Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1838140_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 216 (MOF alm. del) stillet den 1. december
2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 216
”Har
ministeren oplyst EU-Kommissionen om, at man ikke har valideret usikkerhederne i den
beregningsmodel, som landbrugspakkens kvælstofregnskab og 2. generation af danske
vandområdeplaner er baseret på?”
Svar
EU-Kommissionen er orienteret om NLES-modellen generelt og modellens udvikling frem til den
nuværende version af modellen, NLES4, herunder om det omfattende datagrundlag, der indgår i
modellen.
Kommissionen har fået tilsendt
”Redegørelse
i forbindelse med notatet
”Analyse af forudsætninger for
Landbrugspakken”
fra Danmark Naturfredningsforening”, som Aarhus Universitet offentliggjorde d.
29. november 2017. Redegørelsen giver en generel beskrivelse af modellens omfattende grundlag,
herunder også at der ikke er foretaget en usikkerhedsvurdering og uafhængig validering af NLES4.
Århus Universitet angiver, at NLES4 anvendes, da denne nyere model langt bedre beskriver vand og
dermed kvælstofs transport fra jordoverfladen ned gennem jorden og dermed størrelsen af
kvælstoftabet. NLES4 bygger på betydeligt flere målinger end den tidligere version, NLES3.
./.
Jeg vedlægger redegørelsen fra Aarhus Universitet til udvalgets orientering.
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk