MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 6/12-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen den 11. og 12. december 2017, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

EU og Internationalt

Den 6. december 2017

Samrådsspørgsmål R

”Ministeren

bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen

den 11. og 12. december 2017 samt eventuelle sager, hvortil der

søges mandat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge landbrugsdelen af rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 11.-12. december 2017. Alle punkter er til orientering.

Punkt 2 er

fremtidens landbrugspolitik,

hvor Kommissionen

nu har fremlagt en meddelelse. Formandskabet ønsker på den

baggrund en første drøftelse på rådsmødet. Egentlige forslag for-

ventes først at følge i sommeren 2018.

Det hænger sammen med tidsplanen for EU’s fremtidige budget.

Udgangspunktet er helt grundlæggende, at det fremtidige budget

forhandles af finansministrene. Landbrugsministrene fokus er

derimod på selve indholdet i landbrugspolitikken.

Kommissionens beskrivelse i meddelelsen er meget overordet.

Der er gode takter med fokus på forenkling, miljøudfordringer og

markedsorientering. Der er også andre punkter, som omfordeling

af direkte støtte og fokus på mindre bedrifter, hvor jeg er mere

bekymret.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 6/12-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - landbrugsdelen den 11. og 12. december 2017, til miljø- og fødevareministeren

Der er spændende idéer i meddelelsen, men det kommer meget

an på, hvordan de bliver ført ud i livet. Kommissionen lægger op

til en ny grøn arkitektur med større fokus på effekt og mere me-

todefrihed for medlemslandene til at vælge indsatser, som passer

til deres forhold.

Det kan have potentiale til en bedre landbrugspolitik, hvor der

fokuseres på fælles mål og målsætninger på EU-plan. Der vil ikke

være tale om detaljerede EU-regler ned på bedrifts- og markni-

veau. Derimod får medlemslandene et større ansvar for, hvordan

man så vil gøre det. Det skal aftales i en strategisk plan, som

dækker begge søjler i landbrugspolitikken. Planen skal godkendes

af Kommissionen.

Nu skal vi selvfølgelig i gang med at diskutere meddelelsen.

Umiddelbart er der 3 overordnede hovedmener. For det første

skal vi holde fast i markedsorienteringen og styrke landbrugets

konkurrenceevne. Det gør vi ikke gennem mere landbrugsstøtte

og slet ikke gennem mere ”gammeldags” støtte som højere priser

og kvoter.

Vi skal undgå nye støtteordninger eller regler, som øger markeds-

reguleringen. Derimod bør der fokus på samspillet med innovati-

on, forskning og nye indtjeningsmuligheder.

For det andet så skal landbrugspolitikken også kunne bidrage til

at løfte de udfordringer, der er i forhold til eksempelvis miljø,

biodiversitet og klima. Det gælder særligt i forhold til klima, hvor

der er brug for at tænke nyt.

Endelig så er der et helt afgørende punkt, og det er forenkling. Vi

har en landbrugspolitik, der er udviklet over 50 år. Der er brug

for, at vi ser på de mange lag af støtteordninger og regelsæt.

Hele kontrollen af landbrugspolitikken er i mange tilfælde base-

ret på landbrugspolitikken

fra 1980’erne, hvor støtten blev givet

til produkter. I dag gives støtten derimod i overvejende grad til

arealer og ud fra helt andre betingelser. Derfor skal vi have mere

fokus på risiko og proportionalitet i kontrollen, så byrden for

landmænd og administration reduceres.

Der er brug for at se på, om det reelt er en risiko, hvis der for ek-

sempel også udbetales støtte til et vådt hjørne af en mark. Der er

brug for at overveje, hvordan for eksempel information fra land-

mændenes anvendelse af præcisionslandbrug og øget adgang til

satellitdata kan gøre hverdagen lettere.

Kommissionens oplæg er meget åbent og indeholder mange gode

idéer. Vi må håbe, at det bliver materialiseret på den rigtige måde

i de forslag, som Kommissionen kommer med til sommer.

Det bliver en lang forhandlingsproces, som vil strække sig over

mange år. Vi skal også forberede os på en forhandlingssituation,

hvor Storbritannien ikke er med.

Punkt 3 er

tilpasning af intervention af skummetmælks-

pulver.

Jeg nævnte også sagen i november. Vi har set en situati-

on med lave priser på skummetmælkspulver og høje priser på

smør.

Pointen er, at der ikke automatisk skal opkøbes skummetmælks-

pulver til lager, hvis afregningsprisen på mælk er god. Vi kan der-

for støtte forslaget.

Punkt 4 handler om

tilbagebetaling af produktionsafgifter

på sukker.

EU-domstolen har afgjort, at der skal ske en tilbage-

betaling af afgifter for årene 1999-2001. Desværre er det den

tredje sag, som Kommissionen har tabt.

Det er ikke nogen nem øvelse at finde frem til dem, der var suk-

kerroeavlere for over 15 år siden. Men vi er nødt til at følge EU-

domstolens afgørelse, så vi støtter forslaget.

Punkt 5 er vedtagelse af

rådskonklusioner om miljøinnova-

tion.

Konklusionerne fokuserer på fire overordnede temaer:

1. Sammenhængende produktpolitik

2. Transparens og digitale værkøjer

3. Incitamenter til at fremme innovation

4. Lokal handling og bevidsthed.

Rådskonklusionerne anerkender resultatet af fitnesstjekket ved-

rørende EU’s miljømærkeordning Blomsten, og rådskonklusio-

nerne støtter derfor udbredelse af miljømærkeordningen. Rege-

ringen støtter udkastet til rådskonklusioner.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg ikke nævne nogle punkter.