Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1843648_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 151
Offentligt
Kompendium for
Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår
og Konkurrenceevne
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0002.png
Kompendium for
Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår
og Konkurrenceevne
Den 8. december 2017, Halsted Kloster, Nakskov.
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs
Ole Hald
Rupert Reventlow-Grinling
www.omlandbruget.nu
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0003.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
3
Indholdsfortegnelse
Afsnit 1.
Afsnit 2.
Afsnit 3.
Afsnit 4.
Afsnit 5.
Hvorfor ”Second Opinion” ...............................................................4
Indledning ...........................................................................................6
Initiativgruppe, eksperter og sponsorer ................................... 11
Kommissorium ................................................................................ 13
Ekspertudtalelser ........................................................................... 16
Afsnit 5.1.
Professorerne Kirchmann og Bergström ................................... 16
Afsnit 5.2.
Cand. agro. Munch-Andersen ....................................................... 22
Afsnit 5.3.
Statsaut. revisor Jann Mikkelsen ................................................. 37
Afsnit 6.
Afsnit 7.
Sammendrag af ekspertudtalelser............................................. 39
Anbefalinger .................................................................................... 40
Bilag 1
Bilag 2
Kilder
Engelsk natur og landbrugsprogram, DTC ................................ 42
Kronik i Børsen 13. november 2017 ........................................... 44
............................................................................................................ 45
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0004.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
4
Afsnit 1
Hvorfor ”Second Opinion”
Som menig landmand må man se sig udskældt i dagspressen stort
set hver eneste dag. Landbruget fremstilles af medierne som et slags
samfundsundergravende parallelsamfund.
Det kan ikke undgå at gøre indtryk
Ikke mindst fordi man som landmand betragter sig selv som arbejdsom
og positiv bidrager til det danske velfærdssamfund, og man ligesom alle
andre danskere ønsker et godt miljø nu og i fremtiden.
Påvirket heraf er vi en lille gruppe landmænd, som har sat sig sammen
med det formål at undersøge metoder og muligheder for på en
konstruktiv måde at bidrage med løsningsforslag til et bedre vandmiljø.
Vores udgangspunkt er dialog ikke konfrontation.
I det arbejde blev vi opmærksomme på CBS- rapporten fra august 2016,
“Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne”.
Udover at rapporten behandler dansk landbrugs økonomiske rammevilkår
i forhold til vore nabolande beskæftiger den sig tillige med den politisk
besluttede miljømæssige håndtering af landbruget i Danmark og vore
nabolande.
Det gav stof til eftertanke.
For at sikre at rapportens sammenligning af Danmark med vore
nabolande står til troende, besluttede vores gruppe at få foretaget en
videnskabelig “second opinion” af rapporten.
Den foreligger nu og understøtter sammenligneligheden vore lande
imellem.
Rapporten peger på, at dansk landbrug økonomisk belastes betydeligt i
form af danske afgifter, kvælstofkvoter og restriktioner for husdyrhold.
Afgifter og restriktioner vore naboer ikke har.
Omregnet betyder de yderligere byrder i Danmark, at landbruget i
virkeligheden selv financierer det EU-tilskud, som landbruget så ofte
klandres for at modtage.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0005.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
5
Rapporten viser, at den miljømæssige regulering fundamentalt bliver
grebet forskelligt an i Danmark i forhold til vore nabolande.
Den svenske måde at regulere på finder vor gruppe interessant.
Den metode man har valgt og arbejdet med i Sverige gennem årtier tager
udgangspunkt i den enkelte landmands ansvar for at overholde gældende
lovgivning. Hver landmand har ansvar for at dokumentere sin udledning
af kvælstof.
Med den målemetode fokuseres der ikke alene på den enkelte landmands
udledning, men man opnår tillige at kunne lokalisere og sætte ind overfor
andre forureningskilder til glæde for miljøet, herunder vandmiljøet.
Det er fastslået, at vort vandmiljø i Danmark for 50 %`s vedkommende
forurenes af andre kilder end landbruget.
Af uforklarlige årsager er det besluttet at lade landbruget tage ansvaret
for hele udledningen. Politisk lukker man dermed bevidst øjnene for
kilderne til 50 % af den forurenende udledning.
Vor gruppe finder dette bekymrende
I den sidste tid har man gentagne gange i medierne hørt om den store
udledning af urenset spildevand, som løber direkte ud i vort vandmiljø.
Endvidere ved man, at den offentlige tilskyndelse til spredning af
spildevandsslam på vore landbrugsarealer kan være problematisk.
Hvis målet virkelig er et ønske om et bedre vandmiljø, er dette blot
eksempler på forhold, man bør synliggøre og politisk forholde sig til.
Landbruget kan ikke løse opgaven alene.
Ud fra den landbrugsmæssige erfaring vores gruppe besidder, er det
opfattelsen, at den indsats der pågår i øjeblikket er ”vanetænkning”
og hverken tjener vandmiljøet, landbruget eller det danske
velfærdssamfund.
Vores ønske er at bidrage til et bedre miljø og vi håber derfor på en
konstruktiv og fremadrettet dialog.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0006.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
6
Afsnit 2
Indledning
Det er vort ærinde ved den efterfølgende Second Opinion at tilvejebringe
sikre og på et opdateret videnskabeligt grundlag korrekte data, således
at de involverede politiske beslutningstagere på dette grundlag
har forudsætningerne for at træffe beslutninger om landbrugets
driftsforhold fremover indenfor de vigtige områder, som CBS-Rapporten
behandler: gødning, pesticidafgift, jordskat m.v.
Det grundlag vil danne et solidt udgangspunkt for beslutningstager til
gavn for natur og miljøet, nationaløkonomi og landbruget.
Danmark har nogle af verdens gunstigste klimatiske forhold til
kornproduktion og husdyrhold, men landmændene er oppe mod politisk
skabte forhindringer. Landbruget har ikke lige konkurrencevilkår med
vore nabolande i EU og sakker bagud.
”Der er i dag et dilemma mellem økonomi og landbrugspolitik” sagde
professor Niels Kærgaard, KU IFRO på sin afskedsforelæsning 26/10 2017.
Landbruget er kommet i klemme mellem krav om konkurrenceevne for 90
% af produktionen, som skal leveres til udlandet på verdensmarkedsvilkår,
og krav om bløde værdier fra danske borgere i takt med velstanden.
Politikernes svar på krav om bløde værdier fra borgerne er regulering
af landbruget. Landbrugets kunder er internationale og udelukkende
interesseret i pris og kvalitet. Trenden på udbuddet af internationale
fødevarer er lave priser fra produktion med lavere løn og andre miljøkrav
end i Danmark.
De danske landmænd er presset på indtjening og gæld
Rådgivningsvirksomheden Patriotisk Selskab, Odense, der fører regnskab
for flere hundrede større landbrug, udgiver årligt en Driftsstatistik. Siden
årtusindskiftet har der været et gennemsnitligt årligt underskud på
124.000 kr. pr bedrift.(Driftsanalyser Figur 3, side 16-17)
Jorden er en af Danmarks naturlige ressourcer. Ved at tildele 1 kg kvælstof
får man 40-50 kg korn. Pengemæssigt får landmanden og samfundet
indsats af kvælstof 4-6 gange igen alt efter vejr og prisrelation fra år til år.
Især på den svære landbrugsjord er der et stort potentiale ved at kunne
gødske individuelt pr afgrøde op til plantens mætningspunkt ved at måle
biomasse og klorofyl samt regn, sol og temperatur. Dette forhindrer den
nuværende regulering. Kvælstof er tillige kilden til protein i kornet.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0007.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
7
Landbrug og industri kan ikke eksistere uden at påvirke omgivelserne så
meget, at vi kalder det forurening. Vi må derfor anvende vor avancerede
tekniske viden til, i en åben og konstruktiv dialog mellem erhverv, miljø
og videnskab løbende at etablere løsninger, så moderne driftsformer kan
opretholde og forbedre et bæredygtigt miljø. Naturen er landmandens og
alle andres store aktiv, som landmanden har betydelig interesse i at passe
på.
Landbruget i Danmark reguleres markant hårdere end i vore nabolande.
Dansk landbrug har gennem mange år været underlagt en hård regulering
af kvælstof uden sikkert hold i videnskabelige kendsgerninger. I Skåne,
hvor der styres efter næringsstofbalance med anvendelse af ”smart
gødskning” bestemmer landmanden gødningsmængden ved at måle
planternes behov i vækstperioden. Udover begrænsning i høstudbytte på
grund af kvælstof regulering tager afgifter og skat på produktionsmidler
hårdere ved i Danmark end i vore nabolande.
Copenhagen Business School (CBS) v/ lektor cand.oecon. Troels Troelsen,
Institut for Produktions- og Driftsøkonomi og en projektgruppe udgav
i august 2016 en rapport om ”Dansk Landbrugs Rammevilkår og
Konkurrenceevne”, finansieret af Promilleafgiftsfonden.
Konklusionerne i CBS rapporten er meget opsigtsvækkende, og har
alvorlige konsekvenser for den nationale økonomi, landbruget og miljøet.
Af CBS rapporten fremgår:
At denne er det første videnskabelige case studie, hvor der tages
udgangspunkt i at beskrive virkeligheden for tab af konkurrenceevne ud
fra 57 landbrug i Danmark og i vore nabolande, Skåne, Nordtyskland og
England.
At danske afgifter, kvælstofkvoter og restriktioner for husdyrhold de
sidste 15 år har betydet et årligt tab pr heltidslandbrug på 678.000 kr
svarende til et akkumuleret tab på 10 mio kr pr bedrift sammenlignet
med vore nabolande.
At alene den restriktive regulering af kvælstof efter en teoretisk ”one
size fits all” model i forhold til den individuelle metode i Skåne, har
betydet et tab på kr. 150.000 – 200.000 pr. år pr. heltidsbrug eller ca. 1,5
mia. kr. i alt for landbruget over de sidste 15 år. I Skåne arbejdes med
”smart gødskning”, dvs. tildeling under ansvar af kvælstof til empirisk
ligevægt, dvs. planterne tilføres kun det kvælstof, de kan optage, hvorved
udledning af kvælstof til miljøet stort set undgås.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0008.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
8
I Danmark betyder kvælstof kvoter, at jorden kun udnyttes 70-80 %, uden
at det giver lavere udledning af kvælstof end i Skåne.
Baseret på videnskabelig forskning og data tilbageviser rapporten
væsentlige dele af årtiers regulering af landbrugets rammevilkår, bl.a.
hvad angår afgifter samt kvoter for kvælstof.
Embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet, forskere fra Københavns
og Århus Universiteter og Danmarks Naturfredningsforening, hvis
regulering af landbrugets rammevilkår nu for væsentlige dele blev
tilbagevist, kritiserede rapportens videnskabelige troværdighed så
kraftigt, at CBS i et usædvanligt forløb så sig nødsaget til at afvise at
lægge navn til projektet og udgive den endelige rapport uden at give
forfatter og projektgruppen mulighed for at tilbagevise kritikken.
CBS besluttede at lade CBS’s Praksisudvalg undersøge kritikken af
rapportens videnskabelige troværdighed.
Praksisudvalget offentliggjorde deres behandling og konklusion
den 28/3 2017.
Der står bl.a. følgende i udvalgets konklusion:
”Udvalget konkluderer på ovenstående baggrund, at den rapport
om Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne, der blev
præsenteret og offentliggjort den 2. august 2016, utvivlsomt udgør
et videnskabeligt produkt. Videre skriver Praksisudvalget, at der
er ”ikke grundlag for at konkludere, at der i rapporten skulle være
udeladt relevante kildehenvisninger”.
”Udvalget finder derfor på det foreliggende grundlag ikke, at
indklagede (Troels Troelsen) har gjort sig skyldig i videnskabelig
uredelighed.”
Praksisudvalget kritiserer indklagedes beslutning om ikke at angive
Torben Vagn Rasmussen som medforfatter til Rapporten og ved at
undlade at angive bevillingsgivers identitet i rapporten som et alvorligt
brud på ansvarlig forskningspraksis.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0009.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
9
Udvalget konkluderer efter en samlet vurdering og med særlig
henvisning til Torben Vagn Rasmussens rolle i forbindelse med projektets
tilblivelse og Rapportens udarbejdelse, at der i den Rapport, som blev
præsenteret og offentliggjort den 2. august 2016, ikke har været den
fornødne gennemsigtighed omkring interesser, som har kunnet påvirke
indklagedes professionelle vurdering ved udarbejdelse af Rapporten.
Udvalget konkluderer, at indklagedes manglende oplysninger om
interessekonflikter udgør et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis.
På grund af Praksisudvalgets bemærkninger har nedennævnte lille
gruppe landmænd på Lolland taget initiativ til ved en Second Opinion på
CBS rapportens konklusioner at få disse anerkendt som korrekte ved en
gruppe af kvalificerede og uafhængige, sagkyndige eksperter.
Disse har på objektivt grundlag, som det efterfølgende fremgår,
konstateret, at den kritik praksisudvalget rejser vedr. fortolkningen af
de tilvejebragte data ikke har haft betydning for rapportens samlede
konklusioner i rapportens kapitel 1, der således nu fremstår som neutrale
og objektive, videnskabeligt baserede kendsgerninger, der kan danne
grundlag for en mere korrekt regulering af dansk landbrug fremover.
I løbet af 2017 er flere af de grundlæggende forudsætninger for CBS
rapportens beregninger bekræftet. Det drejer sig om tab af protein i
dansk korn på 2,5 procentpoint eller ca. 25 %. Rapport fra august 2017
udarbejdet af KU IFRO bekræfter, at dansk korn har mistet 2,5 procent
point protein i perioden 1990-2015. Det norske vandanalyseinstitut NIVA
bekræftede i analyse fra september 2017, at kun knapt halvdelen af
udledt kvælstof til nærfarvande stammer fra Landbruget.
Politisk er man lige så stille i gang med at tage livet af dansk landbrug
og dermed råvaregrundlaget til en Danmarks største erhvervsklynger,
landbrug og fødevareindustrien. Det er modigt al den stund, at landbrug
og fødevareindustrien tegner sig for 20 % af Danmarks eksport og ca.
60 % af handelsoverskuddet samt beskæftiger 170.000. Desværre er det
lykkedes at få følelser og ikke videnskabelig dokumentation til at sætte
dagsordenen i debatten.
Hvis vi grundet nuets følelsesmæssigt forankrede beslutninger om
få år ikke selv kan producere de nødvendige fødevarer til at sikre
folkesundheden og dermed ej heller de nødvendige indtægter til at
opretholde vort høje velfærdsniveau, hvem påtager sig så ansvaret?
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0010.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
10
Det er følelsesmæssigt en dejlig tanke at tro på, at man løser alle
udfordringerne ved at omlægge hele Danmark til økologisk produktion.
Det er imidlertid en kendsgerning, at økologi reducerer udbytterne med
40-50 % og har en større udledning af kvælstof pr udbytteenhed.
Det er også en kendsgerning, at det er nødvendigt for så godt som
alle økologiske landbrug at anvende gødning fra konventionelt drevne
husdyrhold.
Der skal være plads til økologi, men det er ikke svaret på de
samfundsmæssige udfordringer.
Det er tankevækkende, at politikere, forskere og landmænd i Sverige
har fundet ud af at sikre et bæredygtigt miljø i forening med at udnytte
jordens potentiale til maksimalt udbytte.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0011.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
11
Afsnit 3
Initiativgruppe, eksperter og sponsorer
3.1 Initiativgruppe
En gruppe landmænd på Lolland besluttede at give den foreløbige CBS
rapport fra august 2016 om ”Dansk Landbrugs Rammevilkår” en ”second
opinion”, fordi indholdet og de væsentlige konklusioner aldrig kom frem
til offentlighedens og politikernes kendskab, da udgivelsen druknede i
akademiske trækasserier, som beskrevet i afsnit 2. Indledning.
Gruppen har foranlediget, at uafhængige inden- og udenlandske
eksperter har gennemgået rapporten med tilhørende Materialesamling
på nogle nøgleområder. Dette er sammen med andet relevant materiale
samlet i dette kompendium for ”Second Opinion”.
I forbindelse med gennemgangen af CBS rapporten har gruppen haft
kontakt med enkelte bidragydere til Rapporten herunder Torben Vagn
Rasmussen med henblik på opklarende spørgsmåll.
Gruppen består af:
■
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Halsted Kloster, Nakskov, Ordfører
■
Ole Hald, Bremersvold, Holeby
■
Rupert Reventlow-Grinling, Sakskøbing
Finansieringen af ”second opinion” har gruppen tilvejebragt ved egne
midler og sponsorpenge.
3.2 Eksperter
CBS Rapporten peger på ulighed i konkurrencevilkår på afgifts- og
skatteområdet som et vigtigt emne. Dernæst fremhæver rapporten den
svenske videnskabelige fremgangsmåde for at opnå god vandkvalitet og
produktivt landbrug.
Det var derfor naturligt at henvende sig til professorerne Kirchmann
og Bergström, Sveriges Lantbruksuniversitet og få en gennemgang af
svenske resultater for landbrug og vandkvalitet.
Hvorfor sammenligne skånsk og dansk landbrug i brug af dyrkningsforhold og
dermed brug af samme metoder?
Det tema har cand. agro. Munch-Andersen
taget sig af. Munch-Andersen har virket som planteavlsrådgiver i 48 år på
Fyn, Sjælland og har kendskab til Skåne også.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0012.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
12
Danske afgifter og skatter på landbrugets produktionsmidler har
statsautoriseret revisor Jann Mikkelsen behandlet.
Gruppen inviterede Danmarks Naturfredningsforening v/ præsident Ella
Marie Bisschop Larsen til at deltage i ”Second opinion”, men fik afslag.
Trods anmodning blev afslaget ikke begrundet.
I stedet har gruppen søgt indsigt i programmer for samarbejde mellem
natur, forskning og landbrug. Gruppen har fundet et spændende initiativ i
England, som er vedlagt som bilag 1 i dette kompendium.
3.3 Sponsorer
Gruppen takker følgende for at have vist interesse og støttet projekt
”Second Opinion” ud over gruppen selv:
■
■
■
■
■
■
Fjortenmandsforeningen (Vestlolland)
Nordfyns Tolvmandsforening,
Midtfyns Tolvmandsforening,
Ole Heyes Fond,
Patrick Reventlow-Grinling og
Johan von Rosen.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0013.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
13
Afsnit 4.
Kommissorium
Kommissorium for ekspertpanelet af 16.09. 2017 etableret til
bedømmelse af foreløbig CBS rapport af 02.08.2016 med tilhørende
Materialesamling af 10.03.2017:
Det lægges til grund, at CBS rapporten med titlen ” Dansk Landbrugs
Rammevilkår og Konkurrenceevne” præsenteret og offentliggjort den
02.08.2016 utvivlsomt udgør et videnskabeligt produkt, hvis data kan
lægges til grund som korrekte, jfr. afgørelse fra CBS’s praksisudvalg i
klagen mod rapportens forfatter Troels Troelsen af 28.03. 2017, side 21.
Dog konkluderer praksisudvalget videre i afgørelsen, side 21, at Troels
Troelsens beslutning om ikke at angive Torben Vagn Rasmussen som
medforfatter til rapporten samt ved at undlade at angive bevillingsgivers
identitet i rapporten har gjort sig skyldig i et alvorligt brud på ansvarlig
forskningspraksis.
Udvalget konkluderer herefter efter en samlet vurdering og med særlig
henvisning til Torben Vagn Rasmussens rolle i forbindelse med projektets
tilblivelse og rapportens udarbejdelse, at der i den rapport, som blev
præsenteret og offentliggjort den 02.08.2016, ikke har været den
fornødne gennemsigtighed omkring interesser, som har kunnet påvirke
Troels Troelsens professionelle vurdering ved udarbejdelsen af rapporten.
Troels Troelsens manglende oplysninger om interessekonflikter udgør et
alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis.
På dette grundlag anmodes ekspertpanelet om at vurdere og afgøre
om CBS rapportens konklusioner og sammendrag om Dansk Landbrugs
Rammevilkår og Konkurrenceevne i rapportens kapitel 1 er korrekte
baseret på Rapportens og Materialesamlingens data, og om disse er et
fyldestgørende grundlag.
Der ønskes herunder en kritisk vurdering af, om de foretagne
konklusioner, sammendrag og udsagn er udtryk for en fair og upartisk
anvendelse af de foreliggende data.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0014.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
14
Er dette ikke tilfældet, ønskes en angivelse af de forhold, hvor
rapportens konklusioner og sammendrag ikke er korrekte og holdbare
ud fra de foreliggende data, med angivelse af, hvad den korrekte
konklusion/sammendrag burde have været samt angivelse af det
videnskabeligemateriale den ny konklusion/sammendrag er begrundet i.
Såfremt ekspertpanelet ikke samlet behandler emnerne i kapitel 1,
hvilket vil være at foretrække, ønskes oplyst i besvarelsen, hvorledes
panelet har fordelt behandlingen af emnerne mellem sig. I vedlagte brev
har vi anført forslag til en arbejdsdeling for projektets delemner.
Der ønskes en besvarelse af det givne kommissorium senest den
15.10.201 7.
Halsted Kloster, den 16. september 2017
Initiativgruppen
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs , ordfører, Ole Hald, Rupert Reventlow- Grinling
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0015.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
15
Bilag: Følgebrev til ekspertpanelet
Halsted Kloster, den 21. september 2017
Kære ekspertpanel,
Statsaut . revisor Jann M ikkelsen
BDO, Nørrebro 15
9800 Hjørring
jm [email protected] k
tel +4596235400
Professor Lars Bergström
Sveriges Lantbruks Universitet
Afd. for Jord og Miljø
P.O.Box 7014
Lennart Hjelms Vag 9
750 07 Uppsala
[email protected]
Cand.agro Rune Munk-Andersen,
Patriotisk Selskab
[email protected]
tel +4540367316
Hermed anmodes ovennævnte, samlet betegnet ekspertpanelet, om at besvare vedlagte
kommissorium. Man kunne efter faglige spidskompetencer fordele projektets delemner som efter
følgende. Fordelingen er op til panelet, men størst mulig samlet besvarelse vil være at foretrække.
1. Afgifter og skatter på landbrugets produktionsmidler v/ statsaut. revisor Jan Mikkelsen.
2. Danske kvælstofrestriktioner sammenlignet med nabolande og konsekvensen heraf.
v/ professorerne Holger Kirchmann og Lars Bergström.
3. Danske vandmiljøplaner v/ Præsident Ella Marie Bisschop Larsen og
professorerne Kirchmann og Bergström.
4. Dansk Landbrugseksport og beskæftigelse nominelt og relativt for samfundsøkonomien
v/ statsaut. Revisor Jan Mikkelsen.
5. Er skånsk og dansk planteavl sammenligneligt jordbunds- og klimamæssigt, så samme
dyrkningsteknikker kan anvendes? v/ cand .agro. Rune Munk-Andersen og professorerne
Kirchmann og Bergström .
Initiativgruppen vil indbyde til en pressekonference primo november 2017 med deltagelse af
ekspertpanelet, når dettes besvarelser foreligger.
Professor dr. Holger Kirchmann,
[email protected]
tel +46703739276
Præsident Ella Marie Bisschop Larsen
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
[email protected]
tel +4539174000
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, [email protected], tlf. 24251991, ordfører
Rupert Reventlow- Grinling, [email protected]
Ole Hald, [email protected]
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0016.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
16
Afsnit 5
Ekspertudtalelser
5.1. Professorerne Kirchmann og Bergström,
Sveriges Lantbruksuniversitet
Prof Holger Kirchmann
Prof Lars Bergström
Department of Soil and Environment
Box 7014
750 07 Uppsala
Sweden
[email protected]
31/10-2017
Comments on the report
‘Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne’
Background
The Danish government launched the ‘Green Growth Agreement’ in
2009, which means limitation of nitrogen inputs, nitrogen quota being
10% under the economic optimum, tightening regulations for manure
management and tightening of livestock density rules in order to improve
the environment and in particular the quality of natural waters.
In 2015, the Danish government agreed on new regulations for Danish
food and farming, the so-called ‘Agricultural Package’. The agreement
constitutes a change of Danish regulations of nitrogen use in agriculture.
The recommendations by ‘The Commission on Nature and Agriculture’
for a more targeted and efficient environmental management includes
changes to previous regulations about the use of fertilizer in the fields.
Nitrogen fertilizer limitations were imposed in Danish agriculture many
years ago in order to improve water quality and the limitations were now
questioned.
In 2016, the European Commission sent a letter to the Danish
government expressing concern that its new ‘Agricultural Package’ may
not comply with environmental directives stating that the package
appears to not live up to the EU’s Water Framework Directive, Nitrates
Directive and the Habitats Directive.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0017.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
17
In 2016/2017, a report about economic conditions and competitiveness
of Danish agriculture ‘Dansk Landbrugs Rammevilkår og
Konkurrenceevne’ as compared to neighboring countries was compiled
by a working group. One central aspect of the report was to evaluate
the economic impact of the previous limitation of nitrogen fertilizer
use in Danish agriculture and the consequences for Danish agricultural
competitiveness.
In our comments below, we broadly outline the environmental
strategy applied in Sweden since the 1990’s in order to achieve good
environmental conditions of ground and surface water, which is different
from the Danish approach, as no maximum N fertilizer limit was set.
Furthermore, we have added some reflections about the Danish report.
The Swedish strategy to reduce nitrate losses from agriculture
In Sweden, effects of nitrate on water quality became an issue in the early
1970’s. As a result, the Swedish EPA financed a professorship at SLU with
the main goal to characterize water quality impact in agricultural areas
as a basis for development and implementation of appropriate mitigation
strategies. This was the start for a series of monitoring field sites all
over Sweden including different cropping systems, soil types, climatic
conditions and animal densities. Measurements carried out at these field
sites are still on-going.
The results show that nitrate levels in water leaving agricultural fields
have considerably decreased over time through the implementation of a
number of mitigation practices without regulating nitrogen application
rates for different crops.
Over the years, research conducted at SLU has shown that for example
catch crops on sandy soils can reduce nitrogen leaching losses by 50%
(Aronsson et al., 2016). Other efficient measures include regulation of
animal density and tillage practices. The ‘philosophy’ was that farmers
themselves can make wise decisions to protect the environment when
being economically supported, educated and backed up with relevant
information.
A main reason contributing to the acceptance of environmental measures
by farmers are environmental subsidies within the Swedish rural
development program and intensive advisory service provided by the
program ‘Greppa Näringen’. Greppa Näringen was started in collaboration
between the Swedish Farmers’ Association’ (LRF) and the Swedish Board
of Agriculture. The goal of Greppa Näringen was the Swedish action to
educate farmers instead of a priori limiting fertilizer use.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0018.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
18
During recent years, additional mitigation methods include the use
of hand-held N sensors, tractor-mounted N sensors and crop satellite
information to determine the demand for nitrogen by growing crops.
These techniques were based on the fact that crop demand for nitrogen
is dynamic and depends on yearly variable environmental conditions.
This has drastically changed the N fertilizer use in Swedish agriculture
by splitting rates into 3 or 5 applications during the growing season. The
former chairman of Swedish organization ‘Odling i balans’, who won the
WWF price ‘the Baltic Sea Farmer of the year’ for his environmental work
in 2010, recently stated that the most valuable investment he has done
over the years was a tractor-mounted N sensor to optimize yields and
minimize N losses.
In contrast to the Danish decision to regulate N application rates by
putting a maximum N input, the Swedish way of reducing nitrogen
emissions has been based on voluntary measures. The voluntary approach
has been very successful and, as mentioned above, nitrate levels in
surface and ground waters have been reduced considerably with nitrate
levels set for drinking water quality (Linefur et al., 2016).
Developments in Sweden on N fertilization
The drawback of regulating a maximum N fertilizer rate is that the
maximum N rate is, more or less, always applied even though this rate
may be too high in certain years and thereby losses are increased, or too
low other years when crop demand exceeds the stipulated maximum
rate. Thus, the static approach of a mandatory N limit is not taking into
account the variation in crop N uptake between years and the fact that
new varieties produce higher yields and can take up more nitrogen
than previous varieties. Modern cereal varieties also require higher N
application rates than older ones in order to reach optimum protein
levels.
To fertilize after crop demand by analyzing the standing biomass and
its nitrogen content is the dominant trend in Sweden to optimize yield
and reduce nitrate leaching. Other cereal crops than wheat are now also
fertilized through split application after sensor measurements. Even oil-
seed rape is under investigation. The dynamic rather than static approach
to determine N fertilization rates seems to be the most promising way
forward.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0019.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
19
Reflections related to the Danish report
The report is a comprehensive compilation of background material
covering many different aspects related to N fertilizer use in Danish
agriculture. However, various issues related to water quality impact
were not part of the report and should preferably be added. Editorial
improvements of the report would also be beneficial for many readers.
In the report, the consequences of restricting fertilizer use in Danish
agriculture on crop yield and grain quality, and the consequences thereof
for the economy of Danish farmers and the Danish national economy are
exemplified. Comparisons were based on Swedish, German and British
farmers analyzing their conditions concerning taxes, duties and other
fees and economic gains.
The analysis shows that the Danish N fertilizer restrictions have had
a major impact on the farming economy both at the individual farm
and national level. Among other things, grain protein contents are
reduced and yields are lower than in neighboring countries. This will
have an impact on the need to import feed from other countries. Less
competitive agriculture may also lead to fewer work opportunities in
Denmark.
In summary, in order to protect water quality, use of less fertilizers is not
a guarantee to achieve this goal. Instead, adjusting fertilizer intensity
to the need of the crop seems to be the most promising way to increase
nutrient utilization by crops. This, in combination with other measures to
minimize fertilizer losses is the way forward to make Danish agriculture
competitive again.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0020.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
20
References
Aronsson, H., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Liu, J., Øgaard, A.F., Känkänen,
H. and Ulén, B. 2016. The ability of cover crops to reduce nitrogen and
phosphorus losses from arable land in southern Scandinavia and Finland.
Journal of Soil and Water Conservation 71, 41-55.
Linefur, H., Stjernman-Forsberg, L., Kyllmar, K., Johansson, G., and
Blomberg, M. 2016. Växtnäringsförluster i små jordbruksområden
2015/2016. SLU, Department of Soil and Environment. Ekohydrolgi 146,
1-56.
Specific questions related to the report “Dansk Landbrugs Rammevilkår og
Konkurrenceevne:
1. Chapter 5, section 5.2 page 9. Is the description of the Swedish
procedures for achieving empirical balance for nitrogen and
yield correct?
The description of the empirical balance for nitrogen and yield is
correct. With satellite measurements of crops (e.g. CropSat) only the
size of the standing crop biomass is measured. The actual chlorophyll
content (N content) of the growing crop can, however, be calculated
or estimated by complimentary measurements with a hand-held
N sensor (Spad-meter or Yara N sensor). The combination of biomass
estimation and N content can be used for split application of N
fertilizer during crop growth.
The tractor-mounted N sensor (Yara company) estimates the biomass
of the standing crop and the chlorophyll content of the crop in
parallel. Split applications of N can be applied on a more detailed scale
as compared to the CropSat + hand-held N sensor.
2. Chapter 6, section 6.3.3 page 5 last paragraph and page 6 top
paragraph. Here is referred to the reduction of leakage of nitrogen
of 45 % in the period 1995-2013, and the surplus of N/ha has been
reduced to 33 kg N/ha?
Source referred to is SCB MI 40 SM 1501.
Yes, see original text below
“Balansberäkningar för jordbruksmark (åker och betesmark) visar
för 2013 en tillförsel på 114 kg kväve per hektar (ha) och en bortförsel
via skördeprodukter med 81 kg per ha. Balansen visar ett överskott
på 33 kg per ha. Av detta beräknas ammoniakavgången från gödsel
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0021.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
21
utgöra 12 kg per ha jordbruksmark och läckaget till vatten 17 kg per
ha. Det beräknade kväveöverskottet, 102000 ton för 2013, motsvarar
en minskning med 45 procent jämfört med 1995. För
jordbrukssektorn som helhet, där även animalieproduktion med
foderhantering ingår, beräknas kväveöverskottet till totalt
154 000 ton eller 51 kg per ha jordbruks-mark 2013”.
As losses in form of ammonia volatilization and leaching amounted
to (12+17) 29 kg N but the difference between N input and N yield
was 33 kg N, there are 4 kg N which were not specified in the
balance. This remaining difference of 4 kg N is due to a combination of
denitrification losses and/or build-up of N in soil.
3. In Germany the report states in section 6.3.1, page 5, that in
order to comply with EU’s mandatory limit of 11,3 mg Nitrate N per
liter the surplus of nitrogen may not exceed 60 kg/ha.
Can you confirm that relation?
It makes sense but cannot be verified since we do not have access
to the calculation behind the data.
From the relating data set to the report “Materialesamling of March 10, 2017:
1. Chapter 5) page 1 and 2. Is the formula for N-efficiency correct
described and used?
The formular is correct. However, the older 6,25 factor for cereals
has been adjusted over the years to 5,25. See table below:
Konstanten för omvandling av kvävehalt till proteinhalt
spannmålsprodukter 5,25
mjölk och mjölkprodukter 6,38
kött och köttprodukter 6,25
2. Chapter 8) page 1 and 2 plus from the report section 6.5 page 11.
Here is referred to research of Sofia Dehlin, SLU Skara. No leakage
of N compared to unfertilized soil as long as volume of N is below
Empirical (economic) Balance (Optimum)?
The assumption is correct that there is no increase in N leaching
up to optimum yield. In this case it is based on calculation with the
empirical STANK model. In addition, we have done measurements on
a clay soil in southwest Sweden (Lanna) over an 8-year period
with cereal crops showing no difference in N leaching between no
N fertilization and optimum N fertilization (Bergström and Brink,
1986: Plant and Soil 93, 333-345.)
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0022.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
22
5.2 Udtalelse fra cand.agro. Rune Munch-Andersen,
tidl. Seniorrådgiver Patriotisk Selskab
Er skånsk og dansk planteavl sammenligneligt jordbunds- og klimamæssigt, så
samme dyrkningsteknikker kan anvendes?
For at kunne lave ”planteavl” skal visse forudsætninger være opfyldt. Man
skal have noget af følgende:
1.
2.
3.
4.
Jord
Vand (nedbør)
Lys (sol)
Varme (temperatur)
Pkt. 1. Jord
Ser man på kort over landbrugsjorden i Danmark og Skåne, figur 1 og 2, er
det let at se, at der er stor forskel på jordtyperne i det vestlige og østlige
Danmark, hvor det østlige Danmark mere ligner Skåne. Derfor er der i det
følgende prøvet at lave sammenligninger mellem forskellige faktorer i
Danmark, Region Sjælland og Skåne. Region Sjælland er lig med Danmark
øst for Storebælt minus København, Nordsjælland og Bornholm.
Tabel 1. Teksturdefinition for jordtyper
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0023.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
23
Figur 1. Danske jordtyper
I Danmark er der i 1970’erne foretaget en analysering af de danske jorde,
hvor ca. 36.000 jordprøver blev analyseret og inddelt i 8 jordtyper, se
tabel 1.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0024.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
24
Figur 2. Skånske jordtyper
Det har været svært at finde tilsvarende materiale for Skåne, men
Jan Eriksson SLU har tilsendt oplysninger om, hvordan man benævner
jordtyperne i Sverige, tabel 3 og resultater af 3034 analyser af jorden i
Skåne, tabel 2.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0025.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
25
Tabel 2 jordtyper i Sverige
Tabel 3. Classification of mineral soils based on clay content (Jordartskommitteén, 1953
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0026.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
26
I tabel 4 er resultaterne fra Danmark og Skåne prøvet sat op efter den
danske jordtypedefinition. Som det fremgår af tabellen har 61,5 pct. af
den danske jord et indhold af ler på under 10 pct. (JB-nr. 1-4), mens det i
Skåne kun er 24 pct. I Region Sjælland er procenten 20,1.
I Danmark er 31,3 pct. af /landbugsjorden af type 4-6 (JB-nr. 5-10), hvor
procenten i Region Sjælland er på 76,8 og i Skåne på 76 pct.
I Skåne har 32 pct. af jordene et indhold af ler på over 25 pct., jordtyper
6 (JB-nr. 8-10), mens der i Danmark kun er 0,8 pct. af disse meget stive
jorde.
Tabel 4. Jordbundstype pct.
Jordtype Dansk Skala JB-nr. Danmark Region Sjælland
1
JB 1
23,7
1,3
2
JB 2
9,9
1,6
3
JB 3-4
27,9
17,2
Sum
-
61,5
20,1
4
JB 5-6
24,4
54,2
5
JB 7
6,1
22,1
6
JB 8-10
0,8
0,5
Sum
-
31,3
76,8
7
JB 11
6,9
4,2
8
JB 12
0,2
0,4
Skåne
7
9
8
24
22
22
32
76
?
?
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0027.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
27
Pkt. 2. Vand
Normtallene er fra den internationalt vedtagne normperiode 1961-1990,
vedtaget af WMO under FN. Normperioder er valgt til 30 år, og den næste
periode foreligger først fra 1991-2020.
Meteorologiske data for Skåne er valgt fra Lund, som ligger med et
rimeligt gennemsnit for Skåne. Års nedbøren er 46 mm større i Danmark
end i Skåne, hvor det især er forskellen i vintermånederne der præger
uligheden, 36 mm, mens Sjælland ligger 77 mm under Skåne, og hvor
forskellen er jævnt fordelt over året, tabel 5.
Tabel 5. Nedbør mm, norm. DMI, SMHI
Måned
Okt.-marts
oktober
november
december
januar
februar
marts
April-sept.
april
maj
juni
juli
august
september
Året i alt
Danmark
362
76
79
66
57
38
46
350
41
48
55
66
67
73
712
Region Sjælland
282 (- 80)
52
60
53
46
31
38
307 (- 43)
38
43
49
62
59
56
589 (- 123)
Skåne, Lund
326 (- 36)
60
69
65
54
33
45
340 ( -10)
40
45
56
70
65
64
666 (-46)
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0028.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
28
Pkt. 3. lys
På årsbasis skinner solen 97 timer mere på den skånske muld end på
den danske, mens sjællænderne får 46 solskinstimer færre end Skåne. I
vækstperioden april-august er forskellen henholdsvis 105 timer og 73
timer, tabel 6.
Tabel 6. Solskinstimer. Norm DMI, SMHI
Måned
Danmark
Januar
43
Februar
69
Marts
110
April
162
Maj
209
Juni
209
Juli
196
August
186
Sum april-august
962
September
128
Oktober
87
November
54
December
43
i alt
1495
Region Sjælland
42
63
107
164
217
218
201
194
994 (+32)
137
96
56
50
1546 (+ 51)
Skåne, Lund
37
64
105
166
231
235
223
212
1067 (+ 105)
141
94
52
32
1592 (+ 97)
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0029.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
29
Pkt. 4. Temperatur
På årsbasis er det lidt varmere i Skåne end i Danmark, 0,31 grad, men i
sommermånederne er forskellen 0,82 grad. Dvs. at sommermånederne
er forholdsvis varmere i Skåne, mens vintermånederne er koldere. På
årsbasis er der lidt varmere på Sjælland end i Skåne, mens der kun er lidt
koldere om sommeren på Sjælland, tabel 7.
Tabel 7. Middel temperatur. Norm DMI’ SMHI
Måned
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
Gens. apr.-aug.
September
Oktober
November
December
Gns.
Danmark
0,0
0,0
2,1
5,7
10,8
14,3
15,6
15,7
12,42
12,7
9,1
4,7
1,6
7,69
Reg. Sjælland
-0,1
0,0
2,5
6,3
11,5
15,0
16,2
16,3
13,06 (+ 0,64)
13,3
9,2
5,0
1,8
8,08 (+ 0,39)
Skåne, Lund
-0,6
-0,5
2,0
6,0
11,5
15,4
16,8
16,5
13,24 (+ 0,82)
13,1
9,1
4,5
1,1
7,90 (+ 0,31)
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0030.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
30
Nedenstående kurver viser den meteorologiske udvikling indtil dato for
Danmark, hvoraf det kan ses at både nedbør, middeltemperatur og antal
solskinstimer er stigende efter “normperioden”.
Tilsvarende forhold er gældende for Sverige, som vist med kurve
forårsmiddeltemperaturer.
Nedbør og sol i Danmark
Den gennemsnitlige årlige nedbør over land (normal 1961-90) er 712 mm
men varierer meget fra år til år og fra sted til sted.
Gennemsnitligt regner det mest i det centrale Jylland med over 900 mm
og mindst over Kattegat og Bornholm med omkring 500 mm.
Den laveste målte årlige nedbør for hele landet var 464 mm i 1947, og
den højeste var 905 mm i 1999.
Siden 1990 har den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark været
på omkring 745 mm og har således tiltaget med ca 100 mm siden de
systematiske målinger begyndte i 1874.
Danmarks årsnedbør 1874 - 2016
.
mm
År
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0031.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
31
Temperaturen i Danmark
Danmarks klima er relativt varmt sammenlignet med andre geografiske
områder på samme breddegrad. For eksempel er det langt koldere i både
den sydlige del af Hudsonbugten I Canada og Siberien i Rusland, selvom
begge områder ligger på samme breddegrad som Danmark. Det skyldes
den varme Nordatlantiske Strøm, der har sin oprindelse i det tropiske hav
ud for USA’s østkyst. Den gennemsnitlige årstemperatur for landet som
helhed er 7,7°C (normal 1961-90), varierende fra 7,4°Ci det midterste af
Jylland til 8,4°C grader ved nogle kyster.
Danmarks årsmiddeltemperatur 1873 - 2015. Korrigerede værdier.
°C
År
Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Værdierne er beregnet
landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer. Den fede kurve
er 9 års Gaussfiltrerede værdier. Uge som for den globale temperatur ses
en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Data publiceres i DMIs
tekniske rapportserie, se link i værd at vide til højre.
De ti varmeste år er spredt fra 30’erne og frem til nu. Faktisk har næsten
alle år siden 1988 været varmere end normalt, hvor “normalt” er defineret
som gennemsnittet for perioden 1961-90. og landstemperaturen har vist
en kraftigt stigende tendens i de seneste årtier. DMI’s statistik viser, at
middelværdien af temperaturen i gennemsnit siden 1990 er cirka 8,5°C.
Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med cirka 1,5°C.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0032.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
32
Beräknad förandring av årsmedeltemperaturen i Sverige jämfört med
1961 - 1990. Scenario SRES A1B.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0033.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
33
Danmarks årlig soltimer antal ”siden 1920. Værdierne er beregnet i
landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer.
Den fede kurve er 9 års Gaussfiltrerede værdier. I 2002 gik DM/ over til en
ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder at
nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes.
Alle værdier på grafen er i øvrigt korrigeret, så de er sammenlignelige
på det nye niveau. Tallene før 2002 på grafen er derfor ikke de samme
som oprindelig publiceret i årbøgerne. Data publiceres i DM/’s tekniske
rapportserie, se link i ’Værd at vide’ til højre.
Tabel 11. Danmarks årlige soltimer 1920 - 2015
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0034.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
34
Landbrugsarealets udnyttelse
Landbrugsarealet i Danmark er godt 5 gange så stort som i Skåne, mens
landbrugsarealet i region Sjælland er af næsten samme størrelse som i
Skåne. Der dyrkes i stor udstrækning de samme afgrøder i de omtalte
områder. Tabel 8.
Tabel 8. Landbrugsareal i 1000 ha, 2017 Danmarks StatIStIk
og SCB (Sveriges Statistiske Central Bureau)
Landbrugsareal
Heraf:
Korn i alt
1.442725n (55,5)
Hvede
572026 (22,0)
Rug
111361
Vinterbyg
12478
Vårbvg540574
115292
Havre58135
3217
Triticale m.m.
21287
lndustrifrø
178593 (6,9)
(raps m.m.)
Sukkerroer
34481 (1,3)
Kartofler
49600 (1,9)
Bælgsæd
20577
Frø til udsæd
83727
Græs & grøntafgr. 492151 (18,9)
i omdrift
Mais
166741 (6,4)
Græs uden
211504 (8,1)
for omdriften
Danmark
2.601531 (pct.)
Region Sjælland
468638 (pct.)
278125 (59,3)
135630 (28,9)
6881
11928
79503
8268
2118
47036 (10,0)
33619 (7,2)
2159 (0,5)
2940
35396
24358 (5,2)
4536 (0,9)
26481 (5,7)
Skåne 2016
500397 (pct.)
220682 (44,1)
103538 (20,7)
11297
4457
7485
48763 (9,7)
18627 (3,7)
6363 (1,3)
12398
3734
3076 (0,6)
6562 (1,3)
55984 (11,2)
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0035.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
35
Landbrugsstruktur 2016 Danmarks Statistik og SCB (Statistisk Central
Bureau)
Landbrugsejendomsstørrelsen i Skåne er på ca. 50 ha, hvor den i Danmark
er ca. en halv gang større. I Danmark er der procentvis flere store gårde
med over 200 ha. Tabel 9 .
Tabel 8. Landbrugsareal i 1000 ha, 2017 Danmarks StatIStIk
og SCB (Sveriges Statistiske Central Bureau)
Landbrugsareal ha
Ejendomme m.
200-400 ha
Ejendomme
over 400 ha
Pct. over 200 ha
Bedrifter antal
Ha pr. bedrift
Danmark
2.625092
687100
612556
49,5
35674
73,6
Region Sjælland
471683
111355 ha
152302 ha
55,9
5671
83,2
Skåne 2016
500397
86095
98203
41,5
8816
50,4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0036.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
36
Dyrkningsforhold
Som det fremgår af tabel 4, har Skåne rent jordbundsmæssigt bedre
forhold end Danmark, men ses der på forskellen mellem Skåne og Region
Sjælland er der ikke væsentlig forskel, idet der begge steder er mulighed
for et godt udbyttepotentiale på ca. 76 pct. af jorden.
Næringsstoffer: Indtil 2016 har danskerne med de gældende
gødningsnormer undergødet afgrøderne, men nu, hvor afgrøderne kan
tilføres de økonomisk optimale mængder kvælstof, mener jeg ikke, at
der er væsentlig forskel på næringsstofforbruget i Skåne og Danmark,
hvor de danske og svenske case gårde beskrevet i afsnit 5.6.1 nærmer
sig hinanden. Dvs. at udbyttepotentialet bør være af samme størrelse
i både Skåne og Region Sjælland og man bør kunne anvende de samme
gødningsmetoder.
En stor forskel på Danmark og Skåne er husdyrtrykket, som er væsentlig
større i DK, men det er især i Jylland at husdyrtrykket er væsentlig
anderledes.
Dyrkningsteknik
Kan samme dyrkningsteknik anvendes i Danmark og Skåne ? Min mening
om dette er: Klimamæssigt er der ikke ret stor forskel på Danmark og
Skåne, hvilket bl.a. kan ses af, at det meget er de samme afgrøder, som
dyrkes begge steder.
Den største forskel er jordtypen, hvor en meget større andel af jorden
i Skåne har et højere indhold af ler end i Danmark. Disse tunge/lerede
jord kræver en bedre/anderledes dyrkningsteknik end de mildere danske
jorde.
Jordtyper, tabel 4 og teknik: Jordtyperne 1-4 (JB 1-6) er jorde, som ikke
kræver specielt meget til jordbehandlingsredskaberne som anvendes.
Det er først når jordtypen er 5-6 (JB 7-10), at det stiller større krav til
landmanden at finde de rette redskaber til jordbehandling.
Vi ved at det ofte er svært at lave et godt såbed i en nypløjet jordtype
5-6. Det er derfor, at det ofte under normale og tørre forhold er lettere at
lave et godt såbed med pløjefri dyrkning på disse jorde, mens det under
mere fugtige forhold, som i dette efterår, er omvendt og svært at få
jorden tilstrækkeligt tør til såning.
cand. agro Rune Munch-Andersen
[email protected]
Tlf. +45 40 36 73 16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0037.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
37
5.3 Udtalelse fra statsaut. Revisor Jann Mikkelsen,
seniorpartner, BDO Hjørring
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0038.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
38
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0039.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
39
Afsnit 6
Sammendrag af ekspertudtalelser
Professorerne Kirchmann og Bergström, Sveriges Lantbruksuniversitet
opsummerer, at mindre brug af gødning ikke er en garanti for bedre
vandkvalitet. Det er bedre at tilpasse intensitet af gødskning til
afgrødens behov. Det virker som den mest lovende vej til at forøge
virkningsgraden af næringsstoffer til afgrøderne. Dette i kombination
med andre forholdsregler til at minimere udledning fra gødskning er
vejen frem for igen at gøre dansk landbrug konkurrencedygtigt.
Dyrkningsforhold Skåne – Danmark kan ud fra de udførlige data
sammenstillet af cand.agro. Munch-Andersen sammenfattes således:
Uanset forskelle i jordtyper i egne af Danmark i forhold til Skåne kan den
samme gødningsteknik anvendes, fordi klimaet begge steder gør det
muligt og nyttigt at gøde planterne individuelt ud fra lokale forhold som
nedbør, lys og temperatur samt plantens art.
Statsautoriseret revisor, seniorpartner Jann Mikkelsen, BDO, Hjørring
skriver: Det er min sammenfattende vurdering, at der er belæg for de
trufne konklusioner i forhold til de forudsætninger, der er beskrevet
og anvendt ved rapportens tilblivelse. Det bemærkes, at der har været
primær fokus på rapportens afsnit 4.9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0040.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
40
Afsnit 7
Anbefalinger til politiske initiativer
Danmarks Naturfredningsforening ville som nævnt i afsnit 3 ikke deltage
i ”Second Opinion”, men gruppen har fundet frem til et interessant
natur- og landbrugsprojekt. I England er der initiativer i gang mellem
stat, naturorganisationer og landbruget, hvor målet er, at natur og
landbrug har vilkår, hvor begge trives. Programmet hedder ”National
Demonstration Test Catchments Network”, DTC og er beskrevet i bilag
1. Det kunne være interessant at etablere noget lignende i Danmark
til at bringe videnskab og praksis sammen i beslutningsgrundlag for
politikerne.
Natur, vandmiljø og landbrug vil kunne drage umiddelbar fordel af følgende
initiativer:
1. Afskaf/reducer afgifter og skatter på landbrugets produktions-
midler til vilkår som i nabolande. I dag indrager staten EU
tilskuddet gennem afgifter og skatter. Landmænd i nabolande
får EU-tilskud ubeskåret. Derved forvrides dansk landbrugs
konkurrenceevne. Senest har regeringen taget initiativ til at
forbedre konkurrenceevnen for Det blå Danmark (rederier,
offshore olieindustri og værfter) gennem afgifts- og
skatte omlægninger.
2. Afskaf det nuværende statiske system med a priori fastsatte
kvælstofkvoter før vækstsæson og indfør det dynamiske svenske
system for vækstsæsonen med næringsbalance pr gård samtidig
med anvendelse af « Smart gødskning », hvor hver mark i små
kvadranter får optimeret tilførsel af kvælstof, så spild minimeres
og udbytte af afgrøde og protein maksimeres.
Fødevareministeriet har sat pilotforsøg i gang med «
Præsionslandbrug ».
3. I stedet for gødningsregnskab indføres kontrol ud fra
næringsbalancen pr gård som i Sverige og også Tyskland.
Næringsbalancen følges i gennemsnit per område over tid med
det sigte at reducere eventuel udledning. Har en gård væsentlig
afvigelse over områdets gennemsnit sker der kontakt og
vejledning. Det kræver 15 – 30 indberetninger pr gård og
algoritmen fra SLU mellem input af gødnig og udbytte af afgrøde
og protein. « Keep it simple »
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0041.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
41
4. Kombiner punkt 2 og 3 med igangsatte danske initiativer for mini
vådområder og fosforfælder så den samlede udledning reduceres
fra dyrkede og udyrkede arealer, ligesom det er foretaget i årevis
i Sverige til gavn for vandkvalitet i nærfarvande. De svenske
åsystemer har nitrat-N udledning på under det halve af EU’s
grænseværdi på 11,3 mg nitrat-N pr l.
5. Se også på andre udledningskilder end landbruget. Landbrugets
udledning af kvælstof udgør under 50 % af den samlede
udledning. Overløb fra kommunale rensningsanlæg og
driftsforstyrrelser udgør ifølge svenske og danske analyser
ca 20 % af udledning til nærfarvande. (NIVA analyse, CBS rapport
kapitel 6, side 16, tabel 6.4 og Materialesamlingen afsnit 9
(mappe 9) sidste side.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0042.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
42
Bilag 1. Engelsk natur- og landbrugsprogram, DTC
National Demonstration Test Catchments Network
Demonstrateon Test Catchments - Overview
Demonstration Test Catchments (DTC) er et britisk statsÞnansieret projekt designet til at give
robust dokumentation for, hvordan diffus forurening fra landbruget kan omkostningseffektivt
kontrolleres for at forbedre og bevare vandkvaliteten i ßodoplande pŒ landet.
Dette DTC-projekt-websted, sammen med de enkelte DTC Consortia-websteder, er et fokuspunkt
for at tillade viden at udveksles blandt alle dem, der har interesse for diffus forurening. Ved at
vedtage en Œben og gennemsigtig tilgang til afvandingsforskning er mŒlet at accelerere vores
kollektive forstŒelse af diffus forurening og dens overf¿rsel til politikudvikling for at hj¾lpe med et
bedre praktiske og omkostningseffektive tilgange. Samarbejdsm¾ssige tilgange giver de bedste
muligheder for at styre jord og vand pŒ en afbalanceret mŒde, beskytte v¾rdifulde
¿kosystemtjenester og sikre langsigtet b¾redygtighed i vores landbrugsoplande.
DTC-projektet arbejder for ¿jeblikket i Þre studieoplande i England, som repr¾sentanter 80% af
britiske jordbunds- og nedb¿rskombinationer og de st¿rste gŒrdstyper i England og Wales.
Opgaverne blev udvalgt for at bygge videre pŒ eksisterende infrastruktur, datas¾t, viden og
landbrugskontakter udviklet gennem tidligere og igangv¾rende initiativer, som ikke tidligere har
v¾ret godt forbundet. OplagningsomrŒderne gennemgŒr ogsŒ ¿get overvŒgning gennem det
England Catchment Sensitive Farming Delivery Initiative.
1.
Eden i Cumbria
2. The
Wensum i Norfolk
3.
The Avon i Hampshire - og Tamar pŒ Devon / Cornwall gr¾nsen i t¾t
tilknytning til Westcountry Rivers Trust.
Data og beviser fra de tre DTC'er arkiveres og styres via DTC Archive Project
Programmet samler over 40 organisationer over hele landet - forskere, landm¾nd, regulatorer,
politiske beslutningstagere, ngo'er og industrigrupper. DTC-projektets vejledende princip var, at
de skulle v¾re grundlaget for en samarbejdsvillig "forskningsplatform", som andre
forskningsprojekter kan tegne og bygge pŒ.
Tre roller til DTC
DTC blev oprettet for at im¿degŒ kl¿ften i empiriske beviser pŒ omkostningseffektiviteten af
kombinationer af diffusionsforebyggende foranstaltninger ved ßodoplandeskalaer. Ved at etablere
som en platform med et forskergruppe, der arbejder t¾t sammen med lokale interessenter
(praktikere og politikleverand¿rer) og beslutningstagere, er det ogsŒ at tage fat pŒ de andre
udfordringer, der er beskrevet ovenfor. DTC har tre hovedroller:
1. Som et program for sammenknyttede og koordinerede forskningsprojekter: At underbygge
forskning, fra gŒrd til ßodoplandeskala, der informerer politik og praktiske metoder til reduktion af
diffus forurening i landbruget og forbedring af ¿kologisk status i ferskvand, samtidig med at man
opretholder ¿konomisk levedygtig f¿devareproduktion.
2. Som en forskningsplatform: At v¾re v¾rt for langsigtet samarbejdsforskning om diffus
forurening fra landbruget, Þnansieret af ßere organisationer. MŒlet er at etablere et samfund af
forskere og interessenter, der g¿r det muligt at besvare korte og langsigtede politikrelaterede
forskningssp¿rgsmŒl, styre forskning og oms¾tte videnskab til praksis.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0043.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
43
3. Som demonstrations- og koordineringsaktivitet: At demonstrere videnskabeligt robuste tilgange
til at diffuse forureningsbekæmpelse og undersøge måder at bringe videnskaben ind i
interessentledet ßodoplande forvaltning.
Overvågningsprogrammer, forskersamfund og suiter af eksperimentelt anvendte
afbødningsforanstaltninger er blevet etableret i hvert opland for at fremlægge bevis for fremgang i
vandkvalitetsforbedringer mod WFD-mål. Forskningsmiljøerne, overvågningsinfrastrukturen og
data fra de centrale DTC-projekter støtter en række satellitprojekter for at afprøve
afbødningsforanstaltninger og yderligere forstå den fysiske, økologiske og sociale funktion af
ßodoplande. Aktiviteter pŒ DTC-forskningsplatformen Þnansieres af Defra og andre organisationer.
Ved at vedtage platformen / praksisområdet kan forskningen udføres af akademikerne og
anvendes hurtigt i praksis, mens praktikanterne i samfundet kan teste de mere praktiske
spørgsmål.
Web link http://www.demonstratingcatchmentmanagement.net
https://www.gov.uk/guidance/catchment-sensitive-farming-reduce-agricultural-water-
pollution
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0044.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
Bilag 2. Kronik i Børsen 13. november 2017
To ting er bemærkelsesværdige ved den igangværende kom-
munalvalgkamp.
Den ene er, at danske vælgere – som beskrevet her på stedet
16. oktober – ofte er påfaldende uvidende om lokalpolitikken.
Var man i tvivl om det, kunne man i sid-
ste uge i Politiken læse en studerende
argumentere, at det måtte være nogens
skyld, at hun først nu opdagede, at der
også er regionsrådsvalg. Eller i lands-
dækkende radio høre tilfældige vælgere
være ude af stand til at nævne blot fem
kandidater til samme valg.
Peter Kurrild-
Det andet er det billede, der tegner
Klitgaard,
sig af valgkampen i mange kommuner –
professor,
i hvert fald i hovedstadsområdet – hvor
ph.d.
de opstillede kandidater helt bogstave-
ligt reklamerer med ingenting. Andet end deres portræt, navn
og parti: Stort set alle kandidaters og alle partiers plakater
er tømt for politisk substans, og de få gange, hvor det ikke er
tilfældet, er budskaberne næsten rene klichéer. De tre største
partier, Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, har
som hovedregel ingen plakatbudskaber. Kandidaterne for Al-
ternativet, Enhedslisten, Radikale og Nye Borgerlige, der ellers
ikke er bange for at mene noget, ligeledes. En enkelt tidligere
Venstremand, nu kandidat for Alternativet i København, har
endog kun sit fornavn med.
Den mest indholdsrige plakat i hovedstaden er måske en
enlig SF’er, der ønsker “Et mere grønt og børnevenligt Fre-
Stort set alle kandidaters og partiers
plakater er tømt for politisk substans
deriksberg”. Det kan man være enig eller uenig i, men noget
siger det dog. Det samme gælder Liberal Alliance: Ganske vist
er kandidatplakaterne tømt for budskaber, men der følges op
med partiplakater med “Skattelettelser er også velfærd”. Til
gengæld er selvsamme parti på Frederiksberg faldet i fælden
med at have et politikfrit slogan: “Gør en god kommune bedre”,
der jo intet siger om, hvad der er godt, eller hvad man vil gøre.
Som sådan matcher det den ikke specielt fantasifulde linje
hos De Konservative, hvor mændene nu gengives uden synligt
slips, men med et “For det Frederiksberg du holder af”, hvorved
man næppe tænker på landets højeste grundskyld, som under
den nuværende borgmester,
Jørgen Glenthøj,
er steget med
godt 50 pct.
Det ansvar har K-fællerne ikke i København, hvor man til
gengæld er lige så uspeciikke: ”edre hverdag i København .
Hvilket i tomme kalorier kun overgås af Socialdemokraternes
store plakater med en overvågende overborgmester
Frank
Jensen
og den lidt foruroligende tekst “Alt det vi har sammen”.
Hvorfor så tamme? Måske fordi der i realiteten er meget lille
forskel på de leste partier på lokalt plan. Så der er ikke meget
at slås om. Samtidigt ved vælgerne lidt om de lokale forhold,
så kandidaterne vinder heller ikke noget ved at komme med
tænksom substans. Budskabet reduceres til person og parti.
Og hvorfor så det? Måske det alt sammen hænger sammen
med, at kommunerne med strukturreformen blev så store, at
de er langt fra vælgerne, og at den kommunale udligning gør
det svært for den ene kommune at være meget forskellig fra
den anden. Kan man ikke sælge på indholdet, må man gøre
det på indpakningen.
44
Følelser tager livet af landbruget
kronik
Hvorfor kan politi-
kere,
landbrug og
forskere ikke arbejde
sammen om at sikre
både et bæredygtigt
miljø og landbruget?
Foto: Morten Juhl/Scanpix
Af Jytte
Krag-Juel-
Vind-Frijs,
Halsted Kloster,
Nakskov
P
olitisk er man lige så stille
ved at tage livet af en af Dan-
marks største erhvervsklynger,
landbruget. Det er modigt. Det er
modigt al den stund, at landbrug
og fødevareindustri tegner sig for
20 pct. af Danmarks eksport og
60 pct. af handelsoverskuddet.
Velfærd og indsatsen på mil-
jøområdet afhænger af fødeva-
reerhvervet.
Landbruget og fødevarein-
dustrien beskæftiger omkring
170.000, som for de lestes ved-
kommende er lokaliseret i land-
distrikterne.
Ved at neddrosle landbrugs-
driften forsvinder råvaregrund-
laget for fødevareindustrien og
dermed arbejdspladser og vil
efterlade de danske landområ-
der erhvervsmæssigt øde hen.
Det harmonerer dårligt med det
politiske mål om et Danmark i
balance.
Det er tankevækkende, at
man i et landbrugsmæssigt
foregangsland, som hele ver-
den landbrugsmæssigt ser op til
og forsøger at kopiere, ikke kan
inde ud af at sætte sig sammen
– politikere, landbrug og forskere
– og ved hjælp af moderne tek-
nologi i fællesskab udtænke me-
toder, som sikrer et bæredygtigt
miljø i forening med produktion
af vores verdenskendte land-
brugsprodukter af meget høj
kvalitet.
Desværre er det lykkedes at få
følelser og ikke videnskabelig do-
kumentation til at sætte dagsor-
denen i debatten og dermed også
den politiske dagsorden.
Følelser er stemmer på den
korte bane, men hvad med frem-
tiden?
Det er følelsesmæssigt en dejlig
tanke at tro på, at man løser alle
udfordringerne ved at omlægge
hele Danmark til økologisk pro-
duktion. Det er imidlertid en
kendsgerning, at økologi ned-
bringer udbytterne med 40–50
pct.
Det er også en kendsgerning,
at det er nødvendigt for så godt
som alle økologiske landbrug at
anvende gødning fra konventio-
nelt drevne husdyrhold.
Der skal være plads til økologi,
men det er ikke svaret på de sam-
fundsmæssige udfordringer.
mark end hos vore sammenlig-
nelige naboer. Tværtimod må
det konstateres, at den danske
virkningsgrad af kvælstof er væ-
sentligt lavere end hos naboerne.
Hertil kommer, at det er vi-
denskabeligt bevist i
niva-
analyse fra september 2017, at
landbruget kun er ansvarligt
for 50 pct. af den danske kvæl-
Videnskabeligt case study
i efteråret 2016 udkom rapporten
”Dansk Landbrugs Rammevilkår
og Konkurrenceevne” fra
CBs.
CBS-rapporten er det første vi-
denskabelige case study, hvor der
tages udgangspunkt i at beskrive
virkeligheden for tab og konkur-
renceevne ud fra 57 landbrug i
Danmark og vore nabolande.
i rapporten dokumenteres det,
at danske afgifter, kvælstofkvoter
og restriktioner for husdyrhold
de sidste 15 år i forhold til vore
naboer har betydet et årligt tab
pr. fuldtidslandbrug på 678.000
kr., svarende til et akkumuleret
tab på 10 mio. pr. heltidsland-
brug.
Det opsigtsvækkende er, at
de øgede restriktioner ikke har
medført et bedre miljø i Dan-
Følelser er
stemmer på
den korte
bane, men
hvad med
fremtiden?
stofudledning til vore farvande,
den anden halvdel kommer bl.a.
fra overløb fra rensningsanlæg
og udyrkede arealer. På trods af
det, bliver landbruget reguleret
for den samlede udledning.
Rapporten viser, at mens vi i
Danmark i mange år populært
sagt har ”sovet i timen” og holdt
fast i det følelsesmæssige, er
Sverige gået helt anderledes vi-
denskabeligt til opgaven.
Her har man brugt tiden på at
udvikle en svensk videnskabelig
metode og praksis til maksimalt
høstudbytte med lav udledning
af kvælstof, som er forankret i
den kendsgerning, at kvælstof
først giver mere udledning,
når planten er mættet. Svensk
metode måler løbende behov i
vækstperioden, så kvælstof kan
tildeles gradvist.
Planten har så at sige “spist
op” inden næste portion. Det
betyder højere udbytter og lavere
kvælstofudledning.
i Sverige er der lav kvælstof-
udledning, men ingen kvælstof-
restriktioner. Det er tankevæk-
kende.
roundup til debat
Den aktive ingrediens i Roundup,
glyphosat, er i øjeblikket des-
uden til debat i
eU
med henblik
på beslutning om tilladelse/for-
bud.
Situationen anskueliggør med
al tydelighed en politisk beslut-
ning under et højt udefrakom-
mende følelsesmæssigt pres.
Som beskrevet af
iben krog
rasmussen,
tænketanken
Frej,
i debatindlæg i Effektivt
Landbrug får vi i gennemsnit
19 gange den acceptable daglige
dosis af gift fra vores forbrug af
kaffe og 41 gange fra alkohol,
men under 1/10.000-del fra pe-
sticider.
Det er på tide, at man fra po-
litisk side får sat tingene i per-
spektiv og dermed ind i den rette
videnskabelige sammenhæng.
nuets beslutninger
Hvis vi grundet nuets følelses-
mæssigt forankrede beslutninger
om få år ikke selv kan producere
de nødvendige fødevarer til at
sikre folkesundheden og dermed
ej heller de nødvendige indtæg-
ter til at opretholde vort høje
velfærdsniveau, hvem påtager
sig så ansvaret?
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0045.png
Kompendium for Second Opinion på rapporten:
Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne
45
Kilder til Kompendium:
Indhold på Hjemmesiden www.omlandbrug.nu med bl.a.
”Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne” af Troels Troelsen,
CBS, 2. august 2016.
Materialesamling til CBS rapport, redigeret af Torben Vagn Rasmussen,
10. marts 2017.
Udtalelse fra CBS Praksisudvalg af 28. marts 2017.
Andre kilder:
Rapport om Proteintab i dansk korn, KU IFRO, august 2017
NIVA analyse af udledning af kvælstof fra landbruget til nærfarvande,
september 2017.
Driftsanalyser 2016/17 udgivet af Patriotisk Selskab, Odense, december
2017.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvordan kvælstof reguleres i Sverige, til miljø- og fødevareministeren
1843648_0046.png
www.omlandbruget.nu