Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1832786_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og forskning
Ref. LOHA
Den 11. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 251 (MOF alm. del), stillet 6. december 2017
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 251
”I
ministerens svar på MOF alm. del -
spørgsmål 713 fremgår, at artiklen ”Nitrogen balances in organic
and conventional arable crop rotations and their relations to nitrogen yield and leaching losses” (Pan-
dey et al, 2015) ligger til grund for den model til beregning af marginaludvaskningen, som er anvendt i
landbrugspakken. Nu er det to år siden, landbrugspakken blev vedtaget, og ministeren bedes derfor
oversende artiklen, eller som minimum de data og beregninger, der foreligger til manuskriptet, herun-
der de data og beregninger, der ligger til grund for Tilbagerulningsnotatet fra DCE og DCA af 11/11-15,
jf. også notatets afsnit 2.5. Der henvises i øvrigt til samrådet 29/11-17,hvor ministeren gav indtryk af,
at Folketinget ville få materialet.”
Svar
Det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 713 (MOF alm. del), at den omtalte artikel indgår i reference-
listen til det såkaldte tilbagerulningsnotat fra Aarhus Universitet. Det fremgår endvidere, at artiklen på
tidspunktet for besvarelsen af spørgsmålet ikke var publiceret og at Aarhus Universitet ikke kunne
oplyse, hvornår artiklen kunne forventes publiceret.
Efter fornyet kontakt til Aarhus Universitet oplyses det, at artiklen forventes at blive sendt til tidsskrif-
tet Agriculture Ecosystems and Environment inden for få uger med henblik på publicering. Aarhus
Universitet har ikke viden om, hvor lang tid der herefter vil gå, før tidsskriftet publicerer artiklen. Jeg
fremsender gerne artiklen, når den er publiceret.
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke i besiddelse af de data, der ligger til grund for det såkaldte tilba-
gerulningsnotat af 11. november 2015 fra Aarhus Universitet. Aarhus Universitet har oplyst, at univer-
sitetet i starten af det nye år vil arrangere en åben, faglig workshop om den model til beregning af
marginaludvaskningen (NLES4), som er anvendt i forbindelse med tilbagerulningsnotatet, ligesom
workshoppen vil omhandle arbejdet med den nye NLES5.
Jeg forventer, at der her vil blive mulighed for at spørge ind til de data, der er indgået i modelbereg-
ninger med NLES4, og jeg kan kun opfordre spørgeren til at deltage i workshoppen.
Esben Lunde Larsen
/
Lars O. Hansen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af manuskriptet m.m. der lå til grund for artiklen Nitrogen balances in organic and conventional arable crop rotations and their relations to nitrogen yield and leaching losses (Pandey et al, 2015) m.m., til miljø- og fødevareministeren
2