Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1859462_0001.png
Kriterier til forslag til ændringer i Natura 2000-grænserne
Nedenstående specifikke kriterier er en konkretisering af de mere overordnede kriterier der tidligere er
offentliggjort. Det er de specifikke kriterier der er anvendt til udarbejdelse af høringsmaterialet.
1
Generelle kriterier for ændringer i områdegrænserne
a. For enhver ændring skal det kunne begrundes naturfagligt, at der ikke sker en kvalitativ
forringelse af beskyttelsen i forhold til den eksisterende udpegning (2017)
b. Ændringer i områdegrænserne skal som udgangspunkt ske i randen af Natura 2000-områderne,
således at der ikke laves ”huller” i områderne
c. Der tages så vidt muligt hensyn til at tilpasse Natura 2000-grænserne til naturlige skel (fx veje,
diger, levende hegn, vandløb, kyst, skovbryn mv.), så områdegrænserne så vidt muligt kan
genfindes i landskabet
d. Når der i nedenstående tekster omtales naturtyper og arter henvises der til hhv. habitatdirektivets
bilag 1 og 2, fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1og regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter på
udpegningsgrundlaget, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk.1.
Specifikke kriterier for at fjerne arealer fra Natura 2000-områderne
a. Der fokuseres på at fjerne følgende arealtyper fra Natura 2000-områderne:
i. Arealer i byzone
ii. Arealer med tæt bebyggelse, lokalplanlagte arealer med tæt bebyggelse som formål,
aftaleområder for sommerhuse (fra 1977 og senere regionplangodkendte områder), arealer
planlagt for eller med anlæg eller særligt forstyrrende aktiviteter (herunder erhvervshavne)
iii. Intensive jordbrugsarealer (herunder landbrug og skovbrug)
b. Som udgangspunkt fjernes der ikke arealer
1
i. med habitatnatur (der foretages dog en konkret vurdering for enkelte søer
2
og
vandløbsbræmmer med høje urter (6430) langs helt kanaliseret vandløb
3
)
ii. med levesteder med væsentlig stabil forekomst af arter på habitatdirektivets bilag 1 eller 2
(der foretages dog en konkret vurdering for stor vandsalamander),
fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter på
udpegningsgrundlaget
iii. hvor der er givet tilskud til gennemførte projekter, der understøtter målsætningen i Natura
2000-planen. Dette gælder ikke for arealer, hvor der er givet tidsbegrænsede tilskud til
slet/afgræsning
iv. hvor der er registreret lavbundsarealer, der har betydning for og ligger i tilknytning til
lavbundshabitatnaturtyper eller arter knyttet til lavbundsområder (habitatnaturtyper og
arter på aktuelle Natura 2000-områders udpegningsgrundlag)
v. der har betydning for at sikre
01. opretholdelsen af det eksisterende udpegningsgrundlag (arealer, der ikke er eller endnu
ikke er kortlagt, kan være af stor betydning for et områdes udpegningsgrundlag, fx. som
fouragerings- eller rasteområde for fx fugle, sommerfugle, padder mm.)
02. drift og pleje på den specifikt beskyttede natur
2
Jf. habitatdirektivets art 9, hvorefter evt. misforvaltning ikke er begrundelse for at fjerne arealer med væsentlig
betydning for den aktuelle naturtype eller art (http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML)
2
kortlagte næringsrige søer (3150) der ligger over 100m fra anden natur, har et areal på under 1 ha, er total omgivet
af intensivt dyrket landbrugsareal og er i dårlig tilstand
3
Se Habitatbeskrivelser, version. 1.05, maj 2016
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
1
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om, hvilke kriterier der har ligget til grund for udtagelse af Natura 2000 områder, til miljø- og fødevareministeren
1859462_0002.png
c. Supplerende kriterier for fuglebeskyttelsesområder
i. Sammenhængende arealer på øer, der er over 100 ha og som består af enten intensiv
jordbrugsdrift, bebyggelse mv. (jf. pkt. 2a), kan udtages efter en konkret vurdering, hvis
aktuelle fuglebeskyttelsesområde er udpeget for tilbagevendende trækfugle
ii. Hvis der er fugle på udpegningsgrundlaget, der kan have tilknytning til omdriftsarealer,
foretages der en konkretvurdering af hvorvidt omdriftsarealer kan udtages
iii. Arealer i omdrift kan udtages, når de vurderes ikke at være af væsentlig betydning for
udpegningsgrundlaget, herunder f.eks. forekomster af svaner og gæs
3
Specifikke kriterier for at kunne inddrage arealer i Natura 2000-områderne
a. Der kan inddrages bilagsnatur eller levesteder for bilagsarter (se pkt. 1d), hvis
i. arealerne ligger i tilknytning til anden kortlagt habitatnatur eller til et levested for bilagsarter
(se pkt. 1d)
ii. naturarealerne har en god kvalitet
b. Ved vurdering af om arealerne kan inddrages, lægges der vægt på
i. Afstand til nærmeste husdyrbrug – ved forslag om medtagelse af ammoniakfølsomnatur
4
lægges der vægt på afstanden til husdyrbrug, således at eksisterende husdyrbrug ikke berøres
yderligere af husdyrregulering
ii. Udpegningsgrundlag – naturtypen eller arten skal være på udpegningsgrundlaget
iii. Naturkvalitet – bedst naturkvalitet prioriteres højest
iv. Hidtidig registrering – områder som i forvejen er udpeget som habitatområde vurderes med
henblik på mulig udpegning til fuglebeskyttelsesområde, hvis der er en stabil forekomst af
sjældne eller truede fuglearter nævnt på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag. (jf. pkt. 1d)
c. Supplerende kriterier til inddragelse af arealer i fuglebeskyttelsesområder
i. Væsentlige forekomster af sjældne bilag 1 arter eller arter i stærk tilbagegang vurderet ud fra
areal eller udbredelse
ii. Meget sjældne bilag 1 arter med stabil bestand eller bestand i fremgang
iii. Væsentlige levesteder for en række bilag 1 arter, hvor kun en mindre del af bestanden
vurderes at være dækket af fuglebeskyttelsesområderne
iv. Væsentlige arealer til at sikre det eksisterende områdes udpegningsgrundlag
4
Ammoniakfølsomnatur: Kategori 1-natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
2