Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1830955_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering
af miljøtilstanden, kvælstofregulering og
metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål M, N, O og P stillet den 10.
november 2017 og samrådsspørgsmål T stillet
den 24. november 2017 af Maria Reumert
Gjerding (EL).
Samrådsspørgsmål M
Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur (NOVANA) overvåger
vandmiljøets og naturens tilstand. Vil ministeren
redegøre for, hvorvidt klorofyltallene, der er
opgjort i den endnu ikke-offentliggjorte NOVANA
rapport 2016, vil betyde, at der er vandområder,
der er faldet i tilstandsklasse, jf.
Vandrammedirektivet, og i givet fald hvilke
vandområder?
Samrådsspørgsmål N
Fødevare- og landbrugspakken baserer sig på, at
den såkaldte ”baselineeffekt” allerede i 2016 vil
levere en reduktion af kvælstofudledningen til
vandmiljøet på 2.467 tons kvælstof. Vil
ministeren redegøre for, hvordan de fortsat
stigende klorofyltal, der er afrapporteret i de
seneste NOVANA rapporter og den endnu ikke
offentliggjorte NOVANA rapport 2016, stemmer
overens med forudsætningerne i
kvælstofregnskabet, der lå til grund for
gødningslempelserne i Fødevare- og
landbrugspakken?
Samrådsspørgsmål O
Vil ministeren redegøre for
Vandrammedirektivets krav til myndighedernes
indgriben, når overvågningen på tredje år i træk
viser stigende klorofylindhold i vandområderne?
1
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
Samrådsspørgsmål P
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt de lempede
gødningsregler i Fødevare- og landbrugspakken
er i konflikt med Vandrammedirektivet, jf. EU-
Domstolens såkaldte Weser dom, som har
afgjort, at der er tale om forringelse af tilstanden,
når mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i direktivets bilag V forringes med en
klasse?
Samrådsspørgsmål T
Ifølge artikel i Altinget den 22. november 2017
har Aarhus Universitet over for Miljøstyrelsen
påpeget tegn på ”systematiske afvigelser” i
kvælstofmålingerne i de marine områder, hvilket
har betydet, at kvælstofkoncentrationen har
været undervurderet med 15-20 pct. siden 2010.
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser
det vil have for det hidtil tegnede billede af
miljøtilstanden i de marine områder i Danmark?
Svar
Tak for spørgsmål M, N, O, P, og efterfølgende
spørgsmål T, som jeg nu vil besvare.
Først vil jeg redegøre for den konkrete sag
omkring udviklingen af klorofylindholdet i
marine områder til og med 2016 og svare på, om
stigningen i klorofylindholdet i 2016 vil betyde et
fald i tilstandsklasse, som der spørges til i
samrådsspørgsmål M.
[Samrådsspørgsmål M - betydning af
klorofylindholdet i marine områder i 2016
for tilstandsvurdering af vandområderne
efter Vandrammedirektivet.]
DCE ved Aarhus Universitet foretager hvert år en
bearbejdning og rapportering af de NOVANA-
målinger af blandt andet klorofyl, som
Miljøstyrelsen foretager i de marine områder.
3
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
Den endelige rapportering fra Aarhus Universitet
foreligger endnu ikke for målinger udført i 2016.
Hele debatten omkring klorofylindholdet i
marine områder er opstået på baggrund af data
præsenteret i en artikel fra Altinget. Data i
artiklen var ikke bearbejdet af Aarhus Universitet
og opgjort for henholdsvis (1) fjorde og
kystnæreområder og (2) åbne indre farvande.
Jeg har på baggrund af samrådet og debatten
bedt Aarhus Universitet om den sammenstilling
af klorofyldata, som forventes at indgå i den
kommende NOVANA-rapport. Sammenstillingen
er efter modtagelse oversendt til folketinget
1
.
Sammenstillingen viser, at der siden 1990 har
været en nedadgående tendens i udviklingen i
klorofylkoncentrationen, dog med udsving
mellem årene. Der er gennem de seneste år set en
1
stigning i klorofylindholdet i henholdsvis de åbne
indre farvande og i fjorde og kystnære områder.
Flere forhold har betydning for
koncentrationerne af klorofyl i de marine
vandområder.
Det gælder tilførslen af kvælstof og fosfor fra
danske landområder, men også fra andre lande
og fra atmosfæren. Derudover spiller de
meteorologiske forhold i form af vind, nedbør,
temperatur og lys en stor rolle, som vil være
medvirkende til variationer fra år til år.
I den sammenhæng kan jeg oplyse, at Aarhus
Universitet netop har offentliggjort en opgørelse
for udledningen af såkaldt nitrat-kvælstof til det
marine vandmiljø. Denne er også oversendt til
Folketinget.
Opgørelsen
–
som er baseret på en lang række
måledata fra de dele af landet, hvor der er udført
6
Som bilag til spørgsmål nr. 95 (MOF alm. del 2017-2018)
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
målinger
–
viser, at udledningen af nitrat-
kvælstof i perioden 2015 til 2016 er faldet. Det
gælder, både når man kigger på udledningen af
den faktiske mængde nitrat-kvælstof, som er
udledt til vores havmiljø i 2016, og når der
korrigeres i forhold til den varierende nedbør og
vandafstrømning i vandløbene hen over årene.
Der har dermed i kalenderåret 2016 været lavere
udledning af nitrat-kvælstof fra land til vand, end
det var tilfældet i 2015.
[Opsamling]
I forhold til debatten omkring tilstanden i de
marine områder har vi altså på den ene side
klorofyltal, som synes at trække i den ene retning.
Og vi har på den anden side tal for udledningen
af nitrat-kvælstof, som synes at trække i den
anden retning.
Klorofyl og kvælstof er ikke de eneste indikatorer
for miljøtilstanden i de marine områder.
Eksempelvis indgår også iltindholdet, og efter
Vandrammedirektivet bruges også ålegræs og
bundfauna som indikatorer for miljøtilstanden.
I min optik er alle parter er bedst tjent med at
tage diskussioner omkring tilstanden af
vandmiljøet på et oplyst grundlag. I stedet for at
råbe "ulven kommer", hver gang et tal går i den
ene eller den anden retning.
I første omgang, når den næste NOVANA rapport
bliver offentliggjort i foråret 2018. Den viser
udviklingen af tilstanden af vandmiljøet til og
med 2016.
I regi af Vandrammedirektivet - som danner
fundament for vores kvælstofregulering - skal
drøftelserne finde sted, når
tilstandsvurderingerne opdateres. Det sker næste
gang i forbindelse med udarbejdelse af
8
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
vandområdeplanerne for 3. vandplanperiode,
som gælder i perioden 2021 - 2027.
Der forelægger ikke årligt nogen vurdering af, om
de konstaterede ændringer i klorofyl vil medføre
en ændring i vandområdernes tilstandsklasser
efter Vandrammedirektivet.
For at sikre et fagligt robust datagrundlag for
tilstandsvurdering af miljøtilstanden, anvendes
der i Danmark så vidt muligt data for en årrække.
Det er nødvendigt at kigge på udviklingen over
tid, da vores regulering ikke hverken kan, skal
eller bør ændres fra år til år.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer ikke, at
denne fremgangsmåde er i strid med
Vandrammedirektivet.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at holde sig
for øje, at overvågningsdata omkring udviklingen
9
af klorofylkoncentration i de marine områder
ikke vil blive glemt, blot fordi der ikke her og nu
igangsættes handlinger.
Ved udarbejdelsen af tilstandsvurderingerne i
forbindelse med 3. planperiode vil udviklingen af
klorofylkoncentration i den igangværende
periode indgå i tilstandsvurderingerne. Det
samme er naturligvis tilfældet for de andre
parametre, som anvendes til at fastsætte
tilstanden i vandmiljøet.
Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt
konkluderes, om stigningen i
klorofylkoncentrationen vil medføre et fald i
tilstandsklasse, når der næste gang udarbejdes
tilstandsvurderinger. Hvilket svarer på
samrådsspørgsmål M.
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0006.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
Nu vil jeg gå til besvarelsen af samrådsspørgsmål
N, om kvælstofregnskabet og baselineeffekten
relationen til klorofyltal i NOVANA rapporten.
[Samrådsspørgsmål N - sammenhængen
mellem kvælstofregnskabet,
baselineeffekten og klorofyltal i NOVANA
rapporten]
Lad mig for det første understrege, at klorofyl-
koncentrationer ikke indgår direkte i Miljø- og
Fødevareministeriets forventninger til
udviklingen i kvælstofudledningen
–
det såkaldte
”kvælstofregnskab”, som spørger refererer til.
Dette skyldes blandt andet, at ændringer i
klorofylkoncentrationer påvirkes af mange andre
parametre end blot kvælstof, som jeg har
redegjort for tidligere. Klorofylkoncentrationer
bruges derfor i denne sammenhæng ikke til
entydigt at sige, om forventninger til udviklingen
i den danske kvælstofudledning holder stik.
"Baseline" - som beskriver den forventede effekt
af allerede besluttede initiativer og
strukturudviklingen i samfundet i øvrigt i
perioden frem til 2021 inden opgørelse af et
indsatsbehov
–
indgår som et centralt element i
kvælstofregnskabet.
Med indarbejdelse af baselinefremskrivninger i
regnskabet søges det sikret, at indsatsbehovet
hverken over- eller undervurderes. På den ene
side skal vi ikke iværksætte større indsatser, end
hvad der modsvares af et fagligt underbygget
behov. På den anden side skal der sikres
tilstrækkelige indsatser for de kystvandområder,
hvor behovet er der.
På denne baggrund er baseline et væsentligt
redskab, selvom forventninger til fremtiden
11
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0007.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
naturligvis altid vil være forbundet med
usikkerhed.
I opgørelsen af baselineeffekten for 2021 indgår
forventninger til ændringer i
kvælstofudvaskningen frem til 2021 som følge af
ændring af bl.a. omfanget af landbrugsareal,
bioforgasning og det økologiske areal.
Miljø- og fødevareministeriet har ikke grundlag
for at antage, at større politiske eller
markedsmæssige initiativer grundlæggende har
ændret forudsætningerne for den baseline 2021,
som Aarhus Universitet har beregnet.
Der vil forud for næste vandområdeplan blive
udarbejdet en ny baselineberegning.
Som svar på samrådsspørgsmål N har jeg
redegjort for, at klorofylkoncentrationen ikke
indgår direkte i Miljø- og Fødevareministeriets
forventninger til udviklingen i
13
kvælstofudledningen i kvælstofregnskabet,
herunder i baselinefremskrivningen.
Nu vil jeg gå til besvarelsen af samrådsspørgsmål
O, om myndighederne efter
Vandrammedirektivet har pligt til at gribe ind,
hvis klorofyltallet for et vandområde har været
stigende tre år i træk.
[Samrådsspørgsmål O - Om
myndighederne efter
Vandrammedirektivet har pligt til at gribe
ind, hvis klorofyltallet for et vandområde
har været stigende tre år i træk]
Som jeg har oplyst under svaret på
samrådsspørgsmål N, så foreligger der endnu
ikke en samlet NOVANA afrapportering fra
Aarhus Universitet.
Det er derfor for tidligt at konkludere på
årsagerne til udviklingen i vandmiljøets tilstand i
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0008.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
2016, og om dette giver anledning til særlige
initiativer.
Der er dog heller ikke årligt nogen vurdering af,
om de konstaterede ændringer i klorofyl vil
medføre en ændring i vandområdernes
tilstandsklasser efter Vandrammedirektivet.
For at sikre et fagligt robust datagrundlag for
tilstandsvurdering af miljøtilstanden anvendes
der i Danmark så vidt muligt data for en årrække.
Det er nødvendigt med et robust grundlag, som
kigger på udviklingen over tid, da vores
regulering ikke hverken kan, skal eller bør
ændres fra år til år. Den næste tilstandsvurdering
vil blive lavet forud for 3. genration vandplaner.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer ikke, at
denne fremgangsmåde er i strid med
Vandrammedirektivet.
Nu vil jeg besvare samrådsspørgsmål P, om den
nye kvælstofregulering som følge af Fødevare- og
landbrugspakken er i konflikt med
Vandrammedirektivet jf. EU-Domstolens
såkaldte Weser dom.
[Sammenhængen mellem ændringen af
gødskningsnormerne og
vandrammedirektivet jf. EU-Domstolens
såkaldte Weser dom]
De ændrede gødskningsbestemmelser, som
omtales i samrådsspørgsmålet blev vedtaget af
Folketinget den 26. februar 2016 ved en ændring
af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
plantedække (L186)
–
i daglig tale
gødskningsloven.
Jeg kan oplyse, at Miljø- og Fødevareudvalget i
marts 2016 har fået oversendt redegørelsen
”Juridisk
vurdering af en ændring af
15
16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0009.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
gødskningsnormerne” fra Miljø-
og
Fødevareministeriet.
Redegørelsen behandler de samme spørgsmål,
som er stillet i denne sammenhæng.
Der er i ministeriets juridiske redegørelse blandt
andet redegjort for om, hvorvidt lempelsen af
gødskningsbestemmelserne er i
overensstemmelse med blandt andet
Vandrammedirektivet og den i
samrådsspørgsmålet nævnte EU-
domstolsafgørelse.
Det fremgår videre af redegørelsen, at det
”På
det foreliggende vidensniveau er det derfor
ikke muligt entydigt at afgøre, om den anslåede
mertilførsel vil føre til et fald i tilstandsklasse,
eller om der vil være tale om en målbar
påvirkning af kvalitetselementerne i
vandområdet i den laveste tilstandsklasse. Givet
17
de relativt beskedne procentuelle forøgelser
vurderes det dog overvejende usandsynligt, at
mertilførslerne vil give anledning til direkte
målbare forringelser af vandområdernes
tilstand bedømt ud fra de relevante
kvalitetselementer”.
Det fremgår videre af redegørelsen, at det ud fra
en samlet afvejning er
”Miljø-
og
Fødevareministeriets vurdering, at denne
merudledning ligger indenfor rammerne af
Vandrammedirektivet.”
Som allerede oplyst, er det ikke vurderet, om
stigningen af klorofylkoncentrationen i de marine
områder vil medføre et fald i tilstandsklasse.
Indtil der er udarbejdet nye tilstandsvurderinger,
har jeg ikke yderligere at tilføje til ministeriets
juridiske redegørelse fra marts 2016.
18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0010.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
Afslutningsvist vil jeg nu besvare det femte
samrådsspørgsmål T og redegøre for status af
serviceeftersynet af laboratorieanalyser, som jeg
satte i gang, straks efter at der blev konstateret
fejl i laboratorieanalyser hos det eksterne
laboratorie ALS.
[Samrådsspørgsmål T - mulige
konsekvenser forbundet med metodefejl i
laboratorieanalyser]
Jeg vil først og fremmest understrege, at jeg er
rystet over, at der muligvis kan være begået
metodefejl hos eksternt akkrediterede
laboratorier helt tilbage til 2010. Det er helt
afgørende, at vi kan stole på de data, som der
analyseres og bearbejdes af eksterne
leverandører.
Det er vigtigt for mig, at vores miljøregulering
bygger på det bedst tilgængelige faglige grundlag.
Det bidrager metodefejl hos eksterne
leverandører ikke til.
Miljøstyrelsen tog i slutningen af maj 2017
kontakt til Miljø- og fødevareministeriets
departement, efter at de havde konstateret, at det
eksterne laboratorium ALS havde anvendt forkert
metode til analyse af total kvælstof og total fosfor
på vandprøver taget i 2016 og 2017.
Jeg har på baggrund af fejlen begået af det
eksterne laboratorium igangsat et grundigt
serviceeftersyn af området.
Serviceeftersynet skal afdække, om der har været
metodefejl i tidligere prøver i både ferskvand og
marine vandområder, og hvad omfanget heraf er.
Det betyder, at vi systematisk skal gennemgå de
analysemetoder, som der er anvendt tilbage til
2010. Hvis der er anvendt forkerte metoder, skal
afvigelserne forbundet hermed kortlægges.
20
19
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om om klorofylindhold i vandområderne, til miljø- og fødevareministeren
1830955_0011.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29. november
2017
Tale ved samråd om klorofyltal, vurdering af miljøtilstanden,
kvælstofregulering og metodefejl i laboratorieanalyser den 29.
november 2017
[Afrunding]
Så snart det er afdækket, skal det eventuelt
undersøges, om fejlen har haft betydning for
NOVANA rapporteringerne omkring
miljøtilstanden. Og i sidste ende om eventuelle
metodefejl har betydning for vores
kvælstofregulering.
Så længe vi ikke kender resultatet af
serviceeftersynet, synes jeg ikke, at det giver
mening at gisne om mulige konsekvenser af nogle
afvigelser, som vi endnu ikke kender det fulde
omfang af. Den diskussion - og eventuel
kortlægning af, hvilke konsekvenser det får i
forhold til vores kvælstofregulering - skal tages
når serviceeftersynet er gennemført.
Jeg forventer, at resultaterne af serviceeftersynet
vil være klar ved udgangen af 2017 eller først i
2018. Jeg vil naturligvis informere Folketinget,
når resultaterne foreligger.
Jeg har nu redegjort for de forskellige
samrådsspørgsmål.
21
22