Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. december
Den 19. december 2017
2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 253 (MOF alm. del) stillet 6. december efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 253
”Er
der planlagt andre øgede kvælstofudledninger fra akvakulturerhvervet end det, som er omtalt i
udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, jf. MOF alm. del
–
bilag 125?”
Svar
I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken blev det besluttet, at der skulle laves en vækstplan
for akvakultur. I forlængelse heraf blev aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken enige om en
vækstplan for akvakultur ”Dansk akvakultur i vækst”.
Vækstplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre en akvakultursektor, hvor udviklingen går
mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i dambrugssektoren, samt bidrage til at
udnytte de store potentialer, der ligger i udvidelse af havbrugssektoren. Lovforslag om indfasning af
kvælstof til akvakulturerhvervet udgør et delelement af vækstplanen.
Vækstplanen indeholder herudover bl.a. også et ønske om at udpege egnede lokaliteter til etablering af
nye havbrug i bl.a. Kattegat. På den baggrund har DHI undersøgt, hvilke områder der er bedst egnet til
havbrugsdrift i Kattegat. Det vil dog fortsat være op til godkendelsesmyndigheden at vurdere i de
konkrete tilfælde, om der kan meddeles en miljøgodkendelse på den pågældende lokalitet. En
miljøgodkendelse forudsætter, at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Esben Lunde Larsen
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk