MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om en oversigt over al korrespondance mellem Udenrigsministeriets departement og relevante styrelser, herunder SMS-beskeder, telefonnotater og lignende, om sager, som vedrører fiskerirelaterede emner, hvor Statsministeriet, statsministeren og/eller STM indgår for perioden august 2017 og indtil dags dato, til ministeren for fiskeri og ligestilling, kopi til statsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

AKT 2866706

Dokument 3

[VS: HASTER

Høringspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Bierhvervsfisker...

BAGGRUNDSNOTITS

Forslag til ændring af fiskenlov (Foreningsfartøjer, Bierhvervsflskemævn mv.)

Indhold

Problemstilling

Baggrund

Løsning

Strategi og proces

Økonomi og finansiering

Dato 29.11.2017

Sagsnummer: 17-4000-

000107

Problemstilling

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven vedrører materielle ændringer, jf forslagets

1, nr. 7,

8, 9 og 11 samt en række konsekvensændringer og forenklinger. Ændringerne medfører

henholdsvis en stramning af betingelserne for at blive genregistreret som erhvervsflsker, at der

skabes hjemmelsgrundlag for at tildele fiskerirettigheder til såkaldte “frivillige

kystfiskerforeninger”, at det gøres muligt løbende at opdatere medlemssammensætningen i

Bierhvervsflskernævnet, og at kredsen, der kan overtage en fiskeribedrift via arv, indsnævres til

ægtefælle/samlever og børn.

Baggrund

Foreningfartojer

En notits om rammerne for at etablere en mulighed for “frivillige foreninger”, der ønsker at

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri har været forelagt for ordførerne. Der blev lagt til

grund, at der for “frivillige foreninger” i henhold til skattelovgivningen og lovgivningen om

CVR var en omsætningsbegrænsning på maks. 50.000 kr., hvilket formodedes ikke at være

tilstrækkeligt dl at drive et sådant fartøj.

Ordføreme på nær Simon Kollerup havde ingen bemærkninger til modellen. Simon Kollemps

bemærkninger er indarbejdet i lovforslaget. Der er tale om et ønske om fritagelse fra elektronisk

logbog og om mulighed for at sælge fangster fra fartøjet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om en oversigt over al korrespondance mellem Udenrigsministeriets departement og relevante styrelser, herunder SMS-beskeder, telefonnotater og lignende, om sager, som vedrører fiskerirelaterede emner, hvor Statsministeriet, statsministeren og/eller STM indgår for perioden august 2017 og indtil dags dato, til ministeren for fiskeri og ligestilling, kopi til statsministeren

Skatteministeriets departement har dog i mellemtiden på baggrund af udkast til lovforslaget,

den 27. november 2017 vurderet, at den konkrete udformning af lovforslaget ikke er

kompatibeh med Erhvervsstyrelsens lovgivning vedrørende “frivillige foreninger”

sammenholdt

med

selskabsskatteloven.

Skatteministeriet

mener

således,

kystfiskerforeningerne ikke kan registreres som “frivillig forening” i CVR, men skal registreres

som “almindelig forening” med selvangivelsespligt efter selskabsskatteloven.

Fordelen ved at kunne registreres som almindelig forening er, at der ikke er en

omsætningsbegrænsning på 50.000 kr. Foreningen vil således have mulighed for at supplere sine

indtægter ved andre former for erhvervsaktivitet, fr ved salg af informationsmateriale,

merchandise mv. eller ved at opkræve bifietindtægter i forbindelse med oplysning om

kystfiskeri. Foreningerne vil endvidere også kunne rejse andre midler, f.eks. gennem tilskud.

Ordførerne har tilsluttet sig den oprindelige model, men gøres i udleveringsnoflts til brug for

forelæggelse for lovforslaget nu opmærksom på korrektionen. Konkret indebærer den nye

model en selvangivelsespligt. Men fordelen vil dog være, at der så er mulighed for at genere en

omsætning på mere end 50.000 kr., hvor indtægter ud over et begrænset fiskeri, kan suppleres

med andre former for salg af varer eller tjenesteydelser mod vederlag. Hvis omsætningen

overstiger 50.000 kr., indtræder en pligt til momsregistrering. Men momsregistreringen vil også

kunne give mulighed for at trække momsen fra, når foreningen køber varer eller ydelser, som

erhverves med henblik på videresalg eller til brug for driften af foreningen.

I lovforslaget betegnes foreningerne nu “Frivillige kystfiskerforeninger” for at skelne fra

“Frivillige foreninger” i CVR-sammenhæng.

Ud over Skatteministeriets departement har udkast til lovforslaget været i præhøring hos

Sofartsststyrelsen, Erhvervsstyrelsen og SKAT.

Arveregter

I henhold til pkt. 4, 1. afsnit, i aftalen om indsats mod kvotekoncentration mellem samtlige

politiske partier fra 16. november 2017 fremgår følgende:

“3) Efterlevende ægtefæller, samlevere og efterlevende, nærtstående slægtninge, dvs, søn eller

datter, som har ønsket at overtage en eksisterende fiskeribedrift (arv, dog ikke arveforskud).

Ved generationsskifte gælder ingen undtagelse. Endelig opretholdes undtagelsesbestemmelser

om særlige sociale og helbredsmæssige hensyn samt muligheden for A-status, når det er af

særlig interesse for fiskeriets udvikling. Kravene til opretholdelse af Ä-status ændres ikke.”

Tilsvarende fremgår følgende af pkt. 4, 2. afsnit i aftalen af 16. november 2017 følgende om

genregistrering med A-status:

“Bestemmelsen i Fiskeriloven om muligheden for at blive gemegistreret strammes således, at

reglen kun finder anvendelse på fiskere, der har været uden for erhvervet i en periode.”

Bestemmelsen i Fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret strammes således, at

reglen kun finder anvendelse på fiskere, der aktivt i en periode frasiger sig A-status for at kunne

blive genregistreret senere og ikke inden for en 14 måneders periode kan få en fornyet chance

for denne genregistering.

Bierhverv.fiskernævnet

Vedrørende forslag til ændringer af reglerne om Bierhvervsflskernævnet er der tale om at

muliggøre ifipasninger af nævnet i forhold til de dl enhver tid værende interesseorganisationer. I

dag er nævnets medlemmer udtrykkeligt oplistet i loven, og ved at bemyndige ministeren til at

fastsætte regler om bl.a. indstiu]ingsberettigede organisationer, kan det sikres, at

Bierhvervsnævnets sammensætning kan være tidssvarende. B1.a. har Foreningen for Skånsomt

Kystfiskeri uformelt rettet henvendelse og udtrykt ønske om at være en del af nævnet.

Et nævn er i juridisk henseende et selvstændigt organ, der træffer endelige afgørelser uden for

det ministerielle bierarki, og som endvidere ikke er underlagt ministerens instruktionsbeføjelser.

Dvs., at ministeren ikke har indflydelse på Bierhvervsflskernævnets afgørelse og heller ikke er

idageinstans vedrørende nævnets afgørelse. Godkendelseskriterier for Bierhvervsflskernævnets

afgørelse fremgår direkte af loven, herunder om opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende

lokalområde og muligheden for et alsidigt havnemiljø.

Forening for skånsomt kystfiskeri har uformeh udtrykt ønske om at blive en del af

Bierhvervsfiskernævnet, hvilket ændringsforslaget vedrørende nævnssammensætningen vil åbne

mulighed for. Herudover har Ib Poulsen (DP) senest skrevet til ministeren med bemærkninger

til en afgørelse truffet af Bierhvervsfiskernævnet, hvor han i svaret gøres opmærksom på, at et

nævn er uafhængigt og uden for det ministerielle hierarki.

Løsning

Aftalen om fiskeripakken samt aftalen fra 16. november 2017 medfører et behov for at

fremsætte et forslag dl ændring af fiskerioven. Et forslag er allerede fremsat (L52). Dette

forslag forventes fremsat som det næste af sammenlagt 3 planlagte lovforslagsinitiativer på

fiskeriområdet.

Strategi og proces

Idet forslaget tager udgangspunkt i “fiskeripakken”, som alle partierne har tiltrådt, forventes

partierne at fremme forslaget ved behandlingen i Folketinget.

Lovforslaget forventes sendt i høring den 8. december med høringsfrist til den 12. januar 2018.

Økonomi og finansiering

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for staten på mellem 0-0,1 mio. kr., som

finansieres gennem omprioriteringer. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet forventes at

være 0-0,1 mio.kr. kr. årligt, idet der er tale om en omfordeling af værdier inden for erhvervet.

Der forventes at være ca. 4 foreninger, som dl enhver tid v11 være knyttet til ordningen.

AKT 2866706

Dokument 4

[VS: HASTER Høringspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Bierhvervsfisker...

UDLEVERINGSNOTITS

2. lovforlag om ændring

fiskeriloven

(Opfølgning af “fiskenpakken”, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger)

Dato 28.11.2017

Sagsnummer: 17-4000-000107

Baggrund

“Fiskeripakken”,

jf.

“Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke

for

dansk

fiskeri”, som blev afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7. december 2016, og

tiltrådt af regeringen er baggrund for forslaget om, at “frivillige foreninger” i

begrænset omfang skal kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med

henblik på at skabe opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri.

Som led i aftalen af 16. november 2017 om indsats mod kvotekoncentration i dansk

fiskeri, er det endvidere besluttet at stramme bestemmelsen i fiskerioven om

muligheden for at blive genregistreret som erhvervsfisker således, at reglen kun

finder anvendelse på fiskere, der aktivt i en periode frasiger sig A-status for at kunne

blive genregistreret senere. Desuden er det blevet aftalt at stramme fiskeriovens

således, at en hel eller delvis overtagelse af en fiskeribedrift ved arv eller ved

hensidden i uskiftet bo kun kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samlever over

mindst 2 år eller børn i første led.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdatering af lovbestemmelsen om

Bierhvervsfiskernævnets sammensætning, således at nævnets sammensætning kan

tilpasses med udviklingen gennem tiden og dermed repræsentere aktuelle

interesseorganisationer.

Endelig indgår der en række ordensmæssige ændringer i lovforslaget. Lovforslaget er

planlagt som det andet af i alt tre forslag som tilsammen udmønter “Fiskeripakken”

og de politiske aftaler der efterfølgende er indgået i den forbindelse.

De væsentligste ændringer i lovforslaget vedrører:

•

15— skærpede krav for genregistrering som erhvervsfisker

16 b Indførelse af en ny bestemmelse i fiskeniloven, hvor der etableres

hjemmelsgrundlag for at tildele fiskenirefflgheder dl “frivillige

kystfiskerforeninger”, der har dl formål at oplyse om lokalt kystfiskeri.

19, stk. 2— tilpasning af sammensætningen af Bierhvervsfiskernævnet,

hvor ministeren bemyndiges dl at fastsætte nærmere regler om nævnets

—

•

•

virke, herunder nævnets forretningsorden og om indstillingsberefflgede

organisationer.

22 Indsnævring af kredsen af arveberettigede i forhold til bestående

fiskeribedrift.

—

Bemærkninger

Genregistrering medA-status

(‘

15)

Ændringen er på linje med pkt. 4, 2. afsnit, i aftalen om indsats mod

kvotekoncentration mellem samtlige politiske partier fra 16. november 2017:

“Bestemmelsen i Fiskerioven om muligheden for at blive genregistreret strammes

således, at reglen kun finder anvendelse på fiskere, der har været uden for erhvervet

i en periode.”

Bestemmelsen i fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret strammes

således, at reglen kun finder anvendelse på fiskere, der aktivt i en periode frasiger sig

A-status for at kunne blive genregistreret senere og ikke inden for en 14 måneders

periode kan få en fornyet chance for genregistrering.

Foreningfirtojer (Ç 16 b)

En notits om rammerne for at etablere en hjemmel for, at “frivillige foreninger”

med en omsætningsbegrænsning på 50.000 kr. kan drive erhvervsmæssigt fiskere

med henblik på at oplyse om lokalt kystfiskeri, blev udleveret på ordførermødet, den

14. november 2017. Ordforerne på nær Simon Kollerup havde ingen bemærkninger

til modellen. Simon Kollenips bemærkninger er indarbejdet i lovforslaget. Der er

tale om et ønske om fritagelse fra elektronisk logbog og om mulighed for at sælge

fangster fra fartøjet. Modellen, som var beskrevet i notitsen udleveret den 16.

november 2017 blev lagt til grund for udformningen af lovforslaget.

Der er dog i mellemtiden modtaget faglige bemærkninger i forbindelse med en

interministeriel præhoring, hvor det er vurderet, at denne udformning af lovforslaget

ikke er forenelig med lovgivningen vedrørende “frivillige foreninger” i CVR

sammenholdt med selskabsskatteloven. De påtænkte kystflskerforeningerne kan

således ikke registreres som “frivillig forening” i CVR, men skal registreres som

“almindelig forening” med selvangivelsespligt efter selskabs skatteloven.

Fordelen er imidlertid, at sådanne “frivillige kystfiskerforeninger” ved at kunne

registreres som almindelig forening i CVR ikke har en omsætningsbegrænsning på

50.000 kr. foreningen vil således have mulighed for at supplere sine indtægter ved

andre former for erhvervsaktivitet, fx ved salg af informationsmateriale,

merchandise mv. eller ved at opkræve billetindtægter i forbindelse med oplysning

om kystfiskeri. Foreningerne vil endvidere kunne rejse andre midler, f.eks. gennem

tilskud.

I det tilpassede lovforslag lægges denne model derfor til grund. Det betyder, at

kysifiskerforeningerne registreres som “almindelige foreninger” i CVR, men

betegnes som “Frivillige kystfiskerforeninger” i fiskerioven for at skelne fra

“Frivillige foreninger” i CVR-sammenhæng. Det foreslås derfor, at “frivillige

kystfiskerforeninger” vil kunne drive erhvervsmæssigt fiskeri på kvoter tildelt fra

kystfiskerordningen til en landingsværdi på op til 50.000 kr., hvilket de kan supplere

med anden erhvervsvirksomhed.

Bierhvervfiskernævnet

(3’

19, stk. 2)

Vedrørende forslag til ændringer af reglerne om Bierhvervsfiskernævnet er der tale

om at muliggore tilpasninger af nævnet i forhold til de til enhver tid værende

interesseorganisationer. I dag er nævnets medlemmer udtrykkeligt oplistet i loven,

og ved at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om bl.a. indstiulingsberefflgede

organisationer, kan det sikres, at Bierhvensnævnets sammensætning kan være

tidssvarende. Bl.a. har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri uformelt rettet

henvendelse og udtrykt ønske om at være en del af nævnet.

Et nævn er i juridisk henseende et selvstændigt organ, der træffer endelige afgørelser

uden for det ministerielle hierarki, som endvidere ikke er underlagt ministerens

instruktionsbeføjelser. Dvs.,

at ministeren ikke har indflydelse på

Bierhvervsfiskernævnets afgørelse og heller ikke er klageinstans vedrørende nævnets

afgørelse. Godkendelseskriterier for Bierhvervsflskernævnets afgørelse fremgår

direkte af loven, herunder om opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende

lokalområde og muligheden for et alsidigt havnemiljø.

Arveregter (Ç 22)

Ændringen er på linje med pkt. 4, i første afsnit i aftalen om indsats mod

kvotekoncentration mellem samtlige politiske partier fra 16. november 2017:

“3) Efterlevende ægtefæller, samlevere og efterlevende, nærtstående slægtninge, dvs.

søn eller datter, som har ønsket at overtage en eksisterende fiskeribedrift (arv, dog

ikke anreforskud). Ved generationsskifte gælder ingen undtagelse. Endelig

opretholdes undtagelsesbestemmelser om særlige sociale og heibredsmæssige hensyn

samt muligheden for A-stams, når det er af særlig interesse for fiskeriets udvikling.

Kravene til opretholdelse af A-status ændres ikke.”

AKT

2866706

Dokument 5

[VS: HASTER Hørngspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Berhvervsfisker...

UD EN RGSMIN ISTERI ET

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Tdefax +45 32 5405 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/if) Nr.

Enhed

Dato

17-4000-000107

23-11-2017

Horing om forslag til lov om ændring af fiskeriloven (Opfølgning af

“Fiskeripakken”,

Bierhvervsflskernævnets

sammensætning

forenklinger)

Hermed sender Udenrigsministeriet følgende i horing:

forslag til lov om ændring af fiskenloven

“Fiskeripakken”,

jf.

“Beretning

om en Vækst- og Udviklingspakke for

dansk fiskeri”, som blev afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7.

december 2016, og tiltrådt af regeringen er baggrund for forslaget om, at

“frivillige foreninger” i begrænset omfang skal kunne drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at skabe opmærksomhed

omkring det lokale kystfiskeri.

Som led i aftalen af 16. november 2017 om indsats mod

kvotekoncentration i dansk fiskeri, er det endvidere besluttet, at stramme

bestemmelsen i fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret

som erhvervsfisker således, at reglen kun finder anvendelse på fiskere,

der aktivt i en periode frasiger sig A-status for at kunne blive

genregistreret senere.

Herudover blev det aftalt at stramme fiskerilovens således, at en hel eller

delvis overtagelse af en fiskeribedrift ved arv eller ved hensidden i

uskiftet bo kun kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samlever over

mindst 2 år ellef børn i første led.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdatering af

lovbestemmelsen om Bierhvervsflskernævnets sammensætning, således

at sammensætningen kan tilpasses med udviklingen gennem tiden og

dermed repræsentere aktuelle interesseorganisationer.

De væsentligste ændringer i lovforslaget vedrører:

• §

skærpede krav for genregistrering som erhvervsflsker

• §

16 b Indførelse af en ny bestemmelse i fiskeriloven, hvor der

—

•

etableres hjemmelsgrundlag for at tildele fiskeriretfigheder til

“frivillige foreninger”, som er et begreb der kendes fra

CVR

lovgivningen med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri.

19, stk. 2—

tilpasning

sammensætningen

bierhvervsfiskemnævnet, hvor ministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om nævnets virke, herunder nævnets

forretningsorden og om indstillingsberetdgede organisationer.

§22 Indsnævring af kredsen af arveberetflgede iffit bestående

fiskeribedrift.

—

Hønngsfrist mv.

Eventuelle bemærkninger

til udkastet til

lovforslaget skal være Udenrigsministeriet i

hænde senest tirsdag den 12. januar

2017.

Bemærkninger sendes til [email protected] og til [email protected]. Eventuelle spørgsmål

vedrørende udkastet kan rettes til undertegnede. Indkomne høringssvar fra eksteme

høringsparter vil blive offentliggjort på Hønngsportalen på www.borger.dk.

[Hilsen]

Navn

[Stillingj

AKT 2866706

Dokument 6

[VS: HASTER

Høringspakke lovforslag (toreningsfartøjer, Bierhvervsfisker...

UDENRIGSMINISTERIET

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

17-4000-000107

24-11-2017

Liste over hørte organisationer, foreninger og offentlige

institutioner m.v.

Lov om ændring

affiskerioven

(Opfølgning af”Fiskeripakken”,

Bierhvervsfiskernævnets

sammensætning

og forenklinger)

Organisationer

Jo reninåer ni. v.

•

3F Transportgruppen

Advokatsamfundet

Arbejderbevægelsens Erhveivsråd

Atlantic Shipping

Danish Seafood Association

Danmarks Fiskehandlere

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Danmarks Skibsmæglerforening

Danmarks Sportsfiskerforbund

Dansk Alcvakultur

Dansk Amatørfiskerforening

Dansk Erhverv

Dansk Frifidsfiskerforbund

Dansk Kysifiskerforening

Dansk Åleproducentforening

Danske Havne

Danske Speditører

Den Danske Dommerforening

DI Fødevarer

DI Handel

DTUAqua

Greenpeace

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Foreningen Dansk Skaldyrsopdræt

Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark

Foreningen Muslingeerhvervet

•

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

FSR danske revisorer

Landbrug og Fødevarer

Landsforeningen af Danmarks Detailfiskerhandlere

Levende Hav

Marine Ingredients Denmark

NOAHs Sekretariat

OCEANA

Produceniforeningen for Dansk Skaldyrsopdræt

—

•

WWF

Offinttzge institutioner m. v.

•

Beredskabsstyrelsen

Datatilsynet

Danske Regioner

Erhvervsstyrelsen

Finansministeriet

Finanstilsynet

Finansrådet

Forbrugerrådet

Forsvarets Bygnings- og Etablissementsijeneste

Fødevarestyrelsen

Færøernes Landsstyre

Grønlands hjemmestyre

Kommunernes Landsforening

Landbrugsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Rigsadvokaten

Statens Administration

Statsministeriet

Søfartsstyrelsen

[Hilsen]

Navn

[Stiflingj

AKT 2866706

Dokument 7

[VS: HASTER Høringspakke ovforsIag (foreningsfartøjer, Bierhvervsflsker...

Version 30. november 2017

Forslag til lov om ændring affiskeriloven

(Opfølgning af”fiskeripaldcen”, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger)

§1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. [764 af 19. juni 2017], foretages følgende ændringer:

stk.

2, ophæves.

§‘

8 ophæves.

3. I

11, stk. 1, nr. 4, udgår >og<.

11, stk. 1, nr. 5, ændres » 16 a til: »16 a og.

11, stk. 1, indsættes som nr. 6:

5. I

»6) frivillige kystftskerforeninger, som har til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri i medfør af

16 b.<

13 ophæves.

7. Ç 15 affattes såLedes:

15.

Personer uden A-status, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før ansøgningen

har opfyldt betingelserne for A-statusregistrering i medfør af

14, stk. 1, men ikke ved ansøgning

har opnået denne registrering, eller personer med A-status, der i mindst I år har frasagt sig A

statusregistrering, kan i op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning opnå registrering på dette

grundlag.’a

8. Overskriften til

16 affattes således:

»Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende uddannetsesinstitutioner ogfrivillige kystfiskerforenin

ger.

9. Efter

16 a indsættes før overskriften før

17:

b. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har

tit formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri. Fartøjet må kun fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren.

Stk. 2.

frivillige kystfiskerforeninger godkendt efter stk. i må udelukkende udøve selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri med et af ministeren godkendt foreningsfartøj.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter og at godken

delsen kan bortfalde, når betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Stk.

4. Godkendelse efter stk. I bortfalder ved salg affartøjet.<

10.

19, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Nævnet består af 2 repræsentanter for Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter udpeget af in

teresseorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri og 4 repræsentanter udpeget af interesseorganisa

tioner for rekreativt fiskeri samt i repræsentant for detailfiskehandten. Repræsentanterne skal kunne

tilvejebringe oplysninger om forhold, som ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt,

de i stk. 3 nævnte forhold. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets virke, herunder

nævnets forretningsorden, og om indstitlingsberettigede organisationer. Ministeren udpeger næv

nets formand og øvrige medlemmer.<

11.

§22

affattes således:

» 22. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan meddele tilladelse til, at ægtefæller, samlevende

eller børn ved arv eller overtagelse af uskiftet bo kan overtage en igangværende fiskeribedrift eller

andel heraf og fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i

14 og 17 eller i regler fastsat i medfør

heraf ikke er opfyldt.ff

12. Ç

ophæves.

13.

39,

stk. 1, 2. pkt.

affattes således:

»fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af

16, stk. I og 2, tit

selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af 16 a, og til frivillige kystfisker

foreninger, som er godkendt i medfør af

16 b.<

14. I

46 indsættes som

nyt

stk.

2.:

»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om anbringelse, udformning og

godkendelse af det i stk. 1 nævnte gitter.<’

15. §49 ophæves.

16. I

130,

stk. 1, nr. 1,

udgår: » 13,«.

§2

Loven træder i kraft den 1.juli 2018.

§3

Loven gælder ikke for færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhoidsfortegnelse

Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

1.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget

Lovforslagets indhold

2.1. Erhvervsflskeri ved “Frivillige kystfiskerforeninger”

2.1.1. Gældende ret

2.1 .2. Udenrigsministeriets overvejeLser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Opstramninger som følge af”Fiskeripakken”

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Bierhvervsfiskernævnets sammensætning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. forenklinger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

forholdet tit EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),jf.

lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017.

Som en del af “Fiskeripakken”,

jf.

“Beretning om en Vækst- og Udvildingspakke for

dansk

fiskeri”,

som blev afgivet af Miljø- og fødevareudvalget, den 7. december 2016 og tiltrådt af regeringen,

foreslås det, at det gøres muligt for “frivillige kystfiskerforeninger” at drive erhvervsmæssigt fiskeri

med et mindre fartøj for at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om et lokalt kyst-

fiskeri. Der henvises til afsnit 2.1. under lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri indgået den 16. november 2017,

som flulgte op på “Fiskeripakken”, blev det besluttet at skærpe kravene til at blive registreret som

erhvervsfisker med A-status. Som følge af aftalen indeholder lovforslaget derfor et forslag til en

stramning af lovens

I 5, således at muligheden for genregistrering fremover kun skal være åben

for fiskere, der efter ansøgning har været helt ude af erhvervet i en periode. Der henvises til afsnit

2.2. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.

Herudover foreslås kredsen afarvinger, der i henhold til lovens

22 kan overtage en eksisterende

fiskeribedrift eller andele heraf, indskrænket til eftertevende ægtefæller og samlevere samt nærtstå

ende slægtninge, dvs, søn eller datter. Der henvises til afsnit 2.2. nedenfor under lovforslagets al

mindelige bemærkninger.

Endvidere foreslås den lovfastsatte sammensætning af Bierhvervsfiskernævnet ændret, således at

det bliver muligt at tilpasse nævnets sammensætning i overensstemmelse med udviklingen og der

med repræsentere relevante, aktuelle organisationer og tidssvarende interesser. Der henvises til af

snit 2.3. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer af teknisk karakter. Ændringer er en følge af en

gennemgang affiskeritoven i 2016, der blev gennemført som led i regeringens forenklingsinitiativer

med henblik på at mindske antallet af regler. Der henvises til afsnit 2.4. nedenfor under lovforsla

gets almindelige bemærkninger.

1.1. Den overordnede baggrundfor lovforslaget

“Fiskeripakken” er baggrund for forslaget om, at “frivillige kystfiskerforeninger” i begrænset om

fang skal kunne drive selvstændïgt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at skabe opmærksom

hed omkring det lokale kystfiskeri.

De fortsatte forhandlinger om “fiskeripakken” har derudover medført, at der den 16. november

2017 er indgået aftale om indsats mod kvotekoncenttation i dansk fiskeri. Som led i aftalen pkt. 4 er

det besluttet, at bestemmelsen i fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret strammes

således, at reglen kun finder anvendelse på fiskere, der dokumenterbart har været helt ude af selv

stændigt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode.

Herudover medfører aftalen af 16. november 2017 mellem regeringen og Folketingets øvrige partier

behov for at stramme fiskeritoven således, at en hel eller delvis overtagelse af en fiskeribedrift ved

arv eller ved hensidden i uskiftet bo kun kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samtever over

mindst 2 år eller nærtstående slægtninge, dvs, børn i første led (søn eller datter).

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdatering af lovbestemmelsen om Bierhvervsfi

skernævnets sammensætning, således at nævnets sammensætning kan tilpasses med udviklingen

gennem tiden og dermed repræsentere aktuelle interesseorganisationer.

Endelig foreslås en række forenklingsmæssige og ordensmæssige ændringer.

2. Lrnforslagets indhold

2.1. Erhvervsfiskeri ved “Frivillige kvstfiske,foreninger”

2.].]. Gældende ret

Den nationale fiskeritovgivning fungerer i sammenhæng med den fælles EU-fiskeripolitik. EU

regelsættet fastlægger en række forpligtelser for medlemslandene med hensyn til administration og

gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og kontrol med overholdelsen afEU-regelsættet. Samti

dig er det overladt til medlemslandenes eget valg, på hvilken måde man i forhold til egne fiskere vil

administrere inden for de fælles rammer. F.eks. er det overladt tit de enkelte medlemsstater at fast

sætte regler for, hvordan og på hvilke vilkår de forskellige fiskekvoter, der i Unionen fordeles til

Danmark, viderefordetes blandt de danske fiskere og de registrerede erhvervsfiskerselskaber. Det

samme gælder for så vidt angår styringen inden for rammerne af de fælles retningslinjer for den

samlede flådekapacitet i medlemslandene.

Fiskerilovens systematik bygger på henholdsvis en national fordeling af fangstrettigheder til det

enkelte fartøj,jf. lovens kapitel 7 om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, samt på sty

ringen affiskerflådens samlede kapacitet,jf. lovens kapitel 8.

Efter reguleringen med ophæng i kapitel 7 kan fartøjet få tildelt ret til et specifikt fiskeri i en speci

fik periode, i et bestemt område eller tit et bestemt fiskeri på særlige betingelser, jf

36-37 om

fiskeritilladelser og puljefiskeri (fangstrettigheder). Denne regulering styrer fordelingen af fangst

rettigheder (kvoter) til de fiskeriressourcer, der er til rådighed for danske fiskere. Reguleringen

fremgår desuden af bekendtgørelse nr. [961 af 1 1.juli 2017 om regulering af fiskeriet (2014-2020)].

Lovens kapitel $ vedrørende “Fartøjer med fiskerilicens” regulerer styringen affiskerflådens sam

lede kapacitet gennem registreringskrav af selve fiskefartøjet. Fiskerilicensen er et officielt doku

ment, der giver indehaveren ret til at bruge en bestemt fiskerikapacitet (bruttotonnage og maskinef

fekt). Kravene til fartøjet vedrørende bruttotonnage (BT) og maskineffekt (kW) fremgår af kapaci

tetsbekendtgøretse,jf.

3-6 i bekendtgørelse nr. $86 af 2$. juni 2017 om fartøjer der anvendes til

erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand.

Fiskerilicensen, som er en betingelse for at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, bidrager

dermed til at styre størrelsen af EU’s samlede fiskerflåde og er afspej let i fiskerilovens

38-39 om

anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand. Herudover gælder EU-pointsystemet

knyttet til licenssystemet, jf. lovens

39 a —39 b, hvor point kan tildeles ved overtrædelse afEU’s

regler.

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må efter fiskerilovens

Ii alene drives afregistre

rede fiskeriberettigede. De fiskeriberettigede er efter den generelle bestemmelse i

11, stk. 1, er

hvervsfiskere, der er registreret med A-status, registrerede bierhvervsfiskere, erhvervsfiskerselska

ber, registrerede partrederier og selvejende uddannelsesinstitutioner, der uddanner erhvervsfiskere

og er godkendt af ministeren. Hertil kommer efter lovens

11, stk. 2, at selvstændigt erhvervsmæs

sigt fiskeri desuden må drives i forbindelse med ålegårdsrettigheder og andre særlige fiskeriret

tigheder,jf. lovens

24 og af visse landbrugere,jf.

25.

Med ændring affiskeriloven ved lov nr. 114$ af 11. december 2012 blev muligheden for at kunne

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri således udvidet til at omfatte andet end erhvervsfiskere

med A-status og erhvervsfiskerselskaber. Herefter kan uddannetsesinstitutioner, der i henhold til lov

om maritime uddannelser tilbyder uddannelsen af erhvervsfiskere, blive godkendt som fiskeriberet

tiget og eje eller på anden måde råde over fartøjer, der kan opnå status som erhvervsfiskerfartøj.

Erhvervsfiskerfartøjer til uddannelsesbrug skal således både kunne opnå en fiskerilicens og fangst-

rettigheder til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i forbindelse med den indledende praktikperiode

af erhvervsfiskerfartøjer.

Tilladelse til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med erhvervsfiskerfartøjer forudsætter således

officiel godkendelse og registrering af den pågældende fysiske person (erhvervsfiskeren), det på

gældende partrederi (f.eks. to erhvervsfiskere) eller af en juridisk person (et registreret erhvervsfl

skerselskab eller en selvstændig uddannelsesinstitution) efter reglerne i lovens kapital 4 om fiskeri

former og fiskeriberettigede,jf således reglerne i

11, 12, 14,

15,

16 og 16a. Her opstiller

11 en

udtømmende opregning

af,

hvem der må drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Lovens kapitel 4, 3 angiver, hvilke fysiske eller juridiske personer, herunder visse selvejende ud

dannelsesinstitutioner, der kan registrere som fiskeriberettigede. En erhvervsfisker er efter

14 re

gistreret med A-status, og er en fysisk person, der dokumenterbart har fiskeriet som levevej. En

erhvervsfisker er principielt berettiget til at eje eller på anden vis råde over et fiskerfartøj med fiske

rilicens efter

39. De selskabsformer, som er tilladt og afgrænset efter lovens

16 om erhvervsfi

skerselskaber, er overvejende ejet af registrerede erhvervsfiskere. Hertil kommer, at visse selvejen

de uddannelses institutioner i en kort, afgrænset periode kan godkendes som berettiget til at drive

selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri,jf.

16 a. Der er dermed en klar afgrænsning af de retssubjek

ter, der kan opnå retten til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri og få adgang til fiskeriret

tigheder.

Fiskerilicens i henhold til

39 kan i øvrigt kun meddeles, når den fornødne kapacitet i form afma

skineffekt og bruttotonnage er til rådighed,jf.

3-6 i bekendtgørelse nr. $86 af2$.juni 2017 om

fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgørelsen). Bekendt

gørelsen har hjemmel i ftskerilovens

38, stk. 2, og er en udmøntning af kravet i grundforordnin

gen,jf. art. 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 om den fælles fi

skeripolitik (grundforordningen), der fastsætter, at medlemsstater skal træffe foranstaltninger til at

justere deres flåders kapacitet, så der skabes stabil og varig balance mellem fiskerikapaciteten og

medtemsstaternes fiskerimuligheder. Desuden skat medlemsstateme fastsætte referenceniveauer for

fiskerikapaciteten, udtrykt i BT og kW, som omhandlet i artikel 12 og i artikel 22, stk. 4, i oven

nævnte forordning. Kapacitet følger ikke automatisk med et fartøj, men kan indkøbes og handles

særskilt. Det er derfor nødvendigt at skaffe sig disponibel kapacitet til et fartøj, hvis det ikke følger

med fartøjet, for at fartøjet kan registreres som erhvervsfiskerfartojer, jf. kapacitetsbekendtgørelsens

15.

Herudover er der, jf. kapacitetsbekendtgorelsens

20, mulighed for, at førstegangsetablerede

yngre fiskere at låne op til 30 BT og 200 kW i op til 8 år. Lånekapacitet udlånes fra kapacitetsfon

den,jf. kapacitetsbekendtgørelsens

19,

som

udgør en del af det råderum, som er forskellen mel

lem ovennævnte referenceniveauer for den danske fiskerikapacitet tit rådighed og den kapacitet der

faktisk er i anvendelse i erhvervet.

fiskeriloven sondrer skarpt mellem erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri, hvor kun fangster fra det

erhvervsmæssige fiskeri må afsættes mod vederlag. I henhold til artikel

55,

stk. 2, i Rådets forord

ning (EF) Nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overhol

delse af reglerne i den fælles fiskeripotitik (kontrolforordningen), er det forbudt at afsætte fangster

fra rekreativt fiskeri. Udgangspunktet er, at det kun er fysiske eller juridiske personer, der er regi

streret som fiskeriberettigede til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, som må afsætte

fangster. Dette er reguleret i lovens

12, der henviser til

11. Med andre ord vil de fysiske eller

juridiske personer, der er omfattet af

11, have ret til at afsætte fangster mod vederlag.

Efter lovens

12 er der tid over disse regler dog enkelte, meget specifikke undtagelser. Ministe

ren kan således tillade, at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål kan

overdrage fangsterne mod vederlag. Efter lovens motiver er denne dispensationsmulighed kun tænkt

anvendt i meget få tilfælde og vedrører derfor forudsætningsvist kun det rekreative fiskeri i henhold

til bemærkningerne til bestemmelsen, som indgik i lov nr. 281 af 12. maj 1999,jf. ændringsforslag

til lovforslaget og betænkningen afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21.

april 1999.

—

De fangstrettigheder, som der kan fiskes på, er som udgangspunkt knyttet til fartøjet. De såkaldte

kvoter er fordelt på arter og kan som udgangspunkt omsættes. Den såkaldte kystfiskerordningen er

en ordning, som er en særlig tidsbegrænset ordning, der gælder for henholdsvis kystfiskerfartøjer

med en maksimal længde på 17 meter og en tidsubegrænset ordning, der gælder for fartøjer med en

maksimal længde på 15 meter. Sidstnævnte tidsubegrænsede ordning, der også benævnes den luk

kede eller beskyttede ordning, er den ordning, der er relevant for dette lovforslag. Den tidsubegræn

sede kystfiskerordningen er reguleret i

66-68 i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. [961 af 11. juli

2017] om regulering af fiskeriet i 2014-2020 (reguleringsbekendtgørelsen). Der er tale om en særlig

ordning for mindre fartøjer, hvor der bliver afsat kvoter på torsk, tunge, rødspætte og i særlige til

fælde jomfruhummer, mørksej, pighvar, brisling og sild. fartøjer som er tilmeldt ordningen, tildeles

hvert år forhoidsmæssigt en ekstra årsmængde i forhold til fartøjets kvoteandele af torsk, tunge og

rødspætte. fartøjets kvoteandele, som er tilmeldt ordningen, må udelukkende overføres til øvrige

fartøjer som er tilmeldt ordningen. Fartøjer kan blive tildelt ekstra tillægsmængder, såfremt de op

fylder særlige betingelser i bekendtgørelsen.

Fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til kontrolforordningen føre logbog, hvori en lang række

oplysninger omkring fangsten og fangstrejsen skal registreres,jf. art. 14-15 i kontrolforordningen.

fartøjer over 12 meter skal føre elektronisk logbogjf. forordningens art. 15, hvorimod fartøjer un

der 12 kan vælge at føre logbog i papirformat. En medlemsstat kan dog fritage fiskefartøjer med en

længde op til 15 meter fra kravet om elektronisk logbog, jf. kontrolforordningens art. 15, stk. 4,

såfremt fartøjet udelukkende fisker inden for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller aldrig

opholder sig mere end 24 timer på havet fra afsejling til hjemkomsten i havn. Nærmere krav om

logbog fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 521 af3l. maj 2016 om føring aftogbog.

Etablering af muligheden for, at “frivillige kystfiskerforeninger” skal kunne drive selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri, har snitfiader mellem fiskerilovgivningen og lovgivningen om det Centrale

Virksomhedsregister, skattelovgivningen samt søfartslovgivningen, hvorfor forholdet til anden lov

givning beskrives nedenfor.

foreninger, der sælger fangster til tredjemand, driver skattepligtig erhvervsmæssig virksomhed, og

dette vil som følge heraf være en aktivitet, som er selvangivelsespligtig efter

1, stk. 1, nr. 6) i be

kendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016 om selskabsskatteloven. foreninger, der frivilligt har

ladet sig registrere i CVR i medfør afCVR-bekendtgørelsens

8, stk. 1, men som bliver registre

ringspligtige i henhold til den skatte- og afgiftsmæssige lovgivning, skal lade sig omregistrere til en

almindelig forening efter reglerne i kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 med

senere ændringer, jf. CVR-bekendtgørelsens

9, stk. 1.

Enhver, der driver erhvervsmæssigt fiskeri med et fiskerfartøj, som en frivillig kystfiskerforening

ejer eller råder over, vil være omfattet af Søfartsstyrelsens regler om bl.a. sundhedsbevis, sikker

hedskursus og sønæringsbevis, ligesom gældende tekniske regler for fiskerfartøjernes bygning og

udstyr finder anvendelse.

2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Idet fiskerilovgivningen sondrer meget skarpt mellem erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri, hvor

kun fangster fra erhvervsmæssigt fiskeri må afsættes mod vederlag, er det nødvendigt med en ud

trykkelig lovhjemmel til, at definerede “frivillige kystfiskerforeninger”

kan

drive selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri.

Hermed vil “frivillige kystfiskerforeninger” i overensstemmelse med aftalen om “Fiskeripakken” få

mulighed for at drive erhvervsmæssigt fiskeri inden for gældende rammer med henblik på at skabe

opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri. forslaget om at etablere en hjemmel til, at “frivilli

ge kystfiskerforeninger” kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, bidrager til gennemførel

sen af “Fiskeripakkens pkt. 4”, hvorefter bl.a. afsættes en marginal kvoteandel til fartøjer, fortrins

vis foreningsfartøjer, som skal bidrage til at udbrede fiskeriet på landingspladserne rundt omkring

Danmark og kendskabet hertil. Kvoternarginalen tildeles ud af kvotetitdelingen til kystfiskerordnin

gen.

Udenrigsministeriet vurderer tillige, at størrelsen af de tildelte midler svarende til landingsværdier

på maksimalt 50.000 kr., gør, at fiskeriet ikke vil være konkurrenceforvridende i forhold til det øv

rige fiskerierhverv.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Ifølge “fiskeripaldcen” er formålet med at give “frivillige kystfiskerforeninger” adgang til at drive

selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri “fremme af kommunal fiskeripolitik” ved gennem forenings-

fartøj er at bidrage til at skabe opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri. Det er dog forudsat, at

der ikke er tale om at drive egentlig erhvervsfiskeri med indtjening for øje. Samtidig skal forenin

gerne dog have mulighed for at generere en begrænset indtægt fra fiskeri uden at være organiseret

som egentlige erhvervsfiskerselskaber, hvilket der ikke er hjemmet til i den nugældende fiskerilov.

Forpligtetsen til at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om et lokalt kystfiskeri

vil skulle fremgå af foreningens vedtægter.

Det foreslås, at ministeren kan godkende sådanne “frivillige kystfiskerforeninger”, som kan fiske

med et godkendt foreningsfartøj med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, således at de kan

blive berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Dette fiskeri må alene ske med

fiskerirettigheder fra den tidsubegrænsede kystfiskerordning tildelt af ministeren. Det foreslås såle

des, at ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter, om godkendel

se af “frivillige kystfiskerforeninger” som berettiget til i et vist omfang at drive selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri, og om bortfald af en sådan godkendelse.

Med lovforslaget åbnes mulighed for, at “frivillige kystfiskerforeninger”

kan

blive godkendt til i et

begrænset omfang efter lovens

11 at drive erhvervsmæssigt fiskeri med et registreret erhvervsfi

skerfartøj, som foreningen ejer eller på anden måde råder over. fartøjet optages dermed i fartøjsre

gisteret under fiskeristyrelsen og i fartøjsfortegnetsen og i Det Almindelige Skibsregister i Søfarts

styrelsens Skibsregister og indgår derefter i flåden af danske fiskefartøjer. Herudover er der behov

for en konsekvensændring af lovens

39, som angår de fartøjer, hvortil der i overensstemmelse

med EU-reglerne kan udstedes fiskerilicens til erhvervsmæssigt fiskeri. Med de foreslåede ændrin

ger åbnes der mulighed for, at fiskerilicens

kan

tildeles fartøjer, som “frivillige kystfiskerforenin

ger” ejer eller på

anden

vis råder over, og som

har

til formål at skabe opmærksomhed omkring det

lokale kystfiskeri.

fartøjerne skal ikke have tilknyttet kvoteandele, men skal kunne fiske på den årsmængde, der bliver

afsat til foreningsfartøjet med en maksimal årlig landingsværdi på 50.000 kr. Ved en tildeling af

fangstrettigheder fra kystfiskerordningen til det enkelte fartoj,jf. lovens kapitel 7, gives mulighed

for, at foreningerne med aktiv udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri kan oplyse og udbrede kendskab

til lokalt kystfiskeri. Mængderne under den tidsubegrænsede ordning tildeles efter ansøgning i be

gyndelsen af hvert kalenderår.

Der foreslås afsat en andet af Danmarks kapacitetsreserve til foreningsfartøjerne. Kapaciteten vil

blive titdett fra den såkaldte kapacitetsfond,jf.

19 i bekendtgørelse nr. 886 af 28.juni 2017 om

fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgørelsen). Denne

andel vil dermed gå fra den såkaldte Kapacitetsfond til yngre fiskere. Alternativt kan foreningsfartø

jerne opkøbe kapacitet. Kapaciteten (BT og kW) tit den frivillige forenings fartøj,jf. lovens

38-

39, vil blive tildelt de frivillige kystfiskerforeninger i form aflånekapacitet. Lånekapaciteten vil

blive tildelt svarende til fartøjets størrelse, forudsat at fartøjet er under de højst tilladte 15 meter i

længde. Kapacitet tildeles fra Kapacitetsfonden i det omfang, der er ledig kapacitet.

Herudover er det forudsat, at den ansvarlige fartøjsfører på det pågældende fiskefartøj vil være an

svarlig for fiskeriet, idet fartøjet og dets ejer skal kunne overholde fiskerilovens bestemmelser for

erhvervsmæssigt fiskeri, hertinder de gældende EU-regler på området. Dette gælder også for så vidt

angår kravene til overholdelsen afsøfartsreglerne, sikkerhedsregler og anden lovgivning, som gæl

der om bord. Fiskeriet med det pågældende fartøj skal i det hele udøves lovligt, dvs, at der stilles

nøjagtig samme krav som til det øvrige erhvervsmæssige fiskeri.

Føreren af fartøjet skal iagttage de gældende logbogs- og melderegler, satellitovervågningsregler og

forskrifter for landing af fangster m.m. Dette medfører også i kontrolmæssig sammenhæng gennem

sigtighed af “den frivillige kystfiskerforenings” anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri.

De materielle bestemmeLser for fiskeriet vil kort

sagt,

hvis de skulle blive overtrådt under fiskeri

med fartøjet, kunne medføre de sædvanlige sanktioner mod fartøjets ejer og fartøjsføreren i form af

bøder og konfiskation af eventuelle ulovlige fangster om bord samt mulig pointtildeling, jf. lovens

39 a-b sammenholdt med gældende EU-regler.

Idet fiskeriloven og den bagvedliggende EU-regulering bygger på en forudsætning om en klar af

grænsning

af,

hvem der er berettiget til at blive registreret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri og

dermed være berettiget til at få udstedt en fiskerilicens for det pågældende fiskefartøj, er det nød

vendigt at etablere en særlig hjemmel til, at “frivillige kystfiskerforeninger”

kan

omfattes.

Ifølge forslaget skal der derfor søges om en særlig godkendelse efter en ny

16 b, der etablerer en

hjemmel til at godkende “Frivillige kystfiskerforeninger” med det formål at oplyse om lokalt kystfi

skeri som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Sammenfattende forudsættes, at fartøjerne opfylder samme krav som øvrige erhvervsfiskefartøjer

vedrørende kapacitet og fiskerettigheder. Lovligt fiskeri kan således kun drives med foreningsfartø

jer med gyldig fiskerilicens og med kapacitet svarende til fartøjets bruttotonnage og maskineffekt.

Der er tale om “frivillige kystfiskerforeninger”, der kan drive fiskeri med fartøjer på maksimalt 15

meter, svarende tit fartøjerne i den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Ifølge brev fra beretnings

partierne til miljø- og fødevareministeren den 23. marts 2017, skal foreningsfartøjet kunne drives af

en “Frivillig kystfiskerforening” med det formål at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive

viden om et lokalt kystfiskeri ved et af fiskerireguleringen nærmere bestemt omfang at udøve kyst-

fiskeri og afsætte fangsten, således at indtægter svarende tit en tandingsværdi på op tit 50.000 kr.

kan anvendes til fartøjets og redskabernes vedligeholdelse samt foreningens øvrige virke. Et for

eningsfartøj, hvis vedtægter er godkendt af ministeren, og som har regnskabs- og titmeldepligt, kan

få status som “forenings-kystfiskerfartøj”.

Godkendelsesproceduren, herunder gennemførelsen af målsætningen om at skulle skabe opmærk

somhed omkring det lokale kystfiskeri, foreslås reguleret med den foreslåede nye

16 b, herunder

med en bemyndigelse til ministeren om at kunne fastsætte regler om bl.a. hvordan vedtægterne skal

sikre formidlingsformålet.

2.2. Opstramninger som følge af “Fiskeripakken”

2.2.]. Gældende ret

Ifølge lovens

15, stk. 1, kan personer, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før

ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af

14, stk. 1, opnå registrering på

dette grundlag. Det betyder, at en person uden A-status, der inden for en 5 års periode ikke har ladet

sig registrere med A-status, men har opfyldt betingelserne for dette og kan dokumentere det, kan

lade sig registrere med A-status. Bestemmelsen giver desuden mulighed for, at en person med A

status, som i en periode ikke har levet op til kravene, kan opnå genregistrering, hvis pågældende

kan dokumentere, at vedkommende inden for de sidste 5 år i en 12 måneders periode har opfyldt

betingelserne om indtægt, beskæftigelse m.v. i fiskeriet.

I henhold til lovens

15, stk. 2, bortfalder registreringen efter stk. 1, hvis den pågældende ikke se

nest 14 måneder efter genregistreringen kan dokumentere, at betingelserne for registrering med A

status efter lovens

14, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år

fra registreringen ikke på ny registreres efter

15, stk. 1.

Ifølge lovens

22 kan personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved

arv eller overtagelse af uskiftet bo efter tilladelse fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i lovens

§ §

14 eller 17 eller regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt. Bestemmelsen muliggør, at arvebe

rettigede kan opnå tilladelse til at fortsætte fiskeriaktiviteter efter en afdød selvstændig erhvervsfi

sker og åbner mulighed for, at alle arveberettigede kan opnå dispensation. Tilladelsen vil normalt

blive givet tidsbegrænset.

2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Under henvisning til pkt. 4 i aftalen af 16. november 2017 om indsats mod kvotekoncentration i

dansk fiskeri er det besluttet at stramme reglerne for A-status. Herefter foreslås fiskeritovens

15 at

blive strammet, således at en førstegangsregistrering som hidtil kan ske, men at en genregistrering

kun kan finde sted for personer, der aktivt har frasagt sig status som fisker med A-status i mindst 1

år. Samtidig gennemføres stramningen ved, at muligheden for inden for 14 måneder at kunne blive

genregistreret, hvis man dokumenterer at opfylde gældende betingelser for registrering som A

status, fjernes.

Ifølge aftalen er det ligeledes besluttet at stramme muligheden for, hvem der helt eller delvist kan

overtage en eksisterende fiskeribedrift ved arv eller hensidden i uskiftet bo. Som følge heraf fore

slås, at det kun er ægtefæller, samlevende i mindst 2 år eller børn i første led (søn eller datter), der

kan være omfattet af muligheden.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en stramning afgenregistreringskravene i lovens

15. Det foreslås således, at

udformes på den måde, at personer, der som hidtil kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år

før ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af

14, stk. 1, kan opnå registre

ring. Men en stramning gennemføres således, at fiskere aktivt skal frasige sig A-status, hvis de øn

sker at være uden for selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode og senere ønsker genregi

strering. Det foreslås, at de kun kan blive genregistreret, hvis de i mindst I år har frasagt sig denne

registrering. Herefter kan de inden for 5 år efter ansøgning opnå registrering på dette grundlag.

Der har tidligere været mulighed for at dokumentere, at man har levet op til kravene ved inden for

14 måneder at dokumentere, at betingelserne har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter

genregistreringen.

Derfor udgår

15, stk. 2, med mulighed for at dokumentere, at man alligevel opfylder kravene og

dermed praktisk talt kan få en chance til.

Ved den foreslåede ændring af

22 indskrænkes den personkreds, og ved dødsfald af erhvervsfi

skere med A-status, er det således kun ægtefællen, samlevende i mindst 2 år eller børn i første led,

der kan få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeribedrift eller en andel heraf.

2.3. Bierhvervsflskernævnets sammensætning

2.3.]. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kan i dag bl.a. udøves som bierhvervsfisker. Opdelingen i

erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere og rekreative fiskere (fritidsfiskere og lystfiskere) stammer

tilbage fra 1978. På dette tidspunkt skete omstillingen fra et i praksis frit fiskeri til et reguleret fiske

ri. Den fælles fiskeripolitik med kvotereguleringen var på det tidspunkt endnu ikke vedtaget, men

man var i Danmark allerede begyndt at benytte biologisk rådgivning på de vigtigste arter. Erhvervs

fiskere med A-status kan i dag opnå status som bierhvervsfisker via ansøgning til fiskeristyrelsen,

jf bekendtgørelse nr. 1476 af 1. december 2016 om retten tit at drive bierhvervsfiskeri m.v. Andre

personer kan under henvisning til lovens

21 ud fra sociale og heibredsmæssige hensyn søge om at

blive registreret som bierhvervsfisker.

Bierhvervsfiskemævnet er et selvstændigt organ uden for det ministerielle hierarki og træffer efter

lovens

19, stk. 1, efter ansøgning endelig administrativ afgørelse om, hvorvidt fritidsfiskere, jf.

lovens

27, kan tiltades at drive bierhvervsfiskeri,

jf.

lovens

17, stk. 1, nr. 3. Nævnet træffer afgø

relse efter kriterier fastsat i lovens

19, stk. 3, f.eks. ud fra ønsket om at understøtte lokale forhold,

f.eks. ved brug af et eksisterende frysehus eller andet, der kan styrke omsætningen lokalt.

For at opretholde registreringen som bierhvervsfisker er udgangspunktet, at mindst 5 % af brutto-

indkomsten ved personlig virksomhed inden for 12 måneder skal stamme fra bierhvervsfiskeri.

Baggrunden herfor er, at der er tale om et erhvervsmæssigt fiskeri med retten til omsætning, hvorfor

der er sat en minimumsgrænse. Herudover skal bierhvervsfiskeri drives personligt og uden med

hjælp,jf.

18 i fiskeriloven.

Bierhvervsfiskernævnet kan i sine afgørelser fastsætte begrænsninger med hensyn til arten, antallet

af redskaber og områder. Herudover lægger nævnet bl.a. særlig vægt på, om en imødekommelse af

ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokal-

område og for muligheden for et alsidigt havnemiljø, hvori der indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de

dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri, der

allerede foregår i lokalområdet.

Af bemærkningerne til

19 i lovforslaget, der ligger til grund for fiskeriloven,jf. lov nr. 281 af 12.

maj 1999,jf. L106 Folketinget 1998-99, fremgår, at nævnet særligt skal lægge stor vægt på den

samlede fiskeriaktivitet i det område, hvor det pågældende bierhvervsfiskeri skal finde sted.

Nævnet, der i praksis mødes 2 gange årligt, er nedsat med hjemmel i loven og med udtrykkelig an

givelse af de organisationer, der kan være repræsenterede. Af den nuværende bestemmelse i lovens

19, stk. 2, fremgår, at følgende organisationer er medlemmer af Bierhvervsfiskernævnet: 2 repræ

sentanter for Danmarks Fiskeriforening samt en repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, Lands

organisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfor

eningen for Danmark, Dansk Amatorfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund. Herudover be

står nævnet af 2 repræsentanter for ministeriet, og ministeren fastsætter nævnets forretningsorden

og udpeger nævnets formand.

Ifølge gældende forretningsorden af 24. maj 2000 meddeler de pågældende foreninger, hvem der

repræsenterer den pågældende forening som medlem og som stedfortræder. Af forretningsordenen

fremgår tillige, at ministeriet stiller nævnets formand og ét medlem. Desuden yder ministeriet sekre

tariatsbistand uden stemmeret. forretningsordenen fastlægger desuden regler om nævnets mødeaf

holdelse, beslutningsdygtighed, habilitet, mødeledelse og afstemning, den forberedende behandling,

sager, der forelægges for nævnet, nævnets afgørelse, tavshedspligt og rejseudgifter. Sidstnævnte

afholdes af nævnets medlemmer.

Efter lovens

19, stk. 3, kan tilladelse gives til personer, der kan dokumentere at have været fritids

fiskere igennem 5 år. Nævnet skat ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse

af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende to

kalområde og for muligheden for et alsidigt havnemitjø, hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri

og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri,

der allerede foregår i Jokalområdet. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem

sit fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet.

Nævnet kan ifølge gældende forretningsorden træffe beslutning uanset antallet af fremmødte med

lemmer, når rettidig indkaldelse har fundet sted. Dog skal formanden eller dennes stedfortræder

være til stede og deltage i afgørelsen. Afgørelser træffes efter stemmeflerhed, og i tilfælde af stern

melighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende.

2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Bestemmelsen om Bierhvervsilskernævnets sammensætning foreslås opdateret således, at det ikke

udtrykkeligt er fastsat i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet. Udenrigsministeriet ønsker ved

behov at kunne tilpasse nævnets sammensætning for at kunne sikre, at repræsentationen af interes

seorganisationer kan være tidssvarende og repræsentativ.

Udenrigsministeriet finder derfor, at det er af væsentlig betydning, at der under henvisning til de

hensyn, som nævnet skal lægge til grund,jf. lovens

19, stk. 3, kan sammensættes et Bierhvervsfi

skernævn, der til enhver tid tilgodeser disse hensyn.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at nævnet skal bestå af 2 repræsentanter for Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter ud

peget af interesseorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri, 4 repræsentanter udpeget af interesse

organisationer for rekreativt fiskeri og I medlem udpeget af en interesseorganisation, der repræsen

terer detailfiskehandlen. Repræsentanterne skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, som

ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt,jf. de i stk. 3 nævnte forhold, som f.eks.

muligheden for at bidrage tit aktiviteter i lokatområdet. Ministeren fastsætter nærmere regler om

nævnets virke, herunder nævnets forretningsorden, og udpeger nævnets formand og medlemmer.

Nævnet foreslås således udvidet med et medlem, således at ministeren i første omgang kan fasthol

de den nuværende repræsentation og feks. supplere med et medlem, der repræsenterer erhvervs

mæssigt fiskeri med fokus på kystfiskeriet. Ved en udvikling hen over tid kan ministeren bestemme,

hvilke organisationer der måtte findes repræsentative, hvorefter sammensætningen af nævnets med

lemmer kan ændres.

Det foreslås således, at ministeren fastsætter forretningsorden og regler om nævnets sammensæt

ning, herunder om, hvilke organisationer, der kan være indstillingsberettigede.

2.4. Forenklinger m. v.

2.4.1. Gældende ret

I henhold til

4, stk. 2, og

$ kan ministeren nedsætte et rådgivende udvalg for lokalområder med

henblik på udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde. Bestemmelsen i lo

vens

2, stk. 3, 1. pkt., fastslår, at regler kan udstedes for hele eller for nærmere angivne lokalom

råder.

I henhold til lovens

13 kan fisk kun omlades efter tilladelse fra ministeren. Kravet om forbud mod

omladning uden tilladelse fremgår af artikel 20 i Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af 20. no

vember 2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse af reg

lerne i den fælles fiskeripolitik. Derudover giver lovens

10, stk. 1, 2. pkt., ministeren adgang til at

træffe bestemmelse til opfyldelse af Unionens forordninger.

Lovens

giver hjemmel til at regler vedrørende erhvervsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan

udstedes for et år eller for en flerårig periode, og ændres på baggrund affiskeriets udvikling, jf. lo

vens

34. stk. 2. Reglen blev indført i 1999, hvor praksis var, at der årligt blev fastsat årlige kvoter

i de nationale fiskerier for et år ad gangen, men at der samtidig kunne udstedes regler, der havde en

længere gyldighedsperiode med henblik på at give reguleringerne et så langsigtet perspektiv som

muligt. Den reguleringsform, der gælder i dag med bl.a. individuelle kvoteandele og

fartøj

skvote

andele, er så dynamisk, at der ikke som tidligere er behov for en så fast reguleringsrytme.

Lovens

herom.

46 og 49 yedrører krav om afgitring ved turbineanlæg og hjemmel til at fastsætte regler

2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Som led i regelforenklingsinitiativ i 2016 blev fiskeriloven gennemgået bl.a. for at mindske antallet

af regLer. Der blev identificeret en række bestemmelser, som ikke er nødvendige lovbestemmelser

til administration affiskeriområdet eller som allerede er dækket i anden sammenhæng. I lovforsla

get indgår derfor en række forslag til forenkling affiskeriloven.

Med hensyn til lovens

13 fremgår kravet afKontrolforordningen og hjemlen til at fastsætte regler

til gennemførelse af EU-regleme fremgår af lovens

10, hvorfor

13 findes overflødig.

Særligt bemærkes for lovens

35,

at der skal være et sluttidspunkt for de regler, der udstedes. Re

guleringsbekendtgørelsen, der efter lovens

34, stk. 2, fastsætter regler om den erhvervsmæssige

udnyttelse af ressourcerne, har traditionelt været gældende for et kalenderår ad gangen, men udste

des nu for en flerårig periode. Et sluttidspunkt vil efter Udenrigsministeriet ikke være nødvendigt

for reguleringen i overensstemmelse med fiskerilovens og Unionens regler.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Lovens

4, stk. 2, og

8 foreslås ophævet, da ministeren ad hoc kan nedsætte rådgivende udvalg,

og at den nødvendige hjemmel tit at kunne fastsætte regler for geografiske afgrænsede områder er i

lovens

2, stk. 3, 1. pkt.

Lovens

13 med krav om ministerens tilladelse til omtadning af fisk findes overflødig, da den dets

fremgår af Kontrolforordningens artikel 20, dels med hjemmel i lovens

10 er udmontet i regule

ringsbekendtgørelsens

22, og foreslås derfor af forenklingshensyn ophævet.

Med hensyn til lovens

35 er der ikke længere en fast reguleringsrytme, der spænder sig over et år

ad gangen, hvorfor bestemmelsen er forældet og foreslås ophævet.

Lovens

46 og

49 foreslås af forenklingshensyn sammenskrevet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

forslaget vil medføre yderligere administrative byrder for staten på estimeret mellem 0-0,1 mio. kr.

i forbindelse med godkendelse af ansøgninger fra frivillige kystfiskerforeninger om at blive god

kendt til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, samt ansøgning om at blive tildelt fiskeriret

tigheder samt kapacitet til låns. Desuden vil foreningerne blive afkrævet dokumentation for, at de

overholder kravene i henhold til CVR loven m.v. Det anslås umiddelbart, at der vil være tale om Ca.

4 frivillige kystfiskerforeninger.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det anslås, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, hvorfor

konsekvenserne ikke kvantificeres yderligere.

5. Muljomæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have mi)jømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til fU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men medfører, at frivillige kystfiskerforeninger,

der kan godkendes til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri forpligtes til at leve op til EU

reglerne på området.

2. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [8. december 2017] tit den [12.janttar 2018] været i

høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

[. . .1

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser!

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative konsekvenser!

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget forventes at

medføre merudgifter for

staten på Ca. 0-0,1 mio. kr.

til behandling afansøgnin

ger fra frivillige kystfisker

foreninger. forslaget har

ingen økonomiske konse

kvenser for regioner og

kommuner.

Lovforslaget forventes at

medføre administrative kon

sekvenser for staten i for

bindelse med behandling af

ansøgninger fra frivillige

kystfiskerforeninger. for

slaget har ingen administra

tive konsekvenser for regio

ner og kommuner.

Lovforslaget forventes ikke

at medføre nævneværdige

merudgifter for erhvervsli

vet.

Lovforslaget forventes ikke

at medføre øgede admini

strative byrder for erhvervs

livet i nævneværdigt om

fang.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommune og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljomæssige konsekvenser

forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sætX)

Ingen

NEJ

Bemærkninger tit lovforslagets enkelte bestemmelser

Til

Til nr. I og 2

Lovens

4, stk. 2, fastlægger med henvisning til

8, at ministeren kan nedsætte udvalg for lokal-

områder. Ifølge lovens

8 kan ministeren nedsætte udvalg, der skal rådgive med henblik på udar

bejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde.

Det er ikke nødvendigt med særlig hjemmel til, at ministeren kan nedsætte udvalg for et nærmere

afgrænset lokalområde, og bestemmelserne foreslås derfor af forenklingshensyn ophævet. Lovens

2, stk. 3, hjemter muligheden for en geografisk afgrænsning af reguleringen.

Til nr.3 og4

Der er tale om konsekvensændringer af forslaget om frivillige foreningsfartøjers mulighed for at

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. forslaget til

I, nr. 9.

Til nr.

Lovens

11 indeholder en udtømmende opregning af, under hvilke former det er tilladt bestemte

kategorier af fysiske og juridiske personer at drive erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand. Som konse

kvens af forslaget om, at frivillige foreningsfartojers mulighed for at drive selvstændigt erhvervs

mæssigt fiskeri, jf. forslaget til

1, nr. 9, foreslås bestemmelsen i lovens

11 udvidet.

Til nr. 6

I henhold til lovens

13 må fisk kun omlades efter tilladelse fra ministeren. Kravet om forbud mod

omladning uden tilladelse fremgår i forvejen af artikel 20 i Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af

20. november 2009 om oprettelse af en Ef-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse

af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Da lovens

10, stk. 1,2. pkt., giver ministeren adgang til at

fastsætte regler til opfyldelse af Unionens forordninger, er hjemlen i

13 overflødig og kan ud fra

et forenklingshensyn ophæves.

Til nr. 7

Efter lovens

15, stk. 1, kan personer, der kan dokumentere, at de inden for de seneste

år før an

søgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af lovens

14, stk. 1, opnå registrering

på dette grundlag. Efter lovens

15,

stk. 2, vil registreringen bortfalde, hvis den pågældende ikke

senest 14 måneder efter registreringen dokumenterer, at betingelserne for registrering med A-status

har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter genregistreringen. Ved bortfald af registreringen

kan den pågældende i 5 år fra registreringen ikke på ny registreres efter stk. 1.

Muligheden for, at personer, der ikke har opnået registrering, men inden for de seneste 5 år har op

fyldt gældende krav, foreslås ikke ændret. For så vidt angår muligheden for at opnå genregistrering

foreslås derimod en opstramning af

15, stk. 1, der foreslås som en ny

15, ved en indsnævring af

personkredsen. Herefter kan kun de personer opnå genregistrering med A-status, når de aktivt i

mindst 1 år har frasagt sig registreringen med A-status. Fiskere, der frasiger sig registrering med A

status skal, hvis de ejer fiskerfattøjer og ftskerirettigheder, afhænde disse, herunder promilleandele,

idet de i så fald ikke længere lever op til betingelserne for at eje hverken fiskerfartøjer eller fiskeri-

rettigheder.

Bestemmelsen kan betragtes som en form for orlov for fiskere med A-status, som i en periode ikke

ønsker at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på et senere at kunne blive genre

gistreret, hvis det sker inden for 5 år. Bestemmelsen foreslås udmøntet i bekendtgørelsen om regi

strering af erhvervsfiskere med A-status.

Herudover strammes bestemmelsen, idet lovens

15, stk. 2, udgår, og der ikke vil være mulighed

for, inden for 14 måneder at få mulighed for en genregistrering, hvis man f.eks. som følge af kontrol

har mistet sin A-status, som en form for ekstra chance.

Til nr. $

Som en konsekvens af forslaget om, at frivillige foreningsfartøjer kan få mulighed for at drive selv

stændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf.

I, nr. 9, foreslås overskriften før

16 ændret.

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i

16 b er ny og indebærer, at frivillige kystfiskerforeninger, der har

tit formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, kan blive godkendt som berettiget til at drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri.

Det foreslås efter

16 b., stk. 1, at ministeren kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har

til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som berettiget tit at drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri, Fiskeriet skal foregå i overensstemmelse med fiskerilovgivningens regler,jf. beskrivelsen af

gældende ret under pkt. 2.1 .1. i de almindelige bemærkninger. Endvidere foreslås, at fartøjet kun

må fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren.

Omsætningen fra fiskeri med et godkendt foreningsfartøj kan i henhold til aftalen i “Fiskeripakken”

anvendes til fartøjets og redskabernes vedligeholdelse samt foreningens øvrige virke. Herudover

kan en frivillig kystfiskerforening modtage private og offentlige tilskud, eksempelvis fra den Euro

pæiske Hav- og fiskerifond og medlemsbidrag.

Det er forudsat, at et “frivilligt Kystfiskerfartøj” er et kystfiskerfartoj på maksimalt 15 meter, og at

det godkendte fartøj får tildelt mængder på torsk, tunge og rødspætte (kvoter) svarende til en Ian

dingsværdi på maksimalt 50.000 kr. beregnet ud fra sidste kalenderårs registrerede landingsværdier.

Fangsterne skal afskrives på kvoten, lige så vel som uundgåelige bifangster, som er omfattet af Ian

d ingsforpl igteIsen.

Det antages, at der er kystfiskersamfund med foreninger eller sammenslutninger, som ejer eller rå

der over et fartøj, der vil kunne komme ind under ordningen, og som efter ansøgning vil kunne

komme i betragtning som et “Frivilligt Kystfiskerfartøj”.

Frivillige kystfiskerforeninger vil skulle registreres som almindelige foreninger i CVR, jf. hertil

afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

De frivillige kystfiskeriforeninger vil være skattepligtige efter selskabsskattelovens

I, stk. I, nr. 6,

men alene af den aktivitet, der vedrører det erhvervsmæssige fiskeri, f.eks. indtægter ved salg. Ind

tægter ved salg til medlemmerne af de enkelte fiskeriforeninger vil dog være skattefri,jf. selskabs

skattelovens

1, stk. 5. Andre skattefrie indtægter vil endvidere hovedsageligt bestå af beløb, som

de frivillige fiskeriforeningerne får, f.eks. tilskud, gaver og medlemskontingenter. Det bemærkes

dog, at f.eks. tilskud vil være skattepligtige, hvis det ydes til de frivillige kystfiskeriforeningers er

hvervsmæssige fiskerivirksomhed.

Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter de i selskabsskatteloven fastsatte regler, herunder

skattelovgivningens almindelige regler for så vidt de efter deres indhold er anvendelige for disse

foreninger. Det indebærer, at de frivillige kystfiskeriforeninger alene er skattepligtige ud fra et net

toindkomstprincip,jf. statsskattelovens

4-6, hvor den skattepligtige indkomst udgør summen af

skattepligtige indtægter reduceret med summen af samtlige fradragsberettigede udgifter. Derfor kan

bl.a. driftsomkostninger det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomsten der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, fradrages ved opgørel

sen af den skattepligtige indkomst.

—

De frivillige kystfiskeriforeninger vil endvidere skulle setvangive. Selvangivelse skal som udgangs

punkt ske senest seks måneder efter udløbet af indkomståret. Har den frivillige fiskeriforeningen fx

kalenderåret som indkomstår, vil der skulle selvangives senest i juli året efter.

De frivillige fiskeriforeninger vil ligeledes være underlagt momsregleme, såfremt foreningens

momspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. om året. Her vil foreningen være momsregistrerings

pligtig, jf. momsiovens

47 og 48. Bestemte leverancer vil efter en konkret vurdering kunne være

momsfritaget i henhold til momsiovens

13.

I den foreslåede

16 b, stk. 2, opstilles en forudsætning om, at selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri

kun må udøves med et af ministeren godkendt fartøj, dvs, et fartøj med fiskerilicens efter lovens

39 og en affiskeristyrelsen tildelt kapacitet (lånekapacitet),jf. beskrivelsen af gældende ret i de

almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.1. Den “frivillige Kystfiskerforening” må med dette

fartøj således fiske og lande tildelte rettigheder til en landingsværdi på Ca. 50.000 kr. Det betyder

samtidig, at et fartøj, der er registreret med fiskeriticens efter lovens

39, herefter i henhold til

stk. 2, nr. 1), i bekendtgørelse af 28. juni 2017 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri

i saltvand (kapacitetsbekendtgørelsen) kun efter tilladelse må anvendes til andet formål end er

hvervsmæssigt fiskeri, dog ikke til at fiske rekreativt.

Det foreslås efter den

16 b, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om krav til

foreningens vedtægter og formål, om godkendelse af den “frivillige kystfiskerforening” og be

grænsning i fiskeri på tildelte rettigheder. Der foreslås tillige fastsat regler om, at lånekapacitet, der

kan uddeles for 8 år ad gangen, automatisk går tilbage til kapacitetsfonden, når godkendelsen efter

den foreslåede stk. I bortfalder.

Det foreslås, at regler fastsat af ministeren indeholder hjemmel til, at fangstrettighederne efter an

søgning tildeles årligt fra den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Det betyder, at foreningen skal

ansøge om tildeling af fangstrettigheder for bestemte arter svarende til en årlig landingsværdi på

maksimalt 50.000 kr. Ansøgningstidspunktet vil svare til det for den tidsubegrænsede kystfisker

ordning, som er den I 8. januar. Ved en indfasning allerede fra medio 2018 vil der dog kunne indgi

ves ansøgning fra ordningens ikrafttræden, hvorved tildelingen af kvoter vil skulle svare til den for

holdsmæssige landingsværdi for resten af året. Dermed kan ordningen fra januar 2019 komme ind i

rytmen for de øvrige kystfiskerfartøjsansøgninger. Det er tillige hensigten, at de frivillige kystfi

skerforeninger f.eks. medio oktober skal framelde kvoter, som de ikke kan udnytte.

Foreningens formål om at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om lokalt kystfi

skeri skal afspejles i foreningens vedtægter, som skat godkendes affiskeristyrelsen.

Af kontrolhensyn vil det være nødvendigt at varste fiskerikontrollen, når foreningerne udøver deres

begrænsede fiskerimuligheder. Det vil således være nødvendigt at varste tidspunktet for påbegyn

delse og afslutning for fiskeriet som følge af allerede gældende regler. Fiskeriet vil således skulle

anmeldes over for den ansvarlige myndighed under Udenrigsministeriet, hvilket i praksis vil være

Fiskeristyrelsens “fisheries Monitoring Center” (fMC).

Fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til EU’s kontrolforordning føre logbog, hvori en lang

række oplysninger omkring fangsten og fangstrej sen skal registreres, jf. art. 14-15 i rådets forord

ning nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning. fartøjer over 12 meter skal føre elektro

nisk logbogjf. forordningens art. 15, hvorimod fartøjer under 12 kan vælge at føre togbog i papir

format. Nærmere krav om logbog fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 521 af3l. maj 2016 om

føring af logbog m.v. En medlemsstat kan fritage fiskefartøjer med en længde op til 15 meter fra

kravet om elektronisk logbog, jf. kontrolforordningens art. 15, stk. 4, såfremt fartøjet udelukkende

fisker inden for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller aldrig opholder sig mere end 24 time på

havet fra afse] ling til hjemkomsten i havn.

I henhold til den foreslåede

16 b, stk. 4 bortfalder godkendelsen af foreningens mulighed for at

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. stk. 1, ved frasalg af fartøjet.

Til nr. 10

Bierhvervsfiskemævnet kan efter lovens

19, stk. 1, træffe endelig administrativ afgørelse om fri

tidsfiskeres adgang til at drive bierhvervsfiskeri. Bierhvervsfiskemævnets sammensætning fremgår

af lovens

19, stk. 2, og de organisationer, der indgår i nævnet, er nævnt udtrykkeligt. I dag er føl

gende organisationer repræsenterede: Danmarks Fiskeriforening (i dag benævnt Danmarks fiskeri-

forening Producentorganisation) og Dansk Kystfiskerforening. Begge organisationer repræsenterer

erhvervsfiskeriet, og sidstnævnte bierhvervsfiskerne. Herudover er Danmarks Detailfiskehandlere

repræsenteret samt Danmarks Sportsfiskerforbund og ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

som begge repræsenterer lystfiskere, og Dansk Amatørfiskerforbund og Dansk Fritidsfiskerforbund,

som begge repræsenterer fritidsfi skere.

Bestemmelsen

Bierhvervsfiskemævnets sammensætning foreslås tilpasset. Det foreslås, at det

ikke udtrykkeligt er fastsat i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet for at sikre, at nævnets

sammensætning kan tilpasses i overensstemmelse med udviklingen gennem tiden. En fast oplistning

i loven, som det ser ud nu, kan medføre, at nævnet ikke repræsenterer tidssvarende interesser.

Nævnet foreslås at omfatte de repræsentanter, der indgår i nævnet i dag samt muligheden for at ud-

pege en yderligere repræsentant udpeget af en interesseorganisation f.eks. for erhvervsmæssigt fi

skeri med fokus på kystfiskeri. Det foreslås, at ministeren fastsætter nævnets forretningsorden og

regler om nævnets virke og om indstillingsberettigede organisationer. Organisationer, der indstilles,

skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, der ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges

særlig vægt, jf.

19, stk. 3, eksempelvis for at kunne skabe et alsidigt havnemiljø, jf. afsnit 2.2. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr.11

Med den foreslåede opstramning af lovens

22 begrænses kredsen af personer, der som arveberet

tigede kan komme i betragtning ved overtagelse af en eksisterende fiskeribedrift eller dele heraf,

Der har tidligere ikke været denne begrænsning i personkredsen. Det foreslås således kun muligt for

ægtefæller, samlevende med samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller børn i første led (søn

eller datter), at kunne få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeribedrift ved arv eller hensid

den i uskiftet bo. Muligheden omfatter ikke arveforskud. I praksis vil sådanne tilladelser blive givet

tidsbegrænset.

Indskrænkningen af personkredsen ved den foreslåede ændring af

22 vil slå igennem på lovens

39, stk. 3, hvorefter arveberettigede har mulighed for at eje et fiskerfartøj, som har tilhørt en afdød

erhvervsfisker eller bierhvervsfisker.

Til nr. 12

I henhold til lovens

35 fastslås udtrykkeligt, at regler kan gælde for en flerårig periode. Tidsbe

grænset gyldighed for især bekendtgørelsen om regulering af fiskeriet er kutyme, men en udtrykke

lig lovhjemmel er dog ikke nødvendig og foreslås afforenktingshensyn ophævet.

Reglen blev indført i 1999, hvor praksis var, at der årligt blev fastsat årlige kvoter i de nationale

fiskerier for et år ad gangen, men at der samtidig kunne udstedes regler, der havde en længere gyl

dighedsperiode med henblik på at give reguleringerne et så langsigtet perspektiv som muligt. Den

reguteringsform, der gælder i dag med bt.a. individuelle kvoteandele og fartøjskvoteandete, er så

dynamisk, at der ikke som tidligere er behov for en så fast reguleringsrytme med årlige eller perio

devise reguleringer.

Til nr. 13

Lovens kapitel 8 vedrører regler om fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand og fartøjer med

fiskerilicens. fiskerilicenser udgør en basisforudsætning for udøvetsen af lovligt erhvervsfiskeri i

Unionen, hvorefter et fiskerfartøj kun må anvendes til kommerciel udnyttelse af levende akvatiske

ressourcer, hvis det har en gyldig fiskerilicens. fiskerilicenserne anvendes til styringen affiskerflå

dens samlede kapacitet gennem et registreringskrav knyttet til ejerskab af, henholdsvis den juridiske

rådighed over fartøjet. En konsekvensændring af lovens

39 er nødvendigt ved indførelsen af mu

ligheden for “frivillige kystfiskerforeninger” at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Der foreslås derfor tilvejebragt hjemmel tit, at fiskerilicenser også kan udstedes for “frivillige for

eningsfartøjer”. Disse skal efter den foreslåede

16 b være godkendt af ministeren for fiskeri og

ligestilling for efter den foreslåede

11, stk. 1, nr. 6, at kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri.

Det indebærer derfor, at den frivillige forening kan eje eller på anden måde har rådighed over et

registeret fiskefartøj og dermed kan drive selvstændigt fiskeri. Denne fiskerilicens kan ligesom an

det erhvervsmæssigt fiskeri efter lovens

38, stk. 2, 2. pkt. bortfalde, hvis betingelserne for udste

delsen ikke længere er opfyldt, herved under sædvanlig iagttagelse afproportionalitetsprincippet.

Pointsystemet, jf. lovens

39 a og 39 b, er ligeledes knyttet til fiskerilicensen. For den godkendte

frivillige forening betyder det, at den, der fører fartøjet, vil skulle holdes ansvarlig i forhold til

overholdelse af alle de gældende regler om bord, herunder navnlig logbogs- og melderegler, satel

litovervågningsforskrifter og en række andre materielle regler, som gælder for fiskeriets lovlige

udførelse, jf. beskrivelsen ovenfor til

1, nr. 9.

Med andre ord gælder sanktionsreglerne på fiskeriområdet, herunder pointsystemet, som gælder ved

alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Dette gælder både for den ansvarlige ejer af far

tøjet, der som ansvarligt retssubjekt f.eks. også kan få konfiskeret ulovlige fangster, og for den an

svari ige fartøj sfører.

Til nr. 14

Det fremgår af

46, at ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at der ved de i

43 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt et gitter, så alt vandet til og fra turbinen

passerer gitteret. Ministeren kan endvidere efter

49 fastsætte regler om anbringelse, udformning

og godkendelse af det i

46 nævnte gitter.

Det foreslås afforenklingshensyn, at bemyndigelserne i henholdsvis

46 og 49, der vedrører an

bringelse, udformningen og godkendelsen af gitter ved anlæg, der drives ved turbiner, samles. Det

foreslås således, at der indsættes et nyt stk. 2 i

46, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om

anbringelse, udformning og godkendelse af det i stk. i nævnte gitter.

Til

Efter

49 kan ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætte regler om anbringelse, udformning og

godkendelse af det i

46 nævnte gitter.

Som en konsekvens af forslaget om samling af

46 og 49 ved indsættelse af et nyt stk. 2 i

1, nr. 14, foreslås

49 ophævet.

Til nr. 16

Efter lovens

bøde.

46, jf.

130, stk. 1, nr. 1, kan overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af

13 straffes med

1, nr. 6, foreslås

13 udgår.

Som en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens

13.jf. lovforslagets

bestemmelsen i lovens

130, stk. 1, nr. 1, tilpasset således, at henvisningen til

Til

§‘

Bestemmelseme foreslås sat i kraft den [1. juli 2018].

Til S’ 3

Fiskeritoven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland,jf. lovens

143, stk. 1.

De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører ikke de forhold, der er omfattet af de

EU-ordninger, der nævnes i lovens

143, stk. 2, og

130, stk. 8, og som skal forebygge afværge og

standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

Efter lovens

143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af disse EU-forordninger, også

når de er begået på færøerne eller i Grønland. Efter

130, stk. 8, hører overtrædelser af de pågæl

dende EU-forordninger under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er

begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en person, der på gerningstidspunktet

havde dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende på færøerne

eller i Grønland.

Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag i

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældendeformulering

Lovforslaget

§1

I fiskeriloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af

19. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§4.(...)

Stk. 2.

Ministeren kan herudover nedsætte

udvalg for lokalområder,jf.

4, stk. 2,

ophæves.

sætte udvalg, der skal rådgive med henblik på

udarbejdelse affiskeriregler for et nærmere

afgrænset lokalområde.

Stk. 2.

(Ophævet)

11.

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i

saltvand må kun drives af

8. Miljø- og fødevareministeren kan ned-

ophæves.

(...)

4) partrederier, som opfylder betingelserne

for at kunne eje et fiskerfartøj,jf.

39, stk.

1, og

3. I

§‘

11, stk. 1, nr.

4, udgår »og<c

11.

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i

saltvand må kun drives af

selvejende uddannelsesinstitutioner, der

uddanner erhvervsfiskere, og som er god

kendt af miljø- og fødevareministeren i

medfør af 16a.

(...)

4. i

ii, stk. 1, nr. 5,

ændres » 16 a<’ til: »16

aog«.

5. I

§1], stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

)>6) frivillige kystfiskerforeninger, som har til

formål at oplyse om lokalt kystfiskeri i medfør

af 16b.

13.

fisk må kun omlades efter tilladelse fra

miljø- og fødevareministeren.

13 ophæves.

inden for de seneste 5 år før ansøgningen har

opfyldt betingelserne for registrering i medfør

14, stk. 1, kan opnå registrering på dette

grundlag.

Stk. 2. Registrering efter stk. I bortfalder,

hvis den pågældende ikke senest 14 måneder

efter registreringen over for miljø- og fødeva

reministeren dokumenterer, at betingelserne i

14, stk. 1, nr. 3, har været opfyldt i en periode

på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder

registreringen, kan den pågældende i 5 år fra

registreringen ikke på ny registreres efter stk. 1.

15 affattes således:

15. Personer, der kan dokumentere, at de

» 15. Personer uden A-status, der kan doku

mentere, at de inden for de seneste 5 år før an

søgningen har opfyldt betingelserne for A

statusregistrering i medfør af

14, stk. 1, men

ikke ved ansøgning har opnået denne registre

ring, eller personer med A-status, der i mindst

1 år har frasagt sig A-statusregistrering, kan i

op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning

opnå registrering på dette grundlag.

8. Overskriften til

Erhvervsfiskerselskaber og visse selvejende

uddannelsesinstitutioner.

16 affattes således:

»Erhvervsfiskersetskaber, visse selvejende ud

dannelsesinstitutioner ogfrivillige kystfisker

foreninger.

9. Efter

17:

16 a indsættes før overskriften før

b. Ministeren for fiskeri og ligestilling

kan godkende frivillige kystfiskeforeninger,

som har til formål at oplyse om lokalt kystfi

skeri, som berettiget til at drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri, fartøjet må kun fiske

på fiskerirettigheder tildelt af ministeren.

Stk. 2.

frivillige kystfiskerforeninger god-

kendt efter stk. I må udelukkende udøve selv

stændigt erhvervsmæssigt fiskeri med et af

ministeren godkendt foreningsfartøj.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere reg

ler, herunder om foreningens vedtægter og at

godkendelsen kan bortfalde, når betingelserne

for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Stk.

4. Godkendelse efter stk. i bortfalder ved

salg affartøjet.<

10.

Stk. 2.

Nævnet består af 2 repræsentanter for

Miljø- og Fødevareministeriet, 2 repræsentan

ter for Danmarks Fiskeriforening samt en re

præsentant for Dansk Kystfiskerforening,

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiske

handlere, Danmarks Sportsfiskerforbund,

ferskvandsftskeriforeningen for Danmark,

Dansk Amatørfiskerforening og Dansk fritids

fiskerforbund. Ministeren fastsætter nævnets

forretningsorden og udpeger nævnets formand.

19,

stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Nævnet består af

repræsentanter for

Udenrigsm inisteriet, 4 repræsentanter udpeget

af interesseorganisationer for erhvervsmæssigt

fiskeri og 4 repræsentanter udpeget af interes

seorganisationer for rekreativt fiskeri samt i

repræsentant for detai Ifiskehandlen. Repræsen

tanterne skal kunne tilvejebringe oplysninger

om forhold, som ved nævnets afgørelse skal

kunne tillægges særlig vægt, jf. de i stk. 3

nævnte forhotd. Ministeren fastsætter nærmere

regler om nævnets virke, herunder nævnets

forretningsorden, og

indstillingsberettigede

organisationer. Ministeren udpeger nævnets

formand og øvrige medlemmer.

11.

affaftes således:

» 22. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan

meddele tilladelse til, at personer, der overtager meddele tilladelse til, at ægtefæller, samleven

en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf de eller børn ved arv eller overtagelse afuskif

ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan

tet bo kan overtage en igangværende fiskeribe

fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i

drift eller andel heraf og fortsætte fiskeriet,

14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf

uanset at betingelserne i

14 og 17 eller i

ikke er opfyldt.

regler fastsat i medfør heraf

ikke

er opfyldt. «

22. Miljø- og fødevareministeren kan

12. §35

ophæves.

eller for en flerårig periode. De udstedte regler

kan ændres på baggrund affiskeriets udviklïng,

jf.

34, stk. 2.

35. Regler efter

34 kan udstedes for et år

13.

39,

stk.

1, 2. pkt.

affattes således:

16, stk. I og 2, og til selvejende uddannelsesin

stitutioner. som er godkendt i medfør af

16 a.

39.

(..

.)Fiskerilicens kan endvidere udste

des til selskaber, der er godkendt i medfør af

»Fiskerilicens kan endvidere udstedes til sel

skaber, der er godkendt i medfør af

16, stk. I

og 2, til selvejende uddannelsesinstitutioner,

som er godkendt i medfør af

16 a, og til fri

villige kystfiskerforeninger, som er godkendt i

medfør af 16 b.<f

14.

I §46 indsættes som nyt

stk. 2.:

»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling

kan fastsætte regler om anbringelse,

udform

ning og godkendelse af det i stk. 1 nævnte git

ter.<

sætte regler om anbringelse, udformning og

godkendelse af det i

46 nævnte gitter.

49.

Miljø- og fødevareministeren kan fast

15. §49 ophæves.

efter anden lovgivning, straffes med bøde den,

der

1) overtræder eller forsøger at overtræde

11, stk. 1,

12, stk. 1,

13,

1$, §28, stk.

32, stk. 4,

33, stk. 1,

38, stk. 1,

44,

stk. 1,

50, stk. 1,

58, stk. 2,

en frakendel

se ved dom efter

59 a, stk. 1, et vedtaget

forbud efter

59 a, stk. 2,

63, stk. 1,

66,

stk. 1,

69,

72,

74, stk. 1,

76,

77,

stk. 1,

86, stk. 1,

87,

97,

98,

119,

130. Medmindre højere straf er forskyldt

16. I

130,

stk. 1, nr. 1,

udgår: » 13,«.

121, stk. I,

122, stk. 2,

124, stk. 3, de i

medfør af

10, stk. 1, trufne bestemmelser

og de i

10 nævnte forordninger og beslut

ninger,

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 201$.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.