Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1837000_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 225 (MOF alm. del) stillet 4. december 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 225
”Ministeren
bedes fremsende en opdateret redegørelse for undersøgelser af glyfosats
sundhedspåvirkninger med angivelse af de anvendte kilder, og vil ministeren samtidig svare på, om
glyfosat efter ministerens opfattelse kan frikendes for samtlige de fem egenskaber, der er i fokus i
aftalen om kemikalieindsatsen de følgende år:
- giver kræft, skader arveanlæg eller vores forplantningsevne (CMR-stoffer)
- påvirker hjernens udvikling,
- er hormonforstyrrende,
- kan give allergi,
- eller udgør en risiko for miljøet.”
Svar
I forbindelse med glyphosat EU- revurderingen, som blev udført af Tyskland og kommenteret af
nationale eksperter fra de øvrige EU-lande, har den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
konkluderet, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, at det ikke skader arveanlæggene
eller forplantningsevnen, at det ikke skader hjernens udvikling, ikke er hormonforstyrrende og ikke
giver allergi.
Som jeg tidligere har gjort rede for, er regeringen
enig i denne vurdering og bemærker, at EFSA’s
konklusion er meget robust og bygger på et stort datagrundlag. Yderligere har det europæiske
kemikalieagentur (ECHA) bekræftet EFSA’s vurdering af glyphosats klassificering.
EU-revurderingen har overordnet vist, at der findes sikker anvendelse i forhold til sundhed, miljø og
grundvand.
Hvorvidt glyphosatholdige midler udgør en risiko for miljøet, skal vurderes for de konkrete
anvendelser i forbindelse med de nationale revurderinger af midlerne. Midlerne godkendes kun til
anvendelser, der ikke udgør en risiko for miljøet. Eventuelt kan der fastsættes risikobegrænsende
foranstaltninger, som fx bufferzoner til vandmiljøet.
Jeg kan endvidere henvise til den europæiske vurderingsrapport udfærdiget af rapporteurlandet
Tyskland:
http://dar.efsa.europa.eu/dar-web/provision
som indeholder en gennemgang af og referencer til alle studier, som indgår i vurderingen.
til EFSA’s
konklusionsrapport, som tidligere er sendt til udvalget:
https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4302
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om, hvilke undersøgelser af glyfosats sundhedspåvirkninger og økotoksiske virkninger, ministeren har kendskab til, har ikke indgået i analyserne m.v., til miljø- og fødevareministeren
1837000_0002.png
til EFSA’s vurdering af glyphosats hormonforstyrrende
egenskaber:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2017.4979/epdf
samt til ECHA’s klassificering af glyphosat:
https://echa.europa.eu/opinions-of-the-committee-for-risk-assessment-on-proposals-for-
harmonised-classification-and-labelling?diss=true&search_criteria_ecnumber=213-997-
4&search_criteria_casnumber=1071-83-6&search_criteria_name=Glyphosate
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2