MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om supplerende svar på udvalgets spørgsmål 296 om kommentar materialet fra Om Landbruget Nu v/ Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Ole Hald og Rupert Gorm Reventlow-Grinling om landbruget rammevilkår og konkurrenceevne, jf. MOF alm. del - bilag 151, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del Bilag 151

Offentligt

Kompendium for

Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår

og Konkurrenceevne

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om supplerende svar på udvalgets spørgsmål 296 om kommentar materialet fra Om Landbruget Nu v/ Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Ole Hald og Rupert Gorm Reventlow-Grinling om landbruget rammevilkår og konkurrenceevne, jf. MOF alm. del - bilag 151, til miljø- og fødevareministeren

Kompendium for

Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår

og Konkurrenceevne

Den 8. december 2017, Halsted Kloster, Nakskov.

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs

Ole Hald

Rupert Reventlow-Grinling

www.omlandbruget.nu

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Indholdsfortegnelse

Afsnit 1.

Afsnit 2.

Afsnit 3.

Afsnit 4.

Afsnit 5.

Hvorfor ”Second Opinion” ...............................................................4

Indledning ...........................................................................................6

Initiativgruppe, eksperter og sponsorer ................................... 11

Kommissorium ................................................................................ 13

Ekspertudtalelser ........................................................................... 16

Afsnit 5.1.

Professorerne Kirchmann og Bergström ................................... 16

Afsnit 5.2.

Cand. agro. Munch-Andersen ....................................................... 22

Afsnit 5.3.

Statsaut. revisor Jann Mikkelsen ................................................. 37

Afsnit 6.

Afsnit 7.

Sammendrag af ekspertudtalelser............................................. 39

Anbefalinger .................................................................................... 40

Bilag 1

Bilag 2

Kilder

Engelsk natur og landbrugsprogram, DTC ................................ 42

Kronik i Børsen 13. november 2017 ........................................... 44

............................................................................................................ 45

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Afsnit 1

Hvorfor ”Second Opinion”

Som menig landmand må man se sig udskældt i dagspressen stort

set hver eneste dag. Landbruget fremstilles af medierne som et slags

samfundsundergravende parallelsamfund.

Det kan ikke undgå at gøre indtryk

Ikke mindst fordi man som landmand betragter sig selv som arbejdsom

og positiv bidrager til det danske velfærdssamfund, og man ligesom alle

andre danskere ønsker et godt miljø nu og i fremtiden.

Påvirket heraf er vi en lille gruppe landmænd, som har sat sig sammen

med det formål at undersøge metoder og muligheder for på en

konstruktiv måde at bidrage med løsningsforslag til et bedre vandmiljø.

Vores udgangspunkt er dialog ikke konfrontation.

I det arbejde blev vi opmærksomme på CBS- rapporten fra august 2016,

“Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne”.

Udover at rapporten behandler dansk landbrugs økonomiske rammevilkår

i forhold til vore nabolande beskæftiger den sig tillige med den politisk

besluttede miljømæssige håndtering af landbruget i Danmark og vore

nabolande.

Det gav stof til eftertanke.

For at sikre at rapportens sammenligning af Danmark med vore

nabolande står til troende, besluttede vores gruppe at få foretaget en

videnskabelig “second opinion” af rapporten.

Den foreligger nu og understøtter sammenligneligheden vore lande

imellem.

Rapporten peger på, at dansk landbrug økonomisk belastes betydeligt i

form af danske afgifter, kvælstofkvoter og restriktioner for husdyrhold.

Afgifter og restriktioner vore naboer ikke har.

Omregnet betyder de yderligere byrder i Danmark, at landbruget i

virkeligheden selv ﬁnancierer det EU-tilskud, som landbruget så ofte

klandres for at modtage.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Rapporten viser, at den miljømæssige regulering fundamentalt bliver

grebet forskelligt an i Danmark i forhold til vore nabolande.

Den svenske måde at regulere på ﬁnder vor gruppe interessant.

Den metode man har valgt og arbejdet med i Sverige gennem årtier tager

udgangspunkt i den enkelte landmands ansvar for at overholde gældende

lovgivning. Hver landmand har ansvar for at dokumentere sin udledning

af kvælstof.

Med den målemetode fokuseres der ikke alene på den enkelte landmands

udledning, men man opnår tillige at kunne lokalisere og sætte ind overfor

andre forureningskilder til glæde for miljøet, herunder vandmiljøet.

Det er fastslået, at vort vandmiljø i Danmark for 50 %`s vedkommende

forurenes af andre kilder end landbruget.

Af uforklarlige årsager er det besluttet at lade landbruget tage ansvaret

for hele udledningen. Politisk lukker man dermed bevidst øjnene for

kilderne til 50 % af den forurenende udledning.

Vor gruppe ﬁnder dette bekymrende

I den sidste tid har man gentagne gange i medierne hørt om den store

udledning af urenset spildevand, som løber direkte ud i vort vandmiljø.

Endvidere ved man, at den oﬀentlige tilskyndelse til spredning af

spildevandsslam på vore landbrugsarealer kan være problematisk.

Hvis målet virkelig er et ønske om et bedre vandmiljø, er dette blot

eksempler på forhold, man bør synliggøre og politisk forholde sig til.

Landbruget kan ikke løse opgaven alene.

Ud fra den landbrugsmæssige erfaring vores gruppe besidder, er det

opfattelsen, at den indsats der pågår i øjeblikket er ”vanetænkning”

og hverken tjener vandmiljøet, landbruget eller det danske

velfærdssamfund.

Vores ønske er at bidrage til et bedre miljø og vi håber derfor på en

konstruktiv og fremadrettet dialog.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Afsnit 2

Indledning

Det er vort ærinde ved den efterfølgende Second Opinion at tilvejebringe

sikre og på et opdateret videnskabeligt grundlag korrekte data, således

at de involverede politiske beslutningstagere på dette grundlag

har forudsætningerne for at træﬀe beslutninger om landbrugets

driftsforhold fremover indenfor de vigtige områder, som CBS-Rapporten

behandler: gødning, pesticidafgift, jordskat m.v.

Det grundlag vil danne et solidt udgangspunkt for beslutningstager til

gavn for natur og miljøet, nationaløkonomi og landbruget.

Danmark har nogle af verdens gunstigste klimatiske forhold til

kornproduktion og husdyrhold, men landmændene er oppe mod politisk

skabte forhindringer. Landbruget har ikke lige konkurrencevilkår med

vore nabolande i EU og sakker bagud.

”Der er i dag et dilemma mellem økonomi og landbrugspolitik” sagde

professor Niels Kærgaard, KU IFRO på sin afskedsforelæsning 26/10 2017.

Landbruget er kommet i klemme mellem krav om konkurrenceevne for 90

% af produktionen, som skal leveres til udlandet på verdensmarkedsvilkår,

og krav om bløde værdier fra danske borgere i takt med velstanden.

Politikernes svar på krav om bløde værdier fra borgerne er regulering

af landbruget. Landbrugets kunder er internationale og udelukkende

interesseret i pris og kvalitet. Trenden på udbuddet af internationale

fødevarer er lave priser fra produktion med lavere løn og andre miljøkrav

end i Danmark.

De danske landmænd er presset på indtjening og gæld

Rådgivningsvirksomheden Patriotisk Selskab, Odense, der fører regnskab

for flere hundrede større landbrug, udgiver årligt en Driftsstatistik. Siden

årtusindskiftet har der været et gennemsnitligt årligt underskud på

124.000 kr. pr bedrift.(Driftsanalyser Figur 3, side 16-17)

Jorden er en af Danmarks naturlige ressourcer. Ved at tildele 1 kg kvælstof

får man 40-50 kg korn. Pengemæssigt får landmanden og samfundet

indsats af kvælstof 4-6 gange igen alt efter vejr og prisrelation fra år til år.

Især på den svære landbrugsjord er der et stort potentiale ved at kunne

gødske individuelt pr afgrøde op til plantens mætningspunkt ved at måle

biomasse og klorofyl samt regn, sol og temperatur. Dette forhindrer den

nuværende regulering. Kvælstof er tillige kilden til protein i kornet.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Landbrug og industri kan ikke eksistere uden at påvirke omgivelserne så

meget, at vi kalder det forurening. Vi må derfor anvende vor avancerede

tekniske viden til, i en åben og konstruktiv dialog mellem erhverv, miljø

og videnskab løbende at etablere løsninger, så moderne driftsformer kan

opretholde og forbedre et bæredygtigt miljø. Naturen er landmandens og

alle andres store aktiv, som landmanden har betydelig interesse i at passe

på.

Landbruget i Danmark reguleres markant hårdere end i vore nabolande.

Dansk landbrug har gennem mange år været underlagt en hård regulering

af kvælstof uden sikkert hold i videnskabelige kendsgerninger. I Skåne,

hvor der styres efter næringsstofbalance med anvendelse af ”smart

gødskning” bestemmer landmanden gødningsmængden ved at måle

planternes behov i vækstperioden. Udover begrænsning i høstudbytte på

grund af kvælstof regulering tager afgifter og skat på produktionsmidler

hårdere ved i Danmark end i vore nabolande.

Copenhagen Business School (CBS) v/ lektor cand.oecon. Troels Troelsen,

Institut for Produktions- og Driftsøkonomi og en projektgruppe udgav

i august 2016 en rapport om ”Dansk Landbrugs Rammevilkår og

Konkurrenceevne”, ﬁnansieret af Promilleafgiftsfonden.

Konklusionerne i CBS rapporten er meget opsigtsvækkende, og har

alvorlige konsekvenser for den nationale økonomi, landbruget og miljøet.

Af CBS rapporten fremgår:

At denne er det første videnskabelige case studie, hvor der tages

udgangspunkt i at beskrive virkeligheden for tab af konkurrenceevne ud

fra 57 landbrug i Danmark og i vore nabolande, Skåne, Nordtyskland og

England.

At danske afgifter, kvælstofkvoter og restriktioner for husdyrhold de

sidste 15 år har betydet et årligt tab pr heltidslandbrug på 678.000 kr

svarende til et akkumuleret tab på 10 mio kr pr bedrift sammenlignet

med vore nabolande.

At alene den restriktive regulering af kvælstof efter en teoretisk ”one

size ﬁts all” model i forhold til den individuelle metode i Skåne, har

betydet et tab på kr. 150.000 – 200.000 pr. år pr. heltidsbrug eller ca. 1,5

mia. kr. i alt for landbruget over de sidste 15 år. I Skåne arbejdes med

”smart gødskning”, dvs. tildeling under ansvar af kvælstof til empirisk

ligevægt, dvs. planterne tilføres kun det kvælstof, de kan optage, hvorved

udledning af kvælstof til miljøet stort set undgås.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

I Danmark betyder kvælstof kvoter, at jorden kun udnyttes 70-80 %, uden

at det giver lavere udledning af kvælstof end i Skåne.

Baseret på videnskabelig forskning og data tilbageviser rapporten

væsentlige dele af årtiers regulering af landbrugets rammevilkår, bl.a.

hvad angår afgifter samt kvoter for kvælstof.

Embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet, forskere fra Københavns

og Århus Universiteter og Danmarks Naturfredningsforening, hvis

regulering af landbrugets rammevilkår nu for væsentlige dele blev

tilbagevist, kritiserede rapportens videnskabelige troværdighed så

kraftigt, at CBS i et usædvanligt forløb så sig nødsaget til at afvise at

lægge navn til projektet og udgive den endelige rapport uden at give

forfatter og projektgruppen mulighed for at tilbagevise kritikken.

CBS besluttede at lade CBS’s Praksisudvalg undersøge kritikken af

rapportens videnskabelige troværdighed.

Praksisudvalget oﬀentliggjorde deres behandling og konklusion

den 28/3 2017.

Der står bl.a. følgende i udvalgets konklusion:

”Udvalget konkluderer på ovenstående baggrund, at den rapport

om Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, der blev

præsenteret og oﬀentliggjort den 2. august 2016, utvivlsomt udgør

et videnskabeligt produkt. Videre skriver Praksisudvalget, at der

er ”ikke grundlag for at konkludere, at der i rapporten skulle være

udeladt relevante kildehenvisninger”.

”Udvalget ﬁnder derfor på det foreliggende grundlag ikke, at

indklagede (Troels Troelsen) har gjort sig skyldig i videnskabelig

uredelighed.”

Praksisudvalget kritiserer indklagedes beslutning om ikke at angive

Torben Vagn Rasmussen som medforfatter til Rapporten og ved at

undlade at angive bevillingsgivers identitet i rapporten som et alvorligt

brud på ansvarlig forskningspraksis.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Udvalget konkluderer efter en samlet vurdering og med særlig

henvisning til Torben Vagn Rasmussens rolle i forbindelse med projektets

tilblivelse og Rapportens udarbejdelse, at der i den Rapport, som blev

præsenteret og oﬀentliggjort den 2. august 2016, ikke har været den

fornødne gennemsigtighed omkring interesser, som har kunnet påvirke

indklagedes professionelle vurdering ved udarbejdelse af Rapporten.

Udvalget konkluderer, at indklagedes manglende oplysninger om

interessekonflikter udgør et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis.

På grund af Praksisudvalgets bemærkninger har nedennævnte lille

gruppe landmænd på Lolland taget initiativ til ved en Second Opinion på

CBS rapportens konklusioner at få disse anerkendt som korrekte ved en

gruppe af kvaliﬁcerede og uafhængige, sagkyndige eksperter.

Disse har på objektivt grundlag, som det efterfølgende fremgår,

konstateret, at den kritik praksisudvalget rejser vedr. fortolkningen af

de tilvejebragte data ikke har haft betydning for rapportens samlede

konklusioner i rapportens kapitel 1, der således nu fremstår som neutrale

og objektive, videnskabeligt baserede kendsgerninger, der kan danne

grundlag for en mere korrekt regulering af dansk landbrug fremover.

I løbet af 2017 er flere af de grundlæggende forudsætninger for CBS

rapportens beregninger bekræftet. Det drejer sig om tab af protein i

dansk korn på 2,5 procentpoint eller ca. 25 %. Rapport fra august 2017

udarbejdet af KU IFRO bekræfter, at dansk korn har mistet 2,5 procent

point protein i perioden 1990-2015. Det norske vandanalyseinstitut NIVA

bekræftede i analyse fra september 2017, at kun knapt halvdelen af

udledt kvælstof til nærfarvande stammer fra Landbruget.

Politisk er man lige så stille i gang med at tage livet af dansk landbrug

og dermed råvaregrundlaget til en Danmarks største erhvervsklynger,

landbrug og fødevareindustrien. Det er modigt al den stund, at landbrug

og fødevareindustrien tegner sig for 20 % af Danmarks eksport og ca.

60 % af handelsoverskuddet samt beskæftiger 170.000. Desværre er det

lykkedes at få følelser og ikke videnskabelig dokumentation til at sætte

dagsordenen i debatten.

Hvis vi grundet nuets følelsesmæssigt forankrede beslutninger om

få år ikke selv kan producere de nødvendige fødevarer til at sikre

folkesundheden og dermed ej heller de nødvendige indtægter til at

opretholde vort høje velfærdsniveau, hvem påtager sig så ansvaret?

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Det er følelsesmæssigt en dejlig tanke at tro på, at man løser alle

udfordringerne ved at omlægge hele Danmark til økologisk produktion.

Det er imidlertid en kendsgerning, at økologi reducerer udbytterne med

40-50 % og har en større udledning af kvælstof pr udbytteenhed.

Det er også en kendsgerning, at det er nødvendigt for så godt som

alle økologiske landbrug at anvende gødning fra konventionelt drevne

husdyrhold.

Der skal være plads til økologi, men det er ikke svaret på de

samfundsmæssige udfordringer.

Det er tankevækkende, at politikere, forskere og landmænd i Sverige

har fundet ud af at sikre et bæredygtigt miljø i forening med at udnytte

jordens potentiale til maksimalt udbytte.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Afsnit 3

Initiativgruppe, eksperter og sponsorer

3.1 Initiativgruppe

En gruppe landmænd på Lolland besluttede at give den foreløbige CBS

rapport fra august 2016 om ”Dansk Landbrugs Rammevilkår” en ”second

opinion”, fordi indholdet og de væsentlige konklusioner aldrig kom frem

til oﬀentlighedens og politikernes kendskab, da udgivelsen druknede i

akademiske trækasserier, som beskrevet i afsnit 2. Indledning.

Gruppen har foranlediget, at uafhængige inden- og udenlandske

eksperter har gennemgået rapporten med tilhørende Materialesamling

på nogle nøgleområder. Dette er sammen med andet relevant materiale

samlet i dette kompendium for ”Second Opinion”.

I forbindelse med gennemgangen af CBS rapporten har gruppen haft

kontakt med enkelte bidragydere til Rapporten herunder Torben Vagn

Rasmussen med henblik på opklarende spørgsmåll.

Gruppen består af:

■

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Halsted Kloster, Nakskov, Ordfører

■

Ole Hald, Bremersvold, Holeby

■

Rupert Reventlow-Grinling, Sakskøbing

Finansieringen af ”second opinion” har gruppen tilvejebragt ved egne

midler og sponsorpenge.

3.2 Eksperter

CBS Rapporten peger på ulighed i konkurrencevilkår på afgifts- og

skatteområdet som et vigtigt emne. Dernæst fremhæver rapporten den

svenske videnskabelige fremgangsmåde for at opnå god vandkvalitet og

produktivt landbrug.

Det var derfor naturligt at henvende sig til professorerne Kirchmann

og Bergström, Sveriges Lantbruksuniversitet og få en gennemgang af

svenske resultater for landbrug og vandkvalitet.

Hvorfor sammenligne skånsk og dansk landbrug i brug af dyrkningsforhold og

dermed brug af samme metoder?

Det tema har cand. agro. Munch-Andersen

taget sig af. Munch-Andersen har virket som planteavlsrådgiver i 48 år på

Fyn, Sjælland og har kendskab til Skåne også.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Danske afgifter og skatter på landbrugets produktionsmidler har

statsautoriseret revisor Jann Mikkelsen behandlet.

Gruppen inviterede Danmarks Naturfredningsforening v/ præsident Ella

Marie Bisschop Larsen til at deltage i ”Second opinion”, men ﬁk afslag.

Trods anmodning blev afslaget ikke begrundet.

I stedet har gruppen søgt indsigt i programmer for samarbejde mellem

natur, forskning og landbrug. Gruppen har fundet et spændende initiativ i

England, som er vedlagt som bilag 1 i dette kompendium.

3.3 Sponsorer

Gruppen takker følgende for at have vist interesse og støttet projekt

”Second Opinion” ud over gruppen selv:

■

Fjortenmandsforeningen (Vestlolland)

Nordfyns Tolvmandsforening,

Midtfyns Tolvmandsforening,

Ole Heyes Fond,

Patrick Reventlow-Grinling og

Johan von Rosen.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Afsnit 4.

Kommissorium

Kommissorium for ekspertpanelet af 16.09. 2017 etableret til

bedømmelse af foreløbig CBS rapport af 02.08.2016 med tilhørende

Materialesamling af 10.03.2017:

Det lægges til grund, at CBS rapporten med titlen ” Dansk Landbrugs

Rammevilkår og Konkurrenceevne” præsenteret og oﬀentliggjort den

02.08.2016 utvivlsomt udgør et videnskabeligt produkt, hvis data kan

lægges til grund som korrekte, jfr. afgørelse fra CBS’s praksisudvalg i

klagen mod rapportens forfatter Troels Troelsen af 28.03. 2017, side 21.

Dog konkluderer praksisudvalget videre i afgørelsen, side 21, at Troels

Troelsens beslutning om ikke at angive Torben Vagn Rasmussen som

medforfatter til rapporten samt ved at undlade at angive bevillingsgivers

identitet i rapporten har gjort sig skyldig i et alvorligt brud på ansvarlig

forskningspraksis.

Udvalget konkluderer herefter efter en samlet vurdering og med særlig

henvisning til Torben Vagn Rasmussens rolle i forbindelse med projektets

tilblivelse og rapportens udarbejdelse, at der i den rapport, som blev

præsenteret og oﬀentliggjort den 02.08.2016, ikke har været den

fornødne gennemsigtighed omkring interesser, som har kunnet påvirke

Troels Troelsens professionelle vurdering ved udarbejdelsen af rapporten.

Troels Troelsens manglende oplysninger om interessekonflikter udgør et

alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis.

På dette grundlag anmodes ekspertpanelet om at vurdere og afgøre

om CBS rapportens konklusioner og sammendrag om Dansk Landbrugs

Rammevilkår og Konkurrenceevne i rapportens kapitel 1 er korrekte

baseret på Rapportens og Materialesamlingens data, og om disse er et

fyldestgørende grundlag.

Der ønskes herunder en kritisk vurdering af, om de foretagne

konklusioner, sammendrag og udsagn er udtryk for en fair og upartisk

anvendelse af de foreliggende data.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Er dette ikke tilfældet, ønskes en angivelse af de forhold, hvor

rapportens konklusioner og sammendrag ikke er korrekte og holdbare

ud fra de foreliggende data, med angivelse af, hvad den korrekte

konklusion/sammendrag burde have været samt angivelse af det

videnskabeligemateriale den ny konklusion/sammendrag er begrundet i.

Såfremt ekspertpanelet ikke samlet behandler emnerne i kapitel 1,

hvilket vil være at foretrække, ønskes oplyst i besvarelsen, hvorledes

panelet har fordelt behandlingen af emnerne mellem sig. I vedlagte brev

har vi anført forslag til en arbejdsdeling for projektets delemner.

Der ønskes en besvarelse af det givne kommissorium senest den

15.10.201 7.

Halsted Kloster, den 16. september 2017

Initiativgruppen

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs , ordfører, Ole Hald, Rupert Reventlow- Grinling

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Bilag: Følgebrev til ekspertpanelet

Halsted Kloster, den 21. september 2017

Kære ekspertpanel,

Statsaut . revisor Jann M ikkelsen

BDO, Nørrebro 15

9800 Hjørring

jm [email protected] k

tel +4596235400

Professor Lars Bergström

Sveriges Lantbruks Universitet

Afd. for Jord og Miljø

P.O.Box 7014

Lennart Hjelms Vag 9

750 07 Uppsala

[email protected]

Cand.agro Rune Munk-Andersen,

Patriotisk Selskab

[email protected]

tel +4540367316

Hermed anmodes ovennævnte, samlet betegnet ekspertpanelet, om at besvare vedlagte

kommissorium. Man kunne efter faglige spidskompetencer fordele projektets delemner som efter

følgende. Fordelingen er op til panelet, men størst mulig samlet besvarelse vil være at foretrække.

1. Afgifter og skatter på landbrugets produktionsmidler v/ statsaut. revisor Jan Mikkelsen.

2. Danske kvælstofrestriktioner sammenlignet med nabolande og konsekvensen heraf.

v/ professorerne Holger Kirchmann og Lars Bergström.

3. Danske vandmiljøplaner v/ Præsident Ella Marie Bisschop Larsen og

professorerne Kirchmann og Bergström.

4. Dansk Landbrugseksport og beskæftigelse nominelt og relativt for samfundsøkonomien

v/ statsaut. Revisor Jan Mikkelsen.

5. Er skånsk og dansk planteavl sammenligneligt jordbunds- og klimamæssigt, så samme

dyrkningsteknikker kan anvendes? v/ cand .agro. Rune Munk-Andersen og professorerne

Kirchmann og Bergström .

Initiativgruppen vil indbyde til en pressekonference primo november 2017 med deltagelse af

ekspertpanelet, når dettes besvarelser foreligger.

Professor dr. Holger Kirchmann,

[email protected]

tel +46703739276

Præsident Ella Marie Bisschop Larsen

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20

2100 København Ø

[email protected]

tel +4539174000

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, [email protected], tlf. 24251991, ordfører

Rupert Reventlow- Grinling, [email protected]

Ole Hald, [email protected]

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Afsnit 5

Ekspertudtalelser

5.1. Professorerne Kirchmann og Bergström,

Sveriges Lantbruksuniversitet

Prof Holger Kirchmann

Prof Lars Bergström

Department of Soil and Environment

Box 7014

750 07 Uppsala

Sweden

[email protected]

31/10-2017

Comments on the report

‘Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne’

Background

The Danish government launched the ‘Green Growth Agreement’ in

2009, which means limitation of nitrogen inputs, nitrogen quota being

10% under the economic optimum, tightening regulations for manure

management and tightening of livestock density rules in order to improve

the environment and in particular the quality of natural waters.

In 2015, the Danish government agreed on new regulations for Danish

food and farming, the so-called ‘Agricultural Package’. The agreement

constitutes a change of Danish regulations of nitrogen use in agriculture.

The recommendations by ‘The Commission on Nature and Agriculture’

for a more targeted and eﬃcient environmental management includes

changes to previous regulations about the use of fertilizer in the ﬁelds.

Nitrogen fertilizer limitations were imposed in Danish agriculture many

years ago in order to improve water quality and the limitations were now

questioned.

In 2016, the European Commission sent a letter to the Danish

government expressing concern that its new ‘Agricultural Package’ may

not comply with environmental directives stating that the package

appears to not live up to the EU’s Water Framework Directive, Nitrates

Directive and the Habitats Directive.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

In 2016/2017, a report about economic conditions and competitiveness

of Danish agriculture ‘Dansk Landbrugs Rammevilkår og

Konkurrenceevne’ as compared to neighboring countries was compiled

by a working group. One central aspect of the report was to evaluate

the economic impact of the previous limitation of nitrogen fertilizer

use in Danish agriculture and the consequences for Danish agricultural

competitiveness.

In our comments below, we broadly outline the environmental

strategy applied in Sweden since the 1990’s in order to achieve good

environmental conditions of ground and surface water, which is diﬀerent

from the Danish approach, as no maximum N fertilizer limit was set.

Furthermore, we have added some reflections about the Danish report.

The Swedish strategy to reduce nitrate losses from agriculture

In Sweden, eﬀects of nitrate on water quality became an issue in the early

1970’s. As a result, the Swedish EPA ﬁnanced a professorship at SLU with

the main goal to characterize water quality impact in agricultural areas

as a basis for development and implementation of appropriate mitigation

strategies. This was the start for a series of monitoring ﬁeld sites all

over Sweden including diﬀerent cropping systems, soil types, climatic

conditions and animal densities. Measurements carried out at these ﬁeld

sites are still on-going.

The results show that nitrate levels in water leaving agricultural ﬁelds

have considerably decreased over time through the implementation of a

number of mitigation practices without regulating nitrogen application

rates for diﬀerent crops.

Over the years, research conducted at SLU has shown that for example

catch crops on sandy soils can reduce nitrogen leaching losses by 50%

(Aronsson et al., 2016). Other eﬃcient measures include regulation of

animal density and tillage practices. The ‘philosophy’ was that farmers

themselves can make wise decisions to protect the environment when

being economically supported, educated and backed up with relevant

information.

A main reason contributing to the acceptance of environmental measures

by farmers are environmental subsidies within the Swedish rural

development program and intensive advisory service provided by the

program ‘Greppa Näringen’. Greppa Näringen was started in collaboration

between the Swedish Farmers’ Association’ (LRF) and the Swedish Board

of Agriculture. The goal of Greppa Näringen was the Swedish action to

educate farmers instead of a priori limiting fertilizer use.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

During recent years, additional mitigation methods include the use

of hand-held N sensors, tractor-mounted N sensors and crop satellite

information to determine the demand for nitrogen by growing crops.

These techniques were based on the fact that crop demand for nitrogen

is dynamic and depends on yearly variable environmental conditions.

This has drastically changed the N fertilizer use in Swedish agriculture

by splitting rates into 3 or 5 applications during the growing season. The

former chairman of Swedish organization ‘Odling i balans’, who won the

WWF price ‘the Baltic Sea Farmer of the year’ for his environmental work

in 2010, recently stated that the most valuable investment he has done

over the years was a tractor-mounted N sensor to optimize yields and

minimize N losses.

In contrast to the Danish decision to regulate N application rates by

putting a maximum N input, the Swedish way of reducing nitrogen

emissions has been based on voluntary measures. The voluntary approach

has been very successful and, as mentioned above, nitrate levels in

surface and ground waters have been reduced considerably with nitrate

levels set for drinking water quality (Linefur et al., 2016).

Developments in Sweden on N fertilization

The drawback of regulating a maximum N fertilizer rate is that the

maximum N rate is, more or less, always applied even though this rate

may be too high in certain years and thereby losses are increased, or too

low other years when crop demand exceeds the stipulated maximum

rate. Thus, the static approach of a mandatory N limit is not taking into

account the variation in crop N uptake between years and the fact that

new varieties produce higher yields and can take up more nitrogen

than previous varieties. Modern cereal varieties also require higher N

application rates than older ones in order to reach optimum protein

levels.

To fertilize after crop demand by analyzing the standing biomass and

its nitrogen content is the dominant trend in Sweden to optimize yield

and reduce nitrate leaching. Other cereal crops than wheat are now also

fertilized through split application after sensor measurements. Even oil-

seed rape is under investigation. The dynamic rather than static approach

to determine N fertilization rates seems to be the most promising way

forward.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Reflections related to the Danish report

The report is a comprehensive compilation of background material

covering many diﬀerent aspects related to N fertilizer use in Danish

agriculture. However, various issues related to water quality impact

were not part of the report and should preferably be added. Editorial

improvements of the report would also be beneﬁcial for many readers.

In the report, the consequences of restricting fertilizer use in Danish

agriculture on crop yield and grain quality, and the consequences thereof

for the economy of Danish farmers and the Danish national economy are

exempliﬁed. Comparisons were based on Swedish, German and British

farmers analyzing their conditions concerning taxes, duties and other

fees and economic gains.

The analysis shows that the Danish N fertilizer restrictions have had

a major impact on the farming economy both at the individual farm

and national level. Among other things, grain protein contents are

reduced and yields are lower than in neighboring countries. This will

have an impact on the need to import feed from other countries. Less

competitive agriculture may also lead to fewer work opportunities in

Denmark.

In summary, in order to protect water quality, use of less fertilizers is not

a guarantee to achieve this goal. Instead, adjusting fertilizer intensity

to the need of the crop seems to be the most promising way to increase

nutrient utilization by crops. This, in combination with other measures to

minimize fertilizer losses is the way forward to make Danish agriculture

competitive again.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

References

Aronsson, H., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Liu, J., Øgaard, A.F., Känkänen,

H. and Ulén, B. 2016. The ability of cover crops to reduce nitrogen and

phosphorus losses from arable land in southern Scandinavia and Finland.

Journal of Soil and Water Conservation 71, 41-55.

Linefur, H., Stjernman-Forsberg, L., Kyllmar, K., Johansson, G., and

Blomberg, M. 2016. Växtnäringsförluster i små jordbruksområden

2015/2016. SLU, Department of Soil and Environment. Ekohydrolgi 146,

1-56.

Speciﬁc questions related to the report “Dansk Landbrugs Rammevilkår og

Konkurrenceevne:

1. Chapter 5, section 5.2 page 9. Is the description of the Swedish

procedures for achieving empirical balance for nitrogen and

yield correct?

The description of the empirical balance for nitrogen and yield is

correct. With satellite measurements of crops (e.g. CropSat) only the

size of the standing crop biomass is measured. The actual chlorophyll

content (N content) of the growing crop can, however, be calculated

or estimated by complimentary measurements with a hand-held

N sensor (Spad-meter or Yara N sensor). The combination of biomass

estimation and N content can be used for split application of N

fertilizer during crop growth.

The tractor-mounted N sensor (Yara company) estimates the biomass

of the standing crop and the chlorophyll content of the crop in

parallel. Split applications of N can be applied on a more detailed scale

as compared to the CropSat + hand-held N sensor.

2. Chapter 6, section 6.3.3 page 5 last paragraph and page 6 top

paragraph. Here is referred to the reduction of leakage of nitrogen

of 45 % in the period 1995-2013, and the surplus of N/ha has been

reduced to 33 kg N/ha?

Source referred to is SCB MI 40 SM 1501.

Yes, see original text below

“Balansberäkningar för jordbruksmark (åker och betesmark) visar

för 2013 en tillförsel på 114 kg kväve per hektar (ha) och en bortförsel

via skördeprodukter med 81 kg per ha. Balansen visar ett överskott

på 33 kg per ha. Av detta beräknas ammoniakavgången från gödsel

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

utgöra 12 kg per ha jordbruksmark och läckaget till vatten 17 kg per

ha. Det beräknade kväveöverskottet, 102000 ton för 2013, motsvarar

en minskning med 45 procent jämfört med 1995. För

jordbrukssektorn som helhet, där även animalieproduktion med

foderhantering ingår, beräknas kväveöverskottet till totalt

154 000 ton eller 51 kg per ha jordbruks-mark 2013”.

As losses in form of ammonia volatilization and leaching amounted

to (12+17) 29 kg N but the diﬀerence between N input and N yield

was 33 kg N, there are 4 kg N which were not speciﬁed in the

balance. This remaining diﬀerence of 4 kg N is due to a combination of

denitriﬁcation losses and/or build-up of N in soil.

3. In Germany the report states in section 6.3.1, page 5, that in

order to comply with EU’s mandatory limit of 11,3 mg Nitrate N per

liter the surplus of nitrogen may not exceed 60 kg/ha.

Can you conﬁrm that relation?

It makes sense but cannot be veriﬁed since we do not have access

to the calculation behind the data.

From the relating data set to the report “Materialesamling of March 10, 2017:

1. Chapter 5) page 1 and 2. Is the formula for N-eﬃciency correct

described and used?

The formular is correct. However, the older 6,25 factor for cereals

has been adjusted over the years to 5,25. See table below:

Konstanten för omvandling av kvävehalt till proteinhalt

spannmålsprodukter 5,25

mjölk och mjölkprodukter 6,38

kött och köttprodukter 6,25

2. Chapter 8) page 1 and 2 plus from the report section 6.5 page 11.

Here is referred to research of Soﬁa Dehlin, SLU Skara. No leakage

of N compared to unfertilized soil as long as volume of N is below

Empirical (economic) Balance (Optimum)?

The assumption is correct that there is no increase in N leaching

up to optimum yield. In this case it is based on calculation with the

empirical STANK model. In addition, we have done measurements on

a clay soil in southwest Sweden (Lanna) over an 8-year period

with cereal crops showing no diﬀerence in N leaching between no

N fertilization and optimum N fertilization (Bergström and Brink,

1986: Plant and Soil 93, 333-345.)

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

5.2 Udtalelse fra cand.agro. Rune Munch-Andersen,

tidl. Seniorrådgiver Patriotisk Selskab

Er skånsk og dansk planteavl sammenligneligt jordbunds- og klimamæssigt, så

samme dyrkningsteknikker kan anvendes?

For at kunne lave ”planteavl” skal visse forudsætninger være opfyldt. Man

skal have noget af følgende:

Jord

Vand (nedbør)

Lys (sol)

Varme (temperatur)

Pkt. 1. Jord

Ser man på kort over landbrugsjorden i Danmark og Skåne, ﬁgur 1 og 2, er

det let at se, at der er stor forskel på jordtyperne i det vestlige og østlige

Danmark, hvor det østlige Danmark mere ligner Skåne. Derfor er der i det

følgende prøvet at lave sammenligninger mellem forskellige faktorer i

Danmark, Region Sjælland og Skåne. Region Sjælland er lig med Danmark

øst for Storebælt minus København, Nordsjælland og Bornholm.

Tabel 1. Teksturdeﬁnition for jordtyper

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Figur 1. Danske jordtyper

I Danmark er der i 1970’erne foretaget en analysering af de danske jorde,

hvor ca. 36.000 jordprøver blev analyseret og inddelt i 8 jordtyper, se

tabel 1.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Figur 2. Skånske jordtyper

Det har været svært at ﬁnde tilsvarende materiale for Skåne, men

Jan Eriksson SLU har tilsendt oplysninger om, hvordan man benævner

jordtyperne i Sverige, tabel 3 og resultater af 3034 analyser af jorden i

Skåne, tabel 2.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Tabel 2 jordtyper i Sverige

Tabel 3. Classiﬁcation of mineral soils based on clay content (Jordartskommitteén, 1953

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

I tabel 4 er resultaterne fra Danmark og Skåne prøvet sat op efter den

danske jordtypedeﬁnition. Som det fremgår af tabellen har 61,5 pct. af

den danske jord et indhold af ler på under 10 pct. (JB-nr. 1-4), mens det i

Skåne kun er 24 pct. I Region Sjælland er procenten 20,1.

I Danmark er 31,3 pct. af /landbugsjorden af type 4-6 (JB-nr. 5-10), hvor

procenten i Region Sjælland er på 76,8 og i Skåne på 76 pct.

I Skåne har 32 pct. af jordene et indhold af ler på over 25 pct., jordtyper

6 (JB-nr. 8-10), mens der i Danmark kun er 0,8 pct. af disse meget stive

jorde.

Tabel 4. Jordbundstype pct.

Jordtype Dansk Skala JB-nr. Danmark Region Sjælland

JB 1

23,7

1,3

JB 2

9,9

1,6

JB 3-4

27,9

17,2

Sum

61,5

20,1

JB 5-6

24,4

54,2

JB 7

6,1

22,1

JB 8-10

0,8

0,5

Sum

31,3

76,8

JB 11

6,9

4,2

JB 12

0,2

0,4

Skåne

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Pkt. 2. Vand

Normtallene er fra den internationalt vedtagne normperiode 1961-1990,

vedtaget af WMO under FN. Normperioder er valgt til 30 år, og den næste

periode foreligger først fra 1991-2020.

Meteorologiske data for Skåne er valgt fra Lund, som ligger med et

rimeligt gennemsnit for Skåne. Års nedbøren er 46 mm større i Danmark

end i Skåne, hvor det især er forskellen i vintermånederne der præger

uligheden, 36 mm, mens Sjælland ligger 77 mm under Skåne, og hvor

forskellen er jævnt fordelt over året, tabel 5.

Tabel 5. Nedbør mm, norm. DMI, SMHI

Måned

Okt.-marts

oktober

november

december

januar

februar

marts

April-sept.

april

maj

juni

juli

august

september

Året i alt

Danmark

362

350

712

Region Sjælland

282 (- 80)

307 (- 43)

589 (- 123)

Skåne, Lund

326 (- 36)

340 ( -10)

666 (-46)

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Pkt. 3. lys

På årsbasis skinner solen 97 timer mere på den skånske muld end på

den danske, mens sjællænderne får 46 solskinstimer færre end Skåne. I

vækstperioden april-august er forskellen henholdsvis 105 timer og 73

timer, tabel 6.

Tabel 6. Solskinstimer. Norm DMI, SMHI

Måned

Danmark

Januar

Februar

Marts

110

April

162

Maj

209

Juni

209

Juli

196

August

186

Sum april-august

962

September

128

Oktober

November

December

i alt

1495

Region Sjælland

107

164

217

218

201

194

994 (+32)

137

1546 (+ 51)

Skåne, Lund

105

166

231

235

223

212

1067 (+ 105)

141

1592 (+ 97)

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Pkt. 4. Temperatur

På årsbasis er det lidt varmere i Skåne end i Danmark, 0,31 grad, men i

sommermånederne er forskellen 0,82 grad. Dvs. at sommermånederne

er forholdsvis varmere i Skåne, mens vintermånederne er koldere. På

årsbasis er der lidt varmere på Sjælland end i Skåne, mens der kun er lidt

koldere om sommeren på Sjælland, tabel 7.

Tabel 7. Middel temperatur. Norm DMI’ SMHI

Måned

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

Gens. apr.-aug.

September

Oktober

November

December

Gns.

Danmark

0,0

2,1

5,7

10,8

14,3

15,6

15,7

12,42

12,7

9,1

4,7

1,6

7,69

Reg. Sjælland

-0,1

0,0

2,5

6,3

11,5

15,0

16,2

16,3

13,06 (+ 0,64)

13,3

9,2

5,0

1,8

8,08 (+ 0,39)

Skåne, Lund

-0,6

-0,5

2,0

6,0

11,5

15,4

16,8

16,5

13,24 (+ 0,82)

13,1

9,1

4,5

1,1

7,90 (+ 0,31)

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Nedenstående kurver viser den meteorologiske udvikling indtil dato for

Danmark, hvoraf det kan ses at både nedbør, middeltemperatur og antal

solskinstimer er stigende efter “normperioden”.

Tilsvarende forhold er gældende for Sverige, som vist med kurve

forårsmiddeltemperaturer.

Nedbør og sol i Danmark

Den gennemsnitlige årlige nedbør over land (normal 1961-90) er 712 mm

men varierer meget fra år til år og fra sted til sted.

Gennemsnitligt regner det mest i det centrale Jylland med over 900 mm

og mindst over Kattegat og Bornholm med omkring 500 mm.

Den laveste målte årlige nedbør for hele landet var 464 mm i 1947, og

den højeste var 905 mm i 1999.

Siden 1990 har den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark været

på omkring 745 mm og har således tiltaget med ca 100 mm siden de

systematiske målinger begyndte i 1874.

Danmarks årsnedbør 1874 - 2016

År

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Temperaturen i Danmark

Danmarks klima er relativt varmt sammenlignet med andre geograﬁske

områder på samme breddegrad. For eksempel er det langt koldere i både

den sydlige del af Hudsonbugten I Canada og Siberien i Rusland, selvom

begge områder ligger på samme breddegrad som Danmark. Det skyldes

den varme Nordatlantiske Strøm, der har sin oprindelse i det tropiske hav

ud for USA’s østkyst. Den gennemsnitlige årstemperatur for landet som

helhed er 7,7°C (normal 1961-90), varierende fra 7,4°Ci det midterste af

Jylland til 8,4°C grader ved nogle kyster.

Danmarks årsmiddeltemperatur 1873 - 2015. Korrigerede værdier.

°C

År

Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Værdierne er beregnet

landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer. Den fede kurve

er 9 års Gaussﬁltrerede værdier. Uge som for den globale temperatur ses

en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Data publiceres i DMIs

tekniske rapportserie, se link i værd at vide til højre.

De ti varmeste år er spredt fra 30’erne og frem til nu. Faktisk har næsten

alle år siden 1988 været varmere end normalt, hvor “normalt” er deﬁneret

som gennemsnittet for perioden 1961-90. og landstemperaturen har vist

en kraftigt stigende tendens i de seneste årtier. DMI’s statistik viser, at

middelværdien af temperaturen i gennemsnit siden 1990 er cirka 8,5°C.

Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med cirka 1,5°C.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Beräknad förandring av årsmedeltemperaturen i Sverige jämfört med

1961 - 1990. Scenario SRES A1B.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Danmarks årlig soltimer antal ”siden 1920. Værdierne er beregnet i

landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer.

Den fede kurve er 9 års Gaussﬁltrerede værdier. I 2002 gik DM/ over til en

ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder at

nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes.

Alle værdier på grafen er i øvrigt korrigeret, så de er sammenlignelige

på det nye niveau. Tallene før 2002 på grafen er derfor ikke de samme

som oprindelig publiceret i årbøgerne. Data publiceres i DM/’s tekniske

rapportserie, se link i ’Værd at vide’ til højre.

Tabel 11. Danmarks årlige soltimer 1920 - 2015

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Landbrugsarealets udnyttelse

Landbrugsarealet i Danmark er godt 5 gange så stort som i Skåne, mens

landbrugsarealet i region Sjælland er af næsten samme størrelse som i

Skåne. Der dyrkes i stor udstrækning de samme afgrøder i de omtalte

områder. Tabel 8.

Tabel 8. Landbrugsareal i 1000 ha, 2017 Danmarks StatIStIk

og SCB (Sveriges Statistiske Central Bureau)

Landbrugsareal

Heraf:

Korn i alt

1.442725n (55,5)

Hvede

572026 (22,0)

Rug

111361

Vinterbyg

12478

Vårbvg540574

115292

Havre58135

3217

Triticale m.m.

21287

lndustrifrø

178593 (6,9)

(raps m.m.)

Sukkerroer

34481 (1,3)

Kartofler

49600 (1,9)

Bælgsæd

20577

Frø til udsæd

83727

Græs & grøntafgr. 492151 (18,9)

i omdrift

Mais

166741 (6,4)

Græs uden

211504 (8,1)

for omdriften

Danmark

2.601531 (pct.)

Region Sjælland

468638 (pct.)

278125 (59,3)

135630 (28,9)

6881

11928

79503

8268

2118

47036 (10,0)

33619 (7,2)

2159 (0,5)

2940

35396

24358 (5,2)

4536 (0,9)

26481 (5,7)

Skåne 2016

500397 (pct.)

220682 (44,1)

103538 (20,7)

11297

4457

7485

48763 (9,7)

18627 (3,7)

6363 (1,3)

12398

3734

3076 (0,6)

6562 (1,3)

55984 (11,2)

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Landbrugsstruktur 2016 Danmarks Statistik og SCB (Statistisk Central

Bureau)

Landbrugsejendomsstørrelsen i Skåne er på ca. 50 ha, hvor den i Danmark

er ca. en halv gang større. I Danmark er der procentvis flere store gårde

med over 200 ha. Tabel 9 .

Tabel 8. Landbrugsareal i 1000 ha, 2017 Danmarks StatIStIk

og SCB (Sveriges Statistiske Central Bureau)

Landbrugsareal ha

Ejendomme m.

200-400 ha

Ejendomme

over 400 ha

Pct. over 200 ha

Bedrifter antal

Ha pr. bedrift

Danmark

2.625092

687100

612556

49,5

35674

73,6

Region Sjælland

471683

111355 ha

152302 ha

55,9

5671

83,2

Skåne 2016

500397

86095

98203

41,5

8816

50,4

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Dyrkningsforhold

Som det fremgår af tabel 4, har Skåne rent jordbundsmæssigt bedre

forhold end Danmark, men ses der på forskellen mellem Skåne og Region

Sjælland er der ikke væsentlig forskel, idet der begge steder er mulighed

for et godt udbyttepotentiale på ca. 76 pct. af jorden.

Næringsstoﬀer: Indtil 2016 har danskerne med de gældende

gødningsnormer undergødet afgrøderne, men nu, hvor afgrøderne kan

tilføres de økonomisk optimale mængder kvælstof, mener jeg ikke, at

der er væsentlig forskel på næringsstoﬀorbruget i Skåne og Danmark,

hvor de danske og svenske case gårde beskrevet i afsnit 5.6.1 nærmer

sig hinanden. Dvs. at udbyttepotentialet bør være af samme størrelse

i både Skåne og Region Sjælland og man bør kunne anvende de samme

gødningsmetoder.

En stor forskel på Danmark og Skåne er husdyrtrykket, som er væsentlig

større i DK, men det er især i Jylland at husdyrtrykket er væsentlig

anderledes.

Dyrkningsteknik

Kan samme dyrkningsteknik anvendes i Danmark og Skåne ? Min mening

om dette er: Klimamæssigt er der ikke ret stor forskel på Danmark og

Skåne, hvilket bl.a. kan ses af, at det meget er de samme afgrøder, som

dyrkes begge steder.

Den største forskel er jordtypen, hvor en meget større andel af jorden

i Skåne har et højere indhold af ler end i Danmark. Disse tunge/lerede

jord kræver en bedre/anderledes dyrkningsteknik end de mildere danske

jorde.

Jordtyper, tabel 4 og teknik: Jordtyperne 1-4 (JB 1-6) er jorde, som ikke

kræver specielt meget til jordbehandlingsredskaberne som anvendes.

Det er først når jordtypen er 5-6 (JB 7-10), at det stiller større krav til

landmanden at ﬁnde de rette redskaber til jordbehandling.

Vi ved at det ofte er svært at lave et godt såbed i en nypløjet jordtype

5-6. Det er derfor, at det ofte under normale og tørre forhold er lettere at

lave et godt såbed med pløjefri dyrkning på disse jorde, mens det under

mere fugtige forhold, som i dette efterår, er omvendt og svært at få

jorden tilstrækkeligt tør til såning.

cand. agro Rune Munch-Andersen

[email protected]

Tlf. +45 40 36 73 16

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

5.3 Udtalelse fra statsaut. Revisor Jann Mikkelsen,

seniorpartner, BDO Hjørring

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Afsnit 6

Sammendrag af ekspertudtalelser

Professorerne Kirchmann og Bergström, Sveriges Lantbruksuniversitet

opsummerer, at mindre brug af gødning ikke er en garanti for bedre

vandkvalitet. Det er bedre at tilpasse intensitet af gødskning til

afgrødens behov. Det virker som den mest lovende vej til at forøge

virkningsgraden af næringsstoﬀer til afgrøderne. Dette i kombination

med andre forholdsregler til at minimere udledning fra gødskning er

vejen frem for igen at gøre dansk landbrug konkurrencedygtigt.

Dyrkningsforhold Skåne – Danmark kan ud fra de udførlige data

sammenstillet af cand.agro. Munch-Andersen sammenfattes således:

Uanset forskelle i jordtyper i egne af Danmark i forhold til Skåne kan den

samme gødningsteknik anvendes, fordi klimaet begge steder gør det

muligt og nyttigt at gøde planterne individuelt ud fra lokale forhold som

nedbør, lys og temperatur samt plantens art.

Statsautoriseret revisor, seniorpartner Jann Mikkelsen, BDO, Hjørring

skriver: Det er min sammenfattende vurdering, at der er belæg for de

trufne konklusioner i forhold til de forudsætninger, der er beskrevet

og anvendt ved rapportens tilblivelse. Det bemærkes, at der har været

primær fokus på rapportens afsnit 4.9

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Afsnit 7

Anbefalinger til politiske initiativer

Danmarks Naturfredningsforening ville som nævnt i afsnit 3 ikke deltage

i ”Second Opinion”, men gruppen har fundet frem til et interessant

natur- og landbrugsprojekt. I England er der initiativer i gang mellem

stat, naturorganisationer og landbruget, hvor målet er, at natur og

landbrug har vilkår, hvor begge trives. Programmet hedder ”National

Demonstration Test Catchments Network”, DTC og er beskrevet i bilag

1. Det kunne være interessant at etablere noget lignende i Danmark

til at bringe videnskab og praksis sammen i beslutningsgrundlag for

politikerne.

Natur, vandmiljø og landbrug vil kunne drage umiddelbar fordel af følgende

initiativer:

1. Afskaf/reducer afgifter og skatter på landbrugets produktions-

midler til vilkår som i nabolande. I dag indrager staten EU

tilskuddet gennem afgifter og skatter. Landmænd i nabolande

får EU-tilskud ubeskåret. Derved forvrides dansk landbrugs

konkurrenceevne. Senest har regeringen taget initiativ til at

forbedre konkurrenceevnen for Det blå Danmark (rederier,

oﬀshore olieindustri og værfter) gennem afgifts- og

skatte omlægninger.

2. Afskaf det nuværende statiske system med a priori fastsatte

kvælstofkvoter før vækstsæson og indfør det dynamiske svenske

system for vækstsæsonen med næringsbalance pr gård samtidig

med anvendelse af « Smart gødskning », hvor hver mark i små

kvadranter får optimeret tilførsel af kvælstof, så spild minimeres

og udbytte af afgrøde og protein maksimeres.

Fødevareministeriet har sat pilotforsøg i gang med «

Præsionslandbrug ».

3. I stedet for gødningsregnskab indføres kontrol ud fra

næringsbalancen pr gård som i Sverige og også Tyskland.

Næringsbalancen følges i gennemsnit per område over tid med

det sigte at reducere eventuel udledning. Har en gård væsentlig

afvigelse over områdets gennemsnit sker der kontakt og

vejledning. Det kræver 15 – 30 indberetninger pr gård og

algoritmen fra SLU mellem input af gødnig og udbytte af afgrøde

og protein. « Keep it simple »

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

4. Kombiner punkt 2 og 3 med igangsatte danske initiativer for mini

vådområder og fosforfælder så den samlede udledning reduceres

fra dyrkede og udyrkede arealer, ligesom det er foretaget i årevis

i Sverige til gavn for vandkvalitet i nærfarvande. De svenske

åsystemer har nitrat-N udledning på under det halve af EU’s

grænseværdi på 11,3 mg nitrat-N pr l.

5. Se også på andre udledningskilder end landbruget. Landbrugets

udledning af kvælstof udgør under 50 % af den samlede

udledning. Overløb fra kommunale rensningsanlæg og

driftsforstyrrelser udgør ifølge svenske og danske analyser

ca 20 % af udledning til nærfarvande. (NIVA analyse, CBS rapport

kapitel 6, side 16, tabel 6.4 og Materialesamlingen afsnit 9

(mappe 9) sidste side.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Bilag 1. Engelsk natur- og landbrugsprogram, DTC

National Demonstration Test Catchments Network

Demonstrateon Test Catchments - Overview

Demonstration Test Catchments (DTC) er et britisk statsÞnansieret projekt designet til at give

robust dokumentation for, hvordan diﬀus forurening fra landbruget kan omkostningseﬀektivt

kontrolleres for at forbedre og bevare vandkvaliteten i ßodoplande pŒ landet.

Dette DTC-projekt-websted, sammen med de enkelte DTC Consortia-websteder, er et fokuspunkt

for at tillade viden at udveksles blandt alle dem, der har interesse for diﬀus forurening. Ved at

vedtage en Œben og gennemsigtig tilgang til afvandingsforskning er mŒlet at accelerere vores

kollektive forstŒelse af diﬀus forurening og dens overf¿rsel til politikudvikling for at hj¾lpe med et

bedre praktiske og omkostningseﬀektive tilgange. Samarbejdsm¾ssige tilgange giver de bedste

muligheder for at styre jord og vand pŒ en afbalanceret mŒde, beskytte v¾rdifulde

¿kosystemtjenester og sikre langsigtet b¾redygtighed i vores landbrugsoplande.

DTC-projektet arbejder for ¿jeblikket i Þre studieoplande i England, som repr¾sentanter 80% af

britiske jordbunds- og nedb¿rskombinationer og de st¿rste gŒrdstyper i England og Wales.

Opgaverne blev udvalgt for at bygge videre pŒ eksisterende infrastruktur, datas¾t, viden og

landbrugskontakter udviklet gennem tidligere og igangv¾rende initiativer, som ikke tidligere har

v¾ret godt forbundet. OplagningsomrŒderne gennemgŒr ogsŒ ¿get overvŒgning gennem det

England Catchment Sensitive Farming Delivery Initiative.

Eden i Cumbria

2. The

Wensum i Norfolk

The Avon i Hampshire - og Tamar pŒ Devon / Cornwall gr¾nsen i t¾t

tilknytning til Westcountry Rivers Trust.

Data og beviser fra de tre DTC'er arkiveres og styres via DTC Archive Project

Programmet samler over 40 organisationer over hele landet - forskere, landm¾nd, regulatorer,

politiske beslutningstagere, ngo'er og industrigrupper. DTC-projektets vejledende princip var, at

de skulle v¾re grundlaget for en samarbejdsvillig "forskningsplatform", som andre

forskningsprojekter kan tegne og bygge pŒ.

Tre roller til DTC

DTC blev oprettet for at im¿degŒ kl¿ften i empiriske beviser pŒ omkostningseﬀektiviteten af

kombinationer af diﬀusionsforebyggende foranstaltninger ved ßodoplandeskalaer. Ved at etablere

som en platform med et forskergruppe, der arbejder t¾t sammen med lokale interessenter

(praktikere og politikleverand¿rer) og beslutningstagere, er det ogsŒ at tage fat pŒ de andre

udfordringer, der er beskrevet ovenfor. DTC har tre hovedroller:

1. Som et program for sammenknyttede og koordinerede forskningsprojekter: At underbygge

forskning, fra gŒrd til ßodoplandeskala, der informerer politik og praktiske metoder til reduktion af

diﬀus forurening i landbruget og forbedring af ¿kologisk status i ferskvand, samtidig med at man

opretholder ¿konomisk levedygtig f¿devareproduktion.

2. Som en forskningsplatform: At v¾re v¾rt for langsigtet samarbejdsforskning om diﬀus

forurening fra landbruget, Þnansieret af ßere organisationer. MŒlet er at etablere et samfund af

forskere og interessenter, der g¿r det muligt at besvare korte og langsigtede politikrelaterede

forskningssp¿rgsmŒl, styre forskning og oms¾tte videnskab til praksis.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

3. Som demonstrations- og koordineringsaktivitet: At demonstrere videnskabeligt robuste tilgange

til at diﬀuse forureningsbekæmpelse og undersøge måder at bringe videnskaben ind i

interessentledet ßodoplande forvaltning.

Overvågningsprogrammer, forskersamfund og suiter af eksperimentelt anvendte

afbødningsforanstaltninger er blevet etableret i hvert opland for at fremlægge bevis for fremgang i

vandkvalitetsforbedringer mod WFD-mål. Forskningsmiljøerne, overvågningsinfrastrukturen og

data fra de centrale DTC-projekter støtter en række satellitprojekter for at afprøve

afbødningsforanstaltninger og yderligere forstå den fysiske, økologiske og sociale funktion af

ßodoplande. Aktiviteter pŒ DTC-forskningsplatformen Þnansieres af Defra og andre organisationer.

Ved at vedtage platformen / praksisområdet kan forskningen udføres af akademikerne og

anvendes hurtigt i praksis, mens praktikanterne i samfundet kan teste de mere praktiske

spørgsmål.

Web link http://www.demonstratingcatchmentmanagement.net

https://www.gov.uk/guidance/catchment-sensitive-farming-reduce-agricultural-water-

pollution

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Bilag 2. Kronik i Børsen 13. november 2017

To ting er bemærkelsesværdige ved den igangværende kom-

munalvalgkamp.

Den ene er, at danske vælgere – som beskrevet her på stedet

16. oktober – ofte er påfaldende uvidende om lokalpolitikken.

Var man i tvivl om det, kunne man i sid-

ste uge i Politiken læse en studerende

argumentere, at det måtte være nogens

skyld, at hun først nu opdagede, at der

også er regionsrådsvalg. Eller i lands-

dækkende radio høre tilfældige vælgere

være ude af stand til at nævne blot fem

kandidater til samme valg.

Peter Kurrild-

Det andet er det billede, der tegner

Klitgaard,

sig af valgkampen i mange kommuner –

professor,

i hvert fald i hovedstadsområdet – hvor

ph.d.

de opstillede kandidater helt bogstave-

ligt reklamerer med ingenting. Andet end deres portræt, navn

og parti: Stort set alle kandidaters og alle partiers plakater

er tømt for politisk substans, og de få gange, hvor det ikke er

tilfældet, er budskaberne næsten rene klichéer. De tre største

partier, Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, har

som hovedregel ingen plakatbudskaber. Kandidaterne for Al-

ternativet, Enhedslisten, Radikale og Nye Borgerlige, der ellers

ikke er bange for at mene noget, ligeledes. En enkelt tidligere

Venstremand, nu kandidat for Alternativet i København, har

endog kun sit fornavn med.

Den mest indholdsrige plakat i hovedstaden er måske en

enlig SF’er, der ønsker “Et mere grønt og børnevenligt Fre-

Stort set alle kandidaters og partiers

plakater er tømt for politisk substans

deriksberg”. Det kan man være enig eller uenig i, men noget

siger det dog. Det samme gælder Liberal Alliance: Ganske vist

er kandidatplakaterne tømt for budskaber, men der følges op

med partiplakater med “Skattelettelser er også velfærd”. Til

gengæld er selvsamme parti på Frederiksberg faldet i fælden

med at have et politikfrit slogan: “Gør en god kommune bedre”,

der jo intet siger om, hvad der er godt, eller hvad man vil gøre.

Som sådan matcher det den ikke specielt fantasifulde linje

hos De Konservative, hvor mændene nu gengives uden synligt

slips, men med et “For det Frederiksberg du holder af”, hvorved

man næppe tænker på landets højeste grundskyld, som under

den nuværende borgmester,

Jørgen Glenthøj,

er steget med

godt 50 pct.

Det ansvar har K-fællerne ikke i København, hvor man til

gengæld er lige så uspeciikke: “Bedre hverdag i København”.

Hvilket i tomme kalorier kun overgås af Socialdemokraternes

store plakater med en overvågende overborgmester

Frank

Jensen

og den lidt foruroligende tekst “Alt det vi har sammen”.

Hvorfor så tamme? Måske fordi der i realiteten er meget lille

forskel på de leste partier på lokalt plan. Så der er ikke meget

at slås om. Samtidigt ved vælgerne lidt om de lokale forhold,

så kandidaterne vinder heller ikke noget ved at komme med

tænksom substans. Budskabet reduceres til person og parti.

Og hvorfor så det? Måske det alt sammen hænger sammen

med, at kommunerne med strukturreformen blev så store, at

de er langt fra vælgerne, og at den kommunale udligning gør

det svært for den ene kommune at være meget forskellig fra

den anden. Kan man ikke sælge på indholdet, må man gøre

det på indpakningen.

Følelser tager livet af landbruget

kronik

Hvorfor kan politi-

kere,

landbrug og

forskere ikke arbejde

sammen om at sikre

både et bæredygtigt

miljø og landbruget?

Foto: Morten Juhl/Scanpix

Af Jytte

Krag-Juel-

Vind-Frijs,

Halsted Kloster,

Nakskov

olitisk er man lige så stille

ved at tage livet af en af Dan-

marks største erhvervsklynger,

landbruget. Det er modigt. Det er

modigt al den stund, at landbrug

og fødevareindustri tegner sig for

20 pct. af Danmarks eksport og

60 pct. af handelsoverskuddet.

Velfærd og indsatsen på mil-

jøområdet afhænger af fødeva-

reerhvervet.

Landbruget og fødevarein-

dustrien beskæftiger omkring

170.000, som for de lestes ved-

kommende er lokaliseret i land-

distrikterne.

Ved at neddrosle landbrugs-

driften forsvinder råvaregrund-

laget for fødevareindustrien og

dermed arbejdspladser og vil

efterlade de danske landområ-

der erhvervsmæssigt øde hen.

Det harmonerer dårligt med det

politiske mål om et Danmark i

balance.

Det er tankevækkende, at

man i et landbrugsmæssigt

foregangsland, som hele ver-

den landbrugsmæssigt ser op til

og forsøger at kopiere, ikke kan

inde ud af at sætte sig sammen

– politikere, landbrug og forskere

– og ved hjælp af moderne tek-

nologi i fællesskab udtænke me-

toder, som sikrer et bæredygtigt

miljø i forening med produktion

af vores verdenskendte land-

brugsprodukter af meget høj

kvalitet.

Desværre er det lykkedes at få

følelser og ikke videnskabelig do-

kumentation til at sætte dagsor-

denen i debatten og dermed også

den politiske dagsorden.

Følelser er stemmer på den

korte bane, men hvad med frem-

tiden?

Det er følelsesmæssigt en dejlig

tanke at tro på, at man løser alle

udfordringerne ved at omlægge

hele Danmark til økologisk pro-

duktion. Det er imidlertid en

kendsgerning, at økologi ned-

bringer udbytterne med 40–50

pct.

Det er også en kendsgerning,

at det er nødvendigt for så godt

som alle økologiske landbrug at

anvende gødning fra konventio-

nelt drevne husdyrhold.

Der skal være plads til økologi,

men det er ikke svaret på de sam-

fundsmæssige udfordringer.

mark end hos vore sammenlig-

nelige naboer. Tværtimod må

det konstateres, at den danske

virkningsgrad af kvælstof er væ-

sentligt lavere end hos naboerne.

Hertil kommer, at det er vi-

denskabeligt bevist i

niva-

analyse fra september 2017, at

landbruget kun er ansvarligt

for 50 pct. af den danske kvæl-

Videnskabeligt case study

i efteråret 2016 udkom rapporten

”Dansk Landbrugs Rammevilkår

og Konkurrenceevne” fra

CBs.

CBS-rapporten er det første vi-

denskabelige case study, hvor der

tages udgangspunkt i at beskrive

virkeligheden for tab og konkur-

renceevne ud fra 57 landbrug i

Danmark og vore nabolande.

i rapporten dokumenteres det,

at danske afgifter, kvælstofkvoter

og restriktioner for husdyrhold

de sidste 15 år i forhold til vore

naboer har betydet et årligt tab

pr. fuldtidslandbrug på 678.000

kr., svarende til et akkumuleret

tab på 10 mio. pr. heltidsland-

brug.

Det opsigtsvækkende er, at

de øgede restriktioner ikke har

medført et bedre miljø i Dan-

Følelser er

stemmer på

den korte

bane, men

hvad med

fremtiden?

stofudledning til vore farvande,

den anden halvdel kommer bl.a.

fra overløb fra rensningsanlæg

og udyrkede arealer. På trods af

det, bliver landbruget reguleret

for den samlede udledning.

Rapporten viser, at mens vi i

Danmark i mange år populært

sagt har ”sovet i timen” og holdt

fast i det følelsesmæssige, er

Sverige gået helt anderledes vi-

denskabeligt til opgaven.

Her har man brugt tiden på at

udvikle en svensk videnskabelig

metode og praksis til maksimalt

høstudbytte med lav udledning

af kvælstof, som er forankret i

den kendsgerning, at kvælstof

først giver mere udledning,

når planten er mættet. Svensk

metode måler løbende behov i

vækstperioden, så kvælstof kan

tildeles gradvist.

Planten har så at sige “spist

op” inden næste portion. Det

betyder højere udbytter og lavere

kvælstofudledning.

i Sverige er der lav kvælstof-

udledning, men ingen kvælstof-

restriktioner. Det er tankevæk-

kende.

roundup til debat

Den aktive ingrediens i Roundup,

glyphosat, er i øjeblikket des-

uden til debat i

med henblik

på beslutning om tilladelse/for-

bud.

Situationen anskueliggør med

al tydelighed en politisk beslut-

ning under et højt udefrakom-

mende følelsesmæssigt pres.

Som beskrevet af

iben krog

rasmussen,

tænketanken

Frej,

i debatindlæg i Effektivt

Landbrug får vi i gennemsnit

19 gange den acceptable daglige

dosis af gift fra vores forbrug af

kaffe og 41 gange fra alkohol,

men under 1/10.000-del fra pe-

sticider.

Det er på tide, at man fra po-

litisk side får sat tingene i per-

spektiv og dermed ind i den rette

videnskabelige sammenhæng.

nuets beslutninger

Hvis vi grundet nuets følelses-

mæssigt forankrede beslutninger

om få år ikke selv kan producere

de nødvendige fødevarer til at

sikre folkesundheden og dermed

ej heller de nødvendige indtæg-

ter til at opretholde vort høje

velfærdsniveau, hvem påtager

sig så ansvaret?

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Kilder til Kompendium:

Indhold på Hjemmesiden www.omlandbrug.nu med bl.a.

”Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne” af Troels Troelsen,

CBS, 2. august 2016.

Materialesamling til CBS rapport, redigeret af Torben Vagn Rasmussen,

10. marts 2017.

Udtalelse fra CBS Praksisudvalg af 28. marts 2017.

Andre kilder:

Rapport om Proteintab i dansk korn, KU IFRO, august 2017

NIVA analyse af udledning af kvælstof fra landbruget til nærfarvande,

september 2017.

Driftsanalyser 2016/17 udgivet af Patriotisk Selskab, Odense, december

2017.