MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om kommentar til høringssvar fra Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, jf. MOF alm. del - bilag 136, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Vandforsyning

Den 18. december 2017

Høringsnotat

Udkast til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

samt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelserne om forebyggelse og bekæmpelse af rotter og om bekæmpelsesmidler blev i udkast

sendt i offentlig høring den 16. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 30. november

2017.

De væsentligste ændringer i bekendtgørelserne er implementering af initiativer i

”Handlingsplan for

forebyggelse og bekæmpelse af rotter” (herefter ”handlingsplanen”),

som efter en offentlig høring blev

offentliggjort den 16. november 2017.

Der er ikke udarbejdet et særskilt høringsnotat vedr. høringssvarene til handlingsplanen. De

synspunkter til handlingsplanen, som omhandler initiativer, der er implementeret i

bekendtgørelserne, vil blive behandlet i dette notat.

Overblik over høringssvarene

Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra 25 organisationer vedrørende handlingsplanen og 22

organisationer vedrørende de to bekendtgørelser jf. nedenstående liste.

Høringspart

Anticimex Innovation Center (AIC)

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer

Byggeriet Kvalitetskontrol

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Danmarks Private Skoler

Dansk Byggeri

Danske Kloakmestre

Danske Maskinstationer & Entreprenører

Dansk ornitologisk Forening (DOF)

Det Danske Fjerkræråd

Digitaliseringsstyrelsen

Dyrenes beskyttelse

Erhvervsministeriet

ERFA-gruppen for rottespærrer

ERFA-gruppen Sjælland

Høringsvar vedr.

Bekendtgørelserne

Ingen bemærkninger

Høringsvar vedr.

Handlingsplanen

Ingen bemærkninger

Miljøstyrelsen

•

Haraldsgade 53

•

2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om kommentar til høringssvar fra Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, jf. MOF alm. del - bilag 136, til miljø- og fødevareministeren

Horsens Kommune

Kolding Kommune

KommuneERFAgruppen*

Kommunernes Landsforening (KL)

Landbrug og Fødevarer

Middelfart Kommune

Norddjurs Kommune

Rottebekæmpelsesselskabet ApS

Svendborg Kommune

Sønderborg Kommune

Teknologisk institut

Uddannelses og forskningsministeriet

KommuneERFAgruppen er en gruppe af repræsentanter for kommunernes regionale erfa-grupper. Miljøstyrelsen

mødtes med gruppen under den offentlige høring af bekendtgørelsen. Synspunkter fremført på mødet er afspejlet i

nærværende høringsnotat.

I det følgende gennemgås høringssvarenes væsentligste synspunkter fordelt på en række temaer, der

følger rækkefølgen af paragrafferne i udkast til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af

rotter samt til sidst bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Miljøstyrelsens kommentarer til

synspunkterne er anført i kursiv.

Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold

henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

I høringssvarene til både handlingsplan og bekendtgørelserne, udtrykkes der helt generelt opbakning

til behovet for en effektivisering af rottebekæmpelsen i Danmark og til ændringerne af

bekendtgørelserne. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt de enkelte virkemidler, som ligger i

handlingsplan og bekendtgørelser kan eller vil levere de ønskede resultater.

Mange høringssvar beder om uddybning til forståelse af en række paragraffer. Disse spørgsmål er ikke

medtaget i dette høringsnotat, men de vil blive adresseret i forbindelse med en forestående revision af

vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

I det følgende betegnes bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter som

bekendtgørelse(n), mens bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen nævnes ved sit fulde navn.

Definitioner (§ 2)

Kolding Kommune finder at ordet ”stikledninger” bør indgå i definitionen af bygningsgennemgang.

Et tjek af brøndene vil ofte give en indikation af, om der er fejl i stikledningerne. På den baggrund

finder miljøstyrelsen ikke, det vil være rimeligt at kræve en nærmere undersøgelse af stikledningerne

som en del af bygningsgennemgangen, da det vil være meget omkostningskrævende.

Horsens Kommune ønsker, at definitionen af sikringsordning udvides til også at omfatte overvågning.

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer (herefter

”Brancheforeningen”)

ønsker definitionen udvidet

til at omfatte fælder og giftudlægning efter gældende regler.

Miljøstyrelsen ser det som helt naturligt, at en sikringsordning indeholder en form for overvågning,

men ønsker ikke at opstille krav til indhold i en sikringsordning. Miljøstyrelsen mener, at det

vigtigste er at styrke forebyggelsen, hvorfor en bygningsgennemgang er et krav til

sikringsordninger. Resten er op til aftalen mellem firmaer og kunder, herunder eventuel

overvågning og bekæmpelse.

Brancheforeningen ønsker en definition af ”indendørs”.

Miljøstyrelsen kan ikke umiddelbart se behov for en sådan definition, men hvor der måtte være tvivl

om tolkningen, kan det evt. eksemplificeres i den kommende vejledning.

Teknologisk Institut (TI) er kommet med forslag til en anden formulering af paragraffens punkt 5.

Miljøstyrelsen er enig i, at betydningen af renholdelse i forbindelse med forebyggelse af rotter står

tydeligere med TI’s formulering,

og har derfor valgt at bruge formuleringen foreslået af TI.

Digitaliseringsstyrelsen har gjort opmærksom på, at MAB systemet ikke kun kan tilgås fra borger.dk,

men også fra andre hjemmesider.

Miljøstyrelsen har i overensstemmelse hermed slettet henvisningen til borger.dk .

KommuneERFAgruppen ønsker, at definitionen af bygningsgennemgang skal tydeliggøres, bl.a. så det

står klart, hvem der laver den ved privat bekæmpelse.

En bygningsgennemgang er en del af en sikringsordning og dermed af forebyggelsen. Ved

igangsættelsen af en bekæmpelse er der ikke krav om en bygningsgennemgang, men den

autoriserede person vil, for at kunne udfylde bilag 6, skulle undersøge ejendommen for at afklare

mulige årsager til rotteangrebet. Miljøstyrelsen mener ikke, at definitionen på en

bygningsgennemgang skal udvides i bekendtgørelsen. Som det er tilfældet i dag, vil en uddybende

forklaring være at finde i vejledningen.

Generel pligt til forebyggelse (§ 4)

KommuneERFAgruppen har ligesom Horsens og Kolding kommuner peget på, at formuleringen af § 4

ikke er så omfattende som i den tidligere bekendtgørelse, og har derfor ønsket at ”brønde og

stikledninger” tages med.

Miljøstyrelsen har forståelse for argumentet om, at der kan være særligt behov for at minde om

ansvaret til at sikre brønde og stikledninger. Derfor har Miljøstyrelsen ændret formuleringen, så den

svarer til tidligere udgaver, hvor brønde og stikledninger nævnes eksplicit.

Den kommunale handlingsplan (§§ 5-6 og bilag 1)

KL, KommuneERFAgruppen samt Horsens, Kolding og Sønderborg Kommuner ønsker en afklaring af,

hvilke "anvisninger" kommunerne kan fastlægge i handlingsplanen.

Formålet med sætningen i paragraffens stk. 4 har været at sikre, at privat rottebekæmpelse sker i

overensstemmelse med kommunens handlingsplan. Ordet ”anvisninger” har skabt forvirring.

Miljøstyrelsen har derfor ændret formuleringen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) udtrykker i sit høringssvar bekymring for, at den private bekæmpelse

skal følge den kommunale handlingsplan. L&F mener, at ændringen vil øge risikoen for, at der skabes

meget uensartede vilkår for den private rottebekæmpelse på tværs af kommuner. Svendborg

Kommune mener tilsvarende, at 98 forskellige kommunale handlingsplaner vil udgøre en udfordring

for branchen.

Ifølge miljøbeskyttelsesloven er det kommunerne, der har ansvaret for rottebekæmpelsen. Det

ansvar skal kommunerne have mulighed for at varetage ved at sætte retningslinjer for al

bekæmpelse i kommunen. Idet kommunerne har ansvaret for rottebekæmpelsen, må det forventes, at

der kan være lokale forskelle, som ved andre kommunale opgave. Dog må alle kommuner forventes

at være interesseret i at sikre en effektiv rottebekæmpelse, så der må forventes en høj grad af

ensartethed på tværs af kommunerne.

Kommunens ansvar for rottebekæmpelsen (§ 6)

Brancheforeningen og Anticimex Innovation Center (AIC) finder bestemmelsen uacceptabel.

Brancheforeningen mener ikke, at der er hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til bestemmelsen i § 6, stk.

4. AIC mener ikke, at det kan være lovligt at fratage en rottebekæmper retten til at bekæmpe uden

faglig begrundelse.

Miljøstyrelsen har efter nøje granskning konkluderet, at justeringen af bestemmelsen i § 6 er

nødvendig for at bringe rottebekendtgørelsen i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Miljøstyrelsen justerer dog i formuleringen af §6, så den fremstår mere klar. Private firmaer kan

som hidtil indgå aftaler om sikringsordninger med grundejere. Grundejerens forpligtelser i

forbindelse med rotter begrænser sig alene til forebyggelse. I det øjeblik, der opstår en situation, som

nødvendiggør en aktiv rottebekæmpelse, er det kommunernes pligt at sikre, at bekæmpelsen er

effektiv. Vurderer kommunen, at en privat bekæmpelse ikke er effektiv, kan kommunen, nu som før,

vælge at overtage bekæmpelsen. Nu er det præciseret, at kommunens mulighed for overtagelse ikke

kun gælder i specifikke tilfælde, men også gælder generelt.

Kommunernes reaktionstid (§ 7)

Brancheforeningen er imod, at kommunen altid har pligt til at bekæmpe rotter indendørs i beboelse og

på fødevarevirksomheder uden ugrundet ophold, da det fratager en del af bekæmpelsesfirmaernes

forretningsgrundlag. L&F understreger, at det er vigtigt, at landbrugsvirksomheder omfattes af den

gruppe, hvor kommunen skal reagere uden ugrundet ophold på anmeldelser om rotter. Endelig mener

Kommunernes Landsforening (KL) og Horsens Kommune ikke, at omkostningerne ved kommunal

bekæmpelse i weekender og på helligdage står mål med effekten.

At kommunerne nu altid skal reagere uden ugrundet ophold ved rottetilhold indebærer ikke, at

kommunerne skal have døgnåbent. Kommunerne skal dog undersøge en anmeldelse af rotter

indendørs i beboelse og på fødevarevirksomheder uden ugrundet ophold, herunder iværksætte

bekæmpelse af rotter, hvis der konstateres rotter, også i weekender og på helligdage. Det følger af

miljøbeskyttelsesloven, at kommunerne er ansvarlige for bekæmpelse af rotter i Danmark. Hertil

kommer, at Miljøstyrelsen mener, at borgere og fødevarevirksomheder med rimelighed kan forvente

at få bekæmpet rotter med maksimalt en dags varsel. Det er ikke tilfredsstillende, når f.eks.

anmeldelser fredag aften først behandles mandag morgen. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at

indsatsen står mål med effekten.

For så vidt angår L&F’s forslag om

at omfatte landbrugsvirksomheder af bestemmelsen om

kommunens reaktion uden ugrundet ophold ved rotteanmeldelser, så imødekommes dette ønske med

en løsning, hvor kommunerne skal rykke hurtigt ud indendørs i bygninger på tilsynspligtige

ejendomme, hvor rotter udgør en særlig sundhedsrisiko. Bestemmelsen tilføjes § 7 stk 2. Som en

konsekvens heraf flyttes definitionen af tilsynspligtige ejendomme fra § 8 til definitionerne i § 2.

Ligesom med hurtig reaktion i weekender og på helligdage, så har Kommunerne et år inden

bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2019. I den reviderede vejledning kommer en nærmere

beskrivelse af, hvad der skal forstås ved bygninger med en særlig sundhedsrisiko.

Tilstedeværelseskravet (§ 7)

Ændringen om, at ejer, lejer eller dennes repræsentant kun skal være til stede ved første besøg, møder

generelt opbakning. KL, KommuneERFAgruppen og Horsens Kommune ønsker derudover både, at

rottebekæmpelse kan ske uden ejerens tilstedeværelse, og at kommunen kan kræve tilstedeværelse.

God forebyggelse er det væsentligste element i en effektiv indsats mod rotter. Derfor finder

Miljøstyrelsen det vigtigt, at en ejer, lejer eller dennes repræsentant er til stede ved første

tilsynsbesøg, så de mulige årsager til rotteforekomsten straks kan kommunikeres, og de nødvendige

tiltag iværksættes. Derudover medvirker direkte kommunikation om placering af gift til at reducere

risikoen for utilsigtede forgiftninger. Miljøstyrelsen har tilføjet en bestemmelse om, at kommunerne

også kan stille krav om tilstedeværelse under opfølgende besøg, hvor det skønnes nødvendigt for at

sikre en effektiv rottebekæmpelse.

