Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1811267_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 603
Offentligt
SEPTEMBER 2017
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
NITRATOVERVÅGNING OG
INDBERETNING TIL EU
RAPPORT
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0003.png
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF
FAX
WWW
+45 56 40 00 00
+45 56 40 99 99
cowi.dk
SEPTEMBER 2017
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
NITRATOVERVÅGNING OG
INDBERETNING TIL EU
RAPPORT
PROJEKTNR.
DOKUMENTNR.
A097926
02
VERSION
UDGIVELSESDATO
BESKRIVELSE
UDARBEJDET
KONTROLLERET
GODKENDT
3.0
07.09.2017
Endelig rapport
KSP, RDI, ANRE,
MVNN, JORL
DSH, BOGM
KSP
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0005.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
5
Forkortelsesliste
GRUMO
CDDR
CFC
CIS
CSWD
DCE
EEA
EIONET
Grundvandsovervågning
Central Data Repository
Chloro-Fluoro-Carbon
Common Implementation Strategy
Commission Staff Working Documents
Danish Center for Environment
Det Europæiske Miljøagentur
European Environment Information and Observation
Network
Grundvandsdirektivet
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
Indsatsområde
GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drik-
kevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data
Landovervågning
Miljøstyrelsen
Nitratfølsomme indvindingsområder
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og
Natur
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
Områder med drikkevandsinteresser
Områder med særlige drikkevandsinteresser
Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder
EF-traktaten
Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
Vandrammedirektivet
GD
GEUS
IO
JUPITER
LOOP
MST
NFI
NOVANA
OBD
OD
OSD
SFI
TEF
TEUF
VRD/WFD
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0007.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
7
INDHOLD
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
Resume og konklusioner
Baggrund og formål
Hovedspørgsmål
EU-direktivernes formål og krav
Det danske overvågnings- og
rapporteringssystem
Vurdering af Danmarks datagrundlag og
indrapporteringer til EU
Overholdelsen af direktivkravene
Danske myndigheders opfølgning på EU-
indberetninger
Kvælstofreguleringen siden vandmiljøplan II
Nitratrapporteringens erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Introduktion til analysen
Indledning
Metodetilgang, afgrænsning og forudsætninger
Læsevejledning til rapporten
Redegørelse for EU-direktivernes krav
Indledning
Nitratdirektivet
Vandrammedirektivet
Grundvandsdirektivet
Redegørelse om indberetnings- og
overvågningssystemet
Grundvandssystemet
Grundvandsovervågning i Danmark
Nitratovervågning
Indberetning af nitratforhold til EU
11
11
12
12
16
17
19
20
21
22
23
23
24
26
27
27
28
40
51
2
2.1
2.2
2.3
3
3.1
3.2
3.3
3.4
4
4.1
4.2
4.3
4.4
55
55
67
72
76
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0008.png
8
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
4.5
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
6
Den statslige grundvandskortlægning
Vurdering af overholdelse af EU's direktivkrav
EU-efterlevelse
Overordnet sammenfatning af analysen:
Direktivkrav og dansk efterlevelse
Vurdering af det danske overvågningssystem
Vurdering af danske indberetninger
Konklusion
Vurdering af udviklingstendensen for
nitratindholdet i grundvand som følge af
indberetningerne til EU
Vurdering af udvikling på basis af
indberetningerne
Vurdering af danske myndigheders opfølgning
på dataindberetninger til EU
Nitratdirektivet
Vandrammedirektivet
Redegørelse og vurdering af dansk
kvælstofregulering efter vandmiljøplan II -
begrundet i indberetninger til EU om nitrat i
grundvandet
Formål og metode
Resultat af analysen
Vandmiljøplan II
EU-Kommissionens åbningsskrivelse 1997
Specifikke bemærkninger til central dansk
kvælstofregulering
Over-/underimplementering af EU-krav og
erhvervsøkonomiske konsekvenser
88
97
97
98
104
114
120
123
123
6.1
7
7.1
7.2
8
129
129
133
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
135
135
136
136
136
138
9
143
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0009.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
9
BILAG
Bilag A
Opgavebeskrivelse for "Ekstern analyse af
overvågningen og indberetningen af
nitratindholdet i grundvand i Danmark"
Litteraturliste
Opsummering af krav i forhold til
nitratdirektivet
Opsummering af krav i forhold til
vandrammedirektivet
Oversigter over kvælstofregulering på
lovniveau
Oversigter over kvælstofregulering på
bekendtgørelsesniveau
Åbningsskrivelse til Danmark
Danmarks svar til åbningsskrivelse
Kommentarer modtaget i faglig
kommenteringsrunde 22.-30. august 2017
Bilag B
Bilag C
Bilag D
Bilag E
Bilag F
Bilag G
Bilag H
Bilag I
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0011.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
11
1
1.1
Resume og konklusioner
Baggrund og formål
COWI har i perioden april-august 2017 gennemført en ekstern analyse af over-
vågningen og indberetningen af nitratindholdet i grundvand i Danmark for Miljø-
og Fødevareministeriet.
Begrundelsen for igangsættelsen af den eksterne analyse er den debat, der i
2017 er opstået i fagpressen og politiske kredse om Danmarks indberetninger af
grundvandsdata om nitrat til EU-Kommissionen efter nitratdirektivet og vand-
rammedirektivet.
Den eksterne analyse er opbygget omkring fem temaer:
1
Formålet med EU-direktiverne og de juridiske krav til overvågning og indbe-
retning om nitrat i grundvandet.
2
Opbygningen af overvågningssystemet i Danmark med datakilder, og hvor-
dan systemet er ændret over tid.
3
Vurdering af, om Danmarks indberetninger og det underliggende data-
grundlag er i overensstemmelse med kravene i EU-direktiverne, vurdering
af udviklingstendenser for nitratindholdet i grundvand, og hvordan danske
myndigheder følger op i forhold til EU-Kommissionen.
4
Vurdering af i hvilket omfang kvælstofreguleringen siden vandmiljøplan II
har været begrundet i hensynet til nitratindholdet i grundvandet, som dette
er blevet indrapporteret til EU.
5
Vurdering af, i hvilket omfang den faktiske overvågning og indberetning af
nitrat i grundvandet har betydet en over- eller underestimering af nitratind-
holdet, og om det har ført til en selvstændig regulering (som udtryk for en
eventuel overimplementering) af landbruget, som har haft erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0012.png
12
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
1.2
Hovedspørgsmål
De væsentligste spørgsmål, som analysen besvarer er:
Er definitionen af, hvad der skal måles klar (grundvandsdefinitionen)?
Er direktivernes juridisk bindende krav til overvågning og rapportering kla-
re?
Hvilket råderum har medlemsstaterne efter direktiverne til at tilrettelægge
sine overvågningsprogrammer og indberetninger?
Eksisterer der vejledninger/templates for overvågning og indberetning – og
hvilken status har de?
Har danske myndigheder indberettet i overensstemmelse med direktivkra-
vene og fulgt eksisterende vejledninger mht. til den anvendte metodik
(f.eks. repræsentativitet, dokumentation for data/analyser, osv.)?
Hvordan har danske myndigheder fulgt op på data og indberetningerne med
EU-Kommissionen?
Hvilken udviklingstendens for nitratindholdet i grundvandet har indberet-
ningerne vist?
I hvilket omfang har kvælstofreguleringen siden vandmiljøhandlingsplan II
været begrundet i hensynet til nitratindholdet i grundvandet (som det er
indberettet til EU)?
Hvis overvågning og indberetninger ikke har levet op til direktiv-
krav/vejledninger – har det så betydet, at nitratindholdet i grundvandet er
over- eller undervurderet i forhold til den faktiske situation?
Hvis indberetningerne til EU har overvurderet det faktiske nitratindhold i
grundvandet, og det har haft betydning for reguleringen i Danmark, i hvil-
ket omfang har overvurderingen så haft erhvervsøkonomiske konsekven-
ser?
1.3
EU-direktivernes formål og krav
På EU-plan er udstedt en række direktiver indeholdende krav til overvågning og
rapportering af nitratindholdet i det danske grundvand: nitratdirektivet, vand-
rammedirektivet og grundvandsdirektivet, der supplerer vandrammedirektivet.
De tre direktiver udgør en samlet ramme for de overvågnings- og rapporterings-
forpligtelser vedrørende grundvandets indhold af nitrat, som Danmark er forplig-
tet til at overholde.
Direktiverne har en nær sammenhæng, og vandrammedirektivet har som ram-
medirektiv bl.a. til formål at koordinere en samlet indsats mod forurening af
vand, herunder fra nitrat. Direktiverne udgør dog samtidigt selvstændige regule-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0013.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
13
ringer, og Danmark skal derfor opfylde krav til overvågning og rapportering i alle
direktiverne.
1.3.1 Definitionen af grundvand
Definitionen af grundvand er identisk i nitratdirektivet og vandrammedirektivet
efter en berigtigelse af begge direktivers definitioner i 2015:
"alt vand under
jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller under-
grunden"
1
.
Frem til berigtigelsen i 2015 var definitionen i direktiverne sprogligt anderledes.
I vandrammedirektivet refereredes til
"mættede zoner"
frem for
"den mættede
zone".
Nitratdirektivet indeholdt ikke en reference til mættet zone, idet definitio-
nen var:
"Grundvand: alle former for vand, som befinder sig under jorden eller i
undergrunden".
Vores vurdering er, at den danske forståelse af direktivernes definitioner har
været konsistent siden 1991, og at Danmark har administreret i overensstem-
melse med den originale såvel som nuværende ordlyd, og dermed at Danmarks
forståelse af grundvand siden nitratdirektivets indførelse i 1991 har været i
overensstemmelse med direktivernes ordlyd. Dermed har overvågningen af
grundvand baseret sig på, at grundvand udgør alt vand under mættede forhold i
jorden. Vores vurdering er også, at dette er understøttet fra et hydrogeologisk
fagligt udgangspunkt, hvor grundvand er defineret ved, at det findes, hvor der
er mættede forhold under jordoverfladen.
1.3.2 Nitratdirektivets krav
Nitratdirektivet (91/676/EØF) har to overordnede målsætninger, der danner
baggrunden for de overvågningsforpligtelser, som Danmark er underlagt i direk-
tivet: For det første at nedbringe vandforurening forårsaget af nitrat, der stam-
mer fra landbruget, og for det andet at forebygge yderligere nitratforurening af
denne art.
De juridiske forpligtelser for Danmark i forhold til overvågning og indberetning
fremgår af to centrale bestemmelser i nitratdirektivet:
Artikel 5, stk. 6, der indeholder krav om udarbejdelse af passende overvåg-
ningsprogrammer for at vurdere effekten af handlingsprogrammer for at
nedbringe og forebygge forurening, samt for at overvåge nitratindholdet i
grundvand på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget
af nitratforureningen i vandet fra landbrugsvirksomhed.
1
Nitratdirektivet art. 2, litra a og vandrammedirektivet art. 2, nr. 2. I grundvandsdirekti-
vets art. 2 henvises der til definitionerne i vandrammedirektivet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0014.png
14
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Artikel 10, der indeholder krav om rapportering af en række oplysninger til
EU-Kommissionen hvert fjerde år, herunder oplysninger om nitratindholdet i
det danske grundvand på baggrund af data fra overvågningsprogrammet.
Disse to bestemmelser er uændrede siden nitratdirektivets vedtagelse i 1991.
Overvågningen og indberetningen foretages for fireårsperioder, som har sam-
menhæng med, at der for de samme fireårsperioder udarbejdes handlingspro-
grammer for forebyggelse og nedbringelse af nitratforurening efter direktivet for
hele Danmark som én nitratsårbar zone. Handlingsprogrammerne skal, om for-
nødent, revideres hvert 4. år.
EU-Kommissionen har ved vejledninger udarbejdet en række retningslinjer for
overvågningsnet og rapporteringer.
Kommissionen har over årene meddelt Danmark en række undtagelser fra direk-
tivets krav om maksimal tilladt mængde kvælstof stammende fra husdyrgødning
tilført pr. hektar. Disse undtagelser indeholder alle krav til overvågning og ind-
beretning, som er gældende sideordnet til forpligtelserne efter artikel 5, stk. 6
og artikel 10, men alene for den periode, som undtagelsen er meddelt for.
1.3.3 Vandrammedirektivets krav
Det overordnede formål med vandrammedirektivet er at fastlægge en ramme for
beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som
bl.a. skal forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosy-
stemernes tilstand mv. Direktivet har endvidere til formål at fremme bæredygtig
vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressour-
cer. Direktivets almene formål er således at sikre en stadig beskyttelse af samt-
lige vandressourcer, herunder grundvand, og sikre en koordineret og sammen-
hængende forvaltning af vandressourcerne.
Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlems-
lande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grund-
vand, som udgangspunkt inden udgangen af 2015, skulle have opnået mindst
”god tilstand”
eller for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
”godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand”.
Til dette formål udarbejdes nationale statslige vandområdeplaner, der bl.a. in-
deholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af over-
vågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de
miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser,
der skal gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.
Specifikt vedrørende grundvand har direktivet til formål at sikre en progressiv
reduktion af forurening af grundvandet og forhindre en yderligere forurening
heraf.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0015.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
15
Som følge af direktivet skal medlemsstaterne udarbejde programmer for over-
vågning af vandtilstanden, hvilket også omfatter grundvand. Disse overvåg-
ningsprogrammer skulle være implementeret inden 2009.
Kravene til overvågningsprogrammerne findes i direktivets bilag V, som angiver
retningslinjerne for overvågningsnettet, herunder overvågningstæthed, over-
vågningsfrekvens og repræsentativitet af grundvandets kvantitative og kemiske
tilstand.
EU-Kommissionen har sammen med medlemsstaterne udarbejdet en række vej-
ledninger (CIS-vejledninger) for overvågning og rapportering i henhold til vand-
rammedirektivet og grundvandsdirektivet.
1.3.4 Grundvandsdirektivets krav
Grundvandsdirektivet (2006/118/EF) om beskyttelse af grundvandet mod foru-
rening og forringelse har til formål at forebygge og kontrollere forurening af
grundvand, samt at begrænse udledningen af forurenende stoffer til grundvand.
Grundvandsdirektivet supplerer vandrammedirektivet, jf. vandrammedirektivets
artikel 17, og grundvandsdirektivets artikel 1 og 2.
Grundvandsdirektivet indeholder endvidere en række overvågningsforpligtelser
for Danmark, der baseres på vandrammedirektivets overvågningssystem, men
som udgør selvstændige forpligtelser. Hermed følger grundvandsdirektivet
samme vejledninger vedrørende monitorering og rapportering af nitrat i grund-
vand, som nævnt ovenfor ved vandrammedirektivet.
Idet grundvandsdirektivet udgør et supplerende direktiv til vandrammedirekti-
vet, rapporteres Danmarks overvågninger under grundvandsdirektivet til EU-
Kommissionen ved de rapporter og data, som indgives under vandrammedirek-
tivet.
Grundvandsdirektivet fastlægger proceduren for at vurdere grundvandets kemi-
ske tilstand. Med hensyn til udvælgelsen af overvågningssteder foreskrives an-
vendelse af det samme system (overvågningsprogram), som skal anvendes efter
vandrammedirektivet.
1.3.5 Samlet om direktivernes krav
Gennemgangen af direktivernes formål og krav viser, at disse juridisk set er ty-
delige for alle tre direktiver.
Gennemgangen viser også, at der findes og løbende udvikles vejledninger, som
guider landene ved udvikling af overvågningsnet og rapporteringer til EU. Vej-
ledningerne er ikke retlig bindende, men de har juridisk betydning i fortolknin-
gen af de bindende EU-retsakter. Det er vores vurdering, at direktiverne med
vejledninger giver klare krav og anbefalinger, der overlader Danmark et råde-
rum til at tilrettelægge sit overvågningsprogram og indberetninger.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0016.png
16
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
1.4
Det danske overvågnings- og
rapporteringssystem
Overvågning af grundvand og overfladevand i Danmark er påbegyndt noget før
EU's forskellige direktiver opstillede rammerne for opbygning af overvågningssy-
stemer. I slutningen af 80-erne blev der opbygget et grundvandsmoniterings-
program (GRUMO), som skulle give et generelt billede af grundvandets tilstand i
en række repræsentative oplande, og et landovervågningsprogram (LOOP),
hvorfra data anvendes til en operationel overvågning af nitratindholdet i og un-
der rodzonen. Efter introduktionen af nitratdirektivet, grundvandsdirektivet og
senere vandrammedirektivet er overvågningssystemet udbygget og tilpasset
direktiverne og disses vejledninger.
Der findes i dag ét primært overvågningssystem – NOVANA – som indsamler
data som grundlag for indberetningerne i forhold til de forskellige direktiver. Ved
tilstandsvurdering under vandrammedirektivet suppleres NOVANA dog af indbe-
retninger af vandkvalitet og indvindingsmængder fra de almene vandforsyninger
og andre indvindingsboringer samt en række andre kilder.
Der sker en systematisk indsamling og bearbejdning af data fra en lang række
boringsindtag. Stationsnettet er løbende blevet tilpasset. F.eks. bestod GRUMO i
begyndelsen af 67 grundvandsovervågningsområder (som siden er justeret med
både nye boringer og sløjfede boringer), men som en tilpasning til vandramme-
direktivet er der siden 2007 foregået en udbygning af stationsnettet, så det kan
dække informationsbehovet over for 402 grundvandsforekomster.
Det er Miljøstyrelsen, der står for indsamlingen og kvalitetssikringen af data.
Disse indrapporteres til boringsdatabasen Jupiter. GEUS (Danmark og Grønlands
Geologiske Undersøgelser) og DCE (Danish Center for Environment) bearbejder
og beskriver data baseret på udtræk fra boringsdatabasen. GEUS udarbejder
hvert år en rapport over grundvandets status, som beskriver den aktuelle status
og udviklingen siden grundvandsmonitering påbegyndtes i 1989. Den seneste
udgivelse dækker perioden 1989 til 2015.
Miljøstyrelsen foretager – på baggrund af databearbejdning foretaget af GEUS -
rapporteringer til EU omkring status og udvikling i grundvandet i Danmark. I
forhold til nitratdirektivet foretages der en rapportering hvert fjerde år af grund-
vandets status, og der foretages upload af digitale data, som EU-Kommissionen
efterfølgende kan viderebearbejde. I forhold til vandrammedirektivet oplyser
Miljø-og Fødevareministeriet, at det nyeste upload af data er foretaget i juni
2017 så der nu ikke kun er indberettet data for første vandplanperiode 2009-
2015, men data i dette seneste upload har ikke været en del af nærværende
analyse.
Det er vores opfattelse, at overvågningssystemet og databehandlingen er gen-
nemskuelig og veldokumenteret, og at de indsamlede data i det store og hele
lever op til formålene med overvågningsprogrammerne.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0017.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
17
1.5
Vurdering af Danmarks datagrundlag og
indrapporteringer til EU
1.5.1 Indrapportering i henhold til nitratdirektivet
Siden 1996 er der lavet indberetninger til EU i fireårsperioder i forhold til nitrat-
direktivet i form af en rapport til EU-Kommissionen. Siden 2000 er der endvidere
parallelt indberettet data i digital form til en EU-database.
Kravene til dataspecifikationen for nitratkoncentrationen i det landbrugspåvirke-
de grundvand er i EU-Kommissionens 2008 rapporteringsvejledning ændret fra
at være medianværdier (for middelværdier af målinger) i givne områder (en
værdi for hvert område) til at være middelværdier for alle boreindtag. På grund
af denne ændring i den statistiske bearbejdning af data bliver der et databrud,
så det ikke er muligt at give en præcis vurdering af den sammenhængende ud-
vikling i nitratkoncentrationen siden 1996. I de danske rapporter til EU rapporte-
res der dog generelt om et fald i nitratkoncentrationen over tid. I de tre sidste
indrapporteringsperioder rapporteres om såvel stigende som faldende tendenser
i nitratkoncentrationen og med rapportering af, at antallet af indtag, hvor kon-
centrationen falder, er flere, end hvor den stiger.
Vi har testet denne rapportering af et generelt fald i nitratkoncentrationen på
basis af data fra de digitale indberetninger over de tre seneste indberetninger.
Analysen viser en klar faldende tendens i antallet af overvågningspunkter med
nitratindhold større end 50 mg/l. Tilsvarende er der en stigning i antallet af
overvågningspunkter med nitratindhold mindre end 25 mg/l. Samlet set giver
det sig også udslag i, at den gennemsnitlige nitratkoncentration er faldet med
ca. 15 % over de seneste tre indberetningsperioder, svarende til 4,4 procentpo-
int.
Samlet set kan det derfor konkluderes, at nitratindholdet i overvågningspunkter
i grundvandsovervågningen har været faldende, hvilket er i overensstemmelse
med de indberetninger, der er foretaget til EU-Kommissionen, og med de kon-
trolberegninger, der er foretaget af COWI.
1.5.2 Indrapportering i henhold til vandrammedirektivet
Der er indberettet data for grundvandsforekomsternes kemiske tilstand for peri-
oden 2009-2015 (første vandplanperiode) med endelig indberetning af data
gennemført i 2014. Indberetningen viste, at 95 ud af 385 grundvandsforekom-
ster (svarende til ca. 25 %) blev kategoriseret i ringe kemisk tilstand på grund
af nitratindholdet. Det er dog vigtigt at understrege, at der her er tale om 25 %
af antallet af grundvandsforekomster og ikke af den samlede mængde af dansk
grundvand, og at en grundvandsforekomst kategoriseres i ringe kemisk tilstand,
hvis mere end 20 % af indtagene har nitratindhold over 50 mg/l. Denne katego-
risering er i overensstemmelse med CIS-vejledning 18.
For anden vandplanperiode 2015-2021 har Danmark ultimo juni 2017 indberet-
tet data til EU. Disse data har ikke indgået i nærværende analyse.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0018.png
18
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
De seneste vandområdeplaner viser, at 16 ud af 402 grundvandsforekomster
(svarende til ca. 4 %) er kategoriseret i ringe tilstand på grund af nitrat. Samti-
dig er der dog ca. 30 % af grundvandsforekomsterne, der er karakteriseret med
ukendt tilstand.
1.5.3 Repræsentativitet
Nitratdirektivet
I forhold til opfyldelse af nitratdirektivet er der etableret et overvågningsnet be-
stående af ca. 1260 aktive boringsindtag, der er udvalgt ved brug af konceptuel-
le modeller som værende repræsentative for geologi og hydrogeologi hovedsa-
geligt i landbrugspåvirkede områder i hele Danmark. Overvågningsnettet består
primært af boringer, der overvåger det øvre grundvand, hvilket er i overens-
stemmelse med at effekten af tiltag skal moniteres, men knap 10 % af boring-
sindtagene er dybere end 50 m. Der anvendes endvidere aldersdatering til at
overvåge alderen af det vand, der analyseres for nitrat, så man ved, hvornår
grundvandet er dannet.
Overvågningsnettet er sammensat således, at forureningen med nitrat fra land-
bruget og effekten af de danske handlingsprogrammer kan følges gennem ana-
lyser af udviklingstendenser af nitratindhold. Aldersdateringen bidrager med vi-
den om handlingsprogrammernes effekt på grundvandskvaliteten, ved at fastslå
sammenhængen mellem grundvandsdannelse, indsats på jordoverfladen og
grundvandskvalitet i en given dybde.
Brugen af konceptuelle modeller og det relativt høje antal boringsindtag, der
indgår i overvågningsnettet kombineret med fordelingen mellem overvågning af
højtliggende og dybtliggende grundvand og aldersdatering betyder, at overvåg-
ningsnettet er tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til nitratdirektivet og der-
med lever op til direktivets krav til overvågning af nitratforurening, der stammer
fra landbruget.
Op til 10 % af indtagene i overvågningsprogrammet er beliggende i skov-, na-
tur-, kyst- og bymæssige områder og disse indgår i rapporteringen i henhold til
nitratdirektivet. En afklaring af hvorvidt disse indtag alle reelt bidrager til over-
vågningen af landbrugets nitratforurening, kræver en detaljeret analyse af hvert
enkelt indtag.
Vandrammedirektivet
I forhold til opfyldelsen af vandrammedirektivet skal overvågningstætheden om-
fatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan
danne sig et skøn over tilstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den
enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og lang-
sigtede variationer i grundvandsdannelsen. Udvælgelsen af overvågningssteder
skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra
det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsfo-
rekomster. Overvågningsnettet skal være repræsentativt for grundvandsfore-
komsten proportionelt med de udfordringer, som opstår i forbindelse med vurde-
ringen af status, negative tendenser og betydning af fejlvurderinger. Der skal
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0019.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
19
endvidere tages højde for grundvandsforekomsters tredimensionelle karakter.
Overvågningsprogrammet skal altså give et repræsentativt billede af de hydro-
geologiske såvel som de geografiske forhold – derfor er det relevant at dybden
også indgår.
Der er gennem tiden sket en løbende tilpasning af det samlede overvågningsnet
i forhold til vandrammedirektivet og denne tilpasning fortsætter. Der er i dag
fortsat ca. 30 % af grundvandsforekomsterne, der har ukendt tilstand grundet
manglende overvågning. Miljøstyrelsen og GEUS arbejder endvidere med at sik-
re en bedre geografisk fordeling af overvågningsboringer i de enkelte grund-
vandsforekomster.
1.6
Overholdelsen af direktivkravene
Det danske overvågningssystem og de danske indrapporteringer til EU siden
1989 frembringer et overordnet indtryk af et sammenhængende og grundigt
system. Det er et system, som er udviklet gennem tiderne og så tilpasset EU-
kravene. Den danske overvågning af nitrat i grundvand var veletableret i forbin-
delse med implementeringen af nitratdirektivet i begyndelsen af 1990’erne og
suppleret fra 2003 med vandrammedirektivet og det nye grundvandsdirektiv.
Det danske overvågningssystem fremstår som ét sammenhængende og omfat-
tende overvågningsnet, hvorfra data indhentes og rapporteres alt afhængig af
formålet med de enkelte direktiver og EU-krav, samt anbefalinger i tilknyttede
vejledninger. Vi vurderer, at det danske overvågningsnet og de danske rappor-
teringer udføres inden for rammerne af EU-direktiverne med tilhørende vejled-
ninger, dog med et par observationspunkter og anbefalinger:
Der har været en række mindre fejl i de digitale dataindberetninger (data-
formatfejl, fortegnsfejl, indtastningsfejl, manglende indtastninger) og i
kommunikationen i forbindelse med Artikel 10-rapportering i henhold til nit-
ratdirektivet. Nærværende analyse finder ikke anledning til at kategorisere
disse fejl som udtryk for et brud på EU-kravene. Det kan snarere henføres
som dataformatfejl i forbindelse med indrapporteringerne og opfølgningen
herpå.
Det vil bidrage til øget klarhed, hvis Miljøstyrelsen fremover, som led i den
løbende dynamiske udvikling af overvågningsnettet og ved indrapporterin-
gerne til EU, præciserer sammenhængen mellem indtag i skov-, natur-,
kyst- og byområder og landbrugets nitratforurening.
Indsendelsen af vandplaner i første fase af vandrammedirektivet var forsin-
ket. Den forsinkede indsendelse er udtryk for manglende overholdelse af
vandrammedirektivets krav, og den forsinkede færdiggørelse af de danske
vandplaner i perioden frem til 2014 har resulteret i, at de danske overvåg-
nings- og rapporteringssystemer tilsvarende tidsmæssigt ikke levede op til
vandrammedirektivets bestemmelser.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0020.png
20
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Danmark har hidtil undladt at foretage en opfølgende vurdering af grund-
vandsforekomster kategoriseret i ringe tilstand, som det anbefales i vejled-
ning CIS 18. Danmark er i færd med at forbedre dette forhold som led i en
stadig forbedring af det danske overvågningsnet og indrapporteringssy-
stem.
De rejste observationspunkter i 2012 af EU-Kommissionen, i forbindelse
med Danmarks udarbejdelse af de første vandplaner, tages som udtryk for
en foreløbig tilbagemelding, da Danmark har genindberettet sine data efter-
følgende og i øvrigt påpeget misforståelser i EU-Kommissionens redegørel-
se.
En kilde til debat i medierne om, hvorvidt nitrat i grundvandet har været stærkt
stigende, har sin rod i en ændring i den danske indberetning i 2008 for perioden
2004-2007. Som nævnt under afsnit 1.5.1 beskriver EU-Kommissionens 2008
vejledning konkret, at der skal rapporteres for hvert målepunkt, og at data ikke
må aggregeres. Denne tydeliggørelse af dataspecifikationerne betød, at Dan-
mark ændrede sin indberetningsmetode for perioden 2004-2007 og fremefter.
Denne ændring afstedkom et databrud mellem indberetningen for perioden
2000-2003 og indberetningen for perioden 2004-2007. Debatten drejer sig der-
for om manglende kommunikation i forbindelse med, at Danmark skiftede meto-
disk tilgang, som følge af nye retningslinjer i 2008-vejledningen. Ved at ændre
på indberetningsmetoden kunne indberetningen umiddelbart tolkes som udtryk
for en stigning i nitratindholdet fra 6 % til 17 %. EU-Kommissionen præsenterer
således i sin tilbagemelding til medlemslandene de indberettede danske tal i et
søjlediagram, hvor metodeændringen kommer til at fremstå som en markant
stigning i nitratindholdet, selv om tallene i diagrammet ikke meningsfuldt kan
sammenlignes. Den danske metode var i overensstemmelse med EU-kravene
både før og efter ændringen i metodetilgang, og dermed er der ikke tale om en
manglende opfyldelse af EU-kravene. Der er således tale om manglende forkla-
ring vedlagt den danske indrapportering.
1.7
Danske myndigheders opfølgning på EU-
indberetninger
1.7.1 Indberetninger i henhold til nitratdirektivet
EU evaluerer medlemsstaternes indberetninger og melder tilbage i form af såvel
generelle rapporter for hele EU som landespecifikke rapporter. De generelle rap-
porter er en sammenfatning af medlemsstaternes samlede indberetninger, mens
de landespecifikke rapporter hovedsageligt er baseret på medlemsstaternes
elektroniske dataindberetninger.
Inden EU offentliggør sin officielle tilbagemelding, får medlemsstaterne de rele-
vante rapporter i høring og får dermed mulighed for at gøre indsigelse, hvis ind-
holdet vurderes misvisende eller indeholder fejl. EU-Kommissionen har bekræf-
tet, at den vælger at omtale specifikke forhold i en specifik medlemsstat, hvis
der er særlige forhold at bemærke.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0021.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
21
Analysen har vist, at danske myndigheder for de sidste tre indberetningsperio-
der har svaret på eller rettet henvendelse til EU-Kommissionen for at få rettet
indholdet af EU-Kommissionens officielle rapporter. Kommunikationen med EU-
Kommissionen vedrørende perioderne 2008-2011 og 2012-2015 sker dog først
efter, at Miljøstyrelsen fra anden side er blevet gjort opmærksom på problemer
med dataindberetningerne, som ikke er blevet fanget i kvalitetssikringen. De
konstaterede uoverensstemmelser i EU-Kommissionens tilbagemeldinger optræ-
der alle i EU-Kommissionens individuelle landerapporter for Danmark (udarbej-
det som
"Commission Staff Working Documents"
– CSWD) og bygger enten på
misforståelser eller fejl i de elektroniske dataindberetninger. Vi har ikke konsta-
teret fejl i de officielle danske (artikel 10) rapporter.
1.7.2 Indberetninger i henhold til vandrammedirektivet
I forhold til vandrammedirektivet indberetter Danmark også grundvandsrelate-
rede data til EU-Kommissionen i forbindelse med indberetningen af vandområ-
deplanerne. Indberetningen består i en kombineret indberetning af de konkrete
vandområdeplaner og af tilknyttede datafiler. Indberetningen består dels i of-
fentliggørelse af de færdige vandområdeplaner, og dels i indberetninger til data-
baseskemaer til EU via EU's Central Data Repository (CDR) på Eionet-
platformen.
Danmark indberettede vandplaner for 2009-2015 i 2012. Kommissionen kom-
menterede herpå (november 2012), og kritiserede visse dele af vandplanernes
indhold. Danmark gjorde indsigelse mod EU-Kommissionens konklusioner, idet
man mente, der var tale om en misforstået opfattelse af danske forhold. EU-
Kommissionen ændrede dog ikke sine konklusioner i den endelige rapport fra
november 2012, hvilket ikke efterfølgende er fulgt op af hverken EU-
Kommissionen eller Danmark, da der efterfølgende blev indberettet nye vand-
planer.
1.8
Kvælstofreguleringen siden vandmiljøplan II
Den danske kvælstofregulering siden indgåelsen af den politiske aftale om
vandmiljøplan II den 17. februar 1998 er gennemgået og analyseret med fokus
på, om den har været begrundet i det danske grundvands indhold af nitrat, som
dette nitratindhold er indrapporteret til EU-Kommissionen.
Grundlaget for analysen har for det første været en gennemgang af reguleringen
på lovniveau, herunder Folketingets begrundelse for de enkelte love og lovæn-
dringer, som disse er udtrykt i lovbemærkningerne. For det andet er regulerin-
gen på bekendtgørelsesniveau gennemgået, herunder fagministerens begrundel-
se i det omfang det har været muligt at fremfinde via høringsbreve på hørings-
portalen.dk.
Det kan konstateres, at dele af den nationale kvælstofregulering siden 1998 en-
ten er vedtaget for at implementere vandmiljøplan II eller siden hen for at vide-
reføre reguleringsmekanismer, der blev indført i reguleringen ved implemente-
ring af vandmiljøplan II.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0022.png
22
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Resultatet af gennemgangen og analysen af udviklingen i kvælstofreguleringen
kan opsummeres således:
Vi har ikke i vores analyse konstateret regulering, der er vedtaget af Folke-
tinget eller udstedt af ministeren, begrundet i det danske grundvands ind-
hold af nitrat som rapporteret til EU.
Vi har endvidere ikke konstateret begrundelser for at regulering er indført
eller ændret under henvisning til krav fra EU-Kommissionen, som følge af
de til EU indberettede grundvandsdata.
1.9
Nitratrapporteringens erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Den gennemførte vurdering viser, at de danske indberetninger af nitrat i grund-
vandet lever op til direktivernes formål og til de ret vide rammer for form og
indhold, som stilles i diverse vejledninger.
De skriftlige rapporteringer over de sidste rapporteringsperioder peger på, at der
er en faldende tendens i nitratindholdet i grundvandet, hvilket er i overens-
stemmelse med COWIs beregninger på basis af tilgængelige måledata.
Dermed kan det samlet vurderes, at der ikke er belæg for, at overvågningen og
indberetningerne er designet på sådan vis, at nitratindholdet i grundvandet er
overestimeret eller underestimeret i forhold til direktivkravene.
Analysen af udviklingen i kvælstofreguleringen har ikke kunnet konstatere, at
der er gennemført selvstændig regulering af landbruget, vedtaget af Folketinget
eller udstedt af ministeren, som er begrundet i det danske grundvands indhold
af nitrat som rapporteret til EU-Kommissionen.
På den baggrund vurderes det, at rapporteringen af nitrat i grundvandet til EU
ikke har haft selvstændig erhvervsøkonomisk betydning.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0023.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
23
2
2.1
Introduktion til analysen
Indledning
Danmarks indberetninger af grundvandsdata om nitrat til EU-Kommissionen ef-
ter nitratdirektivet og vandrammedirektivet har i første halvdel af 2017 været
genstand for betydelig offentlig debat.
Miljø- og Fødevareministeriet har på den baggrund ønsket at få gennemført en
ekstern analyse af direktivkrav, overvågning og indberetning af data til EU-
Kommissionen om nitratindholdet i grundvand under nitratdirektivet og vand-
rammedirektivet herunder grundvandsdirektivet.
Formålet med analysen er at få
en tredjepartsvurdering af (1) direktivkrav til
overvågning og indberetning af nitratindholdet i grundvand, (2) design og sam-
mensætning af overvågningssystemet i perioden 1989-2016 og (3) databehand-
ling og indberetning af data om nitrat i grundvand til EU-Kommissionen efter
nitratdirektivet og vandrammedirektivet herunder grundvandsdirektivet for peri-
oden 1989-2016.
2
COWI har i perioden april-august 2017 gennemført den eksterne analyse af
overvågningen og indberetningen af nitratindholdet i grundvand i Danmark for
Miljø- og Fødevareministeriet.
Den eksterne analyse er opbygget omkring fem temaer:
Formålet med EU-direktiverne og de juridiske krav til overvågning og indbe-
retning om nitrat i grundvandet
Opbygningen af overvågningssystemet i Danmark med datakilder, og hvor-
dan systemet er ændret over tid
2
Tekst med kursiv er citat fra Miljø- og Fødevareministeriets opgavebeskrivelse, som er
vedlagt i bilag A.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0024.png
24
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Vurdering af, om Danmarks indberetninger og det underliggende data-
grundlag er i overensstemmelse med kravene i EU-direktiverne, vurdering
af udviklingstendenser for nitratindholdet i grundvand, og hvordan danske
myndigheder følger op i forhold til EU-Kommissionen
Vurdering af, i hvilket omfang kvælstofreguleringen siden vandmiljøplan II
har været begrundet i hensynet til nitratindholdet i grundvandet som dette
er blevet indrapporteret til EU
Vurdering af, i hvilket omfang den faktiske overvågning og indberetning af
nitrat i grundvandet har betydet en over eller under estimering af nitratind-
holdet, og om det har ført til en selvstændig regulering af landbruget, som
har haft erhvervsøkonomiske konsekvenser.
2.2
Metodetilgang, afgrænsning og
forudsætninger
2.2.1 Metode
Analysen sammenstiller den danske efterlevelse med EU-direktiverne og vurde-
rer overensstemmelsen her i mellem. Hvor denne overensstemmelse mangler,
er årsagen analyseret. Formålet med analysen er derfor ikke at beskrive den
danske inkorporering af EU-direktivers tekst i dansk lovgivning.
Metodetilgangen har været at gennemgå og vurdere et omfattende eksisterende
skriftligt materiale og datagrundlag og supplere det med uddybende interviews
og spørgsmål til relevante myndigheder. Miljø- og Fødevareministeriet har, ud
fra COWIs overordnede ønsker om at få alt relevant materiale stillet til rådighed,
givet adgang til data og materiale. COWI har også selv aktivt identificeret og
søgt materiale samt bestilt yderligere materiale i en iterativ proces.
Endvidere har COWI åbnet en særlig e-mailadresse, som interessenter har kun-
net bruge til at fremsende materiale og overvejelser om problemstillingen, som
de finder relevant for den eksterne vurdering.
Det gennemgåede materiale har primært omfattet:
EU-direktiver samt meddelte konkrete undtagelser til direktiverne samt af-
gørelser fra EU-Domstolen
Vejledninger og guidance dokumenter
Rapporteringer til EU
EU-Kommissionens meddelelser og udtalelser
Indberettede data til EU, herunder fireårige EU-rapporteringer
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0025.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
25
Relevante tidligere og/eller igangværende udredninger, analyser, korre-
spondancer
Relevante udvalgsspørgsmål (herunder svar og orienteringer af udvalg)
Korrespondance med og udtalelser/arbejder fra EU-Kommissionen.
Eksisterende faglig litteratur om danske overvågningssystem
Lovforberedende materiale.
Der er gennemført opklarende interviews ud fra COWIs spørgerammer af:
GEUS
Miljøstyrelsen
EU-Kommissionen (i form af skriftlige spørgsmål og svar via e-mail).
Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet, har gennemført et
peer review af den juridiske del af analysen.
Et udkast til rapport ultimo august 2017 har været rundsendt til faglig kommen-
tering hos medlemmer af Blåt Fremdriftsforum, Kammeradvokaten og vidensin-
stitutioner i Danmark. Det er sket i henhold til opgavebeskrivelsen. De modtag-
ne kommentarer er nøje gennemgået og vurderet og har givet anledning til en
række præciseringer i den endelige udgave af rapporten. De modtagne kom-
mentarer til rapportudkastet er medtaget som bilag.
2.2.2 Afgrænsninger og forudsætninger
Selv om den eksterne vurdering har været omfattende, er den gennemført i en
kontekst med nogle forudsætninger og afgrænsninger. De vigtigste er:
COWI har gennemgået de faktiske indberetninger af nitrat i grundvandet,
men ikke vurderet rigtigheden af måledata fra selve grundvandsindtagene.
COWI har ikke kvalificeret eller valideret tidligere/igangværende studier på
området, men disse studier er inddraget i analysen, hvor det er relevant.
Vurderingen af, "om de danske myndigheder i perioden har indberettet da-
ta, således at direktivkravene er korrekt efterlevet", er alene en vurdering
af kravene vedrørende overvågning og indberetninger.
COWI har brugt og indarbejdet materiale, som er udgivet og/eller offentlig-
gjort på tidspunktet for opgavens udførelse. Det vil f.eks. sige, at endnu ik-
ke klargjort datamateriale for 2016 ikke er medtaget.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0026.png
26
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
2.3
Læsevejledning til rapporten
I kapitel 3 redegøres for de EU-retlige forpligtelser vedrørende overvågning og
rapportering, der følger af direktiverne. I kapitel 4 beskrives indberetnings- og
overvågningssystemet. Kapitel 3 og 4 er således primært en beskrivelse af den
eksisterende situation.
I kapitel 5 præsenteres vurderingen af om forpligtelserne i direktiverne er over-
holdt med de danske overvågninger og rapporteringer. I kapitel 6 gives en ana-
lyse og vurdering af udviklingstendenserne for nitratindholdet i grundvandet. I
kapitel 7 gives en vurdering af danske myndigheders opfølgning på danske ind-
beretninger. I kapitel 8 gives en vurdering af om den danske kvælstofregulering
er ændret som følge af de danske indberetninger til EU af nitrat i grundvandet.
Endelig gives der i kapitel 9 en vurdering af mulige konsekvenser som følge af
graden af overholdelse af direktivkrav for overvågning og indberetning. Kapitel
5-9 præsenterer således analysen og vurderingen af direktivkravsoverholdelsen
og dens konsekvenser.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0027.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
27
3
3.1
Redegørelse for EU-direktivernes krav
Indledning
På EU-plan er udstedt en række direktiver indeholdende krav for overvågning og
rapportering af nitratindholdet i det danske grundvand.
Det drejer sig om nitratdirektivet, vandrammedirektivet og grundvandsdirekti-
vet, og i det følgende beskrives overvågnings- og rapporteringskrav som fastlagt
i disse direktiver.
3
Disse direktiver udgør en samlet ramme for de overvågnings- og rapporterings-
forpligtelser vedrørende grundvandets indhold af nitrat, som Danmark er forplig-
tet til at overholde.
Som redegjort nærmere for i afsnittene nedenfor, har direktiverne en nær sam-
menhæng, og vandrammedirektivet har bl.a. til formål at koordinere en samlet
indsats mod forurening af vand, herunder fra nitrat. Direktiverne udgør desuag-
tet selvstændige reguleringer, og Danmark skal derfor opfylde krav til overvåg-
ning og rapportering af samtlige direktiver.
Direktivernes differentiering af formål og krav til de respektive overvågningspro-
grammer og indrapporteringer til EU er vigtig at holde sig for øje gennem denne
rapports redegørelse og analyse. I analysen i kapitel 5 vil vi forholde os til,
hvordan denne differentiering praktisk og juridisk håndteres fra dansk side.
Redegørelsen i dette kapitel baseres på en dogmatisk gennemgang af ordlyden
af direktiver og tilhørende vejledninger. Dette suppleres med en tilsvarende
3
Det vil sige følgende direktiver med efterfølgende ændringer: Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af
nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse
(grundvandsdirektivet).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0028.png
28
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
dogmatisk fremstilling af det danske overvågningsnet og rapporteringssystem i
kapitel 4. En samlet teknisk og juridisk analyse af, hvorvidt den danske efterle-
velse er i overensstemmelse med rammerne efter disse direktiver med tilhøren-
de vejledninger følger i kapitel 5.
3.2
Nitratdirektivet
3.2.1 Indledning
Nitratdirektivet (91/676/EØF)
4
er rettet mod håndteringen af al landbrugsmæs-
sig gødning
5
, og har ifølge direktivets artikel 1 to overordnede målsætninger:
For det første at nedbringe vandforurening forårsaget eller frembragt af nitrat,
der stammer fra landbruget, og for det andet at forebygge yderligere nitratforu-
rening af denne art (for en generel præsentation af direktivet, se Krämer 2012,
s.263f, Basse 2017, s.386ff og Simonsen 2016).
For at opnå dette formål, stiller direktivet krav om periodisk overvågning og
rapportering til EU-Kommissionen af nitratindholdet i det danske grundvand
6
.
Overvågning og rapportering følger af:
Artikel 5, stk. 6 sætter krav om udarbejdelse af passende overvågningspro-
grammer for at vurdere effekten af handlingsprogrammer for at nedbringe
og forebygge forurening, samt for at overvåge nitratindholdet i grundvand
på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitrat-
forureningen i vandet fra landbrugsvirksomhed.
Artikel 10 sætter krav om rapportering af en række oplysninger til EU-
Kommissionen hvert fjerde år, herunder oplysninger om nitratindholdet i
det danske grundvand, som stammer fra landbrugets forurening, på bag-
grund af data fra overvågningsprogrammet.
De øvrige forpligtelser som Danmark er pålagt ved direktivet omtales i det føl-
gende kun i det omfang, som disse har betydning for forpligtelsen til at overvå-
ge og rapportere nitratindholdet i grundvand.
7
4
5
Som ændret ved forordningerne (EF) nr. 1882/2003 og 1137/2008.
Nitratdirektivets artikel 2, litra e og EU Domstolens dom i sag C-526/08 Kommissionen
Rapporteringsperioderne er følgende: 1991-1995, 1996-1999, 2000-2003, 2004-2007,
Særligt forpligtelsen efter artikel 5 til at udarbejde
"handlingsprogrammer",
udmøntet i
mod Luxembourg.
6
2008-2011, 2012-2015, 2016-2019.
7
bindende retsregler for nedbringelse og forebyggelse af kvælstofforurening af vandmiljøet.
Handlingsprogramforpligtelsen medfører endvidere en særskilt forpligtelse for Danmark til
at sikre, at der maksimalt udbringes 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar, jf. di-
rektivets bilag III, stk. 2. I medfør af direktivets bilag III, stk. 2, litra b, har Kommissionen
i en række år imidlertid truffet beslutning om at tillade Danmark undtagelse fra denne
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0029.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
29
Nitratdirektivet er vedtaget som et minimumsdirektiv efter tidligere TEF 130S,
nu TEUF Art. 192. Om råderummet til implementering af direktivets forpligtelser
har EU-Domstolen i en række sager udtalt, at direktivets sigte ikke er at harmo-
nisere medlemsstaternes nationale implementeringsregler, og at medlemssta-
terne er tillagt et vidt skøn ved implementeringen af direktivets forpligtelser
8
.
Implementeringen skal finde sted inden for den fortolkningsmæssige ramme,
som direktivets begreber tillader under anvendelse af de fortolkningsbidrag, som
følger af EU-Domstolens praksis og vejledninger.
9
EU-Kommissionen har i udkast både i 1999 og efterfølgende i 2003/2004 udar-
bejdet vejledning til overvågningsnettet. Disse vejledninger suppleres med rap-
porteringsvejledninger fra 2000, 2008 og 2011, som beskrevet senere i analy-
sen. EU-Kommissionens vejledninger udgør et fortolkningsbidrag til EU-
Kommissionens fortolkning af de overvågnings- og indberetningskrav, som di-
rektivet opstiller, hvilket behandles nærmere nedenfor i afsnit 3.2.5.
3.2.2 Definition af
"grundvand"
Definitionen af
”grundvand”
i henholdsvis vandrammedirektivet og nitratdirekti-
vet blev i 2015 berigtiget for at bringe den danske definition i overensstemmelse
med både den engelske, tyske og franske version
10
.
Den tidligere definition i nitratdirektivets art. 2, litra a, var sålydende:
"Alle for-
mer for vand, som befinder sig under jorden eller i undergrunden".
Ved berigti-
gelse af 28. februar 2015 ændredes definitionen til: ”alt
vand under jordoverfla-
den i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden".
Tilsvarende berigtigede grundvandsdefinition i vandrammedirektivets artikel 2,
stk. 2. Inden berigtigelsen defineredes grundvand i den danske version af vand-
rammedirektivet således:
"Grundvand: alle former for vand under jordoverfla-
den i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrun-
den."
Berigtigelsen bestod således i, at man ændrede ordlyden til at omfatte
vand i
"mættede zoner"
til vand i
"den mættede zone".
forpligtelse og tilladt udbringning af højere kvælstofmængder pr. hektar under en række
vilkår, herunder vilkår om overvågning (se nedenfor i afsnit 3.2.7).
8
Sag C-293/97, præmis 3 og 39; Præjudiciel dom i en sag forelagt af Storbritannien og
I sag C-396/01 Kommissionen mod Irland blev Irland således dømt for, at direktivets
sag C-221/03, præmis 3 og 64-65.
9
krav om referencemetoder ikke var implementeret ved national lovgivning om overvågning
(se dommens præmis 67), se også Jans & Vedder (2012) 139ff.
10
Berigtigelsen af nitratdirektivets grundvandsdefinition skete den 28. februar 2015 (EUT
L 57, af 28.2.2015, s.18) og dermed i forlængelse af en berigtigelse af 23. januar 2015 af
vandrammedirektivets grundvandsdefinition (EUT L 16 af 23.1.2015, s. 66 (2000/60/EF).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0030.png
30
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Berigtigelsen af direktiverne skete på baggrund af en konstatering af uoverens-
stemmelse mellem den engelske og danske version af vandrammedirektivet. I
den engelske version af vandrammedirektivet defineres grundvand således:
"Groundwater means all water which is below the surface of the ground in the
saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil."
11
Miljø- og Fødevareministeriet har på denne baggrund overfor Folketinget den 14.
januar 2015 meddelt, at berigtigelsen i vandrammedirektivet ingen materiel be-
tydning har haft
12
. Berigtigelsen har således ikke ændret på, hvilket vand i jor-
den, der var omfattet af definitionen både før og efter berigtigelsen. Vi kan såle-
des konstatere, at den danske forståelse af grundvand har baseret sig på, at
grundvand udgør alt vand under mættede forhold i jorden.
Vi kan endvidere konstatere, at EU-Kommissionen har tiltrådt denne fortolkning
ifølge Naturstyrelsens notits af 10. marts 2015, oversendt til Folketingets Miljø-
udvalg den 13. marts 2015.
13
Denne opfattelse støttes tillige af information fra GEUS og interview med Profes-
sor Jens Christian Refsgaard den 24. maj 2017
14
. Det følger heraf, at Danmark
både før og efter berigtigelsen har defineret grundvand som vand, der befinder
sig, hvor der er mættede forhold i jorden, og at grundvand kan forefindes alle
steder, hvor der er mættede forhold i forskellige dybder i jorden. Den hydrogeo-
logiske forskel mellem mættede og umættede forhold er uddybende behandlet i
afsnit 4.1.
Denne analyse tilslutter sig derfor samme konklusion som forelagt ovenfor. I
den forbindelse bemærkes, at der ikke foreligger autoritative juridiske fortolk-
ningsbidrag til grundvandsbegrebet i form af praksis fra EU-Domstolen eller di-
rektiver, herunder guidelines til direktiverne
15
. Det er vores vurdering, at Dan-
11
Den tyske version (der Sättigungszone) og den franske version (la zone de saturation)
Miljøministerens svar af 14. januar 2015 på spørgsmål 215 til Folketingets Miljøudvalg
svarer til den engelske.
12
(http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/215/index.htm). I forlængelse af orien-
teringen af Folketinget anmodede Danmark EU om at berigtige direktiverne.
13
Med henvisning til svar fra EU-Kommissionen af 25. februar:
”In our opinion it is im-
portant to consider the general approach of the Water Framework Directive which, as you
correctly quote, aims for the comprehensive protection of all waters including all ground-
water. The saturation zone can be continuous in large areas or can be discontinuous de-
pending on the local geological and hydrogeological conditions but this does not change
the fact that all water in any saturation zone should be considered as groundwater. There-
fore we agree that the term groundwater should not be subject to restrictive interpreta-
tions.”,
se
www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/bilag/203/1507302.pdf.
14
Professor Jens Christian Refsgaard, Hydrologisk Afdeling, GEUS,
[email protected],
tlf.
Dog bør nævnes, C-648/13 Kommissionen v. Polen (vedrørende vandrammedirektivet
3070983
15
og ikke nitratdirektivet). Polen blev dømt for en række forhold, i denne sammenhæng re-
levant var mangelfuld implementering af definitionerne for "grundvandstilstand", "god
grundvandstilstand", "kvantitativ tilstand" og "tilgængelig grundvandsressource". EU-
Domstolen angiver dog ikke, hvordan "grundvand" skal forstås eller afgrænses.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0031.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
31
mark har administreret i overensstemmelse med den originale såvel som nuvæ-
rende ordlyd, og dermed at Danmarks forståelse af grundvand siden direktivets
indførelse har været i overensstemmelse med direktivets ordlyd. Denne forståel-
se er bekræftet ved interview af EU-Kommissionen til brug for denne analyse, jf.
også afsnit 5.2.
3.2.3 Artikel 5, stk. 6 – passende overvågningsprogram
Artikel 5, stk. 6 er sålydende:
"6. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører passende overvågningspro-
grammer med henblik på at vurdere effektiviteten af de handlingsprogrammer,
der er udarbejdet i medfør af denne artikel.
De medlemsstater, som lader artikel 5 gælde for hele deres nationale område,
skal overvåge nitratindholdet i vand (overfladevand og grundvand) på udvalgte
målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i van-
det hidrørende fra landbrugsvirksomhed".
Artikel 5, stk. 6, andet punktum, refererer til medlemsstaternes pligt til efter
artikel 5 at udarbejde handlingsprogrammer for de nitratsårbare zoner.
Overvågningsforpligtelsen i artikel 5, stk. 6, omfatter, som illustreret ved under-
stregningerne ovenfor, en pligt til at udføre
"passende overvågningsprogram-
mer",
som gør det muligt at vurdere
"effektiviteten af nitrathandlingsprogram-
merne".
Idet Danmark har valgt at udpege hele Danmark som nitratsårbar zone, følger
af artikel 5, stk. 6, endvidere en selvstændig forpligtelse til at overvåge nitrat-
indholdet i grundvand på
"udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed".
16
3.2.4 Artikel 10 - rapportering
Artikel 10 er sålydende:
"1. Medlemsstaterne forelægger for den fireårsperiode, der følger efter medde-
lelsen af dette direktivet, og for hver efterfølgende fireårsperiode Kommissionen
en rapport med de oplysninger, der er omhandlet i bilag V.
2. Rapporter i henhold til denne artikel skal forelægges for Kommissionen inden
seks måneder efter udløbet af den periode, de vedrører."
16
Der påhviler Danmark en forpligtelse til at udpege nitratsårbare zoner efter nitratdirekti-
vets artikel 3. Hensigten med denne udpegning er, at der for de sårbare zoner skal udar-
bejdes handlingsprogrammer efter artikel 5, stk. 1-4, indeholdende de foranstaltninger,
som anvendes til nedbringelse af og forebyggelse af forurening vandforurening til de sår-
bare zoner. I Danmark er det valgt, at lade hele det danske landterritorium udpege som
sårbar zone. Handlingsprogrammerne, og forpligtelser heri, finder derfor anvendelse på
hele landterritoriet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0032.png
32
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Rapporteringsforpligtelserne er således uddybet i direktivets bilag V, der inde-
holder følgende overordnede forpligtelser vedrørende grundvandsrapportering:
Sammenfatning af resultaterne fra artikel 5- og 6-overvågningerne (bilag V,
nr. 4, litra d)
En vurdering af, inden for hvilken frist, vand i sårbare zoner forventes at
ville kunne opfylde kvalitetskrav til vandet, som Danmark har fastsat i ni-
trathandlingsprogrammet (bilag V, nr. 4, litra e).
3.2.5 Vejledninger
EU-Kommissionen har udarbejdet vejledninger vedrørende overvågningsnet (i
udkast både i 1999 og efterfølgende i 2003/2004 og rapporteringer (2000, 2008
og 2011).
Vejledningerne er juridisk set ikke bindende, men angiver konkrete retningslin-
jer tillige med fortolkningsbidrag til de retligt bindende forpligtelser, som kan
udlæses af direktivets tekst
17
. Vejledningerne beskriver derfor samlet set forhold
og detaljer, som EU-Kommissionen anbefaler indeholdt ved overvågning og ind-
beretning, om end vejledningerne som nævnt ikke stiller juridisk bindende krav
til medlemsstaterne. Se mere herom i kapitel 5.
Overvågningsvejledningen fra 2003/2004 angiver kriterierne for repræsentativ
overvågning både i areal og dybde og opfordrer til brug af konceptuelle model-
ler. Vejledningen anfører tillige, at medlemsstaterne med fordel kan benytte ek-
sisterende overvågningsnet/boringer suppleret i det nødvendige omfang for at
imødekomme direktivets krav (European Commission 2004, s.9f). Betydningen
heraf er nærmere analyseret i kapitel 5.
Rapporteringsvejledningerne er tillige analyseret i kapitel 5. Nedenfor er kort
opsummeret indholdet heraf ved rapportering vedrørende grundvand:
2000-vejledningen:
Anbefaling om angivelse af målestationers placering på landoverfladen med
tilhørende kortbilag (European Commission 2000, s.11).
Anbefaling om rapportering af nitratmålinger i grundvand i intervaller fra 0-
25 mg/l; 25-50 mg/l; 40-50 mg/l; >50 mg/l (European Commission 2000,
s.11).
Anbefaling om angivelse af antal målinger i rapporteringsperioden, om ni-
trat gennemsnitsværdier, max-nitrat værdier, og trend-værdier for antal
17
I eksempelvis EU-Kommissionens vejledning for 2011 angives på side 4, at vejledningen
"(…) er et uformelt dokument, som Kommissionen har udarbejdet i 2011 som optakt til
rapporteringsperioden 2008-2011."
Herudover angives gennemgående, i eksempelvis rap-
porteringsvejledningen fra 2000, at vejledningen alene angiver en række supplerende mu-
ligheder for rapporteringen, som medlemsstaterne kan vælge, idet rapporteringsformen er
overladt til medlemsstaternes skøn.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0033.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
33
målinger, der viser henholdsvis øget og faldende nitratværdier (European
Commission 2000, s.16-17).
2008-vejledningen:
Anbefaling om rapportering af nitratmålinger i grundvand i intervaller fra 0-
24,99; 25-39,99; 25-50; 40-50; >50 mg/l (European Commission 2008,
s.9; og annex s. 42-43).
Anbefaling om angivelse af dybde på målepunkter, og det totale antal af
målinger i intervallerne 0-5 m, 5-15 m, 15-30 m, >30 m, "captive ground-
water" og "Karstic groundwater" (European Commission 2008, annex, s.
42-43).
Anbefaling om angivelse af målestationers placering på landoverfladen ved
X,Y-koordinater (European Commission 2008, annex, s. 10).
Anbefaling om angivelse af antal målinger i rapporteringsperioden, om ni-
trat gennemsnitsværdier, max-nitrat værdier, og årlige trend-værdier for
udviklingen i nitratbelastning (European Commission 2008, annex, s. 11 og
42-43).
Anbefaling om, at indrapportering af overvågningspunkter sker individuelt
og ikke slås sammen i grupper af målepunkter til en samlet medianværdi
(European Commission 2008, annex, s. 24 (European Commission 2008,
annex, s. 24).
2011-vejledningen:
Anbefaling om rapportering af nitratmålinger i grundvand i intervaller fra 0-
24,99; 25-39,99; 25-50; 40-50; >50 mg/l (European Commission 2011,
s.9; og annex s. 44).
Anbefaling om prognose for den fremtidige kvalitetsudvikling (jf. direktivets
bilag V, afsnit 4, litra e) skal baseres på en statistisk eller dynamisk simule-
ringsmodel, inklusiv en følsomhedsanalyse og angivelse af modellens usik-
kerhed (European Commission 2011, s. 23).
Anbefaling om angivelse af dybde på målepunkter, og det totale antal af
målinger i intervallerne 0-5 m, 5-15 m, 15-30 m, > 30 m, "captive ground-
water" og "Karstic groundwater" (European Commission 2011, annex, s. 9
og 44).
Anbefaling om angivelse af målestationers placering på landoverfladen ved
X,Y koordinater (European Commission 2011, annex, s 10).
Anbefaling om angivelse af antal målinger i rapporteringsperioden, om ni-
trat gennemsnitsværdier, max-nitrat værdier, og årlige trend-værdier for
udviklingen i nitratbelastning (European Commission 2011, annex, s. 11 og
44-45).
3.2.6 Danske undtagelser
Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.2.1, medfører nitratdirektivets handlingspro-
gramforpligtelse en særskilt forpligtelse for Danmark til at sikre, at der maksi-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0034.png
34
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
malt udbringes 170 kg kvælstof stammende fra husdyrgødning pr. hektar pr. år.
I medfør af direktivets bilag III, stk. 2, litra b, jf. artikel 9, har EU-
Kommissionen som undtagelse specifikt tilladt Danmark at udbringe 230 kg
kvælstof pr. hektar pr. år under en række vilkår, herunder vilkår om overvåg-
ning.
De specifikke tilladelser gælder for fire år. Der er truffet beslutninger om undta-
gelser for årene 1999-2003, 2004-2007, 2008-2011, 2012-2015 og 2016-2018.
Nedenfor beskrives overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne som fastsat i
beslutningerne. Rapporteringen foregår selvstændigt og ikke som del af den al-
mene rapportering henhold til direktivets artikel 10. Se mere i afsnit 0 om den
praktiske rapportering gennem årene.
1) Undtagelse for 1999-2003
18
:
"Artikel 6 Overvågning
1. To kort, der viser den procentdel af bedrifter og procentdel af det dyrkede areal,
der omfattes af undtagelsen i hver kommune i Danmark, revideres hvert år og sen-
des til Kommissionen, første gang i sidste kvartal af 2002.
2. Der skal foretages undersøgelser og løbende næringsstofanalyse i henhold til det
nationale overvågningsprogram på referencesteder med sand- og lerjorder med hen-
blik på at tilvejebringe data om lokal arealanvendelse, sædskifte og landbrugspraksis
på kvægbrug. Disse data kan anvendes til modelbaserede beregninger af omfanget af
kvælstofudvaskning fra marker, hvor der udbringes op til 230 kg kvælstof i form af
husdyrgødning, baseret på videnskabelige principper.
3. For at dokumentere, at undtagelsen ikke får uønskede virkninger for opfyldelsen af
det nationale handlingsprogram og direktivet, etableres der et net af prøveudtagning
fra grøfter med drænvand og af lavt grundvand som landbrugsovervågningssteder i
henhold til det nationale overvågningsprogram for at tilvejebringe data om kvælstof-
indholdet i det vand, der forlader rodzonen og tilløber grundvandssystemet.
Artikel 7 Rapportering
Resultaterne af overvågningen sendes hvert år til Kommissionen med en sammenfat-
tende vurdering (kontrol på bedriftsniveau) og udviklingen i vandkvaliteten (baseret
på overvågning af udvaskning fra rodzonen og overflade-/grundvandskvalitet og mo-
delbaserede beregninger). Efter en indledende vurdering forelægges de første resul-
tater ved udgangen af 2002 og en anden rapport ved udgangen af 2003."
Overvågnings- og rapporteringskravene skal ifølge undtagelsesbeslutningens
præambel betragtning 24 resultere i overvågningsresultater, som er repræsen-
tative for de kvægbrug, som omfattes af undtagelsen
19
.
18
EU-Kommissionens beslutning af 18. november 2002 om anmodning om undtagelse i
henhold til bilag III, stk. 2, litra b), og artikel 9 i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyt-
telse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget
(2002/915/EF).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0035.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
35
Som det ses af ovenstående, baseres repræsentativ overvågning på målinger af
referencesteder med sand- og lerjord, som skal anvendes ved modelberegninger
af kvælstofudvaskningen fra de marker, hvor undtagelsen fra direktivet anven-
des. Derudover skal målinger i et net, hvorved der tages prøver fra grøfter med
drænvand og lavt grundvand (forstået som højtliggende grundvand) (i henhold
til det nationale overvågningsprogram). Resultaterne skal indberettes årligt til
EU-Kommissionen.
Af undtagelsen fremgår specifikt, at overvågningen (overvågningsprogrammet)
også skal omfatte målinger af drænvand og højtliggende grundvand i undtagel-
sesperioden. Disse to begreber (drænvand og højtliggende grundvand) er ikke
defineret i direktivet eller EU-Domstolens praksis.
2) Undtagelse for 2004-2007
20
:
I forlængelse af undtagelse for 1999-2003 traf EU-Kommissionen en ny beslut-
ning om dansk undtagelse fra direktivets krav til maksimal kvælstofbelastning
pr. hektar for kvægbrug, gældende fra den 2. august 2004 og med udløb den
31. juli 2008:
"Artikel 7 Overvågning
1. To kort, der viser procentdelen af kvægbedrifter og procentdelen af det dyrkede
areal, der omfattes af undtagelsen i hver kommune i Danmark, revideres hvert år
og sendes til Kommissionen, første gang i sidste kvartal af 2005.
2. Der foretages undersøgelser og løbende næringsstofanalyse i henhold til det na-
tionale overvågningsprogram for landbrugsarealer, der omfatter ca. 4 500 ha. Refe-
rencestederne vælges på sand- og lerjorder.
3. Undersøgelser og løbende næringsstofanalyse tilvejebringer data om lokal areal-
anvendelse, sædskifte og landbrugspraksis på kvægbrug. Disse data kan anvendes
til modelberegninger af omfanget af nitratudvaskning fra marker, hvor der udbrin-
ges op til 230 kg kvælstof pr. hektar pr. år i form af husdyrgødning, baseret på vi-
denskabelige principper.
4. For at dokumentere, at undtagelsen ikke får uønskede virkninger for opfyldelsen
af det nationale handlingsprogram og direktivet, etableres der et net af prøvetag-
ningspunkter for jordvand, vandløb og lavt grundvand som landbrugsovervågnings-
steder i henhold til det nationale overvågningsprogram med henblik på at tilveje-
19
"(24) Der vil blive forelagt resultater af repræsentativ overvågning af intensive kvæg-
brug inden for et overvågningsprogram for landbrug, der omfatter ca. 1500 ha landbrugs-
arealer, og som vedrører de forhold, der omfattes af denne beslutning, for at vise overhol-
delse i praksis af betingelserne i denne beslutning."
20
EU-Kommissionens beslutning af 5. april 2005 om anmodning om undtagelse i henhold
til bilag III, stk. 2, litra b), og artikel 9 i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af
vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (2005/294/EF).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0036.png
36
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
bringe data om nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen og tilløber grund-
vandssystemet.
Artikel 8 rapportering
1. Resultaterne af overvågningen sendes hvert år til Kommissionen med en sam-
menfattende rapport om vurdering af praksis (kontrol på kvægbedriftsniveau) og
udviklingen i vandkvaliteten (baseret på overvågning af udvaskning fra rodzonen og
overflade-/ grundvandskvalitet og modelbaserede beregninger). Efter en indledende
vurdering forelægges de første resultater inden udgangen af oktober 2005, en ef-
terfølgende rapport inden udgangen af oktober 2006 og en tredje rapport inden ud-
gangen af juni 2008.
2. Kommissionen vil tage disse resultater i betragtning, såfremt de danske myndig-
heder fremsætter en ny anmodning om undtagelse, som skal vurderes efter proce-
duren i artikel 9 i direktiv 91/676/EØF."
Som for den første undtagelse knyttes overvågningskravet i undtagelsen op på
overvågningsprogrammet. Af undtagelsens artikel 7 fremgår endvidere specifikt,
at overvågningen også skal omfatte målinger af jordvand, vandløb og lavt
grundvand (højtliggende grundvand). Disse tre begreber er ikke nærmere defi-
neret i direktivet.
3) Undtagelse for 2008-2011
21
:
EU-Kommissionen videreførte indholdet fra 2004-undtagelsen, bortset fra rap-
porteringsbestemmelsen i artikel 8, stk. 1, der blev ændret til følgende:
1. Resultaterne af overvågningen sendes hvert år til Kommissionen med en sam-
menfattende rapport om vurderingspraksis (kontrol på kvægbedriftsniveau) og ud-
viklingen i vandkvaliteten (baseret på overvågning af udvaskning fra rodzonen og
overflade-/ grundvandskvalitet og modelbaserede beregninger).
Ved den ordlydsmæssige ændring udgik art. 8, stk. 1, 2. pkt., og dermed blot et
krav om løbende rapportering.
21
Kommissionens beslutning af 8. august 2008 om ændring af beslutning 2005/294/EF om
anmodning om undtagelse i henhold til bilag III, punkt 2, litra b), og artikel 9 i Rådets
direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der
stammer fra landbruget.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0037.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
37
4) Undtagelse for 2012-2015
22
:
EU-Kommissionen har til fjerde undtagelse for Danmark knyttet følgende vilkår
om overvågning og rapportering af nitrat i grundvand:
"Artikel 7 Overvågning
1. Den kompetente myndighed sørger for, at der udarbejdes kort, som opdateres
hvert år, og som viser den procentuelle andel af bedrifter, husdyr og landbrugs-
arealer, der er omfattet af individuelle undtagelser, i hver kommune.
2. For at dokumentere, at undtagelserne ikke får uønskede virkninger for målene i
direktiv 91/676/EØF, skal der foretages overvågning af rodzonevand, overfladevand
og grundvand både på kvægbrug, der er omfattet af en undtagelse, og på dem, der
ikke er, med henblik på at tilvejebringe data om kvælstof- og fosforindholdet i jord-
bundsprofilen og nitratkoncentrationen i overfladevandet og grundvandet. Over-
vågningen foretages på bedriftsplan under det nationale overvågningsprogram for
landbrugsarealer. Overvågningsstederne skal omfatte de væsentligste jordtyper,
gødningspraksis og afgrøder.
3. Der foretages undersøgelser og løbende næringsstofanalyse under det nationale
overvågningsprogram for landbrugsarealer, som tilvejebringer data om lokal areal-
anvendelse, sædskifte og landbrugspraksis på kvægbrug, der er omfattet af en
undtagelse. De indsamlede oplysninger og data fra næringsstofanalysen, jf. artikel
5 i denne afgørelse, og overvågningen, jf. artikel 7, stk. 2, i denne afgørelse, an-
vendes til modelberegninger af omfanget af kvælstof- og fosforudvaskning fra
kvægbrug, der er omfattet af en undtagelse, baseret på videnskabelige principper.
(…)
Artikel 9 Rapportering
De kompetente myndigheder forelægger hvert år senest i december, og for 2016
senest i juni, en rapport med følgende oplysninger:
a) kort over den procentuelle andel af bedrifter, husdyr og landbrugsarealer, der er
omfattet af individuelle undtagelser i hver kommune samt kort over lokal arealan-
vendelse, som fastsat i artikel 7, stk. 1, i denne afgørelse
b) resultatet af overvågningen af grundvandet og overfladevandet hvad angår ni-
trat- og fosforkoncentrationen, herunder oplysninger om tendenserne i vandkvalite-
ten, både for kvægbrug, der er omfattet af en undtagelse, og dem, der ikke er,
samt undtagelsens virkning for vandkvaliteten, jf. artikel 7, stk. 2, i denne afgørel-
se
22
Kommissionens beslutning af 25. oktober 2012 om godkendelse af en undtagelse på
anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttel-
se af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0038.png
38
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
c) resultatet af jordbundsovervågningen hvad angår kvælstof- og fosforkoncentrati-
onen i rodzonevandet, både for kvægbrug, der er omfattet af en undtagelse, og
dem, der ikke er, jf. artikel 7, stk. 2, i denne afgørelse
d) resultatet af undersøgelserne af arealanvendelse, sædskifte og landbrugspraksis,
jf. artikel 7, stk. 3, i denne afgørelse
e) resultaterne af modelberegningerne af omfanget af kvælstof- og fosforudvask-
ning fra kvægbrug, der er omfattet af en undtagelse, jf. artikel 7, stk. 3, i denne
afgørelse
f) tabeller over procentdelen af landbrugsarealer omfattet af en undtagelse, der er
dækket af kløver eller lucerne i græsmarker og byg/ærter, der er udlagt med græs,
jf. artikel 7, stk. 4, i denne afgørelse
g) en vurdering af overholdelsen af betingelserne for undtagelsen på basis af kon-
trol af bedrifterne og oplysninger om de bedrifter, der ikke overholder betingelser-
ne, på basis af de administrative inspektioner og markinspektionerne, jf. artikel 8,
stk. 1 og 2, i denne afgørelse."
Som for foregående års undtagelser knyttes kravene til overvågningsprogram-
met og skal foretages på bedriftsplan. Derudover fremgår af undtagelsens arti-
kel 7, at der skal overvåges i rodzonevand, overfladevand og grundvand på
samtlige kvægbrug, uanset om disse er omfattet af undtagelsen eller ej.
I modsætning til de øvrige undtagelser knyttes prøvetagningskravet i denne
fjerde undtagelse til et allerede defineret begreb – grundvand (se herom ovenfor
afsnit 3.2.2). Begrebet
"rodzonevand"
er dog ikke defineret i hverken direktivet
eller undtagelsen, hvorfor dette er overladt til Danmark at definere med forbe-
hold for en eventuel endelig prøvelse af EU-Domstolen i tilfælde af retslig tvist
(se tilsvarende Beijen 2011. s.152f).
5)
Undtagelse for 2016-2018
23
:
Den seneste undtagelse er en videreførelse af forrige undtagelse for 2012-2015.
På baggrund af Danmarks anmodning, er Kommissionens af den opfattelse, at
den mængde husdyrgødning, som Danmark påtænker at anvende, nærmere
bestemt 230 kg kvælstof årligt pr. hektar, ikke vil være til hinder for, at målene
i direktiv 91/676/EØF kan nås, forudsat at visse skærpede betingelser opfyldes
(præambel 9).
23
EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/847 af 16. maj 2017 om ind-
rømmelse af en undtagelse på anmodning af Danmark i henhold til Rådets direktiv
91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer
fra landbruget (EUT L 125/35, 18/5 2017).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0039.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
39
Undtagelsen indrømmes på følgende betingelser, jf. artikel 4:
1) Den planlagte EU fosforregulering, hvorved der afhængigt af den geografiske
placering og gødningstype fastsættes fosforlofter på forskellige niveauer i hele
landet, skal inddrages. Lofterne gælder for udbringning af fosfor fra alle gød-
ningstyper: organiske gødningsstoffer, herunder husdyrgødning, afgasset bio-
masse, afgasset plantebiomasse, spildevandsslam og handelsgødning. De skær-
pede lofter for fosforudbringning, som gælder for alle gødningstyper, finder an-
vendelse i afvandingsområder med fosforfølsomme vandmiljøer.
2) Der indføres indikator- og overvågningssystemer for at registrere mængden
af fosfor, der udbringes på landbrugsarealer i Danmark.
3) En målrettet kombineret ordning for frivillige og pligtige efterafgrøder indfø-
res med den begrundelse, at det er nødvendigt at nedbringe kvælstofindholdet i
grundvandsforekomster og kystvande.
4) De efterafgrøder, der etableres inden for rammerne af denne ordning, supple-
rer det nationale bindende krav om 10 eller 14 % efterafgrøder på bedriftens
efterafgrødegrundareal, og kan ikke udlægges på det samme areal, som anven-
des til at opfylde kravet om miljømæssigt fokusområde for efterafgrøder.
I øvrigt indeholder undtagelsen i hovedtræk samme betingelser, som anført for
forrige periode.
3.2.7 Sammenfatning –nitratdirektivet
De juridiske forpligtelser for Danmark i forhold til overvågning og indberetning
fremgår af to centrale bestemmelser i nitratdirektivet:
Artikel 5, stk. 6 sætter krav om udarbejdelse af passende overvågningspro-
grammer for at vurdere effekten af handlingsprogrammer for at nedbringe
og forebygge forurening, samt for at overvåge nitratindholdet i grundvand
på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitrat-
forureningen i vandet fra landbrugsvirksomhed.
Artikel 10 sætter krav om rapportering af en række oplysninger til EU-
Kommissionen hvert fjerde år, herunder oplysninger om nitratindholdet i
det danske grundvand, som stammer fra landbrugets forurening, på bag-
grund af data fra overvågningsprogrammet.
Overvågningen og indberetningen foretages for fireårsperioder, som har sam-
menhæng med, at der for de samme fireårsperioder udarbejdes handlingspro-
grammer for forebyggelse og nedbringelse af nitratforurening efter direktivets
art. 5, stk. 1. Perioderne er følgende: 1991-1995, 1996-1999, 2000-2003,
2004-2007, 2008-2011, 2012-2015, 2016-2019.
Sideløbende med de oven for beskrevne overvågnings- og indberetningsforplig-
telser har EU-Kommissionen over årene meddelt Danmark en række undtagelser
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0040.png
40
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
fra direktivets krav, således at Danmark kan udlede 230 kg kvælstof pr. hektar
pr. år. Disse undtagelser indeholder alle krav til overvågning og indberetning,
som er gældende sideordnet til forpligtelserne efter artikel 5, stk. 6 og 10, men
alene for den periode, som undtagelsen er meddelt for.
Bilag C opsummerer Danmarks overvågnings- og rapporteringsforpligtelser efter
nitratdirektivet, periodiseret efter ovennævnte rapporteringsperioder.
3.3
Vandrammedirektivet
3.3.1 Indledning
Dette kapitel præsenterer de centrale bestemmelser i vandrammedirektivet
2000/60/EF relateret til overvågning og indberetning af nitrat i grundvand
24
.
Foruden bestemmelserne om overvågning og indberetning berører dette tillige
definitioner af grundvand og andre relevante bestemmelser, som har betydning
for beskyttelsen og reguleringen af grundvandsforekomster.
Til uddybning af direktivets tekst henvises til de relevante
Common Implementa-
tion Strategy
(CIS) vejledninger for overvågning og rapportering, som siden di-
rektivets vedtagelse har bistået medlemsstaterne i forståelse og fortolkning af
direktivets krav – se Bilag A. CIS er et resultat af mellemstaternes fælles beslut-
ning om en
”joint implementation plan”
for vandrammedirektivet (Krämer 2012,
s. 257). CIS kan ses som en innovative netværksbaseret proces mellem landene
i tillæg til den traditionelle regulering via komiteer nedsat i henhold til det på-
gældende direktiv (komitologi), som er kendetegnet for den tidligere generation
EU lovgivning
25
. CIS-vejledningerne er ikke retlig bindende, som også anført
f.eks. i indledningen til CIS vejledning nr. 18, s. 2 og 9(se også Grath m.fl. 2007
og Beijen 2011, s.161), se mere herom i kapitel 5.1.
Vandrammedirektivet er et rammedirektiv, hvilket betyder, at direktivet foruden
sit eget indhold koordinerer de eksisterende særdirektiver, hvorved vandram-
medirektivet og særdirektiverne tilsammen samlet set regulerer vandressourcer
og brugen af vand inden for EU (se også Basse 2017, s.90f om betydningen af
rammedirektiver).
Vandrammedirektivet koordinerer derfor også nitratdirektivet, drikkevanddirek-
tivet, det gamle (nu ophævede) grundvandsdirektiv og det nye grundvandsdi-
24
25
Som ændret senest ved direktiv 2014/101/EU.
Komitologi kan forstås som “the
expression commonly used to denote the relationship
between the Commission and the range of committees composed of representatives of
national administrations; Committees that the Commission is required to involve in dis-
cussing the framing of implementing measures”
(Bergström 2005, 6).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0041.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
41
rektiv fra 2006 (Krämer 2012, s. 251ff; og Jans & Vedder 2012, s. 399f, 405f og
407)
26
.
Danmark skal derfor opfylde både krav til overvågning og rapportering, som føl-
ger af særdirektiverne og af vandrammedirektivet selvstændigt (for to nyere
generelle præsentation af direktivet (se Krämer 2012, s.251ff, Langlet & Mah-
moudi 2011, s.251ff, og også med den danske retslige gennemførelse, Basse
2017, s.380 og Simonsen 2016). Dette giver rapporteringer alt afhængig af det
specifikke formål, som følger af det enkelte direktiv. Læsningen af den enkelte
rapportering skal derfor ses i den større sammenhæng, som netop vandramme-
direktivet giver, og som drejer sig om en overordnet bæredygtig forvaltning,
udvikling og udnyttelse af vandressourcer.
Vandrammedirektivet blev vedtaget med hjemmel i EF Traktatens artikel 175.
Direktivet er, som følge heraf, et minimumsdirektiv, hvormed medlemsstaterne
som minimum skal gennemføre de i direktivet fastsatte beskyttelsesforanstalt-
ninger.
27
Medlemsstaterne kan derfor opretholde eller indføre strengere beskyt-
telsesforanstaltninger end direktivet kræver, jf. TEUF artikel 193. Direktivets
form har giver anledning til en del diskussion om betydningen heraf for med-
lemsstaternes fleksibilitet i forbindelse med implementeringen af direktivets mål.
Det er antaget, at direktivet er forholdsvist klart med hensyn til mål, hvorimod
implementeringen er mindre konkret fastsat (Se Voulvoulis m.fl. 2017 med hen-
visning til litteraturen, Langlet & Mahmoudi 2011, s.254f og Krämer 2012,
s.256ff). Dette giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet ved implementeringen
inden for rammerne af direktivet, men afstedkommer samtidig også usikkerhed,
da fortolkningen heraf i sidste ende tilkommer EU-Domstolen (se Beijen 2011.
s.153, som ikke kun adresser vandrammedirektivet, men EU-miljølovgivning
bredt).
Vandrammedirektivet artikel 1 bestemmer, at det overordnede formål er at fast-
lægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande
og grundvand, som bl.a. skal forebygge yderligere forringelse og beskytte og
forbedre vandøkosystemernes tilstand mv., jf. vandrammedirektivet artikel 1,
litra a. Tillige har direktivet til formål at fremme bæredygtig vandanvendelse
baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, jf. vandram-
medirektivet artikel 1, litra b. Vandrammedirektivet fastsætter med afsæt i en
række miljømål fælles principper samt en overordnet ramme for indsatsen for at
beskytte vandområder, jf. vandrammedirektivets præambel betragtning 18.
26
Vandrammedirektivet artikel 22 stk. 2 ophæver grundvandsdirektivet 80/68/EØF med
virkning fra 23. december 2013. Direktivet erstattes af det nye grundvandsdirektiv
2006/118/EF som opfylder forpligtelsen om strategier til forebyggelse af og kontrol med
forurening af grundvand, vandrammedirektivet artikel 17.
”The Groundwater Directive 2006/118/EC has been developed in response to the require-
ments of Article 17 of the Water Framework Directive”,
se
http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/index_en.html
27
Som følge af vedtagelse af Lissabontraktaten erstattedes EF Traktatens art. 175 af Trak-
taten om Det Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 192, stk. 1 (TEUF). TEUF artikel
192 viderefører bemyndigelsen til at vedtage minimumsdirektiver på miljøområdet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0042.png
42
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlems-
lande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grund-
vand, som udgangspunkt inden udgangen af 2015, skulle have opnået mindst
”god tilstand”
eller for kunstige og stærkt modificerede overfaldevandområder
”godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand”,
jf. vandrammedirektivet arti-
kel 4, stk. 1.
Til dette formål udarbejdes nationale statslige vandområdeplaner, der bl.a. in-
deholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af over-
vågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de
miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser,
der skal gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.
Vedrørende grundvand har direktivet ifølge dets artikel 1, litra d og e til formål
at sikre en progressiv reduktion af forurening af grundvandet og forhindre en
yderligere forurening heraf, samt bidrage til en betydelig reduktion af forurenin-
gen af grundvandet.
Direktivets almene formål er således at sikre en stadig beskyttelse af samtlige
vandressourcer, herunder grundvand og sikre en koordineret og sammenhæn-
gende forvaltning af vandressourcerne. Til sammenligning har nitratdirektivet
mere specifikt til formål at nedbringe og forebygge forurening af vand forårsaget
af nitrat hidrørende fra landbruget.
Kapitlet er rent deskriptivt, idet indholdet heraf vil blive anvendt i de senere
analyser i kapitel 5.
3.3.2 Definitioner relateret til "grundvand"
Som behandlet ovenfor i afsnit 3.2.2, er definitionen af grundvand i den danske
version af vandrammedirektivet nu, efter EU-Kommissionens berigtigelse i 2015,
bragt i overensstemmelse med de øvrige officielle versioner af direktivet.
Grundvand defineres således:
Artikel 2 stk. 2:
"Grundvand: alt vand under jordoverfladen i den mættede zone
og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden"
28
For så vidt angår fastlæggelsen af størrelsen af grundvandsforekomster, giver
vandrammedirektivet medlemsstaterne frie rammer, hvor netop hensynet til
beskyttelsen af drikkevandet vejer tungt
29
.
28
Tidligere var grundvand defineret således i stk. 2: "Grundvand: alle former for vand
under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller under-
grunden". Betydningen af grundvandsdefinition er allerede beskrevet ovenfor i afsnittet
om nitratdirektivet. Som anført i afsnit 3.2.2 har denne berigtigelse ikke medført en æn-
dring i fortolkningen af ”grundvand” i henhold til både vandrammedirektivet og nitratdirek-
tivet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0043.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
43
Centrale definitioner i direktivet vedrørende grundvand er følgende:
De centrale definitioner i artikel 2 relateret til grundvand:
2. »Grundvand«: alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt
med jorden eller undergrunden.
3. »Indvand«: alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grund-
vand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.
11. »Grundvandsmagasin«: et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geo-
logiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en bety-
delig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.
12. »Grundvandsforekomst«: en separat mængde grundvand i et eller flere grund-
vandsmagasiner.
19. »Grundvandstilstand«: det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand
bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er
ringest.
20.. »God grundvandstilstand«: den tilstand en grundvandsforekomst har nået, når bå-
de dens kvantitative og dens kemiske tilstand i det mindste er »god«.
25. »God kemisk tilstand for grundvand«: den kemiske tilstand i en grundvandsfore-
komst, der opfylder alle betingelser i tabel 2.3.2 i bilag V.
27. »Tilgængelig grundvandsressource«: den langsigtede årlige gennemsnitlige grund-
vandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring,
der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand i hen-
hold til artikel 4, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske
tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske
økosystemer.
3.3.3 Miljømål og analyser
Vandrammedirektivet sætter krav til karakterisering og miljømål for alle typer
vand inden for hvert vandområdedistrikt, herunder grundvand for at opnå
”god
grundvandstilstand”
for alle grundvandsforekomster, for at iværksætte de nød-
vendige foranstaltninger med henblik på at forebygge eller begrænse udledning
af forurenende stoffer (herunder nitrat) til grundvand og for at forebygge forrin-
gelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b.
30
29
Se CIS 16 om grundvand i drikkevandsbeskyttede områder, s.9f ”There
are no con-
straints on the size of groundwater bodies in the WFD - they are management units that
are delineated at the discretion of Member States, [….] However, the administrative re-
quirements under the WFD, including reporting, encourage the creation of quite large
groundwater bodies or groups of groundwater bodies. Typically these are many tens to
many hundreds of square kilometres in size. The need to protect drinking water is only one
of many potentially competing factors that may be considered in the delineation of
groundwater bodies”
Se tilsvarende s. 14 vedrørende behovet for beskyttede områder: ”Member
States have
total flexibility in terms of how they delineate and apply safeguard zones …….”
30
Nitrater er blandt de vigtigste forurenende stoffer, som medtaget i Bilag VIII.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0044.png
44
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
De følgende uddrag fra artikel 4, stk. 1, litra b illustrerer forpligtelsen om at be-
grænse og forebygge udledning af forurenende stoffer, herunder nitrater og fo-
rebygge forringelse af tilstanden af grundvandsforekomster. Det angives, at
medlemsstaterne
"iværksætter foranstaltninger for at forebygge eller begrænse udledning af
forurenende stoffer til grundvand og at forebygge forringelse af tilstanden
af alle grundvandsforekomster"
(nr. i);
"beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for
balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå
god grundvandstilstand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V
senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden"
(nr. ii); og
"iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende en-
hver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et
hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med
henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet"
(nr. iii).
(Understreget her).
Dette suppleres af analysekravene i artikel 5, der kræver en vurdering af vand-
områdedistriktets karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirk-
ning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen.
I direktivets bilag II angives de tekniske specifikationer til karakterisering og
vurderinger af grundvand efter artikel 4 og 5. Bilag V angiver specifikationerne
for opnåelse af god grundvandstilstand (bilag V, 2.1.2).
Direktivets Bilag II, 2.2 kræver yderligere karakterisering af grundvandsfore-
komster eller gruppe heraf, som anses for at være truet for at det nærmere kan
bestemmes, hvilke foranstaltninger, som skal iagttages efter artikel 11.
CIS no. 18 om grundvand status- og trendvurdering anbefaler, at medlemssta-
terne foretager op til fire skridt for at vurdere/analysere grundvandsforekomsten
kemiske tilstand, hvilket indebærer yderligere vurdering af forekomster, hvor
20% eller mere af forekomsten er i ringe tilstand.
31
31
Se CIS 18 afsnit 4.4.2 om denne vurdering baseret på fire skridt (S. 29f):
”4.4.2
Test: General assessment of the chemical status of the groundwater body as a
whole
[,,,,,]
Where monitoring results show that there is an exceedance at one or more monitoring
sites, the conceptual model for the group should be reviewed to ensure it can still be ap-
plied to all bodies in the group. If the rationale for grouping groundwater bodies is con-
firmed, the status of the individual bodies can be considered to be the same and there will
be no need to split the group. If this is not the case, the grouping needs to be reviewed
and the tests applied accordingly
Proposed procedure:
- Step 1 (aggregation): Test if the mean concentration of a relevant parameter at any
monitoring point exceeds a GW-QS or TV. In the case of no exceedance, the groundwater
body is recommended to be of good chemical status for the relevant parameter. No further
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0045.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
45
3.3.4 Overvågningsprogrammer
32
For at opnå mål og foretage analyser, som fastsat i artikel 4 og 5, fastlægger
medlemsstaterne programmer for overvågning af vandtilstanden, hvilket også
omfatter grundvand efter artikel 8. Disse overvågningsprogrammer skulle være
implementeret inden 2009, jf. artikel 8 stk. 2 (Se også Jans & Vedder 2012, s.
396f og Basse 2017, s.401ff). Direktivets sparsomme ordlyd skal suppleres med
de mere detaljerede retningslinjer, som efterfølgende er udtryk gennem CIS-
vejledningerne (se også Dworak m.fl. 2005, s.303).
Overvågningsprogrammerne bygger på artikel 8 og baseres på de i bilag V fast-
satte parametre (se bilag V, afsnit 2). Hvor medlemsstaterne har udpeget be-
skyttede områder (efter artikel 6), suppleres med specifikationer fastsat i anden
EU-lovgivning (f.eks. nitratdirektivet), jf. artikel 8, stk. 1, sidste punkt
33
.
For alle forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, skal
medlemsstaterne efter artikel 7 tillige sikre, at vandet opfylder kravene til direk-
tiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdi-
rektivet).
investigation and assessment is needed. If there is an exceedance, step 2 of the procedure
should be followed.
- Step 2 (groups of groundwater bodies): In case of a group of groundwater bodies, if
necessary, the group could be split and the single component bodies where an exceedance
was recorded should be properly delineated based on an improved conceptual model and
treated as individual groundwater bodies in the test.
- Step 3 (exceedance): Calculate the extent of exceedance (of mean values) for each sub-
stance individually and compare it to an acceptable extent of exceedance for a groundwa-
ter body to be of good groundwater chemical status. It is proposed that a simple method-
ology is applied which considers the proportion of the total area or volume of the ground-
water body represented by monitoring points exceeding a GW-QS or TV compared to the
total area or volume of the whole groundwater body. An acceptable extent of exceedance
for each substance would not exceed 20 %24 of the total groundwater body.
- Step 4 (confidence): If the extent of exceedance exceeds 20 % (or other relevant crite-
ria), further assessment should distinguish whether a groundwater body is of good status
or not. Such an assessment could consider an evaluation of the confidence which could
help distinguish whether the identified extent of exceedance is acceptable or not. This as-
sessment of confidence could take into account analytical uncertainty, uncertainty due to
the monitoring network and uncertainty due to the variation of concentrations. In case of
insufficient data, a deterministic approach could be applied, to assess pressures and im-
pacts in more detail.”
32
CIS-overvågningsvejledningerne omfatter CIS nr. 15 om grundvandsovervågning, som i
store træk opdaterer og supplerer den tidligere og fortsat gældende vejledning CIS nr. 7
om overvågning efter vandrammedirektivet og den tilhørende tekniske rapport om grund-
vandsovervågning af 14. december 2004.
33
Beskyttelsesområder til beskyttelse af drikkevand fastsættes efter vandrammedirektivet
artikel 7 stk. 3, hvilke kan dække hele landet, CIS no 16 om grundvand i relation til drik-
kevandsbeskyttede områder, s.9ff og 19 og GD præambel 15.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0046.png
46
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Yderligere skal medlemsstaterne sørge for den nødvendige beskyttelse af de ud-
pegede vandforekomster for at undgå en forringelse af deres kvalitet med hen-
blik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drik-
kevand. Medlemsstaterne kan oprette beskyttelseszoner for disse forekomster,
jf. artikel 7, stk. 3.
34
Overvågningsprogrammet skal, ifølge artikel 8 stk. 1, overvåge grundvandets
tilstand for at kunne udarbejde en samlet oversigt for hvert vandområdedistrikt.
Programmerne skal efter artikel 8 stk. 2 være operationelle senest seks år efter
datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet følger af den pågæl-
dende lovgivning. Overvågningen skal være i overensstemmelse med kravene i
bilag V.
Endelig angiver artikel 8 stk. 3, at der fastlægges tekniske specifikationer og
standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand. Disse foran-
staltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette
direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 21, stk. 3.
Bilag V, pkt. 2.2 og 2.4 samt bilag II, pkt. 2.3 fastsætter overvågningen af
kvantitative og kvalitative målinger i a) et generelt grundvandsovervågningsnet
(pkt. 2.4.1), som suppleres af b) kontrolovervågning (pkt. 2.4.2) og c) operatio-
nel overvågning. Sidstnævnte operationelle overvågning iværksættes i perioder-
ne mellem kontrolovervågningen (pkt. 2.4.3) særligt, hvor den kemiske tilstand
for grundvandsforekomsten, eller grupper heraf er truet
35
.
For så vidt angår fortolkningen og præsentation af grundvandets kemiske status
aggregeres data for de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst
for forekomsten som helhed, jf. bilag V, pkt. 2.4.5.
34
CIS nr. 15, s.22 giver retningslinjer for overvågningen af drikkevandsbeskyttede områ-
der (som følger af artikel 7), og dermed samordningen med overvågningen efter drikke-
vandsdirektivet.
Detaljerne om disse overvågningsnetværk følger af CIS nr. 15 vejledning om grund-
vandsovervågning, s. 9ff:
35
The WFD sets out the requirements for the different groundwater monitoring programmes
in Annex V (2.2 and 2.4) and Annex II (2.3), which must include:
1) A quantitative monitoring network to supplement and validate the Article 5 characteri-
sation and risk assessment procedure with respect to risks of failing to achieve good
groundwater quantitative status in all groundwater bodies, or groups of bodies. Its princi-
pal purpose is therefore to facilitate quantitative status assessment.
2) A surveillance monitoring network to: (a) supplement and validate the Article 5 charac-
terisation and risk assessment procedure with respect to the risks of failing to achieve
good groundwater chemical status; (b) provide information for use in the assessment of
long-term trends in natural conditions and in pollutant concentrations resulting from hu-
man activity and; (c) to establish, in conjunction with the risk assessment the need for
operational monitoring.
3) An operational monitoring network to: (a) establish the status of all groundwater bod-
ies, or groups of bodies, determined as being ‘at risk’, and (b) establish the presence of
significant and sustained upward trends in the concentration of pollutants.
4) Appropriate monitoring to support the achievement of Drinking Water Protected Area
(DWPA) objectives.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0047.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
47
Bilag V, pkt. 2.2 angiver retningslinjerne for overvågningsnettet, herunder over-
vågningstæthed, overvågningsfrekvens og repræsentativitet af grundvandets
kvantitative tilstand. Pkt. 2.4 angiver samme for grundvandets kemiske tilstand,
som tillige suppleres med krav til operationel overvågning i perioderne mellem
programmerne for overvågning (pkt. 2.4.3).
De pågældende overvågningsnet skal typisk udformes således, at det giver et
sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets tilstand, og såle-
des at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af foru-
renende stoffer kan registreres (f.eks. Bilag V, 2.4.1 for kemiske tilstand). Ved-
rørende overvågningstætheden skal nettet omfatte tilstrækkelig mange repræ-
sentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grund-
vandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af
grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i
grundvandsdannelsen (Bilag V, 2.2.2 om kvantitative tilstand). Udvælgelsen af
overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative
overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de på-
gældende grundvandsforekomster (Bilag V, 2.4.3 om operationel overvåg-
ning)
36
. Vejledning CIS no. 15 om grundvandsovervågning, s. 11, angiver, at et
overvågningsnet skal være repræsentativt for grundvandsforekomsten proporti-
onelt til de udfordringer, som monitoreringen kan byde på i forbindelse med
vurderingen af status, negative tendenser og betydning af fejlvurderinger
37
.
Det anføres tillige i samme vejledning, CIS no. 15, at man ved fastlæggelsen af
overvågningsnettet skal tage højde for grundvandsforekomsters tredimensionel-
le karakter
38
. Dette er relevant for denne analyse, da grundvandsforekomsten
kan bestå af mange forskellige grundvandsmagasiner, hvorfor det er nødven-
digt, at overvågningsprogrammet afspejler et repræsentativt billede af de hy-
drogeologiske såvel som de geografiske forhold – derfor er det relevant, at dyb-
den også indgår. Samtidig er der en naturlig tendens til, at grundvandets alder
stiger med dybden, og at den menneskelige påvirkning derfor aftager med dyb-
den, men samtidig bevæger sig nedad i magasinerne.
36
GD Art 4 stk. 3 refererede frem til direktivets ophævelsen 23. december 2013 til vand-
rammedirektivet Bilag V, stk. 2.4 for udvælgelsen af grundvandsovervågningssteder: Dis-
se skal udformes således, at de giver et sammenhængende og omfattende overblik over
grundvandets kemiske tilstand og giver repræsentative overvågningsdata.
37
Vejledning CIS no. 15: “Considering
the principles described in this guidance should
allow for the establishment of a monitoring network which is representative for the
groundwater body. The amount of monitoring required (number of points and sampling
frequency) will be proportional to the difficulty in (a) judging the status of the groundwater
body, (b) the presence of adverse trends, and (c) the implications of errors in such judge-
ments, in particular with regard to setting up programmes of measures”,
Vejledning CIS
no. 15 om grundvandsovervågning s. 11.
38
The design of a monitoring network should take into account the three-dimensional na-
ture of the groundwater system and both, spatial and temporal variability, especially when
determining the location of monitoring sites and the selection of appropriate monitoring
site types. The network should have a spatial and temporal density which considers the
natural characteristics of the groundwater body (conceptual understanding) and the pollu-
tion risks, to help focus monitoring activities in areas where significant pressures combined
with higher vulnerability exist,
Vejledning CIS no. 15 om grundvandsovervågning s. 11.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0048.png
48
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Målepunkternes udvælges, således at overvågningen effektivt og repræsentativt
kan måle vandets kvalitet/tilstand, måle den potentielle påvirkning af grundvan-
det og fastslå udviklingstrends vedrørende vandforekomstens kvalitet
39
.
Overvågning af flere grundvandsforekomster kan af praktiske grunde slås sam-
men under forudsætning af, at det fortsat er muligt at adskille måleresultater fra
de enkelte forekomster til brug for vandrammedirektivets forskellige formål
40
.
Tilsvarende bør medlemsstaterne ifølge CIS-vejledning no. 15 sikre en nem in-
tegration mellem overvågningssystemerne for grund- og overfladevand, særligt
da opnåelsen af vandrammedirektivets målsætninger, herunder en fuldstændig
analyse af grundvandsforekomsterne, kræver en fælles forståelse for disse
vandforekomster
41
.
For så vidt angår måling for vand, som benyttes til indvinding af drikkevand,
anbefales, at målepunkterne af praktiske årsager bør være tæt på ”abstraction
point” og før eventuel behandling af vandet finder sted
42
. For vandforekomster,
som gennemsnitligt frembringer mere end 100m
3
om dagen (artikel 7. stk. 1
sidste del), skal dette læses som “the sum of all the abstractions for human con-
sumption over the entire groundwater body” (CIS no. 16 om grundvand i drik-
kevandsbeskyttede områder, s. 17).
Denne fortolkning bidrager således til et stort krav for overvågning. Det frem-
hæves dog samtidig, at overvågningen af drikkevandsbeskyttede områder ikke
nødvendigvis kræver den samme intensitet som krævet af drikkevandsdirekti-
vet
43
.
Se CIS no 15 om grundvandsovervågning, afsnit 4 for kemisk status og tendens, s. 15ff,
afsnit 5 for kvantitative målinger, s. 20ss, og for beskyttede områder, s. 22ss.
For ”representatitivity” (s. 17) anføres
“In some aquifer systems, stratification may occur.
In this case the location of monitoring points must be focussed on those parts of the
groundwater body that are most susceptible to pollution. This will often be the upper
parts. However to provide a representative assessment of the distribution of contaminants
for the groundwater as a whole additional monitoring in other parts of the groundwater
body is also required”
39
40
Se CIS 15, s.13:
As proposed by the CIS guidance on the Identification of Water Bodies,
groundwater bodies may be grouped for monitoring purposes provided that the monitoring
information obtained provides a reliable assessment of the status of each body in the
group and the confirmation of any significant upward trends in pollutant concentrations. In
grouping groundwater bodies, the monitoring programmes must be designed and operated
to ensure that the environmental and monitoring objectives for each of the component
bodies making up the group can be reliably achieved.
CIS No 15, s. 14.
CIS no 16 om grundvand i drikkevandsbeskyttede områder, s. 15 “…..
it would be im-
practical to monitor and assess compliance at all points within the groundwater body. As
the aim is to assess deterioration in the quality of abstracted water, the compliance point
should be close to where groundwater is abstracted and before any purification treatment
has taken place. A certain amount of blending to even out raw water quality within a well
field may be acceptable, or unavoidable given the nature of the infrastructure used for
abstraction. However, the mixing of water from different well fields/production sites could
obscure significant and sustained changes in groundwater quality”.
[……..]
“Member States should ensure that raw water quality monitoring is representative
and sufficient to ensure that significant and sustained changes in groundwater quality due
to anthropogenic influences can be detected and acted upon. Compliance points should be
set at appropriate locations to detect such changes”
43
CIS no 16 om grundvand i drikkevandsbeskyttede områder, s. 17s:
The monitoring pro-
gramme for DWPAs does not necessarily require the same intensity of monitoring that is
required by the DWD. It is recommended that, for those abstractions that are subject to
the DWD, there should be monitoring of untreated groundwater for all the parameters not-
41
42
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0049.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
49
Endelig bør ethvert målingsprogram indeholde bestemmelser om kontrol og kva-
litetssikring af udførelse og kvalitet. CIS no. 15, s. 8ff, giver retningslinjer for at
sikre kvaliteten af målingerne og data heraf, samt giver metoder for indsamling
og analyser.
Resultaterne af denne overvågning præsenteres i vandområdeplanerne, jf. bilag
V, 2.5 og artikel 13 med henvisning til bilag VII 1.2 og 4.2.
3.3.5 Rapportering
Medlemsstaterne skal senest tre måneder efter offentliggørelsen af vandområ-
deplanerne indrapportere en kopi af disse til EU-Kommissionen. Samtidig ved-
lægges en sammenfattende rapport om de i henhold til artikel 5 krævede analy-
ser, og de i henhold til artikel 8 opstillede overvågningsprogrammer, jf. artikel
15 stk. 1 og 2
44
.
Anneks V specificerer, hvordan medlemsstaterne præsenterer
“status”
klassifi-
kationen af de respektive vandområder. Detaljeret vejledning for rapporteringen
for grundvand, status og udviklingstrend følger af CIS no. 21
45
. Samme vejled-
ning angiver tillige retningslinjerne for rapporteringen i form af grundvandsrela-
terede kort, som indgår i vandområdeplanerne, og som tager part i den samlede
rapportering overfor EU-Kommissionen
46
.
Rapporteringen efter vandrammedirektivet skal ses i sammenhæng med artikel
10-rapporteringen efter nitratdirektivet.
ed in the DWD at least once every six years (the planning cycle of the WFD). For parame-
ters where there is a risk of deterioration, monitoring should be more frequent and in ac-
cordance with recommendations expresses in the Groundwater Monitoring Guidance. Ab-
stractions may be grouped for these purposes, provided that the monitoring is representa-
tive. In determining the scope and frequency of any necessary monitoring, consideration
should be given to the likely risks of contamination, any actual impacts on groundwater
and surface waters from human activity, and the hydrogeological characteristics of the
groundwater body. For example, for a group of abstractions it may be appropriate to
monitor one abstraction that is representative of the whole group and also the abstraction
that is most at risk.”
44
45
CIS No 21 om rapportering ifølge vandrammedirektivet, s. 5ff.
Se afsnit 6, CIS No. 21, s.33ff.
For grundvand fremgik de oprindelige kriterier for vurderingen af kemisk og kvalitativ sta-
tus af grundvandsdirektivet 2006/118/EC, artikel 3, CIS no 21, s. 11.
46
CIS 21 om rapportering, s.14;
Data will be required to enable the following groundwa-
ter-related maps to be produced at RBD level (reflecting the status with data available in
2009). The maps shall present the following information:
Map 1: Quantitative status – Identification of bodies that are at “good quantitative status”
and those that are at “poor quantitative status”;
Map 2: Achievement/exceedance of standard for nitrates (value in Annex 1 of GWD or set
according to paragraph 3 of Annex 1 GWD, and according to status assessment procedure
in Article 4 of GWD);[…]
Map 5: Trends - Identification of: (a) groundwater bodies with environmentally significant
and sustained upward trends in pollutant concentrations, and (b) groundwater bodies in
which trends have been reversed;[….]
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0050.png
50
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
3.3.6 Strategier
Vandrammedirektivet fokuserer fremadrettet på at forebygge og kontrollere ni-
trater i grundvand både på EU-niveau og medlemsstatsniveau, jf. artikel 16 og
17.
Artikel 16 omhandler strategier mod vandforurening, hvorved EU vedtager spe-
cifikke foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af enkelte forurenende
stoffer eller grupper af forurenende stoffer (herunder nitrater
47
), der udgør en
væsentlig risiko for vandmiljøet.
Artikel 17 stk. 1 og 2 omhandler strategier til forebyggelse af og kontrol med
forurening af grundvand. EU vedtager
specifikke foranstaltninger til forebyggelse
af
og kontrol med grundvandsforurening med sigte på at opfylde målet om god
kemisk tilstand for grundvand med kriterier herfor, samt og kriterier for be-
stemmelse af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens og for fastlæg-
gelse af udgangspunktet for at vende tendensen. Disse krav efter stk. 2 er op-
fyldte ved det nye grundvandsdirektiv 2006/118/EF, som er et datterdirektiv til
vandrammedirektivet (se Krämer 2012, s. 262; og Jans & Vedder 2012, s. 399f,
405f og 407).
Det følger endvidere af artikel 17, stk. 3, at de nævnte foranstaltninger skal ind-
gå i de indsatsprogrammer, der kræves i artikel 11.
3.3.7 Ændringer i direktivet over tid (periodiseret)
Vandrammedirektivet er siden 2001 blevet justeret syv gange, hvortil kommer
den tidligere nævnte berigtigelse af grundvandsdefinitionen i 2015 – se Bilag A.
Eneste ændring i direktivteksten, som kan have mulig betydning for overvåg-
ningskrav og indberetning, er ændringen i 2008 vedrørende artikel 8 stk. 3.
Denne ændring er en teknikalitet, som forenklet sagt sikrer, at fremtidige æn-
dringer til direktivet (vedtaget efter artikel 21 stk. 3) alene kan være af supple-
rende karakter. Dette har ikke betydning for denne analyse. Herudover er der
ikke sket andre ændringer med mulig betydning for overvågning og indrapporte-
ring.
CIS-vejledningerne er også løbende udviklet over tid. Samtlige vejledninger er
gældende, idet bemærkes, at vejledningerne over tid ”komplementerer” hinan-
den”
48
.
3.3.8 Opsamling – vandrammedirektivet
Bilag C opsummerer vandrammedirektivers centrale bestemmelser om overvåg-
ningsnet og indrapportering til EU, samt de relevante CIS-vejledninger.
47
Som oven for nævnt, er nitrater blandt de vigtigste forurenende stoffer, og er medtager
Se f.eks. CIS no. 15 Vejledning om grundvandsovervågning s. 8. Se også CIS no. 18 om
på listen i Bilag VIII.
48
grundvand status- og trendvurdering s. 2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0051.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
51
3.4
Grundvandsdirektivet
3.4.1 Indledning
Grundvandsdirektivet (2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forure-
ning og forringelse) har ifølge artikel 1 til formål at forebygge og kontrollere for-
urening af grundvand, samt til at begrænse udledningen af forurenende stoffer
til grundvand (for en generel præsentation af direktivet, se Krämer 2012,
s.261ff, Langlet & Mahmoudi 2011, s.257ff og Jans & Vedder 2012, s.405ff).
Grundvandsdirektivet adresserer specifikt forebyggelse af forurening af og kon-
trol med grundvand. Grundvandsdirektivet er udarbejdet efter proceduren fore-
skrevet i vandrammedirektivet artikel 17, således at begge direktiver supplerer
hinanden (Jans & Vedder 2012, s.407), hvilket også gælder med hensyn til
overvågning og rapportering.
Et afgørende element ved grundvandsdirektivet er, at det ifølge artikel 1, skal
supplere vandrammedirektivet, jf. også ovenfor i afsnit 3.1 om samspillet mel-
lem vandrammedirektivet og øvrige direktiver. Som sådan supplement refereres
i grundvandsdirektivet da også i vidt omfang til vandrammedirektivet, herunder i
formålsbestemmelsen; artikel 1.
49
Blandt andet refereres i grundvandsdirekti-
vets definitionsbestemmelse, artikel 2, til vandrammedirektivets definitioner,
dog suppleret af 6 yderligere definitioner.
50
Konsekvensen heraf er først og
fremmest, at grundvandsdefinitionen, og dermed reguleringsobjektet, i de to
direktiver er det samme.
Grundvandsdirektivet indeholder endvidere en række overvågningsforpligtelser
for Danmark, som baseres på vandrammedirektivets overvågningssystem, men
som udgør selvstændige forpligtelser. Hermed følger grundvandsdirektivet
samme CIS-guidelines vedrørende monitorering og rapportering af nitrat i
grundvand, som nævnt ovenfor ved vandrammedirektivet.
Idet grundvandsdirektivet udgør et supplerende direktiv til vandrammedirekti-
vet, rapporteres Danmarks overvågninger under grundvandsdirektivet til EU-
49
Allerede i 1980 blev det første grundvandsdirektiv udstedt – Rådets direktiv 80/68/EØF
om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer. Det op-
rindelige grundvandsdirektiv havde som primær reguleringsmekanisme en tilladelsesord-
ning, hvorefter konkrete aktiviteter der kunne føre til direkte eller indirekte udledning af
forurenende stoffer til grundvandet, krævede forudgående undersøgelse, der kunne resul-
tere i tilladelsesvilkår. Det oprindelige grundvandsdirektiv indeholdt således ingen generel
overvågnings- og rapporteringsforpligtelse i forhold til grundvandets nitratindhold. Direkti-
vet blev ophævet ved vedtagelsen af vandrammedirektivet, jf. vandrammedirektivets arti-
kel 22, stk. 2, med virkning fra den 22. december 2013.
50
Grundvandsdirektivets artikel 2:
"Ud over definitionerne i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF forstås i dette direktiv ved (…)"
hvorefter følger definitioner af en række andre begreber anvendt i direktivet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0052.png
52
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Kommissionen ved de rapporter og data, som rapporteres under vandrammedi-
rektivet, jf. afsnit 3.3 og kapitel 4 for den praktiske rapportering
51
3.4.2 Kriterier og procedure for vurderingen af tilstand
Grundvandsdirektivets artikel 3 fastsætter kriterierne for vurderingen af grund-
vands kemiske tilstand. Hertil angiver artikel 4, hvordan proceduren for at vur-
dere grundvandets kemiske tilstand skal udføres.
Artikel 4, stk. 2 indeholder tre forskellige vurderingsmodeller for, hvornår en
grundvandsforekomst skal anses for at være i
"god kemisk tilstand".
Artikel 4 stk. 2 (a) fastslår, at god kemisk tilstand opnås, såfremt betingelserne i
tabel 2.3.2 i bilag V til vandrammedirektivet er opfyldte. God kemisk tilstand
kan også opnås baseret på en vurdering af grundvands kemiske tilstand som
følge af fremgangsmåden i artikel 4 stk. 2 (b), hvor tilstanden baseres på kvali-
tetskravene i Bilag II og de relevante tærskelværdier fastsat for de forurenende
stoffer, som har bidraget til karakteriseringen af grundvandsforekomster eller
grupper heraf som truet, jf. artikel 3 og Bilag II. a. Hvor kvalitetskravene eller
tærskelværdierne overskrides, kan god kemisk tilstand tillige opnås, hvor nær-
mere undersøgelser bekræfter de konkrete vurderinger som nævnt i artikel 4
stk. 2 (c) og bilag III. Disse juridiske rammer følges op af en række anbefalinger
vedrørende metode og fremgangsmåde i forbindelse med vurderingerne, se CIS
vejledning 18 om grundvand status- og trendvurdering som beskrevet ovenfor i
kapitel 3.3.3.
3.4.3 Overvågning
Med hensyn til udvælgelsen af overvågningssteder foreskrives anvendelse af
det samme system (overvågningsprogram), som skal anvendes efter vandram-
medirektivet:
"Artikel 4
(…)
3. Udvælgelsen af grundvandsovervågningssteder skal opfylde kravene i bilag V,
punkt 2.4 i direktiv 2000/60/EF om, at de udformes således, at de giver et sam-
menhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand og giver
repræsentative overvågningsdata.
4, Medlemsstaterne offentliggør et resumé af vurderingen af grundvandets kemiske
tilstand i vandområdeplanerne i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv
2000/60/EF."
(Understreget her)
Grundvandsdirektivet følger således vandrammedirektivet vedrørende krav til
udvælgelse af overvågningssteder.
51
Miljøstyrelsen oplyser ved interview den 7. juni 2017, at rapportering af grundvandsdi-
rektivforpligtelserne er sket som en integreret del af rapporteringer efter vandrammedi-
rektivet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0053.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
53
Endelig fastlægger artikel 5, hvordan en væsentlig og vedvarende opadgående
tendens i koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet skal identificeres
og vendes. Også her foreskrives anvendelse af samme overvågningsmetode,
som foreskrives i vandrammedirektivet for at identificere opadgående tendens
(vandrammedirektivets bilag V, punkt 2.4), idet overvågningskravene dog sup-
pleres af kravene i grundvandsdirektivets bilag IV, del A:
"Artikel 5
1. Medlemsstaterne identificerer eventuelle væsentlige og vedvarende opadgående
tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stof-
fer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvands-
forekomster, der anses for at være truede, og fastlægger udgangspunktet for at
vende tendenserne, jf. bilag IV (…)
4.
I de vandområdeplaner, der skal indsendes i henhold til artikel 13 i direktiv
2000/60/EF, giver medlemsstaterne et resumé af:
a) den måde, hvorpå tendensvurderingen fra de enkelte overvågningspunkter inden
for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster har bidraget
til i overensstemmelse med bilag V, punkt 2.5, i nævnte direktiv
[Dvs. direktiv
2000/60/EF; vandrammedirektivet]
at identificere, at der i disse forekomster er en
væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af forurenende
stoffer, eller at en sådan tendens er ved at vende, og
(…)
5.
Hvor det er nødvendigt for at vurdere virkningen af eksisterende forureningsfa-
ner i grundvandsforekomster, som kan gøre det vanskeligt at nå målene i artikel 4 i
direktiv 2000/60/EF, og især af de faner, som skyldes punktkilder og forurenede
områder, foretager medlemsstaterne yderligere tendensvurderinger af identificere-
de forurenende stoffer for at kontrollere, at faner fra forurenede områder ikke bre-
der sig, ikke forringer den kemiske tilstand af grundvandsforekomsten eller grup-
pen af grundvandsforekomster og ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og
for miljøet. Resultaterne af disse vurderinger resumeres i de vandområdeplaner,
der skal indsendes i henhold til artikel 13 i direktiv 2000/60/EF."
(Understreget
her).
Af direktivets bilag IV, Del A, følger en række krav til proceduren for identifikati-
on af opadgående tendens, som uddyber kravene i vandrammedirektivets bilag
V, punkt 2.4.
Udover disse supplerende krav indeholder direktivet ikke overvågnings- eller
rapporteringskrav, som supplerer de oven for beskrevne krav indeholdt i nitrat-
direktivet og vandrammedirektivet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0054.png
54
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Opsummeret følger af grundvandsdirektivets bilag IV, Del A, krav om:
Udvælgelse af "tilstrækkelige overvågningsfrekvenser og overvågningsste-
der" (bilag IV, Del A, stk. 2, litra a)
Fremskaffelse af nødvendige oplysninger "til at sikre, at sådanne opadgå-
ende tendenser kan skelnes fra naturlig variation med en tilstrækkelig grad
af pålidelighed og præcision" (Bilag IV, Del A, stk. 2, litra a, nr. i)
Hensyntagen til "grundvandsforekomstens fysiske og kemiske tidsbestemte
karakteristika, herunder grundvandets strømningsforhold og grundvands-
dannelse og hvor lang tid perkolering gennem jorden eller undergrunden
tager" (Bilag IV, Del A, stk. 2, litra a, nr. iii)
Anvendelse af internationale kvalitetskontrolprincipper
"for at sikre ækviva-
lent videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed af de fremlagte data"
(Bi-
lag IV, Del A, stk. 2, litra b)
Vurdering baseret på statistisk metode
"med henblik på tendensanalyse i
tidsserier i de enkelte overvågningspunkter",
samt at der tages hensyn til
basislinje-koncentrationer og data, der er indsamlet før opstart af overvåg-
ningsprogrammet efter vandrammedirektivet (bilag IV, Del A, stk. 2, litra d
og stk. 3)
52
.
52
"Baseline-koncentration" defineres i direktivets artikel 2, nr. 6, som
"den gennemsnitlige
værdi målt i det mindste i løbet af referenceårene 2007 og 2008 på grundlag af de over-
vågningsprogrammer, der er indført i henhold til artikel 8 i direktiv 2000/60/EF, eller, for
så vidt angår stoffer, der er identificeret efter disse referenceår, i løbet af den første perio-
de for hvilken der foreligger en repræsentativ periode med overvågningsdata."
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0055.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
55
4
Redegørelse om indberetnings- og
overvågningssystemet
I kapitel 3 er der redegjort for de centrale direktivers definitioner af en række
grundvandsrelaterede begreber og for de krav til og retningslinjer for den over-
vågning, der skal sikre, at direktivernes formål efterleves.
I kapitel 4 redegøres der for opbygningen af det overvågningssystem, som i
Danmark i dag er resultatet af direktivernes krav. Kapitlet indledes med at be-
skrive og definere de grundliggende begreber og sammenhænge for grund-
vandssystemet, der refereres til i direktiverne og i den efterfølgende redegørelse
for det danske overvågningssystem. Beskrivelsen af overvågningssystemet byg-
ger primært på programbeskrivelsen for NOVANA (Naturstyrelsen, 2016)) og
den seneste afrapportering af grundvandets tilstand i Danmark (Thorling et al.,
2016).
4.1
Grundvandssystemet
Viden om geologi og hydrogeologi
Grundvand befinder sig under jordoverfladen i jordlag, hvis udbredelse, tykkelse
og sammensætning man ikke kan se med det blotte øje. Viden om undergrun-
dens opbygning og sammensætning og om grundvandets strømning opnås gen-
nem en kombination af forståelse af de processer, der har dannet jordlagene
kombineret med oplysninger fra boringer og fra indirekte geofysiske målinger af
undergrundens sammensætning. Den opnåede viden kan samles og efterprøves
i modeller, som dog altid er begrænset af den viden, der har været tilgængelig
til modellernes opbygning. Geologi og hydrogeologi er således fag, som opererer
med den usikkerhed, der ligger i, at viden om undergrunden aldrig kan være
fuldstændig.
Danmark har i en lang årrække brugt mange ressourcer på at kortlægge geologi
og hydrogeologi i hele landet (se afsnit 4.5). Det betyder, at viden om den dan-
ske undergrund i forhold til andre lande i Europa og i verden er på et højt ni-
veau, men det skal samtidigt understreges, at den udfordring, der ligger i at
geologi og hydrogeologi ikke kan erkendes med det blotte øje, altid vil være til
stede.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0056.png
56
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Grundvandsdefinition
Grundvand er i henhold til nitratdirektivet og vandrammedirektivet defineret
som alt det vand, der forekommer under terræn i den mættede zone, og som er
i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.
Mættet og umættet zone
Den umættede zone findes i de dele af undergrunden, hvor der er umættede
forhold. Typisk er der tale om undergrundens øverste dele. I den umættede zo-
ne er hulrum i undergrund og jordlag ikke fyldt helt op med vand. Det er typisk
for denne zone, at planter kan trække vandet op gennem rødderne ved at skabe
et undertryk. Den mættede zone findes, hvor der er mættede forhold i under-
grunden, og jordlagenes hulrum er fyldt op med vand. Grundvandsspejlet defi-
nerer overgangen mellem den mættede og den umættede zone. Grundvand i et
grundvandsmagasin findes således i de dele af magasinet, der har mættede for-
hold.
Grundvandsmagasiner
Grundvandet kan forekomme i den mættede zone i flere under hinanden liggen-
de grundvandsmagasiner, som i Danmark kan bestå af sand og grus eller kalkaf-
lejringer og på Bornholm også af sprække- og knusningszoner i grundfjeld. Et
grundvandsmagasin defineres i vandrammedirektivet som et eller flere under-
jordiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten
en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder
grundvand. Grundvandsmagasinerne er adskilte af lag med lavere permeabilitet
(vandledningsevne - evne til at transportere vand) for eksempel lerlag. Den
mættede zone kan indeholde både lavpermeable lag og grundvandsmagasiner. I
Danmark ligger der ofte flere grundvandsmagasiner over hinanden i samme om-
råde.
Der har i Danmark været tradition for at benytte betegnelsen primære og se-
kundære grundvandsmagasiner, men disse betegnelser er ikke defineret i EU's
direktiver og benyttes heller ikke i den internationale faglitteratur. Det primære
grundvandsmagasin, er det magasin, som har den største indvindingsinteresse.
Der kan ligge både primære og sekundære grundvandsmagasiner i den mættede
zone. Den danske grundvandskortlægning (jf. afsnit 4.5) dokumenterer, at ind-
vinding er almindelig fra både primære og sekundære grundvandsmagasiner i
hele Danmark. Nedenstående Figur 4-1 viser tre forskellige grundvandsmagasi-
ner i forskellig dybde og med forskellig horisontal og vertikal udbredelse.
Grundvandet kan være mere eller mindre tilgængeligt til oppumpning. Mulighe-
derne for udnyttelse af grundvand til drikkevand er blandt andet afhængig af
grundvandsmagasinernes vandledningsevne (hydrauliske egenskaber) og udbre-
delse samt grundvandets indhold af forurenende stoffer, som defineret i drikke-
vandsdirektivet og drikkevandsbekendtgørelsen
53
.
53
BEK nr. 802 af 01/06/2016
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0057.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
57
Dræn opsamler og bortleder vand, der stiger op over drænets bundniveau.
Drænet kommer altså i funktion, når der er mættede forhold i jorden omkring
det; det vil sige, at drænvand stammer fra indsivende grundvand fra den mæt-
tede zone.
Figur 4-1
Der kan forekomme flere under hinanden liggende grundvandsmagasiner,
som ofte betegnes som lokale, regionale og dybe grundvandsforekomster.
Fra:
www.geus.dk
Oxideret og reduceret grundvand
Oxideret grundvand findes under grundvandsspejlet i oxiderede jordlag, som er
kendetegnet ved varme gullige/brune/rødlige farver, primært som følge af oxi-
deret jern i jordlagene. Oxideret grundvand har et væsentligt indhold af ilt og
kan have et væsentligt indhold af nitrat, idet nitratindholdet er bestemt af kvæl-
stofoverskuddet og derfor er højest på gødede arealer, i de tilfælde hvor der til-
føres mere kvælstof, end planterne kan nå at optage. I naturområder og ugøde-
de arealer i øvrigt kan nitratindholdet i oxideret grundvand være under detekti-
onsgrænsen.
Reduceret grundvand findes i undergrundens reducerede jordlag, som normalt
ligger under de oxiderede. De reducerede jordlag er typisk kendetegnet ved me-
re kolde grålige/blålige/grønlige farver med indhold af reducerede jernforbindel-
ser, som f.eks. pyrit. Reduceret grundvand indeholder typisk væsentlige mæng-
der opløst jern og mangan, ammonium og ofte desuden sulfid og metan, mens
iltindholdet er lavt, og nitratindholdet normalt ligger under detektionsgrænsen.
Nitratreduktion
Udvaskning af nitrat fremkommer, når jordoverfladen tilføres kvælstof i større
mængder, end plantedækket kan nå at optage. Ofte tilføres kvælstof i form af
ammonium/ammoniak, som nemmere optages af planterne, men overskuddet
oxideres til nitrat ved processen betegnet nitrifikation. Nitrat er meget vandoplø-
seligt og desuden en anion, som hurtigt bevæger sig med regnvandet igennem
jordlagene. Selv i oxiderede jordlag foregår der nitratreduktion i anoxiske mi-
kronicher, hvor nitrat typisk omdannes til frit kvælstof ved processen denitrifika-
tion. En ofte anvendt tommelfingerregel er, at ca. 15 % af nitratoverskuddet
reduceres i den øverste meter (overjorden). Der kan under visse omstændighe-
der forekomme nitratreduktion dybere nede i den oxiderede zone, eksempelvis
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0058.png
58
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
når sprækker i moræneler vandmættes i forbindelse med regnvejr. Her begræn-
ses tilgangen af ilt pga. ilts lave vandopløselighed, og da der samtidig udvaskes
reaktivt organisk stof fra det øverste jordlag, kan der hurtigt opstå anoxiske for-
hold med nitratreduktion, indtil sprækkerne igen bliver umættede. I sandlag kan
man ikke påregne nogen væsentlig nitratreduktion imellem overjorden og re-
doxgrænsen, som er betegnelsen for overgangen imellem oxiderede og reduce-
rede sedimenter. I lerlag med begrænset vandgennemstrømning samt i områder
med opadrettet grundvandsstrømning ligger redoxgrænsen normalt mindre end
3 m under terræn, mens den i sandlag med begrænset reduktionskapacitet ofte
ligger meget dybere, 25 m under terræn eller mere er ikke ualmindeligt.
Under redoxgrænsen findes der reduktionsmidler i sedimentet, primært i form af
reduceret organisk stof, pyrit og ferrojern, der tilsammen udgør reduktionskapa-
citeten. Disse reducerede stoffer oxideres med samtidig nitratreduktion, når
nitratholdigt vand bevæger sig ned under redoxgrænsen. Der findes kun en be-
stemt pulje af reduktionsmidler, og da denne ikke fornys, vil tilførsel af oxidati-
onsmidler, det være sig ilt som nitrat, fra overfladen medføre, at redoxgrænsen
flytter sig nedad. Jo mere nitrat der tilføres fra overfladen, jo hurtigere flytter
redoxgrænsen sig nedad, og jo før vil nitrat bryde igennem til dybereliggende
grundvandsmagasiner. For at forstå, hvordan nitrat opfører sig i de dybere jord-
lag, er det vigtigt at gøre sig klart, at nitratreduktion en forholdsvis langsom
proces, der således ikke sker momentant ved redoxgrænsen, og jo mere nitrat
der tilføres, jo længere under redoxgrænsen vil man kunne observere nitrat i
porevandet. Allervigtigst er det dog at pointere, at vandet altid vælger "den
nemmeste vej" nedad. Dette betyder, at hvis de geologiske forhold er blot en
smule inhomogene, f.eks. med sandslirer, geologiske vinduer eller skråtstillede
sandlag i dæklagene over et grundvandsmagasin, vil nitratholdigt vand bevæge
sig igennem disse lag, som samtidig besidder en begrænset reduktionskapacitet,
der derfor hurtigt opbruges. Dette er årsagen til, at man ofte observerer flere
redoxgrænser i et geologisk profil, idet de oxiderede farver forekommer i og
omkring permeable lag som eksempelvis sandlag. Også i grundvandsmagasiner,
som tilsyneladende er overlejret af flere meter reduceret ler, kan man af denne
årsag finde nitrat i grundvandet. Det er derfor vigtigt at inddrage den vandkemi-
ske sammensætning, og ikke kun forlade sig på tykkelsen af reducerede lerdæk-
lag, når man bedømmer grundvandets nitratsårbarhed.
Grundvandsmagasiners tilstand
Grundvandet forekommer under forskellige forhold i grundvandsmagasiner.
Grundvandsmagasiner kan have forskellig tilstand (frit magasin, spændt maga-
sin og artesisk magasin) – se Figur 4-2.
I et frit magasin har kun en del af grundvandsmagasinet mættede forhold.
Grundvandsspejlet befinder sig nede i grundvandsmagasinet. Et frit magasin kan
være ubeskyttet eller være overlejret af for eksempel et beskyttende lerlag.
Som regel er frie magasiner dårligt beskyttede over for forurening fra overfla-
den.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0059.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
59
I et spændt magasin er der mættede forhold i hele grundvandsmagasinet. Ma-
gasinet er dækket af et lerlag, og grundvandsspejlet står over oversiden af ma-
gasinet.
Et artesisk magasin er et spændt magasin, hvor grundvandsspejlet står højere
end terrænoverfladen. Her siver grundvandet ud på overfladen som et kildevæld
eller ud i bunden af et vandløb, hvor det bidrager til vandløbets vandføring.
Figur 4-2
Grundvandet kan forekomme i forskellige grundvandsmagasiner, som kan
have forskellig tilstand (frit magasin, spændt magasin og artesisk maga-
sin). Fra: http://www.geus.dk/DK/popular-
geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx#vg22
I sjældne tilfælde forekommer der mindre grundvandsmagasiner over grund-
vandsspejlet - såkaldt hængende grundvand. Dette er grundvandsmagasiner
eller grundvandslommer, der forekommer over et relativt tæt lerlag – eller et
andet vandstandsende lag – med en begrænset udbredelse og uden mulighed
for at strømme horisontalt, se Figur 4-3. Denne type grundvand er typisk ikke
permanent, men er afhængig af årstid og nedbør.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0060.png
60
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Figur 4-3
Hængende grundvand kan forekomme, hvor der er relativt vandstandsen-
de lag med begrænset udbredelse og med en form, så grundvandet ikke
kan strømme horisontalt. Modificeret figur fra:
http://www.geus.dk/DK/popular-
geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx#vg22
Både hængende grundvand og grundvandslommer er på grund af størrelsen og
årstidsvariationen uegnede til prøvetagning i forbindelse med overvågning og
indgår ikke i overvågningsnettet.
Konceptuelle modeller
Danmarks geologi varierer fra landsdel til landsdel, fra region til region og fra
egn til egn. Grundvandsmagasiner i forskellige størrelser ligger side ved side
eller over hinanden adskilte af lag, der varierer i tykkelse og i tæthed. Dæklaget,
der beskytter mod forurening fra overfladen, kan være fraværende eller tykt, og
dets evne til at beskytte kan variere afhængigt af dæklagets sammensætning og
kvalitet. Grundvandets strømning afhænger af de geologiske forhold. Det er kort
sagt ikke muligt at give et enkelt og retvisende billede af geologien og hydro-
geologien i Danmark. Det samme gør sig gældende i resten af Europa. Af den
årsag anbefales det i direktiver og vejledninger for både nitratdirektivet, vand-
rammedirektivet og grundvandsdirektivet – se Bilag A - at benytte konceptuelle
modeller som en hjælp til forståelsen af opbygning og strømningsforhold i un-
dergrunden. En konceptuel model er en model, der giver en grundlæggende for-
ståelse af opbygning og sammensætning af en bestemt type geologi og den til-
knyttede grundvandsstrømning og vandkemi, som er karakteristisk for et be-
stemt område inklusiv dets arealanvendelse. Figur 4-1 er et eksempel på en
konceptuel model, der kunne repræsentere en geologi i Vestsjælland. Et andet
eksempel kunne være en konceptuel model, der viser et kalklag som det dybe
grundvandsmagasin overlejret af et tyndt lerlag, som repræsentant for en geo-
logi, man kan finde i Nordjylland eller Østsjælland. En konceptuel model vil også
indeholde arealanvendelsen på overfladen.
Konceptuelle modeller indgår i Danmark som et vigtigt element i både opbyg-
ning af overvågningsnettet og i tolkning af resultater. For nitratdirektivrelateret
overvågning kombineres de konceptuelle modeller med aldersdateret overvåg-
ningsdata til at sikre, at den overvågning, der foretages, er repræsentativ for
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0061.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
61
landbrugspåvirket grundvand. Konceptuelle modeller indgår endvidere i grundla-
get for udbygning af overvågningsnettet, opstilling af modeller, tolkning af resul-
tater og vurdering af usikkerheder mv.
Boringsopbygning og indtag
Grundvandet indvindes og prøvetages via boringer, som udstyres med forerør
(tætte) og indtag/filterrør (med slidser, så der kan komme vand ind i boringen i
det interval, hvor der er slidser). Der kan godt være flere indtag i en boring,
men i overvågningsboringer er de typisk bygget op som separate rør, der sidder
ved siden af hinanden i boringen. Der indbygges vandstandsende "propper" i
boringen, så vandet, der hentes op via hvert indtag, repræsenterer den dybde,
indtaget befinder sig i. Korte indtag repræsenterer en meget præcis dybde,
mens lange indtag repræsenterer et gennemsnit over en større dybde.
Figur 4-4
Snit af overvågningsboring med to indtag. Et indtag består af et tæt fore-
rør og et indtag med slidser. Omkring indtaget er der lagt filtergrus, der
sikrer at grundvand nemt tilgår indtaget. De to indtag i figuren er adskilt af
en tæt lerprop, der sikrer, at der ikke udveksles vand mellem de to sand-
lag.
Vandet pumpes op via en pumpe, som installeres i boringen – typisk i den øver-
ste del af forerøret. Der kan ikke tages grundvandsvandprøver fra lag, der ikke
befinder sig i den mættede zone. Vandprøver fra den umættede zone kræver
særlige teknikker. Vandprøver fra den umættede zone indgår ikke i grundvands-
overvågningen.
Grundvandsalder
Grundvand dannes fra regnvand, der siver ned fra jordoverfladen. Grundvandets
alder stiger med dybden til grundvandsmagasinet (Figur 4-5). Grundvandets
alder bestemmes blandt andet ved at benytte atmosfærens indhold af CFC-
gasser, som løbende er steget siden produktionen af CFC-gasser startede i
1930'erne. CFC-gasserne opløses i nedbøren og er i ligevægt med mængden af
CFC i atmosfæren. CFC-indholdet i nedbøren afspejler derfor koncentrationen i
atmosfæren fra det øjeblik, den nedsivende nedbør møder grundvandsspejlet og
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0062.png
62
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
mister kontakten til atmosfæren. Ved at bestemme en grundvandsprøves kon-
centration af CFC og eksempelvis nitrat kan alderen på grundvand og nitratind-
hold fastslås og sammenholdes med aktiviteter på jordoverfladen.
Figur 4-5
Grundvandets alder varierer med dybden til grundvandsmagasinet og kan
være mere end 7000 år gammelt. Fra:
http://www.geus.dk/DK/popular-
geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv04-dk.aspx
I meget ungt grundvand foretages aldersdatering ved tritium/helium (
3
H/
3
He)
metoden, da CFC-metoden ikke er anvendelig på grundvand dannet efter ca. år
2000.
Bestemmelse af grundvandets alder er et vigtigt redskab til at vurdere nitratpå-
virkningen af grundvandet. Grundvand, der prøvetages og har en alder, der vi-
ser, at det er infiltreret inden vandmiljøplanernes handlingsprogrammer blev
igangsat, kan naturligvis ikke bruges til at vurdere effekten af handlingspro-
grammerne. Hvis det er grundvand fra før 1940, vil det forventes generelt at
have et meget lavt indhold af nitrat, mens grundvand fra perioden 1940 og frem
til de først handlingsprogrammer blev igangsat viser et stadigt stigende nitrat-
indhold. Grundvand, der er dannet i perioden efter handlingsprogrammerne, kan
benyttes til at vurdere deres effekt.
4.1.1 Vandrammedirektivets grundvandsforekomster
Vandrammedirektivets grundvandsforekomster er oprindeligt udpeget af amter-
ne og er siden revideret tre gange. Første gang (2005) af amterne i forbindelse
vandplanarbejdet, anden gang (2007) af Miljøstyrelsen i forbindelse med amter-
nes lukning og tredje gang i 2013-2014.
Ved seneste tredje revision, som er udført af GEUS (GEUS 2014/58), har af-
grænsningen af grundvandsforekomsterne taget udgangspunkt i en GIS-analyse
af den geologi, som ligger i GEUS' DK-model. DK-modellen er en model over
Danmarks grundvandsførende undergrund, der beskriver beliggenheden og for-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0063.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
63
delingen af grundvandsmagasiner og lavpermeable lag. Modellen er en hydro-
geologisk model, der kan bruges til at regne på og forudsige grundvandets be-
vægelser i undergrunden. Modellen opdateres løbende med nye resultater og ny
viden fra bl.a. den statslige grundvandskortlægning.
En grundvandsforekomst er defineret som en separat mængde grundvand i et
eller flere grundvandsmagasiner, jf. artikel 2, nr. 12. I de danske vandområde-
planer er den defineret som en administrativ enhed afgrænset af et eller flere
grundvandsmagasiner. Grundvandsforekomsterne er i vandområdeplanernes
basisanalyse i Danmark overordnet inddelt i tre grupper – terrænnære, regiona-
le og dybe. De terrænnære grundvandsforekomster er defineret ved at være
grundvandsmagasiner af sand fra terræn og ned til ca. 25 m under terræn, som
antages at have direkte kontakt til enten vandløb, sø eller vådområde, og som
har et overfladeareal mindre end 250 km². De regionale grundvandsforekomster
består af grundvandsmagasiner, som antages at have nogen kontakt til vandløb,
sø eller vådområde, og som har et overfladeareal større end 250 km², mens de
dybe grundvandsforekomster består af grundvandsmagasiner, som antages ikke
at have kontakt til vandløb, sø eller vådområde. Tabel 4-1 viser fordelingen af
magasiner og forekomster på henholdsvis terrænnære, regionale og dybe
grundvandsforekomster.
Tabel 4-1
Antallet af grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster fordelt på
terrænnære, regionale og dybe forekomster (GEUS 2014).
Antal magasiner
Antal grundvandsforekomster
Grundvandsforekomsttype
Terrænnær
415
92
Regional
1778
160
Dyb
518
150
Total
2711
402
Der er i vandområdeplanerne udpeget grundvandsforekomster som drikkevands-
forekomster. En drikkevandsforekomst er i vandrammedirektivets § 7 defineret
som forekomster af vand, hvorfra der udvindes drikkevand, som gennemsnitligt
frembringer mere end 10 m³ om dagen eller leverer vand til mere end 50 perso-
ner, eller hvor der er hensigt herom.
Tilknytning af overvågningsindtag til grundvandsforekomster
Efter afgrænsningen af grundvandsforekomster er indtag, som er registreret i
GEUS' JUPITER database, blevet koblet til forekomsterne. Koblingen er sket ved
at sammenholde informationer om indtag med den danske grundvandsmodel,
DK-modellen. Metoden er beskrevet i Mielby et al., 2009 og Troldborg et al.,
2014. Koblingen er først foretaget maskinelt og er efterfølgende fulgt op af de-
taljeret bearbejdning. Det har været muligt at tilknytte omkring 84 % af samtli-
ge 146.769 indtag i JUPITER-databasen til en grundvandsforekomst. Af JUPITER-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0064.png
64
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
databasens 146.769 indtag er 35.302 indtag knyttet til vandindvindinger (ca.
halvdelen af indvindingsindtagene er markvanding). Ca. 92 % af disse indvin-
dingsindtag er efter bearbejdningen knyttet til en grundvandsforekomst. Det har
således været muligt at tilknytte mindst et boringsindtag til 375 af 402 grund-
vandsforekomster. Det er disse indtag, som indgår i vurderingen af grundvan-
dets tilstand.
Den kemiske tilstand for grundvandsforekomster
Den kemiske tilstand af grundvandet er vurderet ved en metode, der er udviklet
for de danske grundvandsforekomster på baggrund af anbefalingerne i EU-
Kommissionens Guidance no. 18. Metoden til vurdering er detaljeret dokumente-
ret i Thorling & Sørensen, 2014. Det kvalitetskrav, som er benyttet i forhold til
nitrat, er defineret i nitratdirektivet og i grundvandsdirektivet og er fuldstændigt
enslydende med det danske drikkevandskriterie for nitrat på 50 mg/l.
Samtlige grundvandsanalyser i GEUS' JUPITER-database er anvendt til vurdering
af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand uanset boringsanvendelsen, dvs.
data fra GRUMO, vandværker, grundvandskortlægning mv. Vurderingen er ud-
ført for de 284 grundvandsforekomster, hvortil der for perioden 2000-2013 er
tilknyttet mindst én vandanalyse. Indtag, der er overgået til hvilende tilstand
efter år 2000, er medtaget i de tilfælde, hvor datagrundlaget i øvrigt er util-
strækkeligt (mindre end 5 indtag med analyser). Der er endvidere sondret mel-
lem grundvandsforekomster, som har mere end fem indtag med analyser og
forekomster med mindre end fem indtag. Vurderinger af forekomster med min-
dre end fem indtag er tillagt større usikkerhed end vurderinger for forekomster
med fem indtag eller mere. 22 grundvandsforekomster havde mindre end fem
indtag med analyser og er dermed tillagt større usikkerhed. For bl.a. at sikre en
ensartet vurdering for hele Danmark er samtlige grundvandsforekomster vurde-
ret efter ensartede metoder. For grundvandsforekomster med utilstrækkelige
data er der efterfølgende foretaget en særlig maskinel vurdering, således at der
kan skelnes mellem mere eller mindre sikker fastlagt tilstand.
Det skal bemærkes, at en grundvandsforekomst har ringe tilstand, hvis mere
end 20 % af indtagene i forekomsten vurderes at overskride tærskelværdien for
nitrat. Der kan således lokalt være problemer med grundvandskvaliteten, som
ikke kan udledes af den samlede tilstandsvurdering for den enkelte grundvands-
forekomst. Når der foreligger data fra mindst fem indtag, sikres det, at ingen
indtag bidrager med mere end 20 % til tilstandsvurderingen. Tilstandsvurderin-
gen må betragtes som opgjort med mindre sikkerhed for forekomster med data
fra færre end fem indtag. Kriteriet om, at en grundvandsforekomst er i ringe
tilstand, når mere end 20 % af indtagene overskrider tærskelværdien, fremgår
af Guidance Document no. 18. Vejledningen lader det være op til de enkelte
medlemslande at beslutte, hvordan de 20 % skal opgøres, da der er store for-
skelle i datatæthed, data tilgængelighed og karakteren af grundvandsforekom-
ster mellem medlemslandene.
Guidance dokumentet anbefaler endvidere, at medlemslandene foretager en
yderligere vurdering af grundvandsforekomsten, såfremt 20 % kriteriet er over-
skredet for at vurdere, om forekomsten er i god tilstand. Der er vide rammer for
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0065.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
65
denne yderligere vurdering. Den kan indeholde forskellige former for vurdering
af usikkerheder som eksempelvis antallet af analyser, geografisk fordeling af
analyser eller manglende data, brug af konceptuelle modeller m.v. Visse af disse
usikkerheder vil der dog allerede være taget højde for i den indledende bereg-
ning af tilstanden.
Kemisk tilstand for Vandplanerne 2015-2021
Nuværende kemisk tilstand for nitrat for de fire vandområdedistrikter for 2015-
2021 fremgår af Tabel 4-2.
Tabel 4-2
Den målte kemiske tilstand for nitrat for grundvandsforekomster i de fire
danske vandområdedistrikter (SVANA, 2016a, b, c, d)
Antal
forekomster
Tilstand
God
NO
3
Tilstand
Ringe
NO
3
Tilstand
ukendt
Vandområdedistrikt
2015-2021
Jylland/Fyn
246
161
15
70
Sjælland
136
91
1
44
Bornholm
19
8
0
11
International
54
12
7
1
4
I alt 16 ud af 402 grundvandsforekomster (svarende til 4 %) har dårlig kemisk
tilstand på grund af nitrat. En relativt stor andel af forekomsterne (126 = 30 %)
har imidlertid ukendt tilstand på grund af manglende målinger. Fraregnes de
126 grundvandsforekomster med ukendt tilstand i forhold til nitrat svarer det til,
at ca. 5,8 % af de 276 grundvandsforekomster med kendt tilstand har ringe til-
stand pga. nitrat. Bemærk at tallene i Tabel 4-2 ikke umiddelbart kan lægges
sammen, da der er forekomster, som både optræder i vandområdedistrikt Jyl-
land/Fyn og international.
Forekomster med ringe tilstand i forhold til nitrat er fordelt på terrænnære, regi-
onale og dybe forekomster som angivet i nedenstående Tabel 4-3.
54
Bemærk at 11 grundvandsforekomster optræder i både det internationale og i Jyl-
land/Fyn vandområdedistriktet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0066.png
66
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Tabel 4-3
Vandforekomster med ringe tilstand på grund af nitrat fordelt på vandom-
rådedistrikt og vandforekomsttype
Ringe tilstand
NO
3
Terrænnær
Regional
Dyb
Vandområdedistrikt
2015-2021
Jylland/Fyn
15
2
11
2
Sjælland
1
1
0
0
Bornholm
0
0
0
0
International
1
0
1
0
Total
16
3
11
2
Forekomster med ringe tilstand i forhold til nitrat fordeler sig geografisk med 7
forekomster i hovedopland 1.2, Limfjorden. De resterende 10 forekomster er
fordelt på 10 forskellige hovedoplande.
Kemisk tilstand for vandplanerne 2009-2015
Den kemiske tilstand i grundvandsforekomster i forhold til nitrat for vandplaner-
ne for 2009-2015 er angivet i nedenstående Tabel 4-4.
Tabel 4-4
Den målte kemiske tilstand for nitrat for grundvandsforekomster i de fire
danske vandområder (Naturstyrelsen, 2011a, b, c, d)).
Antal
forekomster
Tilstand
God
NO
3
Tilstand
Ringe
NO
3
Tilstand
ukendt
Vandområdedistrikt
2009-2015
Jylland/Fyn
271
184
87
Sjælland
101
86
6
9
Bornholm
6
6
International
7
5
2
Total
385
281
95
9
Det er ikke muligt at sammenligne de to vandplanperioder, da der til forskel fra
tidligere er foretaget en ny afgrænsning af grundvandsforekomsterne til brug for
vandplanlægningen 2015-2021 (se om den nye afgrænsning i Troldborg et al,
2014) og tilstandsvurderingsmetoden er ændret. Antallet og udbredelsen af
grundvandsforekomsterne er således ændret bl.a. på baggrund af den viden,
som er opnået igennem grundvandskortlægningen. Danmark har d. 9. august
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0067.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
67
2016 informeret EU-Kommissionen, om at de to vandplanperioder ikke kan
sammenlignes som følge af den ændrede afgrænsning af grundvandsforekom-
sterne og ændring i tilstandsvurderingsmetode.
Af Tabel 4-4 fremgår, at omkring 25 % af forekomsterne i vandplanperioden
2009-2015 (95 ud af 385 forekomster) havde ringe tilstand pga. nitrat.
Sammenhæng til overfladevand (vandløb, søer og kystvande).
Grundvand strømmer ud til vådområder, vandløb, søer og kystvande. Grund-
vandets vandkvalitet påvirker derfor kvaliteten af det overfladevand, som det
strømmer ud i. Derfor stiller vandrammedirektivet krav til belysning af grund-
vandets påvirkning af overfladevandsystemer.
Der foreligger i dag ikke tilstrækkelig viden om sammenhængen mellem grund-
vandets kemiske tilstand og påvirkningen af vandløb, søer, kystvande og grund-
vandsafhængig terrestrisk natur (SVANA 2016a, b, c, d). Der er derfor ikke fast-
sat tærskelværdier for forurenende stoffer i relation til vandløb, søer, kystvande
og terrestriske naturtyper, da bidraget af kemiske stoffer fra grundvand ikke
kendes. Der skal indhentes yderligere viden på området, før en sammenligning
kan foretages.
4.2
Formål
Grundvandsovervågning i Danmark
Der foregår i Danmark en systematisk monitering af vandkvaliteten i grundvan-
det. Dette sker ikke udelukkende for at foretage indberetning til EU-systemet,
men har et langt bredere formål. Den landsdækkende grundvandsovervågning,
kaldet GRUMO, er en del af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø
og Natur (NOVANA).
Formålet med den danske grundvandsovervågning er at tilvejebringe viden om
grundvandets tilstand og udvikling og at dokumentere effekter af miljøindsatser.
Overvågningen af grundvand som beskrevet i NOVANAs programbeskrivelse skal
i dag sikre vidensgrundlaget for vandområdeplanerne, samt at Danmark opfylder
kravene i vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og nitratdirektivet. Hertil
kommer direktivet om miljøkvalitetskrav (2008/105/EF).
Konkret skal overvågningen ifølge Naturstyrelsen (2015):
Understøtte den statslige forvaltning i forbindelse med grundvandets kvali-
tet og mængde i forhold til vandområdeplanerne.
Bidrage med et datagrundlag, så effekten af tidligere vandmiljøplaner og
andre miljøindsatser for grundvandsressourcens kvalitet og størrelse kan
dokumenteres – herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går
i den ønskede retning.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0068.png
68
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige nationale initiativer,
regional forvaltning og internationale tiltag til beskyttelse og udnyttelse af
grundvandsressourcen.
Screeninger for udvalgte stoffer i grundvandet skal desuden bidrage med viden
om grundvandets tilstand og danne grundlag for evt. beslutninger om inddragel-
se af nye stoffer i overvågningen og/eller i vandværkernes boringskontrol.
Stationsnettet i GRUMO blev i sin tid (slutningen af 80'erne) designet med det
formål at give et generelt billede af grundvandets tilstand i en række repræsen-
tative oplande for dermed at opnå et landsdækkende overblik.
NOVANA består endvidere af LOOP-boringer (landovervågningsprogrammet),
hvorfra data anvendes som en operationel overvågning, hvor man flere gange
om året følger udviklingen i nitrat under rodzonen i det iltede grundvand under
dyrkede arealer.
Historik – udvikling i grundvandsovervågningsnettet
Overvågningsnettet til overvågning af grundvandet i Danmark (også kaldet sta-
tionsnettet) er udvidet løbende siden den officielle start på grundvandsovervåg-
ningen i 1989. De Nationale Overvågningsprogrammer, i dag NOVANA, som
grundvandsovervågningsprogrammet er en del af, blev oprindelig iværksat som
en konsekvens af den første vandmiljøplan i 1987, og havde dengang to hoved-
formål: For det første, at gennemføre effektmålinger af vandmiljøplanerne og de
generelle landbrugsreguleringer i forhold til vandmiljøets belastning med kvæl-
stof og fosfor. For det andet at sikre befolkningens forsyning med drikkevand af
god kvalitet (Miljøstyrelsen, 1988).
Grundvandsovervågningen er siden løbende blevet tilpasset de forvaltnings-
mæssige behov, der bl.a. er et resultat af kravene i nitratdirektivet og vand-
rammedirektivet, og det må forventes at denne tilpasning fortsætter i fremtiden.
Samtidigt sker der en løbende tilpasning og optimering af stationsnettet, hvor
boringer midlertidigt eller permanent udgår af stationsnettet af tekniske årsager
eller for at sikre, at grundvandsovervågningsindsatsen løbende er økonomisk
optimeret. Tekniske årsager kan f.eks. være, at boringer ikke kan prøvetages
grundet kollaps af forerør eller filterrør, nedsivning af overfladevand eller utæt-
te/ødelagte boringer. Den økonomiske optimering kan f.eks. indebære, at borin-
ger/indtag, der viser en konstant vandkvalitet over længere tid udgår af over-
vågningsprogrammet eller prøvetages med en lavere frekvens. Denne tilpasning
betyder, at stationsnettet fra år til år eller periode til periode dels vil bestå at
'gamle' indtag og dels af nye. I alt er der i Danmark etableret omkring 2.300
indtag i forbindelse med grundvandsovervågningen. Af disse indgik 1260 indtag
aktivt i grundvandsovervågningen i programperioden 2011-2015.
Grundvandsovervågningen bestod oprindeligt af op til 73 grundvandsovervåg-
ningsområder (GRUMO-områder), som hver indeholder et antal boringer og ind-
tag. Der kan være flere indtag i forskellige dybder i samme boring. De oprindeli-
ge 73 GRUMO-områder blev designet med det formål at give et generelt billede
af grundvandets tilstand i en række udvalgte oplande, der samlet set repræsen-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0069.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
69
terede karakteristiske nationale og regionale grundvandsmagasiner (Miljøstyrel-
sen 1995), for dermed at opnå et landsdækkende repræsentativt overblik. I
årene op til 2007 blev stationsnettet udbygget til at omfatte ca. 1400 overvåg-
ningsindtag.
Siden 2007 er stationsnettet i flere omgange blevet tilpasset og udvidet for at
imødekomme vandrammedirektivets krav til grundvandsovervågning. I vand-
rammedirektivets anden planperiode (2015-2021) er det danske grundvand op-
delt i 402 grundvandsforekomster. Disse grundvandsforekomster har betydning
for, hvordan stationsnettet tilpasses fremover, samtidig med at overvågningen
skal tilgodese de øvrige behov, som er beskrevet i formålet med grundvands-
overvågningen.
Det er planlagt at udvide stationsnettet med flere boringer. Formålet med denne
udvidelse er - for at leve op til direktivet - at gøre det muligt at vurdere tilstan-
den for de 126 grundvandsforekomster, der i dag har ukendt tilstand på grund
af et utilstrækkeligt datagrundlag.
Ud over GRUMOs stationsnet består grundvandsovervågningen også af borin-
gerne i landovervågningsprogrammet (LOOP). Formålet med at etablere land-
overvågningsoplande er at fremskaffe udvaskningsdata som efterfølgende kan
anvendes til at vurdere udviklingen i landbrugets markbidrag. Landovervågnin-
gen har fundet sted siden vedtagelsen af den første vandmiljøplan i 1987. Op-
lysninger angående markbidragets størrelse tilvejebringes ved i fem afgrænsede
afstrømningsoplande at fastlægge vandbalancen og belyse næringsstofomsæt-
ningen i rodzonen, den umættede zone, dræn, grundvand og vandløb (Miljøsty-
relsen 1995). LOOPs stationsnet består af ca. 90 boringer, der benyttes til at
udtage grundvandsprøver fra den mættede zone. Derudover overvåges der i
LOOP-områderne også rodzonevand, der opsamles med sugeceller placeret lige
under rodzonen. Disse data må ikke forveksles med data fra LOOP-boringerne.
Data fra den umættede zone (rodzonevand) anvendes ikke til vurdering af
grundvandets tilstand.
Landovervågningen beskriver sammenhænge mellem forskelle i dyrkningsprak-
sis, landområder og tabet af kvælstof til vandmiljøet, hvor hovedformålet med
LOOP-overvågningen er at få en dybere forståelse af, hvordan dyrkning i Dan-
mark påvirker status for vandkvalitet i rodzonevand, drænvand og iltet grund-
vand. LOOP-overvågningen opfylder samtidigt de krav, som er stillet til Danmark
som følge af Danmarks undtagelser til nitratdirektivet. Resultaterne fra land-
overvågningen rapporteres til EU som en rapport én gang årligt. Der indrappor-
teres ikke data digitalt.
Status for det samlede stationsnet
Det samlede distribuerede stationsnet fremgår af Figur 4-6.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0070.png
70
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Figur 4-6
Stationsnet for grundvandsovervågning. Det samlede stationsnet for
grundvandsovervågningen i Danmark i perioden1989-2015. Kortet viser
indtag i de 73 grundvandsovervågningsområder (GRUMO-områder) og
seks landovervågningsoplande (LOOP), hvoraf et ved Herning er lukket i
dag. Ligeledes ses de nye overvågningsboringerne i det distribuerede sta-
tionsnet, som er under udbygning uden for de oprindelige GRUMO-områder
i perioden 2007-2015. Figur fra: Thorling et al. (2016)
Nedenstående Tabel 4-5 viser udviklingen i antallet af etablerede, aktive og luk-
kede indtag i overvågningsprogrammet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0071.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
71
Tabel 4-5
Udvikling i stationsnet GRUMO, etablering af stationer. Tabellen angiver
antal indtag etableret i de forskellige perioder og hvor mange indtag, der i
indeværende programperiode stadig er aktive. Derudover er det angivet
hvor mange indtag, der blev lukket i forskellige programperioder. Indtag
lukket op til 2003 er primært lukket på grund af tekniske forhold. Bemærk,
der i en given programperiode lukkes både ældre og nye indtag, der efter
etablering ikke viser sig egnede til overvågningsformål. Modificeret fra:
Thorling et al. (2016)
Etablerede
Antal ind-
tag
Aktive
Antal indtag
Lukkede
Antal indtag
Bemærkning
Periode
Før 1988
174
121
NPo-program og amternes
egne overvågning
1988-1992
1096
443
161
Etablering af GRUMO
1993-1997
149
62
128
Teknisk kvalitetssikring og
forbedringer
1998-2003
222
156
142
5 redoxboringer
2004-2009
440
299
510
380 terrænnære boringer
(2007-2009)
– indgår ikke i
summen
(36)
(14)
(230)
Terrænnære uden for
GRUMO, nær overflade-
vand
2010
1
0
37
2011-2015
242
179
86
Det distribuerede stations-
net
I alt
2324
1260
1064
Figur 4-7 viser dybdefordelingen for de nye indtag, der er inddraget de enkelte
år i perioden 1987-2015.
Dybden er fastlagt som afstanden mellem terræn og top af indtag. Etablering af
boringer begyndte året før de første prøvetagninger blev igangsat i 1988. Med
en vandret streg vises medianværdien (der er lige mange indtag med dybder
over og under medianværdien). For hvert år er det angivet, hvor mange indtag
der er oprettet. Det fremgår f.eks., at der blev oprettet 192 indtag i 1987 og
blot fem i 2008.
Figuren viser, at der frem til ca. 2009 blev inddraget stadigt mere terrænnære
indtag. Dette sker primært for at opfylde det overordnede formål at dokumente-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0072.png
72
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
re effekten af vandmiljøplaner, nitratdirektivets handlingsprogrammer og andre
miljøindsatser på grundvandsressourcens kvalitet, da det er det terrænnære og
yngste grundvand, som kan fortælle om effekten af iværksatte indsatser. I peri-
oden 2011-2014 er der inddraget mange indtag, som blev etableret i forbindelse
med den nationale grundvandskortlægning. I denne periode oprettes flere dybe
indtag for at kunne dokumentere tilstanden i vandrammedirektivets grund-
vandsforekomster. Der ses derfor en større andel af indtag i dybere dele af
grundvandet i de seneste år.
Figur 4-7
Dybdefordeling af afstanden fra terræn til overkanten af indtaget for nye
indtag i overvågningen som funktion af det år, de i JUPITER angives til før-
ste gang at indgå i GRUMO-stationsnettet. Medianværdien er vist med en
vandret streg. Boksen repræsenterer de midterste 25-75 % af fordelingen
de enkelte år. 80 % af indtagene ligger inden for linjen. Enkeltpunkter er
de indtag, der falder uden for 10-90 %-fraktilen. Øverst er angivet antal
nye indtag for hvert enkelt år. Figur fra: Thorling et al. (2016)
4.3
Nitratovervågning
Nitrat i grundvandet er uønsket både på grund af drikkevandskvaliteten og på
grund af risikoen for påvirkning af overfladevandmiljøet. Det skyldes, at nitrat i
grundvandet kan bidrage til eutrofiering ved udstrømning til overfladevand spe-
cielt via drænafstrømning, og at nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskade-
ligt. Der er i EU's grundvandsdirektiv, nitratdirektiv og drikkevandsdirektiv fast-
sat en kravværdi for indholdet af nitrat i grundvand og drikkevand på 50 mg/l.
Datagrundlaget til vurdering af nitratindholdet i grundvandet udgøres dels af det
i afsnit 4.2 beskrevne grundvandsovervågningsprogram, dels af indberetninger
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0073.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
73
fra de i alt godt 2600 vandforsyninger, som er pålagt et obligatorisk prøvetag-
ningsprogram i indvindingsboringerne. Til den kemiske tilstandsvurdering under
vandrammedirektivet inddrages endvidere samtlige tilgængelige vandanalyseda-
ta for de relevante perioder fra GEUS JUPITER database.
Overvågningsprogrammerne fokuseret på nitratindholdet i det øvre, iltede
grundvand, fordi man på denne måde kan evaluere effekten i grundvandet af
indsatser i vandmiljøplanerne og nitratdirektivets handlingsplaner i henhold til
formålene. Der måles dog også på dybereliggende grundvand, idet knap 10 % af
boringsindtagene ligger dybere end 50 m.
Figur 4-8 viser det gennemsnitlige nitratindhold i grundvand for samtlige indtag
analyseret i 2015 for fire koncentrationsintervaller for tre grupper af data:
LOOP, GRUMO og i vandværksboringer. Det fremgår, at hhv. 16,5 % og 21,2 %
af indtagene i hhv. LOOP og GRUMO har et gennemsnitligt nitratindhold over 50
mg/l. For grundvand i vandværksboringer er den tilsvarende andel 1,0 %.
I Figur 4-9 er data præsenteret på en anden måde, nemlig over dybdeinterval-
ler, men med anvendelse af samme inddeling i koncentrationsklasser. Det er
tydeligt, at der findes mest nitratholdigt grundvand i den øverste del af grund-
vandszonen, mens der i dybder over 80 m overhovedet ikke findes nitrat i
grundvandet i GRUMO.
Denne fordeling har to årsager. Dels afhænger nitratindholdet af grundvandets
alder, dels fjernes nitrat med dybden ved nitratreduktion. Fra omkring 1940 og
frem til midten af 1980'erne stiger nitratindholdet i dansk grundvand, som følge
af en stigende landbrugsaktivitet. Med introduktionen af vandmiljøhandlingspla-
nerne falder nitratindholdet. Det er det som kan måles i det yngste grundvand,
og det er derfor, at overvågningen har haft et fokus her.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0074.png
74
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Figur 4-8
Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag analyseret i
2015 for GRUMO, LOOP og aktive vandværksboringer. Figur fra: Thorling
et al. 2016.
Figur 4-9
Fordelingen over dybden af det gennemsnitligt nitratindhold i 2015 i 725
indtag i GRUMO. Antal indtag for hvert dybdeinterval er anført til højre for
figuren. Figur fra: Thorling et al. 2016
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0075.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
75
Figur 4-10 og Figur 4-11 viser den arealmæssige fordeling af de målte nitratind-
hold i henholdsvis GRUMO (gennemsnit for 2015) og aktive vandværksboringer
(gennemsnit 2011-2015). I de tilfælde, hvor flere indtag ligger tæt på hinanden,
er det den højeste værdi, der er vist på kortet (som kan dække over lavere
værdier i andre tætliggende eller dybereliggende indtag).
Figur 4-10
Nitratindholdet i grundvandet i GRUMO 2015. Figur fra: Thorling et al.
2016
Det er tydeligt på Figur 4-11, at de højeste koncentrationer af nitrat – specielt i
vandforsyningsindtag – er koncentreret i den nordligste halvdel af Danmark.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0076.png
76
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Figur 4-11
Nitratindholdet i grundvandet i 5.945 aktive vandværksboringer beregnet
som et gennemsnit pr. indtag for perioden 2011-2015. Figur fra: Thorling
et al. 2016
Vi har bemærket, at der i overvågningen af grundvandets nitratindhold i forhold
til nitratdirektivet findes et begrænset antal overvågningsindtag, der er belig-
gende i bymæssige områder. Der findes ligeledes overvågningsindtag i skov-,
natur- og kystområder. Disse overvågningsindtag har indgået i overvågningsnet-
tet siden overvågningens start i 1980'erne, som en del af de danske GRUMO-
områder og den generelle overvågning af grundvandet. COWI har ikke lavet en
detaljeret opgørelse over, hvor mange områder eller boringsindtag af denne ty-
pe der er tale om, eller af i hvor høj grad disse boringsindtag er påvirket af op-
strømsliggende landbrugsaktivitet.
Hvis der alene ses på, om boringer er placeret i skov-, natur- kyst- og byområ-
der (men ikke på om de påvirkes af grundvand, der stammer fra opstrømslig-
gende landbrugsarealer), er der tale om op til 10 % af boringsindtagene.
4.4
Indberetning af nitratforhold til EU
Der foretages hvert fjerde år en indberetning til EU af nitratforhold i det danske
grundvand i henhold til nitratdirektivet. Der er udarbejdet vejledninger både til
rapportindberetningen og til GIS-/tabel-indberetningen. Den seneste (6.) afrap-
portering til EU er sket i september 2016 (Ministry of Environment and Food of
Denmark (2016)). Vejledningerne er løbende blevet opdateret, og derfor har
præsentationen af de indberettede data også ændret sig.
Ud over indberetninger i henhold til nitratdirektivet, indberettes grundvandets
kemiske status og udvikling i forbindelse med indberetningen af vandområde-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0077.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
77
planerne. Nitrat indgår i denne indberetning sammen med andre kemiske stof-
fer.
4.4.1 Indberetninger fra 1991 og fremefter i henhold til
nitratdirektivet
Følgende seks perioder er indberettet til EU som en del af opfyldelsen af nitratdi-
rektivets artikel 10: 1991-1995, 1996-1999, 2000-2003, 2004-2007, 2008-2011
og 2012-2015. Selve indberetningen består (fra 2000 og frem) ud over en skrift-
lig indberetningsrapport også af en digital dataindberetning. Der er sket en mar-
kant udvikling i formatet af den skriftlige indrapportering over tid fra den første
indrapportering, som skete i 1996, og kun bestod af en summarisk rapport på
ca. 20 sider uden illustrerende figurer, til 2016-indrapporteringen, som er en
udførlig rapport på godt 80 sider med mange illustrationer.
Oplysningerne om indberetningerne i nedenstående redegørelse for de seks pe-
rioder stammer alle fra de formelle artikel 10-indberetninger.
1991-1995
I den første indberetning til EU (perioden 1991-1995) beskrives nitratkoncentra-
tionerne i grundvandet på baggrund af data sammenfattet i rapporten "Grund-
vandsovervågning 1995, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser,
1995". Data i denne periode er indhentet fra 67 overvågningsområder, der blev
etableret i forbindelse med den daværende grundvandsovervågning, samt fra
vandværkernes indvindingsboringer. Det angives ikke i afrapporteringen til EU,
hvor mange indtag der indgår i overvågningen eller fra hvor mange vandværks-
boringer, der er indhentet data fra.
Der foreligger ingen EU-indberetningsguidelines for denne indberetningsperiode.
Der er ikke foretaget en elektronisk indberetning af data for perioden.
Det angives, at median koncentrationen i klasse A
55
grundvand er 29 mg/l,
mens den i klasse B grundvand er på 11 mg/l. 25 % af alle analyser inden for
disse to klasser har koncentrationer over 50 mg/l.
De højeste nitratkoncentrationer, i det overvågede grundvand, findes i sandma-
gasiner, omend der også findes høje nitratkoncentrationer i de midt- og nordjy-
ske kalkmagasiner. Generelt er medianværdien for sandmagasinerne på 13
mg/l, mens den er 2 mg/l for alle indtag i kalk.
Der er foretaget en vurdering af udviklingen af nitratkoncentrationen i drikke-
vandet fra landets vandværker, og det anføres, at antallet af vandværker, der
udpumper vand med nitratkoncentrationer mindre end 5 mg/l, er steget fra 61
55
Klassificeringssystemet, der relaterer sig til vandets forsuringsgrad, blev anvendt i nogle
få år (1993-1995) og blev herefter opgivet. Derfor er samme klassificering ikke benyttet i
de efterfølgende indberetninger (fra 1996 og fremefter). Det er derfor vanskeligt at sam-
menligne med efterfølgende perioder.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0078.png
78
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
% til 71 %. Dette skal dog ikke nødvendigvis ses som en forbedring af grund-
vandskvaliteten, men snarere som et resultat af vandværkernes fokus på at flyt-
te vandindvindingen til mindre nitratbelastede eller nitratfrie magasiner.
Da der er tale om første indberetning til EU, er der ikke foretaget sammenlignin-
ger med tidligere perioder.
1996-1999
Som det gælder for første indberetningsperiode, baseres afrapporteringen på 67
overvågningsområder, og der er alene indberettet data fra "Line monitoring
screens/wells" – altså indtag, der står i en strømlinje, fra grundvandet dannes,
til det pumpes op via en boringsindtag. Antallet af indtag er ikke angivet.
Der er angivet en samlet medianværdi og en samlet max-værdi for nitratkon-
centrationer i 1996/1997, og data er opdelt på henholdsvis spændte og frie ma-
gasiner (jf. afsnit 4.1), se Tabel 4-6.
EU-Kommissionen udgiver et udkast til overvågningsguidelines i 1999, som be-
skriver, hvordan overvågningen skal udføres. Dette udkast kommer ved afslut-
ningen af 2. overvågningsperiode og kan derfor først implementeres i den efter-
følgende periode. De første EU-rapporteringsguidelines udgives af EU-
Kommissionen i 2000.
Der er ikke foretaget en elektronisk indberetning af data for perioden.
Tabel 4-6
Indberetning for 2. periode (1996-1999) for 67 grundvandsovervågnings-
områder. Median/max-nitratindhold fordelt på magasintype
Frit grundvandsmagasin
Spændt grundvandsmagasin
1996/97
NO
3
mg/l
Antal områder
(median/max.)
%
Antal områder
(median/max.)
%
0-25
21/9
75/32
38/32
97/82
25-40
1/2
3/7
0/2
0/5
40-50
2/0
7/0
1/1
3/3
>50
4/17
14/61
0/4
0/10
Alle data er samlet i tabellen. Det ses at de højeste nitratkoncentrationer i det
overvågede grundvand findes i de frie grundvandsmagasiner. I 61 % af de frie
magasiner ligger max-koncentrationen på over 50 mg/l, mens dette kun gælder
i 10 % af de spændte magasiner. Samlet rapporteres, at 17 % af de målte ind-
tag har max-koncentrationer over 50 mg/l.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0079.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
79
Procentdelen af områder, som har en medianværdi >50 mg/l (4 områder ud af
67) er 6,0 %, mens procentdelen der har en medianværdi >25 mg/l (8 ud af 67)
er 11,9 %. De tilsvarende tal for maksimumværdier er 31,3 % >50 mg/l og 38,8
% >25 mg/l.
Udviklingen i nitratindhold er vurderet på baggrund af udviklingen i medianvær-
dien fra 1992/1993 til 1996/1997. Det konkluderes, at der ikke er nogen signifi-
kant udvikling i nitratindholdet i det overvågede grundvand, der kan henføres til
tiltagene i vandmiljøplanens handlingsprogram, som blev vedtaget i 1987. Det
konkluderes samtidig, at effekten af tiltagene ikke kan forventes observeret, da
aldersbestemmelser viser, at det prøvetagede grundvand er infiltreret i perioden
1960 til 1990 og altså før tiltagene i handlingsprogrammet.
2000-2003
Indberetningen er baseret på 69 overvågningsområder, hvilket er to flere end i
den foregående indberetningsperiode. Der er som for perioden 1996-1999 alene
indberettet data fra "Line monitoring screens/wells". Der indgår data fra 788
indtag i afrapporteringen. Heraf findes 353 indtag i et spændt magasin, mens
435 indtag findes i frie magasiner. Der oplyses for denne periode, at de øverste
indtag er placeret 3 m under terræn og de dybeste 150 m under terræn med en
gennemsnitlig dybde på 30 m under terræn. Alderen af det overvågede grund-
vand varierer fra ældre end 50 år til omkring 10 år.
Der foreligger EU-rapporteringsguidelines fra 2000 for denne indberetningsperi-
ode. Der foreligger endvidere udkast til EU-overvågningsguidelines fra 1999
(version 2) og 2003 (version 3).
Det oplyses, at afrapporteringen er sket på overvågningsområdeniveau, og det
gælder også den elektroniske indberetning, hvorfor der ikke er indberettet data
på indtagsniveau, men blot én samlet værdi (for årene 2000-2003) for hen-
holdsvis median og maksimum for hvert enkelt overvågningsområde. Data er
indrapporteret til EU som GIS-filer (kortmateriale).
Det konkluderes på baggrund af data, at nitratindholdet i det overvågede grund-
vand ikke er ændret signifikant, dog bemærkes et mindre fald i nitratkoncentra-
tionen i det yngste grundvand.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0080.png
80
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Tabel 4-7
Indberetning for 3. periode (2000-2003) for 69 grundvandsovervågnings-
områder. Median/max-nitratindhold fordelt på magasintype
Frit grundvandsmagasin
Antal områder (medi-
an/max)
22/8
3/2
1/2
4/18
%
Spændt grundvandsmagasin
Antal områder (medi-
an/max)
37/31
2/2
0/0
0/6
%
2000-2003
NO
3
mg/l
0-25
25-40
40-50
>50
74/26
10/7
3/7
13/60
95/80
5/5
0/0
0/15
Procentdelen af områder, som har en medianværdi >50 mg/l (4 områder ud af
69) er 5,8 %, mens procentdelen der har en medianværdi >25 mg/l (10 ud af
69) er 14,5 %. De tilsvarende tal for maksimumværdier er 34,8 % >50 mg/l og
43,5 % >25 mg/l.
2004-2007
Indberetningen for 4. periode er ændret i forhold til tidligere indberetninger.
Indberetningerne for 4. periode følger nu EU-Kommissionens 2008-
rapporteringsvejledning (European Commission 2008a og 2008 b), der specifikt
anbefaler, at overvågningspunkter skal indberettes individuelt og ikke må slås
sammen, som det er gjort i de tre foregående perioder. Indberetningsformatet
svarer til det nu gældende, og formatet findes således også for perioderne 5 og
6
56
.
Tidligere blev der for hvert overvågningsområde beregnet én samlet værdi, der
repræsenterede indtagene i området (medianen). Det betød, at et område kun-
ne have flere indtag med nitratindhold større end 50 mg/l og stadig ende med
en medianværdi mindre end 50 mg/l. Med denne opgørelsesmetode var der kun
6 % af områderne, der havde medianværdi for området større end 50 mg/l. Ef-
ter 2008 følges EU-vejledningens anbefaling om at lade hvert indtag vægte med
sin egen værdi. Det betyder, at indtag med nitratindhold større end 50 mg/l ikke
længere "skjules", fordi de ligger i et område, hvor størstedelen af indtagene har
56
2008-rapporteringsvejledning, bilag, afsnit 3.1 "General information for ND Groundwater
dataset". Methodology (COWI highlight med fed):
Please consider the following when compiling your data delivery:
1. Provide information on the monitoring stations. Station location must represent a point
location.
2. Submit NO3 concentrations sampled during a period of one or more years.
3. Submit data for each sample site (no aggregation of stations).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0081.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
81
nitratindhold mindre end 50 mg/l. Ved at følge de nye anbefalinger kommer de
enkelte indtag derfor til at bidrage til et mere retvisende billede af nitratindhol-
det i det overvågede grundvand. Når de nye retningslinjer følges, ses, at 17 %
af indtagene har nitratindhold større end 50 mg/l.
Til indberetningen af det overvågede grundvand er anvendt indtag fra 75 over-
vågningsområder, men som oven for beskrevet sker indrapporteringen ikke om-
rådevis, og der skelnes ikke mellem frie og spændte grundvandsmagasiner.
I den skrevne rapport for 4. periode er angivet, at 1481 overvågningspunkter
indgår i overvågningen. Der er indberettet 1479 punkter elektronisk. Alle punk-
ter indgår med samme vægt i en samlet beskrivelse.
I indberetningen for 2004-2007 er 1094
57
af de målte overvågningsindtag fælles
med de, som er benyttet i perioden 2000-2003.
Tabel 4-8
Indberetning fra 4. periode (2004-2007). Middel/max-nitratindhold i alle
overvågningspunkter
Alle punkter (gennemsnit)
Alle punkter (maksimalt)
2004-2007
NO
3
mg/l
%
%
0-25
70
67
25-40
8
6
40-50
5
5
>50
17
21
2008-2011
I indberetningen for 5. periode er anvendt data fra 1255 overvågningspunkter i
de 75 overvågningsområder, samt i et udbygget stationsnet. I forhold til 4. ind-
beretningsperiode er der sket mindre ændringer i moniteringen, idet overvåg-
ningspunkterne findes mere spredt og nu som følge af kravene i Vandramme
Direktivet er tilknyttet en grundvandsforekomst i modsætning til tidligere. Det
betyder, at nogle indtag er nedlagt, mens andre er kommet til. 1141 af over-
vågningspunkterne fra 5. periode er imidlertid også anvendt i 4. periode.
På grund af en teknisk fejl (dataformatfejl) var indberetningen af de elektroniske
data til EU ikke komplet, men den formelle ND-artikel 10-afrapportering er base-
ret på det fulde datasæt. Der er endvidere konstateret en fortegnsfejl, som har
57
Kun 788 indtag er benyttet i artikel 10 indrapporteringen. I sammenligningen mellem
2000-2003 og 2004-2007 er samtlige fælles punkter benyttet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0082.png
82
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
ført til, at der er byttet om på stigende og faldende tendenser i de elektronisk
indberettede data. Denne fejl indgår ikke i artikel 10-rapporten, hvor der er rap-
porteret korrekt. Endeligt er der i den elektroniske indberetning byttet rundt på
x og y koordinater forsættet med overvågningspunkter, således at punkterne
placeres forkert (uden for Danmark). Et nyt datasæt er sendt til EU den 4. maj
2017.
I artikel 10-rapporten er der foretaget sammenligning af data fra 4. og 5. indbe-
retningsperiode både på baggrund af de fulde datasæt samt på baggrund af de
1141 fælles overvågningspunkter. I Tabel 4-9 er vist den procentvise fordeling
for alle overvågningspunkter.
Tabel 4-9
Indberetning fra 5. periode (2008-2011). Middel/max-nitratindhold i alle
1255 overvågningspunkter
Alle punkter (gennemsnit)
%
69
9
5
17
Alle punkter (maksimalt)
%
65
9
6
20
2008-2011
NO3 mg/l
0-25
25-40
40-50
>50
Der ses ikke signifikante ændringer i de procentvise fordelinger for det samlede
datasæt i forhold til periode 4, men hvis der alene foretages en sammenligning
mellem de fælles overvågningspunkter, ses et tydeligt fald i nitratkoncentratio-
nerne, når disse overstiger 40 mg/l, se Tabel 4-10.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0083.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
83
Tabel 4-10
Sammenligning af data fra de overvågningspunkter, der er fælles for peri-
oderne 2004-2007 og 2008-2011 – i alt 1141 punkter, fra indberetnings-
rapporten. Forskelle i procentfordeling i forhold til Tabel 4-9 skyldes afrun-
ding
Foregående rapporterings-
periode (2004-2007)
Nuværende rapporterings-
periode (2008-2011)
Andel af punkter
> 50 mg/l NO
3
Maksimalværdier
26 %
21 %
Middelværdier
21 %
17%
> 40 mg/l NO
3
Maksimalværdier
31 %
27 %
Middelværdier
26 %
23 %
2012-2015
I indberetningen for 6. periode er der ifølge den skriftlige indberetning anvendt
data fra 1204 overvågningspunkter fra det samlede overvågningsnet. I forhold
til 5. indberetningsperiode er nogle indtag er nedlagt, mens andre er kommet til.
1002 af overvågningspunkterne fra 6. periode er imidlertid også anvendt i 5.
periode.
Indberetningen af de elektroniske data til EU indeholder data fra 1201 overvåg-
ningspunkter, men dette har ikke indflydelse på konklusionerne i den skrevne
rapport.
I Tabel 4-11 er vist den procentvise fordeling for alle overvågningspunkter.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0084.png
84
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Tabel 4-11
Indberetning fra 6. periode (2012-2015). Middel/max nitratindhold i
alle
overvågningspunkter
Alle punkter (gennemsnit)
%
67
10
7
16
Alle punkter (maksimalt)
%
65
9
6
20
2012-2015
NO
3
mg/l
0-25
25-40
40-50
>50
Sammenligning mellem de fælles overvågningspunkter for de seneste to rappor-
teringsperioder viser, at der fortsat er et fald i nitratkoncentrationer over 40
mg/l, men at faldet er mindre markant, se Tabel 4-12.
Tabel 4-12
Sammenligning af data fra de overvågningspunkter, der er fælles for peri-
oderne 2008-2011 og 2012-2015 – i alt 1002 punkter, fra indberetnings-
rapporten. Bemærk, at der er tale om et andet antal fælles punkter end i
Tabel 4-10, og at procenttallene derfor ikke kan sammenlignes
Foregående rapporterings-
periode (2008-2011)
Nuværende rapporterings-
periode (2012-2015)
Andel af punkter
> 50 mg/l NO
3
Maksimalværdier
23 %
21 %
Middelværdier
18 %
17 %
> 40 mg/l NO
3
Maksimalværdier
30 %
28 %
Middelværdier
25 %
25 %
Det konkluderes i artikel 10-afrapporteringen, at der ved sammenligning mellem
de to seneste rapporteringsperioder er flere indtag, der har faldende nitratkon-
centrationer end stigende. Desuden konkluderes det, at størstedelen (ca. 75 %)
af de analyserede indtag har en gennemsnitlig nitratkoncentration under 40
mg/l.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0085.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
85
Der er dog også adskillige grundvandsindtag, hvor der observeres stigning i ni-
tratindholdet. Dette inkluderer nogle af de indtag, der indeholder ungt grund-
vand, der er dannet siden vandmiljøplanerne blev indført. De seneste data viser,
at nitratindholdet i det yngste grundvand ligger på et stabilt niveau.
Indberetninger i forhold til undtagelser i nitratdirektivet
Som en del af kravene i forhold til undtagelserne i nitratdirektivet foretages der
en separat overvågning af vandkvalitet i jordvand, vandløb og højtliggende
grundvand i landbrugsområder for at indsamle data om nitrat- og fosforindhol-
det i infiltrerende vand (se afsnit 3.2.6). Dette gøres med udgangspunkt i land-
overvågningsprogrammet, LOOP (se afsnit 4.2). Resultaterne indberettes årligt
til EU i selvstændige rapporter, de såkaldte "derogation reports". Rapporteringen
i forhold til undtagelserne er altså ikke en integreret i art. 10-indberetningerne.
Der foretages ingen separat dataindberetning.
Den målte udvikling i nitratindholdet i det iltholdige grundvand i LOOP er direkte
sammenlignelig med nitratudvaskningen fra rodzonen fra de pågældende over-
vågningsoplande, fordi det sker i den øverste del af grundvandszonen, hvor ni-
traten ikke har nået at blive omsat. Ændringer i nitratindholdet kan dermed bi-
drage til at evaluere indsatserne for at nedbringe kvælstoftabet fra landbruget.
Resultater fra LOOP
Figur 4-12 viser, at der hvert år er stor spredning i de målte nitratkoncentratio-
ner, og at der er en tendens til, at denne spredning er blevet mindre de seneste
7-10 år, især for lerjord.
I første halvdel af overvågningsperioden frem til år 2000 observeres det største
fald i nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand i sandjordsoplandene. For
lerjordsoplandene kan man se et mere jævnt fald over hele perioden 1990 til
2015. I hele måleperioden ligger den årlige gennemsnitskoncentration af nitrat
på sandjordene over kravværdien, mens den årlige gennemsnitskoncentration
på lerjordene ligger under kravværdien. I 2015 ligger det gennemsnitlige nitrat-
indhold på 61 mg/l og 26 mg/l i henholdsvis sand- og leroplandene, det vil sige,
at nitratindholdet er mere end dobbelt så højt i sandjordsoplandene i forhold til
lerjordsoplandene.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0086.png
86
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Figur 4-12
Udviklingen i det iltholdige grundvands nitratindhold i LOOP-oplande be-
stående af sandjord og lerjord for hvert prøvetagningsår i perioden 1990-
2015. Figur fra: Thorling et al. (2016)
Samlet vurdering af nitratindholdet i overvåget grundvand i Danmark
En statistisk dataanalyse rapporteret i Thorling et al. (2016) af ca. 20 års over-
vågningsdata fra hele landet viser, at nitratindholdet og tilførslen af nitrat til ilt-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0087.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
87
holdigt grundvand generelt har været faldende siden ca. 1980. Den generelle
tendens med et faldende nitratindhold i iltholdigt grundvand stemmer overens
med den overordnede tendens for udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk
landbrug.
Figur 4-13 viser femårs glidende gennemsnit for nitratindholdet i iltet grundvand
baseret på de 5.506 prøver fra 340 GRUMO indtag. Det femårs glidende gen-
nemsnit af nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand inddeles i fire perioder:
1. periode 1944-1975, 2. periode 1975-1985, 3. periode 1985-1998 og 4. perio-
de 1998-2012. Perioderne er fastlagt på baggrund af den overordnede udvikling
i nitratindholdet i iltet grundvand og tidspunktet for igangsættelse af de forskel-
lige miljøhandlingsplaner. I 1. periode er nitratindholdet kraftig stigende og i 2.
periode nås et maksimum omkring det tidligere fundne knækpunkt i 1980. I 3.
periode blev NPo (1985), VMP I (1987) og Handlingsplan for bæredygtig land-
brug (1991) igangsat, mens VMP II (1998), Ammoniak handlingsplanen (2001),
VMP III (2004) og Grøn vækst (2009) er initialiseret i 4. periode. Stigningen i
nitratindholdet i grundvand fra 1998 som dannelsesår til 1999, kan hænge
sammen med det forhold, at der de seneste år er kommet flere overvågnings-
indtag i ungt iltet grundvand med et relativt højt nitratindhold.
I Figur 4-13 vises også N-overskuddet i dansk landbrug beregnet på baggrund af
data fra Danmarks Statistik, Thorling et al. (2016). N-overskuddet er den
mængde kvælstof, der ikke udnyttes i landbrugsproduktionen, og som dermed
potentielt kan tabes til miljøet f.eks. i form af nitratudvaskning til grundvandet.
Det ses, at kvælstofoverskuddet har været stigende fra 1940’erne og frem til ca.
1983, hvorefter det har været faldende frem til 2012 til et niveau på omkring
100 kg N/ha/år svarende til 260.000 t N/år.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0088.png
88
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Der ses en tydelig sammenhæng mellem den årlige udvikling i N-overskuddet og
nitrat i iltet grundvand på det overordnede nationale niveau, hvor data fra hele
landet indgår, Thorling et al. (2016).
Figur 4-13
5-års glidende gennemsnit af nitrat i iltet grundvand (blå linje). Stavene
viser nitratindholdet i tre nitratklasser i forhold til grundvandets dannel-
sesår. Thorling et al. (2016)
4.4.2 Indberetning i henhold til vandrammedirektivet
Der er foretaget indberetninger i henhold til vandrammedirektivet for vandpla-
nerne 2009-2015 i 2011/2012. Vandplanerne blev underkendt af Natur- og Mil-
jøklagenævnet og blev trukket tilbage og kom i fornyet høring. De er offentlig-
gjort i endelig form i 2014. Seneste version blev indberettet i 2014/2015. I ind-
beretningen til EU-Kommissionen fra 2011 angives der ingen indsatser relateret
til dårlig kemisk tilstand for grundvandsforekomster. Dette begrundes med, at
de nødvendige indsatser foretages i forbindelse med regulering af drikkevands-
ressourcen (se afsnit 4.5) og med, at der er behov for mere viden for eventuelt
at fastlægge specifikke indsatser.
Vandområdeplanerne 2015-2021 er offentliggjort i 2016, og vandområdeplaner-
ne er indberettet til EU-Kommissionen. Den elektroniske dataindberetning til EU-
Kommissionen fandt sted i juni 2017.
4.5
Den statslige grundvandskortlægning
Baggrund
I 1991 blev nitratdirektivet vedtaget i EU. I direktivet indgår krav om, at med-
lemslandene skal udarbejde nitrathandlingsplaner for at reducere bl.a. påvirk-
ningen af grundvandet med nitrat fra landbruget. I direktivet er målsætningen
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0089.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
89
om en maksimal koncentration af nitrat på 50 mg/l i grundvandet fastsat. I
Danmark blev nitrathandlingsplanen en del af Vandmiljøplan II, der blev vedta-
get i 1998.
I lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning mv. lov om
miljøbeskyttelse og lov om planlægning (Beskyttelse af drikkevandsressourcer
og vandforsyning) samt lovbekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999 om vandfor-
syning mv. blev kravene til den fremtidige vandressourceplanlægning beskrevet.
De skulle sikre grundlaget for beskyttelsen af grundvandet mod forurening med
nitrat fra landbruget. Ifølge lovens § 11 var de daværende amter forpligtiget til
at:
udpege områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
udpege områder med drikkevandsinteresser (OD)
udpege områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD)
afgrænse områder inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD som
var særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme
indvindingsområder), med en angivelse af hvilke typer forurening de be-
tragtedes som værende følsomme overfor
afgrænse indsatsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelsen af vand-
ressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne
angive en tidsplan for udarbejdelse og iværksættelse af indsatsplaner til
beskyttelse af grundvandet.
Jf. § 10 i den daværende vandforsyningslov skulle vandressourceplanlægningen
ske på grundlag af bl.a. en kortlægning af grundvandets naturlige beskyttelse
mod forurening fra overfladen. Siden amternes nedlæggelse har staten været
ansvarlig for kortlægningen.
Kortlægningen, der igangsattes i 1999, blev i dens daværende form afsluttet ved
udgangen af 2015. På det tidspunkt var ca. 40 % af Danmark blevet kortlagt.
Det blev i foråret 2015, med vedtagelsen af lov om ændring af lov om vandfor-
syning m.v. (lov nr. 538 af 29/04/2015), besluttet, at den statslige grundvands-
kortlægning fortsætter til afslutningen af 2020.
De nuværende krav til kortlægningen svarer i store træk til kravene i vandforsy-
ningsloven fra 1999. Der udpeges dog ikke længere områder med begrænsede
drikkevandsinteresser (OBD) og områdeafgrænsningerne, der foretages i forbin-
delse med kortlægningen, er først formelt gyldige, når de er udpeget i en be-
kendtgørelse. Den seneste af disse bekendtgørelser, som ændres løbende, er
"Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer" fra 15. marts 2017.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0090.png
90
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Jf. § 11a i den gældende vandforsyningslov (Lovbekendtgørelse nr. 125 af 26.
januar2017) skal der udpeges:
områder med drikkevandsinteresser (OD)
områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD
delområder inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD som er sær-
ligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvin-
dingsområder), med en angivelse af hvilke typer forurening de betragtes
som værende følsomme over for
delområder inden for de følsomme indvindingsområder på baggrund af en
vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyt-
telse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandres-
sourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområ-
der).
Grundvandskortlægningen efter 2015
Kortlægningen efter 2015 foregår ved, at kommunerne melder deres behov for
ny kortlægning ind til Miljøstyrelsen, som på baggrund af indmeldingerne fore-
tager en prioritering af kortlægningen i kommunerne. I modsætning til tidligere
foretages kortlægningen nu overvejende kommunevist.
4.5.1 Områdeudpegninger
Områdeudpegninger i henhold til vandrammedirektivet er væsentlige i forhold
til, hvor det tidligere har og fremtidigt vil været muligt at pålægge landbruget
restriktioner i forhold til udbringningen af kvælstof til markerne. Områdeudpeg-
ningerne fandt oprindeligt sted som led i udmøntningen af drikkevandsudvalgets
anbefalinger og vandmiljøplan II, begge fra 1998 og opfylder i dag vandramme-
direktivets krav til udpegninger.
Indenfor OSD og inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden-
for OSD kan der afgrænses (i kortlægningen) og derefter udpeges (i bekendtgø-
relsen) følsomme indvindingsområder. Indenfor følsomme indvindingsområder
kan der afgrænses og udpeges indsatsområder.
Kriterier for afgrænsning af følsomme indvindingsområder og indsatsområder er
beskrevet i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning fra 2000. Metodikken for udpeg-
ningspraksis for nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder er be-
skrevet og uddybet i Naturstyrelsens vejledning fra 2014 "Nitratsårbarhed og
afgrænsning af NFI og IO", som er den gældende vejledning på området. Det
skal dog præciseres, at beskrivelsen af udpegningen af følsomme indvindings-
områder i vejledningen kun omhandler udpegning af nitratfølsomme indvin-
dingsområder (NFI) og ikke områder, der er følsomme over for andre typer af
forurening. De to vejledninger er selvstændige danske vejledninger, men er ikke
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0091.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
91
i modstrid med CIS-vejledningen: Guidance Document No. 16. Guidance on
Groundwater in Drinking Water Protected Areas (2007).
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
I 1994 fremlagde den daværende regering et 10-punktsprogram for beskyttel-
sen af grundvand og drikkevand i Danmark. Et væsentligt punkt i programmet
var udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser. Udpegningen
af disse områder skulle sikre en tilstrækkeligt uforurenet vandressource til brug
for det eksisterende og fremtidige behov for rent drikkevand. Udpegningen af
OSD indgik i regionplanlægningen fra 1997. OSD blev udpeget, jf. vejledningen
”Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser” fra 1995.
De kortlægningsområder, der dannede ramme for kortlægning inden for OSD og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, blev oprindeligt
udpeget af de tidligere amter i Regionplan 2001.
OSD udgør i dag 36 % af Danmarks samlede areal.
Figur 4-14
Udbredelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og ind-
vindingsoplande uden for OSD, som indgår i grundvandskortlægningen
Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)
De følsomme indvindingsområder omfattede indtil 2015 alene områder, der blev
betragtes som værende følsomme overfor nitrat – nitratfølsomme indvindings-
områder (NFI). Det skyldtes, at der kun for nitrat var en tilstrækkelig viden til at
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0092.png
92
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
udpege områder stofspecifikt. Af samme årsag blev der også kun udpeget ind-
satsområder mht. nitrat og ikke-indsatsområder i forhold til andre stoffer.
Siden er der også udpeget områder, der anses for værende følsomme over for
sprøjtemidler – sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI), men de er
ikke genstand for denne opgaves fokus og berøres ikke yderligere.
Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses på baggrund af en zonering af
grundvandsmagasinets nitratsårbarhed inden for OSD eller indvindingsoplande
til almene vandforsyninger udenfor OSD (Miljøstyrelsen, 2000). Nitratsårbarhe-
den vurderes i forhold til det højest beliggende grundvandsmagasin af de grund-
vandsmagasiner som udgør nutidige eller fremtidige drikkevandsreserver.
Nitratsårbarheden inddeles i tre kategorier, jf. tabellen nedenfor: Lille, nogen og
stor. I sårbarhedsvurderingen indgår jordlagenes fysiske egenskaber samt
grundvandsmagasinets vandtype. Beskrivelsen af dæklagenes egenskaber og
grundvandskvalitet fremgår af Naturstyrelsens vejledning "Nitratsårbarhed og
afgrænsning af NFI og IO" og af Geo-vejledning 6 " fra De nationale geologiske
undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Udpegningen af nitratsårbare områder bygger således på kortlægningsresulta-
ter, som beskriver geologien (dæklagene), de hydrogeologiske forhold og den
kortlagte grundvandskemi.
Tabel 4-13
Kriterier for nitratsårbarhedsvurdering. Fra zoneringsvejledningen.
Med udgangspunkt i nitratsårbarhedsvurderingen afgrænses nitratfølsomme ind-
vindingsområder (NFI), hvor grundvandsmagasinerne er sårbare over for nitrat.
Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har
stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdan-
nelse til fra terrænoverfladen til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har no-
gen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse
til magasinet afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder,
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0093.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
93
men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning baseret
på de vandkemiske forhold (Miljøstyrelsen, 2000). Der afgrænses ikke nitratføl-
somme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbar-
hed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen.
Det er vigtigt at understrege, at udpegningen af NFI er sket på baggrund af geo-
logisk/geofysisk kortlægning understøttet af vandprøver i de geologisk sårbare
områder. Udpegningen har altså ikke direkte noget med grundvandsovervågnin-
gen at gøre. Det skal også understreges, at der selvfølgelig er usikkerheder for-
bundet med udpegningen af NFI (og IO), da det bygger på både direkte og indi-
rekte data, modeller og en række forudsætninger. Grundvandskortlægningen i
Danmark anses internationalt som en af de mest gennemførte og grundige i
verden.
I Danmark er der i den seneste bekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 246 af 15.
marts 2017) udpeget 7.269 km² NFI svarende til 17 % af landets areal.
Figur 4-15
Udbredelsen af nitratfølsomme indvindingsområder udgør en stor del af
OSD og indvindingsoplande uden for OSD
IO
Inden for de følsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO),
hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvali-
tet. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendel-
sen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0094.png
94
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Indsatsområderne er derfor altid mindre end eller lig NFI eller andre typer af
følsomme indvindingsområder, og er således ikke baseret på grundvandsover-
vågningsdata.
Når der afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats over for nitrat er på-
krævet, vurderes, hvilke arealer der er belastet med nitrat, og på hvilke arealer
der forventes en blivende lav nitratbelastning. Sidstnævnte områder skal ikke
afgrænses som indsatsområder, hvis de udgør større sammenhængende arealer.
Områder, hvor der forventes en blivende lav nitratbelastning, omfatter bl.a. § 3-
beskyttet natur, vådområder, fredede arealer og fredskov.
Som det gælder for de følsomme indvindingsområder udpeges indsatsområderne
endeligt i en bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 246 af 15. marts 2017), og de
kan bl.a. ses her:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=grundvand
I Danmark er 6.065 km² udpeget som indsatsområder, hvor der er behov for en
særlig indsats overfor nitrat. Det svarer til 14 % af Danmarks areal.
Figur 4-16
Udbredelsen af indsatsområder udgør en mindre del af OSD og indvin-
dingsoplande uden for OSD
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0095.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
95
4.5.2 Indsatsplaner og indsatser i forhold til nitrat
Kommunerne er, jf. vandforsyningslovens § 13, forpligtet til at udarbejde ind-
satsplaner for de indsatsområder, der er udpeget i drikkevandsressourcebe-
kendtgørelsen. Herudover
kan
en kommune eller en vandforsyning, jf. § 13a i
loven, udarbejde indsatsplaner udenfor indsatsområderne hvis de finder det
nødvendigt for at beskytte en drikkevandsressource mod forurening. Hvis der
udarbejdes en indsatsplan udenfor et indsatsområde skal planen dog baseres på
en grundvandskortlægning, der svarer til den statslige grundvandskortlægning,
der ligger til grund for udpegningen af indsatsområderne
58
.
Hvis der udarbejdes indsatsplaner efter § 13a, kan de omfatte områder, der lig-
ger udenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger.
Figur 4-17
Anvendelsen af § 13 og § 13a til udarbejdelse af indsatsplaner i og uden
for indsatsområder
Når der er vedtaget en indsatsplan for et område vil det som oftest omfatte ind-
satsområder, hvor der er behov for en særlig indsats over for nitrat. Kommunen
eller vandværket skal derfor i planen angive behovet for beskyttelse i forhold til
nitrat.
Foranstaltningerne kan spænde fra skærpede krav i forhold til nuværende ni-
tratudvaskning til blot en øget overvågning af nitratkoncentrationen i grundvan-
det med henblik på eventuelt senere at kunne iværksætte indsatser overfor ni-
trat.
Hvis det skønnes, at der umiddelbart er behov for indsatser over for den eksiste-
rende nitratudvaskning kan kommunen eller en vandforsyning, jf. § 13d i vand-
forsyningsloven, indgå frivillige aftaler med én eller flere lodsejere om dyrk-
ningspraksis eller andre restriktioner på arealanvendelsen i et fastlagt område
59
.
Aftalerne indgås oftest mod delvis eller fuld erstatning til lodsejeren for værdita-
bet på matriklen som følge af aftalen. Erstatningen afholdes af det vandværk
eller den vandforsyning der drager fordel af aftalen. Hvis det er kommunen, der
58
Vandforsyningsloven er del af det samlede lovkompleks, som implementerer nitratdirek-
Bemærk at tiltag også kan besluttes i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 10.
tivet i dansk ret, jf. note 1 til lov om vandforsyning m.v. 125 af 26. januar 2017.
59
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0096.png
96
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
træffer aftalen med lodsejeren, kan den pålægge vandværket/vandforsyningen
at afholde erstatningen til lodsejeren.
Hvis der ikke kan indgås en aftale på rimelige vilkår, kan kommunen, jf. § 26a i
miljøbeskyttelsesloven, når der er vedtaget en indsatsplan for et område, på-
lægge en lodsejer restriktioner i forhold til nitratudvaskningen i et område. Når
§ 26a tages i anvendelse, kan pålægget tillige anvendes over for sprøjtemidler,
men ikke over for øvrige forurenende stoffer.
Pålægget gives mod fuldstændig erstatning til lodsejeren. Som det er tilfældet
med de frivillige aftaler, er det som udgangspunkt det vandværk eller den vand-
forsyning, der drager fordel af pålægget, som efterfølgende afholder erstatnin-
gen. Såfremt kommunen giver pålæg efter § 26a, fastsættes erstatningen for
værditabet på ejendommen af kommunen. Hvis der ikke kan opnås enighed om
erstatningsbeløbet, træffer taksationsmyndighederne afgørelse om erstatningens
endelige størrelse.
§ 26a kan desuden anvendes ved pålæg af rådighedsindskrænkninger, selvom
den drikkevandsressource, der søges beskyttet, ikke anvendes på det tidspunkt
pålægget gives. Hvis blot der findes én drikkevandsressource i område, kan der
gives pålæg.
Med vedtagelsen af den nye husdyrgodkendelsesbekendtgørelse (Bekendtgørel-
se nr. 211 af 28. februar 2017), hvor kravene for beskyttelsesniveauet i grund-
vandet i NFI bortfalder, kan kommunerne nu kun varetage grundvandsbeskyt-
telsen, med hensyn til nitrat i NFI, gennem indsatsplanlægningen.
Der foreligger ikke præcise opgørelser over, hvor stor en del af landet der er
omfattet af indsatsplaner, ligesom det ikke er opgjort på hvor store arealer, der
er gennemført frivillige aftaler eller givet pålæg i henhold til § 26a i miljøbeskyt-
telsesloven.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0097.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
97
5
Vurdering af overholdelse af EU's
direktivkrav
Analysen i dette kapitel vurderer, hvorvidt det danske overvågningssystem har
kunnet generere de rigtige oplysninger, samt hvorvidt Danmark har indberettet
data korrekt til EU i forhold til rapporteringskravene i vandrammedirektivet, nit-
ratdirektivet og grundvandsdirektivet og tilhørende vejledninger.
5.1
EU-efterlevelse
EU-direktiver har til formål at harmonisere retsstillingen i medlemsstaterne. Der
sondres mellem totalharmonisering, hvor medlemsstaterne ikke har mulighed
for at vedtage særlige nationale regler, og minimumsharmonisering, hvor med-
lemsstaterne kan gennemføre strengere regler, end direktivet foreskriver.
Karakteristisk for direktiver er, at medlemsstaterne er forpligtet til at nå direkti-
vets mål, men selve formen og midlerne hertil er overladt til medlemsstaterne
jf. TEUF art. 288(3) (Craig & Burca 2015, s.108, Krämer 2012, s.51ff, Jans &
Vedder 2012, s.108ff, Basse 2017, s.90f og Sørensen m.fl. 2014, s. 98f). Efter-
levelse i henhold til EU-direktiverne omhandler de juridisk forpligtende bestem-
melser, som følger af EU-direktivernes ordlyd og EU-retten i øvrigt
Foruden direktiverne omfatter efterlevelse i henhold til EU-retten tillige alle an-
dre juridiske forpligtelser som fremgår af øvrige relevant retsakter, EU-
traktaten, afgørelser eller udtalelser fra EU-Domstolen og andre rapporterings-
forpligtelser, som f.eks. indrapporteringer via EIONET og det Europæiske Miljø-
agentur (EEA) i henhold til EEA's forordning
60
(Sørensen m.fl. 2014, s. 102f).
Den danske efterlevelse inddrager tillige de relevante EU-vejledninger inden for
overvågning og rapportering. Vejledninger er typisk ikke i sig selv juridisk bin-
dende. De indgår ikke i den formelle oplistning af sekundære retsakter i TEUF
artikel 288, men supplerer disse som uformel ”soft law” eller ”informal law”, idet
også vejledninger indgår som led i den samlede EU-retsorden
Acquis Communi-
60
Forordning 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæ-
iske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet, navnlig artikel 4.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0098.png
98
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
taire
(Craig & Burca 2015, s.109 og Beijen 2011. s.161)
61
. Det følger heraf, at
vejledninger kan have en juridisk betydning i forbindelse med fortolkningen af
direktivernes tekst og dermed for forståelsen af korrekt efterlevelse (se også
Sørensen m.fl. 2014, s. 103f)
62
. Hvorvidt denne juridiske betydning ligefrem kan
tages til indtægt for ”manglende efterlevelse” afhænger af en konkret vurdering
af det konkrete forhold. Samtidig kan påpeges, at en medlemsstat ved mangle-
de efterlevelse af vejledninger, såfremt dette har betydning for efterlevelsen af
juridiske bindende EU-regler, pådrager sig en risiko for en retlig reaktion fra EU-
Kommissionens side (evt. en åbningsskrivelse), og dermed en procesrisiko ved
en eventuelt efterfølgende sag.
Praksis, administration og konkret implementering kan i sig selv konstituere
manglende efterlevelse af EU-retten. Dette også i tilfælde, hvor både overvåg-
ningssystem og rapportering ellers er oprettet korrekt efter EU-direktiverne og
vejledningerne. I denne kategori falder f.eks. fejl i eller manglende funktion i
forbindelse med overvågningen eller rapportering.
EU-vejledningerne tilhørende nitratdirektivet, vandrammedirektivet og grund-
vandsdirektivet, behandlet i denne analyse, er ikke retlig bindende. Dette følger
af ovenstående fremstilling af litteraturen, og det støttes selvstændigt af vejled-
ningernes ordlyd (se f.eks. European Commission 2004, s.3 og CIS 18, s. 2 og
9). Vejledningerne indeholder således anbefalinger, som konkret kan have be-
tydning for fortolkningen af direktivernes (inklusiv bilag) retlige bindende regler.
5.2
Overordnet sammenfatning af analysen:
Direktivkrav og dansk efterlevelse
Dette afsnit indeholder en overordnet sammenfatning af analysen baseret på
direktivernes indhold, som præsenteret i kapitel 3 sammenholdt med den dan-
ske efterlevelse, som præsenteret i kapitel 4. Analysen belyser efterlevelsen i
henhold til de enkelte direktiver, og sammenholder samtidig efterlevelsen ”på
tværs” af direktiverne, hvor dette er relevant. Dette afsnit suppleres efterføl-
gende af konkret analyser i forhold til den danske overvågningsnet og rapporte-
ringer over tid, afsnit 5.3 og 5.4.
Som tidligere nævnt udføres ikke en analyse af, om direktiverne efterleves i de-
res helhed; den ”danske efterlevelse” i nærværende rapport omhandler den fak-
tiske danske implementering af direktivforpligtelser vedrørende overvågnings-
nettet og indberetningerne, som præsenteret i kapitel 3 og sammenfattet i Tabel
5-1.
61
Ifølge Beijen kan vejledninger have bindende effekt, hvor der er direkte hjemmel hertil i
Se tilsvarende sagen
Alassini,
hvor ”henstillinger” (ikke-bindende retsakt efter TEUF art
den pågældende EU retsakten, som f.eks. IPPC-direktivet (se Beijen 2011. s.161)
62
288, stk. 5) blev anset for at have retsvirkninger, som kan bidrage til fortolkningen af na-
tionale bestemmelser udstedt til gennemførelse eller udfylde bindende EU-bestemmelser,
jf. forenede sager C-317-320/08,
Alassini,
præmis 40, hvor EU Domstolen henviser til C-
322/88,
Grimaldi,
præmis 7, 16 og 18, og sag C-207/01,
Altair Chimica,
præmis 41 (som
citeret i Sørensen m.fl. 2014, s. 103f).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0099.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
99
Tabel 5-1
Direktivkrav og dansk efterlevelse –analyse baseret på direktivforpligtelser vedrørende overvågning og indberetning
Vandrammedirektivet
Nitratdirektivet
Grundvandsdirektivet
Dansk efterlevelse – overordnede
bemærkninger
Følgende kriterier indgår i
vurderingen
Formål
Alment formål: at sikre en stadig
beskyttelse af samtlige vandres-
sourcer, herunder grundvand,
sikrer en progressiv reduktion af
forureningen af grundvandet og
forhindrer en yderligere forure-
ning heraf, og at sikre en koordi-
neret og sammenhængende for-
valtning og bæredygtig udnyttel-
se af vandressourcerne.
Grundvand
Øvrige definitioner
Specifikt: at beskytte grundvan-
det og overfladevand fra nitrat
hidrørende fra landbrugsaktivite-
ter.
Specifikt: forebyggelse af og kon-
trol med forurening af grund-
vand.
Definitioner
Grundvand
Miljømål: Vandkvalitet/status
God kemisk status
50 mg NO
3
/l
50 mg NO
3
/l - Udgangspunkt for
vending af tendenser 37,5 mg/l
(75 %, jf. bilag IV)
Fremgår også af drikkevands-
direktivet
Repræsentativitet
(Overvågningsnet/tæthed/dybde)
"Alment" overvågningspro-
gram: Overvågning af grund-
vandets tilstand, og således
at tendenser til stigning i fo-
rekomsten af forurenende
stoffer kan registreres
To centrale elementer: Re-
præsentativt (volumen og
areal) og målefrekvens.
Konceptuelle modeller benyt-
tes
Specifikt overvågningspro-
gram, som specifikt adresse-
rer omfanget af landbrugets
nitratpåvirkning af grundvan-
det, samt et program som ef-
fektivt kan vurder effektivite-
ten af handlingsprogrammer.
To centrale elementer: Re-
præsentativt (både vertikalt
og horisontalt) og målefre-
kvens.
Konceptuelle modeller benyt-
tes
Specifikt overvågningspro-
gram/spiller ind til vandram-
medirektivet
To centrale elementer: Re-
præsentativt (enten volumen
eller areal) og målefrekvens.
Konceptuelle modeller benyt-
tes
Omfang tolkes som mængde
ift. landbrugspåvirkede area-
ler. Gv. fra før 1940 indgår i
mindre grad. Konceptuelle
modeller sikrer at alle typer
dansk hydrogeologi indgår i
overvågningen.
Dog vedr. vandrammedirekti-
vet: Forsinkelse af de danske
vandplaner 2009-2014 =>
manglende efterlevelse +
COM2012 670 observations-
punkter ifm. disse planer
Vedr. nitratdirektivet skal
indtag (herunder i byområder,
skov- kyst- og naturarealer)
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0100.png
100
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Følgende kriterier indgår i
vurderingen
Vandrammedirektivet
Nitratdirektivet
Grundvandsdirektivet
Dansk efterlevelse – overordnede
bemærkninger
løbende revurderes for at sik-
re at disse er relevante ift.
landbrugets nitratforurening.
Rapportering
Kortlægning i Vandområde-
planerne med sammenfatning
af Art. 5 analyser og Art. 8
overvågningsprogrammer. -
Vandområdeplaner + digital
indberetning
Artikel 10 + digital indberet-
ning
Rapportindberetning af und-
tagelser
Resume af kemisk status i
vandområdeplaner (Art. 4.4)
Følger i øvrigt vandrammedi-
rektivet.
√/÷
Manglende vurdering af resul-
tatet for grundvandsforekom-
ster i ringe tilstand (CIS-
vejledning 18)
Fejl i indrapportering fra 2008
og frem.
Fortegnsfejl
Koordinatfejl
EIONET indrapportering.
Brist i kommunikation ved
ændring i målemetode iht.
nitratdirektivet (2008)
Rapportering iht. nitratdirek-
tivet; Miljøstyrelsen bør præ-
cisere/sikre, at rapporterin-
gerne alene adresserer land-
brugets nitratforurening.
Udviklingstendens
Tydeligt af formål/præambel
(f.eks. afsnit 36).
Afledt af formål
Tydeligt af formål
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0101.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
101
Formål
Direktiverne formål er allerede beskrevet ovenfor i kapitel 3. Her skal blot gen-
tages, at vandrammedirektivet sigter mod et almennyttigt/bredt formål om at
sikre en stadig beskyttelse af samtlige vandressourcer, herunder grundvand og
sikre en koordineret og sammenhængende forvaltning af vandressourcerne. Di-
rektivet fokuserer således på miljømål/kvalitetskrav uanset årsagen til forure-
ningen. Samtidig er vandrammedirektivet et rammedirektiv, hvilket betyder at
direktivet foruden sit eget indhold koordinerer de eksisterende særdirektiver,
hvorved vandrammedirektivet og særdirektiverne tilsammen samlet set regule-
rer vandressourcer og brugen af vand inden for EU. Vandrammedirektivet koor-
dinerer derfor også nitratdirektivet, drikkevanddirektivet, det gamle (nu ophæ-
vede) grundvandsdirektiv og det nye grundvandsdirektiv fra 2006.
Til sammenligning har nitratdirektivet mere specifikt til formål at nedbringe og
forebygge forurening af vand forårsaget af nitrat hidrørende fra landbruget. Som
beskrevet ovenfor i afsnit 3.2 fastsætter nitratdirektivet krav om et passende
overvågningsprogram med tilhørende rapportering til EU, som specifikt adresse-
rer landbrugets nitratpåvirkning af grundvandet, samt et overvågningsprogram
som effektivt kan vurdere effektiviteten af de handlingsprogrammer (herunder
de enkelte tiltag), som Danmark har iværksat for at regulere landbrugets nitrat-
påvirkning af grundvandet.
Grundvandsdirektivet 2006/118/EF adresserer specifikt forebyggelse af forure-
ning af og kontrol med grundvand. Grundvandsdirektivet er udarbejdet efter
proceduren foreskrevet i vandrammedirektivet artikel 17 således, at begge di-
rektiver komplimenterer hinanden (Jans & Vedder 2012, s.407), hvilket også
gælder med hensyn til overvågning og rapportering.
Tilsvarende har drikkevanddirektivet også sit særegne formål og tilhørende krav
til overvågning og rapportering til EU.
63
Overvågning med tilhørende indberetninger i henhold til nitratdirektivet skal så-
ledes læses ”på tværs” i sammenhæng med indberetningerne efter vandramme-
direktivet og det nye grundvandsdirektiv. Til forskel fra nitratdirektivet er disse
direktiver almene i den forstand, at målinger, tilstand, vurderinger af, og rap-
portering i relation til vandforekomsterne sker upåagtet af årsagen eller kilden til
eventuel forurening. Rapporteringen i henhold til vandramme- og det nye
grundvandsdirektiv har til formål at informere om miljømål, status og udvikling i
forhold til en hver grundvandsforekomst.
Definitioner
Definitionen på "grundvand" har, som anført i Kapitel 3 været diskuteret, da der
her været forskel mellem den danske oversættelse og den originale engelske
version af nitratdirektivet. I den engelske version har der stået "the saturation
zone", mens det tidligere har været oversat til "de mættede zoner" i de danske
versioner. Der er ved berigtigelser rettet op på dette forhold, så der nu er over-
ensstemmelse mellem de danske versioner og de engelske.
63
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0102.png
102
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Det er vores vurdering, at Danmark har administreret i overensstemmelse med
den originale såvel som nuværende ordlyd, og dermed at Danmarks forståelse af
grundvand siden direktivets indførelse har været i overensstemmelse med direk-
tivets ordlyd. Denne forståelse er bekræftet ved interview af EU-Kommissionen
til brug for denne analyse.
Med henvisning til oversigten over definitioner i vandrammedirektivet relateret
til grundvand (afsnit 3.3) bemærkes følgende:
Termen indvand bruges ikke i moniteringssammenhæng.
Grundvandsmagasin er en gængs term for en geologisk aflejring, som kan
udnyttes til indvinding af grundvand
En grundvandsforekomst er i vandrammedirektivet defineret som en separat
mængde grundvand i et eller flere magasiner. I de danske vandområdeplaner er
den defineret som en administrativ enhed afgrænset af et eller flere grund-
vandsmagasiner, og der er således overensstemmelse med direktivet.
Grundvandstilstand er i de danske vandområdeplaner defineret som den samle-
de tilstand af en grundvandsforekomst, baseret på dels en kvantitativ tilstands-
vurdering og en kemisk tilstandsvurdering; både den kvantitative og den kemi-
ske tilstand skal være "god" for at den samlede tilstand kan defineres som
"god". Der er således overensstemmelse med direktivernes definition.
Kriterier for vandkvalitet/status
Det hovedkriterium (50 mg/l nitrat), der benyttes i den danske overvågning af
nitrat i både nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og i
drikkevandsdirektivet er enslydende og er entydigt beskrevet i direktiverne. Det
kan konstateres at Danmark i samtlige indberetninger til EU har benyttet denne
tærskelværdi.
I vandrammedirektivet og i grundvandsdirektivet er der stillet krav til medlems-
staterne om at overvåge menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer
af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser. Grundvandsdirektivet
kræver (jf. bilag IV, del B), at medlemsstaterne skal vende vedvarende og væ-
sentlige opadgående tendenser, når koncentrationen af det forurenende stof når
op på 75 % af parameterværdien. For nitrat udgør denne værdi 37,5 mg/l. I
vandområdeplanerne for 2015-2021 er grundvandsforekomster med væsentligt
opadgående tendens for nitrat vurderet i forhold til dette kriterium. Der er i alt
22 grundvandsforekomster, hvor denne værdi er overskredet i mindst 20 % af
forekomstens indtag, og som har opadgående tendens. Danmark er i henhold til
vandrammedirektivet forpligtet til at vende denne opadgående tendens.
Repræsentativitet (overvågningsnet)
Den nærmere forståelse af betydningen af ”repræsentativitet” i forbindelse med
overvågning af nitrat i grundvand har særligt i henhold til nitratdirektivet givet
anledning til en debat i medierne. De følgende afsnit 5.3.2 og 5.3.3 omhandler
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0103.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
103
derfor specifikt henholdsvis nitratdirektivets og vandrammedirektivets rammer
for og forståelse af repræsentativitet.
Den overordnede konklusion er, at Danmark overholder kravene til repræsenta-
tivitet af monitering i forhold til nitratdirektivet, vandrammedirektivet og grund-
vandsdirektivet. Se dog afsnit 5.3.3 for en uddybende diskussion og analyse.
Rapportering
Det er vores samlede vurdering, som angivet i Tabel 5-1, at de danske rapporte-
ringer generelt set er i overensstemmelse med EU-kravene og vejledningerne.
Danmark mangler dog at foretage den opfølgende vurdering af resultatet for
grundvandsforekomster i ringe tilstand (som anbefales i CIS Vejledning 18). Se
afsnit 5.4 for en uddybende diskussion og analyse. I kapitel 7 er der yderligere
redegjort for de danske indrapportering, EU-Kommissionens tilbagemeldinger og
de danske myndigheders svar på disse.
Udviklingstendenser
Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet fordrer, at medlemsstaterne skal
følge udviklingen af nitrat i grundvand over tid. Denne viden giver mulighed for
at følge/vurdere nitratindholdet over tid og samme viden bidrager til den løben-
de evaluering af programmer og andre indsatser for at sikre opnåelsen af ”god
grundvandstilstand” for alle grundvandsforekomster.
Til trods for at nitratdirektivet ikke direkte (ifølge direktivets ordlyd) angiver som
formål at følge udviklingen over tid i landbrugets påvirkning af nitrat i grund-
vand, følger dette af direktivets overordnede formål, og indgår også som et af-
gørende element, når effektiviteten af handlingsprogrammerne skal vurderes
efter artikel 5 stk. 6, 1. punktum (se også nedenfor i afsnit 5.3.2). At foretage
sådan overvågning af udviklingen er derfor et nødvendigt skridt for vurdere ef-
fektiviteten af de foranstaltninger, som gennemføres i nitrathandlingsprogram-
met for at reducere nitratpåvirkningen af det danske grundvand. Opfyldelse af
art. 5, stk. 6, 1. punktum forudsætter derfor, at der foretages sådan trendanaly-
se. I øvrigt henviser EU-Kommissionens vejledning til, at medlemsstaterne føl-
ger udviklingen af nitrat i grundvand som følge af landbrugets påvirkning (Euro-
pean Commission 2004, s. 8 og 10).
Denne fortolkning støttes af ordlyden af grundvandsdirektivet bilag IV (Del B,
stk. 1 sidste punkt), hvoraf fremgår, at foranstaltninger for at imødegå væsent-
lige og opadgående tendenser i grundvandets tilstand fastsættes i overens-
stemmelse med nitratdirektivet, vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet.
Som følge heraf indeholder de seneste indberetninger i forhold til nitratdirektivet
en opgørelse og analyse af udviklingstendenserne i nitratindholdet i de borings-
indtag, der går igen over den aktuelle og den foregående rapporteringsperiode.
Danmark lever således op til kravene i direktiverne med tilhørende vejledninger.
Se dog kapitel 6 for en uddybende analyse af udviklingstendenserne i nitratind-
holdet i grundvand baseret på de indrapporterede data.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0104.png
104
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
5.3
Vurdering af det danske overvågningssystem
5.3.1 Generelle betragtninger
Det samlede danske overvågningsnet er udbygget over en periode fra midten af
1980'erne og udbygges fortsat i dag. Overvågningsnettet baserer sig dels på
eksisterende boringer, som ofte er etableret med andre formål end målrettet
overvågning for øje, og dels på boringer der er etableret for at indgå i den over-
vågning, som kræves af hensyn til både direktiver og nationale formål. Udbyg-
ningen af overvågningsnettet sigter mod at følge de retningslinjer, som udstik-
kes i EU's direktiver og vejledninger.
Som det vil blive yderligere drøftet i dette kapitel, er det imidlertid vigtigt at
holde sig for øje, at både direktiver og retningslinjer beskriver den ideelle situa-
tion, hvor overvågningsnettet nøje er tilpasset direktivernes formål. Der er en
udpræget grad af frihed til at opbygge overvågningsnettet på baggrund af eksi-
sterende boringer og programmer og ved hjælp af konceptuelle modeller – se
f.eks. CIS No. 7 og European Commission (2004). Brugen af eksisterende borin-
ger skal blandt andet sikre, at lange tidsserier ikke afbrydes.
Som ligeledes argumenteret nedenfor i dette kapitel, er der samtidigt en tilskyn-
delse af, at medlemsstaterne skal forvalte deres ressourcer bedst muligt, hvor-
for der ikke kan stilles urealistiske krav til etablering af nye boringer, af prøve-
tagningsfrekvens eller af grundvandsanalyser, der dækker samtlige tænkelige
vejledningsforslag – se f.eks. CIS No. 7. Det er derfor rationelt, at medlemssta-
terne løbende tilpasser deres overvågningssystem, så det til en hver tid er opti-
meret i forhold til det samlede overvågningsbehov. Denne tilpasning betyder, at
boringer lukkes eller overgår til passiv tilstand som følge af økonomisk forsvarlig
forvaltning, såfremt det vurderes bedst ud fra en samlet vurdering af forpligtel-
ser, ressourcer og øvrige behov.
5.3.2 Overvågningsnettet i forhold til nitratdirektivet –
repræsentativitet
Som beskrevet i kapitel 4 er der gennem tiderne sket en løbende tilpasning af
nettet, hvilket betyder en løbende revision af boringerne. Boringer udtages og
nye kommer til alt efter en samlet vurdering af, hvorvidt overvågningsnet-
tet/boringerne samlet set giver et stadigt repræsentativt billede af landbrugets
nitratpåvirkning af grundvandet. Tillige for denne løbende vurdering anvendes
supplerende konceptuelle modeller til fastsættelsen af repræsentativiteten.
Dette afsnit ser nærmere på forståelsen af ”repræsentativitet”, som følger af
nitratdirektivets bestemmelser. Først gennemgås de juridiske rammer (i fem
underpunkter) og derefter den danske efterlevelse:
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0105.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
105
”Repræsentativitet” – den juridiske ramme:
1) Udgangspunktet i direktiv og vejledning
Til brug for nærværende analyse, anvender eller definerer direktivet ikke repræ-
sentativitet, men som det fremgår af redegørelsen nedenfor indgår repræsenta-
tivitet centralt for direktivets virke
64
. Direktivet artikel 5 stk. 6 (2) nævner ale-
ne, at der skal overvåges på ”udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed”.
Analysen vil derfor nedenfor se nærmere på betydningen af ”omfanget” og ”ud-
valgte målesteder”.
EU-Kommissionens vejledning indeholder en overordnet anbefaling om at etab-
lere et repræsentativt overvågningsnet med repræsentative indtag i forhold til
område og dybde gerne ved brug af konceptuelle modeller (European Commissi-
on 2004, s. 9f). Samme vejledning opfordrer til at benytte eksisterende over-
vågningsnet i så vidt omfang som muligt, og påpeger for de dybereliggende
grundvand, at ”it
makes sense to make use of existing public supply boreholes
and supplement these with additional points where it is necessary to so do to
obtain a representative coverage”
(European Commission 2004, s. 10).
2) Nitratdirektivets fokus
Som nævnt tidligere, retter nitratdirektivet sig specifikt mod at nedbringe – og
forebygge - vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer
fra landbruget, jf. direktivets artikel 1. Det skal i den forbindelse også bemær-
kes, at ”forurening” i direktivets kontekst fortolkes indskrænkende til udlednin-
ger i vandmiljøet af kvælstof forbindelser,
der stammer fra landbruget,
jf. Art.
2(j). Samtidig indeholder direktivets præambel en forståelse for, at dette direk-
tiv adresserer påvirkningen af grundvand, som hidrører udelukkende fra udled-
ninger, der stammer fra landbruget (se Præambel 2, 3, 5, 6, 8, 9, 10, 11 og
12). Direktivet har derfor til opgave, at beskytte vandmiljøet fra nitrat, som
stammer fra landbruget. Det er i denne henseende, at direktivets har hjemmel i
tidligere TEF 130S, nu TEUF art. 192.
3) Måling af ”omfang”
Direktivet har følgelig til formål at kortlægge nitratforureningen, der stammer
fra landbruget (art. 3), adressere handlingsprogrammer for sårbare zoner (art.
5), samt at sikre overvågning af effektiviteten af disse handlingsprogrammer og
overvåge omfanget af samme nitratforurening (art 5(6))
65
. Overvågningspro-
grammerne i art. 5(6) har således til formål at vurdere effektiviteten af hand-
64
Direktivet anvender begrebet repræsentativitet i artikel 6 stk. 1(a,ii), hvilken bestem-
melse dog ikke er gældende, hvor en medlemsstat har valgt at anvende artikel 5 på hele
det nationale område.
65
Denne analyse fokuserer på nitrat i grundvand og måling af nitrat i grundvand. Det skal
naturligvis herudover erindres, at målinger i henhold til direktivets formål også omfatter
relevant nitratmåling i overfladevand, herunder kystvand for eutrofiering, for at danne et
samlet billede af landbrugets nitratforurening af grundvand. Sidstnævnte er dog ikke gen-
stand for denne analyse.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0106.png
106
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
lingsprogrammerne i forhold til omfanget af nitratforureningen, der stammer fra
landbruget. ”Omfanget” af nitratforureningen skal derfor forstås som mængde af
nitratforurening, som direkte eller indirekte stammer fra landbruget og geogra-
fisk afgrænset til nitratforurening inden for det samlede landbrugsareal i Dan-
mark. Der skal således ikke i henhold til nitratdirektivet tages målinger fra om-
råder, som ikke er genstand for forurening fra landbruget. Dette indebærer na-
turligvis, at også måleindtag for områder uden for landbrugsarealer skal medta-
ges, hvor der er risiko for, at grundvandet i disse områder direkte eller indirekte
påvirkes af forureningen fra landbruget.
Da omfanget måles i forhold til forurening, der stammer fra landbruget, skal
måleprogrammet adressere og identificere forurening fra denne kilde. (Beijen,
Rijswick & Anker 2014, s. 128). Da nitrater udgør en stor del af de diffuse kilder
til forureningen af vandmiljøet inden for EU (jf. Præamblen 5) er det relevant at
fastslå dette omfang, samt også at undersøge den nærmere præcise kilde til
forureningen
66
. Det vil imidlertid være forkert at drage den konklusion, at direk-
tivet forudsætter en sikker identifikation af kilden til forureningen som udgangs-
punkt for overvågning. Den præcise fastlæggelse af kilden kan i det enkelte til-
fælde være ganske kompleks, hvorfor identifikation i det enkelte tilfælde inde-
holder et sagligt og kvalificeret skøn. At et sagligt skøn tillades, stemmer tillige
overens med direktivets ordlyd i f.eks. artikel 5 stk. 5, hvor medlemsstaterne
tillades et kvalificeret skøn i forhold til de foranstaltninger, som ”de anser som
nødvendige”.
Vejledningen 2004 skal læses i dette præciserende lys, herunder henvisningen
til, at direktivet som udgangspunkt vedrører ”the
whole of a country’s territory”,
og i øvrigt tilskynder til etableringen af en ”baseline
against which future trends
in water quality can be measured for all their important waterbodies”
(European
Commission 2004, s.6). Baseret på direktivets formål og fokus bør dette logisk
læses således, at direktivet finder anvendelse inden for det samlede territorium,
hvor nitratforurening finder sted, der stammer fra landbruget. Hermed kan ska-
bes en ”baseline”, som alle andre grundvandsforekomster kan anvende som
benchmarking. Danmark opnår hermed direktivets målsætning i artikel 5 stk.
6(2), hvorefter omfanget af nitratforureningen, der stammer fra landbruget, kan
fastslås. Ligeledes bør samme fortolkning anvendes over for vejledningens
anbefaling om, at ”Member
States should choose their groundwater sampling
points so as to get a representative picture of nitrate concentration in their
ground waters”
(European Commission 2004, s.9). På baggrund af samme logi-
ske slutning, som ovenfor anført, refererer dette ligeledes til grundvand påvirket
af nitratforurening hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
4) ”Udvalgte målesteder”
Indenfor det nationale territorium benytter Danmark, sammen med en række
andre lande, primært det såkaldte ”upscaling approach”, hvorefter et udvalgt
antal målepunkter i kombination med konceptuelle modeller anvendes inden for
66
Med hensyn til behov for fokus på kilden, se også Beijen, Ríjswick & Anker (2014), s.
128
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0107.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
107
repræsentative områder, hvor de indhentede data benyttes til at beregne om-
fanget af nitrat i grundvandet i resten af landet (se Kapitel 4 ovenfor og også
Beijen, Rijswick & Anker 2014, s. 128s). Metoden er ifølge Beijen, Rijswick &
Anker i overensstemmelse med nitratdirektivets vide rammer for medlemssta-
ternes egen tilrettelæggelse af overvågningsprogrammet efter art. 5 stk. 6.
Som det nævnes i samme artikel, er forskelligheden i overvågningsnet med-
lemsstaterne imellem et problem for sammenligningen inden for EU af omfang af
nitrat i grundvand samt for sammenligningen af effektiviteten af handlingspro-
grammerne. Vælger en medlemsstat at skifte målingsmetode til brug for sit
”upscaling approach”, kan dette tillige give et selvstændigt problem at kunne
sammenligne den nationale udviklingstrend herunder effektiviteten af handlings-
programmer over tid. Hermed ikke sagt, at disse tendenser ikke kan udledes,
men det bør i den sammenhæng anbefales, at metoden, herunder enhver æn-
dring i metode tydeligt kommunikeres, således at misforståelser kan undgås ved
efterfølgende læsningen, analyser og konklusioner af måleresultater.
For så vidt angår repræsentativitet i dybden, opfylder det danske overvågnings-
nettet repræsentativitetskravet ved primært at foretage målinger i det øvre
grundvand. Formålet med direktivet er at fastslå landbrugets nitratpåvirkning,
som typisk konstateres i det iltede grundvand i den øverste del af den mættede
zone, og som for øvrigt også har betydning for risici i forbindelse med eutrofie-
ring af søer og kystvand. Dette betyder ikke, at der ikke foretages målinger i
dybere grundvandsmagasiner (en tredimensionel tilgang); det er snarere et
spørgsmål om at fastholde (hoved)fokus for målingerne i henhold til direktivets
formål. Til sammenligning indrapporteres anderledes i henhold til vandrammedi-
rektivet, hvor kortlægningen af samtlige grundvandforekomster kræver en an-
den tilgang. Her følger Danmark også vejledningernes anbefaling om tredimen-
sionel overvågning for at opfylde vandrammedirektivets mere almene formål.
Disse resultater, sammenholdt med grundsætningen om proportionalitet an-
vendt i forbindelse med tilsyn og ressourceanvendelsen bevirker, at den danske
praksis med at udskifte målepunkter er i tråd med direktivets krav og mål og
grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning.
Dette understøttes tillige af en fortolkning af de EU-forvaltningsretlige grund-
sætninger, idet proportionalitet og hensynet til økonomisk forsvarlig forvaltning i
forbindelse med udformningen af overvågningsnettet gennemgående fremgår af
vejledningerne til nitratdirektivet og vandrammedirektivet. En sådan fortolkning
falder endvidere inden for rammerne af EU-proportionalitetsprincippet (Basse
2017, s.104f og Langlet & Mahmoudi 2011. s.70ff), og brugen af omkostningsef-
fektive konceptuelle modeller i henhold til vandrammedirektivet som følge af
CIS-vejledningerne (Grath m.fl. 2007).
Hensynet til både dansk og EU-forvaltningsret inddrages her af to grunde: Da
EU-retten overlader implementeringen af direktiver til den nationale retsorden,
lægges de danske forvaltningsretlige grundsætninger til grund. Dette skal dog
ses i lyset af, at danske regler, herunder almindelige fortolkningsprincipper og
hjemmelsgrundsætninger i dansk forvaltningsret, der gennemfører EU-
lovgivning, fortolkes i overensstemmelse med EU-retten og EU-Domstolens for-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0108.png
108
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
tolkningsstil, og dermed skal også de EU-forvaltningsretlige grundsætninger
lægges til grund (Khalaf/Gram Mortensen 2016, s.108ff, Fenger 2013, s. 54f,
Basse 2017, s.103f og 115 og relateret hertil Krämer 2012, s.92 og 113f).
5) Overimplementering i forbindelse med nitratdirektivet
Danmark er kendetegnet ved en intensiv landbrugsproduktion, samt ved at
kvælstoffets vej fra marker til kyster ikke er lige så lang som i øvrige medlems-
stater. Dette giver særlige udfordringer idet danske kystvande og fjorde er mere
følsomme sammenlignet med åbne farvande. Dette er forhold, som har resulte-
ret i at Danmark har valgt særlige løsninger for at sikre kvaliteten af grundvande
og kystnære områder. I henhold til nitratdirektivet udtrykker dette sig i udpegel-
se af Danmark som én stort nitratfølsom zone med tilhørende handlingsplaner,
og rapporteringer til EU som direkte fokuserer på landbrugets påvirkninger af
nitratindholdet i grundvand.
Efter vor vurdering er der ikke tale om mere videregående foranstaltninger end
muliggjort af direktivets egen ordlyd, og dermed ikke tale om fra dansk side at
indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger end direktivet kræver. Der er så-
ledes ikke tale om udnyttelse af minimumsharmonisering efter TEUF 193 (se
herom Basse 2017, s.96ff, Sørensen m.fl. 2014, s. 408f og 719f; og Jans & Ved-
der 2012, s. 97ff og 108ff). Valget af hele Danmark som én nitratfølsom zone,
med tilhørende krav om handlingsplaner, kan muligvis betragtes som overim-
plementering, da nitratdirektivet tillader, at medlemsstaterne i stedet ”nøjes”
med at udpege zoner i mindre omfang. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt en række
mindre zoner i stedet for én stor zone uden videre ville betyde mindre regule-
ring. Svaret herpå ville afhænge af det reelle indhold af planerne og administra-
tionen heraf. Det er også tvivlsom, hvorvidt udpegningen af Danmark som én
nitratfølsom zone i realiteten er udtryk for overimplementering, da udpegningen
ifølge Anker kan være begrundet i at møde direktivets miljømål (Anker 2016,
s.205).
Repræsentativitet – udgangspunkt i den faktiske efterlevelse:
Det danske overvågningsnet er opbygget med udgangspunkt i ca. 70 grund-
vandsmoniteringsområder, der er udvalgt ved brug af konceptuelle modeller
som værende repræsentative for geologi og hydrogeologi hovedsageligt i land-
brugspåvirkede områder i hele Danmark. Det er siden udbygget med yderligere
boringer uden for grundvandsmoniteringsområderne for at styrke repræsentati-
viteten herunder bl.a. at inddrage dybereliggende grundvandsmagasiner. Over-
vågningsnettet består primært af boringer, der overvåger det øvre grundvand,
men knap 10 % af boringsindtagene er dybere end 50 m. Der er ca. 1260 aktive
overvågningsindtag svarende til ét indtag pr. ca. 35 km² landområde eller ét
indtag pr. 20-25 km² af Danmarks landbrugsareal (ca. 62 % af Danmarks areal
er landbrugsareal). Der anvendes endvidere aldersdatering til at overvåge alde-
ren af det vand, der analyseres for nitrat. Herved sikres, at overvågningsnettet
indeholder boringsindtag, der repræsenterer grundvand, som er forurenet af
nitrat, der stammer fra landbruget.
Som omtalt ovenfor i afsnit 4.3 har vi bemærket, at der findes et begrænset
antal overvågningsindtag, der er beliggende i skov-, natur- og kyst- og bymæs-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0109.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
109
sige områder. Det kan hverken be- eller afkræftes, at det overvågede grund-
vand i disse områder er påvirket af opstrømsliggende landbrug. Disse overvåg-
ningsindtag leverer imidlertid data, der indgår i nitratindrapporteringen. Det har
ikke været en del af COWIs opdrag, at analysere om grundvand fra disse indtag
med sikkerhed stammer fra landbrugspåvirkede områder. En egentlig analyse vil
bl.a. kræve anvendelse af modeller, som kan vise oprindelsen af det grundvand
som prøvetages i de pågældende boringsindtag. Det kan dog konstateres, at der
her kan være usikkerhed om det overvågede grundvand er landbrugspåvirket.
Vi anbefaler, at de danske myndigheder overvejer om en nærmere vurdering af
disse boringsindtag skal finde sted med henblik på at opnå en større sikkerhed
for, at der kun indberettes analyser fra landbrugspåvirket grundvand.
Der vil være konsekvenser ved helt at undlade at indrapportere boringsindtag
fra skov-, natur-, kyst- og byområder i forhold til vurderinger af landbrugspåvir-
ket grundvand; en gennemgang af analyser fra perioden 2012-2015 fra seks
skov- natur og kystområder, samt af boringsindtag placeret i Storkøbenhavn (i
alt 98 indtag) viser et generelt lavt indhold af nitrat i disse områder og kun gan-
ske få (3) analyser med et nitratindhold over 50 mg/l. Dette betyder, at pro-
centdelen af indtag med et nitratindhold over 50 mg/l vil stige med knap to pro-
centpoint i forhold til 2012-2015 indberetningen, da antallet af prøver med lavt
nitratindhold falder. Det vurderes dog, at den indrapporterede tendens til et lø-
bende fald i nitratindhold i det overvågede grundvand over tid vil fortsætte, da
de omtalte boringsindtag forudsættes at have et stabilt, lavt nitratindhold. Det
vurderes endvidere at overvågningens formål med at vurdere effekten af hand-
lingsplaner fortsat vil være opfyldt uafhængigt af om disse boringsindtag indgår i
rapporteringen eller ej.
Det vurderes generelt, at Danmark med opbygningen af overvågningsnettet føl-
ger både direktivets krav om at overvåge nitratforurening,
der stammer fra
landbruget
og 2004-vejledningens anvisninger om at benytte
konceptuelle mo-
deller
til udpegning af relevante områder. Konceptuelle modeller indeholder også
arealanvendelse, og der er derfor medtaget områder, som eksempelvis indehol-
der natur- eller kystområder, som muligvis kan være påvirket af opstrømslig-
gende landbrug. Vejledningen fra 2004 foreslår ét overvågningspunkt pr. mak-
simalt 300-1000 km² landområde. Dette betyder, at Danmark med et overvåg-
ningspunkt pr. 35 km² landområde efterlever vejledningens forslag. Det under-
streges også i vejledningerne, at det er vigtigt at overvåge grundvandet i den
øvre del af den mættede zone dels fordi det er her man
hurtigst kan se respon-
sen på et handlingsprogram,
dels fordi denne del af grundvandet kan
bidrage til
forurening af overfladevand
bl.a. via drænstrømning til vandløb, søer og fjorde.
Dybereliggende boringer skal inddrages for at undersøge nitratforurenings
transport mod dybere dele af grundvandsressourcen.
Det danske overvågningsnet er sammensat således, at forureningen med nitrat
fra landbruget og effekten af de danske handlingsprogrammer kan følges gen-
nem analyser af udviklingstendenser af nitratindhold. Aldersdateringen bidrager
med viden om handlingsprogrammernes effekt på grundvandskvaliteten, ved at
fastslå sammenhængen mellem grundvandsdannelse, indsats på jordoverfladen
og grundvandskvalitet i en given dybde.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0110.png
110
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Vi vurderer, at brugen af konceptuelle modeller og det relativt høje antal bo-
ringsindtag, der indgår i overvågningsnettet kombineret med fordelingen mellem
overvågning af højtliggende og dybtliggende grundvand og aldersdatering bety-
der, at overvågningsnettet er repræsentativt og lever op til nitratdirektivets krav
til overvågning af nitratforurening, der stammer fra landbruget.
Det kan således samlet konkluderes, at det danske overvågningsnet er etableret
inden for de retlige rammer, som både nitratdirektiv og vejledninger udstikker
Tabel 5-2 indeholder oversigt over det danske overvågningssystems efterlevelse
af EU krav; fordelt på indrapporteringsperioderne.
Tabel 5-2
Nitratdirektivet –overvågningssystem, efterlevelse af nitratdirektivet, Arti-
kel 10 (periodiseret i indberetningsperioder)
EU-
direktiver
Vejledninger
Faktisk efterlevelse
Operationelt/faktuelt
Bemærkninger
1991-1995
Ikke relevant
Generelt for hele
perioden 1991
og frem:
Indtag
(herunder i by-
områder, skov-,
kyst- og natur-
arealer) skal
løbende vurde-
res for at sikre
at disse er rele-
vante iht. land-
brugets nitrat-
forurening.
Vejledning 1999
og 2003 i udkast
1996-1999
√ 1999
2000-2003
2004-2007
2008-2012
2012-2015
√ 2004
5.3.3 Overvågningsnettet i forhold til vandrammedirektivet
Som anført i kapitel 3.3, fastsætter vandrammedirektivet krav om etablering af
overvågningsnet. Direktivet suppleres af en række CIS-vejledninger - se Bilag B
for komplet liste over litteratur.
Som nævnt ovenfor, og som beskrevet i kapitel 4, er der gennem tiderne sket
en løbende tilpasning af det samlede overvågningsnet og denne tilpasning fort-
sætter. Denne udvikling var startet forud for vandrammedirektivet med EU-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0111.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
111
afsæt i primært i nitratdirektivet og drikkevandsdirektivet. Vandrammedirekti-
vets implementering betød reelt, at flere boringer, som relaterer sig til grund-
vandsforekomsterne, blev medtaget i det samlede overvågningsnet. Vi vurderer,
at Danmark følger vejledningernes anbefaling om tredimensionel repræsentativ
overvågning, som opfølgning på vandrammedirektivets Bilag V, for at opfylde
vandrammedirektivets mere almene formål med hensyn til kortlægningen af
samtlige grundvandforekomster. Tillige for denne løbende vurdering anvendes
supplerende konceptuelle modeller til fastsættelsen af repræsentativiteten. Den-
ne tilpasning tager imidlertid tid og er omkostningsfuld.
Der er udpeget og indrapporteret 402 grundvandsforekomster i seneste vand-
områdeplaner (2015-2021). Grundvandsforekomsterne består tilsammen af over
2700 grundvandsmagasiner, som ideelt set alle sammen skal overvåges. Det er
ikke realistisk fra ”første færd” at lave en fuldstændig dækkende overvågning af
samtlige grundvandsforekomster og grundvandsmagasiner, da dette ville være
forbundet med omkostninger, der er ude af proportion med formålet. CIS-
vejledningerne beskriver det optimale overvågningssystem, som medlemssta-
terne sigter imod for at opnå stadig bedre repræsentativitet – både i forhold til
vurdering af den kvantitative eller den kemiske tilstand. I forhold til vurdering af
den kemiske tilstand har den danske tilgang som udgangspunkt været at benyt-
te det store og veldokumenterede datamateriale, som består af vandanalyser,
som foreligger i databasen JUPITER. Datamaterialet er omfattende og (offent-
ligt) tilgængeligt og opdateres løbende. Metoden er benyttet for at få det størst
mulige datagrundlag til vurdering af grundvandsforekomsterne. Vandanalyserne
er knyttet op på boringsindtag i boringer fordelt ud over hele landet. Som be-
skrevet i kapitel 4 er der flere grundvandsforekomster med endnu ukendt til-
stand, da der ikke er boringer eller vandanalyser i disse. Boringsgrundlaget for
den kemiske tilstandsvurdering er således som udgangspunkt bestemt af de til-
gængelige vandanalyser, og det er dermed ikke udvalgt med henblik på at få en
jævn geografisk eller dybdemæssig spredning af boringer. Det ses blandt andet,
at der for visse forekomsters vedkommende, benyttes flere tætliggende boringer
med samme indtagsdybde, mens andre dele af samme grundvandsforekomst
ikke indeholder boringer med vandanalyser.
Det vurderes, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med den margin
for implementering som følger af vandrammedirektivet med vejledninger for så
vidt angår repræsentativitet. For at sikre en bedre belyst repræsentativitet, fo-
reslår vi, at dette adresseres mere dybtgående i fremtidige indrapporteringer,
f.eks. ved at tydeliggøre fremgangsmådens betydning for usikkerheden på resul-
taterne.
EU-Kommissionen har dog i forbindelse med første indrapportering af vandpla-
nerne (2009-2015) rejst en række kritik og/eller observationspunkter ved den
danske overvågning af grundvand (COM2012 670, s. 4, s. 16f og s. 53f.). Det
skal dog påpeges, at der er tale om kommentering på en tidlig dansk indrappor-
tering, i det Danmark først i 2014 endeligt har indberettet vandplanerne (se af-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0112.png
112
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
snit 7.2). I øvrigt har Danmark gjort opmærksom på, at COM2012 670 observa-
tioner ikke var korrekte. Dette er yderligere behandlet i afsnit 7.2
67
.
De rejste observationspunkter fra EU-Kommissionens side kan således ses som
bidrag til den kontinuerlige kommunikation mellem Kommissionen og Danmark,
som følger af de danske rapporteringer, og som har til formål løbende at forbed-
re det danske overvågningsnet og kommunikationen herom. Dette støttes tillige
af de danske opfølgninger, som i adresserer kritikken, se nærmere nedenfor i
kapitel 7.2.
Det kan dog anføres, at den forsinkede færdiggørelse af de danske vandplaner i
perioden frem til 2014 (skulle have været endelig version i december 2009) kan
tages til indtægt for, at de danske overvågnings- og rapporteringssystemer til-
svarende ikke levede op til vandrammedirektivets bestemmelser på det tids-
punkt. På dette område levede den danske implementering således ikke op til
direktivets krav.
Det følger af ovenstående, at det danske overvågningsnet overordnet set har
været og er i overensstemmelse med rammerne efter vandrammedirektivet og
det nye grundvandsdirektiv med tilhørende vejledninger.
Tabel 5-3 sammenfatter kort efterlevelsen af vandrammedirektivet.
67
Relevant for nitrat i grundvand påpeger Kommissionen, at det er uklart, hvorvidt
”a se-
parate surveillance and operational monitoring programme for groundwater”
er etableret
(COM2012 670, s. 4, s. 16f og s. 53f.). Ligeledes anses udviklingsanalyserne for grund-
vands kemiske status at være på et ”preliminary
level”,
dog er sidstnævnte kritik mest
rette mod andre forurenende stoffer end nitrat. Det påpeges ligeledes, at det danske
overvågningsprogram ikke har specifikke programmer for beskyttede områder udpegede
efter vandrammedirektivet Artikel 6. Dog er hovedparten af grundvandsforekomsterne i
Danmark ”beskyttede”, hvorfor EU-Kommissionen anerkender, at det almene overvåg-
ningsnet i realiteten er tilpasset disse forekomster. Endelig noterer EU-Kommissionen, at
Danmark ikke har etableret et internationalt overvågningsnet. Overordnet anbefales, at
Danmark sikrer ”adequate
monitoring of groundwaters to enable assessment of status,
pressures and trends”,
at “groundwater
monitoring and methodologies should all be made
WFD compliant”,
og endelig at ”measures
to ensure good chemical status of groundwater
should be established considering all WFD aspects, not only drinking water use”
(COM2012
670, s. 54s).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0113.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
113
Tabel 5-3
Vandrammedirektivet –overvågningssystem, efterlevelse af vandrammedi-
rektivet (én periode, da direktivteksten har været konstant)
68
EU-direktiver
Vejledninger
Operationel/
Faktuel
Bemærkninger
2003-
√/÷
2009-2014 Vandplaner forsin-
ket indrapporteret => Mang-
lende rapportering, herunder
orientering om overvågnings-
programmerne
Foreløbig kritik rejst 2012 af
Kommissionen
5.3.4 Overvågningsnettet i forhold til grundvandsdirektivet
Overvågningsnettet i henhold til det nye grundvandsdirektiv, som datterdirektiv
til vandrammedirektivet, følger vandrammedirektivets bestemmelser suppleret
med grundvandsdirektivets egne bestemmelser. Grundvandsdirektivet følger de
samme relevante CIS-vejledninger, som er gældende for vandrammedirektivet.
Tilsvarende analysen af vandrammedirektivet, er de supplerende overvågnings-
krav ifølge grundvandsdirektivet indarbejdet i det danske overvågningsnet og i
overensstemmelse med direktivets rammer.
Grundvandsdirektivet foreskriver udover krav til overvågningsnettet, at vedva-
rende opadgående tendenser i koncentrationen af forurenende stoffer identifice-
res og vendes. Danmark opfylder dette krav ved at analysere for en række ud-
valgte forurenende stoffer herunder nitrat og foretage en statistisk beregning af
udviklingstendenserne i stoffernes koncentration. Metoderne er beskrevet er be-
skrevet i Thorling og Sørensen (2014).
Det oprindelige grundvandsdirektiv 80/68/EØF indeholdt ikke krav om dedikeret
overvågning og indrapportering om nitrat i grundvand. Kontrol og tilsyn var sna-
rere krævet som konkret opfølgning på de tilladelser, som blev givet i henhold til
udledninger og påvirkning af grundvand. Direktivet er ophævet som led i vand-
rammedirektivets implementering og erstattet af det nye grundvandsdirektiv
2006/118/EF. Der er således ikke relevante EU-vejledninger tilknyttet det oprin-
delige grundvandsdirektiv.
Der er ikke rejst bemærkninger eller kritik fra EU vedrørende den danske im-
plementering af grundvandsdirektivet.
Tabel 5-4 fremstiller efterlevelse af både det gamle og nye grundvandsdirektiv.
68
Dog medmindre ændringer og berigtigelser, se afsnit 3.3.7.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0114.png
114
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Tabel 5-4
Grundvandsdirektivet –overvågningssystem, efterlevelse af grundvandsdi-
rektiv (periodiseret efter gammelt og nyt grundvandsdirektiv, og herefter
samme som for vandrammedirektivet)
EU-
direktiver
Vejledninger
Operationelt/
faktuelt
Ikke relevant
Bemærkninger
1989-2009
Ikke rele-
vant
Ikke relevant
Gammelt grundvandsdi-
rektiv.
Reelt indeholdt GD
80/68/EØF ikke krav om
overvågningsnet, men
kræver konkret tilsyn og
kontrol i forbindelse
med tilladelser.
2009-
Følger vandrammedirek-
tivet og nye grund-
vandsdirektiv
2006/118/EF
5.4
Vurdering af danske indberetninger
Dette afsnit skal læses sammen med analysens kapitel 7, hvor de danske indbe-
retninger yderligere er analyseret sammenholdt med korrespondancen fra EU.
5.4.1 Indberetninger i henhold til nitratdirektivet
Indberetningerne i forbindelse med nitratdirektivet omfatter artikel 10 indberet-
ningerne hvert 4. år og også de årlige danske indberetninger i henhold til de
særlige danske undtagelser.
Indberetningerne er udviklet over tid siden direktivets start i begyndelsen af
1990’erne og frem til i dag. Indberetningerne kan læses selvstændigt, men som
allerede beskrevet, bør indberetningerne læses sammenholdt med indberetnin-
gerne i henhold til vandrammedirektivet. Hermed opnås et fyldestgørende bille-
de af nitrat i grundvand.
Nitratdirektivet er suppleret af en række rapporteringsvejledninger udstedt af
EU-Kommissionen i 2000, 2008 og 2011. Vejledningerne beskriver, hvordan bå-
de artikel 10 indrapporteringen og den elektroniske indrapportering skal foregå,
og hvilke skabeloner, der skal benyttes herunder brug af række forskellige far-
vekoder og –skalaer, symboler, tabelopstillinger, afskæringsværdier mm. Ved at
sammenligne afrapporteringerne med gældende vejledninger har vi konstateret,
at disse vejledninger og dermed rapporteringsskabeloner er fulgt i den danske
indrapportering i henhold til nitratdirektivet.
Som omtalt i afsnit 5.3.2 er der i overvågningsprogrammet indtag, der er belig-
gende i skov-, kyst-, natur- og byområder. Hvis en nærmere analyse resulterer
i, at et større antal boringsindtag udgår af datagrundlaget, må det forventes, at
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0115.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
115
der sker et spring i de indberettede værdier. Fravælgelse af boringsindtag i ana-
lysen vil ligeledes betyde, at antallet af fælles datapunkter, der kan indgå i
trendanalysen, reduceres. Det skal understreges, at det i rapporteringen til EU
vil være vigtigt at fremhæve sådanne markante skift i datagrundlaget.
Der har været en række mindre fejl og/eller misforståelser i forbindelse med de
danske indrapporteringer fra 2008 og frem.
En kilde til debat i medierne om, hvorvidt nitrat i grundvandet har været stærkt
stigende, har sin rod i en ændring i den danske indberetning i 2008 for perioden
2004-2007. Vejledningen fra 2008 beskriver konkret, at der skal rapporteres for
hvert målepunkt og at data ikke må aggregeres (data fra flere nærtliggende ind-
tag må ikke samles til én værdi for et område – se uddybende forklaring i 4.4.1
(2004-2007)). Denne tydeliggørelse betød, at Danmark ændrer sin indberet-
ningsmetode for perioden 2004-2007 og fremefter. Denne ændring afstedkom
en forskel mellem indberetningen for perioden 2000-2003 og indberetningen for
perioden 2004-2007. Ændringen betød endvidere at de søjlediagrammer, der
vises i EU-Kommissionens Commission Staff Working Documents siden 2008
viser et spring fra 6 % til 17 %, som er korrekt i forhold til de indberettede tal,
men som er udtryk for to forskellige opgørelser. Uklarheden drejer sig mere
præcist om manglende kommunikation i forbindelse med, at Danmark skiftede
metodisk tilgang, som følge af nye krav i 2008 vejledningen. Ved at ændre på
indberetningsmetoden kunne indberetningen umiddelbart fejlagtigt tolkes som
udtryk for en stigning i nitratindholdet fra 6 % til 17 %. Den danske metode var
i overensstemmelse med EU-kravene både før og efter ændringen i metodetil-
gang, og dermed er der ikke tale om en manglende opfyldelse af EU-kravene.
Der er således tale om manglende forklaring vedlagt den danske indrapportering
og/eller en manglende korrekt læsning/forståelse af den ændrede danske meto-
dik og betydningen heraf. Dette er yderligere beskrevet i Kapitel 7.
Der opstod et par indrapporteringsfejl og misforståelser i kommunikationen i
2012/2013 og 2016 i forbindelse med Artikel 10-rapportering i henhold til nit-
ratdirektivet
69
. Dette kan i sig selv repræsentere manglende opfyldelse af EU-
kravene, men reelt er der tale om mindre dataformatfejl i forbindelse med fejl-
behæftet datarapportering overfor EEA og gennem EIONET og manglende årvå-
genhed/ i forbindelse med indrapporteringerne og opfølgningen herpå. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at disse fejl er korrigeret – omend ikke altid hurtigt
– efter at disse er påpeget, og har ikke givet anledning til yderligere fra EU-
Kommissionen. Dette er yderligere beskrevet i Kapitel 7.
I henhold til de undtagelser, som EU-Kommissionen har givet til Danmark i
2002, 2005, 2008 og 2012 indrapporterer de danske myndigheder årligt en
række oplysninger vedrørende rodzonevand, overfladevand og grundvand, her-
under nitrat- og fosforkoncentrationen i overvåget overfladevand og grundvand
inklusiv tendenser i vandkvaliteten. Overvågningen skal foretages på bedrifts-
69
Der er således fejl i dataindberetningerne, som fører til bemærkninger i CSWD og afledt
i artikel 11 rapporten for 2004-2007.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0116.png
116
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
plan under det nationale overvågningsprogram for landbrugsarealer (LOOP).
Analysen giver ikke anledning til kritik af disse indberetninger.
Det er vores samlede vurdering, at de danske rapporteringer generelt set er i
overensstemmelse med EU-kravene og vejledningerne.
Tabel 5-5 præsenterer efterlevelse af nitratdirektivet i forbindelse med indrap-
porteringerne siden 1991.
Tabel 5-5
Nitratdirektivet –indrapporteringer, efterlevelse af nitratdirektivet (periodi-
seret efter Art. 10 indberetninger)
EU-
direktiver
1991-1995
Vejledninger
Operationelt/
faktuelt
Bemærkninger
Ikke relevant
Generelt for hele perioden
1991 og frem:
Miljøstyrel-
sen bør præcisere/sikre,
at rapporteringerne alene
adresserer landbrugets
nitratforurening.
EU-vejledning 2000
1996-1999
2000-2003
2004-2007
√/÷
√/÷
EU-
rapporteringsvejledning
2008 => ændring i dansk
metode for indberetning
Indrapporteringsfejl over-
for EIONET/EEA datafor-
matfejl => genstand for
afklaring i korrespondance
mellem med EU-
Kommissionen i 2012.
Fortegnsfejl, koordinatfejl.
EIONET rapporteringsfejl
mht. antal målestationer
pga. dataformatfejlen.
EU-
rapporteringsvejledning
2011
2008-2011
√/÷
2012-2015
√/÷
√/÷
Fortegnsfejl
5.4.2 Indberetninger i henhold til vandrammedirektivet
Indrapportering i henhold til vandrammedirektivet og det nye grundvandsdirek-
tiv følger rammerne herfor som afgivet af direktiverne. Det tidsmæssige krav i
vandrammedirektivet er, at vandområdeplanerne skal indberettes til Kommissi-
onen hvert 6. år og første gang senest 23. januar 2010.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0117.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
117
Rapportering efter vandrammedirektivet afspejler den øgede kompleksitet, som
direktivet har afstedkommet. Rapporteringerne i henhold til vandrammedirekti-
vet og grundvandsdirektivet tjener som tidligere beskrevet et bredere alment
formål end rapporteringerne efter nitratdirektivet. Den samlede indrapportering
er blevet mere kompleks og flere stoffer skal indrapporteres og overvågnings-
nettet har ændret sig. Det er derfor forståeligt, at risikoen for fejl, som nævnt i
forrige afsnit forøges i forbindelse med de ganske komplekse og voluminøse
rapporteringer, særligt i forbindelse med første rapporteringsfase efter vand-
rammedirektivet.
Tillige kan det anføres, at den forsinkede færdiggørelse af de danske vandplaner
i perioden frem til 2014 (skulle have været endelig version i december 2009)
kan tages til indtægt for, at de danske rapporteringssystemer tilsvarende tids-
mæssigt ikke levede op til vandrammedirektivets bestemmelser. Forsinkelsen
afstedkom en åbningsskrivelse mod Danmark (European Commission 2012, s.
4f). Indrapporteringerne efter vandrammedirektivet følger vandområdeplanerne,
og er disse forsinket, så er rapporteringen også forsinket.
I tillæg til ”repræsentativitet” diskussionen har der i pressen og til Miljø- og Fø-
devareministeriet været rejst kritik af den utilstrækkelige repræsentativitet i
forhold til dansk grundvand ved indberetninger til EU efter vandrammedirekti-
vet. Kritikken bygger blandt andet på den i afsnit 5.3.3 beskrevne metode til
vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand. Danmark vælger at
vurdere tilstanden på baggrund af det størst muligt tilgængelige datagrundlag,
men introducerer dermed en bias/variation, idet visse grundvandsforekomster
dermed vurderes på baggrund af boringsindtag, der kan være koncentreret i
relativt små geografiske områder. Herved får grundvandskemien i disse områder
afgørende vægt for hele forekomsten. Dette valg af metode er i overensstem-
melse med EU's vejledning
70
, men vi har konstateret, at Danmark undlader at
foretage det sidste led i vejledningens anbefaling, der beskriver, at der skal fo-
retages en nærmere vurdering af resultatet for grundvandsforekomster, som på
baggrund af den valgte metode vurderes at være i ringe tilstand. Denne vurde-
ring har ikke fundet sted, da man bl.a. endnu ikke har haft en egnet vurde-
ringsmetode, der kunne give sammenlignelige og reproducerbare vurderinger på
tværs af landet. De danske myndigheder er opmærksomme på dette, og udvik-
lingen af en sådan metode er nu igangsat af Miljø- og Fødevareministeriet med
henblik på brug i forbindelse med næste planperiode. Denne proces vil på sigt
bidrage til fastlæggelsen af et endnu mere detaljeret og repræsentativt billede af
den samlede grundvandstilstand.
Der har endvidere over for Miljø- og Fødevareministeriet været rejst kritik af, at
EU-Kommissionen har tilkendegivet, at omkring 25 % af de danske grundvands-
forekomster havde ringe tilstand på grund af nitrat, selvom de seneste vandom-
rådeplaner viser at kun 4 % af grundvandsforekomster med kendt kemisk til-
stand har ringe tilstand på grund af nitrat. Denne manglende overensstemmelse
beror på at Kommissionens informationer bygger på de indberetninger, der blev
foretaget for første planperiode og ikke på anden planperiode. Som det fremgår
70
CIS Guidance Document No. 18
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0118.png
118
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
af afsnit 4.1.1 og 6.1.2, er afgrænsningen af grundvandsforekomster for første
planperiode helt anderledes end for anden planperiode og metoden til vurdering
af tilstanden er ydermere ændret, og tallene kan derfor ikke meningsfuldt sam-
menlignes og bør ikke sammenlignes. Det er endvidere vigtigt at fremhæve, at
der er tale om, at henholdsvis 25 % og 6 % af de danske grundvandsforekom-
ster viste ringe tilstand. Der er altså ikke tale om alt dansk grundvand. Som det
også forklares i afsnit 6.1.2 kategoriseres en grundvandsforekomst i ringe ke-
misk tilstand på grund af nitrat, hvis mere end 20 % af indtagene har nitratind-
hold over 50 mg/l. Der er altså ikke nødvendigvis tale om, at 100 % af en
grundvandsforekomst er i ringe tilstand - kun at mere end 20 % af forekomsten
er i ringe tilstand. Vi konstaterer, at denne kategorisering er i overensstemmelse
med EU's CIS guideline no. 18.
Tabel 5-6 fremstiller efterlevelse af vandrammedirektivet siden første rapporte-
ring i 2009 i henhold til vandrammedirektivet.
Tabel 5-6
Vandrammedirektivet –indrapporteringer, efterlevelse af vandrammedirek-
tivet (periodiseret efter vandområdeplaner)
EU-
direktiver
2009-2015
÷
Vejledninger
Operationelt/
faktuelt
√/÷
Bemærkninger
√/÷
Vandplanerne (2009-
2014) fremsendes
forsinket, og dermed
forsinket rapportering.
Manglende vurdering
af resultatet for
grundvandsforekom-
ster i ringe tilstand
(CIS Vejledning 18)
2015-2021
(√)
(√)
Korrekt efterlevelse
afhænger af efterlevel-
se af vurderingen af
vandforekomster i
ringe tilstand
5.4.3 Indberetninger i forhold til grundvandsdirektivet
Indrapporteringerne i henhold til det nye grundvandsdirektiv følger vandramme-
direktivets bestemmelser suppleret med grundvandsdirektivets egne bestem-
melser. Grundvandsdirektivet følger de samme relevante CIS-vejledninger, som
er gældende for vandrammedirektivet.
Grundvandsdirektivet angiver nærmere kriterier og procedurer for vurderingen
af grundvands kemiske tilstand, jf. artikel 3 og 4. Som allerede nævnt i forrige
afsnit foretager Danmark ikke en nærmere vurdering af grundvandsforekomster
i ringe tilstand, som anført i CIS-vejledning 18, og som beskrevet i grundvands-
direktivet artikel 4 stk. 2(c). Dette skyldes som nævnt i forrige afsnit, at Miljø-
styrelsen blandt andet endnu ikke har haft en egnet vurderingsmetode eller til-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0119.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
119
strækkelig viden på området til at foretage disse vurderinger. Dette er meddelt
EU-Kommissionen ved indrapporteringen af de danske vandområdeplaner 2015-
2021 uden anmærkning fra EU-Kommissions side. Ifølge vandområdeplanerne,
har Miljøstyrelsen opnået bevilling til at opnå viden og metoder for at foretage
disse vurderinger (se f.eks. Svana 2016a, s. 47).
Det er vores vurdering, at Miljøstyrelsens begrundelse er sagligt funderet og ik-
ke giver anledning til yderligere bemærkninger. Vi bemærker samtidig, at vurde-
ringerne i henhold til grundvandsdirektivet artikel 4 stk. 2 (c) finder anvendelse,
hvor dette er ”relevant og muligt”, jf. Bilag III, punkt 3, 4 og 5. Danmark er så-
ledes indenfor de retlige rammer af ordlyden af artikel 4 stk. 2(c)
I øvrigt henvises til teksten i afsnit 5.4.2 for rapportering for vandrammedirekti-
vet. Samme vurdering vedrørende repræsentativitet er gældende for rapporte-
ring efter grundvandsdirektivet.
Tabel 5-7 fremstiller efterlevelse af både det gamle og nye grundvandsdirektiv.
Tabel 5-7
Grundvandsdirektivet –indrapporteringer, efterlevelse af grundvandsdirek-
tivet (periodiseret efter gammelt og nyt grundvandsdirektiv, og herefter
samme som for vandrammedirektivet)
EU-
direktiver
1989-2009
Ikke rele-
vant
Vejledninger
Operationelt/
faktuelt
Ikke relevant
Bemærkninger
Ikke relevant
Gammelt grundvandsdi-
rektiv.
Intet krav i 80/68/EØF om
indberetninger, men
Kommission kunne anmo-
de om information om
konkret tilsyn og kontrol
2009-2015
√/÷
√/÷
Følger vandrammedirekti-
vet og nye grundvandsdi-
rektiv 2006/118/EF
Manglende vurdering af
resultatet for grundvands-
forekomster i ringe til-
stand (CIS Vejledning 18)
2015-2021
(√)
(√)
Følger vandrammedirekti-
vet og nye grundvandsdi-
rektiv 2006/118/EF
Korrekt efterlevelse af-
hænger af efterlevelse af
vurderingen af vandfore-
komster i ringe tilstand
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0120.png
120
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
5.5
Konklusion
Det danske overvågningssystem og de danske indrapporteringer til EU siden
1989 frembringer et overordnet indtryk af et sammenhængende og grundigt
system. Det er et system, som er udviklet gennem tiderne og tilpasset EU-
kravene. Den danske overvågning af nitrat i grundvand var, som beskrevet i
kapitel 4 veletableret i forbindelse med implementeringen af nitratdirektivet i
begyndelsen af 1990’erne og suppleret fra 2003 med vandrammedirektivet og
det nye grundvandsdirektiv. Tabel 5-8 nedenfor indeholder en kort oversigt over
vore konklusioner.
Det danske overvågningssystem fremstår som ét sammenhængende og omfat-
tende overvågningsnet, hvorfra data indhentes og rapporteres alt afhængig af
formålet med de enkelte direktiver og EU-krav. For vandrammedirektivet sup-
pleres data fra overvågningsnettet med yderligere vandkemiske data fra offent-
ligt tilgængelige vandanalyser fra hele landet. Det danske overvågningsnet og
de danske rapporteringer finder sted inden for rammerne, som følger af EU-
direktiverne med tilhørende vejledninger, dog med et par observationspunkter:
Der har været en række mindre fejl og misforståelser i kommunikationen i for-
bindelse med Artikel 10-rapportering i henhold til nitratdirektivet. Analysen fin-
der ikke anledning til at kategorisere disse fejl som udtryk for et brud på EU-
kravene. Det kan snarere henføres som dataformatfejl i forbindelse med indrap-
porteringerne og opfølgningen herpå. Disse er anført med gult i Tabel 5-8 ne-
denfor.
Hertil kommer forsinket indsendelse af vandplaner i første fase af vandrammedi-
rektivet. Den forsinkede indsendelse er et udtryk for manglende overholdelse af
vandrammedirektivets krav, og er derfor medtaget med rødt i Tabel 5-8, da den
forsinkede færdiggørelse af de danske vandplaner i perioden frem til 2014 (skul-
le have været endelig version i december 2009) kan tages til indtægt for, at de
danske overvågnings- og rapporteringssystemer tilsvarende tidsmæssigt ikke
levede op til vandrammedirektivets bestemmelser.
Et begrænset antal overvågningsindtag, der er beliggende i skov-, natur- og
kyst- og bymæssige områder, indgår i rapporteringen i henhold til nitratdirekti-
vet. En afklaring af, hvorvidt disse indtag reelt bidrager til overvågningen af
landbrugets nitratforurening, kræver en detaljeret vurdering af hvert enkelte
indtag, hvilket ligger uden for denne analyses rammer. Det er dog vores anbefa-
ling, at Miljøstyrelsen fremover, som led i den løbende dynamiske udvikling af
overvågningsnettet og ved indrapporteringerne til EU, præciserer den rette
sammenhæng mellem disse indtag og landbrugets nitratforurening.
Danmark har hidtil undladt at foretage en opfølgende vurdering af grundvands-
forekomster kategoriseret som ringe, da der ikke har været udviklet en egnet
metode til opfølgningen, som det anbefales i vejledning CIS 18. Denne undladel-
se er medtaget i lysegrønt, dog med den bemærkning, at Danmark er i færd
med at forbedre dette forhold som led i en stadig forbedring af det danske over-
vågningsnet og indrapporteringssystem.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0121.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
121
De rejste observationspunkter i 2012 af EU-Kommissionen, i forbindelse med
Danmarks udarbejdelse af de første vandplaner, tages som udtryk for en forelø-
big tilbagemelding, da Danmark har genindberettet sine data efterfølgende og i
øvrigt påpeget misforståelser i Kommissionens redegørelse, se kapitel 7. Denne
foreløbige ”kritik” kan derfor ikke entydigt tages til indtægt, hvorfor ”kritikken”
er anført i orange i Tabel 5-8.
Nedenfor i Tabel 5-8 er misforståelsen i 2004 anført med blåt, da der ikke var
tale om en fejl, men derimod om manglende kommunikation om, at Danmark
skiftede metodisk tilgang. På grund af ændringer i beregningsmetoden kunne
man fejlagtigt få den opfattelse, at der var tale om en stigning i nitratindholdet
fra 6 % til 17 %. Den danske metode var imidlertid i overensstemmelse med
anbefalingerne i nitratdirektivet moniteringsvejledninger både før og efter æn-
dringen i metodetilgang, og dermed er der ikke tale om en manglende opfyldel-
se af anbefalingerne. Der er snarere tale om manglende forklaring vedlagt vores
indrapportering og/eller en manglende korrekt læsning/forståelse af den ændre-
de danske metodik og betydningen heraf.
Analysen har ikke konstateret ændringer i kvælstofreguleringen i perioden fra
VMPII i 1998 og frem til i dag som følge af disse fejl eller misforståelser i forbin-
delse med indrapporteringerne i henhold til direktiverne, se kapitel 8.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0122.png
122
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Tabel 5-8
Overordnet konklusion: Efterlevelse af direktivkrav – Dansk overvågningssystem og rapportering i henhold til nitrat i grundvand. Grøn=efterlevelse; Rød=mangler
ved overvågning/indberetning; Lysegrøn=undladelse ift. vejledninger; Gul=indrapporteringsfejl; Orange=observationspunkter rejst; Blå=misforståelse i kommuni-
kation
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0123.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
123
6
Vurdering af udviklingstendensen for
nitratindholdet i grundvand som følge af
indberetningerne til EU
I dette kapitel er der foretaget en vurdering af udviklingstendensen for nitrat-
indholdet i grundvand på baggrund af de data, der er indberettet til EU. Der
vurderes i forhold til nitratdirektivet og vandrammedirektivet, herunder grund-
vandsdirektivet.
6.1
Vurdering af udvikling på basis af
indberetningerne
6.1.1 Nitratdirektivet
Som det fremgår af afsnit 0 er der siden 1996 indberettet fireårsperioder i for-
hold til nitratdirektivet i form af en rapport til EU-Kommissionen. Siden 2000 er
der ligeledes indberettet digitale data.
Det er ikke muligt ud fra de i afsnit 0 viste tabeller med data for alle indtag at
beskrive og vurdere en sammenhængende udvikling i nitratkoncentrationen, da
tallene skifter fra at være medianværdier (for middelværdier af målinger) i givne
områder til at være middelværdier for alle indtag. Det kan dog konstateres, at
der generelt rapporteres om et fald i nitratkoncentrationen over tid. I de tre sid-
ste indrapporterings perioder rapporteres om såvel stigende som faldende ten-
denser, dog med størst andel af faldende tendenser.
For at teste denne rapportering af et generelt fald i nitratkoncentrationen er der
ud fra de digitale indberetninger, som har fundet sted over de tre seneste indbe-
retninger i forhold til nitratdirektivet, er foretaget en analyse af fordelingen af
nitratanalyser i forskellige koncentrationsklasser. I Tabel 6-1 er vist både antal
og den procentvise fordeling af de 919 overvågningspunkter, som har været
gennemgående i de tre seneste perioder. I Tabel 6-2 er udviklingen i den gen-
nemsnitlige nitratkoncentration i de gennemgående overvågningspunkter vist.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0124.png
124
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Tabel 6-1
Analyse af trenden i nitratindholdet i indtag i GRUMO baseret på den digi-
tale indberetning fra de seneste 3 perioder. Antallet af filtre med i hver ka-
tegori. Middel nitratindhold i gennemgående overvågningspunkter
2004-2007
2008-2011
2012-2015
NO
3
mg/l
Antal filtre
Antal filtre
Antal filtre
0-25
543/59 %
573/62 %
586/63 %
25-40
104/11 %
107/12 %
97/10 %
40-50
58/6 %
61/7 %
68/7 %
>50
214/23 %
178/19 %
168/18 %
Tabel 6-2
Analyse af trenden i nitratindholdet i indtag i GRUMO baseret på den digi-
tale indberetning fra de seneste 3 perioder. Gennemsnitlig nitratkoncentra-
tion. Middel nitratindhold i gennemgående overvågningspunkter
2004-2007
2008-2011
2012-2015
NO
3
mg/l
29,3
25,7
24,9
Der er en klar faldende tendens i antallet af overvågningspunkter med nitratind-
hold større end 50 mg/l. Tilsvarende er der en stigning i antallet af overvåg-
ningspunkter med nitratindhold mindre end 25 mg/l. Dette giver sig også udslag
i, at den gennemsnitlige nitratkoncentration er faldende (Tabel 6-2) og er faldet
med ca. 15 % over de seneste tre indberetningsperioder. Dette svarer til et fald
på 4,4 procentpoint.
Indrapporteringen i forhold til nitratdirektivet har de seneste to perioder inde-
holdt en analyse af trends i nitratkoncentrationerne i de målte indtag mellem de
to seneste perioder. Analysen er udført både for alle overvågningspunkter og for
gennemgående overvågningspunkter, dvs. overvågningspunkter, der har indgå-
et i begge perioder, se Tabel 6-3 og Tabel 6-4, som viser data fra seneste indbe-
retning. Der er ingen signifikant forskel på nitratkoncentrationer over henholds-
vis 40 og 50 mg/l mellem 5. og 6. indberetningsperiode, Tabel 6-3. Men når der
alene ses på fælles overvågningspunkter i de to indberetningsperioder, ses et
tydeligt fald i især de maksimale koncentrationer for hvert overvågningspunkt,
Tabel 6-4.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0125.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
125
Tabel 6-3
Fordeling af alle indtag (kun koncentrationer over 40 mg/l) for 5. (2008-
2011) og 6. (2012-2015) indberetningsperiode. Der vises både gennem-
snitskoncentrationer og maksimale koncentrationer. Tabel fra: Ministry of
Environment and Food of Denmark (2016).
Tabel 6-4
Fordeling af gennemgående indtag (kun koncentrationer over 40 mg/l) for
5. (2008-2011) og 6. (2012-2015) indberetningsperiode. Der vises både
gennemsnitskoncentrationer og maksimale koncentrationer Tabel fra: Mini-
stry of Environment and Food of Denmark (2016).
Der er ligeledes foretaget en statistisk analyse af udviklingstendenserne, idet det
er vurderet, hvor stor forskel der er mellem de målte koncentrationer i de to
perioder. I Tabel 6-5 vises tendenserne inden for gennemsnitskoncentrationer
og maksimalkoncentrationer for fælles målepunkter i de to perioder 2008-2011
og 2012-2015. Tabellen viser en tydelig tendens mod faldende nitratkoncentra-
tion, idet det er ca. 30 % af indtagene, der viser en faldende tendens, mens det
kun er ca. 23 % af indtagene, der viser en stigende tendens for middelkoncen-
trationer.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0126.png
126
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Tabel 6-5
Udviklingstendenser inden for gennemsnitskoncentrationer og
maksimalkoncentrationer for
fælles
målepunkter i de to perioder 2008-
2011 og 2012-2015. Tabel fra: Ministry of Environment and Food of Den-
mark (2013).
Vores analyse af trenden i nitratkoncentrationen i gennemgående overvågnings-
punkter over de seneste tre indberetningsperioder i forhold til nitratdirektivet
bekræfter således, at der afrapporteres en faldende tendens af overvågnings-
punkter med høje koncentrationer. I afrapporteringerne sammenlignes der dog
successivt kun med foregående periode, mens vi i denne analyse har sammen-
holdt data fra de tre perioder, hvor der har været data fra enkelte overvågnings-
indtag.
Samlet set kan det derfor konkluderes, at nitratindholdet i overvågningspunkter
i grundvandsovervågningen har været faldende, hvilket er i overensstemmelse
med de indberetninger, der er foretaget til EU-Kommissionen, og med de kon-
trolberegninger, der er foretaget af COWI.
6.1.2 Vandramme- og grundvandsdirektivet
Der er indberettet data for grundvandets kemiske tilstand for perioden 2009-
2015 (første vandplanperiode) med endelig indberetning af data gennemført i
2014. Indberetningen viste, at 95 ud af 385 grundvandsforekomster blev kate-
goriseret i ringe kemisk tilstand på grund af nitrat svarende til ca. 25 %. Det er
dog vigtigt at understrege, at der her er tale om 25 % af grundvandsforekom-
ster og ikke af dansk grundvand, og at en grundvandsforekomst kategoriseres i
ringe kemisk tilstand, hvis mere end 20 % af indtagene har nitratindhold over
50 mg/l. Denne kategorisering er i overensstemmelse med EU's CIS-guideline
no. 18.
For anden vandplanperiode er indberetningerne til EU først gennemført i juni
2017 og data fra disse har ikke indgået i denne analyse. Dette betyder, at der
ikke er lavet en analyse af trenden mellem de to perioder på baggrund af indbe-
retninger. Desuden er der foretaget en væsentlig revision af grundvandsfore-
komster og vurderingsmetoder, hvilket betyder, at der ikke kan sammenlignes
mellem de to perioder – se afsnit 4.1.1.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0127.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
127
De seneste vandområdeplaner viser, at 16 ud af 402 grundvandsforekomster er
kategoriseret i ringe tilstand på grund af nitrat svarende til ca. 4 %. Dette kan
ikke umiddelbart tolkes som et fald fra 25 % til 4 %, da der er tale om væsentli-
ge ændringer i grundvandsforekomsternes afgrænsning. Ligesom for første
vandplanperiode, understreges det, at der er tale om 4 % af grundvandsfore-
komster og ikke af dansk grundvand, og at en grundvandsforekomst kategorise-
res i ringe kemisk tilstand, hvis mere end 20 % af indtagene har nitratindhold
over 50 mg/l.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0129.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
129
7
Vurdering af danske myndigheders
opfølgning på dataindberetninger til EU
I dette kapitel foretages en beskrivelse og analyse af, hvordan de danske myn-
digheder har fulgt op på EU-Kommissionens tilbagemeldinger på de danske ind-
beretninger.
Danmark indberetter til EU via rapporter, elektronisk dataindberetning og via
indberetning til databasebaserede skemaer. EU evaluerer medlemsstaternes
indberetninger og melder tilbage i form af såvel generelle rapporter for hele EU
og landespecifikke rapporter.
De generelle rapporter er en sammenfatning af medlemsstaternes samlede ind-
beretninger, mens de landespecifikke rapporter hovedsageligt er baseret på
medlemsstaternes elektroniske dataindberetninger.
7.1
Nitratdirektivet
De danske myndigheder rapporterer i henhold til nitratdirektivet med en artikel
10-rapport hver fjerde år som defineret i direktivet og en digital indberetning.
EU-Kommissionen udarbejder på basis heraf forskellige dokumenter, som sen-
des i høring hos medlemsstaterne inden de endelige dokumenter udarbejdes og
offentliggøres – se et diagram over den samlede rapportering og tilbagemelding
for rapportering efter nitratdirektivet i Figur 7-1.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0130.png
130
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Figur 7-1
Indrapporteringscyklus i forhold til nitratdirektivet, og hvilke aktører der er
ansvarlige for rapporterne og kommentarerne til disse. Farverne indikerer,
om der er tale om en egentlig direktivforpligtelse eller om en frivillig aftale
mellem EU og medlemsstaterne
Som det fremgår af figuren, er det GEUS, der står for grundvandsovervågningen
og udarbejdelse af udkast til rapport og forbereder en "pakke" til digital indrap-
portering. Rapporterne og de digitale data kvalitetssikres og indberettes herefter
af Miljøstyrelsen, som er ansvarlig myndighed. På baggrund af de digitale data
udarbejder EU-Kommissionens rådgivere de såkaldte Commission Staff Working
Documents (CSWD) for hver enkelt medlemsstat. CSWD sendes i høring hos
medlemsstaterne (i Danmark MST), og samtidig udgør CSWD sammen med arti-
kel 10 rapporten grundlaget for EU-Kommissionens udkast til den formelle arti-
kel 11 rapport, som ligeledes sendes i høring hos medlemsstaterne. Høringssva-
rene danner herefter grundlag for EU-Kommissionens udarbejdelse af de endeli-
ge rapporter, som offentliggøres.
Der er foretaget i alt seks indberetninger. Artikel 10 rapporten er fulgt af en di-
gital indberetning, med indhold, som følger de retningslinjer, der er aftalt mel-
lem EU-Kommissionen og medlemsstaterne (European Commission 2008a,b og
2011a,b). Den digitale indberetning fandt sted første gang for periode 3 og her
kun som en indberetning af GIS-materiale. I de seneste tre perioder er der fore-
taget elektronisk indberetning af data fra de enkelte overvågningspunkter.
EU-Kommissionen tilbagemelding på medlemsstaternes indberetninger består
således af en samlet artikel 11 rapport, som er ledsaget af et bilag benævnt
Commission Staff Working Document. Artikel 11 rapporten redegør for, om der
er medlemsstater, der afviger i forhold til direktivets krav. Kommissionen har
således intet bemærket, når en medlemsstat ikke fremhæves specifikt i rappor-
ten vedrørende uregelmæssigheder.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0131.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
131
Nedenstående tabel redegør for Danmarks grundvandsindberetninger for nitrat-
direktivet siden direktivet trådte i kraft, samt for EU-Kommissionens tilbagemel-
dinger i samme periode. Den danske opfølgning på EU-Kommissionens tilbage-
meldinger er også vist.
Tabel 7-1
Danske grundvandsindberetninger og EU-Kommissionens tilbagemeldinger
vedrørende nitratdirektivet, samt dansk opfølgning.
2000-2003
69 områder
788 indtag
brugt
Metode:
median/
område
max./
område
median/
område
max./område
datering
Ingen ændring
i nitratkonc.
konstateret
median/
område
max./område
datering
Mindre fald i
nitratkonc. i
yngste grund-
vand
middel/
indtag
max./indtag
datering
Både stigende
og faldende
tendenser i
nitratkonc.
Størst andel
med fald. Ten-
dens til fald i
nitratkonc.
over de sidste
15 år
middel/
indtag
max./indtag
datering
Både stigende
og faldende
tendenser i
nitratkonc.
Størst andel
med fald. Ungt
grundvand
falder mest.
17 % indtag >
50 mg/l
middel/
indtag
max./indtag
datering
Nitratkonc. i
yngste grund-
vand er sta-
bilt. Daterin-
ger viser fald i
nitratkonc.
siden 1985.
2004-2007
1481 indtag
2008-2011
1255 indtag
2012-2015
1204 indtag
1991-1995
67 områder
1996-1999
67 områder
Artikel 10
Konklusion
i artikel 10
rapport:
Data
Ingen
Ingen
GIS kort
1479 indtag
Ændret indbe-
retnings-
metode fra
medi-
an/område til
median/indtag
(tilsyneladen-
de stigning i
nitratindhold
(de "228 %").
UTM datum
benyttet i ste-
det for grader
595 indtag –
fejl i ID (data-
formatfejl)
Fortegnsfejl
bytter om på
faldende og
stigende ten-
denser.
Koordinatsæt
byttet om.
1201 indtag
Fortegnsfejl
bytter om på
faldende og
stigende ten-
denser.
Koordinatsæt
byttet om.
Afvigelse/
fejl:
Artikel 11
Uændret ud-
vikling i DK
Ungt grund-
vand i DK vi-
ser fald. Gene-
relt nedadgå-
ende eller fal-
dende tenden-
ser.
Rettet rapport
fra
09.02.2010.
DK nævnes
ikke.
DK nævnes
ikke.
Ikke offentlig-
gjort.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0132.png
132
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
1991-1995
CSWD
n.a.
1996-1999
n.a.
2000-2003
n.a.
2004-2007
Rettet rapport
fra
09.02.2010.
Søjlediagram
viser tilsynela-
dende stigning
i nitratindhold.
Forskel i ind-
beretnings-
metode fra 3.
til 4. periode
fremhæves i
den rettede
rapport.
2008-2011
595 indtag
benyttet =>
19 % indtag
> 50 mg/l
Lagkagedia-
gram viser
fejlagtigt en
større stigen-
de end falden-
de tendens.
Det ombyttede
koordinatsæt
har ingen be-
tydning.
MFVM gøres
opmærksom
på de anførte
fejl. De indbe-
rettede data-
sæt genindbe-
rettes korrekt i
2017.
Kommissionen
gøres i mail-
korrespondan-
ce opmærk-
som på at
CSWD ikke er
retvisende
hvad angår DK
og bedes om
at foretage
rettelser
2012-2015
Ikke offentlig-
gjort.
Dansk
opfølgning
Ingen
Ingen
Ingen
DK gør i 2010
Kommissionen
opmærksom
på at Kommis-
sionens artikel
11 rapport og
CSWD ikke er
retvisende
hvad angår
DK. Kommis-
sionen accep-
terer den dan-
ske indsigelse
og retter de to
rapporter.
MST bliver
opmærksom
på den anførte
fejl. De indbe-
rettede data-
sæt genindbe-
rettes korrekt i
2017.
Kommissionen
gøres i mail og
møde op-
mærksom på
en række
uoverens-
stemmelser i
udkast til
CSWD for DK
og ændringer
aftales.
Det ses af ovenstående tabel, at Danmark i flere tilfælde svarer på eller retter
henvendelse til EU-Kommissionen for at få rettet indholdet af EU-Kommissionens
officielle rapporter. Den seneste kommunikation med EU-Kommissionen sker
først efter, at Miljøstyrelsen er blevet gjort opmærksom på fejlen, og er ikke
blevet fanget i kvalitetssikring af dataindberetningerne. Det bemærkes, at de
konstaterede uoverensstemmelser i EU-Kommissionens tilbagemeldinger alle
optræder i EU-Kommissionens CSWD og enten bygger på misforståelser eller fejl
i de elektroniske dataindberetninger. Der er ikke konstateret fejl i de officielle
danske artikel 10-rapporter.
Miljøstyrelsen oplyser på interviewmøde d. 7. juni 2017, at deres fokus indtil 5.
periode har været på de officielle artikel 10- og artikel 11-rapporter og i lidt
mindre grad på CSWD, der primært bygger på dataindberetningerne. Dette fo-
kus ændres fremadrettet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0133.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
133
7.2
Vandrammedirektivet
Danmark indberetter grundvandsrelaterede data til EU-Kommissionen i forbin-
delse med indberetningen af vandområdeplanerne. Indberetningen består i en
kombineret indberetning af de konkrete vandområdeplaner og af tilknyttede da-
tafiler. Indberetningen består dels i offentliggørelse af de færdige vandområde-
planer og dels i indberetninger til databaseskemaer til EU via EU's Central Data
Repository (CDR) på Eionet platformen.
Danmark indberettede vandplaner for 2009-2015 i perioden 2011-2015. EU-
Kommissionen melder tilbage med en generel rapport som gælder for hele unio-
nen, samt individuelle rapporter for hver medlemsstat. De individuelle rapporter
er udarbejdet som 'Commission Staff Working Documents'. Kommissionen udar-
bejdede en rapport (november 2012) på baggrund af Danmarks indberetninger i
2012. Rapporten var ledsaget af bilag, den såkaldte landerapport, med anbefa-
linger fra EU-Kommissionen. Landerapporten følges normalt op af bilaterale mø-
der med medlemsstaterne, men da Danmark fik sine vandplaner underkendt i
Natur- og Miljøklagenævnet pga. for kort supplerende høringsfrist, fandt EU-
Kommissionen det ikke meningsfuldt at afholde dette møde. Danmark rapporte-
rede nye vandplaner 2009-2015 til EU-Kommissionen til erstatning for de ophæ-
vede planer i oktober 2014 med efterfølgende dataindrapportering i marts 2015.
Danmark indberettede vandområdeplaner for 2015-2021 i juni 2016 med efter-
følgende datarapportering i juni 2017. Der er på nuværende tidspunkt ikke of-
fentliggjort en tilbagemelding fra EU-Kommissionen for den danske indberetning
af vandområdeplanerne 2015-2021. Tilbagemeldingen forventes ultimo 2017
eller primo 2018. Som i 2012 vil rapporten være ledsaget af en detaljeret lande-
rapport.
Danmark besvarer EU-Kommissionens kritik på en række punkter i forbindelse
med høringen af Kommissionens tilbagemelding vedrørende Danmark i en ud-
veksling af kommentarer i 2012. EU-Kommissionen indarbejdede ikke alle de
danske kommentarer i sin foreløbige CSWD-rapport, som blev offentliggjort i
november 2012.
Den foreløbige CSWD rapport fra 2012 redegør for styrker og svagheder i den
danske implementering og overvågning i forhold til vandrammedirektivets krav.
Den kemiske status af grundvand nævnes her to steder:
1
Det anføres, at der ikke foretages operationel overvågning af beskyttede
drikkevandsområder.
2
Det kritiseres, at en stor del af grundvandsovervågningen udføres af vand-
værker, som opgiver boringer og stopper overvågningen, når vandkvalitets-
krav overskrides, hvilket gør det svært at analysere udviklingen.
Ad. 1. Ifølge direktivet har den operationelle overvågning til formål at overvåge
den kemiske tilstand for grundvandsforekomster, der anses for at være truet,
samt at konstatere om der er langsigtede menneskeskabt tendens til stigning i
koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0134.png
134
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Den operationelle overvågning skal iværksættes for alle grundvandsforekomster,
som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de fastsatte miljømål (VRD, bilag
5). Udvælgelsen af overvågningssteder skal afspejle en vurdering af, hvor re-
præsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af
grundvandsforekomsten (se også diskussionen i kapitel 5.4.2).
Endeligt kræves det, at den operationelle overvågning skal finde sted med til-
strækkelig hyppighed til, at virkningerne af de relevante belastninger kan regi-
streres og mindst en gang om året.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med tilpasningen af det danske overvågningspro-
gram til kravene i vandrammedirektivet i NOVANAs programbeskrivelse beskre-
vet, at denne operationelle overvågning skal udføres (Naturstyrelsen, 2011).
Denne beskrivelse af overvågningen fremgår endvidere af de danske vandplaner
(2009-2015), kapitel 2.6. Det virker således, som om EU-Kommissionen i sin
gennemgang af rapporten ikke er opmærksom på, at Danmark har etableret
operationel overvågning. Det kan også konstateres, at den danske indsigelse
ikke medtages i CSWD-rapporten fra november 2012.
Ad. 2. Kommissionens kritik må bero på en misforståelse. Vi konstaterer, at de
danske digitale indberetninger indeholder både informationer fra drikkevandsbo-
ringer og fra det danske overvågningsnet i øvrigt. De danske myndigheder gør
opmærksom på dette i sin tilbagemelding til EU-Kommissionen i september
2012. I sin tilbagemelding gør myndighederne endvidere opmærksom på, at
vurderinger af grundvandet understøttes af en national grundvandsmodel. Det
kan dog konstateres, at den danske indsigelse ikke medtages i CSWD-rapporten
fra november 2012.
Normalt vil en sådanne uoverensstemmelse blive fulgt op på et bilateralt møde
mellem Danmark og EU-Kommissionen, men som ovenfor nævnt blev der ikke
afholdt et møde, da de danske planer var blevet underkendt i Natur- og Miljø-
klagenævnet. Opfølgningen på kritikpunkter for de underkendte planer har der-
for ikke fundet sted.
Det konstateres, at Danmark i 2012 har gjort indsigelse mod EU-Kommissionens
konklusioner vedrørende Danmark, og at der i begge tilfælde er tale om en mis-
forstået opfattelse af danske forhold. EU-Kommissionen har ikke rettet sin kritik
i den endelige rapport fra november 2012. Danmark har tilsyneladende ikke
fulgt yderligere op på kritikken. Dette kan være begrundet i, at de danske vand-
planer var blevet underkendt i Natur- og Miljøklagenævnet og derfor under alle
omstændigheder skulle genindberettes, og at kritikken derfor gjaldt vandplaner,
der kan betragtes som ikke endelige planer.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0135.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
135
8
Redegørelse og vurdering af dansk
kvælstofregulering efter vandmiljøplan
II - begrundet i indberetninger til EU
om nitrat i grundvandet
Formål og metode
8.1
Som beskrevet i afsnit 1.1 har dette kapitel til formål at konstatere, hvorvidt
ændringer i den danske kvælstofregulering siden indgåelsen af den politiske af-
tale om vandmiljøplan II den 17. februar 1998, har været begrundet i nitrat i
grundvand som indrapporteret til EU-Kommissionen.
Miljø- og Fødevareministeriet har, via Miljøstyrelsen, stillet en række oversigter
over dansk kvælstofregulering udstedt siden vandmiljøplan II til rådighed for os.
Der er tale om oversigter over regulering, dels på lovniveau, dels på bekendtgø-
relsesniveau. Oversigterne vedlægges denne rapport som Bilag E og Bilag F.
Med udgangspunkt i disse oversigter har vi foretaget en selvstændig indhentelse
og undersøgelse af danskkvælstofregulering, samt ændringerne hertil, siden
vedtagelsen af vandmiljøplan II.
For så vidt angår reguleringen på lovniveau, er Folketingets begrundelse for de
enkelte love og lovændringer, som udtrykt i lovbemærkningerne, analyseret.
For så vidt angår reguleringen på bekendtgørelsesniveau, er fagministerens be-
grundelse for bekendtgørelserne analyseret i det omfang det har været muligt,
at finde høringsbreve på høringsportalen.dk, og i det omfang disse høringsbreve
indeholder begrundelsen for udstedte bekendtgørelser og ændringer af bekendt-
gørelser.
I den sammenhæng bemærkes, at høringsbreve fra før 2004 generelt kun i me-
get begrænset omfang beskriver begrundelsen for en konkret bekendtgørelses-
ændring. I de fleste tilfælde fra før 2004 opsummeres regelændringerne i hø-
ringsmaterialet, men begrundelsen for den konkrete ændring beskrives ikke.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0136.png
136
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
8.2
Resultat af analysen
Vi har ved vores gennemgang af kvælstofreguleringen ikke konstateret regule-
ring, der er vedtaget af Folketinget eller udstedt af ministeren, begrundet i det
danske grundvands indhold af nitrat som rapporteret til EU-Kommissionen.
Vi har i den forbindelse ej heller konstateret begrundelser for, at regulering er
indført eller ændret under henvisning til krav fra EU-Kommissionen som følge af
de til EU indberettede grundvandsdata.
I forbindelse med analysen har vi endvidere konstateret, at dele af den nationale
kvælstofregulering siden 1998 enten er vedtaget for at implementere vandmiljø-
plan II eller for at videreførte reguleringsmekanismer, der kan spores tilbage til
vandmiljøplan II, se afsnit 8.5
71
.
8.3
Vandmiljøplan II
Den politiske aftale af 17. februar 1997 om vandmiljøplan II blev indgået på
baggrund af det såkaldte drikkevandsudvalgs anbefalinger optrykt i Miljøstyrel-
sens (1998).
72
Aftales mål og foranstaltninger til nedbringelse af kvælstofforure-
ning fra landbruget, som er indeholdt i aftalen, er baseret på Drikkevandsudval-
gets anbefalinger.
Vandmiljøplan II blev omsat til lov indgået den 17. februar 1998. Denne lov
skulle samtidig imødekomme krav fra EU-Kommissionen fremsat i en åbnings-
skrivelse af 14. november 1997 om Danmarks mangelfulde implementering af
nitratdirektivet
73
. Vi har modtaget kopi af både åbningsskrivelse og svar, hvilke
er medtaget i Bilag G og 9Bilag H.
8.4
EU-Kommissionens åbningsskrivelse 1997
I åbningsskrivelsen rejste EU-Kommissionen kritik af en række forhold ved den
danske implementeringslovgivning af nitratdirektivet. Kritikken rettede sig mod,
at Danmark tillod udbringning af større mængder husdyrgødning pr. hektar pr.
71
Eksempelvis det afgiftsfinansierede grundvandskortlægningssystem blev indført til im-
plementering af vandmiljøplan II, og er videreført siden 1998. Et andet eksempel er gød-
ningsanvendelseslovens regler om reduktion af kvælstofnormer til en procentsats under
økonomisk optimum, hvilken imidlertid er under udfasning siden en lovændring den 2.
marts 2016 til implementering af den politiske aftale
"Fødevare- og Landbrugspakken"
af
22. december 2015.
72
Miljøstyrelsens betænkning nr. 1, 1998 – Drikkevandsudvalgets betænkning. Drikke-
vandsudvalget havde fået til opgave at vurdere og fremkomme med anbefalinger til udvik-
ling af vandforsyningsstrukturen og lovgrundlaget til beskyttelse af vandindvindingsområ-
der. Drikkevandsudvalgets arbejder blev baseret på erfaringerne fra den første vandmiljø-
plan; Vandmiljøplan I vedtaget i 1987. Udvalgets anbefalede blandt andet at indføre et
grundvandskortlægningssystem og indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandsres-
sourcer.
73
Se Danmarks svar til Kommissionen af 2. marts 1998, som er medtaget i bilag H.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0137.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
137
år, end nitratdirektivet tillader. Konkret anførte EU-Kommissionen i åbningsskri-
velsen, at Danmark tillod udbringning af større mængder kvælstof fra husdyr-
gødning pr. hektar, end direktivet tillader, i perioden fra 19. december 1998 til
18. december 2003.
74
Tillige fandt EU-Kommissionen det, på baggrund af de danske regler og en frem-
lagt dansk artikel 10-rapport,
"usandsynligt",
at Danmark ville kunne nå nitratdi-
rektivets målsætninger. Kommissionen begrundede dette med
75
, at:
EU-Kommissionen ikke havde modtaget tilstrækkelige oplysninger om ni-
tratkoncentrationer i overfladeferskvand,
EU-Kommissionen ikke var overbevist om, at foranstaltningerne indeholdt i
det danske handlingsprogram (vedrørende begrænsninger i udbringning,
opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.) ville kunne hindre at di-
rektivets målsætning kompromitteredes vedrørende eutrofiering af kyst-
vande og havområder, og
en planlagt reduktion af kvælstofudledningen i Danmark med 133.000 ton
pr. år i 1995 i forhold til udledningen i 1985 ikke var blevet nået (målsæt-
ningen for vandmiljøplan I var nedbringelse af udledningen med 100.000
ton, hvilket Kommissionens reference givet sigter til). Kommissionen ud-
trykte om dette sidste, at den på den baggrund ikke følte sig overbevist
om, at direktivets målsætninger om forebyggelse af forurening ville blive
nået.
Det kan på den baggrund isoleret synes, at den danske kvælstofregulering til
implementering af Vandmiljøplan II, i hvert fald delvist, var begrundet i krav fra
EU-Kommissionen fremsat på baggrund af en dansk indberetning under nitratdi-
rektivet om nitrat i det danske grundvand.
En sådan slutning vil efter vores opfattelse imidlertid ikke være forkert af føl-
gende grunde:
Åbningsskrivelsen skal læses i den kontekst, at Danmark havde orienteret EU-
Kommissionen om, at man med Vandmiljøplan I's mål om reduktion i kvælstof-
udvaskning med 100.000 ton ville implementere nitratdirektivets målsætninger
om at nedbringe og forebygge vandforurening med nitrat, der stammer fra land-
bruget. Da målene i Vandmiljøplan I ikke blev nået, vedtog man vandmiljøplan
II bl.a. med det formål at gennemføre foranstaltninger, så Danmark overholdt
sine forpligtelser til sådan nedbringelse og forebyggelse af nitratforurening i
henhold til nitratdirektivet.
76
74
75
76
Bilag G, åbningsskrivelsen af 14. november 1997, s. 4.
Bilag G, åbningsskrivelsen af 14. november 1997, s. 4 og 5.
Af aftalen om vandmiljøplan II fremgår således af indledningen, at:
"Parterne er enige
om, at målet med aftalen er at virkeliggøre den reduktion af markbidraget med 100.000
tons kvælstof, som er et afgørende led i Danmarks implementering af EU's nitratdirektiv".
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0138.png
138
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Kommissionens kritik af den danske implementering udsprang således af en ge-
nerel konstatering af, at den danske målsætning om at nedbringe kvælstofud-
vaskningen til vandmiljøet, som fastsat i vandmiljøplan I i 1987 inden nitratdi-
rektivets vedtagelse i 1991, ikke var blevet nået – og dermed ikke af en artikel
10-indrapportering af dansk grundvands nitratindhold.
Danmark imødekom kritikken ved at anvise foranstaltningerne i Vandmiljøplan II
til implementering af nitratdirektivet. Foranstaltningerne skulle sikre opnåelse af
den oprindelige målsætning fra vandmiljøplan I.
Vi kan konstatere, at Kommissionen efterfølgende tog Danmarks svar til efter-
retning om at vandmiljøplan II implementerede direktivet, og der blev ikke som
følge heraf anlagt traktatkrænkelsessag mod Danmark.
Det fremgår tillige af lovbemærkningerne til den regulering, der implementerer
vandmiljøplan II, at hensigten med reguleringen var at implementere nitratdi-
rektivet. Der henvises ikke til indberetningerne til EU om grundvandets indhold
af nitrat. Kvælstofreguleringen til implementering af vandmiljøplan II er dermed
baseret på, at foranstaltningerne i vandmiljøplan II skulle tjene til at implemen-
tere nitratdirektivet – og udspringer ikke af krav fra EU-Kommissionen som følge
af en dansk artikel 10-indrapportering.
Umiddelbart nedenfor knyttes bemærkninger til den centrale kvælstofregulering,
der bl.a. havde til formål at implementere vandmiljøplan II.
8.5
Specifikke bemærkninger til central dansk
kvælstofregulering
Desuagtet at kvælstofreguleringen ikke er begrundet i grundvandets nitratind-
hold som rapporteret til EU, knytter vi nedenfor bemærkninger til to centrale
aspekter i kvælstofreguleringen for dermed at fremme forståelsen af regulerin-
gen virke og formål. Det drejer sig om kvælstofnormreguleringen og den afgifts-
finansierede grundvandskortlægning, der danner udgangspunktet for tiltag til
forebyggelse eller nedbringelse af grundvandsforurening.
Vandmiljøplan II indeholdt en række foranstaltninger for at virkeliggøre denne reduktion,
herunder: Reduktion af gødningsnormen til 10 % under økonomisk optimum, skærpet krav
til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning, skærpede harmonikrav, etablering af vådområ-
der, krav om obligatoriske efterafgrøder og anvendelse af frivillige aftaler med landbrugere
om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0139.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
139
8.5.1 Kvælstofnormer og dyrkningstiltag
(gødningsanvendelsesloven)
I forbindelse med implementeringen af vandmiljøplan II indførtes via gødnings-
anvendelsesloven reducerede kvælstofnormer i 1998.
77
Kvælstofnormerne betød, at landbrug fik tildelt en norm for, hvor meget kvæl-
stof, der må udbringes på landbrugets marker. Ved reduktionen skulle normen
reduceres til 10 % under
"det økonomiske optimum".
De reducerede normer
fastsattes herefter med udgangspunkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling,
baseret på den konkrete afgrøde, som herefter reduceres med 10 % med det
formål at begrænse kvælstofudvaskningen fra jorden til vandmiljøet.
Af aftalen om vandmiljøplan II, som var vedlagt som bilag til lovforslaget til
gødningsanvendelsesloven, fremgår udtrykkeligt, at målet med aftalen var at
reducere markbidraget af kvælstof fra landbruget (til overfladevand) med
100.000 ton, hvilket udgjorde et afgørende led i implementeringen af nitratdi-
rektivet.
78
Tilsvarende fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at redukti-
onsmålet ville blive anvendt til at
"(…) demonstrere, at Danmark opfylder nitrat-
direktivet".
79
Kvælstofreduktionen havde således til hensigt at fungere som central regule-
ringsmekanisme til implementering af nitratdirektivet. Forarbejderne indeholder
som nævnt ovenfor ingen reference til nitrat i grundvand som indberettet til EU
under foregående års rapportering under nitratdirektivet.
I årene efter indførelsen af de reducerede kvælstofnormer, ændredes normre-
duktionen over tid via bekendtgørelser udstedt med hjemmel i gødningsanven-
delseslovens § 6, stk. 3. Normreduktionen har svinget mellem 10 og 20 % indtil
2016.
80
I 2016 vedtoges en ændring af gødningsanvendelsesloven, hvorved bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 6, stk. 3, blev ændret. Af lovbemærkningerne til ændrin-
gen fremgår, at formålet var at udfase kvælstofnormreduktionen.
81
I lovbemærkningerne forudsættes endvidere, at en juridisk og teknisk faglig
vurdering understøtter, at udfasningen af normerne ikke medfører forringelse af
77
78
Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Lovforslag nr. L 58 af 16. april 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plan-
Lovforslag nr. L 58 af 16. april 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plan-
§ 6, stk. 3 bemyndiger ministeren til at fastsætte kvælstofnormer, og bemyndigelsen
tedække, bilag
"Aftale om Vandmiljøplan II".
79
tedække, almindelige bemærkninger afsnit VI. Forholdet til EU-retten.
80
har været anvendt til årligt at udstede bekendtgørelser om jordbrugets anvendelse af gød-
ning i bestemte planperioder, senest bekendtgørelse nr. 1109 af 17. august 2016 om jord-
brugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017.
81
Lovforslag nr. L 68 af 20. november 2016 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om plantedække m.v.), almindelige
bemærkninger afsnit 1.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0140.png
140
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
grundvand, og dermed ikke vil føre til en krænkelse af bl.a. vandrammedirekti-
vet. Lovforslagets vedtagelse har som konsekvens, at normreduktionen udfases
og at der sideløbende arbejdes på en ny målrettet (kvælstof)regulering af land-
bruget.
82
Som del af denne målrettede regulering, ændredes gødningsanvendelsesloven i
2017, hvorved man indførte krav om etablering af målrettede efterafgrøder i de
tilfælde, hvor tilstrækkelig kvælstofreduktion ikke kan opnås ud fra frivilligt
etablerede efterafgrøder og vådområder.
83
Det fremgår intetsteds af lovbemærkningerne til lovændringerne siden 1998, at
disse ændringerne skulle været begrundet i nitrat i grundvand som indberettet
til EU.
8.5.2 Det afgiftsfinansierede grundvandskort-
lægningssystem (vandforsyningsloven,
vandafgiftsloven)
I 1998 indførtes en gebyrregel i vandforsyningslovens § 52c, hvorefter amterne
bemyndigedes til at opkræve gebyrer, efter en på forhånd fastsat sats, for ud-
stedelse af vandindvindingstilladelser.
84
Gebyret skulle fastsættes baseret på det antal m³ vand, som blev tilladt indvun-
det ved den konkrete indvindingstilladelse og til at dække en række af amtets
udgift til bl.a. kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og
udarbejdelse af indsatsplaner for områder udpeget som indsatsområder, herun-
der nitratfølsomme indvindingsområder.
Gebyrordningen var inspireret af gebyrfinansieringsordningen på affaldsområdet.
Ordningen havde således til formål at finansiere den (grundvands)kortlægning,
som blev aftalt ved vandmiljøplan II og implementeret i den danske kvælstofre-
gulering efterfølgende, og som er omtalt ovenfor i afsnit 4.5.
85
Ved en ændring af vandforsyningsloven i 2008 erstattedes bemyndigelsesreglen
i vandforsyningslovens § 52c med en række bestemmelser i vandforsyningslo-
vens kapitel 4a.
86
82
Lovforslag nr. L 68 af 20. november 2016 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om plantedække m.v.), almindelige
bemærkninger afsnit 3.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 1.
83
Lov nr. 310 af 4. april 2017 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
Lov nr. 1025 af 23. december 1998 om ændring af vandforsyningsloven m.v. (gebyrer).
Lovforslag nr. L 115 af 4. december 1998 om ændring af vandforsyningsloven m.v.,
om plantedække (krav om etablering af målrettede efterafgrøder).
84
85
bemærkninger til § 1, nr. 1 og 2.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0141.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
141
Kapitel 4a indeholdt udtrykkelig lovhjemmel for opkrævningen af, hvad der be-
grebsmæssigt blev ændret fra et gebyr til en afgift. Kapitel 4a fikserede endvi-
dere afgiftens størrelse til et fast beløb, som årligt blev indeksreguleret.
Indførelsen af udtrykkelig lovhjemmel for opkrævning blev indført som følge af
en vurdering fra Justitsministeriet, der ifølge lovbemærkningerne til ændrings-
forslaget var mest tilbøjelig til at mene, at opkrævningen havde karakter af en
skat i Grundlovens forstand, hvorfor opkrævning forudsatte udtrykkelig lov-
hjemmel.
87
Efterfølgende, i 2011, blev vandforsyningslovens afgiftsregler erstattet af en
ændring af vandafgiftslovens § 3.
88
Ved denne ændring indførtes en fikseret afgift pr. m³ ledningsført vand til finan-
siering af kortlægnings- og indsatsplanlægningssystemet.
89
Endeligt er vandafgiftslovens § 3 senest ændret i 2015 således, at den nævnte
afgift videreføres til udløb ved udgangen af 2020 i tråd med den politiske beslut-
ning om at videreføre og afslutte kortlægningen ved netop udgangen af 2020.
90
Det fremgår intetsteds af lovbemærkningerne til lovændringerne siden 1998, at
disse ændringerne skulle været begrundet i nitrat i grundvand som indberettet
til EU.
86
Lov nr. 1402 af 27. december 2017 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Regule-
ring af afgift til drikkevandsbeskyttelse m.v.).
87
Lovforslag nr. L 47 af 30. oktober 2008 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Regu-
lering af afgift til drikkevandsbeskyttelse m.v.), almindelige bemærkninger afsnit 4.1.
88
Lov nr. 1384 af 28. december 2011 om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov
om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., lov om vandforsyning m.v. og miljømålsloven. (Regulering af de lø-
bende bilafgifter og andre afgifter m.v.).
89
Lovforslag nr. L 34 af 21. november 2011 om ændring af
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af led-
ningsført vand og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Regulering af de løbende bil-
afgifter og andre afgifter m.v.)
90
Lovforslag nr. L 155 af 26. februar 2015 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og
lov om afgift af ledningsført vand (Grundvandskortlægning efter 2015 og nedsættelse og
forlængelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse mv.), bemærkninger til § 2.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0143.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
143
9
Over-/underimplementering af EU-krav
og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den gennemførte vurdering viser, at de danske indberetninger af nitrat i grund-
vandet lever op til direktivernes formål og til de ret vide rammer for form og
indhold, som stilles i diverse vejledninger.
De skriftlige rapporteringer over de sidste rapporteringsperioder peger på, at der
er en faldende tendens i nitratindholdet i grundvandet, selv om der ikke kan gi-
ves en sammenhængende trend over alle rapporteringsperioder pga. af ændrin-
ger i dataformater og udskiftning af målepunkter. Vores egne test på basis af
tilgængelige måledata bekræfter dette.
I den gennemførte analyse er det dog konstateret, at der i forrige indberet-
ningsperiode har været flere tekniske fejl i indberetningen af de digitale data –
men ikke i den skriftlige rapportering. De tekniske fejl er nu rettet for indberet-
ningsperioden og EU-Kommissionen ser det som løst i den tekniske dialog man
har haft med Danmark.
Dermed kan det samlet vurderes, at overvågningen og indberetningerne ikke er
designet på sådan vis, at nitratindholdet i grundvandet er overestimeret eller
underestimeret i forhold til direktivkravene.
Analysen af udviklingen i kvælstofreguleringen har ikke kunnet konstatere, at
der er gennemført selvstændig regulering af landbruget, vedtaget af Folketinget
eller udstedt af ministeren, som er begrundet i det danske grundvands indhold
af nitrat som rapporteret til EU-Kommissionen.
På den baggrund vurderes det, at rapporteringen af nitrat i grundvandet til EU
ikke har haft selvstændig erhvervsøkonomisk betydning.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0145.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag A
Opgavebeskrivelse for "Ekstern
analyse af overvågningen og indberetningen
af nitratindholdet i grundvand i Danmark"
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0146.png
Bilag C.1
Kundens opgavebeskrivelse
Rammeaftale 17.11
Managementsupport
Delaftale 3
Analyser/evalueringer
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0147.png
Rammeaftale 17.11 Managementsupport
Delaftale 3
Analyser/evalueringer
Indholdsfortegnelse
1. Kundens opgavebeskrivelse ......................................................................................................................... 3
1.1. Opgavens baggrund og formål .................................................................................................................... 3
1.2. Beskrivelse af opgaven .......................................................................................................................... 3
1.3. Opgavens udførselssted(er) .................................................................................................................. 5
1.4. Opgavens organisatoriske rammer ...................................................................................................... 5
1.5. Eventuelle supplerende oplysninger af betydning for Leverandøren............................................. 5
1.6. Kundens kontaktdata............................................................................................................................. 5
Side
2
af
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0148.png
Rammeaftale 17.11 Managementsupport
Delaftale 3
Analyser/evalueringer
1.
1.1.
Kundens opgavebeskrivelse
Ekstern analyse af overvågningen og indberetningen
af nitratindholdet i grundvand i Danmark
Der har i 2017 været en betydelig debat omkring Danmarks indberetning af grundvandsdata
om nitrat til EU-Kommissionen efter nitratdirektivet og vandrammedirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at få gennemført en ekstern analyse af direktivkrav,
overvågning og indberetning af data til EU-Kommissionen om nitratindholdet i grundvand
under nitratdirektivet og vandrammedirektivet herunder grundvandsdirektivet.
Formålet med analysen er at få en tredjepartsvurdering af (1) direktivkrav til overvågning og
indberetning af nitratindholdet i grundvand, (2) design og sammensætning af overvågningssy-
stemet i perioden 1989-2016 og (3) databehandling og indberetning af data om nitrat i grund-
vand til EU-Kommissionen efter nitratdirektivet og vandrammedirektivet herunder grund-
vandsdirektivet for perioden 1989-2016.
Perioden er valgt ud fra, at overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet
sted med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Nitratdirektivet blev ved-
taget i 1991 med en implementeringsfrist på to år. Etablering af et overvågningsnet var såle-
des allerede indledt inden gennemførelsen af direktivet.
Analysen skal konkludere, i hvilket omfang Danmarks overvågning og faktiske indberetninger
af nitratindholdet i grundvandet i perioden har levet op til direktivkravene for overvågning og
indberetning. Såfremt Danmark ikke har levet op til EU's krav, skal det analyseres, om over-
vågningen og indberetningerne har overestimeret eller underestimeret nitratindholdet i
grundvandet i forhold til direktivernes krav og målsætninger.
1.1.1. Opgavens baggrund og formål
1.2.
Beskrivelse af opgaven
Konklusioner og anbefalinger fra den eksterne analyse bygger på tre delelementer, herunder
analyse og vurdering af (1) direktivkrav, (2) design af overvågningssystemet og (3) de faktiske
indberetninger.
For det første skal formålet med direktiverne beskrives, og der skal redegøres for hvilke krav,
der stilles til overvågningen og indberetning. Hertil vil også skulle inddrages relevante vejled-
ninger, de såkaldte guidance-dokumenter knyttet til direktiverne. Det beskrives, om kravene
til overvågning og indberetning har ændret sig over tid. Formålet med denne del er at få en ju-
Side
3
af
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0149.png
Rammeaftale 17.11 Managementsupport
Delaftale 3
Analyser/evalueringer
ridisk vurdering af krav til overvågningssystemet og indberetningerne, jf. nitratdirektivet og
vandrammedirektivet herunder grundvandsdirektivet. Det skal blandt andet undersøges, hvil-
ke krav de forskellige direktiver stiller til repræsentativitet af overvågningen. Fortolkning af
EU-direktiverne kræver, at leverandøren har adgang til anerkendt juridisk ekspertise på områ-
det. Ministeriet stiller direktiver og andre dokumenter fra EU, der kan have betydning for for-
tolkningen af Danmarks indberetningsforpligtelse, til rådighed for leverandøren. Til denne
undersøgelse hører også en vurdering af, hvordan indberetningerne er operationaliseret gen-
nem de skabeloner, som stilles til rådighed af EU-Kommissionen .
For det andet skal der gennemføres en analyse af overvågningssystemet og de datakilder som
ligger til grund for indberetningen. Denne del indeholder først og fremmest en beskrivelse af
sammensætningen af overvågningsnettet i Danmark, hvilke datakilder som anvendes og ud-
viklingen af overvågningen over tid. Det beskrives, hvilke data der ligger til grund for indrap-
porteringen under direktiverne, hvordan antallet og sammensætningen af målepunkter fra for-
skellige datakilder er, hvilke målemetoder der anvendes, samt hvad frekvensen er for over-
vågningen. Beskrivelsen dækker udviklingen i overvågningssystemet for grundvandet for pe-
rioden 1989-2016. Ministeriet sikrer, at leverandøren får adgang til data, eventuelt via konkre-
te udtræk fra relevante databaser, fra grundvandsovervågningen i perioden 1989-2016.
For det tredje gives vurderinger af indberetningerne til EU-Kommissionen. Der gives en be-
skrivelse af databehandlingen af de indsamlede data. Det analyseres om evt. justeringer af da-
tagrundlaget både i forbindelse med justeringer af overvågningsnettet og metodiske valg i for-
bindelse med indberetningen stemmer overens med kravene i direktiverne. Hvis det ikke er
tilfældet, skal afvigelser og konsekvenser forbundet hermed beskrives. Derudover vil det skul-
le vurderes, hvordan de indberettende myndigheder følger op, efter at data er indberettet, i
forbindelse med høring af EU-kommissionens rapporter. Produktet er dermed en analytisk og
deskriptiv fremstilling af de dataresultater, som er indberettet til EU-Kommissionen. Ministe-
riet sikrer, at konsulenten får adgang til de foreliggende indberetninger omkring nitratindhol-
det i grundvand til EU-Kommissionen i perioden 1989- 2016, samt den korrespondance, der
har været mellem EU-Kommissionen og Danmark om disse indberetninger.
Parallelt med disse tre led skal det analyseres om, og i hvilket omfang kvælstofreguleringen si-
den vandmiljøhandlingsplan 2 har været begrundet i hensynet til nitratindhold i grundvandet
sådan som dette er blevet indrapporteret til EU.
Analysens konklusioner
Det vil på baggrund af de tre delanalyser til sidst i rapporten kunne konkluderes, om
(1) overvågningssystemet for grundvand har kunnet generere de rigtige oplysninger i forhold
til EU-direktiverne , herunder i hvilket omfang vejledningerne har været anvendt til indrap-
portering og tilstandsvurdering, (2) om de danske myndigheder i perioden har indberettet da-
ta, således at direktivkravene er korrekt efterlevet, og hvilken udviklingstendens for nitratind-
holdet i grundvand indberetningerne har givet og (3), i tilfældet af at overvågningen og im-
plementeringen ikke tidligere har efterlevet kravene eller aktuelt lever op til kravene, vil det
skulle vurderes om overvågningen og indberetningen er designet på sådan vis, at nitratindhol-
det i grundvandet overestimeres eller underestimeres i forhold til direktivkravene. Yderligere
Side
4
af
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0150.png
Rammeaftale 17.11 Managementsupport
Delaftale 3
Analyser/evalueringer
vil det skulle konkluderes, om og i hvilket omfang, den faktiske overvågning og indberetning,
herunder eventuelt over- eller underestimering af nitratindhold i grundvandet, har haft betyd-
ning for en selvstændig regulering af landbruget (som udtryk for en eventuel overimplemente-
ring) samt hvilke erhvervsøkonomiske omkostninger, der måtte have været i forbindelse her-
med.
1.3.
Opgavens udførselssted(er)
Opgaven skal udføres i Danmark. Leverandøren vil løse opgaven fra eget kontor. Der afholdes sty-
regruppemøder i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Der vil muligvis være behov for
kontakt til EU- Kommissionen i forbindelse med fortolkning af direktivkrav. Dette kan betyde, at
en mindre del af opgaven vil kræve rejse til Bruxelles.
1.4.
Opgavens organisatoriske rammer
Opgaven vil være forankret i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Der nedsættes en styre-
gruppe med repræsentanter for departementet og leverandøren. Dialog mellem leverandør og MST
og GEUS vil foregå skriftligt. Disse spørgsmål sendes via departementet. Interviews mellem leve-
randør og MST og GEUS vil kunne foregå mundtligt som led i den indledende proces.
Leverandøren vil undervejs få mulighed for at interviewe de centrale interessenter. Leverandøren
opretter en postkasse, hvortil interesserede kan komme med input.
Medlemmerne af Blåt Fremdriftsforum samt relevante vidensinstitutioner og Kammeradvokaten
vil få lejlighed til at komme med faglige kommentarer til et udkast af rapporten. Leverandøren vil
herefter færdiggøre rapporten.
1.5.
Eventuelle supplerende oplysninger af betydning for
Leverandøren
Der kan være krav om fortrolighed i forhold til placering af konkrete boringer.
1.6.
Kundens kontaktdata
Christian Vind
Kontorchef, Landbrug & Miljø, Miljø- og Fødevareministeriet
Mail: [email protected]
Telefon: 41318487
Side
5
af
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0151.png
Rammeaftale 17.11 Managementsupport
Delaftale 3
Analyser/evalueringer
Peter Fredslund Jensen
Fuldmægtig, Landbrug & Miljø, Miljø- og Fødevareministeriet
Mail: [email protected]
Telefon: 22191561
Side
6
af
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0153.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag B
Rapporter
Litteraturliste
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (1995): Grundvandsovervåg-
ning 1995, pp. 209.
GEUS (2017a): Grundvandskemi - Viden om grundvand.
http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv04-
dk.aspx
GEUS (2017b): Vandets kredsløb - Viden om grundvand.
http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-
dk.aspx
GEUS (2009): Geo-vejledning 6 "Kemisk grundvandskortlænging".
Mielby, S. et al. (2009): Kobling af boringers indtag til DK-Modellens lag og til
grundvandsforekomster. GEUS, november 2009.
Miljøstyrelsen (1988): Sammenstilling af det totale overvågningsprogram i hen-
hold til vandmiljøplanen, okt. 1988.
Miljøstyrelsen (1995): Redegørelse fra Miljøstyrelsen. Nr. 3. Vandmiljø-95,
1995.
Miljøstyrelsen (1998). Betænkning fra Miljøstyrelsen 1/1998. Drikkevandsudval-
gets betænkning.
Miljøstyrelsen (2000): Zonering. Vejledning nr. 3. 2000.
Ministry of Environment and Food of Denmark (2013): Environmental Protection
Agency. Status and trends of the aquatic environment and agricultural practice
in Denmark. Report to the European Commission for the period 2008-2011. Feb-
ruary 2013.
Ministry of Environment and Food of Denmark (2016): Environmental Protection
Agency. Status and trends of the aquatic environment and agricultural practice
in Denmark. Report to the European Commission for the period 2012-2015 in
accordance with article 10 of the Nitrates Directive (1991/676/EEC). September
2016.
Naturstyrelsen (2011a): Vandplan 2009-2015 for vanddistrikt Jylland og Fyn (i
alt 15 planer for forskellige områder).
Naturstyrelsen (2011b): Vandplan 2009-2015 for vanddistrikt Sjælland (i alt 6
planer for forskellige områder).
Naturstyrelsen (2011c): Vandplan 2009-2015 for vanddistrikt Bornholm.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0154.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Naturstyrelsen (2011d): Vandplan 2009-2015 for vanddistrikt international.
Naturstyrelsen (2014): Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO.
Afgiftsfinancieret grundvandskortlægning.
Naturstyrelsen (2015): Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.
NOVANA 2016. Programbeskrivelse.
Naturstyrelsen (2011): NOVANA. Det nationale program for overvågning af
vandmiljøet og naturen 2011-2015. Programbeskrivelse 2. del. April 2016.
Naturstyrelsen (2016): NOVANA. Det nationale program for overvågning af
vandmiljø og natur 2016. Programbeskrivelse. 2011.
Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (2011): Det Nationale
Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskri-
velse – Del 1.
Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (2011): Det Nationale
Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskri-
velse – Del 2.
SVANA (2016a): Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og
Fyn, juni 2016.
SVANA (2016b): Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland,
juni 2016.
SVANA (2016c): Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Bornholm,
juni 2016.
SVANA (2016d): Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Internati-
onal, juni 2016.
Thorling, L. & Sørensen, B. (2014): Grundvandets kemiske tilstandsvurdering.
Vandområdeplan 2015-2021 – data og metodevalg. Kemisk tilstand af danske
grundvandsforekomster, samlet rapportering. GEUS Undersøgelsesrapport
2014/78. GEUS 2014.
Thorling, L., Hansen, B., Larsen, C.L., Larsen, F., Mielby, S., Johnsen, A.R., &
Troldborg, L. (2016): Grundvand. Status og udvikling 1989-2015. Teknisk rap-
port, GEUS 2016.
Troldborg, L. et al (2014): Afgrænsning af grundvandsforekomster. Tredje revi-
sion af grundvandsforekomster i Danmark. GEUS Undersøgelsesrapport
2014/58. GEUS 2014.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0155.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Akademiske bøger og artikler
Anker, Helle Tegner (2016): ”Overimplementering i regulering af vandmiljøet –
politik eller jura”? Københavns Universitet. Plantekongres 2016.
www.forskning.ku.dk under Helle Tegner Ankers publikationer.
Basse, Ellen Margrethe (2017): Erhvervsmiljøretten, DJØF Forlag, s. 371ff.
Beijen, Barbara A. (2011): The Implementation of European Environmental Di-
rectives: Are Problems Caused by the Quality of the Directives? European Ener-
gy and Environmental Law Review, August 2011, s.150ff.
Beijen, Barbara A., Helena F.M.W. van Rijswick & Helle Tegner Anker (2014):
The Importance of Monitoring for the Effectiveness of Environmental Directives.
A comparison of monitoring obligations in European Environmental Directives.
Utrecht Law Review, Vol. 10, Issue 2 (May), s. 126ff.
Bergström, Carl Fredrik (2005): Comitology – Delegation of Powers in the Euro-
pean Union and the Committee System, Oxford, Oxford University Press, 2005.
Craig, Paul & Grainne de Burca (2015): EU Law – Text, Cases, and Materials,
Sixth Edition, Oxford University Press.
Dworak, Thomas, Catherine Gonzalez, Cornelius Laaser & Eduard Interwies
(2005): The need for new monitoring tools to implement the WFD. Environmen-
tal Science & Policy 8 (2005) 301–306.
Fenger, Niels (2013): EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, DJØF For-
lag.
Gram Mortensen, Bent Ole (red.) (2016): Erhvervsforvaltningsret, DJØF Forlag.
Grath, Johannes, Rob Ward, Andreas Scheidledera and Philippe Quevauvillerc
(2007): Report on EU guidance on groundwater monitoring developed under the
common implementation strategy of the water framework directive. Journal of
Environmental Monitoring, 2007, 9, 1162–1175.
Jans, Jan H. & Hans H.B. Vedder (2012): European Environmental Law – After
Lisbon, 4th Edition, Europa Law Publishing.
Khalaf, Bassah (2016): De forvaltningsretlige reglers anvendelsesområder (i
Gram Mortensen (2016)), s.91ff
Krämer, Ludwig (2012): EU Environmental Law, 7
th
Edition, Sweet & Maxwell.
Langlet, David & Said Mahmoudi (2011): EU:s miljörätt, tredje oplag, Norstedts
Juridik
Simonsen, Christina SH Cederfeld de (2016): De danske forpligtelser i henhold
til vandrammedirektivet og nitratdirektivet med fokus på dansk implementering
af betydning for dansk landbrugs rammebetingelser ift. kvælstofpåvirkning af
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0156.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
vand. Specialeafhandling no. 23, Aarhus Universitet, Juridisk Institute.
http://law.au.dk/forskning/rettid/afhandlinger/2016/
Sørensen, Karsten Engsig, Poul Runge Nielsen, og Jens Hartig Danielsen (2014):
EU-retten. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 6. udgave, 1. oplag, 2014. Kø-
benhavn.
Voulvoulis, Nikolaos, Karl Dominic Arpon & Theodoros Giakoumis (2017): The EU
Water Framework Directive: From great expectations to problems with imple-
mentation. Science of the Total Environment 575 (2017), s.358–366
EU-retsakter
Vandrammedirektiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT
L 327 af 22.12.2000, s. 1)
Ændringerne følger af:
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. novem-
ber 2001 L 331, 15.12.2001,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/32/EF af 11. marts 2008 L
81, 20.3.2008,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december
2008, L 348, 24.12.2008,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 L 140
5.6.2009,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 L
226 24.8.2013,
Rådets direktiv 2013/64/EU af 17. december 2013 L 353 28.12.2013,
Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 L 311
31.10.2014
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fælles-
skabets vandpolitiske foranstaltninger, EUT L 16 af 23.1.2015, s. 66
(2000/60/EF)
Nitratdirektiv
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991, om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget
Ændringerne følger af:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. sep-
tember 2003 EUT L 284 1 31.10.2003
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. okto-
ber 2008 EUT L 311 1 21.11.2008
Berigtigelse af 28. februar 2015 til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. de-
cember 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget (EUT L 57, af 28.2.2015, s.18)
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0157.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Danske undtagelser:
Kommissionens beslutning af 18. november 2002 om anmodning om und-
tagelse i henhold til bilag III, stk. 2, litra b), og artikel 9 i Rådets direktiv
91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget (2002/915/EF).
Kommissionens beslutning af 5. april 2005 om anmodning om undtagelse i
henhold til bilag III, stk. 2, litra b), og artikel 9 i Rådets direktiv
91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget (2005/294/EF).
Kommissionens beslutning af 8. august 2008 om ændring af beslutning
2005/294/EF om anmodning om undtagelse i henhold til bilag III, punkt 2,
litra b), og artikel 9 i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand
mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.
Kommissionens beslutning af 25. oktober 2012 om godkendelse af en und-
tagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets direktiv
91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/847 af 16. maj 2017
om indrømmelse af en undtagelse på anmodning af Danmark i henhold til
Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forår-
saget af nitrater, der stammer fra landbruget (EUT L 125/35, 18/5 2017).
Grundvandsdirektiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006, om
beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, EUT
L 372/19,
27.12.2006.
Gammelt grundvandsdirektiv
Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979, om beskyttelse af grundvand
mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, EFT Nr. L 20/43, 26. 1 . 80.
Drikkevandsdirektiv
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998, om kvaliteten af drikkevand, EFT
L 330/32, 5.12.98.
EU-vejledninger
European Commission (2000): Reporting guidelines for Member-States (art. 10)
Reports. Nitrates Directive, status and trends of aquatic environment and agri-
cultural practice.
European Commission (2004): Guidelines for the monitoring required under the
Nitrates Directive (91/676/EEC).
European Commission (2008a): "NITRATDIREKTIVET" (91/676/CEE). Status and
trends of aquatic environment and agricultural practice. Development guide for
Member States' reports. 2008.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0158.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
European Commission (2008b): "NITRATES" DIRECTIVE (91676/CEE). Status
and trends of aquatic environment and agricultural practice. Development guide
for Member States' reports. ANNEX – Reporting templates and formats for Geo-
graphical information and summary tables on water quality. 2008.
European Commission (2011a): "NITRATDIREKTIVET" (91/676/EØF). Status og
udviklingstendenser for vandmiljø og landbrug. Vejledning til udarbejdelse af
medlemsstaternes rapporter. 2011.
European Commission (2011b): "NITRATES" DIRECTIVE (91676/CEE). Status
and trends of aquatic environment and agricultural practice. Development guide
for Member States' reports. ANNEX – Reporting templates and formats for Geo-
graphical information and summary tables on water quality. 2011.
EU-rapporter
Nitratdirektiv Artikel 11 rapporter
Beretning fra Kommissionen (KOM(2002) 407 endelig). Gennemførelse af Rådets
direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitra-
ter, der stammer fra landbruget. Sammenfattende rapport på grundlag af med-
lemsstaternes rapporter for år 2000. 17.07.2002
Rapport fra Kommissionen (KOM(2007) 120 endelig) til Rådet og Europa-
Parlamentet om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse
af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, i pe-
rioden 2000-2003 19.3.2007
Report from the Commission (COM(2010) 47 final) to the Council and the Euro-
pean Parliament. On implementation of the Council Directive 91/676/EEC con-
cerning the protection of waters against pollution caused by nitrates from agri-
cultural sources based on Member State reports for the period 2004-2007.
SEC(2010) 118 09.02.2010
Rapport fra Kommissionen (COM(2013) 683 final) til Rådet og Europa-
Parlamentet om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse
af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, ba-
seret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008–2011. SWD(2013) 405
final 04.10.2013
Commission Staff Working Documents (CSWD)
Commission Staff Working Document (COM(2010) 47 final). On the implementa-
tion of the Council Directive 91/676/EEC concerning the protection of waters
against pollution caused by nitrates from agricultural sources based on Member
State reports for the period 2004-2007. Accompanying document to the Report
from the Commission to the Council and the European Parliament. SEC(2010
118 Final 09.02.2010
Commission Staff Working Document (COM2013 683 final). Accompanying the
document: Report from the Commission to the Council and the European Par-
liament on the implementation of the Council Directive 91/676/EEC concerning
the protection of waters against pollution caused by nitrates from agricultural
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0159.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
sources based on Member State reports for the period 2008-2011 (part 1-4).
SWE(2013 405 Final 04.10.2013
Commission Staff Working Document (COM2012 670 final). Member State:
Denmark, accompanying the document: Report from the Commission to the Eu-
ropean Parliament and the Council on the implementation of the Water Frame-
work Directive 2000/60/EC), SWD 2012 379 Final 14.11.2012
CIS-vejledninger
Vejledninger udarbejdet af CIS Working Group on groundwater:
http://ec.europa.eu/environment/water/water-
framework/groundwater/activities.htm
N° 2 - Identification of Water Bodies, 2003
N° 7 - Monitoring under the Water Framework Directive, 2003
N° 15 - Groundwater Monitoring, Technical Report 002-2007.
N° 16 - Groundwater in Drinking Water Protected Areas, Technical Report
- 2007 – 010.
N° 17 – Preventing or limiting direct and indirect inputs in the light of the
2006/118/EC Directive
N° 18 - Groundwater Status and Trend Assessment
N° 20 - Exemptions to the environmental objectives
N° 21 - Guidance for reporting under the WFD., Technical Report - 2009 –
029.
N° 22 – Updated WISE GIS guidance
N° 26 - Risk Assessment and the Use of Conceptual Models for Groundwa-
ter
Supplerende CIS-tekniske dokumenter
Øvrige CIS-vejledninger, herunder generel monitering efter vandrammedirekti-
vet:
http://ec.europa.eu/environment/water/water-
framework/facts_figures/guidance_docs_en.htm
N° 1 - The EU Water Framework Directive: Statistical aspects of the iden-
tification of groundwater pollution trends and aggregation of monitoring
results
N° 2 - Groundwater Body Characterisation
N° 3 - Groundwater Monitoring (Developed on the basis of the CIS no 7)
N° 4 - Groundwater Risk Assessment
N° 6 - Groundwater Dependent Terrestrial Ecosystems
N° 7 - Recommendations for the review of Annex I and II of the Ground-
water Directive 2006/118/EC
N° 8 - Methodologies used for assessing Groundwater Dependent Terres-
trial Ecosystems
N° 9 – Groundwater Associated Aquatic Ecosystems
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0161.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag C
Opsummering af krav i forhold til nitratdirektivet
Periode
Art. 5, stk. 6
Art. 10
Undtagelse til direktivet
EU-Kommissionens vejledninger
1991-1995
Overvågning af alt vand i mættet zone
(grundvand).
Overvågning foretages på udvalgte må-
lesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet
hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
Sammenfatning af resultaterne fra arti-
kel 5 overvågningen.
En vurdering af inden for hvilken frist,
grundvandvand i sårbare zoner forven-
tes at ville kunne opfylde kvalitetskrav
til vandet, som Danmark har fastsat i
nitrathandlingsprogrammet.
n/a
n/a
1996-1999
Overvågning af alt vand i mættet zone
(grundvand).
Overvågning foretages på udvalgte må-
lesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet
hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
Sammenfatning af resultaterne fra arti-
kel 5 overvågningen.
En vurdering af inden for hvilken frist,
grundvandvand i sårbare zoner forven-
tes at ville kunne opfylde kvalitetskrav
til vandet, som Danmark har fastsat i
nitrathandlingsprogrammet.
Krav om repræsentativ overvågning
inden for det eksisterende overvåg-
ningsprogram, og baseret på målinger
på referencesteder med sand- og ler-
jord, som skal anvendes ved modelbe-
regninger af kvælstofudvaskningen fra
de marker, hvor undtagelsen fra direk-
tivet anvendes.
Krav om målinger i et net, hvorved der
tages prøver fra grøfter med drænvand
og lavt grundvand.
Resultaterne indberettes årligt til Kom-
missionen.
Krav om angivelse af målestationers
placering på landoverfladen med tilhø-
rende kortbilag.
Krav om rapportering af nitratmålinger i
grundvand i intervaller fra 0-25 mg/l;
25-50 mg/l; 40-50 mg/l; >50 mg/l.
Krav om angivelse af antal målinger i
rapporteringsperioden, om nitrat gen-
nemsnitsværdier, max-nitrat værdier,
og trend-værdier for antal målinger, der
viser henholdsvis øget og faldende ni-
tratværdier.
2000-2003
Overvågning af alt vand i mættet zone
(grundvand).
Overvågning foretages på udvalgte må-
lesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet
hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
Sammenfatning af resultaterne fra arti-
kel 5 overvågningen.
En vurdering af inden for hvilken frist,
grundvandvand i sårbare zoner forven-
tes at ville kunne opfylde kvalitetskrav
til vandet, som Danmark har fastsat i
nitrathandlingsprogrammet.
Krav om repræsentativ overvågning
inden for det eksisterende overvåg-
ningsprogram, og baseret på målinger
på referencesteder med sand- og ler-
jord, som skal anvendes ved modelbe-
regninger af kvælstofudvaskningen fra
de marker, hvor undtagelsen fra direk-
Krav om angivelse af målestationers
placering på landoverfladen med tilhø-
rende kortbilag.
Krav om rapportering af nitratmålinger i
grundvand i intervaller fra 0-25 mg/l;
25-50 mg/l; 40-50 mg/l; >50 mg/l.
Krav om angivelse af antal målinger i
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0162.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Periode
Art. 5, stk. 6
Art. 10
Undtagelse til direktivet
tivet anvendes.
Krav om målinger i et net, hvorved der
tages prøver fra grøfter med drænvand
og lavt grundvand.
Resultaterne indberettes årligt til Kom-
missionen.
EU-Kommissionens vejledninger
rapporteringsperioden, om nitrat gen-
nemsnitsværdier, max-nitrat værdier,
og trend-værdier for antal målinger, der
viser henholdsvis øget og faldende ni-
tratværdier.
2004-2007
Overvågning af alt vand i mættet zone
(grundvand).
Overvågning foretages på udvalgte må-
lesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet
hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
Sammenfatning af resultaterne fra arti-
kel 5 overvågningen.
En vurdering af inden for hvilken frist,
grundvandvand i sårbare zoner forven-
tes at ville kunne opfylde kvalitetskrav
til vandet, som Danmark har fastsat i
nitrathandlingsprogrammet.
Krav om undersøgelser og analyser i
henhold til det nationale overvågnings-
program på sand- og lerjorder med
henblik på modelberegning af nitratud-
vaskning fra marker, hvor undtagelsen
finder anvendelse.
Krav om målinger i et net, hvorved der
tages prøver fra jordvand, vandløb og
lavt grundvand.
Resultaterne indberettes årligt til Kom-
missionen.
Dog skal de første overvågningsresulta-
ter forelægges inden udgangen af okto-
ber 2005, en efterfølgende rapport in-
den udgangen af oktober 2006 og en
tredje rapport inden udgangen af juni
2008.
Krav om rapportering af nitratmålinger i
grundvand i intervaller fra 0-24,99; 25-
39,99; 25-50; 40-50; >50 mg/l.
Krav om angivelse af dybde på måle-
punkter, og det totale antal af målinger
i intervallerne 0-5 m, 5-15 m, 15-30 m,
>30 m, "captive groundwater" og
"Karstic groundwater".
Krav om angivelse af målestationers
placering på landoverfladen ved X,Y
koordinater.
Krav om angivelse af antal målinger i
rapporteringsperioden, om nitrat gen-
nemsnitsværdier, max-nitrat værdier,
og årlige trend-værdier for udviklingen i
nitratbelastning.
2008-2011
Overvågning af alt vand i mættet zone
(grundvand).
Overvågning foretages på udvalgte må-
lesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet
hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
Sammenfatning af resultaterne fra arti-
kel 5 overvågningen.
En vurdering af inden for hvilken frist,
grundvandvand i sårbare zoner forven-
tes at ville kunne opfylde kvalitetskrav
til vandet, som Danmark har fastsat i
nitrathandlingsprogrammet.
Krav om undersøgelser og analyser i
henhold til det nationale overvågnings-
program på sand- og lerjorder med
henblik på modelberegning af nitratud-
vaskning fra marker, hvor undtagelsen
finder anvendelse.
Krav om målinger i et net, hvorved der
tages prøver fra jordvand, vandløb og
Rapportering af nitratmålinger i grund-
vand i intervaller fra 0-24,99 mg/l; 25-
50 mg/l; 40-50 mg/l; >50 mg/l
Prognose for den fremtidige kvalitets-
udvikling skal baseres på en statistisk
eller dynamisk simuleringsmodel, inklu-
siv en følsomhedsanalyse og angivelse
af modellens usikkerhed.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0163.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Periode
Art. 5, stk. 6
Art. 10
Undtagelse til direktivet
lavt grundvand.
Resultaterne indberettes årligt til Kom-
missionen.
EU-Kommissionens vejledninger
Krav om angivelse af dybde på måle-
punkter, og det totale antal af målinger
i intervallerne 0-5 m, 5-15 m, 15-30 m,
> 30 m, "captive groundwater" og
"karstic groundwater".
Krav om angivelse af målestationers
placering på landoverfladen ved X,Y ko-
ordinater.
Krav om angivelse af antal målinger i
rapporteringsperioden, om nitrat gen-
nemsnitsværdier, max-nitrat værdier,
og årlige trend-værdier for udviklingen i
nitratbelastning.
2012-2015
Overvågning af alt vand i mættet zone
(grundvand).
Overvågning foretages på udvalgte må-
lesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet
hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
Sammenfatning af resultaterne fra arti-
kel 5 overvågningen.
En vurdering af inden for hvilken frist,
grundvandvand i sårbare zoner forven-
tes at ville kunne opfylde kvalitetskrav
til vandet, som Danmark har fastsat i
nitrathandlingsprogrammet.
Krav om overvågning af rodzonevand,
overfladevand og grundvand på både
kvægbrug som omfattes og ikke omfat-
tes af undtagelsen. Overvågningen skal
resultere i data om kvælstof- og fosfor-
indhold i jordbundsprofil og overflade-
vand og grundvand.
Resultaterne indberettes årligt til Kom-
missionen.
Rapportering af nitratmålinger i grund-
vand i intervaller fra 0-24,99 mg/l; 25-
50 mg/l; 40-50 mg/l; >50 mg/l
Prognose for den fremtidige kvalitets-
udvikling skal baseres på en statistisk
eller dynamisk simuleringsmodel, inklu-
siv en følsomhedsanalyse og angivelse
af modellens usikkerhed.
Krav om angivelse af dybde på måle-
punkter, og det totale antal af målinger
i intervallerne 0-5 m, 5-15 m, 15-30 m,
> 30 m, "captive groundwater" og
"karstic groundwater".
Krav om angivelse af målestationers
placering på landoverfladen ved X,Y-ko-
ordinater.
Krav om angivelse af antal målinger i
rapporteringsperioden, om nitrat gen-
nemsnitsværdier, max-nitrat værdier,
og årlige trend-værdier for udviklingen i
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0164.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Periode
Art. 5, stk. 6
Art. 10
Undtagelse til direktivet
EU-Kommissionens vejledninger
nitratbelastning.
2016-2018
Overvågning af alt vand i mættet zone
(grundvand).
Overvågning foretages på udvalgte må-
lesteder, som gør det muligt at fastslå
omfanget af nitratforureningen i vandet
hidrørende fra landbrugsvirksomhed.
Sammenfatning af resultaterne fra arti-
kel 5 overvågningen.
En vurdering af inden for hvilken frist,
grundvandvand i sårbare zoner forven-
tes at ville kunne opfylde kvalitetskrav
til vandet, som Danmark har fastsat i
nitrathandlingsprogrammet.
Krav om overvågning af rodzonevand,
overfladevand og grundvand på både
kvægbrug som omfattes og ikke omfat-
tes af undtagelsen. Overvågningen skal
resultere i data om kvælstof- og fosfor-
indhold i jordbundsprofil og overflade-
vand og grundvand.
Resultaterne indberettes årligt til Kom-
missionen.
1) Den planlagte EU fosforregulering
skal inddrages.
2) Der indføres indikator- og overvåg-
ningssystemer for at registrere mæng-
den af fosfor, der udbringes på land-
brugsarealer i Danmark.
3) En målrettet kombineret ordning for
frivillige og pligtige efterafgrøder indfø-
res med den begrundelse, at det er
nødvendigt at nedbringe kvælstofind-
holdet i grundvandsforekomster og
kystvande.
4) De efterafgrøder, der etableres inden
for rammerne af denne ordning, supple-
rer det nationale bindende krav om 10
eller 14 % efterafgrøder på bedriftens
efterafgrødegrundareal, og kan ikke
udlægges på det samme areal, som
anvendes til at opfylde kravet om mil-
jømæssigt fokusområde for efter-
afgrøder.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0165.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag D
Opsummering af krav i forhold til
vandrammedirektivet
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0167.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Periode
Overvågning Art. 8, suppleret af Bilag V
Rapportering Art. 15
Relevante CIS-vejledninger
2009 – 2015
"Alment" overvågningsprogram: Overvåg-
ning af grundvandets tilstand, og således at
tendenser til stigning i forekomsten af foru-
renende stoffer kan registreres
To centrale elementer: Repræsentativt (bå-
de vertikalt og horisontalt) og målefre-
kvens.
Konceptuelle modeller benyttes
Kortlægning i Vandområdeplanerne med sam-
menfatning af Art 5 analyser og art 8 overvåg-
ningsprogrammer.
N° 2 - Identification of Water Bodies, 2003 (CIS 2)
N° 7 - Monitoring under the Water Framework Directive,
2003 (CIS 7)
N° 15 - Groundwater Monitoring, Technical Report 002-
2007 (CIS 15)
N° 16 - Groundwater in Drinking Water Protected Areas,
Technical Report - 2007 – 010 (CIS 16)
N° 18 - Groundwater Status and Trend Assessment (CIS
18)
N° 21 - Guidance for reporting under the WFD. Guidance
Document No. 21, Technical Report - 2009 – 029 (CIS
21)
N° 26 - Risk Assessment and the Use of Conceptual Mod-
els for Groundwater – 2010 (CIS 26)
2015 - 2021
Samme som ovenfor
Samme som ovenfor
Samme som ovenfor
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0169.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag E
Oversigter over kvælstofregulering
på lovniveau
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0170.png
Den 10. maj 2017
Oversigt over lovgivning – Generel søgning via Folketingets database
Udarbejdet med bistand fra Folketingets Oplysning. Alle spm/svar er medtaget.
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
1
Lovforslag
2
3
Lovforslag
Lovforslag
4
5
6
7
Lovforslag
Lovforslag
Lovforslag
Lovforslag
129 1996 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om råstoffer.
(Regulering af fyldjord i råstofgrave).
213 1996 Forslag til lov om ændring af lov om
affaldsdepoter.
18
1998 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte regler om
uddannelse af brøndborere).
115 1998 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Gebyrer).
183 1999 Forslag til lov om forurenet jord.
230 1999 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Gebyrgrænse).
91
2005 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Udmøntning af
kommunalreformen, for så vidt angår
organiseringen af myndigheder m.v.).
47
2008 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v.
for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder. (Regulering af
afgift til drikkevandsbeskyttelse m.v.).
45
2010 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse,
lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb.
(Hjemmel til at fastsætte regler om drift af
vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling
af bestemte typer af sager samt forlængelse
af visse vandindvindingstilladelser og -
rettigheder).
174 2013 Forslag til lov om ændring af lov om
forurenet jord. (Offentlig indsats over for
jordforurening, der kan have skadelig
virkning på vand eller natur, og nedlæggelse
af Depotrådet m.v.).
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
8
Lovforslag
Alle spm/svar er
udtrukket.
9
Lovforslag
Alle spm/svar er
udtrukket.
10
Lovforslag
Alle spm/svar er
udtrukket.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0171.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
11
Lovforslag
72
12
Lovforslag
13
Lovforslag
14
Lovforslag
2013 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om vurdering og
styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer og forskellige andre love.
(Konsekvensændringer som følge af lov om
vandplanlægning).
155 2015 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om afgift af
ledningsført vand. (Grundvandskortlægning
efter 2015 og nedsættelse og forlængelse af
bidrag til drikkevandsbeskyttelse m.v.).
68
2015 Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Justering af reglerne om
kvælstofnormer).
145 2017 Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Krav om etablering af
målrettede efterafgrøder).
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
Alle spm/svar er
udtrukket.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0172.png
Den 10. maj 2017
Oversigt over lovgivning - Gødskningsloven
Baseret på udtræk fra RetsInfo.
#
1
Type
Lovforslag
Nr.
112
År
2014
Titel
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Justering af reglerne om
plantedække m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Regulering af kvælstofkvoten
og indberetning af plantedække m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Dyrkningsrelaterede tiltag
m.v.).
Forslag til lov om gødning og
jordforbedringsmidler m.v.
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Afbrænding af
husdyrgødning, offentliggørelse af
gødningsregnskaber m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Justering af regler om
plantedække og efterafgrøder m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Forenkling af
gødningsplanlægning).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Anvendelse af forarbejdet
husdyrgødning).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
Bemærkninger
Oversigt fundet.
2
Lovforslag
148
2012
Oversigt fundet.
3
Lovforslag
36
2009
Oversigt fundet.
4
5
Lovforslag
Lovforslag
119
62
2006
2005
Ingen spm.
Oversigt fundet.
6
Lovforslag
239
2003
Ingen spm.
7
Lovforslag
110
2002
Oversigt fundet.
8
Lovforslag
144
2001
Oversigt fundet.
9
Lovforslag
10
2001
Ingen spm.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0173.png
#
10
Type
Lovforslag
Nr.
41
År
2001
Titel
plantedække. (Dispensationshjemmel).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Dispensationshjemmel).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Justering af reglerne om
kvælstofnormer).
Forslag til lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække.
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og
forskellige andre love. (Implementering af
direktivet om industrielle emissioner, digitalt
tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem,
afgitringer ved ferskvandsdambrug og
regulering af anvendelse af uorganisk
gødning m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Krav om etablering af
målrettede efterafgrøder).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om
miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække
og forskellige andre love. (Ny regulering af
husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle
regler for anvendelse af gødning på arealer
og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af fødevare- og landbrugspakken samt
ændringer som følge af VVM-direktivet
m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Justering af reglerne om
kvælstofnormer).
Bemærkninger
Ingen spm.
11
Lovforslag
236
2000
Oversigt fundet.
12
13
Lovforslag
Lovforslag
58
88
1997
2011
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Spørgsmål/svar
hentes.
14
Lovforslag
145
2016
15
Lovforslag
114
2016
Er fundet via
generel søgning i
Folketingets
database.
Oversigt fundet.
Spørgsmål/svar
hentes.
16
Lovforslag
68
2015
Er fundet via
generel søgning i
Folketingets
database.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0174.png
Den 10. maj 2017
Oversigt over lovgivning - Husdyrbrug
Baseret på udtræk fra RetsInfo.
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
Oversigt fundet.
1
Lovforslag
18
2
Lovforslag
55
2000 Forslag til lov om ændring af produktansvarsloven.
(Ophævelse af undtagelsen for uforarbejdede
produkter hidrørende fra jordbrug, husdyrbrug,
fiskeri og jagt).
2006 Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug.
2010 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (Ændring af
reglerne om udledning af ammoniak og beholdere til
opbevaring af flydende husdyrgødning, inddragelse
af offentligheden m.v.).
2011 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige
andre love. (Implementering af direktivet om
industrielle emissioner, digitalt tilladelses-,
godkendelses- og tilsynssystem, afgitringer ved
ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af
uorganisk gødning m.v.).
2015 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om
planlægning, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om fremme af vedvarende energi
og forskellige andre love. (Konsekvensændringer
m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM)).
2016 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om
miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og forskellige andre
love. (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse
af generelle regler for anvendelse af gødning på
arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af fødevare- og landbrugspakken samt
ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.).
3
Lovforslag
12
Oversigt fundet.
Spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Udvalgte
spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Spørgsmål/svar
hentes.
4
Lovforslag
88
5
Lovforslag
148
Oversigt fundet.
6
Lovforslag
114
Oversigt fundet.
Relevante
spørgsmål/svar
hentes.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0175.png
Den 10. maj 2017
Oversigt over lovgivning - Miljøbeskyttelsesloven
Baseret på udtræk fra RetsInfo.
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
1
Lovforslag 18
1997
2
Lovforslag 55
1997
3
Lovforslag 56
1997
4
Lovforslag 64
1997
5
Lovforslag 217
1998
6
Lovforslag 180
1998
7
Lovforslag 161
1998
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Tilskud til renere
produkter m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om
naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov
om planlægning. (Justering af
harmonikravene og genopretning af
vådområder i overensstemmelse med
aftalen om Vandmiljøplan II).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om
miljøbeskyttelse og lov om
planlægning. (Beskyttelse af
drikkevandsressourcer og
vandforsyning).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Forebyggende
foranstaltninger og
rettighedsfrakendelse).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Certificering af
virksomheder, der sorterer, behandler
eller oparbejder affald).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Gebyr for
godkendelse af listevirksomhed samt
substitution af uønskede stoffer som
forudsætning for godkendelse af
listevirksomhed).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Integreret
Er fundet via generel
søgning i Folketingets
database.
Oversigt fundet.
Relevante spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Relevante spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0176.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
8
Lovforslag 18
1998
9
Lovforslag 19
1998
10
Lovforslag 205
2000
11
Lovforslag 206
2000
12
Lovforslag 153
2000
13
Lovforslag 9
2000
14
Lovforslag 44
2001
15
Lovforslag 14
2001
16
Lovforslag 108
2003
17
Lovforslag 93
2003
18
Lovforslag 16
2003
forebyggelse og bekæmpelse af
forurening, medarbejderinddragelse
m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte regler om
uddannelse af brøndborere).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Opkrævning af gebyr
for behandling af sager om
typegodkendelse m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning og lov om miljøbeskyttelse.
(Betaling for miljøvenlig elektricitet og
kontrol hermed samt dispensation
vedrørende restprodukter fra
elproducerende anlæg m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om forurenet
jord. (Anlæg for deponering af affald
m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Pant- og
retursystemer).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Udarbejdelse af grønt
regnskab).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Certificering m.v. af
mæglere og formidlere af
affaldshandler over grænserne).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Certificering m.v. af
mæglere/formidlere af affaldshandler
over grænserne).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Bemyndigelse til
implementering af støjdirektivet m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ændring af regler om
miljøgodkendelse m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om
miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord
og lov om planlægning. (Ændringer som
følge af lov om miljømål m.v. for
vandområder og internationale
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Behandles sammen med L
15 ” Forslag til lov om
miljømål m.v. for
vandforekomster og
internationale
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0177.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
naturbeskyttelsesområder).
19
Lovforslag 138
2004
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Godkendelse af
affaldsgrundlag ved nye
affaldsforbrændingsanlæg og
udvidelser af eksisterende
affaldsforbrændingsanlæg).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Udmøntning af
kommunalreformen, for så vidt angår
organiseringen af myndigheder m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Producentansvar for
elektronikskrot m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af
direktiv om Århuskonventionen).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Producentansvar for
elektronikskrot m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af
direktiv om Århuskonventionen).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Producentansvar for
person- og varebiler).
Forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre
love. (Ændring af klagenævn og
klagebestemmelser i en række love på
miljøområdet).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Overførelse af
kompetence i forbindelse med
klassificering af skibe som affald m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ændring af regler om
miljømærkning).
Forslag til lov om ændring af forskellige
skatte- og afgiftslove, lov om
næringsbrev til fødevarebutikker, lov
om restaurations- og hotelvirksomhed
m.v. og lov om miljøbeskyttelse.
(Indsats mod skatte- og
afgiftsunddragelse – Fairplay II).
naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven).”
Oversigt fundet.
20
Lovforslag 91
2004
Er fundet via generel
søgning i Folketingets
database.
Oversigt fundet.
21
Lovforslag 2
2004
22
Lovforslag 3
2004
Ingen spm.
23
Lovforslag 100
2004
Oversigt fundet.
24
Lovforslag 59
2004
Oversigt fundet.
25
Lovforslag 214
2005
Oversigt fundet.
26
Lovforslag 212
2005
Oversigt fundet.
27
Lovforslag 112
2005
Oversigt fundet.
28
Lovforslag 83
2005
Oversigt fundet.
29
Lovforslag 145
2005
Oversigt fundet.
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0178.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
30
Lovforslag 175
2006
31
Lovforslag 92
2006
32
Lovforslag 39
2006
33
Lovforslag 40
2006
34
Lovforslag 134
2007
35
Lovforslag 118
2007
36
Lovforslag 4
2007
37
Lovforslag 151
2008
38
Lovforslag 152
2008
39
Lovforslag 89
2008
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre
love. (Implementering af
miljøansvarsdirektivet).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Opsætning af
rottespærrer i spildevandssystemer).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Partikelfiltre på
køretøjer i kommunalt fastlagte
miljøzoner m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af
havmiljøet og forskellige andre love.
(Ophævelse af adgang til at overføre
myndighedskompetence til kommunale
fællesskaber og ændring af
delegationsbestemmelser m.v. i en
række love på natur- og miljøområdet).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og om ophævelse af
lov om godtgørelse i forbindelse med
indsamling af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer
(lukkede nikkel-cadmium-batterier).
(Producenters og importørers ansvar
for udtjente batterier og akkumulatorer
m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre
love. (Implementering af
miljøansvarsdirektivet).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre
love. (Strafskærpelse m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning,
lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg m.v. og forskellige
andre love. (Konsekvenser af lov om
vandsektorens organisering og
økonomiske forhold).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ny organisering af
affaldssektoren).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Udarbejdelse af grønt
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0179.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
40
Lovforslag 44
2008
41
Lovforslag 210
2009
42
Lovforslag 104
2009
43
Lovforslag 50
2009
44
Lovforslag 45
2009
45
Lovforslag 58
2010
46
Lovforslag 13
2010
47
Lovforslag 11
2010
regnskab m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
kemiske stoffer og produkter og lov om
miljøbeskyttelse. (Forebyggelse af
forsætlig skadevolden med farlige
stoffer og forlængelse af godkendelsen
for visse bekæmpelsesmidler m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Udvidelse af
miljøzoneordningen, krav om
miljøzonemærker for udenlandske
køretøjer, mulighed for tilbageholdelse
af transportmidler m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre
love. (Ændringer som følge af lov om
Natur- og Miljøklagenævnet m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre
love. (Implementering af
servicedirektivet og
anerkendelsesdirektivet på
Miljøministeriets område).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om
miljøbeskyttelse, lov om
naturbeskyttelse og lov om vandløb.
(Hjemmel til at fastsætte regler om drift
af vandforsyningsanlæg og om
sagsbehandling af bestemte typer af
sager samt forlængelse af visse
vandindvindingstilladelser og -
rettigheder).
Forslag til lov om ændring af lov om
Natur- og Miljøklagenævnet og lov om
ændring af lov om naturbeskyttelse, lov
om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love. (Ændringer som følge af lov
om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.
(Differentieret klagegebyr).
Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Affaldshierarki,
nationale affaldshåndteringsplaner og
nationale affaldsforebyggelsesplaner).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Ingen spm.
Er fundet via generel
søgning i Folketingets
database.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
5
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0180.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
48
Lovforslag 40
2010
49
Lovforslag 88
2011
50
Lovforslag 14
2011
51
Lovforslag 13
2011
52
Lovforslag 178
2012
53
Lovforslag 21
2012
EU-regler om fremme af renere og
mere energieffektive køretøjer til
vejtransport m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning, lov om vandforsyning
m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om
forurenet jord. (Digital adgang til
oplysninger i forbindelse med
ejendomshandel).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
lov om forurenet jord og forskellige
andre love. (Implementering af
direktivet om industrielle emissioner,
digitalt tilladelses-, godkendelses- og
tilsynssystem, afgitringer ved
ferskvandsdambrug og regulering af
anvendelse af uorganisk gødning m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Betaling af
kommunernes indsamling af bærbare
batterier og akkumulatorer samt krav
om ejerskab til nye anlæg for
deponering af havbundsmateriale).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om planlægning
og forskellige andre love. (Digital
annoncering, obligatorisk digital
kommunikation, afskæring af
klageadgang).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ændret anvendelse
af ikke indløst pant, som kan
indtægtsføres af et selskab m.v., der
har eneret til at drive en pant- og
returordning, og sikkerhedsstillelse for
pant og gebyrer).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler
for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
og lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og
søer. (Bemyndigelse til fastsættelse af
regler om oversvømmelseskort, digital
fremsendelse af oversvømmelseskort
og risikostyringsplaner m.v.).
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Relevante spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0181.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
54
Lovforslag 20
2012
55
Lovforslag 19
2012
56
Lovforslag 181
2013
57
Lovforslag 125
2013
58
Lovforslag 73
2013
59
Lovforslag 126
2014
60
Lovforslag 86
2014
61
Lovforslag 71
2014
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ændring af
godtgørelsesordningen i forbindelse
med boringer).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Virksomheders
adgang til genbrugspladser på tværs af
kommunegrænser).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om
planlægning. (Kapacitet til destruktion
af farligt affald og flytning af VVM-
kompetence til regionsrådet m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
råstoffer og lov om miljøbeskyttelse.
(Flytning af myndighedskompetence fra
kommunalbestyrelsen til henholdsvis
staten og regionsrådet som opfølgning
på evaluering af kommunalreformen).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af
direktivet om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE),
gebyrfinansiering af
indsamleruddannelsen, digital
indberetning på dækordningen m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om
planlægning. (Bemyndigelse til at
fastsætte regler om anmeldelse, om
vilkår for etablering og drift og om
sagsbehandling).
Forslag til lov om ændring af lov om
betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v.,
lov om miljøbeskyttelse og lov om
vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. (Afdragsordning,
finansiering og fristfastsættelse ved
påbud om forbedret
spildevandsrensning samt drift og
vedligeholdelse af anlæg til
spildevandshåndtering).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse
med ophugning og skrotning af biler og
lov om miljøbeskyttelse. (Obligatorisk
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Ingen spm.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
7
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0182.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
62
Lovforslag 120
2015
63
Lovforslag 114
2016
64
Lovforslag 110
2016
65
Lovforslag 111
2016
digital kommunikation, ændringer i
administrationsordningen for
udbetaling af skrotningsgodtgørelse og
nedsættelse af betalingssats for
indsamling af bærbare batterier m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Landskabelige
hensyn og inddragelse af
offentligheden).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
lov om miljøbeskyttelse, lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække og forskellige andre
love. (Ny regulering af husdyrbrug m.v.
og indførelse af generelle regler for
anvendelse af gødning på arealer og for
husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af fødevare- og landbrugspakken
samt ændringer som følge af VVM-
direktivet m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet, lov om
miljøbeskyttelse og lov om sikkerhed til
søs. (Implementering af dele af
Hongkongkonventionen).
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Kompenserende
marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug).
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Relevante spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
8
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0183.png
Den 10. maj 2017
Oversigt over lovgivning - Vandforsyning
Baseret på udtræk fra RetsInfo.
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
1
Lovforslag
56
2
Lovforslag
1997 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse
og lov om planlægning. (Beskyttelse af
drikkevandsressourcer og vandforsyning).
230 1998 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Gebyrgrænse).
3
Lovforslag
115 1998 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Gebyrer).
4
Lovforslag
8
5
Lovforslag
6
Lovforslag
7
Lovforslag
8
Lovforslag
2000 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Gennemførelse af
drikkevandsdirektivet m.v.).
16
2003 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse,
lov om forurenet jord og lov om planlægning.
(Ændringer som følge af lov om miljømål m.v.
for vandområder og internationale
naturbeskyttelsesområder).
92
2004 Forslag til lov om ændring af lov om miljømål
m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)
og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning
af kommunalreformen, for så vidt angår
organisering af myndighederne m.v.).
151 2008 Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov
om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v. og forskellige andre love. (Konsekvenser
af lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold).
47
2008 Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v.
for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder. (Regulering af
Oversigt fundet.
Relevante
spørgsmål/svar
hentes.
Er fundet via
generel søgning i
Folketingets
database.
Er fundet via
generel søgning i
Folketingets
database.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Relevante
spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Relevante
spørgsmål/svar
hentes.
Oversigt fundet.
Er fundet via
generel søgning i
Folketingets
database.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0184.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
9
Lovforslag
45
2009
10
Lovforslag
40
2010
11
Lovforslag
34
2011
12
Lovforslag
192 2012
13
Lovforslag
72
2013
14
Lovforslag
155 2014
15
Lovforslag
91
2015
afgift til drikkevandsbeskyttelse m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse,
lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb.
(Hjemmel til at fastsætte regler om drift af
vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling
af bestemte typer af sager samt forlængelse
af visse vandindvindingstilladelser og -
rettigheder).
Forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning, lov om vandforsyning m.v.,
lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet
jord. (Digital adgang til oplysninger i
forbindelse med ejendomshandel).
Forslag til lov om ændring af
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af
ledningsført vand, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., lov om vandforsyning
m.v. og miljømålsloven. (Regulering af de
løbende bilafgifter og andre afgifter m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om vandløb og lov
om forpligtende kommunale samarbejder og
om ophævelse af lov om et
kvalitetsstyringssystem for den kommunale
sagsbehandling på natur- og miljøområdet.
(Forenklet indberetning af tilsynsresultater
angående vandforsyningsanlæg,
brugerbetaling ved administration af
offentlige pumpelag og ophævelse af
kvalitetsstyringsloven m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om vurdering og
styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer og forskellige andre love.
(Konsekvensændringer som følge af lov om
vandplanlægning).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om afgift af
ledningsført vand. (Grundvandskortlægning
efter 2015 og nedsættelse og forlængelse af
bidrag til drikkevandsbeskyttelse m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om
vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om
betalingsregler for
Er fundet via
generel søgning i
Folketingets
database.
??
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
Er fundet via
generel søgning i
Folketingets
database.
Oversigt fundet.
Oversigt fundet.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0185.png
#
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
spildevandsforsyningsselskaber m.v. og
forskellige andre love. (Opfølgning på politisk
forlig om en ny og forbedret regulering af
den danske vandsektor).
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0186.png
Den 10. maj 2017
Oversigt over lovgivning - Vandplanlægning
Baseret på udtræk fra RetsInfo.
#
1
2
Type
Nr.
År
Titel
Bemærkninger
Lovforslag 71
Lovforslag 72
2013
2013
3
Lovforslag 34
2016
Forslag til lov om vandplanlægning.
Oversigt fundet.
Forslag til lov om ændring af lov om
Oversigt fundet.
vandforsyning m.v., lov om vurdering og
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
og søer og forskellige andre love.
(Konsekvensændringer som følge af lov om
vandplanlægning).
Forslag til lov om ændring af lov om
Oversigt fundet.
vandplanlægning og forskellige andre love.
(Inddragelse af kommuner og vandråd i
afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner
og kvalificering af udpegning af kunstige og
stærkt modificerede vandløb samt ny
organisering i Miljø- og Fødevareministeriet).
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0188.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag F
Oversigter over kvælstofregulering
på bekendtgørelsesniveau
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0189.png
Bekendtgørelser - Historisk oversigt - Grundvandsprojektet
Titel
Ressort
Administrerende
myndighed
Nr.
År
Bekendtgørelses dato
Historisk
Metode: Oversigten er genereret ved gennemgang af relevant lovgivning (tidligere udarbejdet oversigt) via Retsinfo.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.
Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere
end
3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Lov nr. 1189 af 27-09-2017 om miljøbeskyttelse
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen og
NaturErhvervstyrelsen
Miljøstyrelsen og
NaturErhvervstyrelsen
Miljøstyrelsen og
NaturErhvervstyrelsen
Miljøstyrelsen, kommunerne
og NaturErhvervstyrelsen
Miljøstyrelsen, kommunerne
og NaturErhvervstyrelsen
Miljøstyrelsen, kommunerne
og NaturErhvervstyrelsen
Miljøstyrelsen, kommunerne
og Plantedirektoratet
Miljøstyrelsen og
kommunerne
Miljøstyrelsen, kommunerne
og Plantedirektoratet
Miljøstyrelsen, kommunerne
og Plantedirektoratet
Miljøstyrelsen og
kommunerne
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
374
1324
1318
594
853
2017
2016
2015
2015
2014
20170420
20161117
20151128
20150505
20140704
False
True
True
True
True
Miljø- og Fødevareministeriet
915
2013
20130706
True
Miljø- og Fødevareministeriet
764
2012
20120705
True
Miljø- og Fødevareministeriet
1695
2006
20061219
True
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
1428
1695
2006
2006
20061213
20061219
True
True
Miljø- og Fødevareministeriet
814
2006
20020713
True
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
607
604
2002
2002
20020715
20020726
True
True
Miljø- og Fødevareministeriet
877
1998
19981218
True
Miljø- og Fødevareministeriet
696
1998
19980929
True
Miljø- og Fødevareministeriet
677
1998
19980916
True
1
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0190.png
Bekendtgørelser - Historisk oversigt - Grundvandsprojektet
Titel
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.
Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.
Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v.
Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v.
Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v.
Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.
Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v.
Ressort
Miljø- og Fødevareministeriet
Administrerende
myndighed
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen og
kommunerne
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Nr.
550
År
1998
Bekendtgørelses dato
19980724
Historisk
True
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
1159
1121
11
12
563
568
259
15
17
664
1994
1992
1992
1992
1988
1988
1987
1986
1986
1982
19941219
19921215
19920103
19920103
19880922
19880922
19870514
19860124
19860124
19821216
True
True
True
True
True
True
True
True
True
True
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af
husdyrbrug
Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af
husdyrbrug
Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af
husdyrbrug
Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af
husdyrbrug
Lov nr. 442 af 13-05-2017 om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
211
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
44
1283
1280
2017
2016
2014
2013
20170302
20160114
20141209
20131114
False
True
True
True
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0191.png
Bekendtgørelser - Historisk oversigt - Grundvandsprojektet
Titel
Spildevandsslam
Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m.
til jordbrugsformål
Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt
spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald
m.m. til jordbrugsformål
Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt
spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald
m.m. til jordbrugsformål.
Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt
spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald
m.m., der anvendes til jordbrugsformål
Ressort
Administrerende
myndighed
Nr.
År
2000
1997
Bekendtgørelses dato
20000201
19970627
Historisk
False
True
Lov nr. 16 af 04-01-2017 om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet
56
Miljø- og Fødevareministeriet
528
Miljø- og Fødevareministeriet
831
1996
19960927
True
Miljø- og Fødevareministeriet
732
1995
19950915
True
Jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning
i planperioden 2016/2017
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning
i planperioden 2015/2016
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning
i planperioden 2015/2016
Jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden
Bekendtgørelse om plantedække og om
dyrkningsrelaterede tiltag
Bekendtgørelse om plantedække og om
dyrkningsrelaterede tiltag
Bekendtgørelse om plantedække og om
dyrkningsrelaterede tiltag
Lov nr. 388 af 27-04-2016 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
1055
2016
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen
280
929
2016
2015
20160705
20160317
20150731
False
True
True
Lov nr. 388 af 27-04-2016 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
1056
2016
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
1777
828
2015
2015
20160705
20151223
20150707
False
True
True
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ nr. 126 af 26-01-2017 om vandplanlægning
Lov
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og
vandområdedistrikter
Naturforvaltning
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområLov nr. 126 af 26-01-2017 om vandplanlægning
Bekendtgørelse om miljømål for
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og
overfladevandområder og grundvandsforekomster
Naturforvaltning
794
2016
20160625
False
795
2016
20160625
False
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0192.png
Bekendtgørelser - Historisk oversigt - Grundvandsprojektet
Titel
Ressort
Administrerende
myndighed
Nr.
1001
År
2016
Bekendtgørelses dato
20160630
Historisk
False
Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandet Lov nr. 126 af 26-01-2017 om vandplanlægning
Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
Naturforvaltning
naturovervågning af internationale
naturbeskyttelsesområder
Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale
naturbeskyttelsesområder
Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale
naturbeskyttelsesområder
Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale
naturbeskyttelsesområder
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
Lov nr. 126 af 26-01-2017 om vandplanlægning
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
440
2016
20160520
True
1071
2015
20150912
True
1399
2014
20141218
True
814
423
1316
2016
2012
2006
20160628
20120515
20061222
False
True
True
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
Miljø- og Fødevareministeriet
490
2005
20050628
True
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
(Anlæg af skov og pleje heraf samt kompensation for
tabt indkomst som følge af anlæg af skov)
Miljø- og Fødevareministeriet
80
1997
19970207
True
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere eft
LBK 20 af 04-01-2017 om administration af det Europæiske Fællesskabs forordninger…
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
1259
2016
grundbetalingsordningen m.v.
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen m.v.
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen m.v.
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
1377
2015
20161029
False
20151203
True
Miljø- og Fødevareministeriet
1544
2014
20141230
True
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
907
2014
20140801
True
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0193.png
Bekendtgørelser - Historisk oversigt - Grundvandsprojektet
Titel
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Ressort
Administrerende
myndighed
Nr.
År
Bekendtgørelses dato
Historisk
Lov nr. 126 af 26-01-2017 om vandplanlægning
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen og
kommunerne
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
912
1319
1430
494
2016
2011
2006
2000
20160630
20111224
20061222
20000616
False
True
True
True
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder m.v.
Bekendtgørelse om udpegning og administration af
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og
internationale naturbeskyttelsesområder samt
Naturforvaltning
beskyttelse af visse arter
Bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter
Bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter
Bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter
Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder
Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder
Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af
EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
926
2016
20160630
False
188
2016
20160303
True
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
1828
2015
20151224
True
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøministeriet, kommuner og
regionsråd
408
2007
20070515
True
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
By- og
Landskabsstyrelsen/Søfartsst
yrelsen
477
2003
20030607
True
782
1998
19980111
True
408
1994
19940525
True
5
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0195.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag G
Åbningsskrivelse til Danmark
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0196.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0197.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0198.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0199.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0200.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0201.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0203.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag H
Danmarks svar til åbningsskrivelse
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0204.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0205.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0206.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0207.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0208.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0209.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0210.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0211.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0212.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0213.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0214.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0215.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0216.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0217.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0218.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0219.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0220.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0221.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0222.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0223.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0224.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0225.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0226.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0227.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0228.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0229.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0230.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0231.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0232.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0233.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0234.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0235.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0236.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0237.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0238.png
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0240.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Bilag I
Kommentarer modtaget i faglig
kommenteringsrunde 22.-30. august 2017
Et udkast til rapporten har, i overensstemmelse med opgavebeskrivelsen, været
udsendt til faglig kommentering blandt danske interessenter og vidensinstitutio-
ner i august 2017. Der er modtaget kommentarer fra:
Kammeradvokaten
Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug
Danmarks Naturfredningsforening
GEUS
Danske Vandværker.
Den faglige kommentering har givet anledning til nedenstående præciseringer
og udbygninger i den endelige rapport.
De juridiske analyser:
Det er præciseret, at den juridiske analyse vedrører efterlevelse af over-
vågnings- og rapporteringskrav, som følger af nitratdirektivet, vandramme-
direktivet og grundvandsdirektivet.
Analysen af Grundvanddirektivets artikel 4 stk. 2, er uddybet.
Analysen af konsekvenserne af åbningsskrivelsen mod Danmark af 14. no-
vember 1997 vedrørende nitratdirektivet er uddybet.
De vandtekniske analyser:
Der er tilføjet et afsnit omkring forståelsen af undergrundens opbygning og
grundvandsstrømning
Beskrivelsen af usikkerheder i forbindelse med grundvandskortlægning er
udbygget
Beskrivelsen af primære og sekundære grundvandsmagasiner er præciseret
Der er justeret i beskrivelsen af nitratreduktion for at gøre den mere forstå-
elig.
Generelt:
Der er et antal steder i rapporten lavet præciseringer i sprog og argumenta-
tion
Det er præciseret, at repræsentativiteten af overvågningsnet og indrappor-
teringen i henhold til nitratdirektivet skal tage højde for indtag, som ikke
længere kan siges at have sammenhæng med landbrugets nitratforurening.
Derudover har kommentarerne ikke givet anledning til ændringer i rappor-
tens vandtekniske eller juridiske indhold eller konklusioner.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0242.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Faglige kommentarer fra Kammeradvokaten
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0243.png
MØDEREFERAT
SIDE
TITEL
1/1
Grundvand
COWI ekstern analyse. Juridisk
kommentering af Kammeradvokaten
21 august 2017
Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet
Fra Kammeradvokaten:
Advokat Britta Moll Bown og advokat Rass Hold-
gaard.
Fra MFVN:
Kontorchef Mikkel Dam Schwartz, kontorchef
Paolo Perotti og fuldmægtig Kamilla Liebermann.
Fra COWI:
Afdelingschef Søren Vikkelsø, juridisk specialist
Mark Villingshøj Nielsen og juridisk chefkonsulent
Rasmus Dilling
DATO
STED
DELTAGERE
REFERENT
FORDELING
PROJEKTNR
Rasmus Dilling, 28. august 2017
Deltagerne
A097926
Dagsorden:
Kammeradvokatens umiddelbare kommentering af COWIs udkast til rapport
”Ni-
tratovervågning og indberetning til EU”.
Referat:
Som anført i opdraget indgår Kammeradvokatens kommentering som led i den
faglige kommentering af rapporten.
Kammeradvokaten indledte mødet med at konkludere, at rapportens juridiske
vurderinger overordnet set fremstår korrekte og velunderbyggede. Kammerad-
vokaten herefter havde en række spørgsmål/kommentarer til rapporten, som
COWI herefter svarede på. Spørgsmålene gav ikke anledning til at ændre rap-
portens konklusioner.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0245.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Faglige kommentarer fra Landbrug og Føde-
varer
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0246.png
Dato 29. august 2017
Side 1 af 5
Kommentering
af rapportudkast til ”Ekstern
analyse af
overvågningen og indberetningen af nitratindholdet i grundvand i
Danmark”
Hermed fremføres Landbrug & Fødevarers faglige kommentarer til udkast af rapporten.
”Ekstern analyse af overvågningen og indberetningen af nitratindholdet
i grundvand i
Danmark”.
Kommentarerne er udarbejdet efter indspil fra SEGES.
Vi finder, at rapportudkastet har væsentlige indholdsmæssige og metodemæssige
mangler set i forhold til opgavebeskrivelsen, hvilket uddybes nedenfor. Vi mener derfor
ikke at opgavebeskrivelsen besvares i dette rapportudkast. De væsentlige
indholdsmæssige og metodemæssige mangler beskrives nedenfor i punktform. Slutteligt
har vi samlet kommentarer til rapportudkastet nuværende tekst.
Af opgavebeskrivelsen fremgår, at formålet med analysen bl.a. er
”at få en
tredjepartsvurdering af […] (3) databehandling og indberetning af data om nitrat …”.
Det fremgår endvidere at der skal
”gennemføres en analyse af overvågningssystemet
og de datakilder, som ligger til grund for indberetningen […] herunder de datakilder
som anvendes”
samt ”hvordan antallet og sammensætningen af målepunkter fra
forskellige datakilder er […] samt hvad frekvensen er for overvågningen”
Vi finder ikke, at der har været den beskrevne analyse af heraf, til trods for at
Landbrug & Fødevarer har indgivet indspil til en række grundvandsforekomster, hvor
vi finder, at datakilder, databehandlingen og antallet og sammensætningen af
målepunkter er kritisabel. Landbrug & Fødevarer betragter opgaven som ufærdig på
dette væsentlige punkt.
Man må som minimum analysere om alle data i Jupiterdatabasen er egnede (fx
brønde eller analyser med brunt vand). Samtidig bør man undersøge, hvorledes
indtag, som der analyseres fra, varierer i mellem vandområdeplanperioder. Det kan
derfor virke tilfældigt hvilke analyser der indgår i en vilkårlig vandplanperiode.
Yderligere må det undersøges hvorledes det spille ind på en grundvandsforekomst om
der ligger en LOOP-station/GRUMO-boringer, hvor der analyseres hyppigt, og
hvorledes det spiller ind om der er dybe boringer man aktivt vælge at omlægge til
hvilende boringer. Dette bør undersøges via en egentlig databehandling af COWI,
som der også ligges op til i opgavebeskrivelsen.
Rapportudkastet beskriver ikke præcist nok, hvilken juridisk betydning denne ikke-
korrekte efterlevelse, som der følger af vandrammedirektivet har haft.
Der er i selve direktivteksterne forudsat en effektvurdering eller konkret vurdering, jf.
f.eks. GVD artikel 4, stk. 2, litra c, nr. IV), hvilket man også bør adressere i rapporten.
Vedrørende repræsentativitet, så mangler rapportudkastet at behandle GEUS rapport
2014/78, hvor det fremgår, at ifølge Guidance No. 18 skal tilstanden fastslås i forhold
til om der arealmæssigt er overskridelser på 20 % af forekomsten. Da dette ifølge
GEUS ikke kan lade sig gøre i Danmark, er det valgt at se på om 20 % af indtagene
overskrider tærskelværdierne. GEUS bemærker
selv, at ”der med det valgte 20 %
kriterium, kan være områder af en forekomst, hvor der er en uønsket udvikling i
forhold til miljømålene, samtidig med at der overordnet set er en ikke-uønsket
udvikling”, jf. GEUS rapport 2014/78, side 9, jf. side 29. Dvs. at de danske
myndigheder længe har vist, at man ikke lever op til vejledningen. Dette bør fremgå
klart af rapporten.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0247.png
Side 2 af 5
Nedenfor har vi samlet kommentarer til rapportudkastet nuværende tekst.:
Side
14
Det er maksimalt tilladelig tilførsel af kvælstof i husdyrgødning, der er anført
grænser for i Nitratdirektivet. Ikke for alt kvælstof. Det er i øvrigt anført
korrekt i rapporten på side 35, men bør også gengives korrekt i
sammendraget.
Det er forkert at konkludere at data lever op til formålet med alle
overvågningsprogrammer. Det bør fremgå, at der i forhold til
vandrammedirektivet kan være steder hvor overvågningssystemet ikke lever
op til kravet om repræsentativitet som angivet side 18, og at
databehandlingen ikke har levet op til EU's vejledning, som konkluderet
senere i rapporten.
Kunne man forklare bedre, hvorfor man er gået fra medianværdier til
gennemsnitsværdier, og hvem der har besluttet det?
Myndighederne har måske nok påpeget Kommissionens misforståelser,
men man har ikke sikret sig, at det blev forstået, og først taget affære, når
andre havde påpeget det.
COWI konkluderer at de fejl og mangler, man har afdækket, ikke har fået
betydning for kvælstofreguleringen. Det synes at være en udokumenteret
påstand. Der bør som minimum være en beskrivelse af på hvilket grundlag
man basere dette
herunder hvilken analyse COWI har gjort.
De for sent indsendte vandplaner bruges som undskyldning for at man ikke
har rettet den misforståede opfattelse omkring omfanget af nitratforurenet
grundvand i Danmark.
Det kan vel ikke passe, at man har været så passive i styrelserne, at det kan
opfattes som en gyldig begrundelse?
Der savnes en nærmere dokumentation for påstanden om, at misopfattelsen
af grundvandets forureningsstatus, ikke havde betydning for, hvor stram en
regulering, der blev indført efter Kommissionens åbningsskrivelse i 1997.
Hvordan er det analyseret nærmere?
Det virker også som en efterrationalisering, når man skriver, at kravet i
VMPII om en reduktion af udvaskningen med 100 tons alene skulle
gennemføres af hensyn til overfladevandet. Kan man dokumentere, at det
var tilfældet?
Det er bemærkelsesværdigt, at man ikke har vurderet rigtigheden af
måledata. Hvis man havde gjort det eksempelvis ved at studere data og
supplerende bemærkninger i Jupiter Databasen, ville man have fundet
bemærkninger om, at vandet ved visse prøvetagninger var brunt. Det kunne
nemt indikere, at der var nedsivning af overfladevand til filterne. Yderligere
kan man finde at der er udtaget vandanalyser fra brønde, som vel ikke kan
udgøre en på samme måde sikker observation som en boring.
Man savner en redegørelse for, hvilken betydning for afrapporteringen af
grundvandets kvalitet, det har haft, at man i Danmark har anvendt begrebet
rodzonevand.
Den indrammede tekst et hakket over i 2, hvilket forstyrrer forståelsen
Der savnes en vurdering af betydningen af, at man i en periode har opereret
16
17
19
20 og
adskillige
gange
mere
21 og
adskillige
gange
senere
22
27
40
44-45
58
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0248.png
Side 3 af 5
med begreberne primære og sekundære grundvandsmagasiner
59
Det er en grov forsimpling, når man skriver, at ”nitratindholdet er bestemt af
kvælstofoverskuddet
og derfor højst på gødede arealer.”
For det første er overskuddet også påvirket af kvælstoffikseringen
og planternes bortførsel af kvælstof, og derfor ikke nødvendigvis
højst på gødede arealer.
For det andet er nitratindholdet også stærkt påvirket af
denitrifikationen, og ikke mindst af mineraliseringen af organisk stof.
Omtalen af nitratreduktion er alt for forenklet og direkte forkert. For det første
opbruges jordlagenes indhold af reducerende stoffer og kapacitet for
nitratreduktion ikke. Det er måske tilfældet for indholdet af pyrit og andre
uorganiske stoffer, men denitrifikationen kan også ske ved at der tilføres
energi fra omsætningen af organisk stof.
På denne side er det dog (i modsætning til den foregående side) omtalt, at
denitrifikationen kan ske ved forbrug af organisk stof, men der savnes en
dokumentation for, at det hovedsageligt foregår i den øverste meter. Nyere
forskning har vist, at roddybden ofte er noget større end 1 m, og at der bl.a.
af den grund tilføres organisk stof i større dybde end 1 m.
Man savner en omtale af, at der i uheldige tilfælde kan ske nedsivning af
overfladevand langs borrørene og dermed forurene den udtagne prøve.
På side 65-66 beskrives hvorledes indtag i Jupiter Databasen er koblet til de
402 grundvandsforekomster. Det konkluderes at ”Det er disse indtag, som
indgår i vurderingen af grundvandets tilstand.” Det fremgår endvidere at
”Samtlige grundvandsanalyser i GEUS' JUPITER-database
er anvendt til
vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand uanset
boringsanvendelsen, dvs. data fra GRUMO, vandværker,
grundvandskortlægning mv.”
Der savnes en vurdering af om disse data alle er relevante eller om indtag
som eksempelvis brønde bør sorteres fra.
66
De analyser, som bl.a. er lavet af L&F har vist, at det er helt afgørende for
resultatet, hvilke boringer, der indgår i analysen, og et helt
grundvandsmagasin kan bliver klassificeret havende ringe tilstand alene på
grund af en enkelt boring. Et problem, som det retfærdigvis skal nævnes er
adresseret senere i rapporten.
Der savnes en vurdering af betydningen af at der i nogle
grundvandsforekomster kan forekomme en bias hvis der eksempelvis findes
GRUMO-boringer som i forekomst nummer: DK_2.2_12_366, eller blot det
forhold,
at boringsindtag i konkrete vandplanperioder kan være i ”hvilende
tilstand”. Her bør foretages en vurdering af hvorledes hvilende tiltag skal
indgå i tilstandsvurderingen.
71
Der savnes en stillingtagen til, om det er korrekt, at LOOP-boringerne skal
inddrages i opgørelserne. Det er helt afgørende for resultatet, hvilke filtre,
man bruger fra en boring.
Den statslige grundvandskortlægning er vel også forbundet med en ikke
uvæsentlig usikkerhed. Det bør vel også omtales og vurderes?
Det bemærkes, at der i skemaet er sat flueben ved repræsentativitet, og at
det alene vedrører tætheden. Hvorfor vil man ikke synliggøre, at det ikke er
repræsentativt, hvad angår dybden?
60
63
65
89
102
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0249.png
Side 4 af 5
110
Kunne man være mere oplysende om, hvorpå man drager den konklusion at
overvågningen foregår indenfor de retlige rammer.
Og kunne man være mere specifik med den analyse, der konkluderer, at
unøjagtighederne skal tolereres af hensyn kravet om stor
ressourceudnyttelse?
Der er vel flere definitioner af overimplementering.
Er det, som det tilsyneladende er forudsat i denne rapport, hvis man
gør så meget, at Kommissionen vil gøre anskrig, eller
Er det, hvis man gør mere, end der er krævet?
På side 113 fremgår det om overvågningsnettet i forhold til
vandrammedirektivetat at ”Boringsgrundlaget for den kemiske
tilstandsvurdering er således som udgangspunkt bestemt af de tilgængelige
vandanalyser, og det er dermed ikke udvalgt med henblik på at få en jævn
geografisk eller dybdemæssig spredning af boringer. Det ses blandt andet,
at der for visse forekomsters vedkommende, benyttes flere tætliggende
boringer med samme indtagsdybde, mens andre dele af samme
grundvandsforekomst ikke indeholder boringer med vandanalyser.
Det vurderes, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med den
margin for implementering i praksis indenfor rammerne af direktiver og
vejledninger, så længe den variation som herved introduceres forstås og
håndteres i vurderingen af resultaterne.”
-
COWI beskriver en præmis, som man i Danmark ikke har fulgt. Der
savnes en vurdering af hvorledes de danske myndigheder har håndteret
denne variation indtil nu i resultattolkningen og om dette ifølge COWI giver
anledning til kritik.
Dette skal ses i sammenhæng med forpligtigelserne fra VRD hvoraf det
fremgår at: Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en
vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende
sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster
(Bilag V, 2.4.3 om operationel overvågning).
111
113
114
119
Teksten er hér ganske klar om et punkt, hvor den danske implementering
ikke lever op til direktivets krav. Det burde fremgå tydeligere af
konklusionen.
På side 119 om Indberetninger i henhold til vandrammedirektivet fremgår at
”COWI har konstateret, at Danmark undlader at foretage det sidste led i
vejledningens anbefaling, der beskriver, at der skal foretages en nærmere
vurdering af resultatet for grundvandsforekomster, som på baggrund af den
valgte metode vurderes at være i ringe tilstand. Denne vurdering har ikke
fundet sted, da man bl.a. endnu ikke har haft en egnet vurderingsmetode,
der kunne give sammenlignelige og reproducerbare vurderinger på tværs af
landet.”
- Det
bør vurderes om ”en reproducerbar vurderingsmetode” er et
vejledningskrav eller om man som myndighed kan nøjes med en
vurdering af de 16 forekomster ud fra 16 konkrete vurderinger.
- Der bør yderligere vurderes om man ikke burde have udført en
sådan konkret vurdering af de 16 grundvandsforekomster straks
efter at disse konstateres i ringe tilstand og om dette ikke ville være
en omkostningsmæssig rimelig opgave.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0250.png
Side 5 af 5
121
Der savnes en nærmer redegørelse af, hvad der menes med danske
”behov
og interesser”, som har været betydende for tilpasning til EU-kravene.
Med venlig hilsen
Nikolaj Ludvigsen
Chefkonsulent
Vand & Natur
D +4533394458
M +4551183318
E [email protected]
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0252.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Faglige kommentarer fra Bæredygtigt land-
brug
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0253.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Fredericia, den 1. september 2017
Kommentarer til
NITRATOVERVÅGNING OG
INDBERETNING TIL EU
Rapport udarbejdet af COWI for
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET, AUGUST 2017
1
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0254.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Indledning, opsummering og konklusion
Tak for modtagelsen af rapporten og hermed følger vores bemærkninger til den. Vi har gennemgået
rapporten i det omfang det har været muligt i den korte tid vi har haft til rådighed. Vi kan derfor ikke
garantere, at vi ikke vil kunne finde mere at påpege med tiden.
Anbefaling
Vi anbefaler, at ministeren ikke anerkender rapporten, fordi den ikke opfylder Kommissoriet eller det som
der var stillet i udsigt med undersøgelsen. Vi anbefaler, at ministeren opfordrer Rigsrevisionen til at lave en
kulegravning af grundvandsindberetningerne.
Konklusion
Rapporten indeholder slet ikke den tilbundsgående analyse som vi var stillet i udsigt.
Der er væsentlige formfejl i rapporten, herunder manglende konklusion. Der er heller ikke samlede afsnit,
hvor kritikken af indberetningerne er samlet.
Vi var stillet en proces i udsigt som skulle afklare alle spørgsmål, men må konstatere at man ikke er
lykkedes med at gennemføre armslængdeprincippet og inddragelse af interessenter i det omfang
ministeren havde givet udtryk for det skulle blive tilfældet.
Der er ikke lavet en tilstrækkelig tilbundsgående undersøgelse af målestederne. Vi har fundet fejl og
mangler som COWI ikke har fundet.
Der er ikke lavet en tilstrækkelig tilbundsgående juridisk analyse, bl.a. konformiteten ift. EU-retten. Der er
ikke lavet en selvstændig juridisk analyse af definitionen af grundvand, man har nøjedes med at lægge
undersøgtes egen forklaring til grund.
Forskellen mellem 2000-vejledning og 2008-vejledningen er ikke tilstrækkeligt veldokumenteret. Det er slet
ikke tilstrækkeligt afklaret, hvad det er i 2008-vejledningen, der medfører, at der skal indberettes på en
anden måde. Hvis der endelig er en forskel, der kan legitimere ændringen, så er det ikke undersøgt om
måleprogrammet burde indrettes på en anden måde, fordi resultaterne fra og med 2008-vejledningen ikke
kan sammenlignes.
Nitratdirektivet stiller implicit krav om, at man skal kunne sammenligne målingerne år for år, periode for
periode. Det er ikke muligt, når man løbende ændrer målestederne. COWI burde have undersøgt denne del
indgående. Denne del har ligeledes sammenhæng med, at undersøgelsen ikke indeholder et EU-
konformitetstjek.
Rapporten tager ikke stilling til om og i givet fald, hvordan myndighederne har taget stilling til målesteder,
der er landbrugspåvirket. Der er indberettet målinger, der er beliggende under København. Disse
målesteder er ikke blevet fundet i forbindelse med rapporten.
COWI skriver, at "”O fa get” af itratforure i ge
skal derfor forstås som mængde af nitratforurening,
som direkte eller indirekte stammer fra landbruget og geografisk afgrænset til nitratforurening inden for
det samlede landbrugsareal i Danmark." Men de påtaler ikke, at et trecifret antal målinger er i byer, skove
og andre ikke landbrugsområder. De analyserer på intet tidspunkt de data, som de er forpligtet til efter
opgavebeskrivelsen.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0255.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Opsummering
Først og fremmest, så savner vi én entydig og klar opsummering og konklusion først i rapporten. Rapporten
bør ikke kun henvende sig til interessenter, men fx også til det politiske niveau. Undersøgelsens genstand er
jo netop kommet på baggrund af en politisk interesse. Man kan ikke forvente, at politikerne skal være i
stand til at læse hele rapporten, der i øvrigt forudsætter indgående teknisk og juridisk indsigt i området.
Rapportens systematik og opbygning lider derfor af væsentlige mangler. Der er samtidig steder i rapporten,
hvor ministeriet kritiseres. De kritikpunkter som COWI nu engang når frem til bør ligeledes fremgå tydeligt
og klart i et afsnit øverst sammen med konklusion. Dette bør der rettes op på, og efterfølgende bør
rapporten komme i fornyet høring hos parterne i Blåt Fremdriftsforum.
Kernen i kritikken er, at Danmark har indberettet tal, der er misvisende og forkerte ift. nitratdirektivet. De
tal, der er indberettet viser højere koncentrationer end der i virkeligheden burde være tilfældet. Denne
kerne er langt fra tilstrækkeligt undersøgt. Rapporten gennemgår derimod en række forhold, der for så vidt
kan være relevante nok, men ikke er selve kernen i spørgsmålet. Eksempelvis, så burde årsagen til den
forkerte indberetning uddybes væsentligt. Det konstateres eksempelvis blot, at EU-vejledningerne er
ændret og disse ændringer giver anledning til forkerte indberetninger. Vi har fundet indberetninger
gennem opslag i den offentligt tilgængelige Jupiter database, der er beliggende i København og under skov.
Dette har COWI ikke fundet, men konkluderer derimod, at indberetningerne opfylder direktiverne. Det er
selvfølgelig helt uacceptabelt og utilstrækkeligt.
Vi var stillet en proces i udsigt som skulle afklare alle spørgsmål, men må konstatere at man ikke er
lykkedes med at gennemføre armslængdeprincippet og inddragelse af interessenter i det omfang
ministeren havde givet udtryk for det skulle blive tilfældet.
Bemærkninger
Vores bemærkninger er opdelt i følgende hovedafsnit:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Bemærkninger til processen
Definitionen af grundvand
Metodeændring som følge af 2008-vejledningen
Landbrugspåvirket
Interpolering kontra opskalering
Repræsentativitet
Juridiske bemærkninger
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0256.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Konkrete bemærkninger
1. Bemærkninger til processen
Nedenstående er et uddrag fra "Notat om projektbeskrivelse" (31/3-2017, Departementet)
"…Opga e s o ga isato iske a
e
Opgaven vil være forankret i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Der nedsættes en styregruppe med
repræsentanter for departementet og leverandøren. Dialog mellem leverandør og MST og GEUS vil foregå skriftligt.
Disse spørgsmål sendes via departementet.
Interviews mellem leverandør og MST og GEUS vil kunne foregå
mundtligt som led i den indledende proces.
Teksten som er skrevet med rødt er tilføjet i den endelige projektbeskrivelse, efter vi havde "Notat om
Projektbeskrivelse til kommentering i "Blåt fremdriftsforum"
Vi har søgt aktindsigt i den skriftlige dialog og er i den forbindelse blevet gjort opmærksomme på at der har
været afholdt styregruppemøder hver 3. uge fra og med den 20. april 2017 og arbejdsgruppemøder fra og
med den 4. maj 2017 hver uge, hvorfra vi også vil modtage referater.
Proces
Indholdet af projektbeskrivelsen præsenteres for Blåt Fremdriftsforum den 30. marts 2017 og vil blive tilpasset efter
tilbagemeldinger herfra. Leverandøren vil undervejs få mulighed for at interviewe de centrale interessenter.
Konsulenterne opretter en postkasse, hvortil interesserede kan komme med input.
Interview med centrale interessenter havde vi forventet, at skulle være en del af da vi var dem som havde
fundet de fejl som var hele afsættet til undersøgelsen
Medlemmerne af Blåt Fremdriftsforum samt relevante vidensinstitutioner vil få lejlighed til at komme med faglige
ko
e ta e til et udkast af appo te . Le e a dø e il he efte fæ diggø e appo te .…"
Vi anerkender at vi har fået lejlighed til at komme med faglige kommentarer om end tiden er knap, men vi
kan ikke forestille os at den knappe tidsramme til forventet offentliggørelse levner tid at vore kommentarer
får indflydelse på rapportens konklusioner.
Den overordnede konklusion på processen må være at man ikke er lykkedes med at gennemføre
armslængdeprincippet og inddragelse af interessenter i det omfang ministeren havde stillet i udsigt.
2. Definitionen af grundvand
På side 31-32 omtales definitionen af grundvand, der helt korrekt er blevet berigtiget i
vandrammedirektivet såvel som nitratdirektivet. Berigtigelsen bestod helt korrekt i, at man ændrede
ordlyden til at omfatte vand i "mættede zoner" til vand i "den mættede zone".
På side 32 fremgår det, at:
"Miljø- og Fødevareministeriet har på denne baggrund overfor Folketinget den 14. januar 2015 meddelt, at
berigtigelsen i vandrammedirektivet ingen materiel betydning har haft"
Under henvisning til Miljøministerens svar af 14. januar 2015 på spørgsmål 215 til Folketingets Miljøudvalg.
Af svaret på spørgsmål 215, fremgår det bl.a., at:
"…Efte EU s ejlede de doku e t . 2 o ide tifikatio af a dfo eko ste e det afgø e de fo u de i ge af,
om et geologisk lag skal defineres som et grundvandsmagasin, at laget enten muliggør drikkevandsudnyttelse på 10
kubikmeter pr. dag eller forsyning af mindst 50 personer og/eller har tilknyttede grundvandsafhængige
økosystemer. For afgrænsningen af grundvandsmagasiner er det således ikke de geologiske forhold alene, som er
afgørende, men hvad direktivets formål tilsiger.
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0257.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Det må på den baggrund antages, at direktivet ikke kun beskytter vand i én bestemt mættet zone, men vand i alle
mættede zoner. Kammeradvokaten, som Naturstyrelsen har rådført sig med, er enig heri.
Herudover tilsiger også en faglig, geologisk vurdering, at grundvand er det vand, der befinder sig i alle mættede
zo e . GEUS, so Natu st else ha ådfø t sig ed på dette pu kt, e e ig he i.…"
For det første er ministerbesvarelsen Miljø- og Fødevareministeriets fortolkning af grundvandsbegrebet.
Når undersøgelsen her netop angår Miljø- og Fødevareministeriet, er det uhørt, at COWI ukritisk lægger
den undersøgtes egen vurdering til grund. COWI bør som minimum udarbejde sin egen selvstændige
juridiske fortolkning af grundvandsbegrebet.
På side 62 skriver man så
Både hængende grundvand og grundvandslommer er på grund af størrelsen og årstidsvariationen uegnede til
prøvetagning i forbindelse med overvågning og indgår ikke i overvågningsnettet.
I perioden 2012
2015 indeholder overvågningsnettet 73 boringer som er mindre end eller lig med 5 meter
dybe, 17 af dem er 3 meter eller mindre dybe. Hvilken dokumentation har COWI for at eksempelvis disse
prøver ikke er taget i hængende grundvand eller grundvandslommer.
3. Metodeændring som følge af 2008-vejledningen
Det fremgår af rapporten, side 20, at:
"…De e æ d i g afstedko e fo skel elle i d e et i ge fo pe iode 2000-2003
og indberetningen for
perioden 2004-2007. Debatten drejer sig derfor om manglende kommunikation i forbindelse med, at Danmark
skiftede metodisk tilgang,
som følge af nye retningslinjer i 2008-vejledningen.
Ved at ændre på
indberetningsmetoden kunne indberetningen umiddelbart fejlagtigt tolkes som udtryk for en stigning i
nitratindholdet fra 6 % til 17 %. EU-Kommissionen præsenterer således i sin tilbagemelding til medlemslandene de
indberettede danske tal i et søjlediagram, hvor
metodeændringen kommer til at fremstå, som en markant stigning
i nitratindholdet, selv om tallene i diagrammet ikke meningsfuldt kan sammenlignes.
Den danske metode var i
overensstemmelse med EU-kravene både før og efter ændringen i metodetilgang, og dermed er der ikke tale om en
manglende opfyldelse af EU-kravene.
Der er således tale om manglende forklaring vedlagt den danske
indrapportering.…"
o es f e hæ else
Ifølge rapporten, så sker der ikke en stigning i nitratindholdet i virkelighedens verden. Årsagen er en ny
metodisk tilgang som følge af nye retningslinjer i 2008-vejledningen.
På side 34-35 oplistes vejledningerne, og så vidt ses, så er der følgende vejledninger fra år 2000, 2008 og
2011. På denne baggrund må det lægges til grund, at der kommer nye retningslinjer i 2008-vejledningen,
der ikke var i 2000-vejledning. Disse nye retningslinjer resulterer så i det, der kunne ligne en stigning.
I gennemgangen på side 34-35 synes forskellen at være, at 2000-vejledningen angår "øget
og faldende
nitratværdier",
mens 2008-vejledningen angår "udviklingen
i nitratbelastningen".
Hvis man sammenligner
ordlyden "øget
og faldende nitratværdier"
med "udviklingen
i nitratbelastningen",
så synes der at være tale
om synonymer, om end sidstnævnte er et samlebegreb. Det er derfor meget svært at se, at denne forskel i
ordlyden skulle give anledning til, at der er tale om en metodeændring, der kom med 2008-vejledningen.
Vi anmoder om, at COWI indgående redegør for forskellen mellem 2000-vejledningen og 2008-vejledning
vedrørende metodeændringen.
5
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0258.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Det er ift. ovenstående afgørende at være opmærksom på, at den falske stigning i høj grad er selve kernen i
problemstillingen, så det er helt afgørende, at COWI indgående redegør præcist og tekstnært for forskellen
i retningslinjerne mellem 2000-vejledningen og 2008-vejledningen.
For at gentage sidste sætning i det før citerede, så fremgår det af rapporten, at:
"…De e således tale o
a gle de fo kla i g edlagt de da ske i d appo te i g…"
Hvis det er så åbenlyst for EU, at der er forskel mellem 2000-vejledningen og 2008-vejledningen, så er der
vel ikke grundlag for, at indrapporteringen skal ledsages af en forklaring? Et modsat synspunkt er, at der
ikke er grundlag for at ændre indberetningsmetoden, og i det tilfælde er indberetning åbenlyst yderst
mangelfuld og misvisende. I det tilfælde vil det selvfølgelig være logisk at redegøre for EU, at Danmark har
ændret metode og så bør denne nye metode under alle omstændigheder forklares og begrundes, fordi det
kunne være udtryk for, at de nye eller de tidligere målinger, ikke har opfyldt retningslinjerne i
vejledningerne. Med andre ord, hvorfor anføres det i rapporten, at det er et problem, at indrapporteringen
ikke er ledsaget af en manglende forklaring. Dette bør uddybes.
4. Landbrugspåvirket
Danmark har valgt at lade hele Danmark udpege som nitratfølsom zone. Ifølge nitratdirektivets artikel 5,
stk. 6, gælder der herefter et særligt krav i den forbindelse, og det fremgår bl.a. af bestemmelsens ordlyd,
at:
"…De edle sstate , so lade a tikel gælde fo hele de es atio ale o åde, skal o e åge it ati
dholdet i
vand (overfladevand og grundvand) på udvalgte målesteder, som gør det muligt at
fastslå omfanget af
nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed…"
o es f e hæ else
Hvis man skal fastslå omfanget af nitratforurening fra landbrugsvirksomhed, så bør målestederne tage
højde for dette.
Dette indebærer for det første, at placeringen af målestedet skal være der, hvor grundvandet med
sikkerhed er påvirket af landbrug. COWI bør derfor undersøge, hvordan måleprogrammet har sikret, at
målestederne er placeret steder, hvor der er en landbrugspåvirkning. Det synes ikke at være tilfældet.
For det andet burde man i den forbindelse have overvejet at lave referencemålinger på steder, hvor der
med sikkerhed ikke er nogen landbrugspåvirkning. Det kunne være under byerne eller under større skove.
Sådanne målinger kan danne en reference, der er egnet til at udtale sig om den nitrat, der er nu engang
forefindes i grundvandet er væsentligt anderledes eller større end en eventuel baggrundsbelastning af
nitrat i grundvandet, der naturligt er og forefindes. Disse målinger er der muligvis, men indberettes faktisk,
hvilket ret åbenlyst er problematisk. Mere om det nedenfor.
Af rapporten fremgår det, at:
"…Da it ate udgø e sto del af de diffuse kilde til
forureningen af vandmiljøet inden for EU (jf. Præambelen 5) er
det relevant at fastslå dette omfang, samt også at undersøge den nærmere præcise kilde til forureningen,
hvis
muligt.…"
o es f e hæ else
Ovenstående har en kildehenvisning til Beijen, Ríjswick & Anker (2014), s. 128, ordlyden her er:
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0259.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
"…Fo Me e States hi h appl the a tio p og a
es to thei e ti e te ito , the Di e ti e o tai s a
o ligatio i A ti le
to o ito the it ate o te t of ate s at sele ted easu i g poi ts hi
h make it
possi le to esta lish the e te t of it ate pollutio i the ate s f o ag i ultu al sou es .
This requirement means
that it is not sufficient to establish only nitrates levels, but the source of this pollution must be identified as
well.…"
(vores fremhævelse)
Senere fremgår det dog af rapporten på side 109, at:
"…”O fa get” af it atfo u e i ge skal de fo fo stås so
æ gde af it atfo u e i g, so di ekte elle i di ekte
stammer fra landbruget og geografisk afgrænset til nitratforurening inden for det samlede landbrugsareal i
Danmark. Der skal således ikke i henhold til nitratdirektivet tages målinger fra områder, som ikke er genstand for
fo u e i g f a la d uget.…"
Ifølge COWIs egen henvisning til Beijen, Ríjswick & Anker (2014), s. 128, så står det klart, at
nitratkoncentrationen såvel som kilden skal identificeres. Det er ikke tilstrækkeligt at foretage en måling af
nitratkoncentrationen uden samtidig, at man ved, at det målte nitrat stammer fra landbrug. Ift. Citatet fra
side 109, så er det misvisende at fremføre, at nitrat direkte eller indirekte kan stamme fra landbrug. Det
skaber uklarhed og udvider sådan set råderummet for at kunne anføre, at noget nitrat kan stamme fra
landbruget uden det egentlig er påvist. Konklusionen bør derfor være, at kilden til det målte nitrat skal
kunne henføres til landbrug.
Det fremgår af rapporten side 16, at:
"…Det e o es opfattelse, at o e åg i gss ste et og data eha dli ge e ge e skuelig og eldoku e te et, og
at de indsamlede data lever op til fo
åle e ed o e åg i gsp og a
e e.…"
Nedenstående billede viser imidlertid indberetninger, hvor målestederne er beliggende under København.
Så vidt vides, så er der ikke landbrug i København. Det synes heller ikke sandsynligt, at grundvandet under
København er påvirket af nitrat fra landbruget.
7
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0260.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Figur 1 Boresteder København 2012 - 15
Der er ligeledes indberetninger, der bygger på målesteder, der ligger under skov. Disse målesteder er vel i
sagens natur formentlig heller ikke påvirket af landbrug, alligevel indgår de i indberetningerne.
Det synes samlet set ikke at være rigtigt at konkludere, at kilden skal identificeres, hvis det er muligt. Kilden
skal identificeres. COWI synes heller ikke at have gjort anstrengelser for at undersøge, hvad myndighederne
har gjort for at sikre, at de udlagte målesteder rent faktisk er landbrugspåvirkede. Vi har fundet
målestederne ud fra de data, som er indberettet til EU. Det er helt uacceptabelt, at COWI ikke finder disse
fejl, når det jo netop er formålet med undersøgelsen.
Det er meget kritisabelt, at COWI ikke tydeliggør forpligtelsen og de åbenlyse fejl og får disse forhold
fremhævet i rapporten.
5. Interpolering kontra opskalering
8
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0261.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Det fremgår af artiklen: "The
Importance of Monitoring for the Effectiveness of Environmental Directives",
Beijen, Ríjswick & Anker (2014), side 126-135 en række vurderinger, der burde være relevante for COWI at
undersøge.
Det fremgår eksempelvis, side 127:
"…A fi st a d e i po ta t o je ti e of
o ito i g is to he k o plia e ith the o
s.…"
Derfor bør COWI indledningsvis undersøge om indberetningerne og målesystemet overholder normerne i
direktiverne, særligt nitratdirektivet.
Det fremgår yderligere på side 127, at:
"…A se o d o je ti e of o ito i g is that a data ase filled ith ea l o ito i g esults allo s the dete tio of
trends in the development of environmental quality in a certain area, i.e. to see whether environmental quality has
i p o ed o dete io ated.…"
Det er ligeledes afgørende, at man kan følge trendudviklingen. Når der opstår en situation, hvor der
forekommer at være en stigning fra 6 % til 17 %, så bør dette undersøges nærmere af COWI. Det bør
ligeledes undersøges om fx UK har samme stigning, idet de ifølge artiklen har samme analysemetode som
Danmark, nemlig "opskalering". Hvis det ikke er tilfældet, så kunne det være, at de danske indberetninger
lider af fejl og mangler. Heller ikke denne undersøgelse er inddraget.
Dette knytter sig til et tredje formål, side 127:
"…A thi d o je ti e, elated to the fi st t o, is the o pa a ilit et ee Me e States. Mo ito i g esults f o
diffe e t Me e States a allo o pa iso of e i o e tal ualit . E i o e tal…"
På side 128, fremgår det:
"The most apparent difference between the Member States is the choice between the upscaling approach and the
interpolation approach. For the
upscaling approach,
a limited number of representative areas is identified.
This
approach is used in Denmark and the United Kingdom
for example The data gathered in these areas are used to
calculate nitrate loads in the rest of the country. The interpolation approach on the other hand is based on samples
taken throughout the country on many different locations. The Netherlands and the Flanders region of Belgium
apply this approach.5 Both approaches can provide for a suitable monitoring programme. However, it is difficult to
compare data from the two approaches. This limits the possibilities for comparison between Member States with
different approaches.
At the same time, a switch in a Member State from one approach to the other is quite
complex. Firstly, a whole new system and network must be established, but moreover such a switch would result
in a discontinuity in measuring data. This makes it impossible to compare data from one year to the other, thus
rendering it virtually impossible to detect trends and to assess the effectiveness of the action programmes. In
order to assess the effectiveness, it is of course necessary to compare the situation before and after the actions of
a specific action programme are implemented.
This is more important than the possibility to compare data with
another Member State."
Vurderingen er, at Danmark bruger en såkaldt opskaleringsmodel i modsætning til en interpoleringsmodel.
Det kan være acceptabelt. Det fremhæves dog, at det nærmest er umuligt at sammenligne data, hvis man
skifter monitoreringssystem. COWI burde have undersøgt om det danske monitoreringssystem dels er i
konformitet med direktivet. Dernæst om vi har brugt det ene eller det andet system, og slutteligt om det er
ændret på en måde undervejs, så det reelt ikke er muligt at sammenligne data.
På side 129 fremgår det:
9
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0262.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
"…Cha ges i the et o k, i sa ple
frequencies et cetera make assessing the effectiveness of an action
p og a
e o e diffi ult,…"
Her fremhæves det, at forandringer i stationsnettet har betydning for vurderingen af
handlingsprogrammets effektivitet. Dette er heller ikke berørt i rapporten.
På side 130 fremgår det:
"…The o ito i g p og a
es o all allo the assess e t of t e ds i it ate pollutio ithi a Me e State.
However, this is only possible as long as no major changes are made to the monitoring programme. Otherwise, it will
be difficult to compare the result from year to year. Comparison of monitoring results with other Member States is
difficult, given the large discretion in monitoring and the resulting differences between the monitoring programmes
and approaches in the different Member States. With regard to adaptiveness, the monitoring requirements are
specifically designed for this purpose. The monitoring programme must be suitable to assess the effectiveness of the
action programme. If monitoring results show that the action programme is not effective, it must be adapted."
I Danmark har man gennem tiden udskiftet målesteder og dybder. Helt logisk konkluderes det samtidig, at
det kun er muligt, hvis der ikke er lavet væsentlige ændringer i monitoreringen. For os at se er der jo netop
lavet væsentlige ændringer, bl.a. i målestederne, hvor der fjernes og tilføjes målesteder løbende igennem
årene.
Som vi forstår ovenstående, så kan det accepteres, at man ikke kan sammenligne resultaterne mellem
landene. Dog synes det implicit at lægges til grund, at man som minimum skal kunne sammenligne
indenlands mellem de forskellige år.
Hvis COWI havde undersøgt målestederne, så burde COWI overveje om ikke man var nået frem til det
resultat, at det muligt, at målingerne ikke strider mod normerne i nitratdirektivet, men når målestederne
ændres igennem perioderne, så er det ikke muligt at sammenligne resultaterne år for år. En sådan
konklusion burde være ledsaget med indberetninger til EU. Hvis ikke resultaterne ledsages af en sådan
skriftlig beretning kommer EU-Kommissionen i den vildfarelse, at tallene kan sammenlignes, hvilket er
stærkt problematisk.
Slutteligt er det uacceptabelt, at man ikke kan sammenligne resultaterne år for år. I det danske tilfælde er
problemet ikke stagnation i målingerne mellem årene, men tværtimod, at man år for år ændrer
målestederne. Dette resulterer jo netop i, at man ikke kan sammenligne resultaterne.
EU er så vidt vides aldrig gjort opmærksom på dette forhold. Det burde COWI anføre som en væsentlig
kritik af den måde monitoreringssystemet er sammensat på og den måde indberetningerne er sket på.
Nedenstående billeder synes at gøre det uklart om man har brugt en interpolering eller en opskalering. Hvis
Danmark havde brugt en ren interpolering burde der være målinger spredt i hele landet. Hvis der var brugt
en opskalering, så burde der alene være klumper af målinger samlet. Dette burde COWI ligeledes
undersøge
10
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0263.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Figur 2 Boresteder Himmerland 2012 - 2015
11
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0264.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Figur 3 Boresteder Sønderjylland 2012 - 15
6. Repræsentativitet
Af opgavebeskrivelsen fremgår det på side 3:
"…Fo det a det skal de ge
i d e et i ge …".
e fø es e a al se af o e åg i gss ste et og de datakilde so
ligge til g u d fo
Der står på side 109, at:
"…”O fa get” af it atfo u e i ge skal de fo fo stås so
æ gde af it atfo u e i g, so di ekte elle i di ekte
stammer fra landbruget og geografisk afgrænset til nitratforurening inden for det samlede landbrugsareal i
Danmark. Der skal således ikke i henhold til nitratdirektivet tages målinger fra områder, som ikke er genstand for
fo u e i g f a la d uget.…"
COWI definerer altså, at landbrugspåvirket grundvand er områder, der ligger under landbrugsarealet i
Danmark. En sådan definition og udpegning er helt afgørende for, at man kan afgøre, om målenettet er
repræsentativt. Men COWI accepterer de indberettede målinger uden at lave en analyse af dem, selvom
det klart står i opgavebeskrivelsen, at det er en del af opgaven.
12
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0265.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Der er tale om et trecifret antal målinger, der ikke ligger under landbrugsjord. Der er mange målinger under
dele af København Kommune, Rold Skov, Tisvilde Hegn og andre steder, der ligger under bymæssig
bebyggelse og skovarealer. Disse må naturligvis ikke indgå i indberetningerne, jævnfør definitionen på side
109. Dette burde COWI have opdaget, da der står klart i indberetningsdataene, hvor de ligger geografisk.
Ofte er det både med bynavn og vejnavn og nummer.
Der er som vist også meget store områder, hvor der ikke er målinger - det vestlige Sønderjylland og det
vestlige Sjælland som eksempler. Mens der er steder, hvor der er mange målinger tæt placeret i samme
område. Hvorvidt dette er repræsentativt er der heller ingen analyse af.
COWI skriver, at de vurderer, at målenettet er repræsentativt. Men der er ingen analyse af, hvordan
repræsentativiteten er fastlagt. Der er kun en opremsning af de elementer, der indgår.
Det fremgår af side 112 fra rapporten:
"COWI vurderer, at brugen af konceptuelle modeller og det relativt høje antal boringsindtag, der indgår i
overvågningsnettet kombineret med fordelingen mellem overvågning af højtliggende og dybtliggende grundvand og
aldersdatering betyder, at overvågningsnettet er repræsentativt og lever op til nitratdirektivets krav til overvågning
af nitratforurening, der stammer fra landbruget".
COWI har IKKE godtgjort, at overvågningsnettet er repræsentativt. Hvilken metode
matematisk eller
lignende - har man brugt til at afgøre, at målenettet er repræsentativt? Dette fremgår ikke af rapporten. Et
højt antal boringsindtag giver ikke repræsentativitet i sig selv. De mange boringsindtag kan være skævt
fordelt. Det er fordelingen geografisk og i dybden i forhold til det grundvand, man vil overvåge, der afgør
om det er repræsentativt. COWI har ikke undersøgt, om dette er tilfældet.
Der er ikke taget stilling til, hvordan repræsentativiteten har udviklet sig over tid, til trods for at
overvågningsnettet er ændret betydeligt over tid.
COWI skriver på side 18:
"Overvågningsnettet i forhold til vandrammedirektivet er under stadig udbygning for at opfylde kravene til
repræsentativitet. Der er i dag fortsat ca. 30 % af grundvandsforekomsterne, der har ukendt tilstand grundet
manglende overvågning. Miljøstyrelsen og GEUS arbejder endvidere med at sikre en bedre geografisk fordeling af
overvågningsboringer i de enkelte grundvandsforekomster".
Hvorfor udbygger man et allerede påstået repræsentativt overvågningsnet hen mod at opfylde kravene til
at være repræsentativt? Der erkender man jo, at den geografiske fordeling ikke er god nok. Der er ingen
analyse af disse problemstillinger. Når GEUS udvælger placeringen af nye målinger/boringer, så må GEUS
have lavet analyse af, hvor de nye indtag skal lægges. Hvorfor har COWI ikke frembragt den?
Endvidere erkender Miljøstyrelsen på sin egen hjemmeside, at de ikke ved, hvor stor en mængde
grundvand, der er ved de enkelte måleindtag og at GRUMO-målingerne kun siger noget om vandet i de
indtag, hvor man måler. Man kender altså ikke omfanget.
1
”De da ske afrapporteri ger u der itratdirektivet
om nitratkoncentration i grundvand bygger på data fra
de såkaldte GRUMO-målesteder i det nationale grundvandsovervågningsprogram.
1
http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/mar/fakta-om-grundvandsrapporter-og-nitrat/
13
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0266.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Denne overvågning siger ikke noget om, hvor stor en mængde ud af det samlede danske grundvand som
indeholder nitrat. Det kan kun fortælle om nitratindholdet i vandet fra de indtag, hvor der bliver målt.
Da man ikke kender mængden/volumen af grundvand (antal m3), som findes ved hvert måleindtag, eller
udenfor måleindtagene, kan man kun sige, hvor stor en andel af prøverne fra måleindtagene, som
i deholder itrat. Disse tal bruges til at følge udvikli ge i itratpåvirk i ge af gru dva d”.
7.
Juridiske bemærkninger
Overordnet er der ikke tale om en kulegravning, således som BL var stillet i udsigt, eftersom der ikke er
foretaget en tilbundsgående juridisk analyse.
Analysen er ikke en juridisk kulegravning
Analysens konklusion (side 19 og 121),
hvorefter den danske overvågning er i overensstemmelse med EU-
retten, har ikke støtte i rapportens tekst.
Begrundelse:
Ifølge rapporten selv indeholder den
ikke
et juridisk konformitetscheck af, om den danske
overvågning er korrekt, men alene vurdering af udpluk fra EU-regler
e kaldet ”hovedkriterier” , jf. side
n.
Analysens konklusion (side 19 og 121),
hvorefter de danske indrapporteringer til EU udføres inden for
rammerne af EU-direktiverne med tilhørende vejledninger har ikke støtte i rapporten.
Begrundelse:
For det første indeholder analysen
ikke
et juridisk konformitetscheck af, om den danske
overvågning er korrekt, men alene vurdering af udpluk fra EU-regler
e kaldet ”hovedkriterier” , jf. side
n.
For det andet
har man ikke oplyst, at overvågningen er rettet specifikt mod de steder, hvor der er nitrat
at finde.
For det tredje
er der ikke i indberetningerne orienteret om, at kun få målesteder er de samme i
periode 1 som i periode 3.
For det fjerde
har indberetningerne vist en stigende tendens, selvom det
korrekte er en faldende tendens, endog selvom boringerne i stadigt højere grad koncentreres mod de
steder,
hvor der er itrat at fi de lukke ” ulbori ger” og supplere ed ye bori ger i o råder ed itrat .
Omfanget
Analysens konklusion (side 107),
hvorefter grundvandsovervågningen er i overensstemmelse med
nitratdirektivets artikel 5, stk. 6, har ikke støtte i analysens tekst eller i EU-retten.
Begrundelse:
Analysens tekst forholder sig ikke til det forhold, at grundvandsovervågningen ikke gør det
muligt at fastslå
omfanget
af forurening med nitrat i grundvandet hidrørende fra landbrug, selvom det er
netop omfanget, som skal overvåges (jf. artikel 5, stk. 6 og Miljø- og Fødevareministers oplysning til Erling
14
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0267.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Bonnesen under samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 23. marts 2017). Flere indbyrdes modstridende
tal har været bragt frem i offentligheden, men tallene skaber ikke et sikkert billede af forureningen eller det
modsatte som landbruget og samfundet kan forlade sig på. EU-indberetningerne har anvendt høje
procenttal (17 og 20) til at beskrive indholdet af nitrat i dansk grundvand, medens Miljøstyrelsen nyligt
henviser til, at overvågning i henhold til vandrammedirektivet viser, at kun godt 4 % af dansk grundvand
indeholder over 50 mg nitrat per liter. De nævnte høje tal tager Miljøstyrelsen selv afstand fra, medens det
lave tal ifølge ministeriets laves om indenfor et år. Det strider mod direktivet, at Miljøstyrelsen ikke kan
præstere et tal for omfanget, som kan afkræfte myterne om landbrugets forurening, jf. artikel 5, stk. 6. Det
strider mod det EU-retlige retssikkerhedsprincip, at landbruget ikke har mulighed for at henvise til valide
talstørrelser for omfanget med henblik på at kunne forfægte deres ret til en proportional regulering.
Analysens konklusion,
hvorefter prøvestederne ligger korrekt placeret i områder, som er påvirket af
landbrugsvirksomhed, afspejler ikke de faktiske forhold (analysen side 109)
Begrundelse:
mange boresteder er placeret i by- og skovområder, det vil sige uden påvirkning fra
landbrugsvirksomhed, selvom det på side 109 konkluderes, at kun områder, som er under påvirkning af
landbrugsvirksomhed overvåges.
Udvikling
Analysens konklusion (side 106),
hvorefter overvågningen af udvikling i nitrat i grundvandet hidrørende fra
landbrugsvirksomhed er i overensstemmelse med nitratdirektivet, har ikke støtte i rapportens tekst.
Begrundelse:
Analysen forholder sig ikke til, at boringsindtagene skifter geografi og dybde. Langt
hovedparten af indtagene er placeret andre steder nu i forhold til første prøvetagningsperiode. Vi kan i de
data, vi tidligere har fået udleveret gennem aktindsigt ikke se, at tallet skulle være i nærheden af 919 fælles
målinger. COWI skal naturligvis vedlægge listen over disse målesteder med den nødvendige information, så
de kan identificeres og verificeres.
Udvælgelse
Analysens oplysning (side 111),
hvorefter overvågningsområderne er udvalgt ud fra konceptuelle modeller
synes ikke at stemme med oplysninger fra GEUS, hvorefter udpegning af boresteder skete decentralt i
amterne uden statslig instruktion og tilrettelæggelse, jf. mail af Lærke Thorling Sørensen til Jørgen K.
Andersen af 10. april 2013.
15
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0268.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Eksisterende regulering
Analysens konklusion (side 137),
hvorefter ny kvælstofregulering siden 1998 ikke har været begrundet i
grundvandets nitratindhold som rapporteret til EU, er ikke dækkende for problemstillingen. Det stemmer
heller ikke med, hvad ministeriet selv har oplyst Bæredygtigt Landbrug.
Begrundelse:
For det første
er overvågningens formål at konstatere, om allerede eksisterende regulering er
effektiv med henblik på at bringe en unødvendig/urealistisk regulering til ophør, jf. nitratdirektivets artikel
5, stk. 6. Analysen forbigår, at overvågningen har været utilstrækkelig til, at beslutningstagerne har kunnet
afskaffe undergødskningen ved konstatering af det korrekte (lave) indhold af nitrat.
For det andet
angiver ministeriet selv som begrundelse for indførelsen af landekvoten med VMP III, som
førte til yderligere undergødskning med cirka 10 %, at grundvandsovervågningen viste, at indholdet af
nitrat i grundvandet var for højt, jf. svarskrift i gødningssagen verserende ved Vestre Landsret. Analysen har
dermed ikke forholdt sig til, at overvågningen har været utilstrækkelig til at vurdere effekten af det
iværksatte handlingsprogram og til, at manglende overvågningsresultater forhindrer, at forkert
implementering berigtiges, selvom det er det, der først og fremmest er overvågningens formål.
Repræsentativitet
16
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0269.png
Bæredygtigt Landbrugs kommentarer til COWI rapport.
Analysens konklusion (side 111),
hvorefter overvågningsindtagene er beliggende repræsentativt, har ikke
støtte i Kommissionens vejledning og i de oplysninger ministeriet har givet til Bæredygtigt Landbrug.
Begrundelse:
For det første
baserer analysen sig på gennemsnitsbetragtninger til grund for konstateringen
af repræsentativitet. Uden, at gennemsnitsbetragtningerne følges op af empiriske kontroller i landskabet,
selvom et hurtigt kik på borestedernes geografiske placering viser betydelige geografiske forskelle. Store
landområder i Danmark, f.eks. Sydvestjylland og Midtsjælland er helt uden eller næsten uden målesteder,
medens der flere steder med megen nitrat er væsentlige forekomster af boresteder.
For det andet
er der
væsentlige geografiske forskelle mellem tidligere indtag og nuværende indtag. Enten var disse
repræsentative, eller også er det de nuværende, som er repræsentative eller også er ingen af dem
repræsentative. De kan selvsagt ikke alle være repræsentative. Det forholder analysen sig ikke til. For det
tredje har ministeriet, som nævnt, oplyst ad flere omgange, at overvågningen målrettes de steder, hvor der
er nitrat at finde. I sagens natur er et sådant system ikke repræsentativt for landet som helhed.
Regulering efter nitratdirektivet
Analysens konklusioner
om overholdelse af nitratdirektivet har, som nævnt ikke rod i en præcis
gennemgang af direktivets krav som led i en juridisk kulegravning. I stedet anvendes i analysen flere steder
hjælpebegreber so at vurdere ”på tværs” af EU-reglerne,
såsom grundvandsdirektivet. Analysens juridiske
konklusioner er derfor efter vores vurdering ikke anvendelige, da den omhandlede undergødskning i VMP II
og VMP III udelukkende havde ophæng i nitratdirektivet. Analysens argumentation til fordel for den
foretagne
overvåg i g og i dberet i g er således ”bredt ud”, og skaber der ed uige e sigtighed og
strider derfor mod det EU-retlige retssikkerhedsprincip, da den gør det vanskeligere for landmændene at
håndhæve deres ret til præcist at kunne imødegå den regulering i henhold til nitratdirektivet, som de har
været udsat for.
Med venlig hilsen
Hans Aarestrup
Direktør
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 22 22 36 11
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
17
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0271.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Faglige kommentarer fra Danmarks Natur-
fredningsforening
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0272.png
Dato: 31.08.2017
Til: COWI
Skrevet af: WB/LO
Faglig kommentering af ekstern analyse af nitrat-
overvågning og indberetning til EU
Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at komme med faglige
kommentarer til den eksterne analyse af overvågningen og indberetningen af nitratindholdet i
grundvand i Danmark, jf. udkast til rapport af august 2017 ved COWI fremsendt i mail af 22.
august 2017.
Rapporten fremtræder som en yderst gennemarbejdet og velargumenteret rapport, som ind-
drager de nødvendige analyser til fyldestgørende at svare på de spørgsmål, som rapporten
skal svare på.
DN er overordnet enige i konklusionerne i rapporten, herunder at overvågningen såvel som
indberetningen til EU lever op til de direktivmæssige forpligtelser.
DN har følgende konkrete kommentarer til rapporten:
DN har med interesse læst definitionen af grundvand, som har været udsat for alternative
tolkninger. DN er enig i, at både den faglige og administrative definition har været konsistent
siden 1991, og at den kan udtrykkes på følgende måde, jf. rapporten:
”Den
danske forståelse af direktivernes definitioner har været konsistent siden 1991, og at
Danmark har administreret i overensstemmelse med den originale såvel som nuværende ord-
lyd, og dermed at Danmarks forståelse af grundvand siden nitratdirektivets indførelse i 1991
har været i overensstemmelse med direktivernes ordlyd. Dermed har overvågningen af
grundvand baseret sig på, at grundvand udgør alt vand under mættede forhold i jorden.”
DN er også enig i rapportens konklusion, om at denne definition er understøttet fra et hydro-
geologisk fagligt udgangspunkt, hvor grundvand er defineret ved, at det findes, hvor der er
mættede forhold under jordoverfladen. Der kan således ikke skelnes mellem forskellige grund-
vandsmagasiner som værende af mindre eller af større betydning.
Grundvandsovervågningen er gennem årtier blevet ”økonomisk optimeret”
i form af færre
økonomiske midler til at udføre overvågningen. Det har blandt andet resulteret i, at nitratud-
vaskningen kun opgøres over lange tidsserier i en række boringer, som indgår i overvågnin-
gen. Disse økonomiske besparelser har derfor en væsentlig betydning for opgørelsen af udvik-
lingen i nitratudvaskningen fra landbruget til de øvre magasiner i både tid og rum.
Dette bør fremgå af rapporten med henvisning til, at rapporten ikke nærmere analysere, hvor-
vidt overvågningen inden for de nuværende økonomiske rammer fuldt ud lever op til de direk-
tivmæssige mindstekrav til overvågningen og indberetningsforpligtelser til EU.
For at kunne opgøre nitratudvaskningen fra landbruget til de øvre magasiner, jf. ovenfor
nævnte definition på grundvand er det nødvendigt også at inddrage analyser fra små private
vandforsyningsanlæg, der indvinder fra de øvre magasiner. En opgørelse af nitratudvaskningen
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
fra landbruget kan således ikke alene ske på grundlag af en overvågning af udviklingen i ni-
tratindholdet i de almene vandværkers boringer.
Det bør fremgå af rapporten, at overvågningen i overensstemmelse med definitionen af grund-
vand derfor skal omfatte analyser fra små private vandforsyningsanlæg, såfremt overvågnin-
gen og indberetningen til EU lever op til de direktivmæssige forpligtelser.
DN skal gøre opmærksom på, at LOOP, der fra starten var dedikeret til forpligtelserne i Nitrat-
direktivet og opfylder direktivets krav til overvågningen, indgår i overvågningen og indberet-
ningsforpligtelserne til EU. Det fremgår imidlertid flere steder i rapporten, at overvågningsfor-
pligtelserne i forhold til Nitratdirektivet alene varetages via GRUMO.
Det bør derfor præciseres i rapporten, at også LOOP indgår i den overvågning, som Danmark
anvender til at opfylde sine direktivmæssige overvågnings- og indberetningsforpligtelser til EU.
Det kan endvidere anbefales, at rapporten tydeliggør, hvorledes overvågningen via LOOP ind-
berettes til EU.
DN skal også gøre opmærksom på, at der aldrig er foretaget en opgørelse af indtag under
GRUMO, som ikke er relateret til nitratudvaskning fra landbrug til grundvandet. Det gælder
eksempelvis indtag under naturområder og områder med saltvandindtrængning, der indgår i
GRUMO. Da nitratudvaskningen fra disse områder er mindre end fra landbrugsområder påvir-
kes det samlede resultat i udviklingen i nitratindholdet i grundvandet i retningen af en lavere
nitratudvaskning end hvis de ikke indgik i GRUMO.
Idet overvågningen i henhold til Nitratdirektivet skal ske med henblik på at overvåge udviklin-
gen i nitratindholdet i grundvandet som følge af landbruget, bør det fremgå af rapporten, at
GRUMO omfatter indtag fra områder, hvor nitratudvaskningen ikke stammer fra landbruget, og
at indberetningen til EU af overvågningsresultaterne omfatter også denne del. Det anbefales,
at det understreges, at rapporten ikke har analyseret, hvorvidt det betyder, at overvågningen
og indberetningen på det punkt ikke opfylder de direktivmæssige forpligtelser.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0275.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Faglige kommentarer fra GEUS
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0276.png
COWI
Den 30. august 2017
J.nr. GEUS 014-00250/221-00005
Ref. CLKJ
København
Faglig kommentar til: "Nitratovervågning og indberetning
til EU"
Vi har på GEUS læst udkastet til COWI’s rapport: ”Nitratovervågning
og indberetning til EU”, som beskriver resultaterne af den af Miljø-
og
Fødevareministeriet iværksatte eksterne analyse af overvågningen og
indberetningen af nitratindholdet i grundvand i Danmark. Vi kan konsta-
tere, at rapporten generelt fremstår som et grundigt arbejde med et højt
fagligt niveau.
GEUS har følgende specifikke faglige kommentarer til rapporten:
Side 16, 4. afsnit: Det nævnes, at GEUS sammen med DCE står
for indsamling og bearbejdning af data fra stationsnettet i over-
vågningsprogrammet.
I forbindelse med grundvandsovervågningen er det Miljøstyrel-
sen, der står for indsamling og kvalitetssikring af data, der ind-
rapporteres
til GEUS’ Jupiter database. GEUS står således ikke
for indsamling af data til overvågningsprogrammet, men bear-
bejder og beskriver data baseret på et dataudtræk fra Jupiter da-
tabasen
Side 58, 2. afsnit: Om primære og sekundære magasiner næv-
nes det,
at: ”Det største og mest udbredte magasin betegnes det
primære magasin, mens mindre overliggende magasiner beteg-
nes sekundære magasiner”.
GEUS
De Nationale Geologiske Un-
dersøgelser for Danmark og
Grønland
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf. 38 14 20 00
Fax 38 14 20 50
CVR-nr. 55 14 50 16
EAN-nr. 5798000866003
[email protected]
www.geus.dk
GEUS er en forsknings- og
rådgivningsinstitution
i Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0277.png
G E U S
Det er korrekt, at det ofte er sådan termerne bruges, men skal
man være helt korrekt, angiver termen ”primært magasin” det
grundvandsmagasin, hvor der er den primære vandindvindings-
interesse. Primære magasiner kan således principielt godt fin-
des overlejrende sekundære magasiner. Grundet risikoen for
begrebsforvirring bruger vi på GEUS aktuelt ikke disse termer
inden for grundvandsovervågningen.
Side 64, 2. afsnit under Figur 4-5: Det nævnes, at grundvand,
der er infiltreret før 1940 må forventes at have et lavt indhold
af nitrat.
Det er korrekt, at den samlede nitratbelastning af grundvandet
var meget lavere end den er i dag. Landmænd havde dog før
1940 også marker med fx kløver og gødede med deres husdyr-
gødning. Der vil derfor godt kunne være tilfælde, hvor grund-
vandet indeholder væsentlige mængder nitrat og samtidig har
en høj alder.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0279.png
NITRATOVERVÅGNING OG INDBERETNING TIL EU
Faglige kommentarer fra Danske Vandværker
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
1811267_0280.png