Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 248 (MOF alm. del) stillet 4. december 2017
efter ønske fra Udvalget.
Spørgsmål nr. 248
”Vil
ministeren vurdere, hvilken betydning stigningen i klorofyltallene kan få for
påvirkningen af habitatnatur
–
herunder natura 2000 og habitatnaturens tilstandsklasser?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Klorofyltallet eller
-koncentrationen er den metode, hvorved mængden af planteplankton i vandsøjlen
estimeres i det danske overvågningsprogram (NOVANA). Mængden af planteplankton varierer på
baggrund af en række faktorer såsom mængden af tilgængeligt næringsstof, temperatur, mængden af
dyreplankton mv.. Mængden af klorofyl i vandet er én blandt flere faktorer, der påvirker sigtdybden i
vandet. Sigtdybden, det vil sige mængden af lys, der trænger ned i vandsøjlen, er afgørende for bl.a.
ålegræs og diverse tangplanters udbredelse på havbunden, og har betydning for de marine Natura
2000-områders tilstand.
Klorofylkoncentrationen er kun en af mange faktorer, der påvirker naturkvaliteten, og den giver
isoleret set ikke et fyldestgørende billede af tilstanden i den marine habitatnatur.
Derfor overvåges habitatnatur med f.eks. stenrev eller sandbanker i de marine Natura 2000-områder
gennem artssammensætning og mængden af makroalger eller dækningsgrad af ålegræs. Disse data kan
sammenholdes med kemiske og fysiske parametre, så man kan vurdere tilstanden af den marine
habitatnatur. ”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk