Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. januar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 287 (MOF alm. del) stillet den 15. december
2017.
Spørgsmål nr. 287
”Vil ministeren redegøre for de væsentligste kilder, herunder f.eks. brændeovne, private dieselbiler,
lastbiler, busser etc. - til partikel- og kvælstofdioxidforurening i de fire største byer i Danmark?
Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor stor en andel af den samlede hhv. partikel og
kvælstofdioxidforurening de enkelte kilder bidrager med. Ministeren bedes opgøre det for hvert af
årene i perioden 2007-2017. Ministeren bedes endvidere lave samme opgørelse for alle europæiske
hovedstæder.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, udarbejder de nationale
emissionsopgørelser for luftforurening, som opgør den samlede forurening, der udsendes til luften fra
danske kilder. DCE udarbejder ikke separate opgørelser for kilder til luftforurening i de enkelte
danske byer, men har i forbindelse med en beregning af helbredseffekter af luftforurening i København
og i Aarhus opgjort kilder til luftforurening i disse to byer (Videnskabelig rapport fra DCE nr. 217 og
225). Nedenfor er vist en sammenligning af de to byer for kvælstofdioxid. Det er ikke muligt at
sammenligne partikelopgørelsen for de to byer, da beregningerne af fordelingen af kilder til
partikelforurening er foretaget på to forskellige måder.
Figur 1 Sammenligning af kildefordeling for NO2 for København og Aarhus.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk