MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-17 fra Danmarks Biavlerforening om biernes sundhedstilstand, opfølgning på ministerkommentar, jf. MOF alm. del - bilag 145, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Miljø og Biodiversitet

Ref. BILU

Den 11. januar 2018

Teknisk uddybende notat til besvarelse af spørgsmål nr. 263 (MOF alm. del)

I spørgsmål nr. 263 (MOF alm. del) bedes ministeren kommentere henvendelsen af 8/12 fra

Danmarks Biavlerforening (DBF) om biernes sundhedstilstand, opfølgning på ministerkommentar, jf.

MOF alm. del – bilag 145?

Dette notat indeholder Fødevarestyrelsens, Miljøstyrelsens og Landbrugsstyrelsens besvarelse af de

tekniske bemærkninger fremført af DBF

I henhold til materialet i MOF alm. del – bilag 145, har DBF fremført følgende



Vedr. manglende fødegrundlag og pesticider, at det ikke er korrekt, at pesticider kun kan påvirke

bier i den del af året, hvor de er aktive og samler pollen og nektar.

Vedr. større økonomisk støtte til initiativer, der forbedrer biavlernes muligheder for

varroabekæmpelse, er det under det EU-støttede nationale biavlsprogram 2017 – 2019 fravalgt at

støtte projekter til varroasyge bekæmpelse ligesom et væsentligt restbeløb under ordningen ikke

blev anvendt.

Vedr. om pesticider skal vurderes i forhold til deres langsigtede effekter, adfærdsmæssige effekter

og cocktaileffekter på såvel honningbier som vilde bier, at det er vigtigt, at der følges aktivt op på

målsætningen herom i Pesticidstrategien 2017-2021.

Vedr. pesticider skal vurderes i forhold til risikoen for, at de kan forefindes i honning, og

anvendelsen af pesticider, der påvirker andre fødevareproducenter, skal indstilles indtil tiltag har

sikret, at anvendelsen kan ske uden påvirkning af andre fødevarer, idet pesticider ikke skal kunne

anvendes, hvis der er risiko for at de kan forekomme i honning.

Vedr. frivillige muligheder i landbruget for at skabe varieret fødegrundlag med insekt- og

vildtstriber, blomsterbrak m.m. skal i højere grad gøres obligatoriske, således at fødegrundlaget

gennem hele sæsonen øges, samt skal gøres obligatorisk for lodsejere at skabe et antal tiltag, der

øger antallet af redepladser for vilde bestøvere. Tiltagene kan f.eks. være barjordsstriber eller

efterladte halmballer, der med tiden giver redepladser til forskellige vilde bier. Redepladserne skal

placeres sammen med tiltag, der øger fødegrundlaget. I stedet for muligheder er der behov for, at

det bliver obligatoriske krav.

./.



Svar på kommentarerne: Vedr. manglende fødegrundlag og pesticider

Landbrugsstyrelsen har indhentet et bidrag fra Aarhus Universitet DCA til kommentarerne vedrørende

manglende fødegrundlag og pesticider. DCA oplyser, at: ”Bierne påvirkes potentielt hele året, hvis

såvel direkte som indirekte effekter af pesticiderne medtages. Den del af året, hvor bierne ikke flyver

aktivt i marken, vil de kunne eksponeres for pesticider, som er indbragt tidligere. Denne eksponering

vil afhænge af hvert enkelt stofs fordeling i henholdsvis honning, pollen, og bivoks, hvilket i høj grad

styres af stoffernes opløselighed.

Hvornår honningbier konkret påvirkes, vil afhænge af pesticidernes holdbarhed, både i naturen og i

bistadet. Internationale resultater viser, at nogle pesticider nedbrydes ret hurtigt af afgiftningsenzymer

i honningbier.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-17 fra Danmarks Biavlerforening om biernes sundhedstilstand, opfølgning på ministerkommentar, jf. MOF alm. del - bilag 145, til miljø- og fødevareministeren

Selvom der sjældent observeres akutte symptomer på en biforgiftning, vil selv kortvarig negativ

påvirkning af biernes immunforsvar kunne øge problemerne med virus, og en deraf følgende

opformering af varroamider vil kunne tolkes som en langtidseffekt af pesticider. Denne indirekte

påvirkning af biernes sundhed skyldes både et nedsat immunforsvar som følge af pesticideksponering,

og forekomst af virussmitte i bifamilien.

Honningbier udsættes altså for pesticider gennem hele året, og de vil derfor også kunne påvirkes

negativt året rundt. Da indbæring af pesticider i bistadet imidlertid må antages at være størst de dage,

hvor bierne samler et betydeligt overskud af ressourcer, vil de skadelige virkninger af pesticider

formentlig være størst på disse tidspunkter. I det omfang at bierne samler pollen eller nektar fra

efterafgrøder eller vilde planter i eller nær marker, der har været udsat for pesticider, som stadigt kan

optages fra jorden, vil bierne kunne påvirkes. Dette gælder især aktivstoffer, der optages systemisk i

planter.”

Miljøstyrelsen oplyser at: ”Miljøstyrelsen har ikke anført, at pesticider kun kan påvirke bier, når de

samler pollen og nektar. Udsættelsen af bier vil dog som regel være betydelig større i de nævnte

perioder og dermed udgøre den største risiko for effekter på bier. I henhold til det udkast til

vejledning som er udarbejdet af EFSA, foretages der også vurderinger for systemiske bejdsemidler, for

rester i gutationsvæske og for blomstrende ukrudt. Som tidligere angivet udfører Miljøstyrelsen en

konkret vurdering af de testresultater, der foreligger for de aktuelle ansøgninger i forhold til, om en

konkret anvendelse udgør en risiko for bier. Dette gælder også for efterårsanvendelser. Hvis der kan

være en risiko vurderes det, om der kan fastsættes risikobegrænsende foranstaltninger, som fx at

pesticidet ikke må anvendes i blomstrende afgrøder. Hvis det ikke er muligt at fastsætte

begrænsninger, godkendes pesticidet ikke til den pågældende anvendelse.”

Svar på kommentarerne: Vedr. større økonomisk støtte til initiativer, der forbedrer

biavlernes muligheder for varroabekæmpelse

Landbrugsstyrelsen oplyser, at: ”formålet med det EU- støttede nationale biavlsprogram 2017-2019 er

at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Bekæmpelse af

skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge, indgår i målsætningerne for biavlsprogrammet og

udgør ét af de otte foranstaltninger, som der kan ydes støtte til.

Med hensyn til EU-støtten til initiativer vedr. bisygdomme, herunder varroasyge, bemærkes det, at tre

ud af syv projekter, som har modtaget tilskud under det nationale biavlsprogram 2017 - 2019,

indeholder aktiviteter vedrørende bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, herunder varroasyge.

Tilsagnsbeløb til de tre projekter udgør 3,1 mio. kr., som svarer til 42 pct. af det samlede tilsagnsbeløb

(7,4 mio.kr.), som er givet til projekter under det EU-støttede nationale biavlsprogram 2017 - 2019.

Det bemærkes, at to af de tre projekter gennemføres af Danmarks Biavlerforening.

Landbrugsstyrelsen har valgt at give tilsagn om tilskud på 100 pct. af de samlede ansøgte,

tilskudsberettigede udgifter til projektet. Styrelsen har valgt ikke at give delvise tilsagn, da det kan

indebære tilpasning af ansøgning, eller at ansøgeren skal finde supplerende alternativ

medfinansiering, hvilket kan være vanskeligt. Endvidere kan det indebære revurdering samt ny

pointgivning i forbindelse med prioritering af, hvilke projekter, der skal have tilsagn. Derudover har

styrelsen bl.a. på baggrund af tidligere erfaringer med ordningen vurderet, at det kan være

problematisk, da det kan gøre ansøgnings- og vurderingsprocessen uigennemskuelig for ansøgerne.

Ved udvælgelsen af støtteberettigede projekter har styrelsen alene valgt at give midler til nærmeste

fuldstændige projekt, som ligger inden for budgetrammen (7,8 mio. kr.) på basis af pointgivningen og

prioriteringen af ansøgningerne. I ansøgningsrunden 2016 var der søgt om flere midler, end der var til

rådighed under ordningen. Det var derfor nødvendigt for styrelsen at prioritere projekter, som

opnåede flest point og var mest omkostningseffektive. Derfor fik én tilskudsberettiget ansøgning

afslag.”

Svar på kommentarerne: Vedr. vurdering af pesticider i forhold til deres langsigtede

effekter, adfærdsmæssige effekter og cocktaileffekter.

Miljøstyrelsen oplyser at: ”Der følges aktivt op på alle målsætninger i Pesticidstrategien, dette gælder

generelt for udviklingen i det faglige vidensgrundlag og specifikt i forhold til risikovurderingen for

bier. Sidstnævnte kræver dog, som det fremgår af det tidligere svar, i særlig grad at der sker en

harmoniseret udvikling på området i EU, således at der i fællesskab udvikles nye testmetoder og

vejledninger.”

Svar på kommentarerne: Vedr. pesticider skal vurderes i forhold til risikoen for, at de

kan forefindes i honning, og anvendelsen af pesticider, der påvirker andre

fødevareproducenter, skal indstilles indtil tiltag har sikret, at anvendelsen kan ske uden

påvirkning af andre fødevarer

Fødevarestyrelsen oplyser, at: ”Grænseværdien for tilladt restindhold af et pesticid i honning er som

udgangspunkt fastsat på detektionsgrænsen. En egentlig grænseværdi i honning bør fastsættes, hvis

den tilladte sprøjtning af en afgrøde kan resultere i et målbart restindhold i honning, og dette ikke

udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugere. Hvis en pesticidanvendelse på en afgrøde derimod

kan resultere i et indhold i honning, der vurderes at være sundhedsmæssigt problematisk, tillades

denne pesticidanvendelse ikke.

Fælles EU-grænseværdier for tilladt restindhold i honning som følge af tilladt pesticidanvendelse på

relevante afgrøder, fastsættes under EU’s forordning om pesticidrester. Der er et arbejde i gang i EU

omkring guidelines for fastsættelse af realistiske og sundhedsmæssigt acceptable grænseværdier for

tilladt restindhold af pesticider i honning. Disse guidelines forventes at ligge klar i begyndelsen af

2018. Det skal bemærkes, at disse guidelines dækker restindhold i honning efter tilladt brug af

pesticider på relevante afgrøder. Der vil ikke blive fastsat særlige grænseværdier, der dækker ikke-

tilladt pesticidanvendelse – fx ikke-tilladt sprøjtning under blomstring.”

Svar på kommentarerne: Henholdsvis frivillige muligheder i landbruget for at skabe

varieret fødegrundlag med insekt- og vildtstriber, blomsterbrak m.m. skal i højere grad

gøres obligatoriske, således at føde grundlaget gennem hele sæsonen øges. Samt det

skal gøres obligatorisk for lodsejere at skabe et antal tiltag, der øger antallet af

redepladser for vilde bestøvere. Tiltagene kan f.eks. være barjordsstriber eller

efterladte halmballer, der med tiden giver redepladser til forskellige vilde bier.

Redepladserne skal placeres sammen med tiltag, der øger fødegrundlaget.

Landbrugsstyrelsen bemærker som tidligere oplyst, at: ”Der i forvejen er rig mulighed for frivilligt at

etablere insekt- og vildtvenlige tiltag på landbrugsarealerne, hvorfor der ikke umiddelbart vurderes, at

være et fagligt behov for at fastsætte et obligatorisk krav om bi-tiltag under grundbetalingsordningen. ”