Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug
Ref. LIDBJ
Den 31. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 (MOF alm. del) stillet den 4. oktober
2017 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 17
”Data
til EU-kommissionen viser, at der er en faldende tendens i nitratindholdet i grundvandet.
Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvilken selvstændig regulering af landbruget, som vedtaget
af Folketinget eller udstedt af ministeren, som kan begrunde den faldende tendens i det danske
grundvands indhold af nitrat som rapporteret til EU-kommissionen?”
Svar
Spørgeren har ret i, at der på bagrund af den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) kan vises en
faldende tendens for nitratindholdet i overvåget, iltet grundvand og særligt for så vidt angår det yngste
grundvand. Dette er blandt andet dokumenteret af GEUS i den seneste
grundvandsovervågningsrapport fra 2016.
Generelt kan der konstateres en sammenhæng mellem et faldende kvælstofoverskud på
markbalanceniveau og den faldende nitratkoncentration ved analyse af iltet grundvand. Markbalancen
er udtryk for forskellen mellem den årlige N-tilførsel til afgrøden og N-fraførsel ved høst af afgrøden og
dermed den mængde kvælstof, der potentielt kan tabes til miljøet, herunder ved udvaskning til
grundvandet.
På den baggrund kan det konstateres, at ca. 30 års kvælstofregulering af landbruget har resulteret i en
klar reduktion af kvælstofindholdet i det iltede grundvand. Dette fremgår, blandt andet, af en
1
videnskabelig artikel, udarbejdet af forskere fra GEUS og Århus Universitet, offentliggjort i 2017 . Der
er tale
om den regulering, der er sket i kraft af vandmiljøplanerne fra midten af 1980’erne og frem,
vandområdeplanerne samt politiske aftaler. Det skal dog understreges, at den konkrete regulering ikke
er umiddelbart begrundet i nitratindholdet i det overvågede grundvand, som er indberettet til EU
Kommissionen, hvilket også er konstateret i den nyligt gennemførte analyse fra COWI om
nitratovervågning og indberetning til EU. Det er ikke mulig at identificere enkelte elementer i den
samlede regulering af landbruget, der alene kan begrunde udviklingen i nitratindholdet i overvåget
grundvand. Det er den samlede reguleringsindsats siden 1980erne, der har resulteret i en klar
reduktion af markbalancen og dermed kvælstofmængden, der potentielt kan tabes til miljøet, herunder
til grundvandet. Eksempler på regulering, der bidrager til den samlede danske indsats i forhold til
grundvandsbeskyttelse, findes f.eks. i det danske nitrathandlingsprogram og husdyrregulering hvor
1
Hansen et al., 2017: Groundwater nitrate response to sustainable nitrogen management. Nature,
Scientific reports, 7: 8566 (http://www.nature.com/articles/s41598-017-07147-2)
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk