MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om usikkerheder ved modellen, der ligger til grund for landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Tale ved samråd om marginaludvaskning

af kvælstof og NLES-modellen

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål U, V og W stillet den 27.

november 2017af Maria Reumert Gjerding (EL),

og Ida Auken (RV)

Samrådsspørgsmål U

Ministeren bedes redegøre for de usikkerheder

ved NLES4 modellen

–

der ligger til grund for

landbrugspakken

–

som tidligere forsker ved

Aarhus Universitet Bjørn Molt Petersen har

afdækket, og som der er bred forskningsmæssig

enighed om? Yderligere bedes ministeren

redegøre for, om ministeren eller hans

ministerium havde kendskab til usikkerhederne,

herunder at modellen aldrig er valideret, og hvad

ministeren agter at gøre for at beskytte

vandmiljøet, naturen og danskernes drikkevand,

når udledningen fra landbrugspakken kan blive

flere tusind ton højere end hidtil antaget?

Svar:

Tak for spørgsmål U, V og W som jeg vil besvare

enkeltvis.

NLES-modellen anvendes af Aarhus Universitet

til at beregne udvaskning til rodzonen

(marginaludvaskningen), som blandt andet

bruges, når den kvælstofreducerende effekt af

bestemte virkemidler estimeres.

Modellen er udarbejdet af Aarhus Universitet og

opdateres løbende, når der er indsamlet

tilstrækkelig ny viden, der nødvendiggør en

opdatering.

Modellen bygger på en større mængde empiriske

data om dyrkningspraksis og aktuelle naturgivne

forhold.

Landbrugspraksissen er under konstant

udvikling og er i løbet af blot de seneste 10 år

ændret betydeligt i forhold til kvælstofniveau,

anvendelse af husdyrgødning og sædskifte.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om usikkerheder ved modellen, der ligger til grund for landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

Aarhus Universitet finder, at NLES4, altså den

model der bruges nu, er mere sikker end dens

forgænger, NLES3. Og at NLES3 altså

overestimerede værdien af normreduktionen

ganske væsentligt.

I beregningerne med NLES4 havde Aarhus

Universitet beregnet marginaludvaskningen til 18

%. Under hensyntagen til usikkerhed er jeg blevet

oplyst, at Aarhus Universitet rundede op til 20 %

i de endelige leverancer til Miljø- og

Fødevareministeriet.

Der er således ikke, hvis man lytter til Aarhus

Universitet, grund til at tro, at udledningen som

følge af Fødevare- og landbrugspakken bliver

større end antaget.

I weekenden omtalte Berlingske i en større artikel

den rapport, som forskeren Bjørn Molt Petersen

netop har udarbejdet i forbindelse med et privat

forskningsprojekt, finansieret af Danmarks

Naturfredningsforening.

I Danmarks Naturfredningsforenings rapport

kritiserer Bjørn Molt Petersen, at den

marginaludvaskning, som beregnes med NLES 4

ikke er understøttet af data, der udgør det

forskningsmæssige grundlag for Fødevare- og

landbrugspakken.

Bjørn Molt Petersen kritiserer således, at der i

forbindelse med opdatering til NLES4 ikke er

udarbejdet en beregning, som kvantificerer

usikkerhederne.

Aarhus Universitet har reageret på kritikken.

Både med et indlæg på universitets hjemmeside,

med udtalelser fra involverede forskere samt med

en redegørelse her til morgen.

Universitetet er enig med Bjørn Molt Petersen i,

at universitetet ikke har lavet en egentlig

usikkerhedsberegning i forbindelse med

opdateringen af NLES-modellen, hvilket ville

have været det videnskabelige korrekte at gøre.

Dette betragter Aarhus Universitet imidlertid

som en formel mangel.

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

således tallet for den samlede

marginaludvaskning.

Aarhus Universitet afviser samtidigt, at

universitets beregninger er behæftet med fejl, og

Aarhus Universitet finder, at Bjørn Molt Petersen

tager fundamentalt fejl, når han hævder, at der er

fejl i NLES4, som kunne indikere at NLES3 var

mere korrekt. Bjørn Molts analyse bygger således

ifølge Jørgen E. Olesen

”på et meget selektivt

udvalg af forsøgsdata, der ikke er repræsentative

for nuværende

dansk landbrugspraksis.”

Jeg kan altså forstå, at striden her står imellem

én forsker betalt af Danmarks

Naturfredningsforening, og det forskerhold fra

Aarhus Universitet, der står bag den model, der

blev brugt i Fødevare- og landbrugspakken.

Som eksempel på uenighederne peger Aarhus

Universitet på, at Bjørn Molt Petersen i sin

rapport antager, at 80 % af landbrugsarealet

dyrkes med majs. Det reelle tal ligger på ca. 7 %.

Da marginaludvaskningen på arealer med majs er

meget stor, overvurderer Bjørn Molt Petersen

Som en anden svaghed peger Aarhus Universitet

på en fejlagtig opsplitning af 1. årseffekt og

langtidseffekt.

Som et tredje eksempel undlader Bjørn Molt

Petersen ifølge Aarhus Universitet at anvende

væsentlige forsøgsresultater fra det såkaldte

Wachendorf-forsøg.

De tre tilbagevisninger fra Aarhus Universitet,

som indikerer at der er tilsidesat vigtige kilder,

underminerer hele Danmarks

Naturfredningsforenings rapport ved Bjørn Molt

Petersen.

Aarhus Universitet står derfor fortsat bag de

beregninger om marginaludvaskningen, der er

gennemført med NLES4; senest i en redegørelse,

som universitetet har lagt på sin hjemmeside i

dag. Universitetet peger på, at nyere

undersøgelser, som ikke indgår i datagrundlaget

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

for NLES4-modellen, også har bekræftet niveauet

af marginaludvaskningstallene fra NLES4.

Samrådsspørgsmål V

Er det ministerens opfattelse, at Folketinget og

forligspartierne er blevet tilstrækkelig oplyst om

usikkerhederne ved NLES4-modellen, og mener

ministeren, at miljøregnskabet bag

landbrugspakken giver anledning til at tro, at der

er store usikkerheder forbundet med tallene, når

det er angivet helt ned til enkelt-ton, hvor meget

udledning de forskellige indsatser i pakken vil

medføre, f.eks. at de nye gødningsnormer vil

medføre ekstra udledning på 4.206 ton i 2017?

Svar:

Allerede under den forrige regering under ledelse

af Socialdemokratiet og Radikale Venstre blev

Aarhus Universitet bedt om at beregne, hvilken

effekt man ville tabe, hvis man fjernede

reduktionen af kvælstofnormerne, efterafgrøder,

randzoner og forbud imod jordbearbejdning.

Ministeriet modtog i juni 2015 et udkast til

besvarelse fra Aarhus Universitet. Heraf fremgik

det, at udvaskningsberegningerne viste, at

niveauet for marginaludvaskningen var 19 %.

Jeg er blevet oplyst, at i forbindelse med

forberedelse af den nuværende regerings

Fødevare- og landbrugspakke bad Miljø- og

Fødevareministeriet Aarhus Universitet om en

konsolideret beregning af effekten af de

pågældende miljølempelser. Dette skete vel og

mærke, inden jeg blev minister for området.

I lyset af det foreløbige svar og det tilsyneladende

betydelige fald i marginaludvaskningen blev

Aarhus Universitet af Miljø- og

Fødevareministeriet bedt om at være særlig

opmærksom på netop niveauet for

marginaludvaskningen. Jeg citerer fra

bestillingen:

"Det ønskes, at Århus Universitet kommer med

en klar anbefaling i forhold til det mest

opdaterede og holdbare estimat for

marginaludvaskningen, og at dette lægges til

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

grund, herunder at estimatet for

marginaludvaskning anvendes tværgående, dvs.

også for beregning af effekt af tilbagerulning af

normreduktion, jf. tidligere bestilling."

Af svaret fra Aarhus Universitet fremgik det, at

effekten af reducerede normer i forhold til at

reducere udledning til vandmiljøet ikke var på

7.700 tons årligt, som hidtil antaget.

Efter en opdatering af beregningsmodellen

NLES3-modellen til NLES4 med nye afgrødedata

og dyrkningspraksis, beregnede Aarhus

Universitet effekten til ca. 4.200 tons på

landsplan i 2016.

Aarhus Universitet anførte, at datagrundlaget for

NLES4 indeholder flere varierede forsøg med

kvælstofmængder, hvorfor NLES4 er mere sikker

end NLES3.

De relevante rapporter fra Aarhus Universitet er

efterfølgende offentliggjort på Miljø- og

Fødevareministeriets hjemmeside og er sammen

med dialogen med forskningsinstitutionerne

oversendt til Folketinget i forbindelse med

behandlingen af L68 om ændring af

gødskningsloven.

Aarhus Universitet angiver i svar til Miljø- og

Fødevareministeriet, at beregningerne om

effekterne af de lempede miljøkrav frem til 2021

indeholder usikkerheder, som ikke er

kvantificerede. Denne oplysning er også tilgået

Folketinget i forbindelse med oversendelse af

rapporterne.

Men bemærk, at NLES3 modellen ikke har en

kvantificeret usikkerhedsberegning af

marginaludvaskningen. Vel at mærke en model

der er blevet til under tidligere regeringer. Ikke

desto mindre er modellen anvendt til beregninger

af vandmiljøindsatser under skiftende regeringer.

Universitetets beregninger indgik herefter blandt

andet i det såkaldte kvælstofregnskab, der indgik

i forhandlingerne om Fødevare- og

landbrugspakken. Her er der for de enkelte

poster angivet effekter med ét tal for hvert år.

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

Denne fremstilling er imidlertid ikke udtryk for,

at der ikke er usikkerheder ved tallene. Det er

derimod udtryk for en fremstillingsmæssig

forenkling, hvor der for hver post kun er givet

mulighed for ét tal.

For de fleste tal er der tale om et gennemsnit af

en minimumsværdi og en maksimumsværdi, som

er beregnet af forskningsinstitutionerne.

Dette følger også logikken i forhold til, at

Fødevare- og landbrugspakken i sidste ende skal

udmøntes i ét konkret krav til landmanden

–

ikke et interval, som landmanden skal overholde.

Samrådsspørgsmål W

Har ministeren eller ministeriet haft kendskab til,

hvad udledningstallene fra landbrugspakken ville

have været, hvis man havde brugt NLES3

modellen og dermed til den ekstra mængde

kvælstof, der kan ende i naturen, når NLES4

indeholder fejl og ikke er valideret?

Svar:

Merudvaskningen med brug af NLES3 ville være

beregnet til ca. 3.500 tons kvælstof mere end ved

brug af NLES4.

Det ville imidlertid have været en helt forkert

beregning at bruge NLES3, fordi modellen og

datagrundlaget er forældet.

Med de oplysninger, der er kommet fra Aarhus

Universitet finder jeg ikke anledning til at tro, at

NLES4-beregningerne er behæftede med fejl og

derfor ikke længere er holdbare. Jeg finder derfor

heller ikke grund til at vurdere behovet for nye

indsatser for vandmiljøet, end de der allerede er

aftalt i Fødevare- og landbrugspakken.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer således

ikke, at Aarhus Universitet undervurderede

effekterne. Tværtimod ser det ifølge ministeriet

ud til, at Aarhus Universitet væsentligt

overestimerede den negative miljøeffekt af at

lempe kvælstofnormerne, idet forskerne lagde til

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

grund at landbruget ville bruge alt det ekstra

kvælstof, der blev givet mulighed for.

Som bekendt har landbruget kun brugt halvdelen

af det ekstra kvælstof.

Jeg ville selvfølgelig have foretrukket, at Aarhus

Universitet havde gennemført en egentlig

usikkerhedsberegning i forbindelse med NLES4.

Nu er Aarhus Universitet i gang med at opdatere

NLES til version 5 og den version vil være

grundpillen i det fremadrettede arbejde med

næste generation af vandplaner.

Og jeg hilser det velkomment, at Aarhus

Universitet oplyser, at den version vil indeholde

en egentlig usikkerhedsberegning.

Det er afgørende for mig, at de politiske

drøftelser og beslutninger, vi træffer, sker på et

kvalificeret og veloplyst grundlag, som der ikke

bagefter kan rejses tvivl om. Derfor vil jeg også

indkalde forligskredsen til gennemgang og

drøftelse, når vi har ny NLES5 med en

kvantificeret usikkerhedsberegning på plads. Jeg

forventer, at det kan blive umiddelbart inden

sommer. Til den tid vil vi også have en

gennemarbejdet og publiceret NOVANA-rapport,

samt resultater af det igangsatte serviceeftersyn

for så vidt angår metodefejl, som vi skal tale om

senere i dag.

Når vi så mødes i forligskredsen omkring en ny

NLES5 er det min forventning, at man så også er

parat til at drøfte, hvordan vi tager imod en

marginaludvaskning, som meget vel kan være

lavere, end de 20 % vi regner med i dag. Det er

der som nævnt meget der tyder på, når man læser

Aarhus Universitets reaktioner på Danmarks

Naturfredningsforenings rapport. Hertil kommer

altså, at Aarhus Universitet har vurderet, at

landbruget kun har brugt godt halvdelen af den

ekstra gødning, som normlempelsen gav

mulighed for.

Hvis det er tilfældet, har Danmarks

Naturfredningsforenings rapport v. Bjørn Molt

Petersen, i det mindste ført til én god ting.

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

Nemlig at vi kan diskutere, om vi i Fødevare- og

landbrugspakken stiller unødigt store krav til

landbruget.

[Afslutning]

Lad mig slutte med at reflektere over, hvorfor vi

er samlet til samrådet i dag.

Danmarks Naturfredningsforening har udgivet

en rapport, skrevet af en forsker, som

tilsyneladende har arbejdet alene med sit projekt.

Rapporten har tilsyneladende ikke været

underkastet et uafhængigt peer review, som ellers

er praksis for videnskabelige projekter.

Rapporten berører et meget kompliceret fagligt

område, som har central betydning for vores

kvælstofregulering. Jeg tænker, at det er forkert,

at vi sidder her i et samråd og skal gennemføre

vores eget peer review af Danmarks

Naturfredningsforenings rapport. Og så i et

politisk miljø med løse påstande om katastrofer

for vores vandmiljø.

Ida Auken forsøger undervejs i forskerens

arbejde at involvere mig som minister med 41

mere eller mindre kryptiske spørgsmål, som jeg

tvivler på, at Ida Auken selv har formuleret.

Lad mig bare læse højt fra ét af spørgsmålene.

”Kan ministeren bekræfte, at med følgende

eksemplificering af hvordan en nonlineær

interpolation med tilpassede (leastsquares

metode) koefficienter kan foretages: Y =

32.8+1.89*(EXP(0.0156*N) (N = kg kvælstof om

foråret per ha; Y = udvaskning kg kvælstof per

ha) kan marginaludvaskningen estimeres i hele

intervallet 0

–

200 kg kvælstof/ha, og med

resultatet, at den estimerede gennemsnitlige

etårige marginaludvaskning er ca. 30 pct. ved

fuld gødningstildeling (150 kg kvælstof/ha), 21

pct. ved fuld gødningstildeling minus 16 pct., og

44 pct. ved fuld gødningstildeling plus 16 pct.?”

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

Fødevareministeriet har tidligere beregnet prisen

på besvarelse af spørgsmål fra Folketinget. Den

ligger i spændet mellem 2.100 kr. og 21.000 kr.

pr. spørgsmål. Man kan så fundere over, hvor i

prisspændet spørgsmålene fra Ida Auken ligger.

Hvis vi bare antager, at prisen ligger midt i

spændet, så kunne Ida Aukens spørgsmål altså

have kostet statskassen i omegnen af 500.000 kr.

Jeg spørger mig selv, er den slags spørgsmål

virkelig den rigtige måde at bruge ministeriets tid

og samfundets ressourcer på?

Og når Danmarks Naturfredningsforenings

rapport så er klar til offentliggørelse, ser vi den på

forunderlig vis nøje omtalt og kommenteret i

Berlingske.

På trods af de fejl og mangler, Aarhus Universitet

konstaterer i Bjørn Molts model, kan jeg

konstatere, at Ida Auken naturligvis ikke er sen til

at kommentere rapporten, når den først er på

gaden. Vi hører udtalelser som:

»Derfor må ministeren trække

Landbrugspakken tilbage, indtil han ved, hvad

der sker med for eksempel grundvandet. Det

afgørende for mig er, at det simpelthen ikke er et

fagligt grundlag for Landbrugspakken. Den er

baseret på gætværk.«

Flere af denne slags udsagn kommer vi

formentlig til at høre i de kommende timer.

Jeg synes, det er værd at huske på, at disse

usaglige dommedagsprofetier skal ses i lyset af, at

Aarhus Universitet fastholder deres vurderinger.

Et af landets allermest anerkendte universiteter

siger igen og igen, at Bjørn Molts beregninger er

forkerte. Og erkender endda, at effekten af

normlempelsen sandsynligvis er overvurderet i

Fødevare- og landbrugspakken.

Ærlig talt, i stedet for at opbygge et forløb og

piske en stemning op, kunne vi så ikke bruge

kræfterne mere fornuftigt.

TALEPAPIR

Tale ved samråd om marginaludvaskning og NLES

For eksempel kunne vi få undersøgt tingene godt

og grundigt, når der kommer nye indspil til

kvælstofreguleringen.

Det vil være mit forslag

–

det er min måde at

arbejde på.

Tak for ordet!