Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 359
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Kære Fødevareminister Karen Hækkerup,
Foreningen Fair Dog er blevet gjort bekendt med, at der er sendt en ”aflivnings” liste ud fra
rigspolitiet, til borgere der har forespurgt på antal aflivede hunde jf. Hundelovens §1a, §1b, §6 stk.
5, samt §6 stk. 2 pkt. 4. Listen er gjort op, i politikredse og hunderacer/blandinger.
Ved gennemgang af listen, kan vi se at en hel del sager ikke fremgår af listen. Vi er klar over at
rigspolitiet erkender, at deres sammentælling kan være behæftet med fejl. Men når man sender
sådan en liste ud til borgerne, bør man være sikker på at listen er korrekt, gennemtjekket og
valideret, således at listen ikke fejlinformerer borgerne, eller kan fejlfortolkes.
Vi kan bl.a. se, at sagen om lille Bogart, Anton, Tanja, de 65 hvalpe mfl. ikke figurer på listen,
hvilket undre os. (se bilag)
Vi ved af erfaring, at det er langt fra alle hunde som er impliceret i en sag, der får undersøgt om
chipnummer og oplysningerne i Dansk hunderegister, matcher og stemmer overens.
Vi ved også, at der er stor forskel på om oplysningerne, af hunderace/blanding er korrekte. Vi har
set gentagende gange, at vidner og politiet oplyser, at gerningshunde er såkaldte
”Amstaff's”,”kamphunde” mfl. hvorefter, det viser sig at være noget ganske andet. (se bilag)
Foreningen Fair Dog har nogle spørgsmål, i forbindelse med den udsendte liste fra rigspoliti, som vi
vi håber, at få belyst og besvaret.;
1. Hvad er formålet med, at sende en så mangelfuld liste ud når man erkender, at
sammentællingen kan være behæftet med fejl?
2. Fra hvilken dato/periode dækker optællingen?
3. Racerne på observationslisten kom først på et senere tidspunkt, er man så gået tilbage for at
finde sagerne med disse racer?
4. På mødet hos fødevareministeriet i Marts 2013, sad en politi ass. Fra Lolland Falsters politi
og fortalte, at de havde fået aflivet 88 hunde på grund af race. På listen fremgår 41 hunde,
hvad er begrundelsen for, at de sidste 47 hunde ikke er talt med i opgørelsen.?
5. De sager hvor ejerene frivilligt er gået med til aflivning, tæller de med i sammentællingen?
6. Hvordan hænger det sammen, at nogle politikredse ingen sager har vedr. hundelovens §6
stk. 5 og § 6 stk. 2 pkt. 4. (skambid/bid)
Sorø d. 1 September 2013