UDENRIGSMINISTERIET
Fiskeripolitisk kontor
Den 15. januar 2018
Talepunkt til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejdes
møde i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag den 17. januar 2018
Dagsordenspunkt: Forhandlingmandat til ny fiskeriprotokol med Marokko
(Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål Æ
”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til
Rådets afgørelse om
bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en ny protokol til
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Kongeriget Marokko, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.”
Svar:
Den 8. januar fremsendte Kommissionen et udkast til en henstilling til
Rådet, hvor de beder om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med
Kongeriget Marokko om en ny fiskeriprotokol.
Der er i dag en fiskeriprotokol med Marokko, som trådte i kraft i 2014.
Denne protokol udløber den 14. juli i år, og der skal derfor indledes
forhandlinger om en ny fiskeriprotokol.
Der er altså tale om et mandat til at
indlede forhandlinger
med Marokko -
et mandat til at Kommissionen på vegne af EU går i gang med at drøfte det
kommende samarbejde på fiskeriområdet med Marokko. Når
forhandlingsresultatet for en ny protokol foreligger, vil det skulle vedtages
i Rådet, og vi får lejlighed til grundigt at analysere resultatet.