Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1862043_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. februar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 386 (MOF alm. del) stillet den 1. februar
2018 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 386
”Vil ministeren redegøre for det samlede omfang af jordforurening og affaldsdeponering
fra Grindstedværket og herunder
– beskrive det kemiske indhold i og forurening fra ’hotspots’, diffus jordforurening
og giftdepoter fra produktionen på Grindstedværket
– fremsende kortmateriale, der angiver den geografiske beliggenhed af hotspots,
giftdepoter og områder, hvor forureningen negativt påvirker eller truer
sundheden, grundvandet og miljøkvaliteten af overfladevand, sedimenter
og biota. Kortmaterialet bedes angive forureningernes kendte og potentielle
udbredelse, både lodret og vertikalt, samt prognoserne for spredning
samt eventuelle forbud og restriktioner i arealanvendelsen som følge af
forureningen, herunder fiskeforbud o.l.
– oplyse, hvilke sundhedsskader der kan relateres til de iboende egenskaber
af de kemiske stoffer. Eksisterer der f.eks. undersøgelser af, om der er
forhøjede forekomster af kræft (herunder sjældne kræftformer), højere
abortfrekvens og fertilitetsproblemer m.v. i det berørte område.
– fremsende en tabel med de relevante stoffer med angivelse af nugældende
miljøkvalitetskriterier for overfladevand, sedimenter og biota samt de
miljøkvalitetskriterier, der er nødvendige at opnå for at sikre overholdelse
af vandrammedirektivet senest i 3. planperiode og for at forhindre yderligere
påvirkning af sundhed, grundvand og overfladevand fra stoffer med de
iboende egenskaber, der er i fokus under Kemikalieindsatsen 2018-21
(”De fem skadevirkninger i fokus”):
– kræftfremkaldende, skader arveanlæg eller vores forplantningsevne
(CMR-stoffer)
– påvirker hjernens udvikling,
– hormonforstyrrende,
– kan give allergi, eller
– udgøre en risiko for miljøet.
– beskrive teknologier, der vil kunne fjerne forureningen og sikre sundhed,
grundvand og overfladevand.
– oplyse om teknologierne, der er under udvikling af Fornum og Krüger med
MUDP-støtte med henblik på rensning af Høfde 42 depotet, vil kunne anvendes
til at fjerne hotspots og giftdepoter, der stammer fra Grindstedværkets
aktiviteter.
oplyse det ministeren kan om det seneste fund af vinylklorid monomerer og
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om det samlede omfang af jordforurening og affaldsdeponering fra Grindstedværket m.v., til miljø- og fødevareministeren
kommunens eller regionens mulighed for at gribe ind akut, og før rammerne
for den fremtidige indsats er på plads.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Forureningen i Grinsted har været kendt længe, og undersøgelser har vist, at åen har været forurenet
med miljøfremmede stoffer siden 1991. Der er med andre ord ikke tale om ny viden. Oprydning efter
gamle jordforureninger er regionernes ansvar, og der er årligt afsat omkring 420 millioner kroner til
regionerne til denne opgave. Miljøstyrelsen har bedt Region Syddanmark, som myndighed på
jordforureningsområdet, om at fremsende: 1) beskrivelser af de fire forureninger i Grindsted, 2)
kortmateriale, der angiver forureningerne, samt 3) beskrivelser af teknologier, der vil kunne fjerne
forureningen og sikre sundhed, grundvand og overfladevand. Materialet er vedlagt som bilag 1.
Spørgsmålet om eventuelle forbud og restriktioner i arealanvendelsen som følge af de fire forureninger
er besvaret telefonisk af Billund Kommune, der oplyser, at der er forbud mod havevanding fra private
boringer i haver beliggende over forureningsfanen i grundvandet. Kommunen har desuden oplyst, at
der ifølge bekendtgørelse 759 fra 1986 er forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og
Varde åer. Undtaget fra forbuddet er fisk fra dambrug samt laks, ørred og skrubbe. Forbuddet skyldes
kviksølvforurening af sedimentet i å-systemet fra tidligere spildevandsudledning fra Grindstedværket.
Et lignende, men mere omfattende, forbud har eksisteret 1972-1986. Miljøstyrelsen skal bemærke, at
dette altså ikke er knyttet til jordforureningen og følgerne af denne, som Region Syddanmarks indsats
er rettet mod.
Miljøstyrelsen har udarbejdet vedlagte bilag 2, som beskriver iboende sundhedsmæssige egenskaber
ved de forureningskomponenter, som Region Syddanmark undersøger for i sagen. Stofferne er udvalgt
af regionen på baggrund af, at de er blevet anvendt i Grindstedværkets produktion og på baggrund af
deres giftighed og spredningspotentiale. Stoffer med en eller flere af ”de fem skadevirkninger i fokus”
(se tabel nedenfor) fremgår af bilag 2.
Miljøstyrelsen har bedt Sundheds- og Ældreministeriet besvare spørgsmålet om forhøjede forekomster
af kræft, aborter og fertilitetsproblemer i området. Svaret er vedlagt som bilag 3.
Den efterspurgte tabel over miljøkvalitetskriterier for relevante stoffer, som er undersøgt og fundet i å-
vandet, er vedlagt som bilag 4. Tabellen stammer fra notatet ”Vurdering af påvirkning af Grindsted Å
og Grindsted Engsø fra jordforureningerne fra Grindstedværket”, udarbejdet af Miljøstyrelsen 2.
februar 2011, suppleret med data fra undersøgelser udført af DTU–Miljø i perioden 2012-2015. For
disse stoffer findes for kviksølv et miljøkvalitetskriterium for biota (20 µg/kg vådvægt). For ingen af
stofferne findes miljøkvalitetskriterier for sediment.
Om metoderne, som afprøves i Fortums og Krügers MUDP-projekter med rensning af Høfde 42-
forureningen, kan anvendes til Grindsted forureningerne afhænger dels af, om de falder succesfuldt
ud, og dels af, hvilke hotspots, der i givet fald bliver tale om at oprense. Det er således for tidligt at
udtale sig om.
Den seneste påvisning af vinylklorid i Grindsted Å er sket under ovennævnte DTU-Miljø
forskningsprojekt, som er publiceret i 2017. Måleresultaterne viser en gennemsnitlig
vinylchloridkoncentration i indsivningsområdet på 3,24 µg/l, hvilket er 65 gange højere end
miljøkvalitetskriteriet for ferskvand.
./.
./.
./.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om det samlede omfang af jordforurening og affaldsdeponering fra Grindstedværket m.v., til miljø- og fødevareministeren
I forhold til at gribe ind akut overfor den påviste forurening har tilsynsmyndigheden mulighed for at
gribe ind i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige
indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse. Det følger dels
af jordforureningsloven og dels af miljøbeskyttelsesloven.
I forhold til de jordforureninger, der kan udgøre en trussel for overfladevand, er der indgået en aftale
mellem Danske Regioner og Miljø- og Fødevareministeriet om etablering af et rådgivende udvalg med
repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Danske Regioner. Regionerne kan konsultere udvalget inden de
påbegynder umiddelbare foranstaltninger overfor jordforureninger, der truer overfladevand. Der
henvises til svar på spørgsmål 385, MOF alm. del.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
3