Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1850655_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. januar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 310 (MOF alm. del) stillet 2. januar 2018
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 310
” Ministeren bedes kommentere de væsentligste konklusioner i Den Europæiske Revisionsrets
særberetning ”Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er
miljømæssige effektiv, jf.
https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR17_21/SR_GREENING_DA.pdf.”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen, der om særberetningen oplyser at:
"Revisionsrettens særberetning nr. 21 vedrørende udformningen af grønningsbestemmelserne og de to
første års gennemførelse peger generelt på, at grønning, som den gennemføres på nuværende
tidspunkt, næppe vil forbedre den fælles landbrugspolitiks miljø- og klimamæssige resultater i
væsentlig grad og fremsætter anbefalinger vedrørende den fremtidige politik.
For så vidt angår gennemførelsen af grønning, peger Revisionsretten i beretningen på, at
Kommissionen ikke havde opstillet klare og tilstrækkeligt ambitiøse miljømæssige mål for, hvad
grønningen skulle opfylde. Ligeledes nævnes, at Kommissionens oprindelige forslag til grønning var
mere ambitiøst i miljømæssig forstand, men at ambitionerne blev sænket under behandlingen af
forslaget som led i lovgivningsprocessen. Desuden anfører Revisionsretten, at budgettet for grønning
ikke er baseret på et skøn over den økonomiske værdi af de forventede miljø- og klimamæssige fordele,
samt at den grønne betaling ikke var baseret på landbrugerens omkostning, hvorfor Revisionsretten
finder, at den dybest set fortsat kan betragtes som en indkomststøtteordning.
Revisionsretten bemærker endvidere, at grønning næppe vil have væsentlige fordele for miljøet og
klimaet, hvilket skyldes betydelig dødvægt som følge af overlapninger mellem grønning,
krydsoverensstemmelse, og den normale landbrugspraksis. Desuden er mange bedrifter undtaget
kravet om grønning.
Endelig nævner Revisionsretten, at den betydelige kompleksitet, som kendetegner grønning, ikke er
berettiget på grund af de sandsynlige resultater af politikken. Kompleksiteten skyldes delvist overlap
mellem grønning og andre miljøinstrumenter, herunder normerne for god landbrugs- og miljømæssig
stand (GLM). Endvidere er det Revisionsrettens vurdering, at medlemslandene anvender
fleksibiliteten i grønningsreglerne til at begrænse byrderne for landmændene og sig selv i stedet for at
maksimere den forventede miljø- og klimamæssige fordel.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om de væsentligste konklusioner i Den Europæiske Revisionsrets særberetning Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv", til miljø- og fødevareministeren
På grundlag af beretningens konklusioner fremsætter Revisionsretten to anbefalinger til den
kommende landbrugspolitik. For det første bør Kommissionen udarbejde en fuldstændig
interventionslogik for EU´s miljø- og klimaindsats inden for landbruget, som omfatter specifikke mål
og er baseret på et opdateret videnskabeligt grundlag.
For det andet bør Kommissionen ved udarbejdelsen af sit forslag til den kommende landbrugsreform
post 2020 gøre status for gennemførelsen af den aktuelle fælles landbrugspolitik samt anvende en
række principper ved udformningen, herunder at kravene vedrørende overholdelse af miljønormer
skal være mere vidtgående end miljølovgivningens krav. Desuden kan specifikke lokale miljømæssige
og klimarelaterede behov mest hensigtsmæssigt adresseres gennem stærkere programmerede tiltag.
Medlemslandene skal ligeledes ved valg af frivillige elementer kunne påvise, at de valgte muligheder er
effektive med hensyn til at opfylde de politiske mål.
Kommissionen nævner i sit svar vedrørende særberetningens resultater, at grønning efter
Kommissionens mening har potentiale til at forbedre den fælles landbrugspolitiks miljø- og
klimamæssige resultater sammenholdt med perioden før dens gennemførelse. Endvidere anføres, at
der er vedtaget en række lovmæssige ændringer for både at forenkle ordningens funktion og forbedre
dens miljømæssige resultater. For eksempel er der med virkning fra 2018 indført forbud mod at
anvende pesticider på miljøfokusområder, hvilket i høj grad forbedrer de miljømæssige resultater af
grønning. Videre anfører Kommissionen, at det er en afkoblet indkomststøtte, der belønner
landbrugere for at levere basale offentlige goder. I forhold til de grønne krav tager Kommissionen ikke
kun hensyn til de ændringer af landbrugernes praksis som følger af kravene, men også opretholdelsen
af eksisterende praksis set i lyset af tendens til intensivering.
Kommissionen kan generelt set acceptere Revisionsrettens anbefalinger, men tager det forbehold, at
man på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at give konkrete tilsagn vedrørende lovgivningsforslag
for perioden efter 2020."
Jeg tager Revisionsrettens rapport til efterretning og bemærker, at regeringen arbejder for, at der
sikres bedre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og håndteringen af fælles
biodiversitets-, klima- og miljøudfordringer. Endvidere arbejder regeringen for en reel forenkling af
politikken. Særberetningen viser blandt andet, at en fælles menu som gælder fra nord til syd og fra øst
til vest i EU ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige politik. I den sammenhæng er
Kommissionens tanker om at give mulighed for større grad af subsidiaritet og politisk kohærens
mellem landbrugspolitikken og EU-mål også interessante, idet medlemsstaterne herved kan gives
mulighed for at udvikle hensigtsmæssige og mere effektive instrumenter.
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
2