MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 4/10-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 9. og 10. oktober 2017, til ministeren for fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Fiskeriafdelingen

Den 3. oktober 2017

Talepunkt til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejdes

møde i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag den 4. oktober 2017

Dagsordenspunkt: Rådsmøde (fiskeri) den 9. oktober 2017

(Det talte ord gælder)

Samrådsspørgsmål BI

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 9. og 10. oktober 2017 samt eventuelle sager, hvortil der

søges mandat i Europaudvalget.”

Svar:

Først vil jeg gennemgå punktet til forhandlingsoplæg. Det vil sige punkt 1 om Østersøen.

Derefter tager jeg de resterende 4 punkter, som alle er til orientering, og hvoraf de 2 sidste af

punkterne er til tidlig forelæggelse.

[

Dagsordenspunkt 1: Fiskerimulighederne i Østersøen 2018]

Det første punkt er fiskerimuligheder i Østersøen i 2018, som formandskabet har sat på

dagsordenen med henblik på politisk enighed. Der må dog forudses meget vanskelige

forhandlinger særligt om torsk og ål.

For torsk i den vestlige del af Østersøen foreslår Kommissionen en uændret kvote og en

videreførelse af lukkeperioden for fiskeri efter torsk og begrænsningen for lystfiskeriet på 5

torsk pr. dag og kun 3 torsk i lukkeprioden.

I den østlige del af Østersøen foreslås en reduktion af torskekvoten på 28 %.

For sild i den vestlige Østersø foreslår Kommissionen en kraftig reduktion af kvoten med 54%,

mens der foreslås en forøgelse på 25% af kvoten for den centrale Østersø. For brisling foreslås

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 4/10-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 9. og 10. oktober 2017, til ministeren for fiskeri og ligestilling

en marginal forøgelse på 1%. For rødspætte foreslås en reduktion med 20%. Endelig foreslås

kvoten for laks forøget med 11%.

Som et helt nyt element, der ikke tidligere har indgået i kvoteforordningen for Østersøen,

foreslår Kommissionen et totalt forbud mod både kommercielt og rekreativt fiskeri efter ål.

Regeringen er imod et totalt forbud mod fiskeri efter ål i Østersøen og forudsætter, at forslaget

ikke vedtages i den foreliggende form og arbejder for, at en eventuel yderligere regulering af

ålefiskeriet ud over de gældende regler, bør ske som en samlet EU-regulering.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og har noteret sig

den positive udvikling for sild i den centrale del af Østersøen, men også en begyndende positiv

udvikling for torsk i den vestlige Østersø. Samtidig ser det sværere ud for sild i den vestlige

Østersø og torsk i den østlige Østersø.

Som generelt princip støtter regeringen, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af

forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen har noteret sig, at den vestlige torskebestand fortsat er under målsætningen for

bæredygtig udnyttelse, men dog i bedring.

Regeringen vil arbejde for, at der findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Østersøen,

der indebærer en stigning i den nuværende TAC for 2017 for det vestlige forvaltningsområde.

Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle lukkeperioder. Hvis der indføres

en lukkeperiode finder regeringen, at det bør udløse en højere TAC for torsk i den vestlige

Østersø. Regeringen vil endvidere arbejde for, at en eventuel lukkeperiode i vestlig Østersø

suppleres af undtagelsesbestemmelser, som sikrer en vis fiskeriaktivitet i lukkeperioden.

Regeringen arbejder for en mere begrænset reduktion i TAC for torsk i den østlige Østersø, end

der lægges op til.

I den sammenhæng skal det bemærkes, at der anvendes en ”databegrænset

tilgang”

i rådgivningen.

Regeringen arbejder for en mindre reduktion i TAC for sild i den vestlige Østersø, end

Kommissionen har lagt op til, men som følger rådgivningen og den flerårige plan i Østersøen.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag på dette punkt går videre end ICES rådgivningen

lægger op til.

Regeringen arbejder for en højere TAC for brisling, end forslaget lægger op til, fordi bestanden

har det godt.

Regeringen støtter videreførelse af restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk i vestlig

Østersø.

I Østersøsamarbejdet BALTFISH, hvor Danmark for tiden har formandskabet, arbejder vi på

at opnå en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for 2018. Det vil

styrke vores forhandlingsposition i Rådet, såfremt det lykkes.

For at opsummere, så er det en forudsætning for, at vi kan støtte et kompromisforslag, at der

ikke indføres et forbud mod fiskeri efter ål. Vi vil endvidere arbejde for, at der findes en

tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Østersøen, der indebærer en stigning i den nuværende

TAC for 2017 for det vestlige forvaltningsområde og at en eventuel lukkeperiode suppleres af

undtagelsesbestemmelser, som sikrer en vis fiskeriaktivitet i lukkeperioden. Det er ikke en let

forhandlingssituation.

Nu vil jeg tage punkterne til orientering.

[Dagsordenspunkt 2: Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for

2018]

Punkt 2 er EU-Norge fiskeriforhandlingerne for 2018. Aftalen med Norge har stor betydning

for de danske fiskere.

Det er af stor betydning for de danske fiskere, at EU-Norge-forhandlingerne om

fiskerimulighederne i 2018 afsluttes i 2017, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets

begyndelse. Derfor er det også bekymrende, at der i år kun er afsat én forhandlingsrunde

–

mod

sædvanligvis to. Jeg har allerede i denne uge understreget vigtigheden af at sikre fiskeriet fra 1.

januar 2018 i norsk zone på et møde med fiskerikommissæren og vil gentage dette på

rådsmødet.

I forhandlingerne lægger vi vægt på, at balancen i aftalen sikres, så de danske fiskere får deres

rimelige andel.

Vi støtter generelt, at kvoterne for 2018 fastsættes på grundlag af den videnskabelige

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fastlagte forvaltningsplaner.

Jeg vil lige bemærke, at der også skal fastsættes foreløbige fiskerimuligheder for sperling. Her vil

vi presse på for, at det sker hurtigt, så der ikke kommer et stop i fiskeriet.

[Dagsordenspunkt 3: Årsmødet i den internationale Kommission for tunfiskeri i

Atlanterhavet (ICCAT)]

Punkt 3 handler om årsmødet i den internationale Kommission for tunfiskeri i Atlanterhavet

(ICCAT). Generelt ønsker vi her at sikre et bæredygtigt fiskeri.

[Dagsordenspunkt 4 - Tidlig forelæggelse: Forslag om en flerårig forvaltningsplan for

laksebestanden i Østersøen og for fiskeriet efter denne bestand]

Punkt 4, som er til tidlig forelæggelse handler om forslaget til en flerårig forvaltningsplan for

laksebestanden i Østersøen. Kommissionen fremlagde i 2011 et forslag, som aldrig blev

færdigbehandlet. Nu har BALTFISH på eget initiativ støvet forslaget af og arbejder på en fælles

henstilling til Kommissionen om et revideret forslag til en forvaltningsplan for laks.

Regeringen kan generelt støtte udarbejdelse af en flerårig plan og arbejder for en plan, som er i

overensstemmelse med målsætningerne i reformen af den fælles fiskeripolitik

–

herunder

hensyntagen til socioøkonomiske konsekvenser

–

og som på effektiv måde genopretter

vildlaksebestanden i Østersøen.

Reglerne bør være så enkle og omkostningseffektive som muligt, idet formålet med planen

samtidig fastholdes.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at konkrete regler for det rekreative fiskeri ikke

inkluderes i planen, men kan håndteres for eksempel i forordningen om fiskerimuligheder, hvis

det har en betydelig påvirkning.

[Dagsordenspunkt 5 - Tidlig forelæggelse: Fornyelse af protokol til fiskeripartnerskabs-

aftalen mellem den Europæisk Union og Republikken Mauritius]

Det sidste punkt handler om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU

og Mauritius. Aftalen vedrører udelukkende fiskeri efter tun og andre stærkt vandrende arter.

Fra dansk side vi holder os til den tilgang, der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage i

januar 2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at sikre et bæredygtigt fiskeri og

menneskerettigheder. På det grundlag vil vi støtte forslaget.

Fiskeriafdelingen, den 3. oktober 2017