MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne.

Associate professor Troels Troelsen, cand. oecon

Institut for Produktions- og Erhvervsøkonomi

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Indholdsfortegnelse:

Hvert kapitel har e i dividuel i dholdsforteg else. Kildea givelser er opgivet i kapitler e.

Indhold

Forord

KAP

KAP *

KAP

Ko klusio og sa

e drag fra alle kapitler

ko sekve ser af de da ske ra

evilkår.

A alyse s opdrag, deltagere og udførelse.

Tal og statistikker for la d ruget for at elyse såvel la d rugets produktio sa t

pla eri g i det da ske og i ter atio ale sa fu d.

Metode eskrivelse for a alyse

Bereg i g af ta for de da ske ge e s its helårsla d rugs gru det de da ske

evilkår

De relative ra

evilkårsta til Na ola de e

Bereg i g af de sa lede da ske kapital- og likviditetsta gru det de da ske

evilkår såvel fra kap. so

Bereg i g af de se este års driftsresultater for ge e s itlige helårsla d rug.

Bereg

gød i

Bereg

i g af ra

evilkårsta for da ske ge e s its helårsla d rug gru det

gsrestriktio er.

i g af de øko o iske effekter af La d rugspakke i dført i

i g af da sk la d rugs fortsatte pote tiale udover La d rugspakke .

ed de sa lede øko o iske

KAP

Va dpla er i Da ark sa t va dpla er og praksis i Na ola de e.

Praksis ed rug af Næri gsstof ala e i Na ola de o tra N-kvoter i Da ark.

O tale af ye driftsfor er ed ”s art gødsk i g” i Skå e.

Sve ske tiltag ed redere og dy ere å-syste er tilk yttet vådo råder giver lav

udvask i g af kvælstof ude restriktio i æ gde af kvælstof.

La d rugspakke og Va d iljøpla

- peger i forskellige ret i ger.

Svi eslagtesektore , s ågriseeksport og etyd i ge for da sk svi eproduktio af

de da ske ra

evilkår sa

e lig et ed Tyskla d.

Statslig o fordeli g af la d rugets EU-tilskud til økologi og e kort ge

de særlige forhold vedr. økologisk la d rug.

e ga g af

KAP *

Kap *

De ed * arkerede kapitler er ikke ed i de første delrapport, so er offe tliggjort de . aug.

Delrapporte ka do loades elektro isk på

http://

. s.dk/presse /arra ge e ter/da sk-la d rugs-

evilkaar-ko kurre eev e

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kapitel

Konklusioner og sa

endrag o Dansk Land rugs

evilkår og Konkurren eevne

De følge de a alyse er e dela alyse, hvor følge de udestår til de e delige rapporteri g:

Kapitel La d ruget set i sa fu dsregi,

Kapitel Svi eslagtesektore og s ågriseeksport

Kapitel Statslig o fordeli g af la d rugets EU-tilskud til økologi

. Konklusioner

De e dela alyse har ge e reg et hvad de da ske ra

evilkår for la d rugsdrift har edført

af driftsta sa

e lig i g ed udvalgte releva te a ola de/-regio er Skå e, Slesvig-Holstei ,

Me kle urg, Midttyskla d og E gla d.. O råder e, hvor ra

evilkårsforskelle e er

a alyserede er i skatter, afgifter, dyrk i gsi dskræ k i ger, husdyrsreguleri ger,

gødsk i gsreguleri ger og kapital- og likviditetsta .

evilkårsforskelle e i dreg es i ge e s itlige da ske heltidsla d rug i de for

ede ståe de kategorier, hvor

ge e s itstal fra Reg ska sstatistikker e er a ve dte.

Pla teavlseje do

e ko ve tio el – ed et ge e s it på

ha jord, Svi eeje do

ko ve tio el –

dyree heder og

ha jord og Malkekvægeje do

e ko ve tio el –

dyree heder og

hektar jord. I alt =

Heltids eje do

e ed i alt ,

io. ha eller a.

% af de da ske dyrkede arealer ,

io. ha og a. % af husdyrholdet.

De da ske ra

evilkårs reguleri ger er ofte selvvalgte ligeso de da ske iljø ålsæt i ger.

Tillige er der odsæt i ger elle La d rugspolitikke og Miljøpolitikke . Det er illustreret i

følge de udtræk fra ta el . . i kapitel , hvor ålet i de va dpla , so er vedtaget i ju i

e reduktio til .

t kvælstof af udvask i g til farva de og et krav o e la dekvote på ku

to kvælstof ed i dag efter La d rugspakke s i dførelse i

to s N. N-

ålet ikke lot eli i erer la d rugspakke s ekstra tildeli g på .

to s N e i de ærer e

for i dskelse på , % af

-kvælstoftildeli ge . Såfre t dette ge e føres, så vil de

øko o iske ko sekve ser for da sk la d rug være uoverskuelige, hvis der ikke ko

er e

tilsvare de øko o isk ko pe satio for ta af dyrk i gs uligheder. Størrelse af de e

ko pe satio vil kræve e y a alyse.

Der er i alt ,

io. ha so får EU tilskud og so tæller ed i har o iarealer. Me det vurderes, at der er per a e t græs i l

§ arealer og iljøfølso

e arealer på ialt s å

ha, der l.a. a ve des af kvægholdere til afgræs i g og slet græs for især

u gkreaturer. Det edreg es ikke.

alyse har valgt e tilga g til, at l.a. økologisk dyrkede og a dre særlige afgrøder arealer ikke edreg es i det totale areal. Så i

stedet for ,

io. ha. so er det fulde dyrkede areal a ve des ,

io. ha.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Vandplaner

1985

Baseline,

= ca. Lige-

vægtsprincip

126.000

632.000

226

Ca. dansk økonomisk

Optimum

VMP I-II

1987 – 2003

VP III

- 2015

Væsentlig

stramning

62.000

362.000

134

(muligvis til 2027)

=Yderligere stramning

Vandplan

2016-2021

Udledning pr. år N (t)

til kystvandet

Tilførsel af kvælstof

ton N

N - Tilførsel pr. ha.

69.000

397.400

149

44.000

200.000

Nedenstående fre stilles ra

er indført i

og indfaset i

Sa lede ra

Alle tal DKK

pr. rug pr. år

Jordskatter, energi, pesti ideafg.,

dyrkningsindskrænkninger og

dyre iljøkrav for alle rug

evilkårsta ene sa let fra kap. og efter at Land rugspakken

evilkårsta - efter fuld i dfas i g af la d rugspakker e i

Pla te rug

Mia.

DKK ,

ia.

Slagtesvi e rug

DKK ,

ia.

Malkekvæg rug

DKK ,

ia.

I alt for alle rug

Kapital – og likviditetsta i alt

alle rug

I alt kapital- og likviditetsta for

alle rug, Opskaleret ed ,

Afgrødepotentiale for alle rug

lettere afrundede

I alt for hele Da ark

afgrødepote tiale

I alt ra

evilkårsta uden

Na olandesa

enligninger

De enkelte land rug har grundet

evilkår ta t til dyreste

Na oland

Mia.

DKK

DKK ,

ia.

DKK ,

ia.

DKK ,

ia.

ia. -

ia.

DKK

ia.

Mia.

DKK

I ALT

MIA.

DKK

Årligt

DKK

io.

Pr rug

DKK io

I ALT

over år

ia.

DKK , – ,

Middeltal ,

, – ,

Middeltal ,

–

Middeltal

ia.

Middeltal

a gle de i dtægter

–

so helt eller

delvist a gler i fi a sieri ge

I ALT Resultater for de se este

år Reg ska sstatistikker e

- .Ta el .

I ALT

– .

io.

Middeltal

io.

+ ,

io.

Pr. rug

– ,

io.

Middeltal

io.

- ,

io.

Pr. rug

– ,

io.

Middeltal

- ,

io.

Pr. rug

Bereg i ger foretaget af a d. agro. Bjar e Brø serud og forelagt VFL sa t a dre sagky dige for justeri ger.

Bereg i ger e ka afvige i detalje , e ikke på ko klusio er e. Der er a ge parter, der alle ku e idrage til

dette, e NaturErhvervsstyrelse har ikke villet idrage i disse ereg i ger.

I alle aggregerede tal ed etydelig i tervalspred i g er der afru det til ær este hele

for ikke at give i dtryk

af e større præ isio sgrad e d i tervaller e i forveje udstikker.

Der reg es ikke ed ta af de årlige kapital- og likviditetsta , e dette er uligvis ikke e rigtig a tagelse, da disse

er ta , ua set at de ikke er årlige.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

La d rugspakke s i dførsel edsatte la d rugs ta

ed a. DKK ,

videre pote tiale på DKK , –

ia. so ove for edtaget.

ia. –

ed et vist

. Undersøgelsens

etode.

De e a alyse har valgt ase etode til at a alysere ko kurre eev e for da sk la d rugs

evilkår sa

e lig et ed vilkår i EU- a ola de/-regio er e Skå e, Slesvig-Holstei ,

Me kle urg, Midttyskla d og E gla d. Derudover er refereret til forsøgsresultater fra Da ark

og EU- a ola de de, hvor de har ku et supplere ase etode eller været ødve dige for at

supplere vide s ase .

Case etode tager udga gspu kt i e række sa

e lig elige og veldrev e la d rugs edrifter i

hvert Na ola d og kortlægger virkelighede s vilkår og præstatio er. Der er tale o

e lig elige veldrev e heltidsla d rug. Erfari ger e herfra i dreg es i tre typer da ske

la d rug, pla te rug, slagtesvi s rug og alkekvægs rug, hvor de ge e s itlige

heltidsla d rug a ve des so ases.

For ålet er at ereg e de øko o iske ko sekve ser for typiske da ske la d rug, hvis de havde

e ra

evilkår so Na ola de e.



Pla teavlseje do

e ko ve tio el – ed et ge e s it på

ha jord

Svi eeje do

e ko ve tio el –

dyree heder og

ha jord

Malkekvægeje do

e ko ve tio el –

dyree heder og

hektar jord

I alt =

Heltids eje do

e ed i alt ,

io. ha eller a. % af de da ske dyrkede arealer

io. ha og a. % af husdyrholdet.

. Forskelle

elle

danske og udenlandske ra

evilkår

Fokus for de e rapport er sat på forskelle i skatter, afgifter, dyrk i gsi dskræ k i ger,

gødsk i gsreguleri ger, husdyrsreguleri ger og kapital- og likviditetsta og her ed et over lik

over hvad da sk la d rug har istet i pote tiale so følge af de da ske ra

evilkår..

De altdo i ere de faktor for forskelle

elle Ra

evilkår for da sk og ude la dsk la d rug

er de stadig skærpede da ske Va d iljøpla er ge e de sidste år. I kapitel sa

e lig es

dette da ske lovko pleks ed forholde e i vore a ola de.

Alle æv te la de i a alyse opfylder EU-direktiver e for drikkeva d og udvask i g til åer og

farva de. Me de restriktive da ske kvælstofreguleri ger har redu eret i dtje i ge i da sk

la d rug i forhold til la d ruget i a ola de de. Hovedtrække e i de øko o iske effekter af de

da ske ra

evilkår er ge e gået i kapitler e og .

Der er ikke edreg et forre t i g af ege kapitale i disse tal. Ua set at e ege kapital er ødve dig for at ku

drive et la d rug og tiltrække fi a sieri g.

Der er i alt ,

io. ha so får EU tilskud og so tæller ed i har o iarealer. Me det vurderes, at der er per a e t græs i l

§ arealer og iljøfølso

e arealer på ialt s å

ha, der l.a. a ve des af kvægholdere til afgræs i g og slet græs for især

u gkreaturer. Det edreg es ikke.

alyse har valgt e tilga g til, at l.a. økologisk dyrkede og a dre særlige afgrøder arealer ikke edreg es i det totale areal. Så i

stedet for ,

io. ha. so er det fulde dyrkede areal a ve des ,

io. ha.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Resu é af Kapitel

Skatter og Afgifter

Kap. ge e går ra

evilkårsforskelle til Na ola de e for skatter, afgifter, e ergi og kapital- og

likviditetsta tillige ed dyrk i gs æssige egræ s i ger og reguleri ger af husdyr rug.

Sidst æv te har etydelig øko o isk ko sekve s for la d ruge e, e i ge fiskal effekt for

state . Disse egræ s i ger er i dført af først og fre

est iljø egru delser. . De sa lede

øko o iske effekt af disse forskelle er præse teret ede ståe de oversigtsske aer. Sa let set

har da sk la d rug ed disse ra

evilkår ri gere vilkår e d a ola de e.

Bereg i g af ta relateret til jordskat, pesti ideafgifter, e ergiafgifter,

og dyrk i gskrav.

Alle tal DKK

pr. rug pr. år

Ude sa

e lig i g til Na ola de

iljøkrav vedr. dyree heder

Malkekvæg rug

Ta si terval

9 -

Plante rug

Ta si terval

DKK

Slagtesvine rug

Ta si terval

Middeltal

DKK ,

ia.

Jordskat, pesti ideafgifter,

e ergiafgifter

Ta el .

. .

pr. DE

Ta relateret til iljøkrav vedr.

dyree heder ta el .

Ta relateret til dyrk i gskrav ha

se ta el .

iddeltal

kr pr. ha

I alt ta ved da ske ra

for alle drift kategorier

I alt for alle rug

Opskaleret ed ,

evilkår

Opgøres ikke. Er

eget få dyree h.

Middeltal

DKK ,

ia.

–

Skø et .

nedsat fra 95.5

Middeltal

DKK ,

ia.

DKK ,

ia.

Mia.

DKK

Kap. . ereg er kapital- og likviditetsta for la d ruget og de se este års driftsresultater

sa t la d rugets a gle de i dtægter de se este år gru det da ske ra

evilkår a givet

ede for.

Alle tal DKK

Plante rug

Slagtesvine rug Malkekvæg rug

pr. rug pr. år

Årligt gnst. kapital- og likviditetsta for land ruget på lang sigt

års gnst. ejertid se .

Bo- og ava eskat pr. år pr. rug DKK

I alle aggregerede tal ed etydelig i tervalspred i g er der afru det til ær este hele

for ikke at give i dtryk

af e større præ isio sgrad e d i tervaller e i forveje udstikker.

I alle aggregerede tal ed etydelige i tervaller er der afru det til ær este hele

for ikke at give i dtryk af e

større præ isio sgrad e d i tervaller e i forveje udstikker.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Bo- og ava eskat pr. år

e lig et ed dyreste

e lig i gsla d

DKK

pr. år

DKK .

overpris på jord

gru det ejerkrav - kapitaliseret

ed % ,

–

/ha

Årligt kapital- og likviditetsta

I alt for alle rug

Opskaleret ed ,

DKK

ia.

Mia.

DKK

Middeltal

DKK ,

ia.

Middeltal

DKK ,

ia.

–

Middeltal

DKK ,

ia.

. Resu é af Kap

Gødskningsrestriktioner

Kap. eha dler ra

evilkårsta for da sk u dergødsk i g og de forve tede effekt af

La d rugspakke fuldt gælde de fra

På gødsk i gso rådet er der tre releva te egre er, so



vil live i dgåe de eskrevet i kapitel :



Da sk N-kvote, so er de lov este te æ gde kvælstof e afgrøde å tildeles pr ha.

Da sk Øko o isk Opti u DØO , so er øko o isk este t af hvad det ka etale sig

at gøde

E pirisk Ligevægt, der er iologisk este t af, hvad pla ter e har ehov for i

vækstperiode

Rækkefølge i ra gorde for volu e kvælstof: Da sk N-kvote < DØO < E pirisk Ligevægt

Det vil være ærligge de og realistisk at a tage, at ge e s itlige da ske gårde ka op å e

tilsvare de pro e tuel for edri g af ud yttet og kvalitete so de pro e tuelle for edri g, der i

a alyse er ereg et for de da ske sa

e lig elige veldrev e gårde.

Uddrag fra Ta el . . Ra

evilkårsta for danske rug eregnet ud fra ase gårde i

Na olande.

Ta et er eregnet for

og er opdelt på edriftstyper.

Alle tal DKK

pr. rug pr. år

evilkårsta pr. rug

lettere afru dede

Middeltal pr. rug afru det

Plante rug

Ta si terval

Slagtesvine rug

Ta si terval

Malkekvæg rug

Ta si terval

DKK

–

I alle aggregerede tal ed etydelig i tervalspred i g er der afru det til ær este hele

af e større præ isio sgrad e d i tervaller e i forveje udstikker.

for ikke at give i dtryk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

I alt for alle rug

I alt hele Dan ark opskaleret ,

DKK

ia.

La d rugspakke fra foråret

har af ødet de ereg e ra

eri dtje i ger so følge af tildeli ge til da sk la d rug af

rugstyper:

Ta el Merindtjening ved Land rugspakkens tildeling af

land rug. Opdelt på rugstyper

evilkårsta i

. De esti erede

to s ekstra N er opdelt på de

tons ekstra N til dansk

Med udga gspu kt i kap. , ta el . . ederst sa t forudsæt i ger e o

erud ytte gru det

højere N-kvoter til de e kelte afgrøder, så vurderes gevi ste ved La d rugspakke stort set

svare de til ove æv te ta – e ede ståe de er der e vurderi g af det afgrødepote tiale,

so e varig ertilførsel af gød i g vil ku e edføre.

Uddrag af Ta el . . : Afgrødepotentiale og anglende indtægter efter

udpint jord. udregnes på forenkling af hovedafgrøder

Up side uligheder pr. rug

lettere afrundede

Middeltal pr. rug afrundet

I alt for hele Dan ark

grundet en

–

ia.

DKK

–

DKK , – ,

Middeltal ,

Overord et er forskelle

elle reguleri g af va d iljø i Na ola de e og i Da ark, at

Na ola de e a ve der e ”praktisk vi kel” ed sa virke elle

y digheder, forsk i g og det

e kelte la d rug o i put-output åli ger l.a. Næri gsstof ala e sa t sa ar ejde o f.eks.

i ivådo råder til fa gst af kvælstof og fosfor. De da ske tilga g er lov este t reguleri g af

dyrk i gspraksis og kvælstofkvoter udviklet på asis af teoretisk odelleri g. Da sk la d rug

reguleres og ko trolleres efter i put via gød i gsreg ska pr gård. Næri gsstof ala er på

gård iveau a ve des ikke.

Ko sekve se af de da ske kurs har været edsat ud yttelse af jorde s kapa itet til - % og

e forri get kvalitet for især kor produktio e . Da sk kor ka i vid udstræk i g ikke læ gere

opfylde de i ter atio ale ha delskrav til kor kvalitet.

. Resu é af Kapitel :

EU direktiver og landenes praksis for håndtering af vand iljø i åer og farvande.

Da sk iljøpolitik har side

hørt til la dt de est a itiøse i EU. Der er opstillet iljø ål,

so la d ruget fre efter ikke ude edlæg i g af etydelige dele af de dyrkede arealer ka

opfylde. Da ark har læ ge opfyldt EU´s va ddirektiver og drikkeva dsdirektiver. Der er a ge

e kelt eslut i ger, so sa let har edført i dskræ k i ger i de da ske ra

evilkår. Det er

oftest selvi d eldte a itiøse eller ideelle ål, f.eks. krave e til ejerska af jord ved udvidelse af

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

a i alsk produktio , fjer else af % af gød i ge ved ophør af raklæg i gsord i ger e og

højere ud yttelsesgrader for husdyrgød i g er ekse pler på, at de da ske y digheder har haft

e ege i teresse i at få N-kvoter e edsat.

De uke dte fre tid vedr. de se este va dra

epla vedtaget ju i

ed det lå og det

se ere ”det grø e Da arkskort” er et yderligere ekse pel på a gle de øko o iske

ko sekve s ereg i ger af iljølovgiv i g. Ulti ativt ka det edføre ophør af or al

la d rugsdrift på / af al da sk la d rugsjord. Og ko pe satio s etali ger for dette har ikke

været fre lagt udover at have været i ddraget i de atte i

/ og se est de e er

ed vedtagelse af La d rugspakke og fre læggelse af Det lå Da arkskort.

Flere politiske partier var i de på i

/ , at la d æ d ed ro uste jorder skulle etale ud af

gevi ste ved ere kvælstof til la d æ d ed følso

e jorder. Regeri ge luftede ide o , at

de yligt vedtag e ekstraoverførsel fra ko ta te EU arealtilskud Søjle på årligt godt DKK

til La ddistrikter og økologi Søjle ville ku e a ve des til at ko pe sere la d æ d ed

følso

e arealer. Kort sagt at lade la d rugets eg e idler fi a siere la d æ de es ta ved

redu eret kvælstof til følso

e jorder eller populært sagt: Fodre hu de

ed si ege hale.

Sverige og Skå e ør ku e være i spiratio for da sk iljøpolitik. I sa ar ejde elle

y digheder, la d rugsu iversitet og la d rugsorga isatio er har a udviklet et ko ept for

”s art gødsk i g” aseret på vide ska . Her har a ude i dskræ k i ger i ruge es

a ve delse af kvælstof op ået sa

e eller edre iljø ål via la d rugsspe ifikke

æri gsstofa alyser. Miljø ål for kvælstof og fosfor er i Sverige op ået ige e

etodikker, so

ikke har ra t la d rugserhvervet alvorligt. Udled i g og atio al æri gsstof ala e er faktisk

edre e d de da ske.

Politisk har der i Da ark ikke været vilje til at eha dle e et før La d rugspakke i

La d ruget var øko o isk hårdt presset so de e a alyse viser i kap. . . Med

La d rugspakke i dførelse i foråret

får de sa lede kvælstofkvote et løft på .

alt

t kvælstof i

, se Kapitel .

t til i

Der er odstride de te de ser i La d rugspolitikke og Miljøpolitikke . Det er illustreret i

følge de udtræk fra ta el . . i kapitel , hvor ålet i de va dpla , so er vedtaget i ju i

e reduktio til .

t kvælstof af udvask i g til farva de og et krav o la dekvote på ku

to kvælstof. N- ålet ikke lot eli i erer la d rugspakke s ekstra tildeli g på .

to s N e i de ærer e for i dskelse på , % af

-kvælstoftildeli ge . Såfre t dette

ge e føres, så vil de øko o iske ko sekve ser for da sk la d rug være uoverskuelige, hvis der

ikke ko

er e tilsvare de øko o isk ko pe satio for ta af dyrk i gs uligheder. Størrelse

af de e ko pe satio vil kræve e y a alyse.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Vandplaner

1985

Baseline,

= ca. Lige-

vægtsprincip

126.000

632.000

226

Ca. dansk økonomisk

Optimum

VMP I-II

1987 – 2003

VP III

- 2015

Væsentlig

stramning

62.000

362.000

134

(muligvis til 2027)

Vandplan

2016-2021

Yderligere

stramning

44.000

200.000

Udledning pr. år N (t)

til kystvandet

Tilførsel af kvælstof

ton N

N - Tilførsel pr. ha.

69.000

397.400

149

Det ka således ikke lade sig gøre at opfylde såvel he sigt ed La d rugspakke so

Va d iljøpolitik. Fra de sve ske resultater ed uddy i ger af åer i ko i atio

vådo råder og i ivådo råder til arkdræ er der op ået e udvask i g på -

g itrat N/l

ligeso i Da ark. I dhe tet ekspertudtalelse, refereret i kapitel , fastslår, at vil y digheder e

læ gere ed i udvask i g, å der ses på a dre pu ktkilder e d la d ruget.. Heru der

re s i gsa læg og reg va dsoverlø . Mi dre kvælstof til la d ruget, år tildeli g allerede er lav,

vil ikke give lavere udvask i gstal til åer og farva de.

E pu ktkilde til kvælstofudvask i g værd at u dersøge er ure set spildeva d fra re s i gsa læg

åde so overlø ved reg fald og i de daglige drift. Tilsa

e giver disse to forhold o kri g

t udledt kvælstof. E etydelig del af kravet til reduktio i Va dpla

. Sa lede Konklusioner

Økono iske Konsekvenser af Danske Ra

evilkår

e fattet ede for og udførligt eskrevet i kapitler e:

Kap. : Da ske skatter og afgifter og dyrk i gsi dskræ k i ger

Kap . : Kapital og likviditetsta af de da ske ra

evilkårsforhold

Kap. . : De se este års driftsresultater for da ske ge e s its helårs rug

Kap. . : Ra

evilkårsta for de da ske gød i gsrestriktio er efter ase etode ereg et til

Na ola de de.

Kap. . : E opgørelse over fortsat afgrødepote tiale og der ed fortsatte a gle de i dtægter

efter

gru det e udpi t jord.

A alyse kortlægger de da ske ra

evilkår etyd i g for da sk la d rugs i dtje i g i

ede ståe de

væsentlige land rugs edriftstyper

e lig et ed ra

evilkåre e i Skå e,

Nordtyskla d og E gla d ed sa

e lig elige kli atiske forhold so Da ark. Med he vis i g

Bereg i ger foretaget af a d. agro. Bjar e Brø serud og forelagt VFL sa t a dre sagky dige for justeri ger.

Bereg i ger e ka afvige i detalje , e ikke på ko klusio er e. Der er a ge parter, der alle ku e idrage til

dette, e NaturErhvervsstyrelse har ikke villet idrage i disse ereg i ger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

til efterfølge de ereg i ger så ka følge de ko klusio er udledes, idet ko sekve ser e er

forskellige elle de forskellige rugstyper:



eget

Planteavlsejendo

e konventionel – ed et genne snit på

ha jord

Svineejendo

e konventionel –

dyreenheder og

ha jord

Malkekvægejendo

e konventionel –

dyreenheder og

hektar jord

Heltids ejendo

e ed i alt ,

io. ha eller a. % af de danske dyrkede

arealer

io. ha og a. % af husdyrholdet.

Med he sy til ra

evilkåre es etyd i g for skatter og afgifter, dyrk i gsi dskræ k i ger,

dyre iljøforhold er der i dhe tet i for atio er ge e offi ielle statistikker, a ve dt a dre

a alyser og direkte ko takter, l.a. til

ase gårde i regio er/la de ed

o servatio er

over år, so

eskrives i kapitel .

Mht. det fulde over lik over alle skatter, afgifter, dyrk i gsi dskræ k i ger, ko trol-

fora stalt i ger, dyrevelfærdskrav, husdyrgød i gsud ri g i ger

. har der været a ve dt

såvel eksistere de a alyser sa t data fra ase gårde e eskrevet i kap. .

Hvis det er e ødve dighed at få det fulde over lik over de væse tlig ere yrdefulde

evilkår, so da sk la d rug er u derlagt i forhold til de ude la dske la d rugs vilkår, så

der iværksættes e yderligere a alyse. De e a alyse giver dog e ret i g og iveau for, at de

da ske ra

evilkår er så yrdefulde, at det forri ger ko kurre eev e sa

e lig et ed

e lig i gsla de e.

Ta el . . Sa let oversigt

over eregningerne for hver rugstype af ra

danske skatter og afgifter og dyrkningsindskrænkninger.

Alle tal DKK

Plante rug

Slagtesvine rug

pr. rug pr. år

Ta si terval

evilkårsta af

Malkekvæg rug

Ta si terval

Jordskat, pesti ideafgifter,

e ergiafgifter

Ta el .

. .

DKK

Ta relateret til iljøkrav vedr.

dyree heder ta el .

Ta relateret til dyrk i gskrav ha

se ta el .

iddeltal

kr pr. ha

Opgøres ikke. Er

eget få dyree h.

pr. DE

– .

Skø et .

nedsat fra 95.5

I alle aggregerede tal ed etydelig i tervalspred i g er der afru det til ær este hele

af e større præ isio sgrad e d i tervaller e i forveje udstikker.

Der er i alt ,

io. ha so får EU tilskud og so tæller ed i har o iarealer. Me det vurderes, at der er per a e t græs

i l. § arealer og iljøfølso

e arealer på i alt s å

ha, der l.a. a ve des af kvægholdere til afgræs i g og slet græs for

især u gkreaturer. Det edreg es ikke.

alyse har valgt e tilga g til, at l.a. økologisk dyrkede og a dre særlige afgrøder arealer ikke edreg es i det totale areal. Så

i stedet for ,

io. ha. so er det fulde dyrkede areal a ve des ,

io. ha.

for ikke at give i dtryk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

I alt ta ved danske

evilkår for alle drift

kategorier

Fradrag/ tillæg af ra

evilkår

fra det dyreste

e lig i gsla d

I ALT ta i forhold til dyreste

enligningsland

DKK

Middeltal

DKK - .

Tyskla d

Middeltal

DKK

Tyskla d -

Paus hal o s

Middeltal

DKK –

Tyskla d

Middeltal

DKK

Middeltal

Årligt gnst. kapital- og likviditetsta for land ruget på lang sigt

Bo- og ava eskat pr. år pr. rug DKK

Bo- og ava eskat pr. år

e lig et ed dyreste

e lig i gsla d

års gnst. ejertid se .

pr. år

DKK

DKK .

overpris på jord

gru det ejerkrav - kapitaliseret

ed % ,

–

/ha

Årligt kapital- og likviditetsta

Årligt kapital- og likviditetsta i

forhold til

dyreste sa e lig.la d

Kap. . : SAMLET OPGØRELSE: Ra

evilkårsta sa t kapital- og likviditetsta :

uden ta vedr. gødningsreguleringer, so

eregnes i kap.

I ALT ta ved da ske

e eti gelser ude

–

reguleri g for dyreste

Middeltal

e lig i gsla d

DKK

Middeltal

–

Middeltal

–

Middeltal

–

Middeltal

I ALT ta i forhold til dyrest

enligningsland

I alt for alle rug

I alt for hele Dan ark

opskaleret ed ,

DKK

ia.

Middeltal

–

Middeltal

DKK ,

ia.

DKK ,

ia.

DKK ,

ia.

Kap. . : Opgørelse over forskelle til sa

enligningslandene eregnet ud fra ase gårde

grundet gødningsreguleringerne før indførelse af Land rugspakkerne.

eller et udtryk for værdien af Land rugspakkerne indført

evilkårsforskel pr. rug

lettere afru dede

Middeltal pr. rug afru det

I alt for alle rug

I alt hele Dan ark opskaleret ,

DKK

–

ia.

I alle aggregerede tal ed etydelige i tervaller er der afru det til ær este hele

større præ isio sgrad e d i tervaller e i forveje udstikker.

Faktore , er e ala e i elle at ge e s its ruge e her % af arealer e

for ikke at give i dtryk af e

% af husdyr.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kap. . : En opgørelse over fortsat afgrødepotentiale og der ed fortsatte anglende

indtægter efter

grundet en udpint jord. udregnes på forenkling af hovedafgrøder

Up side uligheder pr. rug

lettere afrundede

Middeltal pr. rug afrundet

I alt for hele Dan ark

DKK

–

ia.

Kap. . .: Opgørelse over land rugets resultater fra Driftsstatistikkerne i DST de seneste

år. Manglende indtægter grundet danske ra

evilkår de seneste år - in l.

ta sopgørelserne fra gødningsrestriktionerne kap. . .

a gle de i dtægter

–

so helt eller

delvist a gler i fi a sieri ge

I ALT Resultater for de se este

år Reg ska sstatistikker e

- .Ta el .

I ALT

DKK

io.

DKK io

I ALT

over

år

DKK , – ,

Middeltal ,

– .

io.

Middeltal

io.

– ,

io.

Middeltal

io.

– ,

io.

Middeltal

+ ,

io.

- ,

io.

- ,

io.

Konklusion vedr. planteavl:

Fra kap. er, at der et årligt iddelta for e ge e s itlig pla teavlseje do i Da ark på a.

DKK

før

og DKK

efter L-pakker e + ge e ført i

. Sa

e lig et ed det dyreste sa

e lig i gsla d, Nordtyskla d, er ta et DKK

i dre.

Når der yderligere ko

er udlig i g af EU tilskud gru det aftale

ed de ye østla de, så vil der

skø et ko

e e gradvis udlig i g i dtil

ed et ta for da ske la d rug på DKK

pr.

edføre de i dtægtsta på over DKK

ia./år og et yderligere pres på jordpris på åske

DKK .

/ha.

Med va dpla er e so

eskrevet i kap. , vedtaget i ju i

, gælde de for

- – og

fre efter er der etydelige risi i for, at forve tede udled i ger til i dre fjorde skal ed ri ges og

det ka for alle rug give alvorlige dyrk i gsi dskræ k i ger. O fa get vil kræve ye a alyser,

e ta et er flere ia. årligt so skal eller ør ko pe seres for ikke at edføre stri evise af

ko kurser og store ta for fi a sieri gsi stitutter.

a gle de i dtje i g de se este

år vurderes sa let til DKK

io. pr. rug

Der reg es ikke ed ta af de årlige kapital- og likviditetsta , e dette er uligvis ikke e rigtig a tagelse, da disse

er ta , ua set at de ikke er årlige.

Der er ikke edreg et forre t i g af ege kapitale i disse tal. Ua set at e ege kapital er ødve dig for at ku e

drive et la d rug og tiltrække fi a sieri g.

Nedsættelse af EU tilskud ra

er ikke alle arealer lige, e er et ge e s itstal. Kvæg rug liver i dst ra t.

Det hæ ger sa

ed e række afko li ger af tilskud. Forklares i kap. i a alyse .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Konklusion vedr. Svine rug:

I e sa

e lig i g ed de vigtigste ko kurre t, Tyskla d, skø es det, at Tyskla d ale e i

relatio til svi eproduktio ved sa

e rugsstørrelse vil have ko parative fordele på DKK

. De da ske ra

evilkårsta er DKK

DKK

eller efter

La d rugspakke + på DKK

. Pau hal o s og driftsvilkår giver tysk la d rug e

ko kurre efordel på DKK pr. slagtesvi eller DKK

yderligere.

Dette å på læ gere sigt edføre a gle de ge i vesteri ger i l.a. stalda læg og således

la gso t for de

i dst effektive del af da ske svi eprodu e ter edføre ophør og flyt i g af

produktio til Tyskla d . Sa

e holdt ed da ske lø i gs iveauer vurderes dette at udgøre

e alvorlig trussel for da sk slagtesvi sproduktio og opar ejd i g.

Det u dersøges i e se ere rapport o Da ark stadigvæk er ko kurre edygtig i produktio af

s ågrise – so

liver eksporteret til Tyskla d. E eksport so er stærkt stige de.

Da sk svi ekød har et godt ra d, god slagteri a age e t og tek ologi og god slagtekvalitet,

e o det på sigt ka udlig e ero kost i ger e gru det ra

evilkåre e ved at produ ere i

Da ark er tvivlso t. Det å forve tes, at tilførsler e til da ske slagterier vil fortsætte

edga ge i de ko

e de år, pga. eta leri g i Tyskla d er ere fordelagtigt.

Hertil ko

e udfordri ger e ed at få såvel kort- so la gsigtet fi a sieri g, år jordpriser e er

faldet jv f. ove for eskrevet u der pla te rug.

a gle de i dtje i g de se este

år vurderes sa let til DKK

Konklusion vedr. Malkekvægs rug:

Mælkeproduktio er det o råde, der øko o isk pr. la d rug ed de relativt i dste

evilkårsta . Ta e e i

og før La d rugspakke er på DKK

DKK

og efter la d rugspakke + på DKK

. I sa

e lig i gs ed dyreste

e lig i gsla d skal der fratrækkes DKK -

. Med e produktio på a slået

ælk og a.

alkekvæg = ,

io. l ælk, E

erpris for at produ ere ælk i Da

på DKK , pr. l ælk og før

på DKK , pr. l.

kg.

ark i

Mælkeproduktio har i e fri ælkekvoteøko o i e vis fre tid i Da ark. Me presset af l.a.

Irla d, hvor produktio er væse tlig illigere. Mælk er e vare, so på la g sigt vil live

produ eret, hvor de er illigst og arkedsført af de , der er edst til ra di g og arkedsføri g.

Arla har ikke været i sta d til at etale højere ælkepriser e d f.eks. Ca pi a i Holla d, trods god

a age e t, produktio stek ologi, stordrift og stærke ra ds. Me salget af ælk og

ælkeprodukter e i ter atio ale ko kurre er, og produktio so kost i ger e i N) er

etydeligt lavere og vil altid presse i ter atio ale eksport priser ud af Europa.

Et forhold, so

L&F også se est i

aj har

eldt ud, at de dårligste / af svi eavler e

å sta dse produktio e .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

a gle de i dtje i g de se este

år vurderes sa let til DKK ,

io.

. Sa

enfatning og ko

ende udfordringer.

Af læri ger fra a alysear ejdet ed forskelle i ra

evilkår elle

a ola de e og Da ark ka

fre hæves, at EU direktiver e og selvi d eldte EU krav har elastet Da sk la d rugs i dtje i g

la gt ere e d Na ola de e ude tydelige relative for edri ger på iljøet sa

e lig et ed

Na ola de e.

I spiratio til at æ dre på da sk la d rugs forri gede ko kurre eev e ka he tes i de skå ske

”s arte gødsk i g” og overvåg i g af i put-output ge e Næri gsstof ala er på gård iveau

so det også praktiseres i Tyskla d. Der ør være etydelige i spiratio er til ge e ga g og

lettelse af afgifter, skatter, dyrk i gs- og husdyrregulativer il forhold i a ola de sa t i ye

tek ikker a ve dt i Sverige til at redu ere udvask i g fra arker og å-syste er.

Især yt sy på etoder til at redu ere udvask i g af kvælstof vil ku e i spirere i

i ple e teri ge af e Va d iljøpla ude de pla lagte voldso

e krav til reduktio af

kvælstof til la d ruget.

Der er desværre yderligere store ko

e de udfordri ger for la d ruget, der uligvis ka have

lig e de store øko o iske ko sekve ser so de e a alyse har oplistet i kap. og .

Udfor i ge af EU kli adirektiver for redu eret CO udled i g ed opgivet % sa t krav til

redu eret a

o iak, NH udslip på %. Begge o råder peger på store illiardta for

la d ruget og størst for de foreslåede i itiativer for CO . Hvorda skal det hå dteres øko o isk

og produktio s æssigt? Det ka etyde, at EU å opgive det opri delige for ål, at være

selvforsy e de ed fødevarer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kapitel 4: Beregninger af landbrugserhvervets rammevilkår vedr. skatter, afgif-

ter, dyrkningsindskrænkninger samt kapitaldræn fra landbrugserhvervet.

(Uden rammevilkårstab fra kvælstofreduktionerne, som beregnes i kap. 5)

4.1. Metode for beregning af den økonomiske effekt af de danske skatter, afgifter og dyrknings-

indskrænkninger.

Undersøgelsens metode er, hvad de danske rammevilkår har af betydning for dansk landbrugs indtjening

i nedenstående

3 væsentlige landbrugsbedriftstyper

sammenlignet med rammevilkårene i Skåne,

Nordtyskland og England med sammenlignelige klimatiske forhold som Danmark. Med henvisning til

efterfølgende beregninger så kan følgende konklusioner udledes, idet konsekvenserne er meget forskel-

lige mellem de forskellige brugstyper:



2688 Planteavlsejendomme (konventionel) – med et gennemsnit på 243 ha jord

2669 Svineejendomme (konventionel) – 332 dyreenheder og 169 ha jord

2987 Malkekvægejendomme (konventionel) – 292 dyreenheder og 150 hektar jord

= 8344 Heltids ejendomme med i alt 1,552 mio. ha eller ca. 65 % af de danske dyrkede

arealer

(2,4 mio. ha

) og ca. 80 % af husdyrholdet.

Med hensyn til rammevilkårenes betydning for skatter og afgifter, dyrkningsindskrænkninger, dyremil-

jøforhold er der indhentet informationer gennem officielle statistikker, anvendt andre analyser og direk-

te kontakter, bl.a. til case gårdene, som beskrives i kapitel 5.

Mht. det fulde overblik over alle skatter, afgifter, dyrkningsindskrænkninger, kontrolforanstaltninger,

dyrevelfærdskrav, husdyrgødningsudbringninger mm. har der været anvendt såvel eksisterende analyser

samt data fra case gårdene beskrevet i kap. 5. Hvis det er en nødvendighed at få det fulde overblik over

de væsentlig mere byrdefulde rammevilkår, som dansk landbrug er underlagt, så må der iværksættes en

yderligere analyse. Denne analyse giver dog en retning og niveau for, at de danske rammevilkår er så

byrdefulde, at det forringer konkurrenceevnen sammenlignet med sammenligningslandene.

4.2. Konklusioner over beregningerne omkring de økonomiske effekter af danske skatter og afgif-

ter og dyrkningsindskrænkninger – uden tabsberegninger fra kvælstofreduktionerne, se Kap. 5

Der er i alt ,

mio. ha som får EU tilskud og som tæller med i harmoniarealer. Men det vurderes, at der er permanent

græs incl § arealer og miljøfølsomme arealer på ialt små

ha, der bl.a. anvendes af kvægholdere til afgræsning og

slet græs for især ungkreaturer. Det medregnes ikke.

nalysen har valgt en tilgang til, at bl.a. økologisk dyrkede og andre særlige afgrøder arealer ikke medregnes i det totale

areal. Så i stedet for ,

mio. ha. som er det fulde dyrkede areal anvendes , mio. ha.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . Sa let oversigt

over beregningerne for hver brugstype af de økonomiske

effekter af danske skatter og afgifter og dyrkningsindskrænkninger.

Alle tal DKK

Plante rug

Slagtesvine rug Malkekvæg rug

pr. rug pr. år

Jordskat, pesti ideafgifter, e er-

giafgifter

Ta el . - og . .

Ta relateret til iljøkrav vedr.

dyree heder ta el .

Ta relateret til dyrk i gskrav ha

iddeltal

kr pr. ha

se ta el .

I alt tab ved danske rammevil-

kår for alle drift kategorier

Fradrag/ tillæg af rammevilkår

fra det dyreste sammenlignings-

land

I ALT ta i forhold til dyreste

enligningsland

Ta si terval

DKK

Ta si terval

Opgøres ikke. Er

meget få dyreenh.

54.791

379.000-423.000

Middeltal

401.000

DKK - 80.000

(Tyskland)

299.000 -343.000

Middeltal

321.000

190.000-341.000

107.653

483.000-754.000

Middeltal

618.000

DKK

+234.000

(Tyskland -)

Pauschalmoms

291 - 318 pr. DE

+ .

– .

Skønnet 60.000

(nedsat fra 95.500)

280.000-310.000

Middeltal

295.000

DKK – 129.000

(Tyskland)

151.000-181.000

Middeltal

166.000

DKK

717.000-988.000

Middeltal

852.000

Årligt gnst. kapital- og likviditetsta for land ruget på lang sigt

Bo- og avanceskat pr. år pr. brug DKK

Bo- og avanceskat pr. år sammenlig-

DKK

net med dyreste sammenligningsland

142.447

82.157

96.210

års gnst. ejertid se .

51.552

26.263

24.750-36.750 pr. år

–

Middeltal

–

Middeltal

49.578

27.885-41.405

Middeltal

77.000 – 90.000

Middeltal 84.000

DKK 25.000 overpris på jord

grundet ejerkrav - kapitaliseret

med 2% , 165 – 245/ha

Årligt kapital- og likviditetsta

DKK

40.095-59.535

Middeltal

Årligt kapital- og likviditetsta i

forhold til

dyreste sa e lig.la d

SAMLET OPGØRELSE fra kap. : Ra

evilkårsta sa t kapital- og likviditetsta :

uden ta vedr. gødningsreguleringer, so

eregnes i kap.

I ALT ta ved da ske ra

e e-

–

ti gelser ude reguleri g for

Middeltal

dyreste sa

e lig i gsla d

DKK

I ALT ta i forhold til dyrest

e lig i gsla d

DKK

Middeltal

DKK

–

Middeltal

evilkårsforskel

lettere afru dede

Opgørelse over forskelle til sa

enligningslandene eregnet ud fra ase gårde grundet

gødningsreguleringerne kap. .

pr.

rug

DKK

–

Middeltal pr. rug afru det

) alle aggregerede tal med betydelig intervalspredning er der afrundet til nærmeste hele

for ikke at give

indtryk af en større præcisionsgrad end intervallerne i forvejen udstikker.

) alle aggregerede tal med betydelige intervaller er der afrundet til nærmeste hele

for ikke at give indtryk

af en større præcisionsgrad end intervallerne i forvejen udstikker.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Resultater fra Reg ska sstati-

- .Ta el .

stikker e

Opgørelse over de sa lede ta grundet ra

evilkår

– in l. ta sopgørelserne fra gødningsrestriktionerne

DKK

+ ,

io.

I ALT

a gle de i dtægter

–

so helt eller del-

vist a gler i fi a sieri ge

Pr. rug

DKK

io.

9,60 –11.40 mio.

Middeltal

10,.5 mio.

- ,

io.

9,88– 14,67 mio.

Middeltal

12,3 mio.

- ,

io.

7,18 – 8,33 mio.

Middeltal

7,8 mio

Ta el . : Oversigt over ra

evilkårs elastninger. Jordskatter, pesti ide- og energiafgifter,

dyre iljøforhold, dyrkningsrestriktioner og kapital- og likviditetsta

Typisk planteavlsejendo ,

Nord-

Enhed Dan ark

Sverige

England

tyskland

Jordskat, pesti ideafgifter, e ergiafgif-

DKK

ter

. Ta el . - og . .

Ta relateret til dyrk i gskrav vedr. ha

154.791

=DKK

se ta el .

DKK pr

379.000-423.000

Middeltal 401.000

I alt alle drift kategorier bortset fra tab

rug

på gødningsrestriktioner

DKK pr

299.000 – 343.000

Fratræk-

Middeltal

I ALT i dste erta i forhold til sa - rug

kes

321.000

e lig i gsla de e Tyskla d

Middeltal 637

/ ha

Ta el . : Oversigt over ra

evilkårs elastninger. Jordskatter, pesti ide- og energiafgifter,

dyre iljøforhold, dyrkningsrestriktioner og kapitaldræn

Typisk

dyrket

Nord-

Enhed Dan ark /ha

Sverige

England

alene en ha- eregning

tyskland

Jordskat, pesti ideafgifter, e ergiafgif-

ter

. Ta el . - og . .

Ta relateret til dyrk i gskrav vedr. ha

se ta el .

I alt alle drift kategorier bortset fra tab

på gødningsrestriktioner

I ALT i dste erta i forhold til sa -

e lig i gsla de e

DKK

DKK pr.

Middeltal 637/ha

Fratrækkes

1508-1613

Middeltal 1560

1200 - 1305

Middeltal 1250

Der er ikke medregnet forrentning af egenkapitalen i disse tal. Uanset at en egenkapital er nødvendig for at

kunne drive et landbrug og tiltrække finansiering.

Der regnes ikke med tab af de årlige kapital- og likviditetstab, men dette er muligvis ikke en rigtig antagelse, da

disse er tab, uanset at de ikke er årlige.

I alle aggregerede tal med betydelige intervaller er der afrundet til nærmeste hele 000 for ikke at give

indtryk af en større præcisionsgrad end intervallerne i forvejen udstikker.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . : Oversigt over ra

evilkårs elastninger. Jordskatter, pesti ide- og energiafgifter,

dyrkningsrestriktioner, dyre iljøforhold og kapitaldræn

Typisk Svine rug,

Nord-

Enhed Dan ark

Sverige

England

ha og

tyskland

I alt Jordskat, pesti ideafgifter, e ergi-

DKK

afgifter

. Ta el . - og . .

Ta relateret til iljøkrav vedr.

DKK

dyree heder ta el .

svi

190.000-341.000

Middeltal 637 pr. ha.

O kost i ger relateret til dyrk i gs-

krav vedr. ha se ta el .

=DKK

Pauschal moms for svin 37 kr. / slagtesvin

(39 slagtesvin pr. DE)

107.653

DKK pr.

I alt alle drift kategorier bortset fra tab

rug

på gødningsrestriktioner

I ALT i dste erta i forhold til sa - Pr. rug

e lig i gsla de e

483.000-754.000

Middeltal 618.000

717.000 – 988.000

Middeltal 855.000

Pus hal o s

Lav svi-

eprod.

TILLbGGES

Ta el . . Oversigt over ra

evilkårs elastninger, jordskatter, pesti ide- og energiafgifter,

dyrkningsrestriktioner, dyre iljøforhold og kapitaldræn.

Typisk

Malkekvæg rug,

Nord-

Enhed Dan ark

Sverige

England

ha og

tyskland

I alt Jordskat, pesti ideafgifter, e ergiaf- DKK

gifter

. Ta el . - og . .

Ta relateret til iljøkrav vedr.

dyre-

DKK

e heder ta el .

O kost i ger relateret til dyrk i gskrav

vedr. ha se ta el .

DKK

pr. ha.

=DKK

Sæ kes til

gru det særlige areala -

ve delse for kvæg rug

I alt alle drift kategorier

I alt tab vedr. danske rammebetingelser i

forhold til sammenligningslandene.

DKK pr

brug

DKK pr

brug

–

fratrækkes

Uke dt

291 - 318 pr. DE

Skønnet 60.000

280.000-310.000

Middeltal 295.000

Middeltal

166.000

4.3. Beregningerne omkring de økonomiske effekter af danske skatter og afgifter og dyrknings-

indskrænkninger

Følgende del af rapporten beskæftiger sig med forskelle i dansk landbrugs rammevilkår i forhold

til de udvalgte regioner som følge af skatter, afgifter og administrative reguleringer i Danmark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

I alt Eldistri utio so kost i ger, skat på

DKK pr

rug

e ergi, el, CO, total Ta el . -

Ta el . : Oversigt over ra

evilkårs elastninger, jordskatter, pesti ide- og energiafgifter,

dyrkningsrestriktioner, dyre iljøforhold og kapitaldræn for et typisk konventionelt planteavls-

rug

Nord-

Enhed Dan ark

Sverige

England

Planteavls rug,

ha.

tyskland

- .

Uke dt

fratrækkes

DKK pr

Jordskat

pr. ha.

rug

DKK pr

–9 .

Pesti ideafgift DKK

pr. ha

rug

Udreg et ale e for pla teavl DKK

I alt produktio sorie terede skatter, DKK pr

afgifter og eldistri utio sge yrer

rug

Middelværdi 637

/ ha

O kost i ger relateret til dyrk i gskrav =DKK pr

154.791

vedr. ha ta el .

rug

I alt alle drift kategorier

I alt tab vedr. danske rammebetingelser i

forhold til sammenligningslandene.

DKK pr

brug

DKK pr

brug

379.000-423.000

Middeltal 401.000

299.000 – 343.000

Middeltal 321.000

I alt Eldistri utio so kost i ger, skat på

DKK pr

rug

e ergi, el, CO, total Ta el . -

Ta el . : Oversigt over ra

evilkårs elastninger, jordskatter, pesti ide- og energiafgifter,

dyrkningsrestriktioner, dyre iljøforhold og kapitaldræn for et typisk konventionelt svine rug

Slagtesvine rug

Nord-

Enhed Dan ark

Sverige

England

ha,

tyskland

DKK pr

rug

DKK pr

rug

Uke dt

Jordskat

pr. ha.

Forfor afgift vedr. slagtesvi

Pesti ideafgift DKK

pr..ha for

svi e rug esti eret til DKK

I alt produktio sorie terede skatter,

afgifter og eldistri utio sge yrer

Ta relateret til iljøkrav vedr.

dyre-

e heder ta el .

O kost i ger relateret til dyrk i gskrav

vedr. ha ta el .

Pauschal moms for svin 37 kr. / slagtesvin

DKK pr

rug

DKK pr

rug

DKK pr

190.000-341.000

rug

Middeltal 637 pr. ha.

=DKK

107.653

DKK pr

brug

55.

svi

Tal beregnet estimeret ud fra Regnskabsstatistikken

af cand. oecon Bjarne Brønserud fremover mærket

Det har været vanskeligt at få et økonomisk overblik over de betydelige energi-særordninger vedr. især solenergi, som tysk

landbrug har haft. Men ordningerne med

årig fastpris på el ophørte i

– og der er anslået / – ¼ af alle tyske brug,

som har fået fordel af dette. Da det er år siden ordningerne ophørte medregnes der ingen indtægter fra dette i nogen af

brugstyperne.

Særlige forhold vedr. tyske energitilskud er beskrevet tidligere i en fodnote. Disse medregnes ikke..

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

(senest oplyst 39 slagtesvin pr. DE )

I alt alle drift kategorier

I alt tab vedr. danske rammebetingelser i

forhold til sammenligningslandene.

DKK pr

brug

DKK pr

brug

483.000-754.000

Middeltal 618.000

717.000 – 988.000

Middeltal 852.000

Ta el . : Oversigt over ra

evilkårs elastninger, jordskatter, pesti ide- og energiafgifter,

dyrkningsrestriktioner, dyre iljøforhold og kapitaldræn for et typisk konventionelt alke-

kvæg rug

Malkekvægs rug

Nord-

Enhed Dan ark

Sverige England

ha,

tyskland

I alt Eldistri utio so kost i ger, skat på e ergi,

DKK pr

el, CO, total Ta el . -

Jordskat

pr. ha.

Uke dt

Pesti ideafgift DKK

pr. ha

lavere for kvæg rug gru det græs, DKK DKK

rug

I alt Produktio sorie terede skatter, afgif- DKK

ter og eldistri utio sge yrer

rug

Ta relateret til iljøkrav vedr.

dyre- DKK

e heder ta el .

rug

O kost i ger relateret til dyrk i gskrav

vedr. ha se ta el .

DKK

pr. ha. =DKK

Sæ kes til

gru det særlige areala ve - rug

delse for kvæg rug.

DKK pr

rug

– 59.

–

291 - 318

Uke dt

Skønnet 60.000

280.000-310.000

Middeltal 295.000

151.000 – 181.000

middeltal 166.000

I alt alle drift kategorier

brug

I alt tab vedr. danske rammebetingelser i

DKK pr

brug

forhold til sammenligningslandene.

DKK pr.

Ta el . . Oversigt over skatter, afgifter og el-ge yrer so

dvs. planteavlsdelen alene

Enhed

I alt El distri utio so kost i ger, skat på e er-

DKK

gi, el, CO, total Ta el . - og .

en ha- etragtning

Nord-

Sverige

tyskland

England

Uke dt

Dan ark /ha

g st. eller

for pla te rug

Middeltal 637

DKK pr

Jordskat,

Pesti ideafgift, DKK

pr. ha. DKK pr

Varierer efter rug DKK

I alt produktio sorie terede skatter, afgif- DKK pr

ter og eldistri utio sge yrer

Ta relateret til dyrk i gskrav vedr. ha se DKK pr.

ta el .

I alt alle drift kategorier bortset fra tab på

DKK pr

gødningsrestriktioner

I alt tab vedr. danske rammebetingelser i

DKK pr

brug

forhold til sammenligningslandene.

1508-1613

1190 – 1295

fratrækkes

Middelværdi 1245

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Den årlige meromkostning på DKK 1300 til DKK 2200 i forhold til Nordtyskland sammenholdt med det

årlige EU ha tilskud behandlet i næste afsnit 4.4 betyder for danske landmænd, at en overvejende del af EU

tilskuddet anvendes til afgifter og skatter og ikke til indtægtstilskud modsat praksis for landmændene i nabo-

landene og hensigten med landbrugstilskud generelt for at gøre EU selvforsynende.

Med det i punkt 4.4. omtalte fald i EU´s tilskud frem til 2020 på ca. DKK 900/ha grundet udligning med de

nye EU lande i øst vil denne danske afgifts- og skattepraksis ramme de danske landmænd hårdt. Og fasthol-

des UK udmeldelse af EU, så må det forventes, at EU´s landbrugsstøtte også vil blive til debat.

4.4. EU´s nationale landbrugstilskud

JEJ skriver igennem

EU landbrugstilskud indgår ikke i oversigterne over landbrugets rammevilkår, idet fastsættelsen af de

enkelte landes EU tilskud oprindeligt er blevet fastsat på basis af de strukturer og dyrkningsforskellig-

heder, som de enkelte landes landbrug udgjorde. Alle lande er tilstræbt behandlet efter ens regler, men

det er forskelligt, hvordan EU tilskuddene når frem til det enkelte landbrug, og der er regionale forskel-

le. F.eks. får Nordsverige højere relativt arealstøtte end Skåne for at kompensere for dårligere land-

brugsvilkår og for at opretholde regional beskæftigelse. Der er også betydelige forskelle i forskellige

tilskud og måder at opgøre arealer, veje, tilskud til grønlægning osv.

Senest er der også aftalt udligninger imellem de nye øst-medlemslande i EU og ”de gamle lande” samt

en generel nedsættelse af landbrugsbudgettet i EU med 10 %. Samlet betyder dette i 2020, at dansk

landbrug mister ca. DKK 900 kr. pr. ha – gradueret over en periode indtil 2020. Samme tab vil være i

de andre lande i analysen, dog lidt mindre i Skåne grundet en substitutionsordning med Nordsverige

Undersøgelsen har sammenlignet det direkte tilskud til en række at de landbrug, der indgår i undersøgel-

sen, og følgende viser, at ovenstående har medført ca. samme tilskud alene regnet på arealer. Alle tal er

for 2015.



Danmark: DKK 2000-2600 pr. ha. Alt efter tidligere kvæghold og græs på bedrift.

Mechlenburg: DKK 2123 pr. ha.

Slesvig – Holsten: DKK 2163 pr. ha.

Sverige: DKK 1840 pr ha i Skåne, længere nordpå DKK 2400 pr ha og i Norrland endnu mere til

kvægbrug

England: DKK 1700 – 2800 pr ha.

Som forventeligt mindre forskelle, men forskellene skal efter EU´s beskrivelser ikke være anderledes,

end at de enkelte lande kan lave forskelligheder, der forfordeler nogle arealer frem for andre. Det er

tilfældet i Skåne.

Af ovennævnte årsager vil EU tilskud ikke indgå i vurderingerne af de forskellige rammevilkår, idet EU

tilskud bør være rammevilkårsneutrale.

•

EU har som ovennævnt diskuteret vedtaget at omfordele landbrugsstøtten, som vil medføre tab

for dansk landbrug og tilsvarende større tilskud for landmænd i Øst- og Centraleuropa – der i

Kilder: Driftsanalyse fra Patriotisk Selskab, L&F Nabotjek 2014, Oplysninger fra Case gårde og interviews

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

•

dag får mindre tilskud, på grund af at disse bedrifter ikke har været udsat for store prisfald, som

følge af omlægning af EU´s landbrugspolitik væk fra prisgarantier. Det er kampen om fordelin-

gen i fremtiden af EU’s årlige landbrugsstøtte på DKK 267 mia. i 2020.

De danske landmænd modtog i 2014 – på linje med andre af de gamle EU lande - i gennemsnit

357 € i støtte pr. hektar, mens gennemsnittet af landmænd i EU-28 modtager 244 € pr. ha.

Den tidl. landbrugskommissær - støttet af en lang række medlemslande - vil udjævne støtten til

”flat-rate”, så alle landmænd i EU modtager omkring 254 euro pr. hektar. Et tab på €103 pr. ha

eller ca. DKK 767 pr. ha.. Måske retfærdigt nok, men økonomisk en bet for dansk landbrug.

Dog uretfærdigt, fordi det rammer lande med en relativ stor mælkeproduktion, Danmark, Hol-

land og Irland.

En sådan fuldstændig udligning vil koste danske landmænd omkring DKK 2,0 mia. om året.

= et kapitaliseret værditab ved realrente 3 % = DKK 67 mia. som forsvinder fra landbrugets i

forvejen sparsomme egenkapital. Størst tab for malkekvægsbedrifterne.

For at få del i EU’s betydelige landdistriktsmidler (søjle 2) skal der i landenes ’programmer’ være en

national medfinansiering på ca. 50 %. Efter den nye CAP-reform i 2014 kan landene selv vælge om

finansieringen skal foregå via statsbudgettet (skattefinansieret) eller via træk i den direkte støtte til be-

drifterne. På denne måde er der mulighed for at foretage et træk på op til 15 %, og Danmark er eneste

land, som bruger muligheden for maksimalt træk på 15 %. I Danmark har staten bestemt, at der skal

trækkes 7 % eller hvad der svarer til DKK 2.1 mia. over en femårig periode fra landbrugets tilskud. En

række lande har valgt at lade staten betale medfinansieringen uden at foretage træk i bedrifternes direkte

støtte. Derved vil der over de næste år også via dette ske en konkurrenceforvridende udvikling til skade

for dansk landbrug. Som udgangspunkt bidrager landdistriktsprogrammet i Danmark til en ekstensive-

ring af landbruget i stedet for at de DKK 2.1 mia. kunne have medvirket til at udvikle de enkelte bedrif-

ter.

CAP-reformen indebærer et nyt element, hvor 30 % af bedrifternes direkte støtte er gjort betinget af

opfyldelse af ’grønne krav’ (’greening’). Denne andel er fælles i alle EU lande, men kravene er forskel-

lige fra land til land. Der er tre krav som skal opfyldes: 1) mindst 3 forskellige kategorier af afgrøder pr.

bedrift over 30 hektar (ens for alle lande), 2) opretholdelse af de permanente græsarealer (ens for alle

lande) og 3) mindst 5 % miljøfokusområde (MFO) på bedriften (her er der store forskelle imellem lan-

dene). I Danmark er det besluttet, at efterafgrøderne skal være den primære mulighed for at opfylde

kravet, idet der sker en omregning (1 hektar efterafgrøde = 0,3 hektar MFO). Herved hæves efterafgrø-

dekravet reelt til mindst 17 % af omdriftsarealet også på plantebedrifterne. De husdyrbedrifter, hvor der

indgår individuelle efterafgrøder i en husdyrgodkendelse, skal lægge disse krav oven i MFO kravet,

hvorved kravet reelt kan øges til f.eks. 30 – 40 %. I modsætning til Danmark har Tyskland tilladt, at

levende hegn og mindre remisser kan indgå fuldgyldigt som et MFO – areal. Alene denne forskel inde-

bærer en betydelig ekstra økonomisk belastning af dansk landbrug i forhold til det tyske landbrug.

I forhold til nabolandenes tildeling af gødning til de undersøgte afgrøder, kan det i kap. 5 anslås, at der i

Danmark igennem en lang årrække (formentlig helt fra 1997 og i hvert fald til 2016) har været under-

gødsket så jordens kapacitet kun har kunnet udnyttes 70-90 %. Dette forhold fremgår ingen steder i dan-

ske forsøg eller faglige tidsskrifter fra SEGES, Århus Universitet og Københavns Universitet, som med

de ydede forskningsbevillinger har valgt at fokusere på de danske reguleringer. Potentialet i dansk plan-

teproduktion er formentlig større end i Skåne og i Nordtyskland, begrundet i klima, jordbund, husdyr-

gødning, og den store andel af kystnært landbrug i Danmark.

4.5. Oversigt over Skatter og afgifter, beskatningsprocenter mm.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Nedenstående tabel giver en oversigt over de betydelige forskelligheder i skatter, afgifter og geby-

rer mellem de forskellige sammenligningslande. Ikke alle oplysninger har det været muligt at få fra

alle regionerne, men det skønnes, at der ikke er udeladt nogen væsentlige forhold vedr. de regioner,

der sammenlignes med. Ud af mange datakilder har Nabocheck” udført i 2014 af Landbrug og Fø-

devarer været en god kilde.

Den økonomiske konsekvens for hver af de 3 forskellige brugstyper er indregnede i skemaer 4.1 –

4.9, der beregner de økonomiske virkninger.

Tabel 4.13: Oversigt

over skatter, afgifter mm

Jordskatter, total

Jordskatter, pr. ha.

Pesticideafgifter,

total

og estimeret i tabel 4.21, 23-25

Pesticidafgifter

pr.

ha.

Varierer mellem brug 164-409

Afgifter på energi, CO2, total

Energiafgift pr. liter diesel

Afgifter på diesel, NOX

Diesel til aski er ude afgift

Elafgift ekskl. PSO kWh

PSO pr. kWh

Implicit distributionsafgift til

Energinet pr. kWh

El til produktio

Vandafgift, pr. m

Vægtafgifter, total

Boafgift (arv) og avanceskat,

Enhed

Mio

DKK

Mio

DKK

Mio

DKK

Danmark

865

314- 367,3

Tyskland

ukendt

Sverige

28/kg

virksomt

stof

120

England

New Zea-

land

660 - 800

328-398

274

2,7

15 16

0,5

0,88

0,22

0,35

DKK/ l

DKK

Mio

DKK

Mio

, pr.liter

1,5

0,15

0,52

0,29

0,7

0,23

0,26

DKK/K t

0 men 6,25

105

pr. K t

Danmarks statistik,

, Kode: LBF .

Total/ Ejendomsbeskattede ha . Uden permanent græs. Se vedlagt arealberegning under kap. .

Tallet varierer med kildeopgivelse. ”Opstillinger af typebedrifter med udgangspunkt i regnskabsstatistikken

fra Danmarks Statistik” giver tal omkring

med ulogiske fordelinger og totaltal fra .

bedrifter

opgør et tal på DKK

pr. ha. (er vælges at bruge statens indtægter som udgangspunkt med med variabilitet

Total/ Pesticidbenyttende ha . Se vedlagt arealberegning.

Fodnote mangler

Case Gut Dennin og Charlottenlund Gods, TVR / /

Der er refusion for landbruget i momsbetalingerne, så denne afgift er ”gratis” for landbruget..

Energinet DK er statsejet og har monopol. De tager herigennem højere distributionsafgifter end i nabolande-

ne.

Vandafgift bortses der fra, da den kan modregnes

% i momsbetalinger

Gælder kun hvis virksomheden videreføres i år.

Landbrug og fødevarer, Nabotjek

19 20

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Total

Boafgift for familieoverdragelse

Avanceskat for familieoverdra-

gelse

Avanceskat for fri handel

(medregnes ikke)

Kødkontrol, total



Pr. kontrolleret svin

Pr. kontrolleret kvæg

DKK

Pct.

Mio

DKK

Mio

DKK

15 %

42 %

252,5

10,7

19 20

? (0)

?(0)

27 %

?(0)

75-150

7,5

Fosfor i foder, total



Afgift af mineralsk fosfor

indeholdt i foderfosfat pr.

kg.

Pauschalmoms, total

Pauschalmoms, pr. svin

? (0)

-37

Ta el .

data for

: E hedsta el for skatter, afgifter og distri utio sge yr på el, per e hed, hovedsageligt

Enhed

Dan ark

Nord-

tyskland

Nej

Sverige

England

Elafgifter e PSO

Elafgift odreg es i

PSO afgift

Distri utio sge yr

tal

o s

E ergi, el og CO2

DKK/kWh

DKK/l

diesel

DKK/l

diesel

o s

, % ka

e ikke

odreg es

CO og NoX afgifter på diesel

DKK ,

efter . .

E ergiafgift på diesel

E ergiafgift

odreg es i

Forbrug i produktio e

Pesti ideafgift, g st. DKK

fra Reg ska sstati-

stik. Variatio

elle

ruge e DKK -

DKK/ha

–

Va dafgift

odreg es i

o s pr.

MEN

DKK , er i

vist ok sæ ket til DKK ,

O, ka

% odreg es

Jord og eje do

Jordskat

DKK/ha

–

Mulighed for succession

Visse oplysninger har det ikke været muligt endnu at få verificerede, og indtil disse foreligger regnes der mid-

lertidigt med . Rapporten vil blive opjusteret så snart der kommer tal for disse.

Fødevarestyrelsen, Komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande,

Skatter og afgifter

, SKAT.

Skatteministeriet,

, http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-

beloebsgraenser/foderfosfatafgiftsloven

Virker som indtægt, da man i Tyskland får en momsrefusion uden begrundelse

kr. per gris, )FRO KU

Boafgift

Pro e t

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Boafgift og ejendomsavancebeskatning vil blive behandlet særskilt efter andre afgifter og skatter,

da de ikke har årlig likviditetsvirkning i driften, men ved hvert generationsskifte eller salg og ad hoc

udhuler kapitalgrundlaget, nedsætter mobiliteten og medfører gæld. Gennemsnitlig ejertid er bereg-

net og estimeret til 38 år. Beregnes som et gennemsnitligt årligt beløb.

4.6. Oversigt over omkostninger og indtægtstab ved dyrkningsindskrænkninger:

Tabel 4.15: Oversigt over dyrknings-

indskrænkninger

Omkostninger pr. år.

hver

år.

Enhed

DKK

Danmark

Tysk-

land

Sveri-

Eng-

land

New Zea-

land

Specielt for kvægbrug, 292 dyreenheder

Miljøgodkendelse,

obligatorisk

omregning til årsudgift, Hvert 8. år

15.000

3.000 – 8.000

6.000

16.000

5.000-8.000

20.000

Miljøgodkendelse udvidelse, hver gang omregning til gnst.

Årsudgift

Reduktion af ammoniakfordampning

Obligatorisk dyrlægebesøg og og medicinordinering

70% udnyttelseskrav af husdyrgødning er højt

Særlig kødkontrol

Administrative ekstraomkostninger

Ekstra harmonijord grundet udtagning

Ialt for det gennemsnitlige kvægholdsbrug

Ialt pr. kvæg dyreenhed

Harmonikrav hvor Danmark er under EU 1,7-2,3 krav

Indgår som et indirekte kapitalkrav grundet de særlige

danske krav om øget ejerandel ved øget størrelse

Lavere ?

Lave-

re ?

Lave-

re ?

Lavere

DKK

85.000 –

93.000

291 - 318

(0-

100.000)

Medregnes ikke udover

ovennævnte ekstra harmoni-

jord

0 (op til 7

dyreenhe-

der)

Specielt for svinebrug,. 332 dyreenheder

Miljøgodkendelse, obligatorisk hvert 8 år. – pr. år ca.

Miljøgodkendelse udvidelse, hver gang

Godkendelse af lugtemission hver gang

Sundhedsrådgivning og medicinordinering 9-12x årligt

Udnyttelseskrav af husdyrgødning, 75% er for højt

Ekstra harmonijord grundet udtagning

Fosforafgift, ca. DKK 4 pr svin bortses der fra, da Fosfor er

relativ ens afgiftsbelagt i alle lande

Administrative særomkostninger

I alt for et gennemsnitligt svinebrug

Særlig kødkontrol på slagtesvin

I alt pr. svine dyreenhed

Harmonikrav under EU standard, 1,4 DE

Indgår som et indirekte kapitalkrav grundet de særlige

danske krav om øget ejerandel ved øget størrelse

DKK

5.000-8.000

15.000

10.000 –

20.000

85.000 –

106.000

256-319

(50.000 –

100.000)

20.000

15.000

0 – 8.000

DKK

Medregnes ikke udover ovennævnte ekstra

harmonijord

Udgør omkostninger til leje af arealer med ret til at udsprede husdyrgødning.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Specielt for planteavlsbrug (konventionelt) -

243 ha 2015 krav

Vådområder - 1 ha

Skønnet forsumpning op til ca. 25 ha

(2021 krav er ca. 35 ha)

Skovrejsning

udtagning,

(2021 krav er 17 ha)

§ 3 areal og miljøskånsom drift uden gødning, 4,5 ha

Efterafgrøder

(2021 krav er ca. 35 ha)

ca.

DKK

10.000

50.000

15.000 -

20.000

På landsplan 10.000 – 26.000 men frivilligt

50.000 – 150.000 ses der bort fra men se

nedenstående kommentar, da der er et tab

Frivilligt

Fjernet i nuværende forlig, men med den

politiske situation er udfald ukendt

5% men det kan være salgsafgrøder i form

af bl.a. hestebønner og ærter

Nedsat i landbrugspakken.

Oprindeligt skønnet til 10-20.000

DKK

Forbud mod jordbearbejdning ca. 13 ha.

Administrative omkostninger, nødvendig konsulentvejled-

ning til lovgivningsfortolkning, sprøjtesyn, resistens mm.

I alt for et gennemsnitligt planteavlsbrug

I alt pr. ha. Der anvendes alene middeltal

50.000

(70.000

)

5.000 -

10.000

20.000

150.000-

160.000

637

DKK

Betragtninger omkring forsumpning - som kan være en betydelig dyrkningsindskrænkning.

Ovennævnte forsumpning er et diskuteret emne i relation til de økonomiske effekter, og medtages ikke i

beregningerne i denne rapport uanset at konsekvenserne kan være betydelige når der er reduceret grødeskæ-

ring og udlægning af groft materiale i vandløb.

Danmark er et lavland præget af et klima med store regnmængder kombineret med korte og relative milde

vintre. En effektiv afledning af vandet er derfor nødvendig for at kunne dyrke jorden. Op imod to tredjedele

af landbrugs- og skovbrugsarealet er drænet eller grøftet for at sikre denne afvanding.

Der er igennem en årrække sket en nedprioritering af vandløbenes afvandingsformål. Og i vandplanerne er

der udpeget en stor andel af vandløbene, hvor der skal ske en reduceret grødeskæring kombineret med ud-

lægning af groft materiale. Begge disse tiltag begrænser vandafledningskapaciteten med den konsekvens, at

vandspejlet stiger og medfører en stuvning opstrøms. Så snart drænudløb overskylles reduceres drænenes

funktion og der starter en forsumpning i de tilstødende arealer.

Ovenstående underbygges ved følgende citater:

”Som hovedregel kan lægges til grund, at afvandingsanlæg er dimensioneret til at fungere ved opretholdelse

af det designvandspejl, som er etableret ved den oprindelige hovedafvanding, og at selv begrænsede vand-

spejlstigninger kan få endog meget store dyrknings- og arealmæssige konsekvenser, især ved jævne arealer,

der højdemæssigt ligger vandløbsnært”

”Fortsat dyrkning samtidig med vandstandshævende virkemidler giver ikke mening, hverken erhvervsøko-

nomisk, ressourceøkonomisk eller i forhold til miljøpåvirkningen”

Næppe forventeligt, at en produktionsorienteret bedrift udlægger dette frivilligt når det medfører en omkostning

Det er lovbestemt, at lodsejerne oprenser grøfter og vandløb, når drænudløbene tilstoppes. Derved gør de kommunale vandløbs-

myndigheder lavtliggende arealer udyrkbare. Og afhængig af lokale vandløbsmyndigheders fortolkningsparadigmer. Det er en om-

kostning på linje med en randzone eller brak. Forsumpede arealer, som er dækket med vand i foråret udgår som harmoniarealer,

hvilket har ukendte konsekvenser for husdyrbrugene, som kan blive tvunget til at skære besætningen ned med kort varsel, når der er

meget regn og ingen vandløbsvedligeholdelse.

CAP reformen kræver % MFO eller ca.

% efterafgrøder, som er særlig byrdefuldt for dansk landbrug.

Regelsættets kompleksiteter overfør langt nabolandenes. Lovpligtig sprøjtesyn er en betydelig omkostninger. Manglen på

bekæmpelsesmidler øger udfordringerne med resistente randzoner mm.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

”Det bemærkes særskilt, at der kan forekomme stuvning fra nedstrøms beliggende vandløbsstrækninger med

anvendelse af virkemidlerne, og at effekten heraf vil blive de samme”

Kilde: ”Vurdering af afvandingsmæssige, dyrkningsmæssige, miljøkemiske, miljøfysiske og ressourceøko-

nomiske konsekvenser for vandløbsvirkemidler” af lektor Carsten Tilbæk Petersen og professor Hans Chr.

Bruun Hansen, Københavns Universitet 2014.

De foreløbige erfaringer fra Folketingets forsøg i 2015 på at ændre kommunernes praksis, ser ud til kun at

have fået en begrænset effekt i forhold til en forbedret afvanding. Derfor må der imødeses en øget forsump-

ning, som vil berøre 8-12 % af de mest dyrkningssikre landbrugsarealer. Det er en mulighed for myndighe-

derne i Danmark at lade større vandførende vandløb gå over sine bredder som en konsekvens af mere eller

mindre bevidst nedsat vandføringskapacitet, idet der er flere forståelser for, hvad der er gode miljøtiltag.

Til forskel fra Danmark, tillader rammevilkår i de andre analyselande at grødeskære og oprense vandløb og

åer for at forebygge afgrødetab ved forsumpning og oversvømmelser. Vedligeholdet betales af lodsejer eller

gennem bidrag til ofte meget dedikerede ålaug formeret af lodsejerne. Dog har Holsten begrænsninger, som

minder lidt om de danske.

I Holsten gælder følgende regler, kilde Sönke Huesmann, Hohwacht:

1. Små vandløb på egne marker kan lodsejer selv grødeskære, men ikke rense med gravemaskine.

2. Større gennemgående vandløb skal man søge tilladelse at grødeskære eller rense op.

3. Åer og floder grødeskæres af ålaug. Rensning med gravemaskine skal der søges om.

4. Åer og floder klassificeret som følsomme, og det er ganske mange, må ikke vedligeholdes.

I Mecklenburg-Vor Pommern vedligeholder og oprenser ålaug åer og floder efter egen vurdering. I England

vedligeholder og oprenser lodsejer selv eller i samarbejde egne og gennemgående vandløb eller mindre åer.

Større åer og floder vedligeholdes og oprenses af ”counties” (myndigheder) betalt over skatten.

De store svenske å-systemer vedligeholdes og oprenses af ålaug. I disse år udbygger man flere af åerne med

dobbelt funktion med en bund på 2-3 m bredde med 6 m udgravet kant på begge sider til at tage vandpresset

efterår og forår. Dette foretages ofte samtidig med tilbageførsel til oprindeligt åløb og anlæg af vådområder

og fosforfælder. Ålaug og Länsstyrelser samarbejder om projekterne. Staten og også EU yder betydelige

tilskud til disse projekter. Landmænd, der stiller areal til rådighed får vådområder får DKK 4000/ha fra

Landdistriktspuljen taget af EU tilskud som søjle 2 plus det almindelige EU(søjle 1) tilskud på DKK

1800/ha. Kilde, Besøgsrapport Grönby Norrgård, TVR 30/12 2015.

De mindre vandløb gennem egen mark vedligeholder lodsejer selv og er pligtig at gøre det, så oven boendes

vand kan komme væk. Den enkelte landmand kan anlægge vådområde og fosforfælder til eget drænvand på

sin matrikel til at fange N og P. Länsstyrelse/staten giver tilskud på op til 90 % af projektudgift. Kilde Henric

Brinte, Borrby Kungsgård.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

4.7. Standardberegningsskemaer omkring skatter og afgifter for de 3 brugstyper

For rug og størrelse typisk pla teavls rug

For

let dyrket areal

pri o

rug af el

rug af va d

rug af diesel

, nok + 5 ha i

Tabel 4.17:

Standardberegninger for konventionelt planteavlsbrug – 2015.

Enhed

kWh

Antal

Skatter, afgifter og distri utio sge yr på el, for et typisk ko ve tio elt pla teavls rug

Ta el .

Elafgifter e PSO so

PSO afgift

Distri utio /k h

CO og NoX afgifter

E ergiafgift so

ikke

odreg es i

o s

ikke

odreg es i

o s

Enhed

E ergi, el og CO2

DKK

Dan ark

Nord-

Sverige England

tyskland

9 .

Eldistri utio so kost i ger og skat på e ergi, el og CO, DKK

total

Forbrug i produktio e

Pesti ideafgift

DKK

328-398

DKK 409 pr. ha. jvnf. Regnskabstatistikkerne

Skat på for rug i produktio e , total

ha)

DKK

Jord og eje do

Jordskat

Boafgift

Skat på jord og eje do , total

pr. ha.

DKK

Pro e t

DKK

Skatter, afgifter og eldistri utionsge yrer, total

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 4.18:

Standardberegning for konventionelt svinebrug – 2015

For rug og størrelse typisk svi e rug

Størrelse er tal fra pri o

Sa let dyrket areal a. sa

For rug af el

For rug af diesel, per hektar

For rug af diesel

Dyree heder, svi

e størrelse

Enhed

kWh

l/ha

Stk.

Antal

Skatter, afgifter og distri utio sge yr på el, for et typisk ko ve tio elt svi e rug

Ta el .

Elafgifter e

o s

PSO afgift

Distri utio /k h

CO og NoX afgifter

E ergiafgift so

ikke

odreg es i

o s

skat

PSO so

ikke

Enhed

odreg es i

Dan ark

Nord-

Sverige England

tyskland

E ergi, el og CO2

DKK

på DKK

Eldistri utio so kost i ger

e ergi, el og CO, total

Forbrug i produktio e

55.

Pesti ideafgift

DKK

328-398 / ha)

DKK

337 jvnf. regnskabsstatistik

Skat på for rug i produktio e , total

DKK

Pauschal moms for svin 37 kr. / slagtesvin

(senest oplyst 39 slagtesvin pr. DE )

Jord og eje do

Jordskat ,

Boafgift

Skat på jord og eje do , total

pr. ha.

DKK

Pro e t

DKK

svi

Skatter, afgifter og eldistri utionsge yrer, DKK

total

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 4.19:

Standardberegning for konventionelt malkekvægbrug –

2015

For rug og størrelse typisk ko ve tio elt alkekvægs rug

Størrelse pri o

Sa let dyrket areal a. sa

e størrelse i

For rug af el

For rug af diesel, per hektar

For rug af diesel

Dyree heder, kvæg

Enhed

kWh

l/ha

Stk.

Antal

Skatter, afgifter og distri utionsge yr på el, for et typisk konventionelt alkekvægs-

rug

Nord-

Enhed Dan ark

Sverige England

tyskland

Ta el .

E ergi, el og CO2

Elafgifter e

o s

PSO afgift

Distri utio /kWh

CO og NoX afgifter

E ergiafgift so

ikke

odreg es i

o s

skat

PSO so

ikke

odreg es i

DKK

på DKK

Eldistri utio so kost i ger

e ergi, el og CO, total

Forbrug i produktio e

Pesti ideafgift

DKK

328-398 / ha)

eller 164 – 409 gnst. 358 fra Regnskabsstat.

DKK

Skat på for rug i produktio e , total

DKK

Jord og eje do

Jordskat

Boafgift

Skat på jord og eje do , total

pr. ha.

DKK

Pro e t

DKK

Skatter, afgifter og eldistri utionsge yrer, DKK

total

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

4.8: Skatter og afgifter gennemgås nedenstående i de forskellige hovedkategorier:

4.8.1. Jordskatter:

Tabel 4.20:

Tal for 2014

skønnes ca. uændrede til 2016

Jordskatter, total

Jordskatter, pr. ha.

Enhed

Mio

DKK

Danmark

865

367,3

314

Tyskland

ukendt

Sverige

England

New Zea-

land

Vedr. jordskatter er der en kobling til pesticideafgifter med et tilbageløb i form af nedsættelse af jordskatter-

ne på DKK 135 mio. pr år., som siden 2010 har skullet nedsætte ejendomsskatterne.

Dvs. at landbruget selv

har finansieret ejendomsskattenedsættelsen modsat hensigten med tilbageløb af hele pesticideafgiften

til landbruget,

som oprindeligt aftalt i ’grøn vækst’ forliget, som er udløbet i 2015. Siden 2010 er der flyttet

rundt på grundværdi og forskelværdier i ejendomsvurderingerne, der sammen med ophøret af skattestoppet

har betyder en forøgelse af landbrugets ejendomsskatter med ca. DKK �½ mia. i 2015. Hvorvidt tilbageløbet

forbliver uændret eller forøges i sammenhæng med at pesticideafgifterne forøges er ukendt. Staten ønsker

tilsyneladende en større kontrol med anvendelsen af pesticideafgifterne på trods af, at disse blev udmeldt til

at skulle være landbrugserhvervet neutralt, men bare skulle omfordele midler. I statens kalkulationer for

omlægning af afgifterne fremgår, at der alene var forudsat en stigning på DKK 150 mio. årligt til i alt DKK

600 mio. Men det er formentlig DKK 200 mio. for lavt. Men forskellen kommer ikke som aftalt landbruget

til gavn. DST får blot først tallene i 2017, da det er baseret på indhentet data fra Miljøstyrelsen, og der ikke

kan oplyse tallene før marts/april 2017, jf. mail af 11/4/16. Dansk Planteværn har andet steds i denne rapport

kommenteret skøn over pesticideafgifterne 2016 og fremefter. Men trods dette tilbageløb, så er de danske

afgifter og ejendomsskatter betydelige sammenlignet med de tilsvarende lande.

Der er relativ stor divergens mellem forskellige databaser vedr. størrelsen af de opkrævede jordskatter. Sta-

tens indtægter stemmer ikke bare tilnærmelsesmæssigt sammen med ”Opstilling af typebedrifter med ud-

gangspunk i regnskabsstatistikken 2014” fra Danmarks Statistik. Desuden er der følgende tal vedr. heltids-

landbrug: Planteavl 227 ha, DKK 237 pr. ha, Svinebedrift 166 ha, DKK 253 pr. ha og Malkekvægbedrift 140

ha, DKK 228 pr. ha – og totalstatistikken med DKK 314 pr. ha. Derfor intervaller i relation til de enkelte

bedrifter. Ejendomskatter kan også variere betragteligt mellem de gode jorder på Lolland og de magrere

marker i Vestjylland, der også har dyrehold. Men heller ikke dette afspejles i ovennævnte, så der er usikker-

hed vedr. datakilderne, som denne rapport efter bedste evne forsøger at håndtere med opgørelse af interval-

ler. Analysen balancer disse forskelle mit gefühl. Der tages i disse beregninger udgangspunkt i Statens ind-

tægtsregnskab og ikke Regnskabsstatistikkerne.

Danmarks statistik,

, Kode: LBF .

Total/ Ejendomsbeskattede ha . Uden permanent græs. Se vedlagt arealberegning.

Fra de officielle regnskabsindberetninger til DS af .

brug er gennemsnittet uforståeligt DKK

/ha.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

4.8.2 Pesticideafgifter:

Tabel

Tal for 2014

4.21:

Enhed

DKK

/ha

DKK

/ha

DKK

mio.

Danmark

328-398

(max.573

)

eller 164 – 409 og

gnst. DKK 358

358

660 – 800

(max. 1,152)

700-900 regnes med

800

Tyskland

Sverige

120

England

Pesticidafgifter pr. ha. Ved

uændret adfærd vedr. nye

afgifter

Pesticideafgifter pr. ha. med

skønnet tilpasset adfærd på

højere priser

Pesticideafgifter jvnf. bereg-

ninger senere samt informati-

oner fra Dansk Planteværn)

New

Zealand

Ukendt

120

ukendt

Der er relativ stor divergens mellem forskellige databaser vedr. pesticideafgifter. Statens indtægter stemmer

ikke bare tilnærmelsesmæssigt sammen med ”Opstilling af typebedrifter med udgangspunk i regnskabsstati-

stikken 2014” fra Danmarks Statistik. Her er der følgende tal vedr. heltidslandbrug: Planteavl 227 ha, DKK

409 pr. ha, Svinebedrift 166 ha, DKK 337 pr. ha og Malkekvægbedrift 140 ha, DKK 164 pr. ha – og totalsta-

tistikken med DKK 358 pr. ha. Der er for samme år i DST forskellige størrelser i forskellige statistikker på

gennemsnitsbrugsstørrelserne. Det har analysen inddraget. Derfor intervaller i relation til de enkelte bedrif-

ter. Kvæghold har forståeligt lavere udgifter, da græsmarker ikke sprøjtes i væsentlighed. Tallene ovenfor

tager heller ikke højde for den betydelige hamstring, der fandt sted.

En kort gennemgang af tildelingen af midler til promilleafgiftsfonden.

Fødevareministeriet har siden 1996 fra Skatteministeriet modtaget en andel af de midler, som indbetales til

statskassen efter lov om afgift af plantebekæmpelsesmidler. I 2003

blev det fastlagt, at overførslen skulle

ske med 83 pct. af afgiftsprovenuet.

I 2009 blev bestemmelsen om tildeling af midler til ændret.

Ved bestemmelsen ændres grundlaget for overførsel af provenuet af pesticidafgifterne fra at udgøre en fast

procentdel af afgiftsprovenuet (83 pct.) til at udgøre en andel af pesticidafgiftsprovenuet.

Af forarbejderne

til lovforslaget fremgår følgende: ”Ved

den foreslåede bestemmelse ændres grundlaget for

overførsel af provenuet af pesticidafgifterne fra at udgøre en fast procentdel af afgiftsprovenuet (83 pct.) til

at udgøre en andel af pesticidafgiftsprovenuet. Ændringen skyldes, at man ikke længere ønsker, at overførs-

len er direkte koblet til forbruget af pesticider. Af den overførte andel anvendes 250 mio. kr. til promilleaf-

giftsfondene og Fonden for økologisk landbrug.”

Med den ændrede ordning modtager promilleafgiftsfonden derfor ikke et større beløb, efter at afgiften er

blevet sat op, eller hvis forbruget af bekæmpelsesmidler skulle stige.

Tidligere blev dele af pesticidafgifts-

provenuet overført direkte til promilleafgiftsfondene og Miljø- og Fødevareministeriet, men fra 2014 er disse

overførsler erstattet af bevillinger, hvorved det ikke længere er muligt direkte at se, hvor hele provenuet bli-

ver brugt.

Se tabel .

–

for nærmere beregninger.

Ved L

Lov

- - nr.

LFF

- - nr.

Dansk Planteværn

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

I finanslov 2016 er der (netto)bevillinger til promillefondene for landbrug, kartoffelavl, gartneri og frugtavl

samt økologisk jordbrug for kr. 264,5 mio. En del af det resterende provenu dækker den reduktion i jordskat-

ter som blev gennemført i 2010 (svarende til ca. kr. 135 mio.).

Promillefonden for landbrug

Fonden for økologisk landbrug netto

Reserve til jordbrugsforanstaltninger

Kartoffelafgiftsfonden

Promillefonden for frugtavlen og gartneribruget

Reduktion af pesticidanvendelse

) alt

Tabel 4.22

En del af afgiftsprovenuet bliver ført tilbage erhvervet gennem et tilskud til erhvervets fonde (Promilleaf-

giftsfondene), mens det resterende provenu bliver overført til Miljø-og fødevareministeriet og bliver her

anvendt til finansiering af en række pesticidbekæmpende indsatser

4041

. Den for det direkte erhverv vigtigste

er DKK 135 mio. til nedsættelse af ejendomsskatterne, men dette beløb er modregnet i de ejendomsskatter,

som er beregnet i tidligere afsnit.

Derudover

”(…) indgår i Grøn Vækst

aftalen, at pesticidafgiften skal omlægges fra en værdiafgift til en af-

gift på bekæmpelsesmidlets afledte virkninger og med en forøgelse af afgiftsprovenuet. Det er i Grøn

Vækst

aftalen forudsat, at

merprovenuet

fra afgiftsomlægningen tilbageføres til erhvervet via nedsættelse af

grundskatter på produktionsjord. Skatteministeriets forslag til ændring af afgiften ændrer således ikke på

den forudsatte overførelse af det eksisterende afgiftsprovenu til Fødevareministeriet og Miljøministeriet på

572,1 mio. kr. i 2010 og 500 mio. kr. i 2011 årligt herefter, herunder 250 mio. kr. årligt til erhvervets fon-

de.”

. Men det er stadigvæk uklart, om ikke Staten med disse ændringer har beholdt en god del af pestici-

deafgifterne og ikke tilbageført til erhvervet.

Kr.

, mio.

Kr. , mio.

Kr.

, mio.

I 2013 valgte regeringen at lade afgiften på bekæmpelsesmidler stige meget væsentligt og differentieret til et

niveau på ca. 2,5x priserne. Dette resulterede i en hamstring af bekæmpelsesmidler i tiden op til afgiftsstig-

ningen. Det opgjorte provenu på bekæmpelsesmidler for 2014 på DKK 510 mio

og tal for 2015 er ukendte,

men det må på basis af bl.a. udtalelser fra flere landmænd antages at såvel tal for 2014 og 2015 er lavere end

under normale omstændigheder. Et forhold, som branchen også har bekræftet.

Derfor er nedenstående beregning lavet, som indikator for, hvor undersøgelsen estimerer at niveauet kommer

til at ligge for afgiftsprovenuet for fremtiden, forudsat at landmændenes brug af bekæmpelsesmidler fortsat

har samme rationalitetsniveau efter afgiften er steget

4.8.2b: Pesticideafgiftsprovenu

Tabel 4.23

DKK

Mio.

Afgifter på ekæ pelses idler

Esti eret af Pla te eskyttelses-

ra he

00 -

700

a .

700 – 900

est. ax 00

Jf. Lbk

- - nr.

Landbrugsstøtteloven § , stk. , . pkt.

Jf. finanslovens §§

& , og Bilag

- Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag

- Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Statistikbanken Tabel PEST .

Tanken er at Landmanden sprøjter så meget som nødvendigt og så lidt som mulig, både før og efter afgiftsstigningen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Der er ingen kildeangivelse på tabellen, men det er Danmarks Statistik, som er kilden og DS beregner skøn-

net den andel, som kan tilskrives landbrugsanvendelser, da tallene stammer fra deres landbrugsstatistik.

Det passer måske for de øvrige år, men helt klart ikke for 2014. (NL)

Tabel 4.24: Salget af pesticider til anvendelse i landbrugets planteavl samt behandlingshyppighed efter måleenhed, pesticid-

gruppe og tid, samt beregning af pesticid afgift for 2014.

Virkso t stof pr. ha

I alt

Her i ider

Fu gi ider

I sekti ider

Vækstregulatorer

Virkso t stof to s

I alt

Her i ider

Fu gi ider

I sekti ider

Vækstregulatorer

Afgift pr. to virkso t stof

io. kr.

Ta el .

G st.

Mio

Bereg et afgift

, Mia. kr. Hvis for ruget og sa

e sæt i ge var uæ dret..

hvad de aturligvis ikke er. Sa

ed pla te eskyttelses ra e vurderes det,

at der vil live rugt a . DKK

io. i

Ma . .

Tallet DKK 1.152 mio. fremkommer ved at multiplicere det beregnede gennemsnitsforbrug i perioden 2010

– 2014 med den beregnede gennemsnitsafgift pr. ton for 2014, men afgiftsprovenuet er ikke direkte proporti-

onalt med de anvendte/solgte mængder og der vil forventeligt finde substitutioner sted til relativt billigere

midler. På den anden side vil der også være prisstigninger bl.a. som senere gennemgået i oversigten over

aktuelle priser, da grovvarehandlen tager fortjeneste også på de højere afgifter. Det er ikke omkostningsfrit

gennemløb i distributionskæden. Så muligvis er DKK 1,52 mia. meget realistisk.

Danmarks statistik modtager først tal for 2015 primo 2017

(lidt uforståeligt aht. at der en tilken-

degivelse, at al pesticideafgift skal tilbageføres til landbrugserhvervet).

Af Skatteministeriets opgørelse for indtægter for 2015 fremgår det, at provenuet for afgifterne på

bekæmpelsesmidler er DKK 599 mio.

- hvilket på basis af vores beregninger virker for lavt.

Dette tal kan indikere 2 ting, 1) landmændene har i 2015 stadig haft bekæmpelsesmidler på lager fra

før afgiftsstigningen og/eller 2) at landmændene har nedsat deres forbrug som følge af afgiftsstig-

ningerne.

Beregning

: Afgift/mængde virksomt stof *gns. mængde virksomt stof

Mads Meyer-Dissing, Specialkonsulent, fødevareerhverv

Skatteministeriets indtægtslister; http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/indtaegtslister-

for-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el .

: Pesti ide enyttende ha

- .

Dyrket areal i alt

Pla teskoleareal

Græsarealer ude for o drifte

Braklæg i g ed græs

Juletræer

Øvrige afgrøder

Ude afgrøde

Græs- og kløver ark i o drifte

Blo sterløg og frila ds lo ster

Økologisk kor

Økologisk ælgsæd

Økologiske rodfrugter

Økologisk i dustrifrø

Økologiske frø til udsæd

A dre økologiske afgrøder

Pesti ide e ytte de hektar

Ta el .

Pesti ideafgifter i alt

I terval for total pesti ideafgift

Pesti ideafgifter pr. ha.

eregnet

DKK

io.

–

Anvendelse af afgiftsprovenu fra bekæmpelsesmiddelafgifterne

Tidligere blev dele af pesticidafgiftsprovenuet overført direkte til promilleafgiftsfondene og Miljø- og Føde-

vareministeriet, men fra 2014 er disse overførsler erstattet af bevillinger, hvorved det ikke længere er muligt

direkte at se, hvor hele provenuet bliver men det kan kun besvarer i 2017, når Fødevareministeriet frigiver

data til Danmarks Statistik. I finanslov 2016 er der (netto)bevillinger til promillefondene for landbrug, kar-

toffelavl, gartneri og frugtavl samt økologisk jordbrug for kr. 264,5 mio. En del af det resterende provenu

dækker den reduktion i jordskatter som blev gennemført i 2010 (svarende til ca. kr. 135 mio.).

. Promillefonden for landbrug

. Fonden for økologisk landbrug netto

. Reserve til jordbrugsforanstaltninger

. Kartoffelafgiftsfonden

Promillefonden for frugtavl og gartneri

Reduktion af pesticidanvendelse

) alt

Tabel 4.26: 1 (kilde: Finanslov for 2016 § 24.24.51 m.v.)

En del af afgiftsprovenuet bliver altså ført tilbage erhvervet gennem et tilskud til erhvervets fonde (promille-

Kr.

, mio.

Kr. , mio.

Kr.

, mio.

Dansk Planteværn

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

afgiftsfondene), mens det resterende provenu bliver overført til Miljø-og fødevareministeriet og bliver her

anvendt til finansiering af en række såkaldte pesticidbekæmpende indsatser

4950

Derudover

”(…) indgår i Grøn Vækst

aftalen, at pesticidafgiften skal omlægges fra en værdiafgift til en af-

gift på bekæmpelsesmidlets afledte virkninger og med en forøgelse af afgiftsprovenuet. Det er i Grøn

Vækst

aftalen forudsat, at

merprovenuet

fra afgiftsomlægningen tilbageføres til erhvervet via nedsættelse af

grundskatter på produktionsjord. Skatteministeriets forslag til ændring af afgiften ændrer således ikke på

den forudsatte overførelse af det eksisterende afgiftsprovenu til Fødevareministeriet og Ml

jøministeriet på

572,1 mio. kr. i 2010 og 500 mio. kr. i 2011 årligt herefter, herunder 250 mio. kr. årligt til erhvervets fon-

de.”

I 2013 steg afgiften på bekæmpelsesmidler væsentligt. Dette resulterede i en hamstring af bekæmpelsesmid-

ler i tiden op til afgiftsstigningen (enstemmig udmelding fra alle case landbrug). Det opgjorte provenu på

bekæmpelsesmidler for 2014 på DKK 510 Mio

, må derfor antages at være for lavt, grundet landmændenes

hamstring før afgiftsstigningen. Danmarks Statistik opgiver DKK 443 mio.

Derfor er nedenstående beregning lavet, som indikator for, hvor vi mener at niveauet kommer til at lægge for

afgiftsprovenuet for fremtiden, forudsat at landmændenes brug af bekæmpelsesmidler, er uændret efter afgif-

ten er steget

Nedenstående tabel

4.27

viser eksempelvis værdien pr. kg aktivstof baseret på DS’s statistik:

År

DKK/kg

Det fremgår heraf klart, at produktsortimentet varierer meget fra år til år, da det ikke er sandsynligt, at pri-

serne på de samme midler varierer så kraftigt som ovenstående kg-priser. (NL)

Danmarks statistik modtager først tal for 2015 primo 2017

Af Skatteministeriets opgørelse for indtægter for 2015 fremgår det, at provenuet for afgifterne på bekæmpel-

sesmidler er DKK 599 mio.

Dette tal kan indikere 2 ting, 1) landmændene har i 2015 stadig haft bekæmpelsesmidler på lager fra før af-

giftsstigningen og/eller 2) at landmændene har nedsat deres forbrug som følge af afgiftsstigningerne.

Mads Meyer-Dissing, Specialkonsulent, fødevareerhverv

Skatteministeriets indtægtslister; http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/indtaegtslister-

for-

Jf. Lbk

- - nr.

Landbrugsstøtteloven § , stk. , . pkt.

Jf. finanslovens §§

& , og Bilag

- Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag

- Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Statistikbanken Tabel PEST .

Tanken er at Landmanden sprøjter så meget som nødvendigt og så lidt som mulig, både før og efter afgiftsstigningen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Restriktioner og omkostninger vedr. pesticide anvendelse

Danmark

I nedenstående tabel, er der lavet en sammenstilling af de restriktioner der p.t. er for brugen af bekæmpel-

sesmidler i de 4 lande. Derudover er der lavet en beregning af, hvad afgifterne koster landmændene i de en-

kelte lande.

Pesticider

Tabel 4.28

Restriktioner

Pesticidafgift

Pesticideafgift på areal ex

græs

Glyphosat som afgiftseksem-

pel.

Vægtet

gennemsnit

for arealer, græs xx%

Mængde/frekvens

DKK

mio.

DKK

/kg virksomt stof

DKK

/ha

DKK

kvægbrug lavere pga. græs

Som det ses af tabellen, er der væsentlige forskelle i omkostningerne pr. ha for landmændene i de

analyserede lande. Danmark har i forhold til disse 4 lande, en merudgift pr. ha. på mellem DKK 473

og 593, alene som følge af afgifterne på bekæmpelsesmidler

Tabel 4.29: Erfarede salgspriser for en række

pesticider primo

2016

0,8 DKK

Middel

Agil

Boxer

Comet Pro

Goltix SC 700

Glycosat /Round up

Karate

Matrigon

Medax Top

Moddus

Mavrik 2F

Orius

Proline EC 250

Rubric

Starene XL

Stomp CS

Danmark

DKK/l

282

230

421

592

2702

209

566

745

216

615

485

237

365

Afgift DK

110

115

312

407

313

220

191

192

410

398

107

393

444

180

107

296

249

167

2130

395

315

395

233

Sverige

DKK/l

DKK 7.46/€

Tyskland

DKK/l

174

10 DKK /£

England

DKK/l

pr. ha, hvis pesticide

provenu kun er

mio.

/ha

)ngen

DKK

Nordtyskland

Sverige

/ha

DKK

/ha

DKK /ha

DKK

/kg

virksomt stof

Mængde

)ngen

England

Jf. tabel , estimat af afgiftsprovenu for

TVR /

- Case Gut Dennin og Charlottenlund Gods, Diplom ing (uesmann, (ohwacht.

Total afgift / Areal i omdrift-Græs i omdrift =DKK

mio./ , mio. ha

Priserne er indhentede ved hjælp fra case gårdene i de respektive lande med den aktuelle indkøbsstyrke, som

landbrugene forventes at have grundet størrelse.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

MCPA/u46

243

148

Betragtninger omkring provenuet efter 2016 med de seneste pesticideafgiftsforhøjelser i 2014 og

2015 er en lille milliard kroner pr år fremover i afgift. Dansk Planteværnsforening har endnu ikke

observeret en sådan afgift, men har heller ikke taget grovvarehandelens fortjenester på afgiften med

i vurderingerne

. Så afgifterne opkrævet af staten vil blive større når de når landbruget. Det bely-

ses, at afgiften er fordoblet siden statens forhøjelse af afgift i 2013, men har grundet hamstring i

2013 før afgiftsstigning endnu ikke valide officielle tal fra Danmarks Statistik. De danske priser ex

afgift ser ud til at være højere end i nabolandene. Det samme billede tegner sig for kunstgødning.

Omkostninger er høje i DK og priskonkurrence næppe udtalt som i nabolande. Overordnet er sprøj-

tebehov nogenlunde ens i Danmark og Skåne. Udgift i Skåne er ifølge Hushallningsselskapet Syd-

sverige til en hvedemark ca. SEK 1000 eller ca. DKK 800/ha. men den danske udgift grundet afgif-

ten medfører en meromkostning på typisk mere end det dobbelte og til helt op til 2000 kr/ha. Nord-

tyskland bruger lidt mere planteværn grundet svampetryk og England meget mere grundet sydligere

beliggenhed og mere ukrudts- og svampetryk.

4.9: Kapital- og likviditetstab fra landbrugsbedrifterne:

Det er nødvendigt med antagelser i dette afsnit. En væsentlig forudsætning og antagelse er, at et landbrug i

gennemsnit omsættes hvert 38 år. På det seneste er denne omsætningshastighed muligvis forøget i retning af

40 år, da det grundet finansieringsforhold har været vanskeligere at finde købere til gårde, og en række ældre

landmænd kan vanskeligt finde købere, da generationsskifte ikke er forventeligt mere samt at udskudt skat

mm. har medført, at mange forpagter jorden bort i stedet. Der analyseres også på landbrug der ikke omsættes

igennem en tvangsauktionslignende situationer. Nedenstående beregninger vurderes om forsigtige men rime-

ligt retvisende.

Der er 3 årsager til kapitaldræn fra landbrugets egenkapital:

Overpris på landbrugsjord sammenlignet med nabolandene:

Der er indtil 2010 konstateret en stigende jordpris på ca. 75.000 kr. pr ha i relation til de andre sammenlig-

ningslande, især Nordtyskland. Dette skyldes især to forhold:

Der var i lovgivningen krav om progressivt procentvis eget ejerskab til jord samt afstandskrav vedr. udbring-

ning af husdyrgødning. Det betingede, at når dyrehold blev udvidet, så skulle den procentdel af jorden som

landmanden selv ejede være stigende. En regel, som oprindeligt blev indført, da nogle af kræfterne i L&F

kæmpede imod store landbrug. Det forhold, som mange love langsomt lempede hen over årene og nu er ejer-

skab helt liberaliseret, så brug kan have en hvilken som helst størrelse. Især svinebrug med en dengang god

økonomi forøgede efterspørgslen. Og indtil langt ind i ”0”erne blev det anbefalet fra landbrugsrådgivnings-

centrene, at store brug gav god økonomi. Dette vurderes til udgøre de DKK 25.000 af de DKK 75.000 kr.

Da jordpriserne steg, forøgedes landbrugenes egenkapitaler meget, og Realkreditselskaber og især bankerne

var meget fleksible med at yde lån til landbrug, hvor udmålingskravet bl.a. var baseret på de den egenkapital,

Det er antaget, at grovvareforhandleren benytter en vist mark-up i sin prisfastsættelse. Dermed vil en afgifts-

stigning, som grovvarehandleren også skal betale ved indkøb. For slutbrugeren vil en afgiftsstigning derfor både

betyde dyrere produkter i form af den forhøjede afgift, samt en forhøjet pris.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

som de efterspørgselsdrevne jordpriser skabte, som igen fik egenkapitalen og brugenes soliditet til at virke

robuste. Men som i ejendomme var der ikke taget højde for en ”boble” effekt, som man senere i ”bagklog-

skabens klare lys” har erfaret. På sin vis var dette også et positivt rammevilkår for Danmark med meget let

tilgængelig finansiering. Så landbrugene blev ofte udvidede, fordi ”man kunne” og at landmænd nok har en

iboende drift til at blive større. Dette vurderes til udgøre de DKK 50.000 af de DKK 75.000 kr.

Og medregnes ikke. Også selvom plantebrug ikke var underlagt dette, så drev det andet forhold priserne op.

Ca. 1/3 af al landbrugsjord vurderes som handlet i denne periode grundet bl.a. de kravbetingede mer-

jordpriser - og den merpris er nu blevet et tab, som en evig forpligtelse på den erhvervede jord til en for høj

pris – vurderet alene ud fra jordens afkast. Så en gennemsnitlig ha. er belagt med meromkostninger på DKK

25.000 x (0,33 af handlet jord) x 2-3 % i langsigtet rente efter skat = DKK 165 – 245 kr. pr. ha. Det er klart,

at dette rammer meget skævt i forhold til den enkeltes udvidelse eller etablering, men en gennemsnitlig be-

tragtning for al jord antages at være på sin plads.

Figur 4.30: En oversigt over gennemsnitlige jordhandelspriser

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 4.31.: Priser på landbrugsjord uden stuehus og bygninger i 2016 for analysens sammen-

ligningslande:

Priser i DKK 1000

Lettere jord

100-130

Lerjord

Kommentarer

Danmark:

Jylland, Fyn, Sjælland

Lolland-Falster, Stevns,

Skælskør

Nordtyskland:

Mecklenburg

Slesvig-Holsten

Skåne:

Syd og Midt

(Nordskåne – næppe så

sammenligneligt)

England:

Syd og Øst-egnene

140-170+

200-300+

Mildt, Sol og super-

jord

Relativt tørt

Tilpas med regn

Kystegn superjord

Mager jord, tørt

150-160

160

180-210

120-140

180-200+

225-300+

140-160

175-200+

Kilder: 2016-juli indhentet fra SEGES, Danske Bank, Skånegårdar AB, Gustav Schroll,

Johan von Rosen, Torben Vagn Rasmussen

Som det ses, så er de danske jordpriser væsentlig under de andre landes – på nær Lolland, hvor der historisk

har været særlige forhold grundet sukkerroeavl samt stærk jord, som har kunnet forrente højere priser.

Ultimativt må jordpriserne været et mål for hvad landbrugsdrift kan forrente og dermed afspejle sig i jordpri-

serne. På lettere jorder er prisen ca. DKK 50.000 lavere og på lerjord (bortset fra Lolland-Falser) lidt mere

spredt forskel, men mindst det samme. For måske mest relevante sammenligningsregion, Skåne, er forskel-

lene nærmere DKK 100.000 pr. ha. Med en rente på 4% er det et udtryk for, at rammevilkår er mellem DKK

2000 – 4000 pr. ha dårligere i Danmark end i sammenligningslandene. Tal, som denne analyse også under-

bygger. Med størst forskel til Skåne, hvor jordbrugsmanagement muligvis er bedre end i Danmark.

Bo- og arveafgift:

Bo- og gaveafgift ved generationsskiftet er et andet beskatningsforhold som inddrages, og det forudsættes

her, at 75 % af egenkapitalen skal belægges hermed bliver belastningen følgende, idet den resterende formue

forudsættes anvendt af overdrager og irrelevant i forbindelse med overdragelsen. Det er supplerende antaget,

at overdragerne har en egenkapital svarende til den gennemsnitlige heltidsbedrift. Især arveafgiften er et

særligt dansk fænomen, som dog muligvis bliver nedsat til 5 % i 2020.

Til estimering af typiske bo- og gaveafgifter anvendes en række informationer fra ” Regnskabsstatistik for

jordbrug 2014”.

Planteavlsbedrift: 15 % af DKK 16.302.000 x 0,75 = DKK 1.834.000 eller gennemsnitlig DKK 48.262 pr år.

Svineholdsbedrift: 15 % af DKK 7.891.000 x 0,75 = DKK 887.738 eller gennemsnitlig DKK 23.362 pr. år.

Malkekvægsbedrift: 15 % af DKK 4.955.000 x 0,75 = DKK 557.438 eller gennemsnitlig DKK 14.669 pr. år.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Avancebeskatning:

Hvorvidt avanceskatten kan medregnes som kapitaldræn er en interessant og diskuteret faglig betragtning.

I hvert fald er avancebeskatningsforhold mellem sammenligningslandene og Danmark meget forskellige, og

det er argumentet for, at avancebeskatningen medtages i denne analyse.

I alle de andre lande er der som det ses i tabel 4.30 et stort ønske om at kunne bevare egenkapitalerne i land-

bruget og stort set tillade, at værdistigningerne ikke skal beskattes – eller i hvert fald beskattes meget lempe-

ligere.

Et andet argument er også, at jord betragtes som værdifast og stigninger eller fald er ikke et beskatningsob-

jekt på linje med andre produktionsmidler, der er underlagt nedslidning og forældelse. Imod ikke at beskatte

denne værdiændring er en analogi til andre produktionsvirksomheder.

Men såfremt landbrugserhvervet skal kunne fortsætte uden at blive samlet i meget store landbrugsenheder

uden personligt ejerskab, så er det nødvendigt med mulighederne for, at de værdistigninger som måtte etab-

leres kan overføres fra sælger til køber.

Nabolandene har udover nedennævnte ofte flere særregler vedr. landbrugets avanceskat - eller mangel på

samme - der gør. De er lavere eller ikke eksisterende for landbrug, hvor nationale hensyn har betinget sær-

lovgivninger og lempelser for landbruget.

Nedenstående tal er medtaget for at belyse, at det er betydelige beløb, som landbruget kan fritages for og

som derved kan blive i erhvervet som en del af finansieringen ved ejendomshandler.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 4.32: Oversigt over kapital- og likviditetstab i de forskellige brugstyper.

RST er værdier taget fra regnskabs-

statistikken 2014.

Værdi af bedriften - fra RST

Heraf jordværdi

fra RST

Egenkapital 2014 fra RST

Hensat til udskudt skat

fra RST

Justeret med 75% af det hensatte til

udskudt skat grundet mulighed for

succession

Bo- og arveafgift

I alt bo og avanceskat Danmark

Dyreste sammenligningsland

Avanceskat i Sverige fri handel

27/42 del avanceskat

I alt bo- og avanceskat sammenlig-

net med dyreste sammenlig.land

Kapital- og likviditetstab fra

landbruget hver 38. år:

Kapital- og likviditetstab

omregnet til pr. år pr. brug

Bo. og avanceskat pr. år sammen-

lignet med dyreste sammenlig.land

DKK 25.000 overpris på jord grundet

ejerkrav - kapitaliseret med 2%

Omregnet til pr. ha.

Bo- og avanceskat i Danmark

Bo og avanceskat sammenlignet md

dyreste sammenligningsland

DKK 25.000 overpris på jord grun-

det ejerkrav kapitaliseret med 2%

I ALT kapital- og likviditetstab

Og justeret med dyreste sammenlig-

ningsland, Sverige

I ALT kapital- og likviditetstab

I relation til dyreste samlignsland

Plantebrug

242 ha

57.811

16.302

4.773

3.579

1.834

5.413

-2.291

3.122

Svineholdsbrug

169 ha

51.578

7.891

3.693

2.769

887

3.656

-1.772

1.884

Malkekvægbrug

150 ha

37.889

4.955

2.003

1.402

557

1.959

-961

998

TDKK

TDDK

142.447

TDDK

pr. år

DKK

82.157

40.095-59.535

pr. år pr. brug

586

338

DKK 165 – 245

DKK 751-831

-248

DKK 500-580

96.210

49.578

27.885-41.405

pr. år pr. brug

569

293

DKK 165 – 245

DKK 734-814

-276

DKK 460-540

51.552

26.263

24.750-36.750

pr. år pr. brug

243

175

DKK 165 – 245

DKK 408-488

-168

DKK 240-320

165 – 245/ha

DKK

pr. ha

DKK

pr. ha

Pr. ha

At nabolandene har lempeligere beskatningsregler fremgår af nedenstående:

Regnskabstatistik for

er netop i juli

offentliggjort, men tal herfra er ikke indarbejdede. De nye tal

har fået prædikatet, at det er gået fra skidt til katastrofalt for landbruget.

Der er ikke

reduceret for udskudt skat for den del, som ikke er ejendomsavanceskat. Den afsatte skat er ifølge regnskabs-

statistikken et gennemsnitstal, og det antages, at den udskudte skat er størst hos de, der står som overdragere ved ejerskifte.

Og den udskudte skat skal betales under alle omstændigheder på linje med ejendomsavanceskatten.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 4.33

Boafgift for familieoverdragelse

Avanceskat for familieoverdragelse

Avanceskat for fri handel

(medregnes ikke)

Danmark

15 %

42 %

Tyskland

19 20

Sverige

England

19 20

(0)

27 %

I forbindelse med ejerskifter sker der beskatning af avancen på de overdragne aktiver. Ved familieoverdra-

gelser m.v. er der mulighed for udskydelse af denne beskatning indtil erhververen sælger aktiverne, ved at

overdrage med skattemæssig succession. Det er vigtigt at fastslå, at der alene er tale om en rentefri udskydel-

se, og at skatten forfalder når der ikke længere kan etableres familiemæssig eller medarbejdersuccession.

I udregningerne inddrages, at fri handel antages at udgøre 2/3 , der udløser skatten af alle handler og 1/3 i

successionshandler. Da skatten ikke udløses, og forventes udskudt i en ejertid, så skal denne 1/3

værdisættes lavere – f.eks. med en nedvurdering i 30 år med 2% realrente efter skat = faktor 0,60

Så den udskudte skat for en ejendomskategori kan ved at tage højde for succession antages at være 2/3 x

100% + 1/3 x 60% = ca. 75%

Den gennemsnitlige årlige belastning ved en ejertid på 38 år bliver herefter:

(som er indført i ovennævnte tabel)

Planteavlsbedrifter

DKK 94.202 ( 75 % af 4.773.000 /38)

Svineholdsbedrifter

DKK 72.888 (75% af 3.693.000 /38)

Malkekvægholdsbedrifter DKK 39.533 (75% af 2.003.000 /38)

Ta el . : Ejendo ssalg efter ejendo skategori, o råde, overdragelsesfor er, nøgletal og tid

Kilde Dan arks Statistik

La d rug over

Ta el .

Al i delig fri ha del

A tal salg ved pris ereg i g

e s itlig pris pr. eje do

pr. ha/

i /

Kø esu

Fa ilieoverdragelse

la d rug/gru de

ha, hele la det der er ikke tal efter

af eje do sværdi

A tal ti glyste salg

A tal salg ved pris ereg i g

e s itlig pris pr. eje do

pr. ha/

i /

Kø esu

A dre salg

la d rug/gru de

af eje do sværdi

A tal ti glyste salg

A tal salg ved pris ereg i g

e s itlig pris pr. eje do

pr. ha/

i /

Kø esu

la d rug/gru de

af eje do sværdi

A tal ti glyste salg

Mulighed for succession

Visse oplysninger har det ikke været muligt endnu at få verificerede, og indtil disse foreligger regnes der mid-

lertidigt med . Rapporten vil blive opjusteret så snart der kommer tal for disse.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Begreber

Almindelig fri handel:

Salg mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave.

Anden overdragelse:

Salg, der ikke er almindelig fri handel eller familieoverdragelse, fx tvangsauktion eller overdragelse uden vederlag.

Antal salg i prisberegningen (svarer til antal salg hos SKAT):

Alle modtagne salg, der opfylder følgende betingelser medtages:

Der foreligger ikke særlige forhold dvs. delsalg, salg af flere ejendomme, sælger er offentlig myndighed , salgsoplysninger mangler eller ekstrem pris.

Køber er privatperson.

Antal tinglyste salg:

Antallet af salg, der er blevet tinglyst. Antal tinglyste salg er for de seneste måneder og kvartaler mindre end det antal salg, der

reelt er afsluttet i perioden. Udviklingen i antal tinglyste salg belyser derfor ikke udviklingen i antallet af afsluttede sal

Tabel 4.35 – 4.39:

Kummulerede tab for landbruget grundet rammevilkår 1997 – 2016.

Ta el . : Sa let oversigt

over beregningerne for hver brugstype af de økonomiske

effekter af danske skatter og afgifter og dyrkningsindskrænkninger.

Plante rug

Svine rug

Kvæg rug

Alle tal DKK

Fra kap.

Ta si terval

Jordskat, pesti ideafgifter, e er-

giafgifter

. Ta el . - og

DKK

. .

A tagelse: Ta er op ygget jæv t fra e

iveau på

– til

- ,

i terval

– ,

io.

i terval

io.

i terval

io.

Ta relateret til iljøkrav vedr.

dyree heder ta el .

A tagelse: Ta op ygges fra

og til

hvorefter de har været relativt e s

Opgøres ikke. Er

meget få dyreenh.

190.000-341.000

i terval

291 - 318 pr. DE

+ .

– .

- ,

i terval

io.

Ta relateret til dyrk i gskrav

vedr. ha se ta el .

A tagelse:Ta er op ygget jæv t

=DKK

Middeltal 637/ ha

154.791

i terval

io.

- ,

io.

Middeltal 637 pr.

ha.

107.653

Middeltal

i terval

io.

Skønnet 60.000

i terval

io.

Ta relateret til lavere gød i gs-

kvoter i

i relatio til sa -

DKK pr.

–

e lig i gsla de es ase gårde

rug

Middeltal

A tagelse: ta hurtigt op ygget

allerede før

og relativt

sta ilt side

i terval

– ,

io.

Middeltal

i terval

– ,

io.

7,179 – 8,331 mio.

Middeltal

7.755 mio

I ALT

anglende indtægter

–

so helt eller del-

vist angler i finansieringen

DKK

io.

– ,

io.

9,876– 14,647 mio.

9,604 –11.396 mio.

Middeltal

12.261 mio.

10.500 mio.

I alle aggregerede tal med betydelig intervalspredning er der afrundet til nærmeste hele 000 for ikke

at give indtryk af en større præcisionsgrad end intervallerne i forvejen udstikker.

Der regnes ikke med tab af de årlige kapital- og likviditetstab, men dette er muligvis ikke en rigtig antagelse, da

disse er tab, uanset at de ikke er årlige.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Nedenstående er der nogle antagelser omkring hvor hastigt de forskellige rammevilkårsområder der

blevet indførte jvnf. kommentarerne i tabel 4.35:

Tabel 4.36: Beregning af kumulerede tab vedr. jordskatter, pesticideafgifter og energiafgif-

ter i perioden 1997 – 2016, 2016 = 100

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I ALT

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Faktor

100 14,39

Tabel 4.37: Beregning af kumulerede tab vedr. miljøkrav vedr. dyreenheder 1997 – 2016,

2016 = 100

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I ALT

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Faktor

100 13,78

Tabel 4.38 Beregning af kumulerede tab vedr. dyrkningskrav i perioden 1997 – 2016,

2016 = 100

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I ALT

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Faktor

100 10,50

Tabel 4.39: Beregning af kumulerede tab vedr. gødningsrestriktioner perioden 1997 –

2016, 2016 = 100

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I ALT

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

faktor

100 16,00

Tabene bør opgøres med rentetilskrivning og renters rente og en renteprocent på min. 5%, da den

manglende indtægt typisk vil være en kassekredit, og for nogen brug er kassekreditrenter op imod

10%. Men inflationen gør også, at tallene før 2013 bør justeres nedad med inflation, så der undlades

at regne med rente og kumuleret rente. Men inflationen er mindre end renteniveauet på den yderste

finansiering. For enkelheds og forsigtighed regnes der – indtil videre – ikke med renter og renters

rente, men senere kan dette princip blive fraveget, det det er et konservativt synspunkt – som har

forenklet beregningerne.

Nedenstående en oversigt over de tre typiske brugstyper efter samme opdeling og ca. med samme

brugsstørrelser som denne analyses øvrige metodik.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el .

: Regnska stal TDKK

Kilde Regnska sstatistik DST.

Planteavls rug

Aktiver

Balan e in l. forpagtede aktiver

Heraf fast eje do e l. olig

Passiver

Realkreditlå

Ba klå

Varegæld v.

Gæld

Forpagtede aktiver

Udskudt skat

Ege kapital

Passiver i alt

Resultatopgørelse

Bruttoud ytte

Styko kost i ger

Øvrige o k. e l.. afskriv i g

Afskriv i ger

Resultat før finansiering

Fi a sieri gso k. i l. forp.afgift

Driftstilskud

Driftsresultat

Ejeraflø i g

Resultat efter ejeraflønning

Ku uleret resultat

Ege kapitalforre t i g %

Res. efter egenkap-forrentning

Gnst. Egenkapitalforrentning

- :

Svineholds rug

Aktiver

Balan e in l. forpagt. aktiver

Heraf fast eje do e l. olig

Passiver

Realkreditlå

Ba klå

Varegæld v.

Gæld

, %

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Forpagtede aktiver

Udskudt skat

Ege kapital

Passiver i alt

Resultatopgørelse

Bruttoud ytte

Styko kost i ger

Øvrige o k. e l. afskriv i g

Afskriv i ger

Resultat før finansiering

Fi a sieri gso k. i l forp. Afgift

Driftstilskud

Driftsresultat

Ejeraflø i g

Driftsresultat efter ejeraflønning

Ku uleret driftsresultat

- :

Ege kapitalforre t i g %

Resultat efter egen-

kap.forrentning

Gnst. Egenkapitalfor.

Kvæg edrifter

Aktiver

Balan e in l. forpagtede aktiver

Heraf fast eje do e l. olig

Passiver

Realkreditlå

Ba klå

Varegæld v.

Gæld

Forpagtede aktiver

Udskudt skat

Ege kapital

Passiver i alt

Resultatopgørelse

Bruttoud ytte

Styko kost i ger

Øvrige o k. e l. Afskriv i g

Afskriv i ger

- , %

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Resultat før finansiering

Fi a sieri gso k. i l. forp.afgift

Driftstilskud

Driftsresultat

Ejeraflø i g

Driftsresultat efter ejeraflønning

Ku uleret resultat

Ege kapitalforre t i g %

Resultat efter egen-

kap.forrentning

Gnst.egenkapitalfor.

- , %

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kap. :

evilkår for gødsk i g og etyd i ge for la d ruget.

Indholdsfortegnelse

Metoder egre er og historik

. O

ereg i g af la d rugets opti ale tilførsel af kvælstof

. Da sk Øko o isk Opti u DØO

. Ligevægtspri ippet

E pirisk Ligevægtsprin ip i Na olandene

. . Sverige

. . E gla d

. . Nordtyskla d

. . Ne )eala d

Offentlig Regulering

. . EU

. . Sverige

. . . Love og regler for Da sk Va dkvalitet

. . Praksis for de da ske gød i gsrestriktio er.

. . O kri g husdyrgød i g og ra

evilkår

Bereg i g af Da sk øko o isk opti u og ligevægtspri ippet ved tilførsel af N til afgrøder.

Model for fastlæggelse af kg N til de e kelte la d rugs edrift.

Case gårde i a ola de de og Da ark

. . Høstresultater

fra ase gårde i a ola de de og Da ark

Vurderi g af erud ytte for tildeli g af ere N for afgrøder e

Forskel i ud ytteværdi elle da ske og ude la dske ase gårde

Ko klusio o kri g de øko o iske effekter af da ske gød i gsrestriktio er.

Betragt i ger o kri g effekt af la d rugspakker e + .

BILAG

Forsøgsresultater og data o kri g gød i gs æ gde og høstud ytter

U dergødsk i g og kvalitetsta for især kor afgrøder.

Afgrødefordeli g på de tre hoved rugstyper til ereg i g af ra

evilkårsta

Prisesti ater for afgrøder so i dgår i de fore klede afgrødeopstilli ger for

typela d ruge e.

Case gårde i Da ark og i Na ola desa

e lig i gsla de e: Ud ytte og N

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

. Ra

evilkår for gødsk i g og etyd i ge for la d ruget.

Da sk la d rug gødsker før La d rugspakke a. % i dre e d de a oregio er, so vi sa

e lig er os

ed og høster a. % i dre e d disse. Resultater e i dette kapitel er l.a. aseret på o servatio er fra

veldrev e ase gårde ed god jord, der er i dsa let i vores a alyse, jf. figur . . . Suppleret ed e række

releva te forsøgsresultater og i tervie s ed ky dige la d rugseksperter. Især vedr. de i dre afgrøder er

der for Da ark og Na ola de e foretaget e række ødve dige a tagelser.

. . Metode, egre er og historik.

U dersøgelse s etode er fortsat, hvad de da ske ra

evilkår har af etyd i g for da sk la d rugs

i dtje i g i

væsentlige land rugs edriftstyper

e lig et ed ra

evilkåre e i Skå e,

Nordtyskla d og E gla d, der har sa

e kli atiske forhold so Da ark.. Ko sekve ser e er eget

forskellige elle de forskellige rugstyper, l.a. fordi afgrøder e er forskellige på rugstyper e se ta el

. . :



Planteavlsejendo

e konventionel – ed et genne snit på

ha jord

Svineejendo

e konventionel –

dyreenheder og

ha jord

Malkekvægejendo

e konventionel –

dyreenheder og

hektar jord

Heltids ejendo

e ed i alt ,

io. ha i o drift

eller a. % af de dyrkede arealer ,

io. ha

De e a alyse har valgt ase etode til at a alysere ko kurre eev e for da sk la d rugs ra

evilkår

e lig et ed vilkår i EU- a ola de sa t eksistere de forsøgsresultater fra Da ark og EU-

a ola de de, hvor de har ku et supplere ase etode eller været ødve dige for at supplere

vide s ase . Case etode tager udga gspu kt i e række la d rugs edrifter i hvert la d og kortlægger

virkelighede s vilkår og præstatio er. Der er især tale o veldrev e la d rug.

Tidligere rapporter og a alyser af da sk la d rugs ra

evilkår er foretaget ud fra la de es totale

aggregerede produktio si d eldi ger so de fre stilles e te i de atio ale la d rugsstatistikker eller fra

rådgiv i gsvirkso heder, hvor forskelle i vigtige ra

evilkår, so gødsk i g er va skelige e tydigt af fastslå.

Der har ikke været atio ale eller EU statistikker, so ku e a ve des til at esti ere eller ereg e forskelle e

i de forskellige la des ra

evilkår, hvor åde ud ytte i æ gder, kvalitet og tildelt kg N ku e udledes på

e lig elige rugs iveauer.

De afgøre de fordele ved ase etode er, at

la d rugs edrifts ra

evilkår ålt på:



a ka kortlægge effekte af forskelle for de e kelte da ske

Afgifter og skatter på a ve dte produktio s idler kapitel

N for rug og ud ytter for væse tlige afgrøder dette kapitel

Miljø ål og EU’s græ seværdi for udvask i g til åer og farva de kapitel

Case gårde e er udvalgt efter e række kriterier



Årlig reg

æ gde og kli atisk lighed til Da

ark

So tidligere diskuteret, så har a alyse valgt e tilga g til, at l.a. økologisk dyrkede og a dre særlige afgrøder arealer

ikke edreg es i det totale areal. Så i stedet for ,

io. ha. so er det fulde dyrkede areal a ve des ,

io. ha.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren



Bedriftsstørrelse og professio elt veldrev e la d rug

Pålidelige data for afgrøder es høstud ytter, høstkvalitet og N for rug

Tildeli g af kvælstof N er de helt afgøre de produktio sfaktor for høst æ gde og der ed i dtje i g for alle

typer la d rug – pla teavl og husdyr rug. Ved at i dsa le data pr gård fås der i d lik i sa

e hæ ge

elle tildelt kvælstof N og ud ytte pr afgrøde. Derved ka

a sa

e lig e effekte af ra

evilkår i de

regio er so har lig e de kli avilkår so de da ske og åle effekte af de da ske gødsk i gsvilkår.

De EU-la de, so kli atisk er vurderes sa

e lig elige ed da sk la d rug er Skå e, Slesvig-Holste og

Me hle urgs, Niedersa hse og Rhei la d Westfale sa t Øst og Syd E gla d. Fra disse regio er har vi

i dsa let data fra ase gårde e over åre e

- , i alt år:



gårde i Da ark

gårde i Slesvig-Holste og Me hle urg

gårde i Niedersa hse og Rhei la d Westfale

gårde i Skå e

gårde i Øst og Syd E gla d

I alt gårde

I alt større og veldrev e gårde ed såvel pla teavl og husdyr, dog e overvægt af re e pla teavls rug. At

det er veldrev e gårde gør, at de typisk leverer resultater over la dsge e s it. Det vurderes, at a tallet

o servatio er over e læ gere årrække uliggør for uftige ge e s it og gør resultater e ri eligt ro uste.

A tal o servatio er er for hvede

, vår yg

, vi ter yg

, vi terraps

, sukkerroer , i alt

o servatio er. Data er så vidt uligt i dhe tet for år for at i dske usikkerheder ved vejrlig, sortsvalg,

forafgrøder og jord u d

. . .O

eregning af land rugets opti ale tilførsel af Kvælstof:

La d ruget ka hovedsageligt a ve de to odeller til ereg i g af opti ale driftsforhold i relatio til tilførsel

af kvælstof, Da sk Øko o isk Opti u og et E pirisk Ligevægtspri ip. I Da ark redu eres da sk

øko o isk opti u DØO ed e reduktio spro e t for at overholde EU i d eldte N-forpligtelser.

Begre er e illustreres i figur . . .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

30% undergødskning

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . : Dansk N-kvote og Reduktionspro ent

År

To s N

Reduktio sP t

362.942

14,3 %

2005/2006

362.942

14,4 %

2006/2007

362.942

14,9 %

2007/2008

378.623

14,4 %

2008/2009

381.655

15,4 %

2009/2010

2010/2011

385.476

16,0 %

2011/2012

376.600

14,9 %

2012/2013

383.904

13,8 %

2013/2014

368.899

15,9 %

2014/2015

361.726

18,1 %

2015/2016

416.726

20,3 %

Kilde: Miljø- og Fødevare i isteriet

Nede æv te figur udar ejdet af La d rugs i isteriet for Slesvig-Holste i Kiel u derstøtter, at

afgrødeta e e er etydelige i Da ark. Det da ske høstud ytte har side

været svagt falde de, e s

høstud yttet i Slesvig-Holste har været støt stige de side

og allerede i

passerede det da ske

ud ytte. Side

er forskelle til da sk ud ytte udvidet arka t.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . . : Høstud ytter for kornafgrøder i Nordtyskland og Dan ark

ark

S hles ig-Holstei

Te de s Da

ark

Te de s S hles ig-Holstei

to s/ha

Kilde: Mi isteriu für La d irts haft

S hles ig-Holstei

FAOSTAT

I tide i dtil

ka det være overraske de, at tysk la d rug har udviklet sig edre e d da sk la d rug,

e ordtysk la d rug har efter oplys i ger været eget proaktive ed at åle vækstudvikli g. Fra a.

ko de da ske dyrk i gsi dskræ k i ger og herfra ka der fra ove æv te graf ses, at Tyskla d i forhold til

Da ark har forøget ud yttet ed a. .

kg – og tages gødsk i gsforskelle e for hvede fra ase gårde e

jf. afs it . , så gøder Tyskla d ed ge e s itligt a. + kg N og har op ået et ge e s itligt

erud ytte på a. kg kor for kg N.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

. . . Dansk økono isk opti u

DØO

Da sk øko o isk opti u DØO har so

ål at opti ere det e kelte ko

e de driftsårs høstresultater

ålt på øko o iske værdier af output i us i put. I e

odel ereg i g udreg es et opti u ud fra

forve tede høstud ytter, o kost i ger og priser salgspris for kor og hal , kø spris for pla tevær og N,

aski a ve delse, ar ejdskraft

og forve tede driftsvilkår for dyrk i ge af afgrøder e. I

odelop yg i ge er der a ge varia le, hvori også jord u dsforhold og forafgrøder er vigtige.

Øko o isk opti u so

etode for ereg i g af tilførsel af gød i g er opri deligt udviklet af SEGES for at

ku e a ve des til at vejlede la d ruge e i at vejlede o e gød i gsstrategi for det ko

e de år, heru der

protei i dhold. Og odelle a erke dte, at o kri g opti u er der relativ lille følso hed i relatio til lidt

i dre eller lidt ere tildeli g af kvælstof. Modelle var i si for dy a isk og ku e tilpasse sig vilkåre e og

var e vejled i g til la d æ de e.

Modelle a ve des i dag so udga gspu kt af ”Nor udvalget u der AU” til at ereg e N kvote , der er

aksi u græ se for la d rugets N a ve delse. So allerede æv t har Da ark e aftale ed EU o

aksi u for N a ve delse. Dette aksi u er lavere e d DØO. Årets N kvote og der ed det a tal to s N

la d ruget højest å a ve de fastsættes ved at edskalere DØO ed e fradrags- eller reduktio spro e t a

- % . Modelle er udy a isk og edtager ikke høståre es forskelligheder.

Øko o iske ko sekve ser af edskaleri ge esti eres se ere. I fastlæggelse af størrelse af ta for de

e kelte afgrøder, har der været a gle de e ighed elle SEGES, IFRO, Foulu s Forsøgs e ter og

la d rugseksperter, so har edført eget forskellige esti ater af de ta , so la d ruget har haft gru det

edskæri ger e i kvælstoftilførsel. Dette fre går se ere i de e a alyse. Esti ater e har varieret fra DKK ,

til

ia. For ylig har IFRO esti eret ta et til , - ,

ia. kr. kilde: Miljø- og Fødevare i isteriet,

Miljørapport for forslag til æ drede gød i gs or er de .

N-kvote har aturligvis resulteret i i dre høst ed dårligere kvalitet og tilsvare de dårligere øko o isk

ud ytte for det e kelte la d rug. State har so

æv t valgt e i put odel, der ka ko trolleres i stedet for

odel, der dy a isk tager vækstforhold og priser i etragt i g. Hvor sa

e lig i gsla de e over e

årrække har øget deres gødsk i gsvejled i ger, har a i Da ark redu eret a ve delse af N pr. ha.

Der har været argu e teret i od øko o isk opti u so

odel, fordi der skal være et vist kvælstof

overskud i vækstlaget i jorde , a.

i dy de , so afgrøder e ka tære på, år kvælstof ikke tilføres i

tilstrækkelige æ gder, eller so vejrliget og priser e udsiger. Og vækstlaget ka udpi es ed e flerårig

ådeholde tildeli g. Pla ter e er dy a iske e heder. De e la gtidseffekt af tilstrækkelig kvælstof i

vækstlaget er u der yderligere forsk i g tillige ed forsk i g i ye drifts etoder so pløjefri dyrk i g og

afgrøder so ’ over rops’ og ’ at h rops’. De ye dyrk i gsfor er er i kluderet i egre et Co servatio

Agri ulture, so AU har taget op so forsk i gso råde.

Der har i da sk la d rug været for s å tildeli ger af kvælstof i e årrække. Det diskuteres, at iveaet udover

protei ta

edfører yderligere

kg ta t kor ud ytte pr. ha, hvis der i vækstlaget ikke er dette lager af

Der ka være i dtægter fra salg af hal , so i visse regio er ka for edre i dtje i ge pr. ha. ed a. -

da ye dyrk i gs etoder a efaler at hal e ed uldes for at ska e la gsigtede fordele og hal ikke er e

i dtægtskilde i sa

e lig i gsla de e, så ses der ort fra uligt hal i dtægter i de e a alyse.

kr. Me

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

kvælstof. Dette e æv es ofte udpi i g. E a de faktor er, at der i vækstlaget ka

reserver.

i des store CO

Desude er der altid udsvi g i vejr og prisforve t i ger og etop ved at se fre ad og være for eredt på det

edste, får la d a de fordele af at gøde over det øko o isk opti ale. Gevi ste ved at have gødet efter de

edste vækst uligheder overstiger ta et ved at disse ikke i dfi der sig. Det stærke øko o iske I ita e tet

skyldes, at ekstra tilført kvælstof har et etto ytteforhold på - pr. kg N.

. . . Ligevægtsprin ippet

Ligevægtspri ippet i de ærer, at der er ligevægt

ehov for kvælstof.

elle

de tilførte

æ gde af kvælstof og afgrøde s

Ligevægtspri ippets for ål er at vedligeholde vækstlagets æri gsstof ala e på la g sigt ved at fokusere på

tilførsle af kvælstof sa

e holdt ed hvor a ge afgrøder, der orttages fra arker e. Dette ereg es i

de såkaldte æri gsstof ala e. Dvs. at der varia elt og su essivt tilføres de

æ gde kvælstof, so

pla ter e på asis af årets dy a iske, vejr æssige, jord u dstype æssige og fora derlige vækstvilkår

skø es at ku e o sætte til vækst. Her er pla teavlsvide e tralt. Dette pri ip a ve des eget ava eret

og vide ska eligt i Sverige og ere hå dværks æssigt i Tyskla d og E gla d. Ligevægtspri ippet er

opri deligt udviklet i Tyskla d ed o hyggelige syste atiske o servatio er af de e kelte pla ters

udvikli gs iveau, hvor vejrliget spiller e etydelig rolle.

Naturligvis er der e vis ala e i elle øko o isk opti u og ligevægtspri ippet, idet i ge vil a ve de

ligevægtspri ippet ude at ”reg e efter” o det giver e god øko o isk ligevægt også. Da der for egge o-

deller er tale o relativt ”flade” opti u skurver, så ka de to pri ipper ri ges i god ærhed til hi a de .

Øko o isk

Opti u

Argu e ter for

Gør det uligt at a lægge e gød i gsstrategi vedr.

slutud ytte på højt eller iddel iveau tilpasset

jordtype og sædskifter.

Opti u

er relativt ufølso t for N tilførsel.

Forudsigelser o vejr og priser er så dy a iske, at

de ikke ka i dreg es ed ri elig sikkerhed.

For lille fleksi ilitet i tilførsel af kvælstof i

vækstsæso e .

Protei i dhold er e usikker post at esti ere og

kræver overskud i vækstlaget. Det er ed de

uvære de kvoter ikke uligt at op ygge et

overskud i hu uslaget, so gør, at gu stige

vejrforhold ka ud yttes.

Opti erer åske på for kort sigt ed år til år

a efali ger.

Kræver e for edret a age e t og i dførsel af

satellit overvåg i g og ye IT løs i ger på

gød i gsspredere.

Kræver hyppigere tilførsel af gød i g.

Ka i ikke opti ale gødsk i gsår edføre et

ta i forhold til øko o isk opti u .

Vil

edføre

argi alt højere udled i ger.

i dre

Argu e ter i od

Gør det uligt at ereg e det da ske øko o iske

opti u , so er e forudsæt i g for de statslige

gød i gskvoter.

Ligevægts-

pri ippet

Giver fleksi ilitet i kvælstoftildeli ger og ka der ed

hurtigt tilpasse sig priser og vejrlig.

Op ygger vækstlaget og hu uslaget på la g sigt, så

opti ale vækstvilkår ka ud yttes og gør jorde

ere ro ust overfor tørke og kraftig reg .

For edrer for e tlig la d ruge es øko o i ed

fuld kvælstoftilførsel ed op til DKK

pr. ha.

Især gru det et sikrere højt protei i dhold i kor .

Bi der e stor æ gde CO i vækstlaget.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

So det vil fre går ede for, så a ve des ligevægts odelle på ase gårde e i alle de a dre

e lig i gsla de. I Sverige ereg es der også øko o iske opti u i de årlige dyrk i gsvejled i ger.

Jord ruksverket overvejer fre over at u dlade ereg i g af øko o isk opti u . I stedet a efales

la ds a de at a ve de værktøjer e Greppa äri g og Cropsat se afs it . . Ligevægtspri ippet i

e lig i gsla de e eskrevet i afs it .

. E pirisk Ligevægtsprin ip anvendes i sa

enligningslandene.

Jord ruksverket

at fi de e god ala e elle

iljø og øko o i. Helt overord et er der eta leret e

eget i utiøst og detaljeret satellitovervåg i g af alle arealer i Sverige, e æv t CropSat, so ko ti uerligt

åler de aktuelle tilvækst og tilvæksthastighed for alle afgrøder ed på detail iveau og fastlægger

pla ter es ehov for kvælstof tilførsel, således at de tilførte N ka o sættes til pla tevækst ude at liver

udvasket. De e kelte la d a d har adga g til disse data. Det er uligt at i portere disse data direkte til

gød i gsspreder es elektro ik og via GPS koordi ater s at do ere gød i g helt ed til eter og

iveau

sa t u dgå overlap og tage he sy til va dlø s ærhed. Hver ark får .a.o. skræddersyet gødsk i g.

For ylig er disse etoder tilgæ gelige for Da ark, e i dtil videre ikke ud redte.

Med syste et Greppa æri ge ka det e kelte la d rug i Sverige pla lægge og si ulere ud ytter, ark- og

gød i gspla er ud fra æri gsstof ala e. Efter høst skal hvert la d rug i drapportere de faktiske

æri gsstof ala e til Jord ruksverket, og her skal e la gsigtet ala e ålt på et årigt ge e s it

te dere eg e s ge e s it.

Sve ske forsøg fra Sveriges Jord ruksu iversitet har ge e e fireårig periode vist, at forøget gødsk i g

ikke øger kvælstof udvask i ge , så læ ge hvert kilo kvælstof idrager ed ekstra kilo ud ytte. Disse

forsøg ekræfter ige , at det ikke er æ gde af kvælstof, der afgør o der sker e udvask i g, e deri od

godt la d a dsska .

Jord rugsu iversitetet i Sverige har fastlagt, at hvis følge de regler følges, vil der ikke ske større udvask i g

ved at gøde efter ligevægtspri ippet e d ed de da ske kvælstof or er, åske e dda i dre:

. Gød i g tildeles af flere ga ge, så afgrøder e ka å at ruge gød i ge .

. Pla ter e sti uleres fra vækststart til et stort rod et, der sikrer at æri gsstoffer e optages.

. Tildeli g af husdyrgød i g følges altid op af e afgrøde, der ka optage gød i ge .

Fordele ved at a ve de ligevægtspri ippet:

Balance på kvælstof, Interview

Betingelsen for at Per Landén kan gøde markerne med den mængde kvælstof, som han skønner, at

planterne behøver, er en såkaldt vækst-nærringsbalance. Udover sin rådgiver bruger han en gratis online rådgivning, ’Greppa Näringen’,

som er en overenskomst mellem Jordbruksverket, landmanden og landsstyrelserne. Ved at lave en balance over tilførslen og bortførslen af

næringsstoffer i programmet, der stilles gratis til rådighed, kan Per Landén dokumentere enten et overskud eller et underskud af

næringsstoffer. Er der en manko i mængden af næringsstoffer indenfor en tre- til femårig periode, kan landmanden tilføre mere den

efterfølgende sæson. Og omvendt; er der et overskud, skal han tilføre mindre. ”Det kan jo være svært at vide præcist, hvad planten har

behov for, fordi vi ved jo ikke på forhånd næste års nedbør eller soltimer.

. . I Sverige

er der et tæt sa ar ejde elle la d rugserhvervet og de statslige i stitutio

http://ja.se/?p=

&pt=

&pg=

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren



Jorde liver ere frugt ar, da hu usi dholdet vil live ygget op

Jorde liver i dre følso for tørke og kraftig reg

Jorde i der ere kulstof/CO og derved for edres drivgasreg ska et til gav for kli a og

Vil forhi dre udvask i g fra jorde .

iljø.

For at sikre, at æri gs ala e og iljø ri ges i ala e, er der hyppige og syste atiske udled i gs åli ger

på alle va dlø , og der er oprettet va dlø slaug, der sikrer, at udled i gs ål opretholdes. Dvs at odeller og

praksis ri ges i sa spil, er hero i kapitel .

. . I England

a ve der a de sa

e pri ipper so i Sverige, e are på a uel asis. E gelsk

la d rug har la ge traditio er for o hyggeligt at følge pla ter es udvikli gs iveau, aksudvikli g, rug af

kvælstoftestere

. og a ve der derige e a. sa

e vide so i Sverige o vækstudvikli g, so

ruges

til at este

e de opti ale tidspu kter for tilførsel af kvælstof. De sve ske satellit overvåg i g ko let til

gød i gsspredere har dog vist sig overlege i forhold til e

a uel åli gs etode. Hvad der også se ere vil

fre gå af de ereg i ger, vi har foretaget o kri g tilførsel af kvælstof og ud ytte iveau. A alyse har ikke

ku et ide tifi ere æri gsstof ala er for e gelske la d rug eller krav hertil for de e kelte la d rug.

. . I Nordtyskland

foretager de e kelte la d a d ligeledes so i E gla d et vækstskø over afgrøder es

udvikli g og fastsætter på asis af dette e dy a isk gødsk i gspla , hvor vejrlig og ed ør i dgår. Her gødes

der typisk for hvede ed

kg kvælstof pr. hektar. Tyskla d var for årtier side forega gsla d i at udvikle

etoder til at vurdere afgrøder es visuelle udvikli gsstatus. Det vurderes, at a i Nordtyskla d har traditio

for at være på de rigelige side ed tildeli ger af N for at sikre, at der er i vesteret tilstrækkeligt overskud i

vækstlaget, hvis u vejret skulle live opti alt. De e te de s u derstøttes af de ase gårde, a alyse har til

rådighed i Tyskla d. Tysker e udar ejder også æri gsstof- ala er for hvert e kelt la d rug, hvor

æri gsstof ala e skal være u der kg N i overskud / ha. For de e a alyses tyske ase gårde er

Næri gsstof ala e

- kg N / ha. Me de se ere eskrev e forsk i gsresultater fra Da ark og Skå e

ekræfter dog, at der selv op til

kg N pr. ha ved vi terhvededyrk i g stadigvæk er øko o i i at gøde.

Så de tyske gød i gsstrategi er ok også øko o isk forsvarlig.

Melle Da ark og Tyskla d er der e række forskelligheder, der

la d æ ds driftsvilkår.

edfører e række for edri ger af tyske

- I ge reelle egræ s i ger i tilførsler af N, idet Tyskla d på li je ed Sverige og E gla d overholder EU

kravet o

g itrat-N/l. Tyskla ds tildeli gsforhold og udled i g er for tide til vurderi g i EU .

Tyskla d tilfører helt ge erelt ere N pr. ha og afgrødehøst e d Sverige – og Da ark.

- Der er i ge afgifter på pla te eskyttelses idler og der er ere li erale regler o kri g godke delse af

pla te eskyttelses idler.

- Der ka produ eres ere a i alsk produktio pr. ha ge e højere dyree hedskvoter.

- E ergipolitikke har tidligere i dtil

edført, at der har været fordelagtige tilskudsregler til vi d,

sole ergi sa t gyllegasa læg. Disse har edført, at op od % af la d rugs edrifter e har

driftsfor edre de aftaler so følge af disse, e disse vilkår fi des ikke ere. Dog er det stadigvæk

fordelagtige aftaler o kri g opstilli g af vi d øller.

. Jf. Grovvare yt r. /

ka Tyskla d forve te stra

doku e tatio på de tyske udvask i ger.

i ger i relatio til u egræ set N-tilførsel. EU har ud edt forklari g og

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

- A derledes ra dzo e krav sa t for- og efterafgrødekrav, le peligere ud ri g i gskrav og

jord ear ejd i gskrav. Mi dre ko trolkrav – so er e ikke u etydelig o kost i g i Da ark sa let set.

. . I Ne )ealand

a ve der ligevægtspri ippet og gøder for eks. hvede op til

kg N. De rigelige ed ør

gør, at pla ter e ka optage det og høstud ytter e afspejler dette. N er illigere i N) gru det ege produktio

fra rigelig og illig va dkrafte ergi, hvilket påvirker det øko o iske ala epu kt. Græs er eget vigtigt til

de store kvæg esta d, og her gødes der rigeligt og efter ehov. Der er e d u i ge udled i gskrav for N,

e der forve tes at live i dført visse krav. N) har Verde s est li erale atio ale la d rugs politik ed

i dste ke dte statsstøtte.

De e kelte la des a ve delse af kvælstof N til de e kelte afgrøder er vist se ere i ase

aterialet.

. Offentlige Reguleringer.

I figur . . . - er der opstillet tidsakser for he holdsvis EU-Direktiver, Sve ske frivillige tiltag og Da ske Love

og reguleri ger, so giver et illede af de helt afgøre de forskel på etoder for at overholde de asale EU-

direktiver for at for edre va d iljø i åer og farva de. I Sverige forfølger a et frivillighedspri ip for at å

åle e, hvor Da ark lovgiver og detailorie teret regulerer la d rugserhvervet.

De a de væse sforskel er, at Da ark har i dført e sa let N æ gde for Da ark, so de e kelte

la d rug liver reguleret i d efter. E såda

a ro egræ s i g fi des ikke i a ola de e eller a detsteds i

EU. Ligeso EU heller ikke stiller krav hertil.

Såvel Sverige so Da ark opfylder EU’s drikkeva dsdirektiv sa t EU’s krav til græ seværdi for at udlede

kvælstof N til åer og farva de.

Ta el . . . Tidsakse for EU direktiver for vandkvalitet:

Årstal

Fiskeva dsdirektiv

Drikkeva dsdirektiv

Nitratdirektiv

Va dra

edirektiv for udvask i g

til åer og farva de

% Miljøfølso

e arealer pr.

edriftsareal

Direktiv

Ad inistrative regler

o jektive para etre

g N / liter

Begræ s i g af sprøjte idler

g itrat-N / l

g itrat-N /liter og

La de ka vælge

elle

o jektive para etre

etoder

et katalog af

Figur . . . Tidsakse for regler og frivillige tiltag i Sverige

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . . Tidsakse for danske love og ad inistrative regler for vandkvalitet

Årstal / egivenhed

, Baseli e for gødsk i g

, to døde hu

ere fra

Kattegat vist i TV yheder

NPO ha dli gspla

Va d iljøpla I

Dansk lov

Danske forordninger

Miljøde at o

kvælstof

la d rugets for rug af

Regler for lagerkapa itet

og udspred i g

Ha dli gspla for

æredygtigt la d rug

Va d iljøpla II

, i kraft fra

Va d iljøpla III

Lov o godke dte

sprøjte idler

Grø vækst

Har o ikrav for a tal husdyr og ejet areal. %

grø e vi ter arker. Krav til hurtig ed ragt

husdyrgød i g

å eders op evari gskapa itet. Krav til

ud ri g i gstidspu kter for husdyrgød- i g.

O ligatoriske gød i gsreg ska er

Kvælstof Kvote pr la d rug

Mål o Ma N for la det. Da sk Øko o isk

Opti u . U dergødsk i g ed %, o ligatoriske

efterafgrøder

Yderligere efterafgrøder, ra dzo er og udtag i g.

Øgede krav til ud yttelsespro e t for

husdyrgød i g. Vådo råder. Fosfori dsats.

Lov o

Ra dzo e o

søer, va dhuller og va dlø

N restriktio forøget til % fra da sk

øko o isk opti u

Krav til efterafgrøder øget til %

N – udled i g til kystva det skærpes

yderligere.

N- or edsættelse. Vådo råder,. Øgede

o iakkrav. Øgede afgifter på

ekæ pelses idler. Udtag i g og ekste siveri g.

O ligatoriske ra dzo er.

Udpeg i g af iljøfølso

od ko pe satio

e o råder

Pri o

Va d iljøpla

se dt i høri g

La d rugspakke. Lov

o ophør af Ra dzo er

N restriktio i forhold til da sk øko o isk opti u

ophæves i to tri . Efterafgrøder edsættes til EU

krav. A dre efterafgrøder od ko pe satio .

Målrettet reguleri g. Fortsat skærpede krav til N-

udled i g til kystva det.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

I dtil idte af

’er e var der fri adga g til at tilføre de gød i g til afgrøder e, so

ruge e ø skede.

Såvel ha delsgød i g so husdyrgød i g. Med to døde hu

ere fra Kattegat vist i TV Avise i

startede

iljøde at o sa

e hæ ge

elle va d iljø og la d rugets tilførsel af gød i g. hvor årsage i øvrigt

viste sig ikke at være la d ruget, e da var ”skade ” sket . La d ruget fik ved i dsatser i de efterfølge de år

æste halveret udled i ger e af kvælstof til havva det ed især krav til husdyrgød i gsop evari g og -

spred i g sa t grø e arker.

Skifte de regeri ger, har især side

, valgt e tilga g til kvælstofreguleri ge , so går etydeligt læ gere

e d i oget a det EU la d. Da ark har profileret sig, so et særlig a itiøst iljøforega gsla d ge e et

eget højt a itio s iveau for va d iljøets i dhold af kvælstof. Dette er sket, på trods af de ri ge i dfly-

delse, so udled i g fra det da ske la dareal har på va dets kvælstofi dhold i de i dre da ske farva de. De

vedtag e iljøpolitik har e sidigt gjort la d rugets adga g til kvælstof ere og ere restriktiv. Især a ro

reguleri g ed e sa let N æ gde i drapporteret til EU, so ikke å overskrides, har været udslags-

give de for det da ske efterslæ i ud ytter til a ola de ed sa

e kli atiske forhold so de da ske.

. . Praksis for de danske gødningsrestriktioner.

Ta el . . . Oversigtsske a, land rugsdriftens for rug af kvælstof og udledning til kystvandet.

Udledning / år / plan

tons N/år til kystvandet

Sa let udled i g

heraf:

pu ktkilder

aggru dsudled i g

restere de:

Maksi al udledning, land rugsdrift

Dyrket areal EU tilskuds erettiget ha

Udledning, kg pr. ha

Tilførsel af kvælstof, to s N

Tilførsel, kg pr. ha

VMP I+II

VMP III

Vandplaner

til

Ove æv te og æste ta el viser de ereg i g og doku e tatio , so fører fre til eslut i ger e o

la d rugets sa lede kvælstofreduktio fra

, kg pr. ha i

til kg N pr. ha i

. Reduktio e er så

stor, at det å a tages, at store dele af la d ruget vil ko

e ude for or al drift. Dvs. raklægges eller

skov.

La d rugspakke

lev da også kvalifi eret ed tilføjelser o

ålrettet kvælstofreduktio og ”Det lå

Da arkskort”, hvor / af Fy og / af Sjælla d vil få yderligere redu eret gød i gskvote i forhold til

N-kvote . Dette skis a er eha dlet i kap. .

Skø ved fuld ge e førelse af pla er e, so ikke er fre lagt so

udtag i g / raklæg i g so ge erelt virke iddel

forslag. Vil for e tlig

edføre ge i dførelse af

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

SEGES tidl. VfL, Vide s Ce ter for La d rug da ede e da sk odel for opti al tilførsel af Kvælstof ed

udga gspu kt i idt i ér e, so da er aggru d for i dførelse af det uvære de kvotesyste . E

odel

so skulle hjælpe det e kelte la d rug ed at fastlægge e gødsk i gsstrategi på asis af esti ater o

e de vejr og priser i de e sæso . Og so

aturligvis ku e være dy a isk efterhå de so

y vide

fre ko

er i lø et af høståret. I

ko o ligatoriske N-kvoter pr. la d rug. I a.

er der e

å i gsskrivelse fra EU o

egræ s i ger af kvælstof or er e ed %. Ved i dførsel af la dekvote

øgedes or reduktio e i forhold til de ereg ede opti ale or til , %. Da EU´s o ligatoriske

rakord i g lev ophævet, esluttede regeri ge at fastholde la dekvote uæ dret. Med et sa let rakareal

på a.

ha i

i de ar de uæ drede la dekvote, at or er e reelt sæ kedes ed a. % ved

opdyrk i g af rak de efterfølge de år. Dog lev ku a.

ha o pløjet. Reste lev til vedvare de

græs. Resultatet heraf var e forøgelse af reduktio spro e te fra a. % til %. Heri ligger forklari ge

på, at de da ske i d eldte kvote lev a.

to s.

Kvælstoftilførsel ved dyrk i g af afgrøder er afgøre de for at ku e drive effektivt la d rug, og der udføres

o fatte de forsøg o kri g erud ytte ved tilførsel af ere N til forskellige afgrøder. De tre forskellige

rugstyper, ager- svi eavls- og alkekvægs rug har væse tlig forskellige arkpla er, hvorfor det er

ødve digt at da e e ska elo for disse. De e a alyse eha dler ale e forholde e o kri g tilførsel af N.

Forhold o kri g fosfor udelades.

Da sk øko o isk opti u er e

odel ereg i g, der ed udga gspu kt i data o priser på afgrøder og

i put – her est N – ereg er de opti ale tilførsel af gød i g. Ule pe er, at aktuelle vækstvilkår og

opti ale gød i gstildeli gstidspu kter ikke tages ed i etragt i g.

Ta el . . . Statslige Kvælstofkvoter og Statens Gødningsudvalgs IFRO

reduktionspro ent

N-kvoter til la d ruget

to s

Natio al fastsat N- kvote

to s

Statslig Da sk Øko o isk

opti u ereg i g, IFRO

Da sk øko o isk opti u

ereg et af SEGES på asis af

outputværdier forskellig fra IFRO

Statslig fastsat reduktio spro e t

i N tilførsel fastsat af IFRO

Reduktio spro e t ifølge

Naturerhvervsstyrelse NES

Øko o isk opti u ved aglæ s-

reg i g fra NES reduktio spro e t

Reduktio spro e t iflg. SEGES

ereg i ger = at korrigeret

øko o isk opti u

Før

est.

eregninger af

Est.

I stitut for Fødevare og Ressour e Øko o i kaldet IFRO, Kø e hav s U iversitet

Skø et tal for

, idet de forøgede gød i gs æ gder udløses over år, e i

. I alt er or er e efter ereg i ger forøget ed , %

er der tildelt for såvel

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

. . : O kring husdyrgødning og ra

evilkår

De forskellige la de har fastsat or er for ud yttelsesgrade af husdyrsgød i g. Her er det ku N, so

ge e gås. I l.a. Sverige er fosforud yttelse vigtigt. Der ereg es ed udga gspu kt i gød i g pr.

dyree hed.

Ta el . . .

Ud yttelsesgrader for

forskellige gød i gstyper

Kvæghold og i k

Svi ehold

Kylli ger / hø s ved fast gød i g

ark

Tyskla d

Sverige

E gla d

*I ge lovkrav,

e satser skal a ve des i gårde s Næri gsstof ala e

Alt a det lige vil det forhold, at Da ark har væse tlig højere opgiv e ud yttelsesgrader e d a ola de e vil

være til skade for de da ske husdyr rug. Det etyder, at der er i dre råderu til at kø e ku stgød i g

i de for N-kvote . Det vil også give sig udslag i de atio ale a ro æri gsstofs ala e , der

ereg i gs æssigt liver dårligere e d a ola de es ude , at de virkelige forhold er forskellige.

Det sa lede da ske forhold elle husdyrgød i g og ha dels-N er a. % husdyrgød i g, og da sk

la d rug ville ed sa

e gød i gsud yttelsespro e ter so i vore a ola de ku e få tildelt a. % ere

ku stgød i g svare de til a. .

to s N af N-la dekvote for

eller . to s af da sk øko o isk

opti u . Det e ærkes, at lige ra

evilkår for husdyrgød i g ville svare til godt halvdele af ertildeli ge

af kvælstof i la d rugspakke

Da sk la d rugsforsk i g har peget på, at ed for edrede ud ri g i gs etoder op ås for e tlig

ud yttelsesgrader svare de til de da ske reguleri g. Metoder e estår i krav til ud ri g i gstek ik heru der

krav o

edfæld i g på sort jord før så i g, op evari g

. Me det i de ærer e etydelig

ero kost i g i forhold til a ola de e, at de høje ud yttelsesgrader er i dført.

. Beregning af Dansk økono isk opti u

og e pirisk ligevægtsprin ip.

land rugets fordele af tilførsel af Nitrat ved dyrkning:

Gødsk i gsforsøg ilag og praktisk la d rug ilag viser so tidligere eskrevet, at tilførsel af ere

Nitrat edfører ere ud ytte. For f.eks. vi terhvede ka kg N edføre ud yttestig i ger på - kg kor

sa t e kvalitetsfor edri g i for af et højere protei i dhold, alt afhæ gig af jord u dstyper, vejrliget,

a age e t og a dre varia le. Og de fleste a dre afgrøder respo derer også lig e de positivt på tildeli g af

ere N, heru der yg, fodergræs

. Forudsættes e N pris i

på a. DKK pr. kg og e ge e s itlig

salgspris for kor på DKK , pr. kg, e

erprotei værdi på - �½ % poi t afsat til DKK , - , pr hkg, så

er det øko o iske etto ytteforhold elle N og erafgrøde a. , – , se ytteforholds ereg i ger e i

ta el . . .

Kilde: Carl Åge Pederse , SEGES

Vi ter og Olse , DCA rapport #

, Foulu

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . Marginalud ytte af

Kg N

ud ytte

Protei

A t. ,

er-N

ed forskellige

Merværdi ved

er-gødningstilførsler

Vinterhvede Svensk Forsøg Bilag

Kg N

ud ytte

, hkg

Merud .

+ , hkg

Protei

Merværdi

Vinterhvede Dansk forsøg Bilag

Basis kg N

Mertilførsel

, hkg

Merud .

+ , hkg

Merud-

ytte pr

Kg N

Merud .

+ , hkg

erud .

A taget

Mertilførsel

A t.

, hg

kr =

kr +

�½pp �½- �½ kr

, hkg =

kr =

kr –

kg kr =

�½-

�½

, =

kr -

, kg

kr + , pp , kr

, hkg =

–

N kr =

Merud .

+ , hkg

Merud .

+ , hkg

kr + pp , kr

, hkg =

– N =

, kg

kr+ , pp , kr

, hkg =

– N =

Vår yg dansk forsøg Bilag

Kg N

Basis kg N

Mertilførsel

ud ytte

, hkg

Merud .

+ , hkg

protei

est �½

a t

Merværdi

Vår yg dansk forsøg

Kg N

ud ytte

Merud .

+ ,

hkg

Merud .

+ ,

hkg

E s

kvalitet

Merværdi

kg , kr =

kgN kr =

Mertilførsel

Merud .

+ , hkg

a t

, hkg

kr =

kr +

�½pp �½- �½kr , hkg

kr =

kr – kg kr

, hkg

kr+

pp �½- �½kr , hkg =

–

kr =

–

E s

–

kg , kr =

kgN kr =

Ta el . . Baggrundsdata til ovennævnte eregninger.

Resultater fra større da sk forsøgsrække udført i

af SEGES på forsøgs arker spredt o itets æssigt ru dt i Da ark

Kvælstof

Vi terhvede

Mari oss

anvendes ikke

Vår yg

KWS Sa tiago

so a ve des

fre adrettet

Vi terraps

Basis

kg. N

+ kg N

kg N

Merud ytte

Merud ytte pr. kg N

+ kg N

kg N

Merud ytte

Merud ytte pr. kg N

, hkg

= + , hkg

kg kor

, hkg

+ , hkg

kg kor

, hkg

= + , hkg

kg kor

, hkg

+ , hkg

kg kor

kg N

, hkg

=+ , hkg

kg kor

, hkg

+ , hkg

kg kor

KgN

, kg raps

=+ kg.

, kg. raps

Protei pro e ter er ikke ålte, e de er esti erede ud fra e række protei åli ger i Nordtyskla d og Sverige og ud fra de

da ske protei pro e tkurve. kg N ere tilført giver protei rigt kor og ige e a ve delse af erfari gsregle at kg N edfører

, kg protei .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Svensk forsøgsrække

Det sve ske Yara forsk i gsi stitut ved agro o , I ge ar Gruvaeus tidl. Hushåll i gssällskapet har

ge e ført ede ståe de forsøgsrække, so vurderes so ro uste, da det er ge e ført over år ed i alt

forsøg.

Figur . . Forsøg udført af det Svenske Yara Forskningsinstitut

Protei %

Ud ytter i hkg og protei pro e ter ved su essiv tilførsel af kg N – hvor det især for da ske

e lig i ger er iveauet elle

kg N pr. ha og op til

kg N – vurderes so e pirisk ligevægt

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

På gru dlag af figure ka følge de resultater ereg es

N tilførsel

Protei %

Ud ytte hkg/ha

G s. ud ytte i kg pr ha/N

Marginal virkning af N tilførsel

E tra kg N

Merud ytte hkg pr ha

argi alt ud ytte i hkg pr ha pr kg N

i dtægt af erud ytte DKK , /kg

udgift til N, kg a DKK pr. kg

Netto pr. ha DKK

Merprotei i dhold ved + kg N

tillagt eri dtægt fra Protei hele

høste DKK, kr pr pp �½- �½ kr

Su total DKK

+ , pp

Det ses at ud ytte i ge e s it er steget relativt eget op til

kg N/ha og derfra ku eskede t op til

kg N, hvori od protei i dhold er oge lu de ko sta t stige de i hele forlø et. Grafe i Figur . .

u derstøtter således e e pirisk ligevægt ed et kva tu ud ytte på a.

kg N.

A ve des pris-forudsæt i ger e, der er a ve dt i dette papir, viser forsøge e, at der er øko o i helt op til og

ed e tildeli g på N=

kg pr. ha. Det skyldes, at protei for ed i ge giver værditilvækst, so er

tilstrækkelig for at etale for tilførsle af ere N.

De sve ske resulater tyder på e pirisk ligevægt ved a

asegårde i Skå e, Nordtyskla d og i E gla d.

kg N. Det u derstøttes tillige af resultater fra

Forsøge e ed ere gød i g svarer til, at første ga g der tilføres gød i g er a o kri g iveauet for

øko o isk opti u og a de ga g der tilføres ere gød i g er a o kri g e pirisk Ligevægt. Så

forsøge e viser – so også de sve ske og tyske forsøgsdata – at e pirisk ligevægtspri ippet er øko o isk

det rigtige for la d ruget. Miljøhe sy ka de e a alyse ku elyse e ikke edtage i de øko o iske

ereg i ger. Bala e elle

iljø og øko o i er et te a elle Jord ruksverket og det e kelte la d rugs

æri gsstof ala e via GreppaNäri ge . Ove æv te viser so også lære øger e udsiger, at der er falde de

argi alud ytte ved forøget gødsk i g. Og ed et vist skø , så er virk i ge størst for de første %

tildeli ger af N.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Bereg i ger e i ta el . . viser også sa

e sa

e hæ g – og iveauet for ta er i iveau i ereg i ger e

ed hver deres udga gspu kt i hhv. da ske og sve ske forsøg, da ske rådgiv i gsfir aers a alyser, tyske

a alyser og ase gårde.

De fire ase gårde præse teret i figur . . , se side so viser e a. li eær udvikli g af ud ytte og tilført N

ed e effekt af + kg kor for + kg N. Et sa

e hæ g, der er så ”stærkt”, at det også å tilskrives

særlige forhold o kri g dyrk i gsstrategi sa t jord u dforhold. Me det ku e være e i spiratio og

u derstøtter ku , at de e a alyses or for hvede på + -

kg kor for + kg N er realistisk u der

he sy tage til forsøg, e piri og erfari ger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . Danske Case Gårde og Udenlandske Case gårde. En sa

enligning elle dansk N-kvote

syste og E pirisk Ligevægtsprin ip anvendt af udenlandske Case Gårde. Netto- ytteforhold elle

erud ytte og kvælstof.

Nede ståe de tal er pr. ha

Dansk lovgivet N kvote

ed en national kvote på

tons

Dansk ligevægt ved

t N eller et tillæg

på +5, % til Dansk Økono isk Opti u

Vi ter-

hvede

Vi ter

5 kg

Vår yg

55 kg

Vi ter-

raps

5 kg

Sukker-

roer

Nede ståe de er baseret på a alyse s

Tildelt N på da ske ase gårde

Ud ytte på da ske ase gårde

etode

, kg

, hkg

, kg

ed a ve delse af veldrev e ase gårde

, kg

, hkg

, kg

, hkg

DKK

, kg

DKK

, kg

, hkg

, kg

, hkg

, kg

hkg

N tildeli g på alle ude la dske ase gårde efter

e pirisk ligevægt

lige vægtet

Ud ytte på ude la dske ase gårde

lige vægt E gla d er udeladt ed N=

Forskel i gødsk i g Da ske - ude la dske ase

gårde

Merud ytte på ase gårde i a ola de

Værdie af erud ytte a DKK , pr. kg DKK

Merud ytte pr kg N

Merudgift til N a DKK pr. kg.

Netto eri dtægt for ude la dske ase gårde

+ protei kvalitetsgevi st - �½ % på hele høste

og a. DKK �½- �½ pr. protei pro e t = DKK -

pr. hkg kor eller DKK , - , /kg dyrket kor

I alt eri dtægt.

O k. til ere N er fratrukket ove for

Øko o isk ytteforhold ud ytte / N =

erafgrøde i værdi/ pr. kro e N

Dvs. hvor ange gange ko

er kr. anvendt til

ere N tilbage so

er-kvantitativ og kvalitativt

høstudbytte.

A tal o servatio er på ase gårde

, kg

hkg

, kg

hkg

Polsukker

, kg

, hkg

Polsukker

, kg

DKK

, kg

, /kg

I ge

DKK

, hkg

, kg

DKK

, kg

DKK

, kg

DKK

Ikke def.

I ge

(626 – 984)

DKK/ha

1592-1950kr

Middeltal

1771

kg , kr

, kg kr=

yttefor. ,

kr :

. kg kr=

Byfo , - ,

I ALT , – ,

560 – 881)

DKK/ha

Middeltal

– 733)

DKK/

–

Middeltal

kg , kr:

, kg kr=

yttefor. ,

kr :

, kg krkr=

Byfo , - ,

I ALT

, - ,

kg , kr

, kg kr=

yttefor. ,

kr :

, kg krkr=

Byfo , - ,

I ALT , – ,

Ku e ikke

ereg es på

disse data

, /

=+ ,

I ALT ,

I ge kvali-

tetsta stillæg

Det øko o iske ytteforhold, dvs. etto erud ytte pr. kg ere N er i teressa t, da det i e

argi al etragt i g ør være oge lu de e s for afgrøder e. Vedr. vår yg, så er der særlige forhold, idet de

edfører et på la g sigt edre sædskifte. Vi terafgrøder giver ge erelt edre øko o iske ud ytter, e

Na ola des ase gårde

ere e d o servatio er for e afgrøde. Raps udgår derfor for E gla d.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

vårafgrøder er ødve dige for sædskiftet, så her er der e la d rugsfaglig og ud ytte æssig

ala eafvej i g.

De da ske N kvoter er jordtype - , sa d la det lerjord est ud redte jordkvalitet sat i forhold til

ligevægtspri ip for ase gårde i a ola de og ove ståe de ta el fokuserer på de ase gårde, hvor da sk ase

gårde sa

e lig es ed ude la dske ase gårde, hvor er der reg et et vægtet ge e s it af alle ase gårde

i de sa lede u dersøgelse over alle åre e

. Der er e tydelig te de s i, at ere gød i g giver

større afgrøder – og at det er etydelig øko o isk fordel at ku e tilføre ere N-gød i g.

Der a ve des års ge e s it for alle kor sorters pris på DKK , pr. kg se for udførlig a alyse i ilag .

Der er ikke reg et ere præ ist, idet kø s- eller salgssituatio e æ drer priser e ed a. DKK - pr. hkg –

og oge rug kø er og a dre sælger kor afgrøder.

For Skå e er der god ud yttelse af N – for e tlig gru det de vide ska elige tilga g ed si uleri g af

Næri gsstof ala e og satellit overvåg i g i vækstsæso til fleksi el gødsk i g ed dataoverførsel til

gød i gsspreder e. Gru det få o servatio er ses ort fra vi ter yg. Skå e ka etragtes so et e h ark

for pote tialet for da sk la d rug.

For E gla d er resultater e et sted elle Skå e og Tyskla d. Der ses ort fra vi ter yg og raps, gru det

a tal o servatio er.

Midttyskla d opti erer på ud ærket vis tilførsel af N-gød i g. Der ses ort fra vår yg pga få o servatio er.

Nordtyskla d gøder kraftigt, e ud yttet ligger u der Skå e.

Dansk økono isk opti u DØO fastsætter et N-niveau, der er lavere end e pirisk ligevægt o serveret

fra ase gårde, de danske forsøg ed tilførsel op til

kg og Yaras forsøg i Sverige fra

Da ark er sa

e lig et ed a ola de e e e o at a ve de statsligt pålagte årlige restriktio er for det

e kelte la d rugs aksi ale a ve delse af N i pla teavlsdrifte . Det skyldes de

ed EU aftalte a ro

egræ s i g af N. Resultatet er, at DØO redu eres så a ro egræ s i ge overholdes.

lå de da ske N kvote a. % u der e pirisk ligevægt og % u der DØO

% jv f. SEGES ta el

. . . . For uleret ed udga gspu kt i N-kvote for

på

to s N skal æ gde af N øges ed

% for at op å iveau for DØO og øges ed % for at op å iveau for e pirisk ligevægt.

Nettoeffekte er e væse tlig lavere gødsk i g af da ske afgrøder og ud ytteta og der ed ri gere

fra foråret

har øget N kvote i forhold til

iveauet e de

øko o isk afkast. La d rugspakke

tildelte atio ale N-kvote er stadigvæk u der DØO og væse tligt u der a ola de es a ve delse af N i

dyrk i ge . Der er ed La d rugspakke i

i alt levet tilført a. , % ere N til la d ruget, svare de

til o kri g + .

to s N eller o kri g kg N pr. hektar dyrket jord, således at de sa lede tildeli g for

Tilladelse til at tilføre ere gød i g er levet givet først i ’Beke dtgørelse af . arts

’ Fre over La d rugspakke eller L-

pakke / L-pk gælde de for pla periode

/ og er levet efterfulgt af ’Beke dtgørelse o jord rugets a ve delse af gød i g i

pla periode

/ ’, Fre over La d rugspakke eller L-pakke . Der ka være differe er i ereg i ger e af, hvor a ge to s N

so L-pakke + i alt har edført til la d ruget, e set fra e or al drift af e la d rugs edrift svarer det til disse , %.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

alle afgrøder i

i ge e s it liver

kg N. Til sa

e lig i g har de se ere eskrev e ase gårde i

Tyskla d tildelt

kg N pr. hektar vi terhvede, vi terraps og vi ter yg og i Sverige

kg N vi terhvede,

vi terraps og vi ter yg pr. hektar. Og de to la de i dreg er desude husdyrgød i g til la gt lavere

gød i gsværdi e d i Da ark, så de reelle ergød i g er derudover a. % højere i

e lig i gsla de e. Da ark har vækstvilkår, so er i dst på højde ed sa

e lig i gsla de e, så

ud ytter e urde ku e at he a ola de e. Det gør de la gtfra. I La d rugspakke + er der desude

ele e ter efter

, so

uliggør, at e del arealer liver frataget disse ertildeli ger ige for ige e

særlige i dsatser ige at ed ri ge de sa lede æ gde N a ve dt i Da ark. Især Fy , særlige o råder i

Jylla d ed dy e fjorde og dele af Sjælla d ka få frataget etydelige N-kvoter gru det, således at de

sa lede gød i gskvote til la d ruget for e tlig ige sa let set liver i dre e d i udga gspu ktet før

La d rugspakke .

Det ses af Va dpla e vedtaget i ju i

gælde de for

- . Målet er således ed a dre tiltag, at a tal

to s N til la d ruget og der ed udled i ger e ige skal for i dskes ed e række ere eller i dre

frivillige tiltag ed forafgrøder og vådo råder. Mi istere har dog på det se este

. .

varslet e

o fatte de y i ter atio al ekspert høri g o

iljøforhold, idet de da ske i d eldi ger til EU er eget

ere restriktive e d sa

e lig i gsla de e, og a giveligt de est restriktive i EU.



Tildeli ge i

før La d rugspakke var a.

to s N.

- og for hvede på iddelgod jord jordtype JB - so ekse pel:

kg N pr. ha.

Tildeli ge i

efter la d rugspakke lev forhøjet ed / af .

to s = a. .

to s N til

t. - og for hvede på iddelgod jord so ekse pel:

kg N pr. ha.

Tildeli ge i

efter La d rugspakke liver forhøjet ed a. .

to s N til a.

to s. -

og for hvede på iddelgod jord so ekse pel:

kg N pr. ha.

Ma gle de tildeli g gru det ale e edreg i g af ¾ af protei kvalitetsta et a. - .

t. = korrigeret DØO - og for hvede på iddelgod jord so ekse pel:

kg N pr. ha.

Dvs. e sa let u dergødsk i g fra

før L-pakker es i dførelse, hvor tildeli ge var

to s

N, og så i forhold til DØO på a.

på i alt .

to s

år La d rugspakke er levet allorkeret til la d ruget ed i alt .

to s N er dette

edsat. For e tlig er det de gød i gs æ gde, so la d ruget ed de uvære de politiske

situatio ka forve te at live tildelt – i dtil ko sekve ser e af de se este va d iljøpla

åtte

edføre at ”det lå / grø e Da arkskort” i dføres, hvilket er alvorlige dyrk i gsi dskræ k i ger

for de la d rug, hvis udled i ger e der i de dy e fjorde såso Ode se Å, Roskilde Fjord, Karre æk

Fjord på Sydsjælla d og Mariager Fjord.

. Model for fastlæggelse af kvælstof til den enkelte land rugs edrift.

P.t. opereres der ed to oversigtskort over de o råder i Da ark, hvor der vil ku e live tale o særlige reduktio er

i kvælstoftildeli ger e. Forhold so ka have stor i dvirk i g på fre tide for et la d rug. O råder e er la gtfra

e falde de og ale e dette har ska t stor usikkerhed. Det ”grø e” er det yeste. Se kap. .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Tildeli ger e af N i Da ark til de e kelte la d rugs edrift ereg es teoretisk efter da sk øko o isk

opti u . Da sk la d rug er politisk levet tildelt e fast atio al kvote N, so hvert år i arts i et reg eark

fordeles elle de forskellige afgrøder og jord u dstyper – ed e vis krydssu s idieri g til fordel for de

lettere jorder.

Dette edfører e reduktio spro e t, der for da sk øko o isk opti u er a. - % højere e d de

kvote, so er statsligt fastsat og i d eldt til EU. Reduktio e ereg es ved aglæ s ereg i g.

Da sk øko o isk opti u

ereg es for alle afgrøder. F.eks. for hvede

kg N.

og her er det så vigtigt, at ke de det korrekte ud ytte for og protei i dhold i hvede for

kg N

Afgrødefordeli ger e ke des – og der ereg es så et sa let ehov for gød i g. F.eks.

to s.

De statslige kvote,

to s er eldt i d til EU og å ikke overskrides Reduktio spro e te er

, = e reduktio spro e t på %.

Og det overføres til det da ske øko o iske opti u for hver afgrøde, dvs.

kg kvælstof – % =

kg.

