Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. februar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 347 (MOF alm. del) stillet 24. januar 2018
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 347
”Vil ministeren oplyse, hvor mange kontroller Fødevarestyrelsen har gennemført af belægningsgrad
ved transport af svin til eksport i henholdsvis 2015, 2016 og 2017, og hvor mange af disse der førte til
sanktion for en for høj belægningsgrad?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
Kontrol af belægningsgrad, dvs. arealkrav, ved transport af svin i forbindelse med eksport foregår ved
stikprøvekontrol eller ved mistanke om overbelægning i forbindelse med certificeringen til eksport.
Kontrollen sker enten på samlesteder eller ved direkte eksport fra besætninger.
Antallet af stikprøvekontroller, der udføres af Fødevarestyrelsen, er fastsat til 100 årlige kontroller i
forbindelse med Veterinærforlig I. Ud af de 100 stikprøvekontroller udføres en delmængde på trans-
port af svin.
Resultatet af mistankebaserede kontroller registreres kun, såfremt mistanken er berettiget, og kontrol-
len giver anledning til sanktionering eller vejledning. Det totale antal kontroller kan derfor kun opgø-
res, for så vidt angår stikprøvekontrollerne. Såfremt der i forbindelse med en kontrol vejledes om are-
alkrav og chaufføren på den baggrund justerer antallet af dyr, registreres dette særskilt som vejled-
ning.
Data fra Fødevarestyrelsens kontroller for 2015 og 2016 fremgår af tabellen nedenfor. Data for 2017 er
endnu ikke endeligt kvalitetssikret og opgjort. Det forventes, at tallene for 2017 foreligger senest inden
udgangen af 1. halvår 2018, hvorefter disse vil blive oversendt til udvalget.
Fødevarestyrelsens kontroller og sanktioner vedr. arealkrav ved transport af svin i for-
bindelse med eksport
Årstal
2015
2016
Antal stikprøvekon-
troller vedr. svin
97
78
Antal kontroller, hvor der er
vejledt om overbelægning
1
29
8
3
Antal kontroller med sanktioner
for overbelægning
2
6
0
1
2
Heraf er 16 vejledninger givet ved mistankekontroller.
Heraf er 1 overtrædelse fundet i forbindelse med mistankekontrol.
3
Heraf er 2 vejledninger givet ved mistankekontroller.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk