Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1841680_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 682
TIK
5. januar 2018
MOF alm. del
svar på spørgsmål 259 fra Mette Abildgaard
stillet den 7. december 2017 til ministeren for fiskeri og
ligestilling.
Spørgsmål
Vil ministeren give en status for kontrollen af ulovligt trawlfiskeri i
Øresund, som daværende chef for Fiskerikontrollen udtaler at have
kendskab til, jf. artiklen
”Trawlere fisker ulovligt i Øresund” bragt i
Helsingør Dagblad den 20. juli 2017?
Svar:
Kontrol af ulovligt trawlfiskeri i Øresund er et fokusområde for
Fiskeristyrelsens kontrolfartøjer som regelmæssigt kontrollerer i Øresund.
Styrelsens Fiskerimoniteringscenter (FMC) overvåger elektronisk de
fiskeriaktiviteter i Øresund som udøves af fartøjer over 12 meters længde,
som
i henhold til EU’s regler
er udstyret med et satellitbaseret
Fartøjsovervågningssystem (FOS/VMS).
FMC’s overvågning
har
bevirket, at der ikke længere ses indikationer på ulovligt trawlfiskeri i
Øresund udøvet af fartøjer over 12 meter. Trawlfartøjer på under 12
meters længde er ikke udstyret med FOS. Det betyder, at fiskeaktiviteten
fra disse fartøjer ikke kan overvåges elektronisk. Det prioriteres derfor, at
aktiviteterne fra disse fartøjer kontrolleres, såvel fra havet, som fra land.
For at kunne retsforfølge fiskere for ulovligt trawlfiskeri kræves det, at
overtrædelser skal kunne dokumenteres. For fartøjer udstyret med FOS
kan dokumentationen bestå i, at fartøjerne alene udviser fiskeriaktivitet
(lav fart) i det trawlfri område i Øresund, mens fartøjer som ikke er
udstyret med FOS skal tages på fersk gerning med trawlet i vandet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om status for kontrollen af ulovligt trawlfiskeri i Øresund, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
Fiskeristyrelsen har ikke rejst sager om ulovligt trawlfiskeri i Øresund i
2017. Styrelsen har siden artiklen blev bragt i Helsingør Dagblad den 20.
juli 2017, registreret én anmeldelse om et formodet ulovligt trawlfiskeri i
Øresund. Anmeldelsen gav ikke tilstrækkelig med informationer til, at
styrelsen kunne rejse en sag.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann