Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. januar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 326 (MOF alm. del) stillet den 10. januar
2018 efter ønske fra Pia Adelsten (DF).
Spørgsmål nr. 326
Er det korrekt, at det skal 4 uger i høring, hvis man anmoder en kommune om at foretage ekstra
grødeskæring i et vandløb eller en å?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om der skal foretages 4 ugers høring, hvis en
kommune i et offentligt vandløb skal foretage en ekstra grødeskæring.
Som beskrevet nedenfor gælder der ikke et generelt krav om høring, men der kan være situationer,
hvor vandløbsmyndighedens beslutninger skal sendes i høring.
I medfør af vandløbsloven skal kommunerne i offentlige vandløb fastsætte bestemmelser om bl.a.
vedligeholdelse af vandløbene i form af grødeskæring. Dette sker i et såkaldt regulativ for det enkelte
vandløb, der udgør det retlige grundlag for kommunens administration og forvaltning af vandløbet.
Det kan inden for vandløbslovens rammer fastlægges i regulativet, at der i særlige tilfælde kan
foretages ekstraordinær vedligeholdelse af vandløbet. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med
kraftige regnskyl. Det er overladt til kommunerne at afgøre, om det er relevant at indarbejde sådanne
bestemmelser i regulativet.
Kommunerne er forpligtet at overholde bestemmelserne i regulativet. Såfremt en anmodning om
ekstra grødeskæring ligger inden for regulativets bestemmelser, kan vandløbsmyndigheden foretage
vedligeholdelsen uden forudgående høring.
Ligger ønsket om yderligere grødeskæring ud over, hvad der kan rummes inden for regulativets
bestemmelser, så vil det være nødvendigt at ændre regulativet før en anmodning kan imødekommes.
Dette betyder i praksis, at vandløbsmyndigheden skal gennemføre en regulativændring efter reglerne i
bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb, hvilket bl.a. forudsætter 8 ugers offentlig høring.
I de tilfælde, hvor en ændret vedligeholdelse besluttes i forbindelse med en samtidig beslutning om
ændret skikkelse eller vandføringsevne for vandløbet, skal der tillige gennemføres en reguleringssag
efter vandløbslovens bestemmelser. En sådan reguleringssag forudsætter bl.a. 4 ugers offentlig høring.
I helt ekstraordinære situationer (force majeure), f.eks. i situationer med usædvanlige nedbørsforhold,
der indebærer en aktualiseret risiko for menneskers sundhed eller for væsentlige økonomiske tab kan
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk