MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af Kommissionens rapport fra besøget den 9.-13. oktober 2017, hvor Kommissionen evaluerede Danmarks praksis vedrørende halekupering, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Ref. Ares(2018)206158 - 12/01/2018

EUROPA-KOMMISSIONEN

GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet

GD (SANTE) 2017-6123

UDKAST TIL RAPPORT OM EN AUDIT

FORETAGET I

DANMARK

FRA DEN 9. OKTOBER 2017 TIL DEN 13. OKTOBER 2017

MED HENBLIK PÅ AT

EVALUERE MEDLEMSSTATENS FORANSTALTNINGER TIL AT FORHINDRE

HALEBIDNING OG UNDGÅ RUTINEMÆSSIG HALEKUPERING AF SVIN

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af Kommissionens rapport fra besøget den 9.-13. oktober 2017, hvor Kommissionen evaluerede Danmarks praksis vedrørende halekupering, til miljø- og fødevareministeren

Resumé

I denne rapport beskrives resultatet af en audit i Danmark fra den 9. til den 13. oktober 2017.

Auditten er en del af Kommissionens projekt, som har til formål at forbedre gennemførelsen og

håndhævelsen af direktiv 2008/120/EF, som indeholder mindstekrav med hensyn til beskyttelse af

svin i EU. Formålet med auditten var at evaluere, hvorvidt foranstaltningerne til at forhindre

halebidning og undgå rutinemæssig halekupering af svin er passende og effektive.

Rapporten konkluderer, at den danske handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin er et langsigtet

projekt, som dog endnu ikke har medført bedre opfyldelse af direktivets bestemmelser med hensyn til

at undgå rutinemæssig halekupering af svin. Dette projekt har imidlertid ført til udviklingen af visse

foranstaltninger, som understøtter opdræt af svin uden halekupering. Et nyt statsligt

dyrevelfærdsmærke har ført til en stor stigning i antallet af svin med hele haler, som sælges på det

danske marked. Som følge af den store procentdel af kød og levende svin, som eksporteres, har dette

imidlertid endnu ikke medført en væsentlig reduktion i den samlede procentdel af halekuperede svin

i Danmark.

På de områder, hvor den kompetente myndighed har opstillet klare overholdelseskriterier og truffet

målrettede foranstaltninger, er der sket forbedringer i dyrevelfærden, som f.eks. i forbindelse med

beskæftigelses- og rodemateriale og pleje af syge og tilskadekomne svin. Overholdelseskriterierne

for håndhævelsen af andre lovkrav vedrørende risikofaktorerne for halebidning er imidlertid ikke så

klare, hvorfor håndhævelsen af disse krav er mindre konsekvent.

Myndighederne er i færd med at udarbejde nye retningslinjer, ifølge hvilke landbrugerne skal

vurdere risikofaktorerne for halebidning. Hvis disse retningslinjer indeholder klare kriterier, som

giver kontrolpersonalet mulighed for at vurdere tegn på hale- og ørelæsioner på en bedrift, og hvad

der udgør tilstrækkelige foranstaltninger, som landbrugerne gennemfører for at ændre

utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer, før de halekuperer svinene, kan de danne

grundlag for en nyttig håndhævelsesstrategi, som vil reducere behovet for halekupering. Endvidere

kan den kompetente myndighed bruge slagteridata til at måle fremskridtet og udføre målrettede

tilsyn på opfedningsbedrifter.

Det store antal svin, der eksporteres til andre medlemsstater, som kun vil købe kuperede pattegrise,

er en udfordring for den kompetente myndighed, når den skal forsøge at ændre

halekuperingspraksis på de bedrifter, der leverer svin til denne handel. Dette kan imidlertid ikke

være en forklaring på, at svin, som sendes til opfedningsbedrifter i Danmark, der leverer svin til

danske slagterier, stadig halekuperes. Disse opfedningsbedrifter har stadig en høj grad af

manglende overholdelse, hvilket viser, at de kompetente myndigheder ikke har truffet tilstrækkelige

foranstaltninger til at sikre velfærdsstandarder for den del af svineproduktionen, der ligger

fuldstændig under deres kontrol.

Det er muligt at sikre fremskridt med hensyn til at undgå rutinemæssig halekupering af svin, hvis

svinene både fødes og opfedes i Danmark, eftersom mange danske svinestalde giver mulighed for at

opdrætte svin med hele haler, selv om det er dyrere, fordi der kan værre færre svin pr. sti, og der

skal bruges mere beskæftigelses- og rodemateriale. Eftersom næsten halvdelen af alle danske

pattegrise eksporteres til andre medlemsstater, er det nødvendigt at sikre, at modtagerne træffer

parallelle foranstaltninger, hvis ikke Danmark fortsat skal have en grund til ikke at stoppe

halekupering. Denne rapport indeholder henstillinger til de danske myndigheder om udbedring af

de konstaterede mangler.

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................................1

Formål og anvendelsesområde .......................................................................................................1

Retsgrundlag ..................................................................................................................................2

Baggrund ........................................................................................................................................2

Resultater og konklusioner.............................................................................................................3

5.1

5.2

5.3

Gennemførelsesforanstaltninger..............................................................................................3

Økonomiske faktorer ...............................................................................................................9

Offentlige kontroller ..............................................................................................................10

Generelle konklusioner ................................................................................................................13

Afsluttende møde .........................................................................................................................14

Henstillinger .................................................................................................................................14

III

ORKORTELSER OG DEFINITIONER ANVENDT I DENNE RAPPORT

Forkortelse

DDD

FVST

NGO'er

SEGES

Henstillingen

Forklaring

Kompetent myndighed

Den Danske Dyrlægeforening

Fødevarestyrelsen

Den Europæiske Union

Ikke-statslige organisationer

Medlemsstat

Landbrug & Fødevarers forskningscenter

Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 af 8. marts 2016 om

anvendelsen af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt angår

foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet for halekupering

Rådets direktiv 2008/120/EF

Svinedirektivet

NDLEDNING

Denne audit fandt sted i Danmark fra den 9. til den 13. oktober som led i GD for Sundhed og

Fødevaresikkerheds planlagte auditprogram. Der blev holdt et indledende møde med de

danske kompetente myndigheder den 9. oktober 2017. På dette møde redegjorde auditholdet

for formålene med og programmet for auditten og anmodede om de supplerende oplysninger,

der var nødvendige for at gennemføre auditten på tilfredsstillende vis.

Auditteamet bestod af to auditorer fra GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed og en national

ekspert fra en medlemsstat, som igennem hele auditten blev ledsaget af repræsentanter fra

den kompetente myndighed, Fødevarestyrelsen (FVST).

ORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Formålet med auditten var at evaluere, hvorvidt foranstaltningerne til at forhindre halebidning

og undgå rutinemæssig halekupering af svin er passende og effektive.

Auditten omfattede:



primært de foranstaltninger, der er truffet, samt dokumentation fra perioden marts

2015 til marts 2017, men foranstaltninger truffet af den kompetente myndighed og

andre før denne dato blev også medtaget som resultater i auditrapporten

de kompetente myndigheders aktiviteter

aktiviteter gennemført af landbrugsorganisationer, kød- og foderindustrien, den

akademiske verden og ikke-statslige organisationer (NGO'er) for at forhindre

halebidning og undgå halekupering af svin

frivillige (kvalitets-)ordninger, økonomiske incitamenter og eventuelle andre faktorer,

som har til formål at tilskynde og støtte landbrugerne i at undgå halekupering.



De vigtigste lovkrav findes i:



Rådets direktiv 2008/120/EF

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004

I vurderingen af overholdelsen af Rådets direktiv 2008/120/EF vil auditteamet tage hensyn til

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse

af svin (EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for

tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004,

s. 206).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med

henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og

dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 ("henstillingen")

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

For at opfylde disse mål blev der afholdt følgende møder:

Møder med de kompetente m

yndigheder

Bemærkninger

det

ledsagende

Kompetent

Central

myndighed

2 Indledende og afsluttende møder, herunder møder

med

repræsentanter

for

svineproducentsammenslutninger, NGO'er og private

aktører

1 Møde med FVST's VeterinærNord

2 Bedrift 1: 1 300 avlssøer, 6 000 fravænnede grise

Bedrift 2: 1 500 fedesvin

1 Besøg på slagteri

VeterinærNord

Bedrifter

Slagteri

Møde med

universiteter

repræsentanter

for 1 Møde med forskere fra Københavns Universitet og

Aarhus Universitet

ETSGRUNDLAG

Auditten blev udført i henhold til de almindelige bestemmelser i EU-retten og navnlig artikel

45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med

henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og

dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes og artikel 10 i Rådets direktiv 2008/120/EF

("svinedirektivet") om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.

De EU-retsakter, der omtales i denne rapport, er anført i bilag I og henviser i givet fald til den

senest ændrede version.

AGGRUND

Danmark er den fjerdestørste svineproducent i EU med ca. 3 300 svinebedrifter. Danske

svineproducenter holder omkring 1 mio. søer og producerer omkring 32 mio. fravænnede

grise på 30 kg. om året, hvoraf 14 mio. eksporteres til andre medlemsstater, mens 18 mio.

opfedes og slagtes i Danmark. Omkring 90 % af det svinekød, der produceres i Danmark,

eksporteres. Langt størstedelen af svinene opdrættes under intensive forhold. Omkring

98,5 % (se afsnit 10) af de kommercielle svin, der fødes i Danmark, er halekuperet.

Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 af 8. marts 2016 (EUT L 62 af 9.3.2016, s. 20)om anvendelsen af

Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt

angår foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet for halekupering og arbejdsdokument fra

Kommissionens tjenestegrene om bedste praksis med henblik på at forebygge rutinemæssig halekupering og

give svin beskæftigelses- og rodemateriale (C(2016)1345 final).

I 2014 udarbejdede repræsentanter fra Danmark, Tyskland og Nederlandene et

holdningspapir, som blev underskrevet af ministre fra disse tre lande samt Sverige. Dette

holdningspapir støttes også af de belgiske myndigheder. Heri opfordres der til, at

svinedirektivet snarligt opdateres, navnlig med hensyn til bestemmelsen om halekupering af

svin. Disse lande opfordrede indtrængende Kommissionen til at ændre lovgivningen for at

sikre, at de betingelser, der gælder for, at halekupering kan udføres, også skal gælde for

opdræt af halekuperede svin, således at opfedningsbedrifterne også tager del i ansvaret for at

nedbringe anvendelsen af denne praksis.

Auditten er en del af Kommissionens projekt, der har til formål at forbedre gennemførelsen

og håndhævelsen af svinedirektivet, som indeholder mindstekrav med hensyn til beskyttelse

af svin, navnlig reduktion af systematisk halekupering af svin i EU.

I 2014 offentliggjorde Europa-Parlamentet en undersøgelse, som viste, at gennemførelsen af

svinedirektivet var ekstremt lav i forhold til halekupering.

I 2016 offentliggjorde Kommissionen en henstilling, som indeholder retningslinjer for bedste

praksis med henblik på at begrænse behovet for halekupering, og et ledsagende

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om bedste praksis med henblik på at

forebygge rutinemæssig halekupering og give svin beskæftigelses- og rodemateriale

I henhold til direktivet kan medlemsstaterne beslutte, hvordan de vil sikre overholdelse af

disse generelle betingelser.

ESULTATER OG KONKLUSIONER

5.1 G

ENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Lovkrav

Punkt 4 og 8 i bilag I til direktiv 2008/120/EF

Forordning (EF) nr. 882/2004

Resultater

1. Kravene i kapitel 1, punkt 4, i bilag I til svinedirektivet om tilvejebringelse af

beskæftigelses- og rodemateriale er gennemført i dansk ret ved følgende

bestemmelser:



I § 5 i lov nr. 56 af 11. januar 2017 om indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin bestemmes det, at smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale,

der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

I § 9 i lov nr. 49 af 11. januar 2017 om indendørs hold af gylte, goldsøer og

drægtige søer bestemmes det, at gylte, goldsøer og drægtige søer skal have



permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart

materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.



I § 23 i bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin

bestemmes det, at ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at

forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige

behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en

tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan

opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

2. Kravene i kapitel 1, punkt 8, andet afsnit, i kapitel 1 i bilag I til svinedirektivet om

tilvejebringelse af beskæftigelses- og rodemateriale og undgåelse af rutinemæssig

halekupering er gennemført i dansk ret ved følgende bestemmelser: § 4 i

bekendtgørelse nr. 1462 af 7. december 2015 om halekupering og kastration af dyr.

Ud over det, der er fastsat i svinedirektivet, bestemmes det i den nationale lovgivning,

at halen (hvis der udføres halekupering) skal kuperes mindst muligt, og at der højst

må kuperes op til halvdelen af den. Der findes vejledning om, hvordan dette

dokumenteres (måling af halelængde i en stikprøve af kuperede pattegrise

sammenlignet med pattegrise med hele haler). Halen bør danne en næsten komplet

cirkel.

3. De nationale krav til pasning og opstaldning af syge og tilskadekomne dyr,

gulvbelægning og afkølingssystemer er mere detaljerede end bestemmelserne i Rådets

direktiv 2008/120/EF og 98/58/EF (se bilag 2).

4. De fleste af kravene i Rådets direktiv 98/58/EF er gennemført ved bekendtgørelse nr.

707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, og artikel 3 og 4 i

direktiv 98/58/EF anses for at være gennemført ved §§ 1 og 2 i dyreværnsloven nr. 50

af 11. januar 2017.

5. Danmark har et veletableret sanktionssystem omfattende advarsler, indskærpelse og

politianmeldelse,

landeprofil:

http://ec.europa.eu/food/audits-

analysis/country_profiles/details.cfm?co_id=DK.

Strategi til at forhindre halebidning og undgå rutinemæssig halekupering af svin

6. Den nationale strategi til at reducere den rutinemæssige halekupering af svin er en del

af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, som løber fra juni 2014 til januar

2020. Nedbringelse af antallet af pattegrise, som halekuperes, er et af ni punkter i

denne plan. Den er aftalt mellem dansk landbrug, slagterier, dyreværnsorganisationer,

forbrugerorganisationer, dyrlæger og detailhandel. Målet er at nedbringe andelen af

halekuperede pattegrise markant. Foranstaltningerne omfatter følgende:



Den kompetente myndighed iværksatte en målrettet kontrolindsats af, om

reglerne om at give grisene tilstrækkeligt med beskæftigelses- og rodemateriale

bliver overholdt.



Det danske dyrevelfærdsmærke kræver blandt andre kriterier, at halerne er hele.

Samarbejde med andre medlemsstater (Belgien, Tyskland, Nederlandene,

Sverige), herunder et holdningspapir, der blev udarbejdet og underskrevet af

Tyskland, Danmark, Nederlandene og Sverige. Holdningspapiret støttes også af

de belgiske myndigheder.

Flere forskningsprojekter (se afsnit 19-22).

6,4 mio. DKK til udvikling af ny teknologi til at give mere halm i stalden (se også

afsnit 10).



7. I 2014 gennemførte den kompetente myndighed en kampagne om beskæftigelses- og

rodemateriale. Der blev foretaget inspektioner på 200 tilfældigt udvalgte bedrifter

med fravænnede grise og avls-/fedesvin i hele landet. Under en pause mellem den

første og anden runde af inspektioner blev der nedsat en arbejdsgruppe mellem Den

Danske Dyrlægeforening (DDD) og SEGES for at inddrage disse vigtige aktører og

forbedre overholdelsen. Generelt manglende overholdelse blev konstateret på 13,5 %

af de inspicerede bedrifter, og der blev observeret en mindre nedgang i den

manglende overholdelse mellem den første og anden runde af inspektioner.

8. Den kompetente myndighed tog sammen med Landbrug & Fødevarer, slagterier og

detailhandlen samt Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation initiativ til et

dyrevelfærdsmærke. Der er tre niveauer for dyrevelfærd, og bedrifter på alle niveauer

skal holde svin med hele haler og give dem mere plads og halm. Kødprodukter har

været på markedet med dette mærke siden maj 2017, og det laveste niveau (ét hjerte)

har allerede opnået en markedsandel på 25 % af det nationale marked.

9. De to store slagterivirksomheder, som repræsenterer mere end 80 % af de danske

slagteriaktiviteter, og organisationen for mellemstore og små slagterier støtter målet i

handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin om at nedbringe andelen af

halekuperede svin. Disse virksomheder deltager i opfølgningsgruppen for denne

handlingsplan samt i interessentgruppen bag det statslige dyrevelfærdsmærke.

10. Ifølge SEGES slagtes der i øjeblikket mellem 450 000 og 500 000 svin med hele haler

i Danmark, hvilket svarer til omkring 25 % af det danske hjemmemarked for fersk

kød. Det repræsenterer imidlertid kun omkring 2,5 % af den samlede danske

svinekødsproduktion (svin, der slagtes i Danmark) og omkring 1,5 % af den samlede

danske svineproduktion (500 000 ukuperede svin af de 32 mio. kommercielle svin på

30 kg, der produceres i Danmark), hvilket betyder, at omkring 98,5 % af de svin, der

produceres i Danmark, er halekuperet.

11. Danmark deltager i en arbejdsgruppe om dyrevelfærd for svin sammen med

repræsentanter for Niedersachsen, Nederlandene og Nordrhein-Westfalen. Et af

målene for denne arbejdsgruppe er at harmonisere gennemførelsen af svinedirektivet i

de forskellige lande. På de sidste to møder i arbejdsgruppen har der været fokus på

gennemførelsen af henstillingen. Der er imidlertid endnu ikke indgået nogen

specifikke aftaler om harmonisering af håndhævelsespolitikken.

Den kompetente myndigheds vejledning om vurdering af halebidning

12. Den kompetente myndighed har for nyligt opdateret sin vejledning om, hvordan man

bruger beskæftigelses- og rodematerialer og undgår halebidning. Denne vejledning

indeholder nu instrukser til landbrugere og kontrolpersonale om vurdering af de

forbedringstiltag, ud over brug af beskæftigelses- og rodematerialer, der er truffet på

bedrifter, der kuperer. Landbrugere forventes at vurdere risikofaktorerne for

halebidning samt procedurerne for håndtering af udbrud af halebidning på deres

bedrifter og udarbejde handlingsplaner sammen med deres dyrlæger.



Den opdaterede vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer og

forebyggelse af halebidning omfatter de seks parametre, der er nævnt i

henstillingen, samt udformning af stier og "chokstrøm", da SEGES har

identificeret disse som yderligere risikofaktorer. Listen omfatter også

kategorien "andet", som kan rumme forskellige problemer, der kan opstå på de

enkelte bedrifter. Vejledningen henviser til SEGES' manual om forebyggelse

og håndtering af halebid (se afsnit 17).

13. På tidspunktet for denne audit var den nye vejledning endnu ikke blevet indarbejdet i

instruktionerne om den offentlige kontrol. Den kompetente myndighed agter at drøfte

vejledningen med sit kontrolpersonale og i en arbejdsgruppe med DDD og SEGES,

før den henviser til den som en del af den offentlige kontrol. Endvidere vil der blive

iværksat en oplysningskampagne for at orientere landbrugerne om behovet for denne

risikovurdering vedrørende halebidning.

Brancheforeninger i svinesektoren

14. Landbrug & Fødevarer er en af de interessenter, der deltager i handlingsplanen for

bedre dyrevelfærd for svin. Den har sit eget forskningscenter (SEGES), som er

involveret i adskillige forskningsprojekter om halebidning og opdræt af svin med hele

haler. De afholder regelmæssige møder (mindst to gange om året) med den

kompetente myndighed.

15. SEGES er af den opfattelse, at halekupering i øjeblikket er uundgåeligt, og at der ikke

er tilstrækkeligt med videnskabelig dokumentation vedrørende risikofaktorer til at

rådgive landbrugerne om, hvordan de kan forbedre driftsledelsessystemerne og

miljøforholdene tilstrækkeligt til at kunne stoppe halekupering i de nuværende

systemer.

16. SEGES påpeger, at der eksporteres omkring 14 mio. svin på 30 kg til andre

medlemsstater årligt, og at der ikke er nogen efterspørgsel på ukuperede svin i disse

lande. Dette er en væsentlig hindring for at få øget indsatsen for at forhindre

halekupering.

17. SEGES' websted indeholder en del vejledning, herunder en manual om forebyggelse

og håndtering af halebid. I denne manual beskriver SEGES, hvordan man ved hjælp

af udstyr og produktionspraksis kan reducere risikoen for halebidning. Disse

oplysninger omfatter de vigtigste risikofaktorer for halebidning som nævnt i

henstillingen.

18. SEGES har også etableret et netværk for svineproducenter, som har stoppet

halekupering, hvor de kan udveksle erfaringer og bedste praksis. Netværket består i

øjeblikket af de otte landbrugere, som deltager i det statslige dyrevelfærdsmærke.

Universiteter og forskning

19. Forskning udført af SEGES og Københavns Universitet konkluderer, at opdræt af svin

med hele haler i de eksisterende konventionelle systemer vil øge forekomsten af

haleskader, og at resultaterne fra post mortem-undersøgelser fra slagterier

undervurderer forekomsten af haleskader på bedrifterne betydeligt.

20. Forskning udført af SEGES og Aarhus Universitet konkluderede, at det at give

svinene mindst 150 gram halm hver dag i kombination med en lavere belægningsgrad

(1,2 m

/svin) har samme forebyggende virkning på halebidning (hos ukuperede svin)

som kupering af svin, der opstaldes med en standardbelægningsgrad og uden halm.

21. Andre igangværende forskningsprojekter på Aarhus og Københavns Universitet

omfatter en sammenligning mellem det danske og svenske system, tidlig påvisning af

udbrud af halebidning og foranstaltninger til at stoppe udbrud af halebidning.

22. Forskere på Aarhus og Københavns Universitet udtalte, at de vigtigste risikofaktorer

for halebidning er kendt, og at der er omfattende dokumentation for effekten på

halebidning af beskæftigelses- og rodemateriale samt belægningsgrad, og at det er

muligt at rådgive landbrugerne om, hvordan de kan tilpasse deres systemer.

Dyrlægeforeningen

23. En repræsentant for DDD udtalte, at det ikke er muligt for dyrlæger at rådgive om,

hvordan man opfører nye bygninger, fordi man ikke ved nok om risikofaktorerne for

halebidning til at kunne garantere over for landbrugerne, at halebidning ikke vil

forekomme. Foreningen havde samme holdning som SEGES, nemlig at det er meget

vanskeligt at undgå halekupering i de nuværende danske produktionssystemer.

24. Fagdyrlæger besøger svinebedrifter i henhold til en sundhedsrådgivningsaftale, som er

obligatorisk for alle svinebesætninger med mere end 300 søer og mindre bedrifter,

hvor man ønsker selv at behandle svinene med antimikrobielle stoffer. Disse udgør

omkring 90 % af alle svinebedrifter. Disse aftaler fokuserer på rådgivning og

forebyggelse af sygdom snarere end behandling med henblik på at optimere brugen af

antimikrobielle stoffer og for at forbedre dyrevelfærden. Private dyrlæger bekræfter

ikke, at de mener, at halekupering er nødvendigt, og den kompetente myndighed har

altid ment, at det er landbrugernes ansvar at begrunde halekupering.

25. I forbindelse med sundhedsrådgivningsaftalerne forventes det, at dyrlægerne vælger

de vigtigste sundheds- og velfærdsproblemer på de enkelte bedrifter og udarbejder

afhjælpende handlingsplaner. Siden januar 2017 har svineproducenter været forpligtet

til at fokusere på dyrevelfærd ved mindst to dyrlægebesøg om året. I øjeblikket har

omkring 8 % af alle bedrifterne beskrevet halebidning i deres handlingsplaner i

henhold til denne aftale. Bedriftsbesøg følges op af rapportering via en database

(VETREC).

26. På den besøgte opfedningsbedrift havde landbrugeren ikke sammen med sin dyrlæge

udarbejdet en handlingsplan. Den kompetente myndigheds kontrolpersonale

identificerede imidlertid dyrevelfærdsproblemer med utilstrækkelig beskæftigelses-

og rodemateriale samt utilstrækkelige forhold til pasning af syge dyr.

Kontrolpersonalet anførte, at en privat dyrlæge allerede burde have gjort opmærksom

på behovet for bedre behandling af syge dyr. En repræsentant for den kompetente

myndighed oplyste, at der er planlagt yderligere drøftelser med private dyrlæger om

bedre dyrevelfærd for svin.

Landbrugsrådgivning

27. Landbrugets Rådgivningscenter er en del af Landbrug & Fødevarer og yder

rådgivning til landbrugere på grundlag af SEGES' vejledning og videnskabelige

dokumentation. Rådgivningscenteret har eksperter, der kan hjælpe landbrugere, der

ønsker at stoppe halekupering, eller som har problemer med halebidning på deres

bedrifter.

Konklusioner om gennemførelsesforanstaltninger

28. Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin er et langsigtet projekt, som endnu

ikke har medført nogen nedgang i andelen af kuperede svin. Det nye statslige

dyrevelfærdsmærke er en succes, som har ført til en stigning i det danske forbrug af

kød fra dyr med hele haler. Som følge af den store procentdel af kød og levende svin,

der eksporteres, har dette dog næsten ingen indflydelse på den samlede andel, af svin,

som halekuperes.

29. Kontrolkampagner med fokus på beskæftigelses- og rodemateriale og en række

forskningsprojekter har haft en begrænset indvirkning på arbejdet for at forbedre

dyrevelfærden for svin, men disse foranstaltninger har ikke ændret holdningen hos

mange private dyrlæger og repræsentanter for branchen om, at det skulle være

problematisk at opdrætte svin med hele haler.

30. Den nye vejledning fra den kompetente myndighed, ifølge hvilken landbrugerne

forventes at vurdere risikofaktorer for halebidning, udarbejde handlingsplaner og

træffe forbedringstiltag sammen med deres dyrlæger, kunne danne grundlag for at

ændre miljøforholdene og driftsledelsessystemerne for potentielt at forebygge

rutinemæssig halekupering.

31. Det at kun 8 % af bedrifterne har beskrevet foranstaltninger vedrørende halebidning i

deres handlingsplaner, er i modstrid med behovet for halekupering på 98,5 % af de

danske svinebedrifter. Den besøgte opfedningsbedrift havde ikke nogen

handlingsplan på trods af de dyrevelfærdsproblemer, som bedriftens dyrlæge burde

have opdaget. Dette viser, at de handlingsplaner, der udarbejdes som led i

sundhedsrådgivningsaftalerne, ikke i tilstrækkelig grad imødegår risikoen for

halebidning på danske svinebedrifter.

32. Som følge af det store antal danske pattegrise, der eksporteres til andre

medlemsstater, er der behov for at sikre, at de landbrugere, der modtager svin i disse

medlemsstater, træffer parallelle foranstaltninger. Ellers vil dette fortsat give et stort

antal bedrifter i Danmark grund til ikke at stoppe halekupering.

5.2 Ø

KONOMISKE FAKTORER

Lovkrav

Artikel 33 i forordning (EU) nr. 1305/2013

Resultater

Europæiske og nationale støtteforanstaltninger i svinesektoren

33. Landbrugsstyrelsen finansierer gennem Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

adskillige projekter, som har til formål at udvikle værktøjer og information for

landbrugere, som kan hjælpe dem til at forebygge i stedet for at halekupere. Blandt de

støttede projekter er et projekt om et staldkoncept til opdræt af svin med hele haler, en

enhed til automatisk fodring af halm til svin samt opbygning af viden til beskyttelse af

svins haler. 50 % af finansieringen kommer fra EU's program for udvikling af

landdistrikter.

Andre økonomiske faktorer

34. SEGES har beregnet de yderligere omkostninger for opdræt af svin med hele haler fra

7 til 110 kg til 6,70 euro pr. svin. De faktorer, der bidrager til disse yderligere

omkostninger, er: 20 % mere plads (2,50 euro), flere sygestier (0,30 euro),

halmautomater (0,80 euro), ekstra vedligeholdelse (0,50 euro), ekstra arbejdskraft

(2,30 euro), ekstra foder (0,10 euro), øget dødelighed (0,20 euro).

Konklusioner om økonomiske faktorer

35. Den kompetente myndighed bruger EU-midler til at fremme bedre dyrevelfærd for

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EUT L 347 af

20.12.2013, s. 487).

svin og bidrager til at formidle viden om, hvordan man opdrætter svin med hele haler.

36. Branchens egen økonomiske analyse viser, at det koster at undgå rutinemæssig

halebidning (6,70 euro pr. svin), og at dette står i vejen for at opnå yderligere

fremskridt.

5.3 O

FFENTLIGE KONTROLLER

Lovkrav

Direktiv 2008/120/EF.

Artikel 5 i forordning (EF) nr. 854/2004 samt afsnit I, kapitel II, punkt B(1) og punkt C i

bilag I og de relevante bestemmelser i bilagets afsnit II, kapitel I.

Artikel 3 og artikel 43, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 882/2004.

Resultater

Planlægning og procedurer for inspektioner på bedrifter

37. Der findes tilfredsstillende procedurer for planlægning af inspektioner. Procedurerne

til udvælgelse af bedrifter til inspektioner omfatter nulpunktskontroller (basislinje) og

prioriterede kontroller (risikobaseret). Kontrol af kravene vedrørende halebidning,

halekupering og permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelses- og

rodemateriale er en integreret del af alle nulpunktskontroller og prioriterede

kontroller.

38. Ud over nulpunktskontroller og prioriterede kontroller anvender den kompetente

myndighed kampagner som håndhævelsesforanstaltning, der fokuserer særligt på

bestemte områder. De seneste kampagner har fokuseret på beskæftigelses- og

rodemateriale i 2014, opstaldning af pattegrise op til syv dage i 2015 og korrekt

behandling af syge dyr i 2016. Før en kampagne iværksættes, afholder den

kompetente myndighed et møde med SEGES og underretter DDD om kampagnens

fokus og den kompetente myndigheds fortolkning af den relevante lovgivning.

39. Der var udarbejdet vejledning om udførelse af inspektioner med detaljerede

retningslinjer om vurdering af beskæftigelses- og rodemateriale, afkølingssystemer,

sygestier og pasning af syge og tilskadekomne svin. For andre lovkrav, herunder især

nr. 3, 5, 6, 7 og 8 i bilag 2 til denne rapport, var der ikke fastlagt nogen klare kriterier

for kontrolpersonalets vurdering af bedriftens overholdelse.

40. Landbrug & Fødevarers vejledning om beskæftigelses- og rodemateriale, som

kontrolpersonalet i øjeblikket anvender, indeholder i afsnit 5 vejledning om, hvilke

foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af udbrud af halebidning. Dette afsnit

beskriver, hvilke risikofaktorer der skal kontrolleres, og fremhæver vigtigheden af nyt

og tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale i forbindelse med udbrud af

halebidning. Vejledningen indeholder ikke nogen oplysninger om vurdering af

behovet for halekupering.

Offentlig kontrol på svinebedrifter

41. I rapporten fra den kompetente myndighed til Kommissionen om den kontrol, der

blev udført i 2015 vedrørende beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål

angiver den, at 3,3 % af produktionsstederne blev kontrolleret (284 ud af 8 675

bedrifter). Dyrevelfærdsinspektioner, som blev udført i forbindelse med kampagner,

er ikke beskrevet i denne rapport, da de ikke er "inspektioner" som anført i

Kommissionens beslutning 2006/778/EF. Da disse blev inkluderet i den besøgte

region/enhed, blev ca. 6 % af svinebesætningerne underkastet en dyrevelfærdskontrol

i 2015.

42. Ifølge rapporten til Kommissionen var de mest almindelige tilfælde af manglende

overholdelse i kategorien "tilsyn", som var omkring 30 % af de inspicerede bedrifter,

og hvilket primært skyldtes ukorrekt behandling af syge og tilskadekomne dyr. Den

anden mest almindelige mangel, som blev påvist på 17 % af de inspicerede bedrifter,

var utilstrækkeligt "rodemateriale".

43. Der er udstedt indskærpelser til følgende antal svineproducenter i de senere år for

utilstrækkeligt rodemateriale: 40 i 2015, 21 i 2016 og 44 i 2017. Disse blev anset for

at være i overensstemmelse ved opfølgende besøg.

44. FVST og kontrolpersonalet anførte, at behovet for halekupering vurderes ved at drøfte

de vigtigste risikofaktorer og situationen på en bedrift sammen med landbrugeren

under et besøg. I øjeblikket forventes det ikke, at landbrugerne fremlægger skriftlig

dokumentation for hale- og ørelæsioner og gennemførte forbedringer for at begrunde

behovet for halekupering.

45. Ved besøget på en svinebedrift, hvor inspektionsprocedurerne blev præsenteret, havde

kontrolpersonalet stort fokus på de krav, der var indeholdt i kampagnerne, og den

detaljerede vejledning, der var tilgængelig (beskæftigelses- og rodematerialer og syge

og tilskadekomne svin), og inddrog også de andre lovkrav, der er relevante som

risikofaktorer for halebidning. Den kompetente myndigheds vejledning og procedurer

for inspektioner indeholder ikke klare kriterier for vurderingen af disse andre krav,

men kontrolpersonalet anførte, at SEGES' manual (se afsnit 17) indeholder vejledning

om spørgsmål som ædepladser og ventilation.

46. Data fra udførte inspektioner i hele landet viser, at der er en højere forekomst af

manglende overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen på opfedningsbedrifter (33 %)

og bedrifter, som er specialiseret i opdræt af fravænnede grise, (38 %) end på

avlsbedrifter (20 %).

Formatet for denne rapport findes i Kommissionens beslutning 2006/778/EF.

Slagterikontrol

47. Som led i den rutinemæssige kødinspektion af alle svin, og ikke kun dem, der er

omfattet af velfærdsmærket, registrerer den kompetente myndigheds kontrolpersonale

haleskader i post mortem-kontroller. De bruger to forskellige koder: én for haleskade

uden infektion og én for haleskade med infektion (pyæmi). Ifølge de danske

retningslinjer gælder det, at i tilfælde, hvor halebidning påvirker dyrenes sundhed

eller velfærd (bylder, ledbetændelse, halten osv.), kan landbrugeren blive pålagt en

sanktion. Den besøgte veterinærkontrolenhed havde fulgt op på én sag i 2016 og to

sager i 2017, som var blevet henvist til den kompetente myndigheds kødkontrolenhed,

efter at de havde konstateret alvorlig halebidning.

48. Post mortem-data for hver enkelt sending svin, der slagtes, sendes til

oprindelsesbedriften. Dette omfatter andre data end data om haleskader, som er

relevante for forholdene på en bedrift, som f.eks. lungehindebetændelse.

Landbrugerne får også fremlagt de gennemsnitlige karakterer fra slagterierne, så de

kan sammenligne deres resultater.

49. Procentdelen af beskadigede haler, der er påvist ved slagtning, har udvist en faldende

tendens over de seneste tre år: 0,73 % (0,07 % med pyæmi) i 2014, 0,62 % (0,06 %

med pyæmi) i 2015 og 0,49 % (0,04 % med pyæmi) i 2016.

Konklusioner om offentlige kontroller

50. På de områder, hvor der er opstillet klare overholdelseskriterier, som er anvendt i

inspektioner og kampagner, er der sket forbedringer i dyrevelfærden, som f.eks. i

forbindelse med beskæftigelses- og rodemateriale og pleje af syge og tilskadekomne

svin. Eftersom der ikke er opstillet sådanne kriterier for de andre relevante lovkrav,

som også er risikofaktorer for halebidning, er håndhævelsen af disse mindre

konsekvent.

51. De instruktioner og den vejledning, der findes i dag, er ikke tilstrækkelige til, at

kontrolpersonalet kan håndhæve direktivets bestemmelser korrekt med hensyn til,

hvorvidt der er foretaget effektive ændringer af driftsledelsessystemerne eller

miljøforholdene på bedrifter før den rutinemæssige halekupering. Den nye vejledning

fra FVST (se afsnit 12 og 13) skaber grundlag for bedre håndhævelse, men indeholder

ikke tilstrækkelige kriterier til, at kontrolpersonalet har mulighed for at vurdere a)

tegn på hale- og ørelæsioner på en bedrift, og b) hvad der udgør tilstrækkelige

foranstaltninger, som landbrugerne gennemfører for at ændre utilstrækkelige

miljøforhold eller driftsledelsessystemer, før de halekuperer svinene.

52. Feedback fra slagterierne bidrager til at sikre, at alvorlige tilfælde af halebidning

undersøges, og de rutinemæssige post mortem-data er også med til at henlede

landbrugernes opmærksomhed på nogle af deres problemer med halebidning.

Slagteridata om haleskader undervurderer den reelle forekomst af halebidning på en

bedrift, men de er stadig en nyttig indikator for forholdene på opfedningsbedrifter.

ENERELLE KONKLUSIONER

Den danske handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin er et langsigtet projekt, som dog

endnu ikke har medført bedre opfyldelse af direktivets bestemmelser med hensyn til at undgå

rutinemæssig halekupering af svin. Dette projekt har imidlertid ført til udviklingen af visse

foranstaltninger, som understøtter opdræt af svin uden halekupering.

Et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke har ført til en stor stigning i antallet af svin med hele

haler, som sælges på det danske marked. Som følge af den store procentdel af kød og levende

svin, som eksporteres, har dette imidlertid endnu ikke medført en væsentlig reduktion i den

samlede procentdel af halekuperede svin i Danmark.

På de områder, hvor den kompetente myndighed har opstillet klare overholdelseskriterier og

truffet målrettede foranstaltninger, er der sket forbedringer i dyrevelfærden som f.eks. i

forbindelse med beskæftigelses- og rodemateriale og pleje af syge og tilskadekomne svin.

Overholdelseskriterierne for håndhævelsen af andre lovkrav vedrørende risikofaktorerne for

halebidning er imidlertid ikke så klare, hvorfor håndhævelsen af disse krav er mindre

konsekvent.

Myndighederne er i færd med at udarbejde nye retningslinjer, ifølge hvilke landbrugerne skal

vurdere risikofaktorerne for halebidning. Hvis disse retningslinjer indeholder klare kriterier,

som giver de tilsynsførende mulighed for at vurdere a) tegn på hale- og ørelæsioner på en

bedrift, og b) hvad der udgør tilstrækkelige foranstaltninger, som landbrugerne gennemfører

for at ændre utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer, før de halekuperer

svinene, kan de danne grundlag for en nyttig håndhævelsesstrategi, som vil reducere behovet

for halekupering. Endvidere kan den kompetente myndighed bruge slagteridata til at måle

fremskridtet og udføre målrettede tilsyn på opfedningsbedrifter.

Det store antal svin, der eksporteres til andre medlemsstater, som kun vil købe kuperede

pattegrise, er en udfordring for den kompetente myndighed, når den skal forsøge at ændre

halekuperingspraksis på de bedrifter, der leverer svin til denne handel. Dette kan imidlertid

ikke være en forklaring på, at svin, som sendes til opfedningsbedrifter i Danmark, der leverer

svin til danske slagterier, stadig halekuperes. Disse opfedningsbedrifter har stadig en høj grad

af manglende overholdelse, hvilket viser, at de kompetente myndigheder ikke har truffet

tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre velfærdsstandarder for den del af

svineproduktionen, der ligger fuldstændig under deres kontrol.

Det er muligt at gøre fremskridt med hensyn til at undgå rutinemæssig halekupering af svin,

hvis svinene både fødes og opfedes i Danmark, eftersom mange danske svinestalde giver

mulighed for at opdrætte svin med hele haler, selv om det er dyrere, fordi der kan værre færre

svin pr. sti, og der skal bruges mere beskæftigelses- og rodemateriale. Eftersom næsten

halvdelen af alle danske pattegrise eksporteres til andre medlemsstater, er det nødvendigt at

sikre, at modtagerne træffer parallelle foranstaltninger, hvis ikke Danmark fortsat skal have

en grund til ikke at stoppe halekupering.

FSLUTTENDE MØDE

Der blev afholdt et afsluttende møde den 13. oktober 2017 med repræsentanter for de

kompetente myndigheder, hvor auditteamet fremlagde de væsentligste resultater og

foreløbige konklusioner på auditten. De kompetente myndigheder var enige i, at

handlingsplanens initiativer endnu ikke havde skabt nogen væsentlige forbedringer, men de

præciserede, at dette er et langsigtet projekt, og at de forventer at skabe resultater med den

løbende inddragelse af interessenterne og oprettelse af nye arbejdsgrupper.

ENSTILLINGER

De kompetente myndigheder opfordres til inden 25 arbejdsdage efter modtagelsen af

rapporten at tilvejebringe en detaljeret handlingsplan for de foranstaltninger, der er truffet og

planlagt, herunder frister for deres gennemførelse, med henblik på at efterkomme

nedenstående henstillinger:

Nr.

Henstilling

Den kompetente myndighed skal opstille passende overholdelseskriterier for

kontrolpersonalet, således at de er i stand til at håndhæve de krav i Rådets direktiv

2008/120/EF og Rådets direktiv 98/58/EF, som vedrører risikofaktorer for

halebidning.

Konklusion 50. Resultat 39, 45.

Den kompetente myndighed bør give kontrolpersonalet passende instruktioner og

vejledning, således at de kan håndhæve bestemmelsen om forebyggelse af

halebidning og undgåelse af rutinemæssig halekupering i kapitel I, punkt 8, andet

afsnit, i bilag I til Rådets direktiv 2008/120/EF, herunder hvordan de skal vurdere

tegn på hale- og ørelæsioner på en bedrift, og hvad der udgør tilstrækkelige

foranstaltninger

til

ændre

utilstrækkelige

miljøforhold

eller

driftsledelsessystemer inden anvendelse af halekupering af svin. Dette omfatter

fastlæggelse af målbare kriterier, som giver kontrolpersonalet mulighed for at

vurdere fremskridtet med hensyn til de risikofaktorer, der er angivet i FVST's nye

retningslinjer om beskæftigelses- og rodemateriale og forhindring af halekupering.

Konklusion 51. Resultat 39 og 44-46.

Den kompetente myndighed bør i overensstemmelse med artikel 3, litra a), i

forordning 882/2004 tage højde for identificerede risici såsom manglende

overholdelse i opfedningsbesætninger i forhold til avlsbesætninger og post

mortem-data om haleskader ved slagtning for at kunne gøre en større indsats over

for opfedningsbedrifter og forbedre risikofaktorerne for halebidning på disse

bedrifter.

Konklusion 51. Resultat 46. Konklusion 52. Resultat 47-49.

Nr.

Henstilling

Den kompetente myndighed bør fortsætte med at arbejde sammen med private

dyrlæger for at maksimere virkningen af sundhedsrådgivningsaftaler og sikre, at

de prioriteter, der opstilles i bedrifternes handlingsplaner, støtter landbrugerne i

deres vurdering af risikofaktorer samt andre relevante data vedrørende behovet for

halekupering, i overensstemmelse med kravet i kapitel I, punkt 8, i bilag I til

Rådets direktiv 2008/120/EF.

Konklusion 31. Resultat 24-26.

Den kompetente myndighed bør overveje at samarbejde med andre offentlige

instanser med ansvar for at finansiere nye bygninger, hvor der skal holdes svin, og

renovere de eksisterende bygninger med støtte fra EU i henhold til artikel 17 i

forordning (EU) nr. 1305/2013 for at sikre, at betalinger i tilknytning til sådanne

faciliteter kan anvendes på forpligtelser, der går videre end de relevante

obligatoriske standarder, hvor det drejer sig om dyrevelfærd, men også generelt at

alle finansierede faciliteter som minimum opfylder de relevante obligatoriske krav

(i direktiv 2008/120/EF og 98/58/EF), herunder undgåelse af rutinemæssig

halekupering, f.eks. gyllesystemer, hvor det optimale beskæftigelses- og

rodemateriale

kan

anvendes,

forskellige

temperaturzoner,

passende

gulvbelægning, foder, gulvarealkrav osv.

Konklusion 35, 36. Resultat 33, 34.

BILAG 1 – HENVISNINGER TIL RETSAKTER

Henvisning til

retsakt

Forordning (EF) nr.

882/2004 – artikel 45

(MS)

Den Europæiske

Unions Tidende

EUT L 165 af

30.4.2004, s. 1,

berigtiget og

offentliggjort i EUT

L 191 af 28.5.2004,

s. 1

EUT L 139 af

30.4.2004, s. 206,

berigtiget og

offentliggjort i EUT

L 226 af 25.6.2004,

s. 83

EUT L 47 af

18.2.2009, s. 5-13

Titel

Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om

offentlig kontrol med henblik på verifikation

af, at foderstof- og fødevarelovgivningen

samt dyresundheds- og

dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes

Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af

den offentlige kontrol af animalske

produkter, der er beregnet til direkte konsum

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december

2008 om fastsættelse af mindstekrav med

hensyn til beskyttelse af svin

Forordning (EF) nr.

854/2004

Direktiv

2008/120/EF

BILAG 2

Parameter

Kommissionens

henstilling (EU)

2016/336

Beskæftigelses-

og rodemateriale

Lovkrav Direktiv

2008/120/EF,

98/58/EF

"permanent

adgang

til

tilstrækkelig

mængde materiale,

som de på rette vis

kan undersøge og

rode i, såsom halm,

hø, træ, savsmuld,

svampekompost,

tørv

eller

blanding heraf, som

ikke bringer dyrenes

sundhed i fare"

(direktiv

2008/120/EF, bilag

I, kapitel I, punkt 4).

Lovkrav Dansk national

lovgivning

1. Smågrise, avls- og

slagtesvin

skal

have

permanent adgang til en

tilstrækkelig

mængde

halm

eller

andet

manipulerbart materiale,

der kan opfylde deres

behov for beskæftigelses-

og rodemateriale (lov nr.

56, § 5).

Gylte,

goldsøer

drægtige søer skal have

permanent adgang til en

tilstrækkelig

mængde

halm

eller

andet

manipulerbart materiale,

der kan opfylde deres

behov for beskæftigelses-

og rodemateriale (lov nr.

4, § 9).

over

foranstaltninger,

der

normalt træffes for at

forhindre halebidning og

andre uvaner, samt for at

svinenes adfærdsmæssige

behov

skal

kunne

tilfredsstilles, skal alle

svin

have

permanent

adgang til en tilstrækkelig

mængde halm eller andet

manipulerbart materiale,

der kan opfylde deres

behov for beskæftigelses-

rodemateriale

(bekendtgørelse nr. 17, §

23).

2. Svin skal have adgang

til

fysisk

temperaturmæssigt

behageligt lejeareal, der er

tilstrækkeligt drænet og

rent, og som gør det

muligt for alle dyrene at

ligge

ned

samtidig

(bekendtgørelse nr. 323,

§ 12, stk. 2,

§ 17, § 14, stk. 2) I stier

til smågrise, avls- og

slagtesvin skal mindst 1/3

af det til enhver tid

gældende

minimumsarealkrav være

fast eller drænet gulv eller

en kombination heraf (lov

nr. 56, § 3, stk. 1).

Overholdelseskriterier/vejledning/instruktioner

for inspektioner

1. Den nationale lovgivning går videre end

minimumsstandarden i direktivet, idet den kræver,

materialet

skal

være

manipulerbart.

Vurderingen foretages på grundlag af FVST's

vejledning, som indeholder retningslinjer om

passende materialer, fordeling og mængde.

Vejledningen indeholder en tabel med egnet

beskæftigelses- og rodemateriale, antal genstande

(trækævler, reb), som skal gives til et vist antal

svin,

samt

instruktioner

om,

hvordan

beskæftigelsesmaterialer skal fordeles i stien.

Materialerne skal være naturmaterialer, og kæder

og plastiklegetøj betragtes ikke som egnet

beskæftigelsesmateriale.

Der er krav om strøelse til drægtige søer og gylte i

grupper.

Renhed

2. "et fysisk og

varmemæssigt

behageligt lejeareal,

der er tilstrækkeligt

drænet og rent, og

som gør det muligt

for alle dyrene at

ligge ned samtidig"

(direktiv

2008/120/EF, bilag

I, kapitel I, punkt 3).

2. Ifølge vejledningen om inspektioner bør

årsagerne til, at svin er beskidte, forklares. Dyrene

bør ikke være tvunget til at ligge i gylle.

Kontrolpersonalet anfører, at enkelte beskidte stier

i et rum kan accepteres, men hvis alle stier er

beskidte, skal landbrugerne tage skridt til at løse

problemet.

Drænet gulv = maks. 10 % åbningsareal.

I stier, der alene anvendes

til smågrise, skal dog

mindst 1/2 af det til enhver

tid

gældende

minimumsarealkrav være

fast eller drænet gulv eller

en kombination heraf (lov

nr. 56, § 3, stk. 2).

Termisk komfort

og luftkvalitet

3. "Luftcirkulation,

støvindhold,

temperatur, relativ

luftfugtighed

koncentrationen af

gasarter skal holdes

på et niveau, som

ikke er skadeligt for

dyrene

(direktiv

98/58/EF, bilag 1,

punkt 10).

Luftcirkulation,

støvindhold, temperatur,

relativ luftfugtighed og

koncentration af gasarter

skal holdes på et niveau,

som ikke er skadeligt for

dyrene (bekendtgørelse nr.

707, § 9).

I stier til smågrise over

20 kg, avls- og slagtesvin

skal der være installeret et

overbrusningsanlæg eller

en tilsvarende anordning,

der skal bruges til at

regulere

dyrenes

kropstemperatur (lov nr.

104, § 4).

For gylte, goldsøer og

drægtige

søer

løsdriftssystemer skal der

være

installeret

overbrusningsanlæg eller

en tilsvarende anordning,

hvorved

dyrenes

kropstemperatur

kan

reguleres (lov nr. 49, § 8).

4. Krav til gulvarealer i

henhold til

direktivet

(bekendtgørelse nr. 17,

§ 4).

5. Når svin blandes, skal

de have tilstrækkelige

muligheder for at flygte

fra og skjule sig for andre

svin (bekendtgørelse nr.

17, § 36, stk. 2).

6. Udstyr til fodring og

vanding

skal

være

udformet, fremstillet og

installeret på en sådan

måde, at der er mindst

mulig risiko for forurening

af foder og vand og for

skadelige virkninger af en

eventuel

indbyrdes

rivalisering mellem dyrene

(bekendtgørelse nr. 707,

§ 15).

7. Svin på over to uger

skal

have

permanent

adgang til frisk vand i

tilstrækkelig

mængde

(bekendtgørelse nr. 17,

3. Vejledningen til velfærdskontrol indeholder

nærmere retningslinjer om vurdering af

afkølingsfaciliteter. Overbrusningsanlæg nævnes

specifikt

lovgivningen,

men

andre

afkølingssystemer

kan

accepteres,

hvis

temperaturen sænkes tilstrækkeligt. Ingen

vejledning om vurdering af klimaparametre.

Ifølge

kontrolpersonalet

vurderes

koncentrationerne af gasarter sensorisk og ved at

se på svinene. Den kompetente myndighed

anvender ikke en anordning til måling af

ammoniakniveauer. Temperatur og ventilation

vurderes

ved

kontrollere

klimakontrolcomputeren på bedriften og ved at se

på svinene (svinene gisper efter vejret eller står

tæt sammen).

Konkurrence om

foder og plads

"det

frie

gulvareal" (direktiv

2008/120/EF, artikel

3, stk. 1, litra a)).

"træffes

foranstaltninger til at

forhindre slagsmål

[...]

tilstrækkelige

muligheder for at

flygte fra og skjule

sig for andre svin"

(direktiv

2008/120/EF, bilag

I, kapitel II, afsnit D,

punkt 2).

6. "Udstyr til fodring

og vanding skal

være

udformet,

fremstillet

installeret på en

sådan måde, at der

er mindst mulig

risiko

for

[...]

skadelige virkninger

eventuel

indbyrdes

rivalisering mellem

4. Ifølge vejledningen til velfærdskontrol skal

fodertrug, andet inventar, herunder arealet under

en ophængt krybbe, fratrækkes rådighedsarealet.

Kontrolpersonalet anvender en tabel til at beregne

rådighedsarealet. Størrelsen på trug og andet

inventar anslås normalt og fratrækkes derefter.

5. Vejledningen til velfærdskontrol indeholder

retningslinjer om forebyggende foranstaltninger.

Vurderingen er primært baseret på dyrebaserede

indikatorer.

6. Vejledningen til velfærdskontrol indeholder

ikke retningslinjer vedrørende foderplads eller

forholdet mellem svin og foderplads i ad libitum-

fodersystemer.

7. Vejledningen til velfærdskontrol indeholder

ikke retningslinjer om drikkeventiler eller

forholdet mellem svin og drikkeventiler, men den

indeholder dog en tabel med vejledende

monteringshøjde for drikkeventiler for forskellige

kategorier af svin.

Sundhedstilstand

dyrene"

(direktiv

98/58/EF,

bilag,

punkt 17).

"permanent

adgang til frisk vand

tilstrækkelig

mængde" (direktiv

2008/120/EF, bilag

I, kapitel I, punkt 7).

8. "Dyrene passes af

tilstrækkeligt

antal medhjælpere,

der har de relevante

faglige færdigheder

og kvalifikationer og

den relevante faglige

viden"

(direktiv

98/58/EF,

bilag,

punkt 1).

9. "Om fornødent

skal

syge

eller

tilskadekomne dyr

isoleres i et passende

rum med tør og

behagelig strøelse,

når

dette

hensigtsmæssigt"

(direktiv 98/58/EF,

bilag, punkt 4).

10. "specialiserede

stalde

[for

pattegrise,

der

fravænnes, før de er

28 dage gamle], [...]

som er adskilte fra

stalde, hvor der

holdes

søer"

(direktiv

2008/120/EF, bilag

I, kapitel II, punkt C,

nr. 3).

§ 22).

8. Dyrene skal passes af et

tilstrækkeligt

antal

personer, der har de

relevante

faglige

færdigheder

kvalifikationer og den

relevante faglige viden,

således at dyrene kan

passes

velfærdsmæssigt

forsvarligt (bekendtgørelse

nr. 707, § 3).

9. Der skal være et

tilstrækkeligt

antal

sygestier, således at der

altid er mindst én sygesti

klar til brug til svin, der er

syge

eller

skadede

(bekendtgørelse nr. 17, §

13, stk. 1). Det samlede

antal sygestier skal udgøre

mindst 2,5 pct. af det

samlede antal indendørs

stipladser til løsgående

drægtige

søer

(bekendtgørelse nr. 17, §

13, stk. 2). Indretningen af

sygestier skal opfylde

nedenstående kriterier: 1.

Blødt underlag i 2/3 af

minimumsgulvarealet.

Underlaget kan bestå af en

gummimåtte eller strøelse

i en tilstrækkelig mængde,

så dyrene ikke er i direkte

kontakt

med

gulvet

(bekendtgørelse nr. 17,

§ 13, stk. 6). I sygestier

skal

der

være

afkølingsfaciliteter

varmekilde

(bekendtgørelse nr. 17,

§ 13, stk. 5). 3. Der må

ikke være træk i sygestien

(bekendtgørelse nr. 17,

§ 13, stk. 5). Pladskrav til

sygestier,

bekendtgørelse nr. 17,

§ 13, stk. 3-4.

10. Specialiserede stalde

(for

pattegrise,

der

fravænnes, før de er 28

dage gamle), som er

adskilte fra stalde, hvor

8. Vejledningen til velfærdskontrol indeholder

ikke retningslinjer om vurdering af, om der findes

et tilstrækkeligt antal medarbejdere med de

relevante kompetencer.

9. Ifølge vejledningen til velfærdskontrol skal en

svineproducent altid have mindst én sygesti klar

til brug (inklusive strøelse, opvarmning og

afkøling). Der skal være tør og bekvem strøelse i

2/3 af stien. Belægningsgraden i sygestier skal

være omkring halvdelen af den normale

belægningsgrad. Den indeholder også udførlig

vejledning om, hvilke svin der skal være i

sygestier.

Syge og tilskadekomne dyr skal

omgående have passende behandling, og hvis de

ikke kommer sig hurtigt, skal de aflives straks.

Der findes særskilte retningslinjer om håndtering

af svin med brok og skuldersår hos søer.

10. Vejledning i, hvordan man vurderer

fravænningsalder. Stalde til svin, der er fravænnet

tidligt, skal være "alle ind – alle ud".

Foder

11. "Alle dyr skal

have nærende foder,

der passer til deres

alder og art, og

fodermængden skal

være tilstrækkelig til

at holde dyrene i

forsvarlig

sundhedsmæssig

tilstand og dække

deres

ernæringsbehov

(direktiv 98/58/EF,

bilag, punkt 14).

der

holdes

søer

(bekendtgørelse nr. 17,

§ 35, stk. 2).

11. Alle svin skal have

adgang til foder, der passer

til deres alder, vægt,

adfærdsmæssige

fysiologiske behov af

hensyn til deres velfærd og

sundhed (bekendtgørelse

nr. 17, § 20).

11.

Inspektionsretningslinjerne

indeholder

vejledning om, hvad der udgør en sund kost og en

tilstrækkelig mængde.