Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1826330_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-11808
Den 30. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 191(MOF alm. del) stillet den 22. november
2017 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 191
”Vil
ministeren kommentere fundene i den videnskabelige
artikel “Which is the
most preventive mea-
sure against tail damage in finisher pigs: tail docking,
straw provision or lowered stocking density?”
(Larsen, Andersen, Pedersen; 2017)”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
I artiklen konstateres indledningsvist, at halebid er en udfordring i intensiv produktion af grise med
både dyrevelfærdsmæssige og økonomiske implikationer, og at der er tale om et multifaktorielt pro-
blem med mange risikofaktorer.
Formålet med artiklen er en vurdering af en række forebyggende foranstaltninger mod halebid. Det
undersøges bl.a. om halmtildeling og mere plads kan erstatte halekupering som forebyggende foran-
staltninger mod halebid. Forsøg er gennemført med både halekuperede grise og grise med hele haler.
Det konkluderes i artiklen, at halm eller mere plads alene ikke reducerer risikoen for skader som følge
af halebid i samme grad som halekupering gør. Undersøgelsen konkluderer dog, at en kombination af
halm (150 g pr. gris pr. dag) og mere plads (1,21 m
2
pr gris) nedsætter risikoen for halebid til et niveau
svarende til det, der i forsøget ses for halekuperede grise, der holdes ved 0,73 m
2
pr. gris, og som har
trærafter i holder som beskæftigelses- og rodemateriale.
Fødevarestyrelsen bemærker, at artiklens konklusion om, at halm i kombination med mere plads, ned-
sætter risikoen for halebid stemmer overens med de krav, der er fastsat for det statslige dyrevelfærds-
mærke. For alle tre niveauer af mærkeordningen er der krav om hele haler samt krav om halm og mere
plads. Kravene er fastsat ud fra en forventning om, at disse elementer nedsætter risikoen for halebid.
Især mere plads er omkostningskrævende, hvilket honoreres med en merpris ved produktion under
dyrevelfærdsmærket.
Baseret på resultaterne fra forsøget foreslås i artiklen, at fremtidig forskning fokuserer på andre tiltag,
der i kombination med relevant beskæftigelses- og rodemateriale kan erstatte halekupering som fore-
byggende tiltag.
Fødevarestyrelsen er enig i, at problemet med halebid er multifaktorielt, og at der er en række faktorer,
som kan påvirke risikoen for, at der opstår halebid, herunder variationer i det miljø som svinene be-
finder sig i. Derfor kan det være forskelligt fra besætning til besætning, hvad der skal til for at elimine-
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om kommentar til fundene i den videnskabelige artikel “Which is the most preventive measure against tail damage in finisher pigs: tail docking, straw provision or lowered stocking density?, til miljø- og fødevareministeren
1826330_0002.png
re risikoen for halebid. Ofte vil der være mere end én enkelt årsag til et udbrud af halebid. Manglende
beskæftigelsesmateriale og for høj belægning anses, i overensstemmelse med artiklens resultater, for at
kunne være udslagsgivende faktorer i forbindelse med udvikling af halebid.
I regi af Svinehandlingsplanen er der igangsat en række projekter omkring halebid og halekupering.
Projekterne gennemføres på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet - flere af dem
i samarbejde med branchen. Projekterne har til formål at finde løsninger, der kan bidrage til målet om
at nedbringe andelen af halekuperede pattegrise. Her er der bl.a. fokus på rode- og beskæftigelsesma-
teriale, stiindretning mm. Ydermere er der fokus på løsninger, der kan bruges til at identificere pro-
blemområder, der forårsager halebid i den enkelte besætning.
Det bemærkes afslutningsvist, at udbrud af halebid i artiklen opgøres som første forekomst i en sti, og
den procentvise forekomst af halebid er også beregnet på stiniveau, og ikke individniveau. Ydermere er
der tale om forsøg foretaget i et begrænset antal forsøgsstalde. Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at
det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne den procentvise forekomst af halebid i forsøget med
det, der på individniveau ses i konventionelle besætninger med halekupering”.
1
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
1
Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin fra 2014.
2