Tilsyn med ejendomme i landzone og landbrugsejendomme i byzone (§ 8)

Reduktionen i antallet af tilsynspligtige ejendomme møder generelt opbakning, men

Brancheforeningen, KommuneERFAgruppen, KL samt Kolding, Horsens og Norddjurs Kommuner

ønsker alle tilsynsperioden udvidet, idet de forudser kapacitetsproblemer inden for den 3 måneders

periode, som er foreslået. Herudover ønsker Kolding og Sønderborg Kommuner en bedre definition af

tilsynspligtige ejendomme.

Miljøstyrelsen finder det vigtigt, at tilsynet gennemføres i den periode, hvor der erfaringsmæssigt er

flest rotter, nemlig i fjerde kvartal. På den anden side er kapacitetsproblemet meget væsentligt.

Derfor udvides perioden til også at omfatte januar og februar måned, hvor der også er forholdsvist

mange rotteanmeldelser.

I forbindelse med ønsket om en bedre definition af ”tilsynspligtige

ejendomme”

vil Miljøstyrelsen forklare og eksemplificere i forbindelse med den kommende revision

af vejledningen.

Oplysningskravet (§ 11)

Brancheforeningen opfodrer til, at borgere orienteres via e-boks i stedet for annoncering i aviser. KL,

KommuneERFAgruppen samt Horsens, Kolding og Sønderborg Kommuner foreslår, at formuleringen

i den gældende bekendtgørelse fastholdes.

Miljøstyrelsen har valgt at følge kommunernes anbefaling og vender derfor tilbage til tidligere

formulering, hvor kommunerne selv bestemmer mediet for borgernes orientering.

Opsætning af rottespærrer på private institutioner (§§ 13-15)

Ingen af de fremsendte høringssvar har talt imod kravet om kommunal opsætning af rottespærrer på

private institutioner. Dansk Byggeri, ERFAgruppen for rottespærrer og Danske Kloakmestre roser

forslaget. Brancheforeningen ønsker sig en nærmere definition af begrebet

”teknisk muligt”.

KommuneERFAgruppen ønsker en klarere ansvarsfordeling omkring opsætningen af rottespærrer ved

private institutioner.

Hvad der er ”teknisk muligt” må altid være en konkret vurdering i den givne sag,

hvorfor det ikke

defineres nærmere. Den reviderede vejledning til bekendtgørelsen

vil uddybe forståelsen af ”teknisk

mulig”.

Den nærmere ansvarsfordeling kan med fordel præciseres i en aftale mellem kommunen og

den private part.

Undersøgelse af kloaksystemet inden opsætning af rottespærrer (§ 16)

Ingen af de fremsendte høringssvar har talt imod kravet om undersøgelse af kloaksystemet inden

opsætning af rottespærrer, men Brancheforeningen og Svendborg Kommune har udtrykt ønske om en

nærmere definition af, hvordan undersøgelsen skal udføres, mens Horsens Kommune har udtrykt

tilfredshed med metodefriheden.

Miljøstyrelsen vurderer, at kravet om en undersøgelse opstrøms for rottespærren er nødvendig, idet

bekæmpelse af eventuelle rotter opstrøms er afgørende for effektiviteten af de opsatte rottespærrer.

Det skyldes, at ikke alle kommuner erfaringsmæssigt gennemfører en undersøgelse. Hvordan

undersøgelsen udføres vil afhænge af den konkrete situation, hvorfor det ikke defineres nærmere i

bekendtgørelsen.

Udvidelse af adgangen til autorisationskurset R1 (§ 17)

L&F og ERFAgruppen for rottespærrer støtter op om forslaget. Dansk Byggeri, Byggeriets

Kvalitetskontrol og Danske Maskinstationer og Entreprenører tager afstand fra forslaget, idet man

frygter, at der fremover uddannes rottebekæmpere med for ringe viden om kloakinstallationer,

herunder rottespærrers indflydelse på kloakken.

Allerede med de gældende krav er det ikke alle, der bliver optaget på autorisationskurset, der har en

baggrundsviden indenfor kloakområdet, fordi montering af rottespærrer stadig kræver at

rottebekæmperen er ansat i et autoriseret kloakmesterfirma, eller er ansat i et

spildevandsforsyningsselskab. Derfor opretholdes ændringen.

Tidsbegrænsning af autorisationerne (§ 17 og § 25)

Brancheforeningen mener, at krav om fornyelse af autorisation hvert 5. år er overflødigt, da

indehaveren af autorisationen i forvejen har pligt til at gøre brug af den gældende lovgivning i arbejdet.

Brancheforeningen kan ikke se den positive effekt af ændringen, der alene vil medføre øgede

omkostninger for branchen. Såfremt ændringen fastholdes, opfordrer Brancheforeningen til at sondre

mellem autorisationsholdere, der udnytter autorisationen erhvervsmæssigt og autorisationsholdere,

der blot er i besiddelse af autorisation.

Udviklingen inden for rottebekæmpelse inden for de seneste 10 år har været signifikant, hvilket efter

Miljøstyrelsens vurdering klart viser, at det er nødvendigt med en opdatering af viden om regler

mindst en gang hvert 5. år. Der vil være tale om et kort opfølgningskursus af mindre end en dags

varighed, så den økonomiske byrde bliver begrænset. Derfor opretholder Miljøstyrelsen kravet om

en tidsbegrænsning af autorisationerne.

R1 og R1 autorisationernes anvendelsesområde (§ 20 og 27)

KommuneERFAgruppen har gjort opmærksom på at der i paragrafferne også skal henvises til

kommunens handlingsplan.

Miljøstyrelsen er enig og har justeret herefter.

R2-autorisation (§§ 25

–

27)

L&F ser positivt på muligheden for autorisation begrænset til bekæmpelse af rotter med visse kemiske

bekæmpelsesmidler på egen erhvervsejendom, men så gerne at uddannelsen på sigt kan gennemføres

via et on-line kursus. Derudover støtter ERFA-gruppen for rottespærrer op om muligheden, fordi det

vil kunne reducere omkostningerne i den kommunale rottebekæmpelse.

Miljøstyrelsen mener, det er vigtigt for kursisternes læring, at kurset gennemføres ved fysisk

fremmøde frem for som et on-line kursus.

KL og flere kommunerne mener, at en ny autorisationsordning vil betyde en væsentlig forøgelse af de

administrative omkostninger ved rottebekæmpelsen i kommunerne, fordi kommunerne har en

tilsynsforpligtelse i forhold til de R2-autoriserede personers bekæmpelse. Brancheforeningen mener

tilsvarende, at kommunernes udgifter til rottetilsynet vil stige som følge af, at kommunerne skal føre

tilsyn med R2-autoriserede personers bekæmpelser.

Om R1- eller R2-autoriserede personer bekæmper rotterne betyder alt andet lige ikke, at der er flere

bekæmpelser, som kommunerne skal føre tilsyn med. Miljøstyrelsen har dog forståelse for, at tilsynet

med bekæmpelserne bliver mere komplekst med flere aktører, der kan foretage bekæmpelserne.

KL, KommuneERFAgruppen samt Horsens, Kolding, Sønderborg og Svendborg Kommuner tager alle

afstand fra forslaget, med den begrundelse, at forslaget ikke vil styrke forebyggelse og bekæmpelse af

rotter. Brancheforeningen tager ligeledes afstand fra indførelse af R2-autorisationen, idet de mener, at

forslaget vil føre til en mindre effektiv rottebekæmpelse, fordi den skal gennemføres af mindre

kvalificerede bekæmpere.

Brancheforeningen og AIC mener, at R2 autorisationen går imod målsætningen om en mere grøn

bekæmpelse, herunder udviklingen af giftfri bekæmpelsesmetoder. De fremhæver, at myndighederne

hidtil har fremmet giftfri bekæmpelse gennem ophøret af permanent giftudlægning og deres deltagelse

i ”Partnerskab for giftfri rottebekæmpelse”. Brancheforeningen

fremhæver, at deres medlemmer har

tilpasset sine sikringsordninger, så de ikke længere omfatter permanent giftudlægning, og

Brancheforeningen mener, at de nye ordninger med giftfri metoder har den fornødne effekt. Danmarks

Naturfredningsforening (DN) og Dyrenes Beskyttelse tager ligeledes afstand fra R2-autorisationen.

Dyrenes Beskyttelse kalder R2-autorisationen for en discountuddannelse og finder det uforståeligt, at

mindre økonomiske ulemper for primærproducenterne kan overtrumfe ønsket om en sikrere, mere

effektiv bekæmpelse med færre bivirkninger. DN henviser til de af Miljøministeriet støttede

forskningsrapporter om spredningen af rottegift ved sekundær forgiftning af rovdyr og rovfugle. DN

mener at muligheden for en R2 autorisation vil øge risikoen for sekundær forgiftning af ikke-måldyr

voldsomt.

R2 autorisationen opretholdes, sådan at målgruppen får mulighed for at bekæmpe på egen

erhvervsejendom. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at indførelsen af ordningen om R2-autorisation

ikke i sig selv fører til et øget giftforbrug, fordi R2-autoriserede personer skal overholde de samme

regler, som R1-autoriserede personer. Kommunerne skal via deres tilsyn sikre, at reglerne

overholdes. Miljøstyrelsen ser meget positivt på, at der udvikles nye effektive giftfri teknologier, som

kan medvirke til at mindske brugen af gift i rottebekæmpelsen. Miljøstyrelsen har en målsætning

om, at der i rottebekæmpelsen fokuseres på forebyggelsen, samtidig med at der bruges giftfrie

løsninger, hvor det er muligt, for eksempel gennem opsætning af rottespærrer- og fælder.

Brancheforeningen stiller i sit høringsvar til bekendtgørelsen en række spørgsmål, som Miljøstyrelsen

læser sådan, at Brancheforeningen mener, at der lægges op til forskellige regler for R1- og R2-

autorisation.

Miljøstyrelsen kan oplyse, at alle autoriserede skal overholde de samme regler og retningslinjer og

er underlagt det samme tilsyn. På regelsiden er forskellen mellem R1- og R2-autorisationen, hvor

man må bekæmpe, og hvilke antikoagulante produkter man må anvende. Miljøstyrelsens

godkendelser af de konkrete produkter vil angive om giften kan anvendes af personer med en R2

autorisation, og det vil også fremgå af produkternes etiketter.

Brancheforeningen og DN efterlyser begge klarhed over, hvilke stoffer en R2-autorisation giver

mulighed for at anvende.

En R2 autoriseret person må anvende bekæmpelsesmidler, hvor det fremgår af produktets etikette,

at produktet kan anvendes af R2 autoriserede. På produktets etikette anføres, at produktet kan

anvendes af personer med en R2-autorisation. I forbindelse med indførslen af R2-autorisationen er

det besluttet at begrænse R2-autoriserede personers adgang til at købe, opbevare og anvende visse

bekæmpelsesmidler (antikoagulanter) til rotte- og musebekæmpelse. R2 autoriserede vil ikke få

mulighed for at anvende antikoagulante produkter med de tre stærkeste aktivstoffer (flocoumafen,

difethialon og brodifacoum), ligesom særligt problematiske formuleringer heller ikke kan godkendes

til R2 autoriserede. Generelt vil vilkårene for anvendelsen af de antikoagulante midler være ens for

de to typer autorisationer.

I høringssvarene til bekendtgørelsen har de fleste kommuner henvist til at der manglede ordet ”visse” i

§§ 25 og 27.

Miljøstyrelsen har rettet fejlen.

Bekæmpelse med kemiske bekæmpelsesmidler (§ 28)

Brancheforeningen har i sit høringssvar stillet spørgsmål til § 28. Paragraffen fastsætter at der først

kan iværksættes bekæmpelse, når der er konstateret rotter. Snart søges nye produkter med D-vitamin

godkendt. Spørgsmålet er, om der her fortsat vil være krav om, at der skal være konstateret rotter

inden giftstoffet kan anvendes?

Miljøstyrelsen kan oplyse, at det fremgår af

”Vejledning

om vurdering og godkendelse af kemiske

bekæmpelsesmidler til rotter og mus”

af 23. september 2016, at: ”Forebyggende

anvendelse af

kemiske bekæmpelsesmidler er ikke tilladt. Med undtagelse af i kloakker må rotte- og musemidler

derfor ifølge godkendelser kun udlægges forebyggende og gøres tilgængelige, hvor der er konstateret

forekomst af rotter og mus.”

Dette krav gælder altså for alle kemiske bekæmpelsesmidler, og ikke

kun antikoagulanter.

Indberetning af data til rottedatabasen (§§ 31 og 32)

KL, KommuneERFAgruppen samt Horsens, Kolding og Sønderborg Kommuner udtrykker et stærkt

ønske om, at der stilles krav om digital indberetning, og at kravet om indberetning af data til

kommunerne først bør træde i kraft, når det er muligt at kræve elektronisk indberetning i et bestemt

system. Endelig mener KommuneERFAgruppen samt Horsens og Kolding Kommuner, at datoen for

bekæmpelsens igangsættelse skal indberettes.

Miljøstyrelsen vil foreslå, at der sker en ændring af miljøbeskyttelsesloven, så der skabes den

fornødne hjemmel til at indføre krav om elektronisk indberetning. Indtil der er skabt mulighed for at

stille krav til de autoriserede personer om at indberette i et bestemt elektronisk format, skal de

autoriserede foretage indberetningen til kommunen. Miljøstyrelsen ser meget nødigt huller i

datagrundlaget og mener derfor ikke, det vil være acceptabelt at suspendere indberetningskravet

indtil en elektronisk løsning er på plads. Kommunerne må derfor indtil videre påtage sig ansvaret

for, at data kommer korrekt ind i den fællesoffentlige database. Miljøstyrelsen vurderer, at ønsket

om indberetning af startdato for en rottebekæmpelse er sikret i kraft af anmeldepligten, jf. § 3.

Bemærkninger til § 33

AIC ønsker, at autorisationsreglerne ændres så autoriserede rottebekæmpere kan arbejde i kloakken.

Reglerne om rottebekæmpelse i kloakkerne hører under Sikkerhedsstyrelsens ressortområde og kan

ikke ændres i regi af rottebekendtgørelsen.

Regler for fratagelse af autorisationen (§ 51)

DN ønsker, at Miljøstyrelsen skal kunne tilbagekalde en R2-autorisation

alene ved ”forsømmelighed”

stedet for

”oftere gentagen forsømmelighed”.

Miljøstyrelsen kan ikke imødekomme dette ønske, idet formuleringen følger af § 17 i

miljøbeskyttelsesloven, og derfor alene kan ændres ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven. I

øvrigt finder Miljøstyrelsen det rimeligt, at der ved mindre forsømmelser uddeles advarsler inden

der skrides til at tilbagekalde en autorisation.

Bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 4 (indholdet i R2 kurset)

Brancheforeningen finder, at det i kurset vil være relevant med "undervisning i anvendelse af

foderstationer og giftudlægning i praksis".

Miljøstyrelsen er enig, og forslaget er medtaget.

Bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 6 (oplysningsskemaet)

KommuneERFAgruppen forslår, at der i bilaget medtages en liste over mulige årsager til manglende

røgprøve.

Miljøstyrelsen er enig og muligheden tilføjes i oplysningsskemaet.

Høringssvar til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

L&F fremfører i deres høringssvar, at R2-autorisationen ikke er nok til at sikre en effektiv bekæmpelse

af rotter inden for fjerkræbranchen. L&F mener fortsat, at der er behov for en dispensationsordning,

som giver mulighed for permanent (forebyggende) udlægning af antikoagulanter på ejendomme især

indenfor fjerkræbranchen.

Miljøstyrelsen har siden 2011 implementeret et forbud mod permanent udlægning af antikoagulante

midler, altså udlægning af gift, hvor der ikke er konstateret tilstedeværelse af rotter eller mus, da der

er fundet betydelige koncentrationer af de kemiske midler i næsten alle undersøgte danske rovfugle,

ugler og små rovpattedyr.

I 2017 er de antikoagulante aktivstoffer fornyet i EU. Ved denne fornyelse er permanent bekæmpelse

blevet helt forbudt for alle aktivstoffer bortset fra to, hvor det kun er tilladt at autoriserede

rottebekæmpere kan lægge det ud på steder med et stort potentiale for en ny invasion, når andre

bekæmpelsesmetoder har vist sig utilstrækkelige. Som udgangspunkt er permanent bekæmpelse

altså forbudt i hele EU. Miljøstyrelsen vil ved fornyelsen af de antikoagulante rottemidler fortsat ikke

godkende disse til forebyggende anvendelse, altså permanent udlægning.

Reglerne for dispensation er fastsat i biocidforordningen, og kan kun gives i en tidsbegrænset

periode i op til 180 dage og til en begrænset og kontrolleret anvendelse under den kompetente

myndigheds tilsyn, hvor der ikke kan bekæmpes på anden vis. Der kan derfor ikke gives dispensation

til permanent bekæmpelse, som bruges, når der ikke er konstateret tilstedeværelse af rotter eller

mus. Forebyggelse af rotteproblemer vil forsat skulle foregå gennem giftfri metoder, men ved

konstatering af gnaverforekomst kan bekæmpelse med gift påbegyndes.