Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1831475_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-55-160-00214
Den 22-05-2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 707 (MOF alm. del) stillet den 8. maj 2017
efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 707
”I forlængelse af ministerens svar på MOF alm. del –
spørgsmål 519 bedes ministeren kommentere
henvendelsen fra Fritz Amstrup omdelt som MOF alm. del
bilag 416 og oplyse, om
Fødevarestyrelsen konkret har kontrolleret de omtalte centrifuger og hvornår, samt om
Fødevarestyrelsen fandt rengøringen heraf tilfredsstillende?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene for Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Spørgsmålet vedrørende det præcise årstal for ibrugtagning
af nye maskiner er blevet forelagt
selskabet Dat-Schaub.
Selskabet oplyser, ”at de omtalte nye maskiner med effektiv rengøring under
den roterende hulplade er under udvikling, og således ikke er taget i brug. De eksisterende maskiner
ombygges ikke,
men vil blive udfaset når de nye maskiner er færdigudviklede”.
Fødevarestyrelsen blev i 2011 gjort opmærksom på, at konstruktionen af tarmcentrifugerne umuliggør
en adskillelse med henblik på tilstrækkelig rengøring og efterfølgende inspektion. Der var derfor risiko
for kontaminering af produkterne under centrifugering.
På den baggrund iværksatte Fødevarestyrelsen i 2011/2012 en kampagne, der skulle sikre bedre
inspektions- og rengøringsmuligheder af centrifugerne.
Udfordringen blev løst af Dat-Schaub ved montering af yderligere lemme, således at centrifugerne kan
inspiceres og rengøres fra minimum 2 sider.
Maskinerne rengøres dagligt og inspiceres af Dat-Schaub forud for opstart af produktionen.
Kødkontrollen fører på de USA-autoriserede slagterier daglig kontrol med rengøring før opstart, og på
de øvrige slagterier jævnligt kontrol. Kontrollen foregår stikprøvevist i de forskellige afdelinger. Ved
fund af urene maskiner
herunder centrifuger
– nedlægges ”her og nu forbud” mod produktion, som
først
ophæves når forholdene er bragt i orden”.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om, hvordan Fødevarestyrelsen kan acceptere, at Dat-Schaub fortsat anvender maskiner, hvor rengøringen under den roterende hulplade ikke er effektiv, til miljø- og fødevareministeren
Esben Lunde Larsen
/
Johan Kjølhede Overgaard
2