1
Samråd den 31. januar 2018 kl. 13.00-14.00
Besvarelse af samrådsspørgsmål AB fra Miljø- og Fødevareudvalget:
”Mener
statsministeren, at han gav korrekte og fyldestgørende
oplysninger om sin relation til de såkaldte kvotekonger under samrådet i
Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg den 9. november 2017?”
[Indledning og rammen om samråd]
Tak for invitationen til at komme her i dag.
Som bekendt deltog jeg i et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget før jul,
den 9. november 2017. Udvalget havde bedt mig om at komme og
redegøre for den ressortoverførsel af fiskeriområdet fra miljø- og
fødevareministeren til ministeren for fiskeri og ligestilling, som blev
gennemført den 7. august 2017.
På samrådet kom jeg bl.a. ind på de grunde, som lå bag min beslutning om
at flytte ressortansvaret for fiskeriområdet fra miljø- og fødevareministeren
til ministeren for fiskeri og ligestilling
–
og samtidig oprette en
selvstændig fiskeristyrelse.
Som jeg redegjorde for dengang, lå der en række gode grunde bag den
beslutning. I kort form drejede det sig om tre forhold: