Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Koordineret med: SST/SIS
Sagsnr.: 1708722
Dok. nr.: 502040
Dato: 22-12-2017
NOTAT
Bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet til Miljø-
Fødevareministeriets besvarelse af MOF alm. del – spm 173.
og
Miljø- og Fødevareministeriet har den 4. december 2017 bedt om Sundheds- og
Ældreministeriets bidrag til besvarelse af MOF alm. del – spm. 173. Spørgsmålet er stillet
den 17. november 2017 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Liselott Blixt (DF).
MOF alm. del – spm. 173
Vil ministeren oplyse, hvilken forskel der er på det lavradioaktive affald på Risø og det
affald, der er i Esbjerg?
Bidrag til svar på MOF alm. del – spm. 173
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag
fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”NORM
affald fra olie- og gasproduktion i Nordsøen typisk omfatter bl.a. sand, belægninger
fra indersiden af rør og slam med et indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer
(NORM).
Forventeligt vil indholdet af de radioaktive stoffer radium (Ra-226, Ra-228), bly (Pb-210) og
polonium (Po-210) være i koncentrationer som overstiger undtagelsesniveauerne.
Yderligere kan NORM-affaldet forventes at indeholde mindre mængder af meget langlivede
radioaktive stoffer, såsom uran. Aktivitetsindholdet (koncentrationerne) kan variere over
flere størrelsesordener, så en nærmere beskrivelse heraf vil afhænge af de konkret
bestemte værdier for affaldet.
Det kan dog forventes, at indholdet af radioaktive stoffer i gennemsnit vil være lavt, og at
den største håndteringsmæssige opgave derfor forventeligt vil ligge i deponering af
potentielt store volumener af sand, slam m.m. med et lavt indhold af radioaktive stoffer.
Det radioaktive affald fra afviklingen af de nukleare anlæg ved Risø består bl.a. af udtjent
udstyr fra driften af de nukleare anlæg, dele fra maskiner, installationer og instrumenter
ved disse anlæg samt nedrevne bygningsdele.
De samlede mængder af affald er bl.a. beskrevet i Danmarks rapport til det 6. møde for den
international fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt
affald, som afholdes i maj 2018. Af den danske rapport fremgår det, at Dansk
Dekommissionering også lagrer uranmalm og rest-produkter (tailings) herfra fra
uranudvindingseksperimenter. Malmen og rest-produkterne indeholder flere af de samme
naturligt forekommende radioaktive stoffer som optræder i NORM-affald fra Nordsøen.