Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
EU og internationalt
Den 6. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 (MOF alm. del) stillet den 5. oktober
2017 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 35
Kan ministeren oplyse om der er eksempler på sager, hvor komitéen på selve afstemningsmødet har
besluttet noget andet end det, Kommissionen har foreslået til afstemning på mødet?
Svar
Komiteen kan ikke ændre Kommissionens forslag. Kommissionen har initiativretten til at fremsætte
komiteforslag, og det er dermed også Kommissionen, der skal tage initiativet til at ændre
komiteforslaget på selve mødet, hvor det er foreslået sat til afstemning (udtalelse).
Der er løbende eksempler på, at Kommissionen foreslår ændringer af komiteforslag umiddelbart op til
afstemningen og på selve mødet, og at disse forslag får opbakning fra komiteen på samme møde. Der
er også løbende eksempler på, at Kommissionen trækker et forslag helt fra dagsordenen eller udskyder
afstemningen til et senere komitemøde eventuelt på basis af et revideret komiteforslag.
I sidste ende er det formelt Kommissionen, der vedtager en gennemførelsesretsakt, hvis der er
tilstrækkelig opbakning i henhold til afstemningsreglerne. Der er også enkelte tilfælde, hvor
Kommissionen ikke vedtager en gennemførelsesretsakt uanset tilstrækkelig opbakning fra komiteen til
forslaget.
Esben Lunde Larsen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk