MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at rotter kan bekæmpes alene med brug af mekaniske virkemidler og uden brug af gift, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del Bilag 136

Offentligt

Miljøstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Fremsendes pr. email til

[email protected]

30. november 2017

J.nr. SVANA-400.00072 - Deres ref.nr. JOEHA/MIHAL

Udkast til

ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Miljøstyrelsen har ved høringsbrev af 15. november 2017 anmodet om

eventuelle kommentarer til udkast til ændring af bekendtgørelse om

Brancheforeningen støtter meget, at der fokuseres på rotteproblemer i Danmark.

I forbindelse med den store revision af rottebekendtgørelsen i 2012 udtrykte vi

stor forundring over, hvorfor autoriserede personer ikke måtte bekæmpe rotter i

den kommunale åbningstid, og gjorde allerede i den forbindelse opmærksom på,

at den kommunale rottebekæmpelse var utilstrækkelig, særligt i de

komplicerede sager.

Vores bud på, hvorfor det på trods af den store indsats ikke er lykkedes (for

kommunerne) at få løst rotteproblemet, er formentlig, at både midler og metoder

er strammet så voldsomt op, at de tilstrækkelige og nødvendige redskaber og

ressourcer ikke er til stede. Der henvises desuden til de indledende kommentarer

til Brancheforeningens bemærkninger til handlingsplanen.

Generelt bemærkes endvidere, at vi mener, at det er fuldstændigt urealistisk, når

Miljøstyrelsen anfører, at de påtænkte ændringer af bekendtgørelsen vil være

omkostningsneutrale. Ændringerne vil hverken være omkostningsneutral for

kommunerne, borgere og virksomheder eller de private rottebekæmpere.

Udkastet til bekendtgørelse giver anledning til følgende bemærkninger:

§ 1 - Definitioner

(nr. 2) er endvidere ikke

ikringsordn

(nr. 15) er defineret som en kontrakt mellem en R1-

autoriseret person og en ejer eller lejer af fast ejendom, der som minimum

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at rotter kan bekæmpes alene med brug af mekaniske virkemidler og uden brug af gift, til miljø- og fødevareministeren

omfatter forebyggelse af rotter ved en bygningsgennemgang. (Vores

fremhævelse)

Det bør præciseres, at en sikringsordning også omfatter elektroniske og

mekaniske fælder og udlægning af gift efter gældende regler. Sådan som

bestemmelsen er formuleret i høringsudkastet, vil den kunne udlægges som om,

at mekaniske eller elektroniske fælder eller udlægning af gift ikke regnes som

en sikringsordning og derfor ikke skal indberettes. Dette kan næppe været

hensigten, da det er ønsketænkning at tro, at man udelukkende kan forebygge

sig ud af rotteproblemer, særligt på landbrug og andre særligt udsatte

ejendomme.

§ 6 Bekæmpelse af rotter

Det er Brancheforeningens forståelse af udkastet til bekendtgørelse, at der nu

indføres en adgang for kommunalbestyrelsen til at udelukke al privat

bekæmpelse og forebyggelse af rotter, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2, jf.

§ 6, stk. 4. Ved indførelsen af en sådan adgang skabes grundlaget for et de facto

kommunalt

monopol

på

rottebekæmpelsesområdet,

manglende

konkurrenceudsættelse og forøgelse af de offentlige udgifter til

rottebekæmpelse. Det skal vi på det kraftigste fraråde.

Et kommunalt monopol er efter vores opfattelse ikke sagligt velbegrundet, når

der findes en velfungerende autorisationsordning, der sikrer, at rottebekæmpelse

kun må udføres af kvalificeret personale. Ydermere er det Brancheforeningens

forståelse, at indsættelsen af førnævnte bestemmelser i Rottebekendtgørelsen er

sket

på

baggrund af

miljøbeskyttelseslovens

§ 17, hvorved

kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelse en effektiv

rottebekæmpelse.

Miljøbeskyttelseslovens § 17 er en videreførelse af den tidligere § 4A, som blev

indsat i 1973. Bestemmelsen udgør derfor ikke et nyt tiltag fra lovgivers side,

og det kan derfor undre, at Miljøstyrelsen nu, uden en nærmere saglig

begrundelse, finder anledning til at indføre så radikale tiltag tilsyneladende

uden nogen politisk behandling, og med den i yderste konsekvens afskaffelse af

privat rottebekæmpelse i samtlige kommuner. Et sådant indhold i en

bekendtgørelse forudsætter helt udtrykkelig hjemmel i miljøbeskyttelseslovens

§ 17

. En sådan hjemmel forligger ikke.

Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 har følgende ordlyd:

Hidtil er denne bestemmelse i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd

blevet fortolket som indeholdende en præcisering af, at kommunalbestyrelsen

har den fulde tilsynsbeføjelse og pligt i forhold til en effektiv rottebekæmpelse

og intet andet.

Tillige har tilføjelsen af bestemmelsens stk. 5 givet kommunen hjemmel til at

foretage de nødvendige foranstaltninger som selvhjælpshandlinger og for

grundejernes

regning.

Hvis

Miljøstyrelsens

fortolkning

bemyndigelsesadgangen i Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 var rigtig, havde

det ikke været nødvendigt at indsætte den særlige hjemmel i

Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 5 til selvhjælpshandlinger og tilbagekaldelse

af autorisationer.

Det har da næppe heller været lovgivers intentioner, at rottebekæmpelse skulle

overgå til at være et kommunalt monopol, og det ligger næppe heller i tråd med

regeringens ønske om et borgerligt liberalt samfund. Hvis den reelle baggrund

for indførelsen af bestemmelsen er, at Miljøstyrelsen er bekymret for, at de

kommende indehavere af R2 autorisationen foretager den fornødne og

tilstrækkelige rottebekæmpelse, så er løsningen ikke at indfører R2

autorisationen.

Dette er et så drastisk indgreb i firmaers ret til at drive erhvervsvirksomhed, at

der reelt er tale om ekspropriation, idet kommunen blot ved simpelt flertal i

byrådet kan fratage de private rottebekæmpere en væsentlig del af deres

forretningsgrundlag. Bekæmpelse af rotter i privat regi er i dag en stor og

væsentlig del af den samlede bekæmpelse af rotter.

Kommunernes ansvar for gennemførelse af en effektiv rottebekæmpelse kan

sikres via langt mindre indgribende foranstaltninger, herunder sikre den

nødvendige uddannelse, tilsyn samt nem og hurtig anmeldelsesadgang for

borgerne.

Brancheforeningen står fuldstændig uforstående over for denne nye mulige

udelukkelse af privat bekæmpelse af rotter, og ordningen er helt uacceptabel for

branchen.

Såfremt denne del af rottebekæmpelsen fremadrettede skal varetages i

kommunalt regi, vil dette utvivlsomt forøge de kommunale udgifter til

rottebekæmpelse. Denne forøgede udgift vil med al sandsynlighed medføre

forøget

rottebekæmpelsesgebyr,

dermed

være

endnu

omkostningsforøgelse for samtlige boligejere i de respektive kommuner.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6, stk. 5, indeholder en regulering af

løbetiden af allerede eksisterende og gyldige bekæmpelsesaftaler ved en

kommunalbeslutning efter § 6, stk. 4. Eksisterende og gyldige aftaler indgået

mellem virksomheder og private bekæmpere bortfalder efter 1 år.

Kommunalbestyrelsens beslutning om bortfald af godkendelse efter

bekendtgørelsens § 6, stk. 4, er fuldstændig uacceptabel. De aftaler, de private

rottebekæmpere har indgået med virksomheder, er ofte løbende aftaler, med en

meget længere de facto længde end 1 år. En bestemmelse, der afkorter dem til 1

år, er uacceptabel.

Brancheforeningen har derimod forståelse for, at det bør være muligt for

kommunerne at beslutte at overtage en konkret privatbekæmpelse på et område,

forudsat der foretages en tilstrækkelig effektiv rottebekæmpelse. En sådan

konkret beslutning efter § 6, stk. 7, må dog forudsætte, at kommunen sagligt

kan dokumentere, at den private bekæmpelse på det pågældende område/den

pågældende ejendom ikke lever op til kommunens anvisninger i den

kommunale handlingsplan. Dette bør udtrykkeligt fremgå af bekendtgørelsen.

Endvidere bør det udtrykkeligt anføres i bekendtgørelsen, at kommunen først

bør give den private ejer et påbud efter bekendtgørelsens § 10 om at undersøge

for rotter og udføre de fornødne foranstaltninger i forbindelse med forebyggelse

og bekæmpelse af rotter, inden der træffes beslutning efter § 6, stk. 7. Dette bør

også udtrykkeligt fremgå af bekendtgørelsen.

§ 7 Kommunal rottebekæmpelse

Konsekvensen af udvidelsen af tidsrummet for den kommunale

rottebekæmpelse til også at omfatte weekend og helligdage for den kommunale

rottebekæmpelse i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, vil medføre en væsentlig

udgiftsstigning for kommunerne, jf. også bemærkninger til handlingsplanen pkt.

2.6. Det skal endvidere fremhæves, at denne udvidelse af den kommunale

bekæmpelse er endnu et indgreb i private bekæmperes forretningsgrundlag, idet

bekæmpelse uden for kommunal åbningstid fratages som en del af

bekæmpelsesfirmaernes forretningsgrundlag. Der henvises i det hele til det

anførte til § 6.

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om forpligtelsen for kommunal

rottebekæmpelse gælder hele døgnet, eller om forpligtelsen er begrænset til

tidsrummet 8 til 16 eller lignende. Dette bør præciseres.

Bestemmelsen i § 7, stk. 4, om, at ejere, lejere eller deres repræsentanter alene

behøver at være til stede ved det første besøg, hilses velkomment. Forpligtelsen

til at være til stede ved det første besøg er god, og er med til at sætte en

kvalificeret retning for den efterfølgende bekæmpelse.

§ 8 Tilsynspligtige ejendomme

Brancheforeningen støtter op om, at antallet af tilsynsbesøg søges reduceret, og

at tilsynsbesøgene bør koncentreres om de ejendomme, hvor der er forøget

risiko for rotter. Brancheforeningen støtter derfor op om, at der indføres

tilsynspligt for visse typer af ejendomme, nemlig erhvervsejendomme med

dyrehold, primærproduktion af fødevarer og foder til dyr samt opbevaring af

foderstoffer til dyr eller planteprodukter, som anvendes til produktion af

fødevarer til mennesker.

Miljøstyrelsen bør overveje, om der skal udarbejdes en vejledning til med

henblik på identifikation af, hvilke ejendomme, der er omfattet af tilsynspligten

særligt afgrænsningen af, hvornår en ejendom er en erhvervsejendom.

Udarbejdes denne vejledning ikke, kan man risikere, at det overlades til

rottebekæmpere at finde og vurdere de tilsynspligtige ejendomme.

For at udjævne arbejdsbyrden og risikoen for spidsbelastningsomkostninger

bør Miljøstyrelsen overveje, at tilsynet fordeles med �½ delen i første halvår, og

�½ delen i andet halvår.

§ 11 Orientering af borgere

Miljøstyrelsen bør overveje at gennemføre orientering af borgerne om, at

forekomst af rotter skal anmeldes til kommunen elektronisk via e-Boks.

Efterhånden er der rigtigt mange mennesker, der ikke længere læser aviser

heller ikke lokale aviser.

§ 13 Rottespærrer

Det fremgår af Miljøstyrelsens høringsbrev, at kommunerne pålægges at

installere rottespærrer på samtlige skoler, plejehjem, daginstitutioner og

hospitaler.

Det følger imidlertid af § 13, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, hvor det er teknisk

muligt, på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner skal opsætte

rottespærrer på kloakledninger, der fører ind til de pågældende institutioner.

ineres/specificeres, vil det medføre,

at kommunen reelt selv bestemmer, om de mener, det er teknisk muligt eller kan

gennemføres uden gener for driftsforstyrrelser på kloaknettet, og bestemmelsen

vil derfor være uden reelt indhold.

§ 16 Opsætning af rottespærre

Det bør præciseres, hvad en opstrøms undersøgelse skal indeholde.

Brancheforeningen foreslår, at undersøgelserne eksempelvis består af følgende

tiltag:

Ophængning og kontrol af giftblokke over en 14-dages periode og

Visuel kontrol af spor samt røgprøve, hvor det er teknisk muligt.

Kamera eller andet overvågningsudstyr

§ 17 - Autorisation

selve bekendtgørelsen eller i en af Miljøstyrelsen udarbejdet vejledning.

Et generelt krav om fornyelse af autorisation hvert 5. år er efter

Brancheforeningens opfattelse overflødig. Det bemærkes i den forbindelse, at

indehaveren af autorisationen i forvejen har pligt til at gøre brug af den

gældende lovgivning i arbejdet. Der er ingen garanti for, at kravet om fornyelse

af autorisation har nogen positiv effekt. Kravet vil alene medføre øgede

omkostninger for branchen.

Fastholdes ønsket om fornyelse af autorisation hvert 5. år, opfordrer

Brancheforeningen til, at der sondres mellem autorisationsholdere, der udnytter

sin autorisation erhvervsmæssigt, dvs. beskæftiger sig med rottebekæmpelse, og

autorisationsholdere, der blot er i besiddelse af autorisationen.

Brancheforeningen mener, at en tidsbegrænsning af autorisationer er

hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor autorisationen ikke bruges, men ikke i de

tilfælde, hvor den autoriserede beskæftiger sig med rottebekæmpelse.

Miljøstyrelsen opfordres endvidere generelt til at finde en ny form for

afholdelse af kurser til opnåelse af autorisation. Brancheforeningen foreslår, at

kurserne gennemføres som e-leaningskurser, hvor der logges på med NemID og

med en efterfølgende eksamination.

§ 25 R2 autorisation

Brancheforeningen har noteret sig, at R2 autorisationen er gennemført for at

imødekomme et ønske fra landbrugserhvervet om selv at kunne foretage

rottebekæmpelse på egen ejendom.

Brancheforeningen mangler imidlertid i bekendtgørelsen en stillingtagen til

følgende forhold:

Hvilken stoffer må en person med R2 autorisation anvende?

Hvem har det endelige ansvar for rottebekæmpelsen, når en person med

R2 autorisation har fået/købt rottegift?

Hvem skal udlevere rottegiften?

Hvem skal betale for rottegiften?

Hvilke mængder må en person med R2 autorisation købe/få udleveret i

forhold til det område, hvor der er konstateret problemer med rotter?

Hvem har tilsynsforpligtelsen i forhold til R2 autorisationen, og dermed

tilsynet med,

, og at gældende lovgivning overholdes i

forbindelse med udlægningen?

§ 27 R2 autorisationens anvendelsesområde

Der savnes en beskrivelse af, hvilke kriterier der vil blive lagt til grund for, om

bekæmpelsesmidler kan godkendes til R2 autoriserede.

Brancheforeningen skal på det kraftigste opfordre Miljøstyrelsen til, at styrelsen

i de i bestemmelsen nævnte retningslinjer tager hensyn til

resistensproblematikken, der uomtvisteligt er ved at give fx. landmænd lov til

selv at foretage bekæmpelsen. Al erfaring (bl.a. fra kommunal bekæmpelse)

viser, at der per automatik altid bruges det kraftigste middel først. Det er et

kæmpe problem, som de professionelle skadedyrsbekæmpelsesfirmaer har

måttet kæmpe med i årevis.

Brancheforeningen skal ikke lægge skjul på, at foreningen er meget bekymret

for, om man åbner døren til "det vilde vesten" ved at indføre R2 autorisationen,

jf. også bemærkningerne til Handlingsplanen pkt. 2.4.

§ 28 Kemisk bekæmpelse af rotter

Det fremgår af stk. 1, at der alene må iværksættes bekæmpelse af rotter med

kemiske bekæmpelsesmidler, herunder antikoagulanter, når der er konstateret

forekomst af rotter. Betyder det, at de kommende d-vit produkter heller ikke må

anvendes, før rotter er konstateret. Miljøstyrelsen bedes om udtrykkeligt at tage

stilling til denne problematik.

Bestemmelsen i § 28, stk. 2, om, at ejere, lejere eller deres repræsentanter alene

behøver at være til stede ved det første besøg, hilses velkomment. Forpligtelsen

til at være til stede ved det første besøg er god, og er med til at sætte en

kvalificeret retning for den efterfølgende bekæmpelse.

§ 29 Resistens

Miljøstyrelsens bør i resistensstrategien udtrykt ved § 29 forholde sig til,

hvordan Miljøstyrelsen vil indarbejde nye produkter, der ikke indeholder

antikoagulanter, og som er på vej på markedet, jf. også Brancheforeningens

bemærkninger til handlingsplanens pkt. 4.1.

§ 31 Orientering

Det følger af § 31, at privat bekæmpelse kan påbegyndes efter, at den R1 eller

R2 autoriserede person skriftlig har givet kommunalbestyrelsen besked herom.

Brancheforeningen tillader at gå ud fra, at der alene er tale om en

anmeldeordning, og at kommunalbestyrelsens accept ikke er nødvendig, før

arbejdet kan igangsættes. Indfortolkning af et krav om accept vil betyde store

praktiske udfordringer ved rottebekæmpelse i akutte sager uden for for normal

arbejdstid.

Brancheforeningen tillader sig endvidere at gå ud fra, at meddelelsesformen er

formløs, bare den er skriftlig. Meddelelse vil således kunne ske pr. mail.

Miljøstyrelsen opfordres til at tydeliggøre dette i bestemmelsen.

Bilag 4 Kursus

Brancheforeningen mener, at det vil være relevant med undervisning i

anvendelse af foderstationer og giftudlægning i praksis.

_______

Vedlagt nærværende brev er desuden Brancheforeningens bemærkninger til

handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Med venlig hilsen

Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del Bilag 136

Offentligt

Miljøstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Fremsendes pr. email til

[email protected]

J.nr. SVANA-400.00072 - Deres ref.nr. JOEHA/MIHAL Bemærkninger

til handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter

30. november 2017

Indledende og generelle bemærkninger

Indledningsvis ønsker Brancheforeningen

den

stigende tendens i antallet af anmeldte rotteangreb

handlingsplanen. Antallet af rotteanmeldelser er helt, som det kunne forventes,

idet man har skiftet metode for, hvordan anmeldelser opgøres og registreres,

Tidligere skete en stor del af anmeldelserne på baggrund af observationer af, at

der havde været spist af den udlagte forebyggende gift. I disse tilfælde var det

ikke muligt at konstatere hvor mange rotter, der havde spist af giften, og da

giften som minimum alene blev tilset fire gange årligt, kunne der have været

spist af giften i en periode, uden det derved blev registreret.

Nu er der sket et paradigmeskifte, idet der som konsekvens af lovændringer

ikke udlægges gift i samme omfang som tidligere, men i højere grad forebygges

og bekæmpes mekanisk. Konsekvensen af dette er, at fælderne nu tilses meget

hyppigere, og anmeldelse sker på baggrund af en enkelt fanget rotte i modsæt-

ning til tidligere, hvor anmeldelsen skete på baggrund af observation af en be-

stand.. Derved vil antallet af anmeldelser helt naturligt stige.

En anden årsag til stigningen i antallet af registrerede anmeldelser er, at der nu

er blevet et bedre indberetningssystem til registrering af anmeldelserne. Anmel-

delserne foretages direkte fra kilden , hvor de tidligere ofte skete i form af et

telefonopkald til den respektive kommune, hvorefter var op til kommunens

medarbejdere at koordinere og indsamle oplysningerne og derefter foretage

videre indberetning.

_______

Generelt ser Brancheforeningen forslagene i såvel handlingsplanen om udkastet

til den nye Rottebekendtgørelse, som en betydelig forringelse af skadedyrsbran-

chens vilkår. Flere af forslagene fjerner, en væsentlig del af kundegrundlaget for

skadedyrsfirmaerne, kun for at tækkes det forhold, at landbrugets organisatio-

ner, har oplevet, at det er blevet dyrere at bekæmpe rotter, jf. også nedenfor pkt.

2.4.

Overordnet set er rottebekæmpelse blevet dyrere som følge af, at lovgiver på-

lagde branchen udgifter til autorisation af den enkelte rottebekæmper, og samti-

dig krav om overgang fra forebyggende giftudlægning til mekanisk bekæmpel-

se. Denne bekæmpelsesmetode er dyrere, idet det kræver hyppigere tilsyn. Hele

denne proces har resulteret i betydelige omkostninger for skadedyrsfirmaerne,

til omlægning og udvikling af andre bekæmpelsesmetoder.

Ved at udhule hele autorisationsprincippet samt dernæst at give tilladelse til, at

landbruget (såkaldte primærproducenter), fødevarevirksomheder, boligforenin-

ger, grovvareselskaber og lign. selv kan indkøbe og udlægge gift, er et så alvor-

ligt indgreb i en branches vilkår, muligheder og forretningsgrundlag at det i sig

selv bør give anledning til alvorlige overvejelser.

_______

For at handlingsplanen overordnet både tager hensyn til nedbringelse af rottebe-

standen, og bedst mulig anvendelse af gift (lidt og effektivt) så vil det være

hensigtsmæssigt hvis der tydeligt stilles krav og guidens til udformning af of-

fentlige udbud for rottebekæmpelse. Generelt set bærer en række kommunale-

udbud præg af, at det udelukkende er økonomi, der vægtes. Via denne vægtning

vil det være billigste udbyder, der vinder, uanset om denne reelt er kvalificeret

til at yde en kompetent bekæmpelse af rotter. Ved at stille krav til udformning

af udbud, præges den reelle indsats i meget højere grad.

Nedenfor følger bemærkninger til udvalgte afsnit i Handlingsplanen.

Ad pkt. 1.1 - Præcisering af krav ved installation og servicering af rotte-

spærrer

Initiativet er i princippet godt, dog vil det næppe få den store effekt, idet det er

de færreste skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, der har en medarbejder ansat med en

Side 2

fuld kloakmesteruddannelse. Særligt de mindre bekæmpelsesfirmaer har ikke

mulighed for at ansætte autoriserede kloakmestre.

Hvis hensigten bag initiativet skal have den ønskede effekt, og skadedyrsfirma-

erne skal kunne udnytte muligheden for at installere og reparere rottespærrer,

burde rottebekæmpere

med kloakmesteren. Kloakmesteren kan,

uden autorisation til rottebekæmpelse, men ved at tage et amu kursus i rotters

biologi og adfærd, få tilladelse til at montere en rottespærre. På tilsvarende vis

bør rottebekæmper ligeledes ved at tage det eksisterende amu-

ring

spærre.

Brancheforeningen ser dog fortsat positivt på initiativet, da det ses som et

skridt på vejen , men Brancheforeningen opfordrer til, at der fortsat arbejdes på

en mere ligeværdigt forhold mellem kloakmester- og rottebekæmperautorisatio-

nen.

Ad pkt. 1.2 - Krav om rotteundersøgelse ved opsætning af rottespærrer

Det er Brancheforeningens klare opfattelse, at kravet om en opstrøms undersø-

gelse skal gøres obligatorisk, idet der ellers til vil kunne være brud opstrøms

som ikke bliver opdaget. Man skal imidlertid være klar over, at det vil betyde en

stigning i udgifterne til den kommunale rottebekæmpelse. Det bør defineres,

hvad en opstrøms undersøgelse skal indeholde, jf. også bemærkningerne til

Rottebekendtgørelsens § 1

Ad pkt. 1.3 - Styrket indsats ved vildtfodringspladser

Vildtfodringspladser er ofte et arnested for rotter i naturen, og ud over en hen-

sigtsmæssig foderhåndtering vil også opstilling af fælder kunne reducere risiko-

en for rottetilhold. Brancheforeningen bistår gerne med råd omkring de forskel-

lige tiltag. Det vil dog være nødvendigt at lade vildtfoderpladserne indgå i den

to årig tilsynsordning

Hvis man ønsker at forslaget skal have den ønskede effekt, bør det ledsages af

en kontrolforanstaltning fx en smileyordning, eventuelt med mulighed for sank-

tioner.

Ad pkt. 2.1 - Øget krav om opsætning af rottespærrer ved offentlige insti-

tutioner

Side 3

Brancheforeningen er positivt indstillet overfor initiativet, men det kan undre, at

der skal indhentes tilladelse fra private institutioner før en rottespærre kan mon-

teres. Den private institution besiddelser næppe den nødvendige faglige kompe-

tence til at vurdere, om der skal monteres en rottespærre. Det svækker derfor

forslaget, hvis en sådan tilladelse skal indhentes.

Ad pkt. 2.2 - Kommunens handlingsplan gældende for privat bekæmpelse

Brancheforeningens bemærkninger til kommunalbestyrelsens eventuelle god-

kendelse af privat bekæmpelse fremgår af bemærkningerne til udkastet til æn-

dring af Rottebekendtgørelsen. Der henvises derfor hertil.

I relation til beskrivelsen i handlingsplanens pkt. 2.2 skal det noteres, at såfremt

den private rottebekæmpelse pålægges øgede udgifter/tiltag eksempelvis i en

kommunal handlingsplan må det forventes, at der kan påløbe ekstra kommu-

nale udgifter til f.eks. øgede og/eller skærpede tilsyn.

Ad pkt. 2.3 Bedre datagrundlag

Brancheforeningens medlemmer anvender forskellige medier til at indrapporte-

som muligt, bør Miljøstyrelsen overveje at udvikle et interface (en API), der kan

håndtere/modtage data fra de forskellige rapportsystemer, som bekæmpelses-

firmaerne anvender. Miljøstyrelsen opfordres tillige til at arbejde for at sikre en

god datavalidering, så statistikken ikke afspejler stigninger i falske rotteanmel-

delser, som halsbåndsmus, egern, pindsvin, solsorte, etc.

Ad pkt. 2.4 Primærproducenters bekæmpelse på egen bedrift

Det er Brancheforeningens opfattelse, at initiativet må ses som en væsentlig

devaluering af skadedyrsbekæmpernes autorisation. Baggrunden for indførelsen

af autorisationsordningen var netop, at det fra naturstyrelsens (nuværende Mil-

jøstyrelsen) side blev vurderet som værende nødvendigt med en autorisation, for

at kunne gennemføre en faglig og kompetent rottebekæmpelse. Resultatet var, at

skadedyrsbekæmpelsesfirmaerne blev pålagt en væsentlig omkostning til ud-

dannelse af rottebekæmpere, hvilket selvfølgelig har betydet en stigning i pri-

serne på rottebekæmpelsen også i landbruget. Dette er en helt naturlig følge af

at man pålægger en hel branche forøgede omkostninger.

Side 4

Skadedyrsbranchen vurderer prisstigninger til ca. 30 35 %, og i lyset af de

relativt lave priser på sikringsordninger, hvor en gennemsnitlig pris er kr. 4.500-

6.500 virker det som en voldsom reaktion at give op mod 40.000 landmænd og

30.000 andre erhvervsdrivende mulighed for at tage en R2- autorisation (dags-

kursus). Hvis man anskuer prisudviklingen for en sikringsordning fra år 1990 til

2017, så er prisniveauet præcis det samme, på trods af samfundsprisudviklingen

er steget væsentligt i samme periode.

Når man nu vil udhule skadedyrsbekæmpelsesfirmaernes indtjeningsgrundlag,

ved at fjerne en del af markedet og dermed indtjeningsgrundlaget, og lade pri-

mærproducenter med en væsentlig ringere faglig kompetence og indsigt i rotte-

bekæmpelse, overtage en del af bekæmpelsen, vil dette alt andet lige betyde en

væsentlig ringere rottebekæmpelse, samt stigende omkostninger for skadedyrs-

firmaerne og dermed dem som ikke er omfattet af ordningen.

Udviklingen taler stik imod de intentioner, som Miljøstyrelsen selv har formule-

ret i bl.a. Partnerskabet for grøn bekæmpelse.

Partnerskabet kortlagde rottebekæmpelse i flere kommune og ud fra datagrund-

lag sammenlignede de enkelte kommuner og effekten af giftfri bekæmpelse

mellem disse, vi savner det aftryk som Partnerskabet kom frem til, vi , som land

vil være forgangsland, dette afspejles ikke tilstrækkelig grad. Når så mange

personer (igen) vil få tilladelse til at indkøbe, opbevare og udlægge rotte og

musebekæmpelsesmidler vil det være langt sværere at kontrollere, at giften

bliver udlagt forsvarligt. Derfor frygter Brancheforeningen, at en lempelse af

lovgivningen - så flere virksomheder, der ikke har rotte- og musebekæmpelse

som deres primære erhverv - vil sætte rottebekæmpelsen og miljøbelastningen

med rottegift tilbage til tiden før 1997, hvor borgere selv måtte supplere udlæg-

ningen af den udlagte rottegift. Tilmed vil rottebekæmpelsen blive mindre ef-

fektiv fordi den bliver foretaget af mindre kvalificerede bekæmpere.

Miljøstyrelsen opfordres til at overveje, hvorledes de kommunale tilsynsudgif-

terne vil blive påvirket, da alene kontrolarbejdet

- bekæm-

Ad pkt. 2.5 Udvidet adgang til fuld rotteautorisation

Forslaget vil antageligvis forringe vilkårene væsentligt for hele skadedyrsbran-

chen, idet der i princippet bliver fri adgang til at kunne tage et rotteautorisati-

onskursus, uden nogen forudgående kendskab eller forudsætninger, blot man

kan sandsynliggøre, at en del af ens erhverv er at beskæftige sig med rottebe-

Side 5

kæmpelse. Dette kan i princippet være, at opsætte en rottefælde på et loft, og

som en del af den faste arbejdsopgave skulle tilse denne dagligt.

Forudgående kendskab til rottebekæmpelse og branchekendskab, har ellers hid-

til været en grundpille og et vigtigt element i hele rotteautorisationssystemet,

dette ønsker man så nu at fjerne. Forventeligt vil resultatet være en ringere ud-

dannelse og dermed dårligere rottebekæmpelse. Brancheforeningen ser den

udvikling som bekymrende.

Ad pkt. 2.6 Udenfor kommunal åbningstid

Forslaget er som udgangspunkt forståeligt og i tråd med, at man ønsker at yde

en høj kommunal service, det skal dog påregnes en væsentlig stigning i udgif-

terne for den kommunale rottebekæmpelse, idet det vil være nødvendigt at etab-

lere et beredskab der skal være til rådighed 24/7 samt i weekender og på hellig-

dage. Der henvises desuden til Brancheforeningens bemærkninger til § 7 til

ændringen af Rottebekendtgørelsen.

Omfanget af de forøgende udgifter kan formentligt vurderes, idet det antages, at

der skal være personale til som minimum at dække en vagtordning omfattende

yderligere 17 timer i døgnet, samt weekender og helligdage, hvilket groft kan

anslås til at være 7.179 timer svarende til ca. 4,1 årsværk pr. kommune. Hertil

kommer tillæg for arbejde på såkaldte skæve tidspunkter.

Ad pkt. 3.2 Mere målrettet tilsyn med landbrug

Brancheforeningen ser positivt på initiativet, og vil opfordre Miljøstyrelsen til at

overveje en elektronisk løsning, hvor borgeren selv efter forespørgelse til-

kendegiver om der er rotteaktivitet på den givne ejendom.

Da primærproducenter selv skal kunne forestå bekæmpelse, bør de også selv

kunne forestå tilsynet og indberette resultatet af dette til kommunen. Dette fal-

der også godt i tråd med, at der i følge bekendtgørelsen er anmeldelsespligt hvis

der observeres rotter, og det må kunne påregnes at primærproducenten overhol-

der den gældende lovgivning og indberetter hvis der er rotter på ejendommen.

Ad pkt. 3.3 Administrativ lettelse for sikringsordninger

At kravet om tilsyn 4 gange om året bortfalder synes for Brancheforeningen en

logisk konsekvens af, at der ikke længere er udlagt gift. Kravet om rapportering

Side 6

kan dog overvejes nærmere, idet en rapport jo ikke kun omfatter om der har

været rotter, men ofte også indeholder anbefalinger og vejledning til den sikre-

de, om hvordan det kan sikres at ejendommen forbliver rottefri.

Det er Brancheforeningens opfattelse, at kommunernes administration ikke

lettes, da kommunen i dag kun modtager rapporter, hvis den respektive kom-

mune selv efterspørger dette, dvs. at der ikke sker nogen ændring i forhold til

nuværende praksis.

Ad pkt. 4.1 Ny strategi for at undgå resistens

Det er fint at der udarbejdes en ny resistensstrategi, men er der så taget højde

for, at når man vil tillade en stor gruppe af delvist uddannede rottebekæmpere at

forestå bekæmpelse, er der risiko for at der kommer til at ligge store mængder

af den mere potente rottegift ude hos primærproducenter, i boligforeninger og

grovvareselskaber mv. Derfor appelleres der til, at der kun gives mulighed for,

at det er de fuldt ud autoriserede, der får adgang til, og mulighed for, at udlægge

disse midler.

Ad pkt. 4.3 Mulighed for gasning af rotter

Det er Brancheforeningens opfattelse, at muligheden for gasning af rotter vil

have et særdeles begrænset anvendelsesområde. Gasningen vil typisk være fri-

landsgasninger, og hvis det kræver yderligere et brugerbetalt kursus for at kunne

foretage denne type bekæmpelse, er det nok tvivlsomt, at nogen producen-

ter/importører vil tage chancen og registrere et sådant nicheprodukt.

Brancheforeningen foreslår i stedet en udvidelse af anvendelsesområdet på den

eksisterende registrering af aluminiumfosfid (mod muldvarpe, mosegrise og

rotter). Der ville kunne opnås en væsentlig større brugerkreds og dermed mar-

kedspotentiale, hvis brugeren blot skal være både R1-autoriseret rottebekæmper

og G1-autoriseret muldvarpebekæmper. Det er trods alt samme kemiske pro-

dukt, der er tale om og evt. forskelle i behandlingsmetoden kan forklares på

etiketten.

Ad pkt. 4.4 Kildebekæmpelse af rotter mere end 10 meter fra en bygning

Brancheforeningen ser positivt på dette initiativ, da kilden til problemerne ofte

opstår mere end 10 meter fra bygningerne. Miljøstyrelsen opfordres dog til at

overveje, om ordningen kan påbegyndes inden antikoagulanterne skal godken-

des igen. Såfremt det nuværende oplæg følges, må det anses som en konkurren-

Side 7

ceforvridning mellem de forskellige bekæmpelsesmiddelproducenter, på samme

måde som da permanent bekæmpelse blev forbudt.

Hvorfor ikke blot udsende et dekret om at det punkt på etiketten bortfalder og

det kan angives ved skift af etiket uden yderligere godkendelsesprocedure.

Med venlig hilsen

Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer

Side 8

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18

MOF Alm.del Bilag 136

Offentligt

Svar på Høringsbrev MST, af 15 november 2017.

På baggrund af Hørings udkast til ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter,

ønsker vi hermed at kommentere, præcisere og uddybe:

Udgangspunktet for ændringer i lovgivningen baserer sig bl.a. på et EU direktiv der overordnet ønsker at

minimere brugen af gift / kemikalier i kampen mod rotter. Afledt af dette ønske har MST gennem de sidste

lovgivning har man gennem en periode på 1�½ år arbejdet med et partnerskab, med det formål at kortlægge

hvilke produkter / løsningstyper der findes på markedet. Dialog med Branchen, Kommuner og kyndige på

området har været en del af dette Partnerskab og processen. Derudover har Branchen (BS) i det sidste 1

1�½ år arbejdet aktivt med løsninger bl.a. i landbruget der udelukkende baserer sig på mekaniske /

teknologiske og grønne løsninger med rigtig gode resultater til følge. Vi savner i særdeleshed at se disse

erfaringer indbygget i den nye Bekendtgørelse. Vi mener helt klart at Danmark på dette felt både har

mulighed for og ikke mindst bør gå forrest med det mål at minimere brugen af kemikalier / gift til fordel for

nye teknologier og metoder, som Danmark dermed vil kunne blive ledende med, på verdensplan. Det

kræver at der er politisk opbakning og et klart ønske om at placere Danmark på verdenskortet i relation til

nytænkning og udvikling af metoder til rotte og skadedyrsbekæmpelse. Det er bekymrende at vi ikke ser

disse ambitioner som en del af dette nye forslag til rottebekæmpelse.

En række af de foreslåede lempelser og ændringer undergraver branchen og går direkte i mod intentionen om

at styrke kompetencen og dermed kunne levere mere effektiv og grøn bekæmpelse af rotter med mindre brug

af gift.

Vedr.: § 6 7 Uacceptabelt at kommuner kan overtage sager

e uden grund !

- Som det fremgår af § 6 og 7 bliver følgende beskrevet:

Kommunens handlingsplan gældende for privat

fra kommunen før rotterne kan bekæmpes i privat regi. Kommune skal derfor i deres rottehandlingsplan træffe

handlingsplan for rottebekæmpelse vil fremover være gældende for al rottebekæmpelse i kommunen. Altså også for

private aktører.

det kan på

Bekæmper forsømmer opgave

Et meget vigtigt punkt i denne sammenhæng er også at når vi nu står overfor indførelsen af nye teknologier, skal det

også sikres at en Kommune ikke kan fratage en Bekæmper bestillingen på baggrund i IKKE at forstå teknologien der er

benyttet i en specifik sag.

Hvordan kan det sikres at en Bekæmper bliver taget fra bestillingen på et fagligt begrundet grundlag ?

Vedr.: § 25

Uacceptabelt at Landbrug / 3 part får lov til at håndtere gift mod rotter !

- En ny grøn EU lovgivning bliver ratificeret; så er det grotesk at Miljøministeriet giver landbruget / 3 part lov

til at køre udenom, ved at kunne benytte kemiske bekæmpelsesmidler. Det er både uforståeligt og

uacceptabelt at et 1 dags kursus kan kvalificere, det er alt for lidt til at kunne forsvare at landmændene frit

kan bekæmpe med gift. Det er en klar glidebane, som vi ikke kan tro, at et flertal af folketingets medlemmer

Erfaringer og konklusioner fra Partnerskabet er ikke medtaget i

nyt forslag til Be

teknologier !

Dette spænder ben for ønsket om at fokusere på grønne løsninger og nye

(Vi har, som nævnt i indledende skrift, arbejdet med Partnerskabet (MST, Branchen, Kommuner) for at

afdække grønne løsninger desuden har en række af brancheforeningens medlemmer inden for de sidste 15

måneder, arbejdet målrettet med mekaniske og intelligente løsninger i landzoner. Her er der opnået gode

resultater med sikring af bygninger med alternativer til gift).

Hvilke argumenter er der for at genoptage / tillade en faggruppe brugen af gift, når målet / ønsket

overordnet er at minimere / fjerne brugen af gift ?

Vedr.: § 20, 21 og 33

Uddannede Bekæmpere kan risikere at miste kontrakter, som de har investeret

mange penge i at etablere !

- Som forslaget til bekendtgørelsen er udformet, vil Kommuner og Bekæmpere, der nu i mange år har

investeret millioner i, og arbejdet med grønne elektroniske fælder i kloaksystemet, ikke længere have

mulighed for at fortsætte dette arbejde, da det vil blive ulovliggjort en helt absurd situation for en

Det aftalegrundlag, som mange Bekæmpere har med kunder, kan de herefter ikke overholde, hvilket er en

yderligere ø

Hvad er tænkt her ?

Vedr.: § 33

Uddannede Skadedyrsbekæmpere, må ikke bekæmpe rotter i kloakken !

- De folk der har en R1 uddannelse og som arbejder i Skadedyrs bekæmper firma, skal på lige fod med

Kloakmestre etc., have lov til at tage det nye 1 dags Rotte spærre kursus, for derefter at kunne arbejde

lovligt i kloakken Når det gælder R1 autorisationer, er det vigtigt at kurset også bliver tilgængeligt for

Skadedyrsbekæmperne.

Det kan ikke være rigtigt at bl.a. Struktører, Brolæggere og Kloakmestre må arbejde i kloakken på baggrund

af en R1 uddannelse når Skadedyrsbekæmpere med samme uddannelse ikke må !!!

Hvorfor er der nu autorisations forskelle når der tales om fagfolk ? Intet taler for at de ikke er lige så

kompetente, som nogle af de andre faggrupper der får adgang. Professionelle Bekæmpere bør sidestilles

med kloakmestre på dette område, da vi her har fokus på bekæmpelse og ikke konstruktive ændringer /

ombygninger af kloaksystemet. Derfor samme uddannelse og kompetence på det specifikke område.

Vi vil gerne spørge ind til begrundelser for hvorfor det ikke skulle være tilfældet?

På baggrund af ovennævnte ønsker vi en dialog om hvordan Bekendtgørelsen kan justeres / tilpasses så den

tager højde for det grundige og lange forarbejde der er gennemført de sidste par år, samt ikke mindst

ønsket om at minimere brugen af gift og styrke udviklingen af nye teknologier og metoder.

Med venlig hilsen

Klaus Baagøe-Nielsen

VP, Anticimex Innovation Center (tidl. WiseCon)