MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvornår Folketinget er blevet orienteret om, at der ikke er blevet foretaget en usikkerhedsberegning og validering af NLES 4 modellen, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner

15. december 2015

Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede for-

hold omkring det faglige grundlag bag vandplanerne.

Som et led i konsolideringen af det faglige grundlag er der foretaget opdatering af

beregningerne på baggrund af ændrede forudsætninger og ny viden på området.

Aarhus Universitet og DHI har bidraget med genberegninger af de enkelte de-

lelementer for alle delvandoplande.

Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative annoncerede i november 2014 en 16-

punktsplan, hvor der blandt andet indgår en række markante lempelser af kvæl-

stofreguleringen. Regeringen ønsker at gennemføre de annoncerede lempelser.

Det omfatter bl.a. ophævelse af randzoneloven, afskaffelse af 60.000 ha efteraf-

grøder, udfasning af reducerede gødskningsnormer, lempelse af gødningsforbud

på §3-arealer samt en vækstplan for akvakultur.

Lempelser af kvælstofreguleringen har betydning for indsatsbehovet. Derfor har

effekten af lempelser af reguleringen

–

foruden den øvrige konsolidering

–

ligele-

des indgået i arbejdet med konsolideringen af det faglige grundlag bag vandpla-

nerne.

Der er på baggrund af den faglige konsolidering beregnet et konsolideret indsats-

behov. Konsolideringen udgøres af en række justeringer. Det gælder ift.:



Nuværende belastning



Lempelser af kvælstofreguleringen



Effekt af besluttede indsatser og strukturel udvikling frem mod 2021



Målbelastning

Der kan skelnes mellem tekniske og øvrige justeringer i konsolideringen. De tek-

niske justeringer omfatter en række justeringer af det beregningstekniske grundlag

for opgørelsen af indsatsbehovet, mens de øvrige justeringer primært udgøres af

de af regeringen annoncerede lempelser af kvælstofreguleringen.

Det vurderes som udgangspunkt, at det er inden for rammerne af vandrammedi-

rektivet at opdatere indsatsbehovet med de foreslåede korrektioner.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvornår Folketinget er blevet orienteret om, at der ikke er blevet foretaget en usikkerhedsberegning og validering af NLES 4 modellen, til miljø- og fødevareministeren

Side 2 af 13

Sammenfatning

De samlede korrektioner reducerer indsatsbehovet med netto 4.718 tons.,

jf. tabel

Tabel 1

Samlede korrektioner til indsatsbehov i 2021

tons

Tekniske korrektioner

1. Ændret metode til opgørelse af nuværende belastning

2. Opdatering af NLES (justeret effekt af udfasning af reducerede gødskningsnormer)

3. Justeret basisperiode for modelberegning af dansk andel af kvælstoftilførslen

4. Justeret trunkering

5. Justeret baseret på ny forudsætning om forventet EU implementering af nyt luftemis-

sionsdirektiv (EU NEC 2030)

6. Hensyntagen til naboområder

7. Opdateret randzoneberegning af den strukturelle udvikling

8. Opdateret beregning af den strukturelle udvikling

Øvrige korrektioner

1. Justeret forbud mod jordbearbejdning

2. Opkøb af dambrug

I alt

(51)

-52

-4.718

-189

-2.974

-1.703

-553

-272

-373

1.396

Konsolidering

Anm.: Der kan være afrunding i tabellen. Den opdaterede beregning af den strukturelle udvikling består af en lang række

korrektioner, som er internt afhængige, herunder både fsva. korrigeret retention, effekter af lempelser. Justeret forbud mod

jordbearbejdning er ikke en decideret korrektion, men der har ikke tidlige været angivet konkret effekt sfa. justeringen.

Denne indgår som følge heraf i en parentes og tæller ikke med i summeringen.

Den korrigerede randzoneeffekt ’udligner’ sig

selv, idet den indgår i baseline og er alene med af fremstillingsmæssige årsager.

Side 3 af 13

De foretagne genberegninger og korrektioner betyder, at nettoindsatsbehovet i

2021 er reduceret fra 16.127 tons til 11.694 tons, jf. tabel 2. Det er i den forbindel-

se forudsat, at der udskydes 6.200 tons, svarende til den udskydelse, der var forud-

sat i det udkast til vandplaner, den forrige regering sendte i høring samt nye ind-

satser i form af MFO og kollektive indsatser. Dermed er indsatsbehovet til målret-

tet regulering 3.656 tons forudsat, at der etableres en vækstplan for akvakultur på

243 tons,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Opgørelse af indsatsbehov i 2021

tons

Nuværende belastning

Strukturel udvikling frem mod 2021*

Målbelastning

- justering af basisår

- justeret trunkering

- overgang til EU-kommissionens ammoniakmål

- naboområder (inder/yderfjorde)

Negativt indsatsbehov**

Indsatsbehov før planlagte indsatser

Planlagte indsatser

- heraf lempelse af gødskningsforbud på § 3-arealer

fratrukket

Indsatsbehov efter planlagte indsatser***

Lempelser

- udfasning af reducerede gødskningsnormer

- afskaffelse af randzoner

- afskaffelse af 60.000 ha efterafgrøder

- ændret praksis for forbud mod jordbearbejdning

- vækstplan for akvakultur

Udkast til vandplaner

56.949

8.354

42.015

-1.193

7.773

-1.420

205

6.353

(9.774)

(7.700)

(1.100)

(680)

(51)

(243)

Konsolideret

opgørelse

56.760

6.958

44.542

- 1.703

-553

-272

-1.479

6.738

-1.472

205

5.266

6.428

4.726

728

680

243

881

-3.346

-2.974

-373

Difference

-189

1.396

-2.527

- 1.703

-553

-272

-286

-1.035

-52

Samlede korrektioner i kvælstofudvalget

Indsatsbehov efter lempelser

Nye indsatser

- heraf MFO

- heraf kollektive indsatser

Yderligere negativt indsatsbehov****

Indsatsbehov

Udskydelse

Indsatsbehov frem mod 2021

(16.127)

11.694

2.302

867

1.435

-464

9.856

6.200

3.656

-4.718

-4.433

Anm.: Der er siden høringsudkastet til kommende vandområdeplaner foretaget en række korrektioner til både nuværende

belastning og baseline, som ikke fremgår eksplicit af denne opgørelse, men som der er taget højde for i den samlede

opgørelse. *Effekt af randzoner og 60.000 ha efterafgrøder er indeholdt i baselineeffekten. Den korrigerede randzoneeffekt

’udligner’

således sig selv og er alene med af fremstillingsmæssige årsager. **Det negative indsatsbehov er udtryk for, at der i

nogle delvandoplande er et merudledningspotentiale. ***Indsatsbehovet efter planlagte indsatser svarer til de 6.200 tons den

tidligere regering udskød til 3. vadnplansperiode. Eneste forskel til denne opgørelse er, at 40 tons fra spildevandindsatsen

indgår i ovenstående, og at der er fratrukket 205 tons sfa. at der lempes på gødskningsforbuddet på § 3-arealer, hvorfor det

Side 4 af 13

ikke summer præcist til 6.200 tons. ****Des flere indsatser, des større sandsynlighed er der for, at dele af disse falder i

områder, hvor der er et merudledningspotentialer. For fx MFO er det ikke muligt at placere effekten målrettet i områder

med et positivt indsatsbehov, mens det er tilfældet for fx nye og planlagte indsatser. Frem mod offentliggørelsen af de

endelige vandområdeplaner søges placeringen af disse optimeret ift. behovet. Lempelser er angivet i parentes i kolonnen

’udkast til vandplaner’, idet der ikke her var foreslået lempelser.

Kilde: Aarhus Universitet (DCE, DCA), Dansk Hydraulisk Institut, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen.

Tekniske justeringer

1. Metode til opgørelse af nuværende belastning af vandmiljøet

Der har i vandområdeplanerne for 1. planperiode (2009-2015) og i udkastet til

vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) været anvendt et femårigt gen-

nemsnit for opgørelse af den nuværende kvælstofbelastning af vandmiljøet. Der

anvendes

en flerårig periode for at mindske betydningen af ’tilfældige’ årlige ud-

sving i belastningen.

Kvælstofbelastningen i vandmiljøet er fra første vandplansperiode til anden perio-

de blevet korrigeret for fx nedbør, som påvirker den årlige udvaskning. Det har

vist, at udvaskningen har været faldende i en årrække, herunder i den femårige

periode (2008-2012), som er anvendt i høringsudkastet til vandplaner for anden

planperiode, som er den seneste opgørelse,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Afstrømningskorrigeret belastning i vandmiljøet

tons kvælstof (N)

Belastning i vandmiljøet

2008

61.320

2009

58.751

2010

56.193

2011

55.622

2012

55.372

2013

57.219

2014

59.396

Den nuværende kvælstofbelastning har hidtil været opgjort i 2008-2012, da det er

den periode, der er i umiddelbar forlængelse af opgørelserne fra første vandplans-

periode. Det har desuden været de seneste år med tilgængelige data. Derfor er

også beregningen af den strukturelle udvikling (fx løbende udtagning af land-

brugsarealer, bedre udnyttelse af gødning etc.) foretaget umiddelbart efter 2012 og

frem til udgangen af anden vandplansperiode i 2021, dvs. 2013-2021.

Tendensen i udviklingen fra 2008-2012 kan bl.a. tilskrives, at der har været gen-

nemført en række politiske tiltag mhp. at mindske kvælstofbelastningen i vandmil-

jøet i perioden. Den hidtidige opgørelsesmetode med et gennemsnit tager ikke

højde for den nedadgående tendens. Derfor har Aarhus Universitet (DCE) foreta-

get genberegninger af belastningen i 2012 med seks forskellige metoder.

På baggrund af data frem til og med 2012 anbefaler DCE, at der anvendes en to-

delt regression fra 2008-2012 med et

’split’

mellem 2009 og 2010. DCE påpeger

samtidig, at såfremt der er valide tilgængelige data efter 2012, vil det være gavnligt

at inddrage disse i estimatet for at mindske usikkerheden af den korte tidsserie fra

2010-12.

Siden Aarhus Universitet påbegyndte genberegninger er der oparbejdet data for

2013 og 2014. Det betyder, at der nu kan estimeres det midterste år i den femårige

Side 5 af 13

tidsserie, som bliver 2010-2014. Derfor er et simpelt gennemsnit over fem år og

en regression over samme periode det samme, når det er udvaskningen i 2012, der

ønskes estimeret.

Med de opdaterede data for udvaskningen anbefaler DCE, at der anvendes et

simpelt gennemsnit for 2010-2014 til at opgøre udvaskningen af kvælstof til

vandmiljøet i 2012. Et gennemsnit fra 2010-2014 giver en kvælstoftilførsel i 2012

på 56.760 tons, og dermed en reduktion af indsatsbehovet på 189 tons.

2. Opdateret model for beregning af marginaludvaskning til rodzonen

Det er en statistisk model (NLES), der beregner graden af udvaskning til rodzo-

nen (marginaludvaskningen), som bruges, når den kvælstofreducerende effekt af

bestemte virkemidler estimeres. Modellen er udarbejdet af Aarhus Universitet og

opdateres løbende, når der er indsamlet tilstrækkelig ny viden, der nødvendiggør

en opdatering.

Modellen bygger på en større mængde empiriske data om dyrkningspraksis og

aktuelle naturgivne forhold. Landbrugspraksissen er under konstant udvikling og

siden den seneste opdatering af modellen i 2008 er der bl.a. ændret kvælstofni-

veau, anvendelse af husdyrgødning og sædskifte. Aarhus Universitet har medio

2015 opdateret med nye data, som resulterede i, at marginaludvaskningen er mar-

kant lavere end hidtil antaget. Aarhus Universitet har efterfølgende revideret vur-

deringen af marginaludvaskningen fra 33 pct. i den tidligere opgørelse til nu 19

pct.

NLES-modellens opdatering, herunder marginaludvaskningen, har overvejende

følgende betydning:



effekten af fuld udfasning af reducerede gødskningsnormer opgøres til 4.206

tons i 2017 stigende til 4.726 tons i 2021. Stigningen skyldes, at den økono-

misk optimale kvælstofmængde stiger over tid, og dermed øges kvælstofeffek-

ten af at udfase normerne. Det er en reduktion på 3.494 tons i 2017 og 2.974

tons i 2021 ift. før modellens opdatering, hvor effekten blev opgjort til 7.700

tons i alle år.

NLES-opdateringen har også mindre betydning for enkelte kvælstofreducerende

elementer, der indgår i den strukturelle udvikling frem mod 2021. Disse påvirkes

også af andre faktorer, som fx selve lempelsen af kvælstofnormerne. Derfor træk-

ker en opdatering af NLES overvejende i retning af at mindske indsatsbehovets

størrelse.

Opgørelsen af andre virkemidlers effekter er baseret på fx konkrete målinger fra

markforsøg frem for beregninger, og derfor påvirkes disse ikke af en ændret mar-

ginaludvaskningsprocent i NLES-modellen.

Side 6 af 13

3. Justeret basisperiode for beregning af dansk andel af kvælstoftilførsel (målbelastning)

I modellerne til opgørelse af det danske indsatsbehov indgår antagelser om

–

beregninger af

–

den danske tilførsel af kvælstof til vandmiljøet ift. den samlede

tilførsel. Disse beregninger tager udgangspunkt i en basisperiode, som er den tids-

periode, der anvendes som udgangspunkt for beregningen af den danske målbe-

lastning af de marine vandområder og dermed den nødvendige danske indsats.

Denne periode har hidtil været den seneste fem-års periode forud for indsatsen,

hvor data er tilgængeligt, dvs. 2008-2012.

Den danske målbelastning beregnes på baggrund af den effekt, dansk tilførsel af

kvælstof har på kvalitetsindikatorerne i vandmiljøet i basisperioden (2008-2012).

Hvis der anvendes en anden basisperiode, så foretages beregningen af målbelast-

ningen helt analogt.

Hvis Danmark i en tidligere periode har reduceret sin udledning af kvælstof rela-

tivt mere end andre lande i tidligere perioder, så kan der forventes en større mål-

belastning når beregningerne baseres på den tidligere periode.

Konkret kan det eksemplificeres ved det tænkte eksempel, at fx Danmark og

Tyskland i basisperioden 1997-2001 hver udledte 50 pct. kvælstof til et delvandop-

land, hvor der er et indsatsbehov på 100 tons. Så skal Danmark og Tyskland hver

reducere 50 tons. Siden da har Danmark så reduceret med de 50 tons, mens Tysk-

land ikke har reduceret. Så vil der stadig være et indsatsbehov på 50 tons, og fordi

Danmark stadig udleder kvælstof til vandmiljøet, så vil beregningen fortsat vise, at

når Danmark udleder fx 1 ton kvælstof ekstra, så er der en effekt på indikatoren

klorofyl. Det betyder, at hvis der et indsatsbehov (som der vil være i eksemplet,

når Tyskland ikke har reduceret), så vil beregningen vise, at en del af det er dansk,

selvom Danmark faktisk har reduceret med sin oprindelige andel.

Danmark har siden starten af 1990’erne gennemført en lang række af tiltag for at

nedbringe kvælstoftilførslen. Det er sket i bl.a. vandmiljøplan (VMP) I, II og III.

Andre lande har ikke haft samme fokus og gennemført samme reduktioner.

DHI og DCE har oplyst, at Danmark i perioden 1997-2003 frem til 2008-2010

har reduceret kvælstofudledningen med 20 %, mens eksempelvis Sverige og Tysk-

land har reduceret deres kvælstofudledning med 13 % og Polen med 7 % i samme

periode.

Derfor har Aarhus Universitet og DHI foretaget en genberegning, hvor basisperi-

oden 1997-2001 har været lagt til grund i beregningen af den danske andel. Vand-

rammedirektivet blev vedtaget i år 2000, hvorfor det anses for rimeligt at beregne

den danske andel af indsatsen på dette tidspunkt.

Ændring af basisperiode betyder ikke, at selve indsatsbehovet i vandmiljøet mind-

skes. Det betyder derimod, at det danske indsatsbehov mindskes, og dermed øges

indsatsbehovet, der skal leveres af andre lande tilsvarende.

Side 7 af 13

Genberegningerne har vist, at målbelastningen øges med 1.703 tons, når basispe-

rioden justeres til 1997-2001. Det betyder også, at indsatsbehovet reduceres tilsva-

rende.

Aarhus Universitet og DHI anfører, at den ændrede beregning er behæftet med

væsentligt større usikkerhed end den oprindelige beregning, og at usikkerheden vil

øges yderligere, hvis beregningen ’adderes’ med en justeret forventning om luft-

emissioner (pkt. 5 nedenfor).

4. Justeret trunkering af indsatsbehov (målbelastning)

Vandrammedirektivet har et ’one-out-all-out’-princip,

som betyder, at det kvali-

tetselement (lysgennemstrømning og klorofyl), som er i dårligst tilstand bliver

afgørende for, om vandmiljøet

er i ’god tilstand’.

Aarhus Universitet og DHI har

vurderet, at datagrundlaget ikke er tilstrækkelig robust til at estimere et indsatsbe-

hov på baggrund af ét kvalitetselement. Der anvendes derfor et gennemsnit mel-

lem de to kvalitetselementer til at beregne indsatsbehovet i et givent vandområde.

I nogle tilfælde viser beregningen af de to kvalitetselementers status, at der for det

ene element er et merudledningspotentiale, mens der for det andet element er et

indsatsbehov. Derfor har man beregningsteknisk ladet det element, der i disse

tilfælde viser merudledningspotentiale være nul

–

såkaldt trunkering.

Hvis begge elementer viser et merudledningspotentiale har der ikke været foreta-

get trunkering, men et merudledningspotentiale har været beregnet ved at udregne

et gennemsnit.

På baggrund af ovenstående har Aarhus Universitet og DHI foretaget en genbe-

regning, hvor trunkeringen fjernes. I denne genberegning anfører Aarhus Univer-

sitet, at hvis man lader indsatsbehovet på det ene kvalitetselement være negativt

(merudledningspotentiale)

–

den nye foreslåede trunkering

–

så kan det samlede

indsatsbehov blive negativt i områder, hvor der ved observation kan konstateres

et indsatsbehov for det ene af de to kvalitetselementer.

Det er problematisk ift. direktivoverholdelsen, da direktivet klart foreskriver, at

det er den tilstandsindikator (kvalitetselement), der er i ’dårligst’ tilstand, der defi-

nerer, om et delvandopland er i ’god tilstand’, og man vil med ovenstående meto-

de således ikke kunne overholde direktivets

’one-out-all-out’-princip.

Aarhus Universitet og DHI konkluderer, at denne justerede metode medfører

øget risiko for, at den estimerede målbelastning systematisk bliver for høj, dvs.

man skal reducere for lidt i forhold til faktiske behov.

Der er derfor ikke foretaget ændringer i beregningerne ift. metoden for trunke-

ring.

Side 8 af 13

5. Justeret forventet dansk ammoniakreduktion

Miljøtilstanden i vandmiljøet påvirkes udover dansk landbaseret kvælstof og ’ikke-

dansk’ landbaseret kvælstof også af ’atmosfæriske depositioner’, særligt ammoniak.

Derfor lægges der en antagelse ind i modellerne om, hvor meget de atmosfæriske

depositioner forventes at blive reduceret fremadrettet.

Der har hidtil været taget udgangspunkt i Göteborg-protokollen, hvor Danmark

har en reduktionsforpligtelse på 24 pct., mens gennemsnittet for EU-lande er 6

pct. frem mod 2020. EU-kommissionen har imidlertid forslået et ammoniakre-

duktionsmål i 2030, hvor Danmarks andel er mindre relativt til øvrige EU-lande.

Det pointeres, at der ikke er truffet beslutning om at anvende EU-kommissionens

forslag til nye ammoniakreduktionsmål, og at en anvendelse af EU-

kommissionens forslag ikke er ensbetydende med at dette anerkendes og accepte-

res som en rimelig reduktionsmålsætning. Det er imidlertid den eneste tilgængelige

mulighed for at anvende et mere opdateret estimat for fremtidige reduktioner,

som derudover har en mindre skæv fordeling af reduktionsforpligtelsen ift. am-

moniak.

På den baggrund har der været foretaget en genberegning, hvor EU-

kommissionens forslag til ammoniakreduktionsmål indgår, og hvor reduktionsmå-

let ’tilbageskrives’

fra 2030 til 2027, som er seneste tidspunkt, hvor Danmark skal

have et vandmiljø i ’god tilstand’ i henhold til vandrammedirektivet.

Det bemær-

kes i den forbindelse, at dette scenarie betyder, at målbelastningen er estimeret ift.

2027 og ikke 2021 som oprindeligt.

Opgørelsen viser, at den danske målbelastning øges med 553 tons ved at anvende

et nyere forslag til fordeling af reduktionsforpligtelser til ammoniak. Det reducerer

indsatsbehovet med samme 553 tons.

Aarhus Universitet og DHI konkluderer om dette scenarie i forhold til målbelast-

ningen:

”Der

er ingen faglig begrundelse for at benytte det ene grundlag frem for

det andet for opgørelse af N-depositionen. Årsagen til, at atmosfæredepositionen

oprindeligt blev baseret på Göteborg Protokollen, var, at denne aftale er et ratifi-

ceret mål, mens de depositioner, der er benyttet i denne analyse, endnu kun er

forslag til ændringer.”

6. Indregning af sammenhæng mellem naboområder (målbelastning)

Effekten af kvælstofreducerende indsatser i et delvandopland påvirker også kvæl-

stofudvaskningen i tilstødende delvandoplande. Hidtil har der ikke været indreg-

net sådanne ’spill-over’-effekter.

I og med man nærmer sig målstilstanden i en række delvandoplande bliver det

relevant at tage højde for disse spill-over-effekter. Det vil typisk

være, hvor ’god

tilstand’

i inderfjorde nødvendigvis også må fordre yderfjorde i god tilstand.

Side 9 af 13

DHI har foretaget genberegninger med det formål at belyse i hvilket omfang en

opsplitning af indsats til den samlede fjord i en indsats til inderfjord/yderfjord kan

bidrage til en optimering af den oprindelige målbelastning. Som beregningerne er

gennemført i vandområdeplanen i høring, er målbelastning og indsatsbehov i

mange tilfælde samlet relateret til hele oplandet til fjorden.

Beregningerne viser, at i flere tilfælde stiger fjordens samlede målbelastning (resul-

terende i et mindre indsatsbehov), idet en gennemført reduktion i inderfjord

kommer yderfjord til gode. I enkelte fjorde er der sket en omfordeling af målbe-

lastningen mellem yder- og inderfjord, mens fjordens samlede målbelastning er

uændret. Endelig har der i andre fjorde ikke været basis for at ændre på den op-

rindelige beregning af målbelastning. Forskerne pointerer, at en forudsætning for

at en eventuel ’gevinst’ kan ’høstes’ i yderfjordene, er,

at reduktionen i inderfjor-

dene er fuldt realiseret.

Genberegningen foretaget af DHI viser, at målbelastningen øges med i alt 272

tons ved at indregne effekter af naboområder, når der tages hensyn til, at basispe-

rioden samtidig justeres. De bemærker, at det ikke vil være problematisk ift.

målopfyldelse i medfør af vandrammedirektivet.

DHI anfører om fjordoptimerings-scenariet, at scenariets nye målbelastninger

”

….

er dog kun gældende i det omfang, at indsatsbehov og målbelastninger til den

dimensionerende del af fjorden fastholdes. Derudover forudsætter beregningen

for Flensborg Fjord, at Tyskland ligeledes foretager en indsats over for kilder til

fjorden, som procentvis står mål med den danske indsats. Fastholdes indsatsbe-

hov og målbelastninger til de dimensionsgivende vandområder, vurderes det, at

udnyttelse af dette yderligere potentiale ikke vil få effekt på målopfyldelsen i for-

hold til Vandrammedirektivet”.

Forskerne vurderer således at scenariet ud fra en faglig vurdering har et optime-

ringspotentiale set i forhold til den oprindelige målbelastning.

7. Opdateret randzoneberegning

Ophævelse af randzoneloven øger udvaskningen med 728 tons kvælstof. Det er

en reduktion på 373 tons ift. seneste opgørelse. Den kvælstofreducerende effekt af

randzoner har ligeledes indgået i den strukturelle udvikling frem mod 2021, og vil

således bortfalde her,

jf. nedenfor.

8. Opdateret beregning af den strukturelle udvikling i 2013-2021 (baseline).

Den strukturelle udvikling i landbrugets kvælstofudvaskning til vandmiljøet er

ændring i udvaskningen ift. i dag som følge af

’naturlige’ forhold. Det gælder

bl.a.

når der løbende udtages landbrugsarealer af drift til fx ny infrastruktur, at afgrø-

derne løbende bliver bedre til at optage den tilførte gødning, og kvælstofreduktio-

ner som følge af eksterne tiltag, som fx øget brug af bioforgasning.

Side 10 af 13

Opgørelsen af den strukturelle udvikling foretages i rodzonen, hvorfor retentio-

nen anvendes til at beregne effekten af den strukturelle udvikling i vandmiljøet.

Siden den seneste opgørelse af den strukturelle udvikling er retentionskortet ble-

vet opdateret, hvilket betyder, at retentionen på landsplan øges fra ca. 66 pct. til

ca. 71 pct. Derudover er retentionen i de enkelte delvandoplande præciseret som

følge af opdateringen, da retentionen nu opgøres på hver 1.500 ha. Dermed påvir-

kes effekten af en opdateret retentionsberegning.

Effekten af bioforgasning indgår som et nyt element i opgørelsen af den struktu-

relle udvikling. Det skyldes, at nye resultater viser, at effekter af øget bioforgas-

ning får hurtigere effekt end hidtil antaget, ligesom der med Energiaftalen (siden

seneste opgørelse) er igangsat flere bioforgasningsprojekter, der forventes gen-

nemført frem mod 2021.

Der er et mindre afløb på allerede igangsatte vådområdeprojekter ift. tidligere for-

udsat. Det skyldes dels, at de private vådområdeprojekter er indstillet, og dels at

nogle øvrige vådområdeprojekter er opgivet undervejs af forskellige årsager.

Fsva. punktkilder og forsinkelser har der i tidligere opgørelser været anvendt af-

rundede tal for effekterne af disse. Brug af mere nøjagtige tal hhv. øger og reduce-

rer effekten for disse.

Effekt på den strukturelle udvikling af lempelser

Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative har med 16-punktsplanen annonceret

markante lempelser af kvælstofreguleringen, der har betydning for det samlede

indsatsbehov. Lempelserne består af følgende elementer og kvælstofeffekter:



udfasning af reducerede gødskningsnormer



afskaffelse af 60.000 ha efterafgrøder



ophævelse af randzoneloven



lempelse af gødskningsforbud på § 3-arealer.



lempelse af forbud mod jordbearbejdning



vækstplan for akvakultur

En fuld udfasning af de reducerede gødskningsnormer vil øge indsatsbehovet med

4.206 tons i 2016 stigende til 4.726 tons i 2021.

En udfasning af de reducerede kvælstofnormer har foruden selvstændig effekt

også betydning for en række elementer, der indgår i den strukturelle udvikling

frem mod 2021. Det gælder:



effekten af den atmosfæriske kvælstofdeposition reduceres..



effekten af miljøgodkendelser reduceres.



effekten af udvikling i udbytter øges.



effekten af den tekniske justering af arealerne øges sfa. udfasning af normer,

men reduceres samlet grundet justeret retention.

Side 11 af 13

Det bemærkes at effekterne af ovenstående elementer også påvirkes af den opda-

terede retentionsberegning.

For så vidt angår effekten af udviklingen i udbytter, så kan den øgede udbytteud-

vikling tilskrives, at højere kvælstoftilførsel vil betyde en større tilgængelig kvæl-

stofmængde, som kan bidrage til at øge udnyttelsen af den samlede kvælstof-

mængde. Stigende udnyttelse betyder lavere udvaskning. Der er alene tale om en

effekt sfa. teknologiudviklingen. Merudvaskningen sfa. selve lempelsen fremgår

separat ovenfor.

Afskaffelse af 60.000 ha efterafgrøder vil ikke øge kvælstofudvaskningen, da efter-

afgrøderne endnu ikke er blevet implementeret. Men den forventede effekt af at

implementere 60.000 ha efterafgrøder har indgået i den strukturelle udvikling frem

mod 2021. Som følge af lempelsen vil disse ikke længere indgå, hvilket øger ind-

satsbehovet med 680 tons, som er den effektvurdering, der har indgået i den

strukturelle udvikling hidtil.

Genberegninger pba. af nye markforsøg med efterafgrøder har dog samtidig vist,

at effekten har været betydeligt større end hidtil antaget, nemlig 2.172 tons.

Lempelse af gødskningsforbuddet på §3-arealer øger udvaskningen med 205 tons.

Dette er uændret ift. seneste opgørelse. Stramningen af gødskningsforbuddet på

§3-arealer indgik som en af de planlagte indsatser, med en kvælstofreducerende

effekt på i alt 1.625 tons i 2021, i det udkast til vandområdeplaner for anden plan-

periode, som den forrige regering sendte i høring. Lempelsen, som er ækvivalent

til stramningen, reducerer således effekten af de planlagte indsatser med 205 tons,

så effekten af de planlagte indsatser reduceres til 1.420 tons. Det bemærkes her, at

der foretages en selvstændig justering af de planlagte indsatser sfa. øget opkøb af

dambrug,

jf. nedenfor.

Justering af udviklingen i økologisk areal frem mod 2020

I opgørelsen af den strukturelle udvikling har det hidtil været lagt til grund, at det

økologiske areal fordobles i 2020 ift. 2007-niveauet med en kvælstofreducerende

effekt på 551 tons. Det har overvejende været baseret på en målsætning om for-

dobling, en antagelse om at dette ville blive indfriet, og at der afsættes de nødven-

dige midler i landdistriktsprogrammet.

Regeringen har ikke en kvantitativ målsætning om økologi. Derudover kan det

konstateres, at den faktiske udvikling i det økologiske areal er langt fra forudsæt-

ningen om en fordobling i 2020.

Der er på baggrund heraf foretaget en genberegning af den forventede udvikling i

det økologiske areal samt kvælstofreduktionen som følge heraf i 2013-2021 base-

ret på den faktiske udvikling i det økologiske areal i siden 2007. Denne viser to

Side 12 af 13

scenarier for udviklingen i det økologiske areal enten 29.000 ha eller 59.000 ha

yderligere i 2021 ift. 2013.

Ovenstående scenarier indebærer en gennemsnitlig årlig udvikling i det økologiske

areal fra 2017-2021 på hhv. 3.600 ha og 5.500 ha. Udviklingen fra 2013-2015 er

allerede kendt, mens 2016 er budgetteret i landdistriktsprogrammet. Et gennem-

snit af de to scenarier i 2017-2021 resulterer i et øget økologisk areal på 43.750 ha

i 2013-2021, heraf 22.000 ha i 2017-2021.

Det vil reducere kvælstofudvaskningen i 2021. Det er en mindrereduktion ift. de

oprindelige forudsætninger, som skal tillægges indsatsbehovet.

Justeringen i det økologiske areal har givet anledning til justeringer i den forvente-

de udvikling i slæt i stedet for afgræsning. Det skyldes, at der i effekten af udvik-

lingen af det økologiske areal nu er indeholdt udviklingen i afgræsningsarealerne

forårsaget af udviklingen i det økologiske areal. Således skal udelukkende den for-

ventede udvikling i konventionelt afgræsset areal indgå her. Det øger effekten af

slæt i stedet for afgræsning, da afgræsningsarealerne reduceres med 17.000 ha mod

8.000 ha i den hidtidige opgørelse.

Det betyder, at den strukturelle udvikling, siden den oprindelige opgørelse der

blev offentliggjort i udkastet til vandområdeplanerne, er reduceret med i alt ca.

1.400 tons i 2021.

Øvrige justeringer

1. Justeret forbud mod jordbearbejdning

Regeringen ønsker at justere praksis for forbuddet mod jordbearbejdning på be-

stemte jorder. Det gælder fx ved dyrkning af roer og majs samt visse lerjordstyper.

En sådan justering øger kvælstofudvaskningen til vandmiljøet med skønsmæssigt

51 tons.

2. Justering af effekt af opkøbsordning for dambrug

Der er i de planlagte indsatser desuden en effekt af en opkøbsordning for dam-

brug i 2016-2021. Opkøbsordningen har imidlertid eksisteret som en forsøgsord-

ning allerede fra 2015, hvorfor der også er en kvælstofreducerende effekt af op-

køb af dambrug i 2015. Denne er på 52 tons.

Uændrede forhold

Der er faktorer, som indgår i den strukturelle udvikling og planlagte indsatser,

hvor de kvælstofreducerende effekter er uændrede ift. den hidtidige opgørelse.

Det gælder fsva.:



Vådområdeprojekter i anden vandplansperiode



Udtagning af lavbundsjord



Energiafgrøder

Side 13 af 13

Heraf er kun energiafgrøder påvirket af en opdateret retention, da de øvrige ele-

menter har effekt udenfor dyrkningsfladen og således ikke påvirkes af rodzonere-

tention.