Hvis N-tilførsle efter da sk øko o isk opti u

ereg i ger e er stige de gru det hovedsageligt yere tal

for ereg i g af værdier e af output eller hvis priser e på afgrøder e stiger, så å State lave et større

fradrag til da sk øko o isk opti u for at de atio ale fastsatte gød i gskvote ikke overskrides. Så på si

vis har det været i dre vigtigt i de totale gød i gstilførsel, at der har været ereg et forkert. Det har are

påvirket de reduktio spro e t, der lev eldt ud. Me på de a de side ville det også politisk og

øko o isk have sy liggjort la d rugets ta – og det ka have være et politisk ø ske, at a har villet

fastholde, at la d ruget ikke have etydelige ta gru det N-reguleri ger e.

Mht. de gød i gskvoter, so



la d ruget tildeles for

, så er de praktiske pro es følge de:



E dyrk i gssæso er periode . – . . Med lidt overlap. Ge erelt å der ikke tilføres N til

afgrøder i efteråret ortset fra til vi terraps og græsfrø.

I april i dyrk i gsåret i d elder et la d rug e pla for afgrødevalg for periode sept. – august, dvs.

det i devære de år.

Disse tal ko solideres af Nor udvalget ledet af Aarhus U iversitet .

På asis af esti ater for ed ør, vejrlig og priser på i put og output for høstperiode i

å eder fre

ereg es der for alle afgrøder et da sk øko o isk opti u .

For alle afgrøder foregår der forha dli ger og a alyseres forsøgsresultater, og for e tlig er der e

del s åafgrøder, so får gu stige tildeli ger .

Et sa let gød i gs ehov efter opti al ligevægt ereg es for alle afgrøder på atio alt iveau på

asis af de aktuelle arkpla er fra det e kelte la d rug.

Derefter ereg es der e reduktio spro e t, so gælder e s for alle afgrøder, og so

edfører, at

de sa lede gød i gstildeli g etop afste

es ed de atio ale kvote.

I Nor udvalget u der AU har a i e læ gere årrække op til

værdia sat ta et af protei i dholdet i kor og

værdie af sa

e forkert sa t eget for lavt. Efter e do i Vestre La dsret er dette rettet- e har så fået de

ko sekve s, at reduktio spro e te are er levet højere.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren



De e ge erelle N-kvote og de e s reduktio spro e t, der gælder for de pågælde de sæso ,

eddeles alle la d rug ulti o arts for alle de afgrøder, der er eldt i d.

I stitut for Fødevare og Ressour e Øko o i IFRO har i april

pu li eret e udred i g o

o kost i ger ved or reduktio . I otatet a gives et sa let ta ved p t. or reduktio på ,

til elle

, og ,

ia. kr. årligt eller

kr./ha. Ved et oge lu de tilsvare de pris iveau

ed a dre ud ytteforudsæt i ger har SEGES tilsvare de skø et, at ta et ved u dergødsk i g

er a. ,

illiarder kr.

Forskelle i IFRO’s og SEGES vurderi g skyldes efter de e a alyses vurderi ger sa t i tervie s, at IFRO åde

reg er ed et lavere ud ytteta , i dre ta gru det udpi i g af vækstlaget og et i dre ta i

protei iveauet i forhold til SEGES. Forskelle e i vurderi g af protei iveauet skyldes, at SEGES tillægger

ulighed for at ti e kvælstof tilførsle edre ed he lik på at forøge protei i dholdet ved e højere

kvælstofkvote. Sa tidig har SEGES reg et ed et større ud ytteta . Sa tidig er Nor udvalget levet pålagt

e edsættelse fra NES.

I forhold til tidligere har IFRO efter pres fra såvel SEGES so la d rugets orga isatio er opjusteret skø et

over ta et af u dergødsk i g fra

io. til

io. kr. årligt Kriste se og Ja o se

, p t.

or reduktio og videre til elle

, - ,

illiarder kr. ved p t. or reduktio er e. E forøgelse so

skal he føres til, at IFRO har opjusteret tidligere for lave esti ater for afgrødeta og revurderet såvel

forudsæt i ger e for ereg i g so protei ta i kor og græs. Og et ta påført la d ruget gru det forkerte

ereg i gsforudsæt i ger.

Ta el . . IFRO skøn over de økono iske ta ved undergødskning.

Ta el . .

% og DKK Mia

Kilde

U dergødsk i g, p t.

IFRO & Nor udvalget

Nettota ved gød i gsre-

duktio ereg et af IFRO

Nettota ved gød i gsre-

duktio ereg et af SEGES

e a alyses ereg i ger

DJF/FOI

VFL

IFRO

VfL,

dr. VfL. , års

priser

g s. priser

IFRO, års

g s. priser

SEGES,

la gsigtede

priser

før L-

pakke

IFRO

, - ,

% og

, Mia.

, - ,

Ca. ,

Ja o se ,B.H. og Øru ,J.E.

/ . http:// uris.ku.dk/ s/files/

: Erhvervsøko o isk a alyse af reduktio er af kvælstof or er i la d ruget. IFRO Udred i g

/IFRO_Udred i g_

_ .do .pdf

S hulz,E. og K udse ,L.

: Betyd i g af u dergødsk i g ereg es til

ia. kr, Pla te-avlsorie teri g –

;

https://

.la d rugsi fo.dk/Pla teavl/Goedsk i g/Sider/ etyd i g-af-u dergoedsk i g- ereg es-til- - ia-kr_pl_po_

.asp

Artikel i Jylla dsposte

af SEGES og Århus U iversitet i fællesska .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Især de se este år IFRO opreguleret deres ta s ereg i ger etydeligt. A giveligt gru det etydelige faglige

revurderi ger af ereg i gsforudsæt i ger e for afgrøde- og kvalitetsta , priser

og tidligere havde la d ruget pålæg o årlige reduktio er på o kri g .

–

to s N i

forhold til de gød i gs æ gde, so la d ruget ville ruge ved gødsk i g o kri g øko o isk opti u eller

ligevægtspri ippet, idet disse to ed opti al gødsk i g og relativt flade opti u skurver øko o isk er i

ærhede af hi a de .

Nede ståe de e oversigt over udvikli ge i tildeli g af N til la d ruget.

Før la d rugspakker e og ereg es e

a gle de gød i gskvote i forhold til opti al gødsk i g på

to s til a. -

to s N i forhold til det korrigerede øko o iske opti u på

to N.

SEGES har for

ereg et da sk øko o isk opti u til a.

to s, idet de har ereg et

reduktio spro e te til %, pro e tpoi ts højere e d IFRO.



IFRO har for e tlig esti eret det øko o iske opti u til at være a.

to s so efter

pålæg fra NES er redu eret til

to s N. Dette gru det l.a. a dre forudsæt i ger o kri g

i dreg i g af protei ta .

Dvs. at der a gler fra

til

to s N, e

a o på .

to s so L-pakker e og

dækker ed .

to s.

i L-pakke i

tildeles der a. .

to s N so

edfører at a koe i de atio ale kvælstof

kvoter op til korrigeret øko o isk opti u på

to s skø s æssigt sæ kes til a.

to s kvælstof.

i L-pakke i

tildeles der yderligere .

to s N, hvorefter a koe i de atio ale N kvoter

op til korrigeret øko o isk opti u sæ kes til a. - .

to s kvælstof. E

a ko so

tillægges forsigtigheder og pålæg fra NaturErhvervsstyrelse .

Det er desude ikke uvæse tligt, at æri gs ala e i vækstlaget ikke ka forve tes ge eta leret

før efter i dst - år ed tilstrækkelige gødsk i g, og det iveau op ås ikke før der a ve des

gødsk i g efter ligevægts etode .

Bala e i elle

iljø og effektivt la d rug er især i Sverige te aet for såvel tildeli g af gød i g

so lø e de iljø åli ger og e tilfredsstille de æri gsstof ala e, hvor sve sk la d rug

tilsy elade de har fu det et godt sa ar ejde elle State og erhvervet, således at der ka

gødes efter ligevægtspri ippet ude at iljøpåvirk i ge , og åle e påvirkes tilsvare de. Dette

elyses af de eget i teressa te data fra de Sve ske ase gårde.

Hvis Da ark ville a ve de sa

e ligevægts etode og tek ologi so Sydsverige på de

e lig elige jorder, så vil der være asis for eri dtje i g for da sk la d rug. Sydsverige har

de edste ala er i elle gødsk i g og ud ytte ed kvælstof op til

kg/ ha – so i hvert fald

i Sverige ikke forri ger udled i ger e æv eværdigt eller forri ger æri gsstof ala er e.

I for atio til ær ere a alyse for da sk la d rug. Me det vil kræve e for yet a alyse af



MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

fastslå disse uligheder ved gødsk i g efter ligevægtspri ippet, e det skø es på asis af de

i dhe tede data, at der ka avles ude kvalitetsta og ed større ud ytte pr. kg N, og for e tlig

ude af iljøet elastes af dette, da sa

e æri gsstof ala e ka opretholdes.

E sa let ergevi st ved over e årrække at ku e a ve de ligevægtspri ippet i stedet for

øko o isk opti u efter La d rugspakker e og

ed i alt

N, dvs. at ud ytte

la d rugets pote tiale, er i afslut i ge esti eret til op til DKK , –

ia. Dette te a elyses

ku pu ktvist i de e a alyse.

Me Da ark er i forhold til sa

e lig i gsla de e e e o at a ve de odelle

ed at opstille e

aksi al tildeli g af gød i g til det e kelte la d rug aseret på odelle o kri g redu eret øko o isk

opti u , idet for ålet ed at odelle opri deligt er opstillet vejlede de af SEGES ed et dy a isk

ele e t over vækståret. I stedet er de erstattet ed e stiv odel so ka a ve des af Nor udvalget. De

a dre la de a ve der ligevægts odelle og derige e

uligheder for dy a isk tildeli g af gød i g efter

pla te s ehov afhæ gig af det e kelte års vejrlig.

. Case gårde i Dan ark og Na olande

Data aterialet pr gård har fokus på tildelt kvælstof N og høstud ytter for væse tlige salgsafgrøder i

sædskiftet. A alyse s etodevalg giver ulighed for at sa

e lig e de

argi ale effekt af da sk

gødsk i gslovgiv i g og ude la dsk praksis. De a ge a dre forhold so driftsledere på et la d rug skal

vælge og eslutte i si drift, såso i dsats af ar ejdskraft, aski valg, vedligehold/i vesteri g sa t

fi a sieri g og gæld har i ge relatio til ra

evilkår og da sk afledt ko kurre eev e.

Patriotisk Selska i Ode se v/udvikli gsdirektør Per Borre y og hefko sule t Troels Toft har stillet data for

gårde til rådighed for a alyse og i sa ar ejde ed Agri e h ark, Brau s eig

idttyske og e gelske

gårde.

Gross etrie eratu g i Holste v/dipl.i g.agrar Soe ke Hus a

Holste og Me kle urg.

Oplys i ger fra de restere de

har idraget

ed data fra

gårde i Slesvig-

gårde har forskerholdet ag a alyse i dsa let

ed ko takter og vide o

la d rugsforhold

Per La dé , Ha s Tör ly ke og Fra s W. La gkilde har assisteret

i Skå e.

Joha vo Rose har skaffet oplys i ger og ko takter i E gla d.

Det i dsa lede data ateriale fra ase gårde e er sa let i Bilag . I afs it . . a alyseres

statistisk, øko o isk og på a de vis.

aterialet

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

De følgende figurer viser regionale høstud ytter i Dan ark og i Na olandene.

Figur . .a Genne snitligt ud ytte i Dan ark over årene for afgrøder

Dan ark

Hkg. Pr. ha.

Hvede

Vår yg

Raps

Kilde: Da

arks Statistik og Eurostat

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . . Genne snitligt ud ytte over årene i Slesvig Holsten for afgrøder.

Slesvig-Holsten

Vi terhvede

høstud ytte , hkg.

pr. ha

Vi ter yg

høstud ytte , hkg.

pr. ha

Vår yg høstud ytte ,

hkg. pr. ha

Vi terraps høstud ytt

e , hkg. pr. ha

Sukkerroer

Polsukker , to . pr.

Hkg. Pr. ha.

Kilde: La deska

er, Kiel og Eurostat

Figur . . Genne snitligt ud ytte over årene i Sydsverige.

Skåne

Hkg. Pr. ha.

Vi terhvede

høstud ytte , hkg.

pr. ha

Vi ter yg

høstud ytte , hkg.

pr. ha

Vår yg høstud ytte ,

hkg. pr. ha

Vi terraps høstud ytt

e , hkg. pr. ha

Kilde: Ce trale Statitiska Bureau og Eurostat

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

. . Høstresultater

fra ase gårde i Na olandende og i Dan ark

So tidligere eskrevet a ve des der eget forskellige etoder i de for la d ruget i

e lig i gsla de e til at fastlægge de edste gødsk i gsstrategier. Og eget forskellige etoder fra de

releva te tilsy s y digheder til at vurdere, overvåge og fortolke såvel tilførsel af N sa t de udled i ger til

va dlø og havstok og æri gsstof ala e , so a ve delse af gød i g edfører. I de e a alyse er der

u dersøgt ud yttet på ase gårde e for e række afgrøder i de valgte sa

e lig i gso råder. Vedr.

Da ark, så edfører gød i gsrestriktio er e, at a ofte åler forskelle i o itet og

dyrk i gs a age e t e d i effekte af ere gød i g. Da ske forsøgsresultater tidl. eskrevet vil live

i ddragede til yderligere elys i g af effekte af forøget gød i gstildeli g. So et i dlede de ekse pel på

forskelle af disse pri ipper, så tilføres der i Slesvig Holstei i

til vi terhvede til foder dyrk i g efter

ligevægtspri ippet pr. ha

kg N, I Da ark efter da sk øko o isk opti u og ed de af State i

fastlagte % reduktio

kg N dvs. kg N a. % ere i Slesvig Holste

Fra ase gårde e i de e kelte la de er der fre ko

et ede ståe de data, der skø es at da e et validt

e lig i gsgru dlag. Data over e læ gere årrække ka udlig e kli atiske årsforskelle,

Ta el . . : Genne snitstal pr. ha. for hvert år for ud ytte i hkg og kg N i Na olandene og i Dan ark sa t

eregnet erud ytte i forhold til de danske ase gårde.

for data he vises der til ilag

enfatning for korn vedr. N- tilførsel og afgrøde

- for ase gårdene

Hvede

Vi ter yg

Vår yg

Forskel

E hed G s.

fra DK

G s.

fra DK

G s

fra DK

ark

Ud ytte

N gød i g

O servatio er

Ud ytte

a DKK , /kg

Kvalitetsløft - �½

pp a - ø/kg

á DKK pr. kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

Nettoresultat

A tal

Hkg

A tal

Hkg

+ ,

DKK

DKK -

DKK

G s+

Sjælde afgrøde

+ -

Te de s

Nordtyskla d

N gød i g

DKK -

DKK

+ ,

DKK

–

+ ,

DKK

Sjælde afgrøde

Midttyskla d

a DKK ,

Ud ytte

Hkg

/kg

Kvalitetsløft - �½

Agri Nord, Jørge Evald Je se ,

La d oSyd, Helge Lore tze ,

– hvor forskelle e

åtte være levet e d u større til

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

pp a -

ø/kg

+ .

DKK –

N gød i g

á DKK pr. Kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

Nettoresultat

Ud ytte

a DKK , /kg

Kvalitetsløft - �½

pp a - ø/kg

N gød i g

á DKK pr. Kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

Nettoresultat

Ud ytte

a DKK , /kg

Kvalitetsløft - �½

pp a - ø/kg

N gød i g

á DKK pr. Kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

DKK -

A tal

G s+

DKK

–

DKK

Hkg

Få o servatio er

Skå e

DKK

DKK –

- +

–

DKK -

+ o,

G s

+ !!

A tal

DKK

+ ,

DKK

–

DKK

–

DKK

- ,

DKK–

DKK

Hkg

E gla d

DKK -

A tal

DKK –

G s+

Te de s

Vægtet i terval

Middelværdi

Nettoresultat

Kg pr. kg N

DKK

–

DKK

DKK–

DKK

–

Te de s a føres, hvor der i dgår eller flere gårde

DKK

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . Sa

enfatning for vinterraps og roer vedr. N- tilførsel og afgrøder

Vi terraps

Vægtet Forskel

E hed s it

fra DK

Hkg

edst

A tal

Hkg

- ,

+ ,

- ,

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

+ ,

- ,

+ ,

- ,

+ ,

- o,

-+ ,

- ,

hkg

Roer

Vægtet Forskel

s it

fra DK

Pr. ha.

Ud ytte

Da ark

N gød i g

O servatio er

Ud ytte

N gød i g

Nordtyskla d Kg pr. Kg N

O servatio er

Ud ytte

N gød i g

Midttyskla d Kg pr. Kg N

O servatio er

Ud ytte

N gød i g

Kg pr. Kg N

O servatio er

Ud ytte

N gød i g

Kg pr. Kg N

O servatio er

Skå e

E gla d

Især Skå e skiller sig ud ved et højere iveau ed ikke så ege større a ve delse af N.

Det er vurderet af eksperter, at det er edre at a ve de da ske forsøg. Især vedr. raps er der særlige forhold

ed sædskifter og skadedyr i såvel Tyskla d so E gla d der gør, at dyrk i gse perie derfra ikke giver

e i g.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . . a Vinterhvede på alle ase gårdene.

lodret-akse: ud ytte i hkg/ha va dret-akse: kg N/ha

Da ske la d æ d a ve der deres N-kvote og ordtyske la d æ d gøder oge lu de sa

e æ gde hvert

år. Skå ske, e gelske og idttyske la d æ d varierer tilsy elade de æ gde af gød i g efter vækstvilkår i

de e kelte år.

Figur . .

Genne snitligt hvedeud ytte på ase gårdene

Hvede

Hkg.

ark

Nordtyskla d

Midttyskla d

Skå e

E gla d

År

Da ske ase gårde ligger ko sekve t lavest.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . . . Genne snitligt vår yg ud ytte på ase gårdene

Vår yg

Hkg.

ark

Nordtyskla d

Midttyskla d

Skå e

E gla d

År

ark er ige lavest

Figur . . .d Genne snitligt vinter yg ud ytte på ase gårdene

Vinter yg

Hkg.

ark

Nordtyskla d

Midttyskla d

Skå e

E gla d

År

ark er ige lavest

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . . .e Genne snitligt vinterraps ud ytte på ase gårdene

Vinterraps

Hkg.

ark

Nordtyskla d

Midttyskla d

Skå e

E gla d

År

Figur . . .f Genne snitligt roe ud ytte på ase gårdene

Sukkerroer

Hkg. Polsukker

ark

Nordtyskla d

Midttyskla d

Skå e

E gla d

År

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . . Sa

enhæng

elle

gødskning og hvedeud ytter over år for

ase gårde i Skåne.

Gødning og hvedeud ytter, Skåne

Hkg hvedeud ytter

Skå e V

Skå e S

Skå e M

Regressio

Kg N gødning

Figur . .

viser e høj korrelatio

elle gødsk i g og hvedeud ytterover år for ase gårde i Skå e.

kg N edfører her li eært a. kg ere afgrøde. R a. , . Gårde e er udvalgte efter stor

e lig elighed ed østda ske gårde, e resultater e ka ikke forve teligt reprodu eres til e

ge e s itlig edrift, så de vurderes ere so i spiratio e d til ge e førlig praksis.

Ta el . . Proteinindhold for de skånske ase gårde

Case gård

G st.

> %

Alle gårdes gød i gsstrategi resulterer i protei i dhold er over i ter atio al ha delssta dard.

. . Vurderinger af

erud ytte for de udvalgte afgrøder ved tildeling af

ere N til afgrøderne.

Gru det de altid eksistere de forskelle elle vejrlig, år, jord u dstyper, pesti ide eha dli g, såtidspu kter,

gød i gsstrategi, kor sorter, a age e t – og tilfældigheder – vil det æppe være uligt at opstille forsøg,

der ed tydelig præ isio ka fastlægge et e degyldigt sa

e hæ g elle tilført N og ud ytte. Me

resultater e fra ase gårde e viser tydelige te de ser for sa

e hæ ge. Når der reg es på et sa let

ge e s it for

–

, år, vurderes det, at resultater e er tilstrækkelige til at træffe ede ståe de

ko klusio er o sa

e hæ ge

elle N og ud ytte. Supplerede tages da ske forsøgsresultater også ed

i ede ståe de i tervaller.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Margi alt ud ytte ved at give kg kvælstof ekstra ko



e teres ede ståe de for forskellige afgrøder:

Vi terhvede: Best pra ti e er helt klart Skå e: kg – gårde fra Skå e kg disse tal har for e tlig e

ias i ret i g af, at det er højtyde de ase gårde – Mediu : E gla d kg – Midttyskla d: kg. Da ske

forsøg kg, Yara forsøg kg, a ro-ud yttekurve fra Slesvig-Holste

kg se figur . . , ase gårde

so helhed - kg ed store udsvi g la de e i elle .

Tyskla d og E gla d gøder over da sk iveau ed lavere ud yttelsesgrader for husdyrsgød i g og får

derfor et lavere argi alud ytte.

Ko klusio e af ove æv te eget forskellige data og efter i tervie s ed e række eksperter vurderes

og a tages det, at for vi terhvede vil ekstra kg N give - kg erud ytte .

Vi ter yg: Best pra ti e: Skå e for få o servatio er ed højt ud ytte, E gla d

ase gårde i alt , kg, Niveau – kg elle la de es.

Vår yg: Best pra ti e: Skå e +

kg, Overall

, for ase gårde e, E gla d.

, kg – Mediu

kg.



For egge ygsorter vil kg N ere ligeledes edføre - kg erud ytte e

ed i dre total N.

Her er det især de sve ske dyrk i gsresultater, der e es at være est sa

e lig elige ed de da ske,

da de a dre la de ikke i sa

e o fa g dyrker yg og især vår yg er e ikke så al i delig afgrøde i

e lig i gsla de e. Ige påvirker de lavere ud yttelsesgrader N-reg ska et. Me alligevel skø es

det, at der a. vil gælde de sa

e vilkår so ved vi terhvede, l.a. efter sa taler ed

pla teavlsko sule ter og SEGES.



Rug vurderes at have sa

e forhold so

de a dre kor sorter.

Hertil ko

er et etydeligt protei gevi st so ligeledes ereg es.

Med udga gspu kt i da ske o servatio er over åre e ed et fald i protei pro e t o kri g - �½% og de

sve ske forsøg så vurderes + – kg ere N på læ gere sigt at ku e edfører a. e protei forhøjelse

på - �½ pp ed ku e svagt falde de te de s der først er helt eli i eret, år a i ogle år har haft

ligevægtsgødsk i g. Der he vises til de o fatte de Skå ske forsøg og tal for de da ske falde de

ge e s itlige protei pro e t over åre e.

Græs og silo ajs og a dre afgrøder vurderes af e række la d rugsko sule ter at have sa

e forhold

so kor åde relativt i kva tu og i protei i dhold. Me der foreligger ikke ko siste te

forsøgsresultater o kri g dette. Dog er er- fodere heder og protei i dhold eskrevet i flere forsøg. Af

e årsag er der også foretaget etydelige pro e tvise ertildeli ger af N til disse afgrøder – til glæde

for alkekvæg rug. Vedr. græs er det e

eget ko pli eret vurderi g, idet græs og kløvergræs i de



Det å forve tes, at der skiftes ge etik i kor sorter e til age til ude la dske sorter, so ka præstere edre, år der

ka gødes tilstrækkeligt. Før

ok % da ske sorter. Efter

ok % ude la dske sorter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

e afgrøde ka være i ko kurre e ed hi a de , således, at der åde er lavt gøde de strategier,

såfre t der er ege kløver eller eget højtyde de strategier ed græs, da græs respo derer eget

positivt i et la gt i terval på ere N. Sa ste

e de har eksperter vurderet, at e sa

e lig i g ed

kor er de

est releva te, og at der ikke foreligger så a ge forsøg o kri g dette, der ka a ve des i

e a alyse so de e. Græs vedrører ale e alkekvægs ruge e.

Ved gødsk i g over de kvoter, so L-pakke + a giver, så forudsættes erud yttet og protei i dhold

so ved kor .



Raps: Merafgrøde esti eret til - kg pr. kg yderligere N

Rapsdyrk i g er spe ielt, da der ikke er oge kvalitetsfor edri g.

Vedr. vi terraps, så skø es det, at dyrk i ge i Da ark er lige så effektiv so i de a dre la de i

ala e

elle gødsk i g og ud ytte. Da ark vil forve teligt ku e præstere edre ed ere N.

Roer: Merafgrøde esti eret til

kg pr. kg yderligere N.



Frø og kartofler er der ikke data på, e de forve tes at respo dere på ere N på li je ed roer, da i

hvert fald græsarter respo derer positivt på ere N.

Kartofler og frøavl vurderes der ikke særskilt på, og dette a ve des i dtil a de vide eta leres.

De sa lede tal for kva tu s- og kvalitetsforskelle esti erede ud fra de i for atio er, so a alyse i dtil

videre har fre ragt a alyseres i . . Gru dlaget er ta eller e i Bilag for ud ytter og gødsk i g hos ase

gårde e i vore a ola de sa t ta el . i Bilag

ed karakteristika ved a ve dte driftstyper: Pla te rug,

Svi e rug og Kvæg rug. På gru dlag heraf ereg es ta for de driftstyper og for la d ruget so helhed so

følge af de da ske gødsk i gsrestriktio er.

. Forskel i ud ytteværdi

elle

danske og udenlandske ase gårde

A alyse s for ål er at eskrive forskelle og de øko o iske etyd i g af disse forskelle elle da sk

la d rug og sa

e lig i gsla de es la d rug repræse teret ed e la g række ase gårde ed a. sa

driftsvilkår.

Dette er tidligere i a alyse ereg et på to forskellige ereg i gs etoder, der egge tager udga gspu kt i

a alyse s data fra disse ase gårde.

Nede for e ge tagelse af to sæt ereg i ger fra tidligere i de e a alyse. Bereg i gsforudsæt i ger er for

disse de sa

e, kor pris på DKK , pr. kg, N pris på kr. pr. kg, et protei ta for da ske la d rug på - �½

pro e tpoi ts til e værdi af DKK , - , pr kg kor . Alt uddy e de er diskuteret i ilags aterialet. For

øvrige forudsæt i ger he vises der til pu kt . .

Side og Ta el . .

a ola de e. I ge ko

evilkår

y overskrift: E sa

e fat i g af erud yttet i DKK pr ha på ase gårde i

e tarer til Gul arkeri g. Nogle afslutte de ko

e tarer til afs it . o ta på

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . .: Ra

evilkårsta : Værdi i DKK af

erud ytte for ase gårdene i Na olandene

Dansk lovgivet N kvote

ed en national kvote på

tons

Dansk ligevægt ved

t N eller et tillæg

på +5, % til Dansk Økono isk Opti u

Vi ter-

hvede

Vi ter

5 kg

Vår yg

55 kg

Vi ter-

raps

5 kg

Sukker-

roer

Nede ståe de er baseret på a alyse s

Tildelt N på da ske ase gårde

Ud ytte på da ske ase gårde

etode

, kg

, hkg

, kg

ed a ve delse af veldrev e ase gårde

, kg

, hkg

, kg

, hkg

DKK

, kg

DKK

, kg

, hkg

, kg

, hkg

, kg

hkg

N tildeli g på alle ude la dske ase gårde efter

e pirisk ligevægt

lige vægtet

Ud ytte på ude la dske ase gårde

lige vægt E gla d er udeladt ed N=

Forskel i gødsk i g Da ske - ude la dske ase

gårde

Merud ytte på ase gårde i a ola de

Værdie af erud ytte a DKK , pr. kg DKK

Merud ytte pr kg N

Merudgift til N a DKK pr. kg.

Netto eri dtægt for ude la dske ase gårde

+ protei kvalitetsgevi st - �½ % på hele høste

og a. DKK �½- �½ pr. protei pro e t = DKK -

pr. hkg kor eller DKK , - , /kg dyrket kor

I alt ra

evilkårsta for da ske ase gårde

O k. til ere N er fratrukket ove for

Øko o isk ytteforhold ud ytte / N =

erafgrøde i værdi/ pr. kro e N

Dvs. hvor ange gange ko

er kr. anvendt til

ere N tilbage so

er-kvantitativ og kvalitativt

høstudbytte.

A tal o servatio er på ase gårde

, kg

hkg

, kg

hkg

Polsukker

, kg

, hkg

Polsukker

, kg

, kr/kg

DKK

I ge

, hkg

, kg

DKK

, kg

DKK

, kg

DKK

Ikke def.

I ge

(626 – 984)

DKK/ha

1592-1950kr

Middeltal

1771

kg , kr

, kg kr=

yttefor. ,

kr :

. kg kr=

Byfo , - ,

I ALT , – ,

560 – 881)

DKK/ha

Middeltal

– 733)

DKK/

–

Middeltal

kg , kr:

, kg kr=

yttefor. ,

kr :

, kg krkr=

Byfo , - ,

I ALT , - ,

kg , kr

, kg kr=

yttefor. ,

kr :

, kg krkr=

Byfo , - ,

I ALT , – ,

Ku e ikke

ereg es på

disse data

, /

=+ ,

I ALT ,

I ge kvali-

tetsta stillæg

På asis af helt sa

e datasæt fra ase gårde e ed ved i ereg i ger e at udelade afgrøder gru det

særlige driftsforhold og afgrødevalg fre ko

er ede ståe de tal. Der er i ereg i ger e foretaget e

vægt i g i forhold til a tal o servatio er i det e kelte la d.

Na ola des ase gårde

ere e d o servatio er for e afgrøde. Raps udgår derfor for E gla d.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . Sa

enfatning af ra

evilkårsta ene for korn vedr. N- tilførsel og

elle de udenlandske og danske ase gårde.

Hvede

Forskel

G s.

fra DK

+ ,

DKK

DKK -

A tal

DKK

er afgrøde

E hed

ark

Ud ytte

N gød i g

O servatio er

Ud ytte

a DKK , /kg

Kvalitetsløft - �½

pp a - ø/kg

á DKK pr. kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

Nettoresultat

Ud ytte

a DKK , /kg

Kvalitetsløft - �½

pp a - ø/kg

Hkg

A tal

Hkg

Vi ter yg

Forskel

G s.

fra DK

Vår yg

Forskel

G s

fra DK

Sjælde afgrøde

Te de s

+ -

Nordtyskla d

N gød i g

G s+

DKK -

DKK

+ ,

DKK

–

+ ,

DKK

+ .

DKK –

Sjælde afgrøde

Midttyskla d

N gød i g

á DKK pr. Kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

Nettoresultat

Ud ytte

a DKK , /kg

Kvalitetsløft - �½

pp a - ø/kg

N gød i g

á DKK pr. Kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

Nettoresultat

Ud ytte

Hkg

a DKK , /kg

Kvalitetsløft - �½

pp a - ø/kg

N gød i g

A tal

Hkg

A tal

DKK -

G s+

DKK

–

DKK -

+ o,

DKK

Få o servatio er

Skå e

DKK

DKK –

- +

–

G s

+ !!

DKK

- ,

DKK–

DKK

+ ,

DKK

–

E gla d

DKK

–

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

á DKK pr. Kg

Kg pr. Kg N

O servatio er

A tal

DKK -

DKK –

G s+

Te de s

Vægtet i terval

Middelværdi

Nettoresultat

Kg pr. kg N

DKK

–

DKK

DKK–

DKK

–

DKK

Ta el . . foretager sa

e ereg i ger for vi terraps og roer, e vedr. vi terraps a ve des der i de

efterfølge de ereg i ger forudsæt i ger e diskuteret i pu kt . .

Ta el . . En sa

enfatning af ra

evilkårsta for danske ase gårde i forhold til i na olandenes ase

gårde før Land rugspakkerne, DKK pr. ha.

e fat i g af

erud ytte pr. ha

Nede ståe de er baseret på a alyse s

Tildelt N på da ske ase gårde

Ud ytte på da ske ase gårde

Vi ter-

Vi ter

Vår yg

Vi ter-

Sukker-

hvede

Byg

raps

roer

etode ed a ve delse af veldrev e ase gårde

, kg

, hkg

, kg

, hkg

, kg

DKK 1592-

1950

Middeltal

DKK 1771

DKK

, kg

, hkg

, kg

, hkg

, kg

, hkg

, kg

, hkg

, kg

hkg

N tildeli g på alle ude la dske ase gårde efter

e pirisk ligevægt

lige vægtet

Ud ytte på ude la dske ase gårde

lige vægt E gla d er udeladt ed N=

Forskel i gødsk i g Da ske - ude la dske ase

gårde

Merud ytte på ase gårde i a ola de

I alt eri dtægt. Fra ta el . . . ove for,

O k. til ere N er fratrukket ove for

Fra ta el . . . ove for, hvor der er foretaget

justeri ger for særlige afgrøder sa t e

vægt i g elle la de es a tal af

o servatio er

envejning af ra

evilkårsta for danske

ase gårde efter de to prin ipper.

Anvendes videre i analysen

A tal o servatio er på ase gårde

, kg

hkg

, kg

hkg

Polsukker

, kg

, hkg

Polsukker

, kg

DKK

ha.

DKK

–

Middeltal

DKK

Middeltal

DKK

Middeltal

DKK 1640

DKK 1526-

1884

Middeltal

1705

DKK

Middeltal

DKK

Middeltal

–

Middeltal

DKK

ha.

Na ola des ase gårde

ere e d o servatio er for e afgrøde. Raps udgår derfor for E gla d.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Merud yttet, såvel fysisk so øko o isk, so ase gårde e i Na ola de de op år ka ses so et

evilkårsta for da sk la d rug. Resultater, so da sk la d rug ville ku e op å hvis det havde haft

e la gsigtede gødsk i gs uligheder.

. . Konklusion på Ra

evilkårsta for de danske gødningsrestriktioner.

På asis af o servatio er fra ase gårde er ra

evilkårsforskelle e pr. ha for de etydeligste afgrøder til de

ude la dske ase gårde ereg et u der pu kt . . og videreføres i oversigt i ta el . .

For afgrøder, hvor der ikke er o servatio er fra udla det a ve des forudsæt i ger e fra pu kt . , der

ygger på a dre data aser og forsøgsresultater vedr. erafgrøder ved tilførsel af ere N.

Ta el . . : Ta el . . Ra

DKK pr. ha

Nettota DKK

evilkårsta suppleret

Vinter yg

DKK

Middeltal

DKK

DKK 1526-

1884

Middeltal

DKK 1705

ed eregninger for græs og

Vår yg

DKK

–

Middeltal

DKK

ajs.

Græs

Antaget

so korn

vægtet

DKK

Majs

Antaget

so korn

vægtet

DKK

Vinterhvede

V-Raps

Roer

Baseret på resultater e fra ta el . . ereg es de øko o iske effekt af ra

evilkårsta e e på

rugstyper e. Der er opstillet e fore klet arealfordeli g på hovedafgrøder for de driftstyper se ilag

Ta el . . . En forenklet fordeling af hovedafgrøder på de driftstyper fra ilag

Pla te rug

Hvede

Vinter yg og rug

Vår yg

Raps

Frø, kartofler og roer

Majs

Græs

ha a.

Svi e rug

ha a.

Kvæg rug

Vi ter yg har de edste afgrødeværdi, e vår yg i dgår so et godt sædskifte trods i dre ud ytte. Gælder variere de for

rugstyper e.

Vedr. rug, så har det ikke været uligt at få tilstrækkelige data til e esti eri g og da arealer e sa tidig ikke er etydelige og stort

set ku ses på svi e rug, så har a valgt at ruge sa

e tal so for ygafgrøder e.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . . Ra

evilkårsta for danske rug eregnet ud fra ase gårde i Na olande.

Ta et er eregnet for

edriftstyper.

Alle tal DKK pr. ha.

Hvede

Vi ter yg og rug

Vår yg

Vi terraps

Frø, kartofler

og roer

Silo ajs

Græs

Vægtet genne snit pr. ha

Antal ha for gnst. edrift

evilkårsta pr. rug

lettere afrundede

Middeltal pr. rug afrundet

Middel ra

evilkårsta / ha

DKK

Pla te rug

Svi e rug

Kvæg rug

Ta s i terval

1526- 1884

–

Ta s i terval

1526- 1884

–

Ta s i terval

–

DKK

–

DKK

Ovennævnte ra

evilkårsta o regnes til landstal idet det antages, at de

so disse rug dækker er repræsentative for al land rug.

Mia

- ,

% af arealerne,

Antal rug

I alt ra

evilkårsta

heltids rug

% til

– ,

- ,

ia.

I alt alle .

O regnet fra

NB Afgrøde

arkeret

Mia

ed * er der anvendt andre data fra punkt .

Ove æv te ta ved u dergødsk i g pr. ge e s its rug i sa

e lig i ge til a o la de de vil se ere i

ko klusio safs ittet live sa

e fattet sa

ed de a dre ra

evilkårsta . Metode

ed a ve delse

af ase gårde i Da ark og Na ola de de so sa

e lig i gs- og ereg i gsgru dlag for ta e e er i iveau

ed ra

evilkårsta , såfre t de udreg es efter ereg i gsforudsæt i ger i . .

A alyse s ereg ede ra

evilkårsta ud fra

N-kvoter i forhold til praksis på ude la dske ase gårde på

DKK , – ,

ia. for hele la det er større e d tal ereg et af IFRO ed , – ,

ia. eller SEGES på DKK

ia.

De e a alyses Ra

evilkårsta for u dergødsk i g aserer sig på faktiske ud ytteta

elle da ske og

ude la dske asegårde og de a førte forudsæt i ger o

års ge e s itlige kor priser sa t værdita på

lavt protei i dhold i da sk kor . Ta sopgørelser fra IFRO og SEGES er aseret på odel ereg i ger af da ske

dyrk i gs eti gelser so følge af de i dførte da ske gød i gsrestriktio er.

Vedr. rug, så har det ikke været uligt at få tilstrækkelige data til e esti eri g og da arealer e sa tidig ikke er

etydelige og stort set ku ses på svi e rug, så har a valgt at ruge sa

e tal so for ygafgrøder e.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Betragtninger o kring effekter af land rugspakkerne + .

De da ske N-kvote før La d rugspakker e var ikke tilstrækkelig og har haft etydelige ta til følge jv f.

ove for u der . . La d rugspakker e har edsat dette ta idet der på ær a. .

N er tildelt det, so

la d ruget for e tlig har rug for at å op på Da sk Øko o isk Opti u , der også vil være tæt på E pirisk

Ligevægt. Dette eha dles i pu kt . .

L-pakker e har øget de da ske N-kvote fra

to s til

to s og de øko o iske virk i ger af

dette er ereg et u der pu kt . – idet det er ereg et so ra

evilkårsta i relatio til det, so da ske

ase gårde før la d rugspakker e ville have ku et præstere ed gød i gstilga g so på Na ola de es ase

gårde.

U der stor politisk evåge hed lev der i foråret

i dført e la d rugspakke so i dfases over

. I dholdet er kva tu

æssigt og i dfas i g i hhv.

er eskrevet tidligere i dette kapitel.

Pu kt . opstiller e række ge erelle etragt i ger af de øko o iske ko sekve ser af la d rugspakke

e holdt ed ase gårde og ereg i ger ud fra forudsæt i ger opstillede u der pu kt . .

Ta el . . Danske gødskningsnor er før og efter Land rugspakke + sa

Na olandenes ase gårdes anvendelse af N.

Nede ståe de tal er pr. ha

Dansk lovgivet N kvote

ed en national kvote på

tons

Da sk lovgivet N kvote 20 7 efter L-pakke +2

.000 to s N

Dansk ligevægt ved

t N eller et tillæg

på +5, % til Dansk Økono isk Opti u

enlignet

Vi ter-

hvede

200 kg

Vi ter

5 kg

9 kg

5 kg

Vår yg

7 kg

55 kg

Vi ter-

raps

22 kg

5 kg

Sukker-

roer

2 kg

Nede ståe de er baseret på a alyse s

Tildelt N på da ske ase gårde

Tildelt N på Skå ske ase gårde

Tildelt N på Nordtyske ase gårde

Tildelt N på Midttyske ase gårde

Tildelt N på e gelske ase gårde

N tildeli g på alle ude la dske ase gårde efter

e pirisk ligevægt

lige vægtet

etode

, kg

ed a ve delse af veldrev e ase gårde

, N=

, kg

, N=

, kg

, N=

, kg

Vedr. yg, så er der store forskelle over hvorda de i dgår i sædskifter e, og disse to afgrøder ør i se ere

a alyser a alyseres ær ere, idet forskelle e i gød i gs æ gder tyder på pri ipielle forskelle. Skå e er ige

tydeligt ere effektiv i a ve delse , hvilket tilskrives deres forspri g i tek ologi og a ve delse af sa

At gøde op til La d rugspakke + svarer der for uligvis til at gøde op til ligevægtspri ipper e eller e pirisk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

ligevægt, idet arealkvoter e svarer til de gød i gs æ gder, de ude la dske rug a ve der se ta el . . ,

dog ed Tyskla d og E gla d højere.

Protei gevi ste a tages at stige ed �½- protei poi ts – typisk fra �½ -

- �½ ed �½- so tillæg.

At der ikke reg es højere skyldes, at der er et etydeligt u derskud i vækstlaget, i fagsprog e æv t udpi i g.

Det vil kræve e la g årrække ed rigelig gødsk i g, før de e udpi i g er udlig et og e protei kvalitet på

li je ed sa

e lig i gsla de e ka op ås.

Ta el . . Gevinst på hovedafgrøder i DKK af land rugspakkens øgning af dansk N-kvote op til

afgrødespe ifikke gødningsnor er opstillet i ta el . . . eregnet på to forskellige etoder.

DKK pr. ha

Vinterhvede

Vinter yg

Vår yg

–

V-Raps

Roer

kg N

Græs

A taget

so kor

Majs

A taget

so kor

I alt ertildelt N fra

og til

ed L-pk +

Merafgrøde pr. kg N se

pu kt . for a tagelser

Pris pr. kg afgrøde DKK

Afgrødegevi st

DKK

Protei gevi st for L-pakke

�½- pp og

+ ,

Afgrødeværdiforskel DKK,

i kl. Protei gevi st

�½- �½kr. pr protei poi ts

, – ø pr. kg.

DKK ,

DKK

516 – 884 /

DKK -

DKK

+DKK

–

/ha

DKK -

DKK

+DKK

–

/ha

DKK -

–

DKK

i ge

A taget

so kor

A taget

so kor

Antaget

A taget

so kor

A taget

so kor

Antaget

- N a DKK /kg

Nettogevinst DKK

Middelgevinst pr. ha.

afrundet

DKK -

DKK

DKK -

DKK

Antaget

Nettogevinst DKK

Ove æv te data, so er aseret på e række odel og e pirisk aserede forudsæt i ger fra

pu kt . . ka sa

e lig es ed ase data ede for fra ta el . . , hvor de da ske ase gårde

e pirisk sa

e lig es ed ase gårde i sa

e lig i gsla de e.

DKK 1526-

1884

Middeltal

DKK 1705

DKK

–

DKK

Middeltal

DKK

Middeltal

DKK

Middeltal

DKK

Antaget

so korn

vægtet

DKK

Antaget

so korn

vægtet

DKK

Ove ståe de resultater ligger i sa

e iveauer ed vår yg ed e differe e. De spe ielle forhold o kri g

vår yg gru det sædskifter og i dre rug af de e afgrøde i flere af sa

e lig i gsla de e gør, at a alyse

vurderer, at disse forskelle har a dre årsager.

Der ereg es ikke yderligere på værdie af La d rugspakke + ,

fordele af yderligere N kvoter op til

–

to s N.

e at da sk la d rug vil have yderligere

På asis af ove æv te o servatio er til ude la dske rugs a ve delse af N og ed vide o , at de

a ve der ligevægts odelle ude a dre egræ s i ger i a ve delse af N e god drift og øko o i i sidste

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

e de, så urde da sk la d rug for ærvære de have tilstrækkelige N kvoter til ige at ku

pla teavlsla d rug på li je ed sa

e lig i gsla de e.

e drive effektivt

Til age står så, at jorde erke dt er udpi t, og at det ka tage åske år for ige at få e god

æri gsstof ala e. Niveauet for dette ta er diskuteret elle IFRO og SEGES, og de e a alyse a tager, at

dette ta er - hg pr. ha DKK

–

aftage de åske over et årigt sigt, hvis disse gød i gskvoter e

fra L-pakke + fastholdes. Desude vil der også i de æste a ge år af sa

e årsag være et protei ta , so

skø es til �½ protei poi ts = a. DKK

pr ha . Græs og silo ajs forudsættes ige på iveau ed kor . De

øvrige afgrøder sættes til .

Nede ståe de opstilles et skø over hvad dette fre adrettet fortsat etyder i relatio til ta t i dtje i g efter

år La d rugspakke er i dfaset fuldt ud, ige

ed e fore kli g af afgrøder e so i tidligere

ereg i ger u der pu kt . . De ta te i dtje i g er for e tlig aftage de over e

årig periode.

Ta el .

. Manglende indtjening efter

Plante rug

Hvede

Vi ter yg og rug

Vår yg

Vi terraps

Frø, kartofler

og roer

Silo ajs

Græs

Vægtet genne snit pr. ha

Antal ha for gnst. edrift

Potentiale pr. rug

lettere afrundede

Middeltal pr. rug afrundet

Middel potentiale over

år

følge af udpint jord

Svine rug

Alle tal DKK pr. ha.

Kvæg rug

Forskels i terval

DKK

–

/ ha

DKK

–

/ ha

DKK

–

/ ha

Ovennævnte afgrødepotentiale o regnes til landstal idet det antages, at de

so disse rug dækker er repræsentative for al land rug.

evilkårsforskelle

heltids rug

% til

% af arealerne,

Antal rug

I alt ra

Mia

– ,

, –

I alt alle .

O regnet fra

Vedr. rug, så har det ikke været uligt at få tilstrækkelige data til e esti eri g og da arealer e sa tidig ikke er

etydelige og stort set ku ses på svi e rug, så har a valgt at ruge sa

e tal so for ygafgrøder e.

BILAGSOVERSIGT

BILAG :

Forsøgsresultater og data o kring gødnings ængde og høstud ytter

BILAG :

Undergødskning og kvalitetsta for især kornafgrøder.

BILAG :

Afgrødefordeling på de tre hoved rugstyper til eregning af ra

BILAG :

Prisesti ater for afgrøder so

evilkårsta

indgår i de forenklede afgrødeopstillinger for typeland rugene.

BILAG :

CASE GÅRDE: Ud ytte og N gødning

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

BILAG

Forsøgsresultater og data o kring gødnings ængde og høstud ytter.

Danske forsøg

IFRO og Nor udvalget u der AAU har foretaget e række forudsæt i ger e a te o kri g opti ale

forafgrøder og gød i gstilførsel sa t e a te opti al a age e t, so ku e edføre at ase li e er

aseret på ær ere est ase e d praktisk la d rug og der ed u dervurderes effekte af u dergød i g.

Det har ikke været uligt at få adgang til de eregninger, der ligger til aggrund for IFRO´s vurderinger af

såvel ud ytteta so proteinta i for indelse ed deres esti eringer af reduktionspro enterne.

BILAG

Undergødskning og kvalitetsta for især kornafgrøder.

Det ideelle for esti eri g af de øko o iske ta

ed årsag i de statslige fastsatte reduktio i N- kvoter e

overfor det e kelte la d rug ville være, at varia le lev ålt sa tidigt ved kor høst. Tildelt N, høst æ gde

– og protei i dholdet og det i dre hal ud ytte - det sidste værdisættes ikke i de e a alyse, e ku e

uligvis opgøres i visse regio er til DKK -

pr. ha. Me det er sjælde t tilfældet, og der er ikke traditio

for dette u dtage ved produktio af rødhvede og alt yg, der alle har ehov for at protei i dholdet

overholder i i u skrav.

Det har været e udfordri g at ri ge de relativt få sa tidige data o kri g såvel høste s størrelse so

protei i dhold, og det har været ødve digt at foretage e tria guleri g på data for at ku e give ri elige

esti ater på disse. Ko klusio e er, at de restriktio er, so da sk øko o isk opti u har edført har

sæ ket protei i dholdet ed a. - �½ % poi tover e årrække. Dette passer ikke helt ed sve ske forsøg,

so viser et i dre fald for sa

e edsatte gød i gs æ gde, e forskelle ka så tillægges, at sve sker e

stadigvæk har fordele e af dy a isk tilførsel af N efter forholde e sa t at de ikke har e i forveje udpi t

jord.

Så ed e fortolk i g af ede ståe de data

fastholdes et kvalitetsta på - �½ pro entpoints

for de da ske

gød i gsrestriktio er fra

og før og til

ed L-pakke og . Og et fortsat

kvalitetsta på �½

proteinpoints over L-pakke

, da det vil ok tage tid at få ko stateret fre ga ge ige , idet udpi i ge af

vækstlager er e usikkerhed i dette og også fre over ka give kvalitetsta .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el B . . og figur B . .:

E oversigt over udvikli ge i protei i dhold i de tre kor sorter

NMS: UDVIKLING AF NÆRINGSSTOFINDHOLD I BYG OG HVEDE

Alle tal er korrigeret til et vandindindhold på 15 pct.

Hvede

Råprot., pct.

Fosfor, g/kg

Hvede

1989

11,5

2,8

1990

10,8

2,8

1991

10,5

3,2

11,3

2,5

1995

10,4

3,1

10,7

2,6

1998

10,1

2,8

9,8

2,9

9,9

2,8

###

9,8

2,7

###

9,9

3,0

9,6

3,0

9,5

3,0

9,6

2,8

8,5

2,5

2010

9,2

2,6

2011

9,1

2,7

2012

8,7

Vinterbyg

År

Råprot., pct.

Fosfor, g/kg

Vinterbyg

11,1

1989

11,4

2,9

1990

10,6

3,1

1991

10,4

3,5

11,6

2,7

1995

10,4

3,5

11,0

2,9

1998

10,8

3,1

3,3

10,0

3,0

###

9,5

2,9

###

9,2

3,2

9,5

2,9

9,2

3,3

9,9

3,2

3,1

8,6

2,7

2010

9,2

2,9

2011

9,1

3,1

2012

8,1

Vårbyg

År

Råprot., pct.

Fosfor, g/kg

År

Vårbyg

11,1

1989

11,4

2,9

1990

10,6

3,1

1991

10,4

3,5

11,6

2,7

1995

10,0

3,5

10,9

2,8

1998

9,5

3,2

9,1

3,3

9,7

2,9

###

9,2

3,0

###

9,2

3,2

9,2

3,2

9,5

3,3

9,6

3,1

9,8

3,1

8,8

2,9

2010

9,3

2,8

2011

8,9

3,1

2012

8,3

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

På workshop om kvælstof d. 24. maj 2016 havde

Adm. Direktør, Grovvaredivisionen, Henning Fogh,

Danish Agro

et indlæg med titlen: Er der problemer med kvalitet af dansk korn i relation til eksport. Han

redegjorde for den store betydning kvaliteten har for afsætning. Korn med proteinindhold under 7 er meget

svært at afsætte. DLG har meddelt, at man tidligere ikke har udtalt sig om proteinindhold i dansk kort for ikke at

skabe badwill omkring det i relation til eksport. Men i efteråret 2015 erkendte man, at ”no danish” dukkede op,

når internationale kornhandlere ville købe korn. Prisforskellene på indkøbt korn fra hhv. Slesvig-Holsten og

Skåne, der især indkøbes til brødkorn er efter oplysninger fra chefindkøber Flemming Olsen, Havnemøllerne

typisk DKK 15- 20 kr. i disfavør af dansk korn og foderstofforretninger især i Sønderjylland betaler gerne DKK

15 kr. mere for tysk foderkorn grundet højere proteinindhold.

Retssagen i Vestre Landsret, hvor kvalitetstab også var et punkt, medførte efter en lang og grundig

sagsfremstilling fra såvel Kammeradvokaten som fra Bæredygtig Landbrugs advokat, at man fastsatte

kvalitetstab i protein grundet nedregulering af proteintilførsel til 2,5 %. En interessant forskel i

Landsretsafgørelsen var, at dommeren lagde praktiske og aktuelle dyrkningsresultater på et stort antal landbrug

til grund for afgørelsen og ikke mere ideelle dyrkningsforsøg foretaget af IFRO / SEGES.

Chefkonsulent Troels Toft fremlagde på en Patriotisk Selskabs Planteavlskonference den 2.2.2015 en række

internationale og nationale tendenser for hvedeudbytter der viste, at Danmark siden 2000 mister relativt udbytte

sammenlignet med Tyskland, England og NZ, at proteinindholdet i korn er faldet med ca. 2- 2�½ % point og

siden år 2000 med en fortsat nedadgående tendens.

De skånske forsøg viser en proteingevinst (uden den yderligere effekt af at jorden udpines) på ca. 2,0

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

procentpoint ved gødskning fra dansk kvote fra 2015 og op til ligevægtsprincippet.

En artikel i JP den 28.06.2016 skrevet af SEGES og Aarhus Universitet sammen angiver et proteintab på 2 %,

men det indenfor de lavere rammer end ligevægtsprincippet.

Med en gennemsnitlig kornpris på DKK 125 / hkg, en soya-pris på DKK 300

, blandings-og

transportomkostninger på DKK 40 / hkg er tabet af 1 % protein ca. DKK 4,69. Svinerådgivning. DK-

Svinerådgivning har i rapport 15/12016 opgjort proteintabet i dansk foderkorn til svinefoder til 1 mia. kr, hvortil

skal lægges et tab til kyllingefoder af væsentlig størrelse. Seneste beregninger på glidende 5 års priser på raps

estimerer værdien af 1 % pp. protein i foderkorn til ca. DKK 3,60 – med en svagt aftagene værdi, når

proteinindholdet kommer over 11.

Tabet vedr. maltbyg og brødhvede er større jvnf. oplysninger fra bl.a. Havnemøllerne og her er en

proteinprocent ca. DKK 7 i tab pr. hkg. Til gengæld har brødhvedeafgrøderne været tilført 38 kg N mere frem

til 2015 og i 2016 hæves mertilførslerne til 55 kg N tilføres brødhvedeafgrøderne 20 kg N mere – og med en

samlet kvote på ca. 40.000 ha, en kvote, som der er rift om. Men trods disse 20 kg N yderligere er meget af

brødhveden ikke i stand til at opfylde kravet på 11 % og kræver derfor en kraftig opblanding med sydeuropæisk

brødhvede, der ofte koster DKK 40 mere pr. hkg + transport.

Vurderingen af ovennævnte er, at et proteinprocentpointtab

har en værdi på DKK 3,50 – 4,50 samt at tabet er

på 2 – 2�½ proteinprocent i alt mellem 2017 og 2015. Dvs. at for hvert hkg et tab på DKK 7-11 og på en ca.

gennemsnitlig høst – uden gødningsrestriktioner .

Hvede mellem Hkg 86 – 90 = et værditab på DKK 602 – 990

Vårbyg mellem Hkg 70 – 80= et værditab på DKK 490 – 880

Vinterbyg mellem Hkg 75 – 90= et værditab på DKK 525 - 990

Græs og silomajs som grovfoderafgrøder vurderes af eksperter for at have lignende kvalitetstab som korn.

Raps og roer: intet kvalitetstab

Frø og kartofler vurderes ikke.

Halmtab, som formentlig er i størrelsesordenen 4-5 hg/ha og til varierende priser alt efter om der er halmaftaler

med kraftvarmeværker (til en værdi af ca. DKK 0,60-65 pr. kg, men som inkluderer ekstraomkostninger til

transport og oplagring) DKK 0,20-30 /kg = DKK 80 – 150 pr. ha. – som ikke medregnes i denne analyse

Udenfor ovennævnte beregninger er de forhold, at dansk landbrug i langt mindre grad er i stand til at levere

tilstrækkelige kvaliteter til brug for maltbyg og brødhvede, hvilket har forøget importen af sådanne kvaliteter

betydeligt med en merpris omkring DKK 40 kr. pr. hkg for brødhvede og DKK 20 for maltbyg. Og korn med

særligt højt proteinindhold importeres fra Sverige og Frankrig for at kunne kompensere for det danske korns

manglende proteinindhold. Og det trods, at der er givet en kvote på 40.000 ha brødhvede, som får en ekstra

tildeling på 20 kg. N pr. ha. Men dette er ikke nok til at fremdrive tilstrækkelige mængder og kvaliteter. Tabet

for dansk landbrug er skønsmæssigt yderligere DKK 200 – 400 mio. I 2016 er markedsniveaufor brødhvede

DKK 20 over industrihvede og industrihvede (11 % protein) til 15 kr. over foderhvede. I Sverige afregnes

Model for slagssvi sfoder la di ger -

Der reg es her ed protei priser over e

opfod i g for svi i ddrages ikke.

kg.

-årig periode og de se este diskussio o kri g kor s protei værdi i

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

brødhvede ca. SKR 40 højere end foderhvede – og sælges i stor stil til Danmark. Et tab, som ikke indregnes i de

overordnede beregninger, og som muligvis modificeres af de ekstra mængder N, som brødhvededyrkerne får

adgang til. N-mængden er incl. i de totale nationale kvoter – så de tages andet steds fra.

BILAG

Afgrødefordeling på de tre hoved rugstyper til eregning af ra

Land rugsarealer i alt i Dan ark fordelt på typer

og afgrøder

Ta el . . .

d rugsareal

græsarealer

rak

Ko ve tio elt dyrket areal i l økologisk o drift

Afgrødefordeling

Hvede

Vår yg

Vi ter yg

Rug

Tri itale, havre

Kor i alt

Raps

Frøavl

Kartofler og roer, heraf sukkerroer

Majs og helsæd

.fl.

Græs og gart eriafgrøder

Sa let dyrket areal i o drift

.fl

evilkårsta

iflg. Da

arks Statistik

Væksthuse og juletræsproduktio

ed lav or , hestefolde

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el B . En forenklet fordeling af hovedafgrøder på de driftstyper:

Plante rug

Svine rug

Kvæg rug

Hvede

Vinter yg og rug

Vår yg

Raps

Frø, kartofler og roer

Majs

Græs

ha a.

Vi ter yg har de edste afgrødeværdi, e vår yg i dgår so et godt sædskifte trods i dre ud ytte. Gælder variere de for

rugstyper e.

Vedr. rug, så har det ikke været uligt at få tilstrækkelige data til e esti eri g og da arealer e sa tidig ikke er etydelige og stort

set ku ses på svi e rug, så har a valgt at ruge sa

e tal so for ygafgrøder e.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

BILAG Prisesti ater for afgrøder so

typeland rugene

indgår i de forenklede afgrødeopstillinger for

Figur B. . og B. . .

viser hvorda kor priser for de forskellige kor typer i stor grad følger

hi a de .

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Med udga gspu kt i de to ove æv te grafer, og ed de relativt store udsvi g, so priser e har udvist, så

skø es e ge e s itlig da sk kor pris på DKK , pr. kg. – ua set sort og ed de lavere kvalitet da sk

kor har e d krævet i i ter atio al ha del. Sorter es priser svi ger lidt og p.t. er der er priser u der

–

e der har også været væse tlig højere priser. P.t. er der i erhvervet e vis eky ri g for, at e ergipriser vil

holde sig på et oget lavere iveau og der ed edføre lavere kor priser. For tide ses der kor priser o kri g

DKK kr. pr. hhg, so for e tlig er o kri g fre stilli gspriser e. Me de DKK , fastholdes i disse

a alyser. Ellers å der ye ge e reg i ger til.

Ikke overraske de, så har et tidligere studie af Troels Troelse vist, at kor priser er eget volatile overfor

ud udsstød sa t at e ergipriser e spiller tydeligt i d på kor priser so det ses af ede ståe de figur, idet

relativt store la d rugsarealer ved høje re e ergipriser o lægges til e ergiafgrøder. Bl.a. har a u der de

høje e ergipriser set, at % af de a erika ske ajsproduktio lev a ve dt til e ergiproduktio hvilket

også tydeligt fre går af ede ståe de

figur B . .

Raps:

E ge e s itlig pris for raps over de se este år er esti eret til DKK , pr. kg. Vedr. raps-

erud ytte, så a ve des forsøgsdata. Sa

e lig i ges ed de a dre la des asegårde sy es da sk

rapsproduktio

i dre ra t af de da ske ra

evilkår e d kor afgrøder e. Det ka for e tlig af de forrige

ta eller aflæses, at a i Tyskla d gøder ude væse tlig ereffekt.

Sukkerroer:

Her esti eres e ge e s itlig pris for polsukker over de se este år at være DKK ,

Supplere de er dette ereg et ved e sukkerpro e t på , %.

pr. kg.

Græs og silo ajs:

Disse afgrøder har ”ku ” etyd i g for alkekvægs esæt i ger. Vedr. græs, så har

a alyse forsøgt at få forsøgsdata fra såvel SEGES so a dre la d rugsfaglige a erke dte perso er, e ku

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

følge de er for ærvære de a ve delige i disse vurderi ger. Ud ytte og protei i dhold i såvel silo ajs so

slætgræs ed kløver forøges også ed forøget gødsk i g, vist i sve ske forsøg på Borge y, Skå e. Dette er

også a erke dt, idet disse afgrøder har fået forøget tilførsler e eget ed L-pakke og : fra

og til

: Kløvergræs fra

kg til

kg. N pr. ha

% og silo ajs fra

til

kg. N pr. ha.

% Det er et

stort løfte for alke-kvægs rug og et udtryk for e tidligere eget stor u deresti eri g af

vækstpote tialer e. Visse forsøg viser, at der er et pote tiale på fodere heder pr. Kg N. ved gødsk i g op

til kg N over or e . Der reg es ed, at disse afgrøder opfodres på edrifte .

BILAG

CASE GÅRDE: Ud ytte og N gødning

Hvede

Bereg et

Ta el B. . :

Ud ytte

Da ark

N gød i g

O servatio

Ud ytte

Nordtyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Midttyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Skå e

N gød i g

O servatio

Ud ytte

E gla d

N gød i g

O servatio

E hed

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Vægtet s it

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el B . :

Bereg et

Vår yg

E hed

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Vinter yg

Ud ytte

Da ark

N gød i g

O servatio

Ud ytte

Nordtyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Midttyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Skå e

N gød i g

O servatio

Ud ytte

E gla d

N gød i g

O servatio

Ta el B. . :

Bereg et

Vægtet s it

Ud ytte

Da ark

N gød i g

O servatio

Ud ytte

Nordtyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Midttyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Skå e

N gød i g

O servatio

Ud ytte

E gla d

N gød i g

O servatio

E hed

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Vægtet s it

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el B . :

Ud ytte

Da ark

N gød i g

O servatio

Ud ytte

Nordtyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Midttyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Skå e

N gød i g

O servatio

Ud ytte

E gla d

N gød i g

O servatio

E hed

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Vinterraps

Vægtet s it

Rapsud ytter e i Tyskla d er forve teligt lavere, idet a a ve der kål rokresiste te sorter og raps hvert . år ofte

ed års vi terhvede i elle , egge forhold edsætter ud yttet. I Da ark a ve des sorter ed højere

ud yttepote tialer og i et i dre a stre gt sædskifte. Vedr. Da sk ud ytte og ud yttepote tiale, så er e este datakilde

for erud ytte til raps det da ske forsøg tidligere æv t.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el B . :

Bereg et

Sukkerroer – kvantu

E hed

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

Hkg

A tal

I polsukker ved

, %

Ud ytte

Da ark

N gød i g

O servatio

Ud ytte

Nordtyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Midttyskla d N gød i g

O servatio

Ud ytte

Skå e

N gød i g

O servatio

Ud ytte

E gla d

N gød i g

O servatio

Vægtet

s it

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kapitel : EU direktiver og landenes praksis for at håndtere vand iljø i åer og

farvande.

Indholdsfortegnelse Kapitel

Indledning og aggrund

EU direktiver

Gødningstilførsel og kontrol i sa

enligningslande

. Tyskland

. England

. Sverige

Gødningsreguleringer i Dan ark

Næringsstof alan er i Dan ark

Generelt o Dan arks nor er for havvandets kvalitet

Overlø og urenset spildevand fra ko

unale rensningsanlæg

Danske vand iljøplaner

Evaluering af dansk kvælstofregulering

. . Indledning og aggrund

He sy til va dkvalitet har været udga gspu ktet for a ge af de ra

evilkår, so la d ruget

har fået pålagt de se este år, og so især de se este år har været e etydelige

i dskræ k i g i dyrk i g og dyrehold og der ed også e øko o isk elast i g. De e a alyse

har eskrevet ko sekve ser e heraf i Kapitler e og . Det drejer sig o sa lede ta for da sk

la d rug på -

ia. kr. pr år og årligt o kri g , - ,

io. kr. pr la d rug, variere de efter

la d rugstype. Det er de ko kurre eforvrid i g, so da sk la d rug har i forhold til vore

a ola de. E såda ulige ko kurre e vil for ethvert erhverv edføre store egative æ dri ger

og true overlevelse for de e kelte la d rug og fødevarekly ge so helhed, idet

la d rugsprodukter for e stor del er et arked ed fuldko

e ko kurre e. Jorde ka ikke

flyttes fra Da ark, e det ka gøres eget ufordelagtigt at dyrke jorde og lave a i alsk

produktio .

Va d iljøet i åer og farva de været o drej i gspu kt i de offe tlige de at sa t politisk,

hvorfor det er på si plads ed udga gspu kt i de e a alyse at vurdere, o i dsatser e og

resultater e har stået ål ed hi a de .

Der har været

ege sagku dska i de over dette, og især hav iologer e har haft e stor

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

i dflydelse på de or er, regulativer og love. Og da a. - % af havva dskvalitete for e tlig

er este t at a ola des udled i ger og af at osfæriske tilførsler, so ikke ka påvirkes, så er

det uligt, at la d ruget er pålagt e stor og uligvis u ulig opgave ua set edskæri ger e i

gødsk i g. Med de ku - % udled i ger, so er da ske i kl. la d rugets, ka la d ruget ikke

skulle ko pe sere for alle a dres udled i ger.

Da ark har i d eldt i de de iljø- og havva dskvalitets ål, so er la gt over hvad a dre EU

la de har eldt i d. Dette valg o at være forega gsla d i Europa har så u haft si pris.

Der har tilsy elade de ikke været foretaget øko o iske ko sekve s ereg i ger for

la d rugserhvervet af de i dførte og pla lagte iljøkrav. Øko o i og iljø har ikke været

afste te eller diskuterede. Miljøø sker har fået lov til at stå ale e.

A alyse a efaler, at de da ske iljø ål og

iljø og øko o i ses i e helhed.

iljøi dsatser revurderes og justeres således at

Følge de figur . udar ejdet af Da sk Hydraulisk I stitut,

v/A ders Chr. Eri hse og

Fle

i g Møhle erg i rapporte , Miljøtilsta de i de å e i dre farva de, sa t ta el . fra

efterfølge de rapport fra DHI

af Fle

i g Møhle erg elyser tilførsel af kvælstof til da ske

farva de. De to rapporter giver i tervallet - % udvask i g fra da sk la dareal til farva de e.

Figur . Kilder til Kvælstof i danske farvande, i alt

danske kilder.

ton N, hvoraf

ton

% er fra

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el Kvælstoftilførsler til de i dre da ske farva de

Kilder

ark

at . edfald

Sverige

Tyskla d

At a dre la de

Østersøe

Skagerrak

Totalt

Tusinde tons N rel andel

, %

E a de iagttagelse er, at Da ark for e tlig for a. år side valgte e strategi ed at

regulere tilførsler e af kvælstof til dyrk i g ige e i put styri g ed e årlig aksi al kvælstof-

kvote pr la d rug i stedet for at ar ejde på at få e edre æri gsstof ala e på det e kelte

la d rug ige e i put – output a alyser.

Valg af lovstyri g ed kvælstof-kvoter har uligvis og i hvert fald, år a sa

e lig er ed

Tyskla d og Sverige haft de

odsatte effekt, idet æri gsstof ala e i Da ark tilsy elade de

er dårligere e d i disse la de og der ed er udled i ger e ikke for edrede so eksperter e havde

forudset. Så de odeller, der har været a taget so de klogeste og edste valg har for e tlig

ikke været solide eller ge e testede.

. . EU direktiverne

EU direktiver e ad i istreres efter i i u skrav eller a . græ seværdier til edle sla de e.

Et la d å ger e sætte højere krav/ skrappere græ seværdier. E ga g esluttet og

i drapporteret til EU er de højere krav i de de for la det ua set regeri gsskift og ø ske o

æ drede ye atio ale regler. Dog er der ulighed for hvert fjerde år at ge e gå ”de i de de

i drapporteri ger” ed EU og argu e tere for æ dri ger.

EU drikkeva dsdirektiv på a

g N/l defi eret so

itrat er overholdt i Da ark og de

la de vi sa

e lig er ed. Da ark er i kraft af si struktur i u dergru de ligeso

Nordtyskla d, E gla d og Skå e egu stiget af fi va dkvalitet. Alle regio er i a alyse tager

drikkeva dsa alyser og har oge lu de e sartede forholdsregler for at overholde EU direktivet. I

relatio til Ra

evilkår er der i ge gru d til at eha dle kvælstof i drikkeva d so særskilt

pu kt i a alyse .

Ce trale krav i EU Nitratdirektivet er e græ seværdi for udvask i g til åer og farva de på ,

g itrat N/liter, sa t at ud ytte og tilførsel af kvælstof skal være i ligevægt, så der ikke tilføres

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

ere N e d pla ter e ka ud ytte og jordreserve holdes vedlige. Det sidste er forhold, so EU

lægger vægt på, e so de da ske restriktio er etop ikke har opfyldt, idet udpi i g af jorde

vurderes at koste

kg kor pr. ha, alt a det lige. Først ruger pla ter e de æri g de har

rug for, hvis de er til stede, derefter tilgår det overskyde de kvælstof fra pla ter e først

jordreserve , og derefter liver eve tuelt overskud udvasket i va dlø og åer.

Næri gsstof ala e er de foretruk e etode i vore a ola de til at vurdere udvask i g til

o givelser e. Næri gsstof ala e opstilles hvert år pr. la d rug og ereg es so et ge e s it

over ogle år, idet jordreserve ka afhjælpe udsvi g fra et år til et a det, ude at det påvirker

udvask i g. Et overskud af kvælstof på o kri g kg kvælstof pr ha a ses at ville resultere i

vedligehold af jordreserve og udvask i g af itrat-N til va dlø og åer u der EU græ seværdi på

illigra

itrat-N pr liter va d. Et ål, so fra

til

er opfyldt i Da ark ed -

g itrat-N/l, se figur . , side . Tyskla d, E gla d og Sverige har alle opfølg i g på

Næri gsstof ala e fra pla teavle på edrifts iveau. I Tyskla d har a regler for overskud på

Kg N pr ha, i E gla d er det frivilligt i de for EU direktivet. I Sverige har et frivilligt sa ar ejde

elle la d a d og y digheder ed rugerve lige IT pla læg i gs- og opfølg i gssyste er

ført til et overskud på ku

kg N/ha o talt i afs it . . I æri gsstof ala er e i dgår

at osfærisk tilførsel af kvælstof.

Da ark har so

æv t i Kapitel i dført e

a . æ gde kvælstof for hele la det og heraf

afledte N-kvoter pr la d rug. Næri gsstof ala er for la d rugs edrifter udar ejdes ikke.

. . Gødningstilførsel og kontrol i sa

. . Tyskland

Nordtyskla d til Østersøe har gødsk i g efter ligevægtspri ippet i EU itratdirektivet. Hvert

la d rug skal udreg e e Næri gsstof ala e for tilførte æri gsstoffer og fraførte

æri gs æ gder i høstede afgrøder. Det foretages i for ular: Nährstoffverglei h als

Flä he ila z ge äss § DüV, Sta d . .

Der er stikprøvevis opfølg i g på ” o plia e” for at odtage EU tilskud. Hver la d rugs edrift

skal have følge de doku e tatio ved hå de i tilfælde af ko trol esøg fra y digheder:

. Næri gsstof ala e for de sidste år. N overskud pr ha skal på års ge e s it være

i dre e d kg N pr ha.

. Gylleprøver af N, P og K ålt på la oratorie for de se este år.

. Sprøjtejour al pr afgrøde for se este år.

. E Jordprøve a alyseret på la oratoriu for reaktio stal PH, P, K, Mg i dst hver tredje

år.

. A alyse af N og NO i jorde foretaget af La d irtska

er i de for tre år etalt over

jordskatter .

enligningslandene.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kilde: Diplo -I g agrar Sö ke Hues a

Sprøjtefri

ark ræ

e på typisk

, Hoh a ht, Holste

til va dlø ko trolleres også ved ko trol esøg.

od skov og va dlø .

Derudover er der restriktio for at gøde på skrå i ger > % på ka ter

I de ase gårde a alyse har ed fra Slesvig-Holste og Me kle urg udviser Næri gsstof ala e

fra til kg N pr ha. Dette iveau a ses for ko forta elt til at give godt va d iljø og opfylde

EU-kravet på a

illigra

itrat-N pr l i udvask i g til åsyste er og farva d og gru dva d.

På hje

eside for La desa t für U

elt, Naturs hutz u d Geologie, Me kle urg

Vorpo

er u der Nährstoffe ka

a læse o i dsatso råder og resultater for udvask i g af

fosfor og kvælstof

–

for at overholde EU-va ddirektiv.

æv t i Kapitel er EU i dialog

ed tyske

y digheder o

udvask i g af kvælstof.

. . England

Rådgiv i gsorga isatio er udgiver dyrk i gsvejled i ger og he klister for at op å højeste

ud ytte ed forslag til gød i gs æ gde efter e pirisk ligevægtspri ip. I for i delse ed forsøg

til vejled i ger e ereg es der Næri gsstof ala er.

E gla d har ge e flere år haft flotte resultater i hvededyrk i g. Et la d rug i Øste gla d har

verde srekord ed , t pr ha og protei i dhold på %. Dette er op ået ved super

drifts æssig i dsats og tilførsel af

kg N pr ha. Næri gsstof ala e er ko trolleret i orde ,

ifølge Dr. Pete Berry, ADAS UK.

I E gla d er der flere for er for tilskud til aturpleje, vildt epla t i ger og græsga ge i heg og

dyrkede arker. Disse ord i gers ge e førsel og vedligehold ko trolleres af y digheder e. De

etydelige tilskud, so e e hver edrift ka søge tages ud af UK’s sa lede EU tilskud.

. . Sverige

I Sverige er kvælstofudvask i ge i to N redu eret ed % på år side

ige e

frivillighed og sa ar ejde ed y digheder e, Kilde: Jord ruksverket, Statistisk Ce tral Bureau

MI SM

Jord ruksverket har i sa

e rapport for

rapporteret et la dsge

overskud pr ha ud fra æri gsstof ala er for alle la d rug.

e s it på

kg N

De Sve ske va dlø s og å-syste er i deholder a ge steder vådo råder og fosforfælder

eta lerede i sa ar ejde elle Ålaug og Lä sstyrelser. Der foretages la oratorie åli ger af

va dge e strø i g og fosfor og itrat. Typisk udledes -

illigra

itrat N pr l. Det er

halvdele af EU græ seværdi på , itrat N pr l.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Sve sk Va d iljø er i orde re t iljø æssigt i relatio til EU krav, det ekræfter u dersøgelser

foretaget af Katari a Kyll ar, U dersök i ger av Jord ruks ä kar, Sveriges La t ruksu iversitet,

I stitut Mark og Miljø. E dvidere a alyser fra Tullstorpåe

/ , AL o trol La oratories og

Tullstorpåe s Eko o iska Fore i g, Trelle org.Kilde og ko takt Fra s W La gkilde, PhD Ke i.

Sverige a ve der gødsk i g efter e pirisk ligevægtspri ip. Med ”s art” gødsk i g udviklet i

sa ar ejde elle Sveriges La t ruksu iversitet, fore i ge Odli g i Bala e og Jord ruksverket

er det lykkedes at forøge høstud yttet, øge kvalitete og for edre va d iljøet på e og sa

tid.

IT Syste et Grep på Næri ge , forkortet til Greppa er et syste til på edrifts iveau at pla lægge

høstud ytte og gødsk i g og til at følge op på høstresultat og udreg e årets Næri gsstof ala e.

Greppa Näri ge er udviklet af Sveriges La t ruksu iversitet, Hushall i gsselskapet, Fore i ge

Odli g i Bala e og Jord ruksverket. Syste et ru

er yhedsstof, dyrk i gsvejled i ger,

forsøgsresultater og ereg i gsfor ler for gødsk i g og høstresultat, so o talt u der E gla d.

Hver gård har si side ed data o jord u d, arkstørrelser, høstresultater, gød i gsfor rug

sa t æri gsstof ala er over tid.

Syste et stilles gratis til rådighed af de sve ske Stat. Det er fi a sieret af de

pesti idafgift, der er i Sverige.

esked e

La d a de ka på e kel vis pla lægge si

arkdrift ed ud ytte ål for de forskellige afgrøder

og hvad det vil kræve af gødsk i g. Syste et udreg er forve tet æri gsstof ala e.

La d a de ka si ulere ko i atio er af afgrødevalg og gødsk i g for at op å tilfredsstille de

æri gs ala e og ud ytte.

Efter høst skal la d a de i drapportere høstud ytter og de realiserede æri gsstof ala e.

De e i for atio tilgår Jord ruksverket ge e Greppa Näri ge . Jord ruksverket følger på

de e åde udvask i g af kvælstof fra la d ruget for de forskellige regio er i Sverige.

My digheds eha dli ge for det e kelte la d rug foregår i dialog. Det er stikprøvevis

ko sultatio ved flerårige afvigelser elle

ål og resultat og væse tlig forskellig

Næri gsstof ala e fra a dre la d rug på eg e . Sprøjtejour aler vil også live ge e gået.

La d a de har ulighed for at forklare si e ha dli ger og i dialog korrigere si kurs. Skulle der

foreligge væse tlige og ge tag e overtrædelser af de love og regler, so gælder for

la d rugsdrift, vil der være ødestraf.

Udover e rapporteri gspligt af de realiserede Næri gsstof ala e er der i ge restriktio er på

la d a de s gødsk i g af afgrøder. Sa ar ejdet o at ed ri ge N udvask i ge i de sidste

år har ygget på frivillighed og dialog elle la d a d og y digheder. Resultatet er

over evise de.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Næste opgave vil være e lig e de i dsats på frivillighede s præ is for at redu ere udled i g af

fosfor har hefe for Jord ruksverket yligt udtalt. I dsatse er allerede i ga g ed vådo råder

og forsøg ed fosforfælder ved dræ i sa ar ejde ed Odli g i Bala s. De sve ske stat giver

etragtelige tilskud til fosforfælder og i ivådo råder.

I Sverige er der e forret i gs æssig tilga g til kvælstofpro le atikke i værdikæde , hvor det

gælder o at få høje ud ytter, højt protei i dhold og tje e pe ge sa tidig ed at

Næri gsstof ala e for edres. Det er i vid udstræk i g lykkedes.

I pla ter es vækstperiode ka sve ske la d æ d etje e sig af et yderligere IT syste fi a sieret

af pesti idafgift og udviklet af SLU, Jord ruksverket og Hushall i gsselskapet. Det hedder

CropSat

og er e e gelsk satellit, so hver tie de dag fotograferer alle sve ske arker ed se sorer til at

åle io asse og klorofyl asis for fotosy tese . La d a de ka ud fra farver på delo råder

i hver ark vurdere ehov for tilførsel af kvælstof i vækstperiode . Syste et i deholder

GPS koordi ater. Når la d a de har esluttet, hvor der skal gødes og hvor eget liver GPS

data og N æ gde overført til traktore s og gød i gsspredere s o puter. På arke gearer

gød i gsspredere auto atisk op og ed efter GPS koordi ater e.

Såvel Greppa Näri ge so CropSat er e kle at etje e og kræver ikke dyr ko sule thjælp. Det er

to stærke værktøjer til at opti ere såvel Næri gsstof ala e so dæk i gs idrag.

Fore i ge Odli g i Bala e og Yara afholder Dyrk i gsko fere er. Te a i ja uar

Opti eret kvælstofgødsk i g til højere og ere æredygtig kor produktio .



var



Forskere på SLU viste ge e forsøg og a alyser, at e tildeli g på o kri g

kg N/ha

for vi terhvede giver opti u /ligevægt. Først ved ere tildelt N er der ekstra udvask i g

af kvælstof.

SLU, Yara og Hushall i gssellskapet viste storskalaresultater for ud ytter og protei i dhold

i vi terhvede ved gradueret tilførsel af N over vækstperiode . Ud ytte lev højere ved at

holde ga g i vækste så læ ge so

uligt, e især protei i dhold ko i top ed se

tilførsel af kvælstof. Højt oppe i Sverige od Sto khol

lev ko stateret hvedeud ytter på

, t/ha og over , % protei . I Da ark var ge e s it i

, t/ha og , %

protei .

Yara og Hushall i gssellskapet viste lig i gssyste er til at este

e sa

e hæ g

elle ud ytte ål og tilførsel af kvælstof.

ed pla her fi des på hje

eside

.odli gi ala s. o

Ko fere e s foredrag

Ved esøg hos forpagter Per La dé , Charlotte lu d Gods, Ystad lev drift og rug af

GreppaNäri ge og Cropsat vist i praksis. Charlotte lu d drives pløjefrit ed et sædskifte af

vi terhvede, raps, sukkerroer og alt yg. Høstud ytte er eget højt, i hvede t /ha ed , %

protei . Det tilstræ es at gøde til ligevægt ed

kg N/ha. I e forsøgspar el på ha var der

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

tilført variere de æ gder ku stgød i g ed op til

kg/ha på udvalgte steder. På disse

par eller lev høstet t hvede pr ha. Vi har et pote tiale til de ko

e de års drift, sagde Per

La dé .

Næri gsstof ala e for Charlotte lu d Gods i

havde et u derskud på kg N pr ha. Det ka

lade sig gøre at høste fi e ud ytter af god kvalitet ed stor tilførsel af N ude at udvaske til

va dlø og åer. Det vil sige a på Charlotte lu d trak lidt på jordreserve i

og ka give

ere N de æste år for at supplere jordreserve. IT syste er e til at si ulere æri gsstof ala e

og følge op ed N i vækstsæso e er operatio elle værktøjer for ud ytter og iljø.

Med a dre ord: S art gødsk i g

ere N giver

ere ud ytte og profit

uden

ere forure i g.

. Gødningsreguleringer i Dan ark

Da ark har so e este EU la d lovgivet o størrelse af husdyrhold pr la d rug og e sa let

aksi al gød i gskvote pr la d rug aseret på ha-opgørelser. Gød i gskvote har de se este

- år været fastsat på et stærkt redu eret iveau u der pla ter es ehov, jf. o tale i kapitel .

Et la d rug, der overskrider si gød i gskvote og husdyrhold ifalder ødestraf og træk i EU tilskud

progressivt efter overtrædelse s størrelse. Der er ultolera e i ad i istratio og ko trol fra

y digheder es side.

Det da ske ko trolsyste

ed o ligatorisk gød i gsreg ska pr. edrift eskæftiger sig ale e

ed at egræ se tilførsel af kvælstof og er et ekse pel på detailstyri g, et forhold so er

ge e gåe de i relatio til la d ruget so helhed og edfører etydelige o kost i ger for

egge parter. Gød i gskvote udreg es efter afgrøde og forrige afgrøde på hver e kelt ark på

edrifte . Mæ gde af husdyrgød i g udreg es efter solgte store og s å grise, ælke æ gde og

solgt kvæg osv. aseret på afreg i g fra slagterier, ejerier og fakturaer. Mæ gde af i eralsk

gød i g er levera dører pligtige at registrere på CVR u

er for edrifte , der har kø t

ku stgød i g.

For husdyrgød i g er der i Da ark højere krav til virk i gsgrad på op til %. I a ola de e

opererer a

ed lavere virk i gsgrader se afs it . , Kap. . Ko sekve s for da ske la d rug

ed husdyrgød i g er, at N-kvote reelt liver edskrevet ed yderligere % på de % af de

sa lede gød i g eller % i dre kvælstof æ gde til rådighed e d a ola de e.

De da ske høstud ytter pr ha er faldet jæv t ge e se este årti og det sa

e er kvalitete

ålt på i dhold af protei . State pålægger la d ruget ed gød i gsrestriktio er at produ ere

ed - % ud yttelse af jorde s kapa itet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kvælstofudvask i ge i to kvælstof for la det er redu eret ed godt % side

e ikke

af etyd i g de se este år. Det er der e ighed o og fre går af DCA rapport fra Natio alt

Ce ter for Fødevarer og Ager rug, Aarhus U iversitet, Vi ther og Olse

, side Deri od er

der stor ue ighed i faglige kredse og la dt politiker e o udvask i ge til va dlø og farva de

fra la d ruget. De a ve dte odeller giver ikke gode esti ater for de åli ger, so der foretages

o kri g dræ udlø

., og ka

uligvis kategoriseres so uakkurate.

Natio alt Ce ter for Fødevarer og Ager rug, Aarhus U iversitet har på opdrag fra skifte de

regeri ger opstillet odel ereg i ger for udvask i g og påvirk i g af va d iljø aseret på

teoretiske para etre, e ikke aseret på åli ger fra la d rugets tillø af dræ va d i va dlø

og åer. Lige u er der for e tlig ikke data, so ka a eptere odeller e tilstrækkeligt til at

erettige de store i dgre , de har edført. Der foreligger i ge tilgæ gelige æri gsstof ala er

på gård iveau.

. . Næringsstof alan er I Dan ark.

Århus U iversitet, Natio alt Ce ter for Fødevarer og Jord rug foretager årlige sa lede i put-

output a alyse for husdyrhold og pla teavl af la d rugets kvælstofoverskud pr ha til

Fødevare i isteriet. Kvælstofoverskud er for fe års ge e s it til og ed

ereg et til

kg N/ha og kg N/ha i

ed a givelser af usikkerheder. Kilde: Vi ther og Olse , DCA

rapport # , Foulu

. La gt højere e d i de a dre la de. Dette peger på, at N-kvoter ikke er

de rigtige åde at tildele gød i g på.

Der er flere argu e ter for de e arka te forskel på tal for overskud N/ha i Da ark og

a ola de. De store husdyrtæthed i Da ark er est a ve dt. Et a det argu e t er at dårligt

ud yttet jord har høj udvask i g. N-kvoter e edfører, at Da ark ku ud ytter - % af

jorde s kapa itet og der ed høster for lidt. Resultat er dårlig æri gsstof ala e, hvad der å

være e uø sket ko sekve s af kvælstof restriktio er e.

”Rapport o til agerul i g af tre ge erelle restriktio er fra DCE og DCA”, Aarhus U iversitet,

. ove er

ko kluderer, at argi aludvask i g af kvælstof liver sæ ket fra % til %.

Et drastisk skift i forudsæt i g. Dette u derstøttes af e a de rapport: Revurderi g af Baseli e,

DCE Aarhus U iversitet, ove er

. Af de e rapport fre går l.a. ud fra Hut hi gs

at kvælstofud yttelse i arke høstet N i forhold til N i put er steget fra % i

til % i

, sa t at de restere de del vil fordele sig oge lu de ligeligt elle N-udvask i g og

gasfor ige ta især de itrifikatio .

Med dette skifte i forudsæt i ger og værdier for la ds odel for æri gsstof ala e ser det ud til,

at forsker e i et hug er gået fra

’er es dyrk i gspraksis til

ed effekt af de årela ge

praksis ed % grø e vi ter arker, efterafgrøder sa t i dre jord ear ejd i g.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ajourføri ge af odelle ri ger argi aludvask i ge i edre overe sste

else ed

resultater af atio ale og i ter atio ale studier, skriver forfatter e til rapport o Til agerul i g.

Vi har i a alyse foretaget e ge e reg i g af odel for la dsge e s it ed de ye

odelvaria le. Det æ drer det rapporterede kvælstofoverskud på la ds asis fra kg N/ha i

til et overskud på kg N/ ha. I

var de ge e s itlige kvote for alle afgrøder

kg N/ha

se kap .

ed et fald i argi al udvask i g på

= % giver det , kg N. Tilsvare de

æ gde til lufte de itrifikatio

etyder kg N –

, kg N = , kg N

Med La d rugspakke i ple e teret ed

kg N/ha og alt a det lige vil kvælstofoverskud

live , kg N/ha i

i odelle for la dsge e s it.

La d rug & Fødevarer edsatte e Mi i Task For e af ra hetopfolk i

. De fora ledigede

ereg i ger af Næri gsstof ala er for væse tlige afgrøder for at vise forskelle elle gælde de

kvælstofkvote, før La d rugspakke

og de da ske øko o iske opti ale kvælstof or .

Kilde: Veje til y vækst for da sk pla teproduktio ,

De typiske sædskifter der ar ejdes

% Hvede,

svi e rug.

% Hvede,

ed i a alyse af ra

evilkår er:

% Vi ter yg og

% Vår yg og

% Raps. Typisk sædskifte i Nordtyskla d og da ske

% Raps. Typisk sædskifte i Skå e og Østda

ark

Ud fra disse sædskifter og forrige års afgrøder ser Næri gsstof ala er således ud:

Ta el . Bereg et Næri gsstof ala e ud fra e yttet sædskifte i a alyse

N-overskud kg/ha

Ved N kvote

Ved Da sk Øko o isk Opti u

Sædskifte

Kilde: Veje til y vækst for da sk pla teproduktio , L&F

Når der er vår yg ed i sædskiftet falder de ge e s itlige udvask i g af kg N/ha. Af ta elle s

tal fre går, at der er egræ set forskel i udvask i g elle

uvære de N kvote og øko o isk

opti al N or .

I forhold til ove æv te Næri gsstof ala etal på gård iveau og det reviderede på da sk

la dspla er der ikke forskel til tilsvare de tal i Nordtyskla d, hvori od de sve ske tal for

overskud af N/ha er væse tlig lavere. I a ola de e tilfører a kvælstof efter Ligevægtspri ip

og høster – % ere af god i ter atio al kvalitet ude at udlede ere kvælstof e d i

Da ark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Forsøg udført af Sofia Deli , I stitutleder på Sveriges La t ruksu iversitet, Afdeli g Skara sætter

fokus på udvask i g ved forskellige gød i gs æ gder.

Figur . Svenske forsøg

ed udvaskning

Nul pu ktet på X akse er opti al/ligevægt tilførsel af N for de pågælde de forsøgs ark.

På Y akse er ulpu kt udvask i g for et ugødet felt i forsøgs ark. Et ugødet stykke jord har e

jordreserve og der ed i eraliseri g, so giver e aturlig udvask i g. De e udvask i g er

ulpu kt og asis for åli ger i forsøge e ed forskellige tilførte æ gder N.

Ove ståe de figur illustrerer, at først efter opti u /ligevægts æ gde N sker der stige de

udvask i g af N i forhold til ugødet jord. I dtil opti u /ligevægt er udvask i ge e s ua set N

æ gde. I forhold til forsøgsrække ag odel STANK I MIND/VERA, der er a givet ved de

grø e kurve, er Deli s forsøgsrække a givet ved pu kter for de tre forsøgsår. Deli s resultater

ligger ortset fra e ”outlier” i

på e va dret li je.

. . Generelt o kring Dan arks nor er for havvandets kvalitet.

ark har opstillet agudrettede og fre adrettede havva dskvalitetskrav.

Miljøforsk i ge har valgt at fokusere på la d rugets tilførsel af kvælstof.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Miljø i isteriets vide ska elige tilsta dsrapport for va d iljøet, Va d iljø og Natur

fra de e er

doku e terer, at e halveri g af kvælstofko e tratio e side

. Det skyldes pri ært reduktio

i udled i ge fra dyrkede arealer, Halveri ge har

•

ikke edført oge for edri g af va dets klarhed sigtedy de ,

ikke edført edre iltforholde e i u dva det for de å e farva de,

ikke edført oge udvikli g i ilti dhold i fjorde og kyst ære o råder i periode

ikke har edført for edri g i ålegræssets aksi ale ud redelse eller hovedud redelse.

Fra Va d iljø og aturpla

”Ge erelt er der sket e etydelig reduktio i tilførsle af kvælstof og fosfor til va dlø , søer og

havet side

. Når der tages højde for kli atiske forhold, er der ge erelt set ikke sket større

æ dri ger i tilførsle af fosfor fra pu ktkilder og la d rug til va d iljøet side slut i ge af

’er e. Der har været e svagt falde de udled i g af kvælstof de se ere år. Det

ge e s itlige i dhold af kvælstof i det va d, der lø er til havet, har i de se este år været det

laveste side

”.

Figur

. Udvikling i genne snitlig dansk Næringstofs alan e

Kilde: Næri gsstofoverskud i la d ruget, DCA Rapport r.

Figur . Danske

ålinger fra åer

, Foulu

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Kilde: La d aseret tilførsel af kvælstof til da ske fjorde og kystafs it

, DCE Aarhus U iversitet,

Ligeso overskud af ’N’/ha er halveret i Næri gsstof ala e , har der ku et ko stateres e halveri g af

ko e tratio e af kvælstof i ålepu kter for åer til

g itrat N pr liter. Det da ske iveau på a

itrat N/l ligger la gt u der EU’s krav i Va ddirektiv på ,

g itrat N/l.

Det da ske tal er på li je ed åli ger e i sve ske åer og egge la de overholder så rigeligt EU’s

græ seværdi for kvælstofko e tratio i åer og farva de. Der er e afgøre de forskel elle Sverige og

Da ark, det sve ske resultat er op ået sa tidig ed at sve ske la d æ d aksi erer høstud ytter og

tje er pe ge.

. . verlø af urenset spildevand fra ko

unale rensningsanlæg.

De ko

u ale a læg til at re se spildeva d har i årevis udledt ure set kloakva d til åer, fjorde og

farva de ude påtale ge e overlø ved kraftige reg skyl. Det drejer sig o

etydelige

æ gder fosfor og kvælstof, der er a. .

re s i gsa læg i Da ark. Måli ger af N og P i de

da ske farva de ru

er alle forure i gskilder og ikke ku la d rugets dræ va d. I sær fosfor fra

yer e forplu rer forure i gsde atte , fordi et kilo fosfor trækker/ i der kg kvælstof.

Forure i ge i Ode se Fjord liver rugt so a led i g til at pla lægge yderligere

gød i gsrestriktio er for / af Fy sk la d rug. Ode se Ko

u e har

i d yggere og er

de fjerde største ko

u e i la det. Vi har søgt Akti dsigt for Ode se Ko

u es overlø af

spildeva d.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

e s itlige overlø for seks år er på .

kg N og

ed .

kg N og

kg P. A tal af overlø ru der

By og Kulturforvalt i ge i rev til Patriotisk Selska

O reg et til N

De over

æ gder er det et ge

e s it på

Det ge

kg P. Det højeste overlø var i

pr år. Kilde: Ode se Ko

u e,

to s/år over e seksårig periode.

overlø pr år svarer det til at e gyllevog læsser af direkte i Ode se Fjord hver dag.

åde svarer to s N til e årlig produktio af a. .

slagtesvi – et

, kg N/år – k apt

l ed pro ille N. Et svi og et e eske har

e æ gde afføri g, så ed a dre ord svarer det til at k apt % eller hver

er leverer ure set kloakva d til Ode se Fjord.

Set på e a de

slagtesvi afgiver

oge lu de sa

otte de Ode sea

På la dspla er det et væse tligt pro le

ed overlø af ure set spildeva d. Det er af

Naturstyrelse i Pu ktkilder

, udgivet

, opgjort til

t kvælstof og

t fosfor.

O reg et so for Ode se Re s i gsa læg giver det e N æ gde på

t N. Det er e

æ gde kvælstof, so vil ku e ko pe sere e væse tlig del af det krav Va d iljøpla er vil

pålægge la d ruget.

Udover overlø so forure i gskilde liver spildeva d ge erelt re set i dre e d

%, e lig

% til ålø og % til farva de, ifølge ko

u ale ret i gsli jer. La gt hovedparte af

efolk i ge og i dustri er pla eret i yer ud ed spildeva dsre s i g til farva de. Med e vis

usikkerhed o kri g re s i gspro esse s øjagtighed å et tal på - % udled i g af dagligt

ure set spildeva d fra yer e være et ri eligt skø .

Daglig forure i g fra udlø af ure set spildeva d plus forure i g fra overlø vil skø s æssigt

a tages at udgøre o kri g % af sa let spildeva ds æ gde. I to kvælstof vil det være af

størrelsesorde e -

to , so

urde i dgå i e ost e efit a alyse i forhold til krav til

la d rugets udvask i g.

I Sverige erke der

a pro le

ed overlø af ure set spildeva d og adresserer udfordri ge .

. : Danske Vand iljøplaner

Udreg i g N-kvote til la d ruget og de e kelte edrift starter i aglæ sreg i g ud fra de vedtag e

va dpla er. Nede ståe de er opstillet e række va dpla er i dtil

og e y vedtaget va dpla i ju i

for

uligvis . Her ses det, at der har været lø e de edsættelser af la d rugets kvoter

af N.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Ta el . Oversigt over Vand iljøplaner

Vandplaner

1985 Baseline,

= ca. Lige-

vægtsprincip

VMP I-II

1987 – 2003

Ca. dansk

økonomisk

Optimum

69.000

-7.700

VP III

- 2015

Væsentlig

stramning

Vandplan

2016-2021

(muligvis

forlænget til

2027)

Yderligere

stramning

44.000

-6.400

Udledning pr. år N (t)

til kystvandet

heraf punktkilder

(renseanlæg, regnvand,

dambrug)

Baggrundsudledning

Nedbør, luft, natur, skov

Landbrug rest max. udledning

Dyrket areal mio. ha (Bruttoareal

analysen anvender 2,2 mio. i

omdrift for konventionelt

landbrug)

Udledning kg / ha.

Tilførsel af kvælstof ton N

N - Tilførsel pr. ha.

126.000

- 28.000

62.000

-7.510

- 13.300

-13.300

84.700

2,789

47.980

2,663

41.190

2,600

24.300

2,600

30,4

632.000

226

18,0

397.400

149

15,8

350.000

134

9,3

200.000

Frans W. Langkilde, PhD kemi, juli 2016 har udfærdiget følgende notat til Vandmiljøplan 2016-21 set fra et

svensk perspektiv:

Aktivt landbrug og andre kilder til kvälstof og fosfor

I Sverige findes en opgörelse fra 2009 over hvor udslippet kommer fra af kvälstof og fosfor til den sydlige

Östersö og Kattegat (Västerhavet på svensk). Som sagt er der i Sverige större vägt på fosfor end på

kvälstof. Der findes argumenter for, at koncentrationen af fosfor/ fosfat er vigtigere i vandmiljöet end

koncentrationen af kvälstof/ nitrat, eller at man ikke kan se på mängden af kvälstof isoleret, men kun i

samenhäng med mängden af fosfor. I naturen finder man ofte et bestemt forhold mellem mängden af fosfor

og kvälstof, feks 1:7, og kvälstof kan väre i overskud i forhold til fosfor og vise versa.

Kilde: Jordbruket och recipientkontroll, underlag till vägledning för tillsynsmyndigheter, Länsstyrelsen Skåne,

version 2015-12-02, remiss, p 39.

Bereg i ger foretaget af a d. agro. Bjar e Brø serud og forelagt VFL sa t a dre sagky dige for justeri ger.

Bereg i ger e ka afvige i detalje , e ikke på ko klusio er e. Der er a ge parter, der alle ku e idrage til

dette, e NaturErhvervStyrelse har ikke villet idrage i disse ereg i ger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 6.4

%-vis bidrag fra forskellige kilder i Sverige af kvälstof og fosfor til den sydlige Östersö og Kattegat.

% bidrag

Enskilda avlopp

reningsverk

Industri

Jordbruk-bakgrund

Jordbruk-antropogent

Skog

Myr

Öppen mark

Vatten

Hygge-bakgrund

Hygge-antropogent

Dagvatten-bakgrund

Dagvatten-antropogent

summa

Kväve (N)

Södra Östersjön

1.2

15.1

46.1

9.8

0.8

2.9

9.8

0.4

1.4

0.5

100.0

Kväve (N)

Västerhavet

Fosfor (P)

Södra Östersjön

7.5

6.6

7.4

21.9

30.1

7.8

0.3

2.7

0.4

0.2

2.4

3.7

100.0

fosfor (P)

Västerhavet

100

Det er interessant at notere at aktivt landbrug ansvarer for 46.1% af det kvälstof som udledes til den sydlige

Östersö og 30.1% af det fosfor som udledes til den sydlige Östersö. Landbrugsjorden som sådan (uden

aktivt landbrug) ansvarer for 15.1% af det kvälstof som udledes til den sydlige Östersö og 21.9% af det fosfor

som udledes til den sydlige Östersö.

Rensningsvärk, skov og vandarealer svarer hver for ca 10% af det kvälstof som udledes til den sydlige

Östersö. For fosfor er de store bidragydere udenfor landbruget private aflöb, rensningsvärk, industri, skov og

åben mark, som hver svarer for ca 7-9% af det fosfor som udledes til den sydlige Östersö.

Man skal tänke på, at hvis man vil meget langt ned i udledning af kvälstof, så er det nödvendigt at se på

andre kilder end aktivt landbrug som bidrager med under halvdelen af både kvälstof og fosfor. Der bör også

ses på, hvorvidt det er rigtigt at fokusere ensidigt på kvälstof uden at tänke på fosfor.

Andelen af kvälstof, tilfört med gödning, som udledes til vandlöb

Det er nävnt flere gange, at den kvälstof som tilföres med gödning anvendes i räkkefölgen: optag i planter-

opbygning af kvälstofniveau i jorden-udledning til vandlöb. Ved tilförsel af kvälstof i mängder som ligger

under näringsstofbalancen for en afgröde, er det derfor meget lidt af det tilförte kvälstof som bliver udledt til

vandlöb. Omvendt kan en mindskning af tilförslen med gödning af kvälstof först före til mindsket optag i

planter, derefter til mindskning i kvälstofniveau/ kvälstofreserve i jorden, og bare til sidst til mindsket

udledning til vandlöb.

Ifölge Tabel 6.2 var den tilladte tilförsel af kvälstof i dansk landbrug i Vandmiljöplan III, 2015, 350 000 tons N,

og den acceptable maximale udledning fra landbruget 44 000 tons N. I Landbrugspakken öges til 440 000

tons N i 2017-2018, men i Vandplan 2016-2021 (igen Tabel 6.2) forudses en tilladt tilförsel af kvälstof i dansk

landbrug på 200 000 tons N, og en acceptabel maximal udledning fra landbruget på 24 300 tons N.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Med tanke på de mange andre kilder til nitrat (og fosfat) og räkkefölgen nävnt ovenfor i anvendelsen af

kvälstof i jorden, er det svärt at se nogen gavn af at mindske tilförslen af kvälstof til 200 000 tons N, ligesom

det er svärt at se nogen sammenhäng mellem denne tilförsel og udledningen på 24 300 tons N. Hvis man vil

have udledningen meget langt ned, er man nödt til at se på andre faktorer end landbrugets gödskning med

kvälstof.

Notat slut

Sidste talrække i ta el . . elyser udvikli ge i tilført N / ha. Vore a ola de har fu det e god ala e for

gødsk i g, re ta elt la d rug og godt va d iljø i de for EU’s græ seværdi på ,

g N/l ved s arte

dyrk i gs etoder og opsy

ed Næri gsstof ala e.

Ove æv te ta eloversigt for Va dpla er i åre e fre over vil resulterer i e så lav tilførsel af kvælstof for

da sk la d rug, at da sk ko

er ielt la d rug ka i ødese e væse tlig edga g ed alvorlig

ko sekve s for hele Fødevarekly ge , Da arks eksport og sa fu dsøko o ie . Og især for visse

la do råder, so har udled i g til i dre da ske farva de og åer ka al i deligt la d rug live u uligt.

De øko o iske ko sekve ser af dette og ulige løs i ger ses ikke ko sekve s eha dlet sidelø e de ed

iljødiskussio er e.

La d rugspakke vedtaget i Folketi get de e er

og u der i ple e teri g vil so

eskrevet i

Kapitel afs it .

edføre e sa let tilførsel på størrelsesorde e

to N. Dette strider od

se est vedtag e Va d iljøpla . De opererer ed

t kvælstof eller u der de halve æ gde af

la d rugspakke s

t kvælstof ved fuld i ple e teri g i

Dette skis a pla lægger Fødevare- og Miljø i isteriet at løse dels ed ye etoder til ålrettet i dsats

for reduktio i N udvask i g pr ha ru dt o kri g i la det og dels ved at i dføre yderligere N-restriktio er

på følso

e arealer til de i dre fjorde og Nor skitseret på det såkaldte ”Blå Da arkskort” fra de e er

ed fre læggelse af La d rugspakke .

I La d rugsi fo, SEGES u

af /

har Leif K udse foretaget e ko sekve s ereg i g af

ålrettet i dsats for at fjer e de o talte

to kvælstof i se este va dpla . Artikle ko kluderer, at det

vil kræve at ¾ af La d rugspakke s ekstra N tilførsel rulles til age eller areal af efterafgrøder forøges ed

, ga ge eller % af la d rugsarealet lægges rak.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . Det Blå Dan arkskort

De e opdeli g af la d rugsarealet fra Fødevare- og Miljø i isteriet efter iljøfølso hed a givet ed

ørke lå farve etyder, at / af Fy , ¼ af Sjælla d og o rådet o kri g Mariager Fjord vil udgå so

dyrket la d rugsareal. Ko sekve s og ko sekve s ereg i ger for ta af la d rugsproduktio og

eskæftigelse er ikke pu li eret ligeso eve tuel ko pe satio til de erørte la d æ d heller ikke er

o talt.

I for i delse ed præse tatio e af det lå Da arkskort lev det sagt, at dette var forelø igt og o råder

ed krav til yderligere restriktio er ku e live æ dret. I ju i

udse dte Miljø i isteriet et yt ”Grø t

Da arkskort”, se ede for. Forskelle fra ”det lå kort” til ”det grø e kort” er tilsy elade de, at kravet

til reduktio af æ gde kvælstofudvask i g er de sa

e lot fordelt over hele Fy og Jylla d sa t stort

set uæ dret for Sjælla d.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

Figur . Det Grønne Dan arkskort

Kilde: Vandområdeplan 2015 – 2021, Miljø og Fødevareministeriet, juni 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad status er for CBS rapporten Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, til miljø- og fødevareministeren

. . Evaluering af dansk kvælstofregulering

De da ske åde at fortolke og ad i istrere EU-direktiver e på er ko kurre eforvride de og til

ugu st for da sk la d rug. Dette i e såda grad at erhvervets i dtje i g har været lav i årevis

sa tidig ed, at la d æ d i a ola de tje er pe ge og ikke er gældsat på sa

e vis so de

da ske.

Alle EU la de er u derlagt de sa

e EU-restriktio er. EU's græ seværdi på højst

Nitrat-N pr liter. Målet overholdes af alle de u dersøgte la de.

illigra

Gødsk i g efter ligevægtspri ippet a ve des i E gla d, Tyskla d og Sverige. Og trods de større

gød i gs æ gder, så har disse la de efter de e a alyses i dhe tede data edre eller lig e de

æri gsstof ala er e d Da ark. Det da ske odel ereg ede la dsge e s it for

Næri gsstof ala e har i alle åre e fre til

været ereg et til et overskud på tæt på

N /ha eller o kri g det do elte af a ola de es. Først efter et væse tligt skift i forudsæt i ger

af DCE, Aarhus U iversitet ka da sk la dsge e s it for æri gsstof ala e ereg es til u der

kg N /ha, se side .

Resultat af de da ske reguleri g side år

edsat til – %.

har været, at ud yttelse af jorde s kapa itet er

De da ske fre ga gs åde overfor a age e t af udvask i g af kvælstof er vidt forskellig fra

det, der ko stateres i a oregio er e. Da ske la d rug har i årevis haft store årlige ud ytteta

ved tvu ge u dergødsk ig. Dette ude at da sk udvask i g af kvælstof til i åer og farva de er

a derledes e d i a ola de e.

Det vil være ærligge de at foreslå Fødevare- og iljø i istere , at vi i Da ark får e ”se o d

opi io ” og evalueri g ed udga gspu kt i ude la dske gød i gserfari ger og ed ude la dske

sagky dige i relatio til at for edre det da ske Lov- og regelko pleks for da ske Ra

evilkår for

la d ruget. Et forslag, so også skulle være fre ko

et fra Fødevare- og Miljø i istere

. .

jvf. dagspresse .