TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål F
”Ministeren
bedes redegøre for de politiske
retningslinjer for Miljøstyrelsens faglige
bedømmelse af ansøgninger om dispensation til
anvendelse af pesticider som ikke-godkendte,
forbudte eller anvendelsesbegrænsede i Danmark
og EU.”
Spørgsmål G
”Hvad
agter ministeren at foretage sig for at
forhindre landbruget i at anvende pesticider, som
EU har forbudt, og hvad agter ministeren at gøre
for at begrænse adgangen til dispensation,
herunder forlængelse af dispensationer?”
Spørgsmål H
”Vil
ministeren kommentere artiklen "EU report
on weedkiller safety copied text from Monsanto
study" bragt på www.theguardian.com den 15.
september 2017, hvor det fremgår, at Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA,
har skrevet direkte af fra et studie foretaget af
den multinationale kemi- og
medicinalvirksomhed Monsanto vedrørende,
hvorvidt stoffet glyfosat er kræftfremkaldende og
vil ministeren i forlængelse heraf ligeledes
redegøre for, hvilke sundhedsmæssige risici, der
er forbundet med anvendelsen af glyfosat?”
Svar
1. Indledning
Tak for spørgsmålene, jeg vil starte med at
besvare de to første spørgsmål om dispensationer
og til sidste spørgsmålet omkring vurderingen af
glyphosat.
2. Praksis for dispensationer
Jeg vil gerne understrege at der ikke er sket
ændringer i praksis for dispensationer siden
daværende miljøminister blev orienteret om
praksis i december 2011.
I Danmark har vi en restriktiv
godkendelsesordning. Det betyder at i forhold til
andre EU-lande, har erhvervet relativt få
aktivstoffer og pesticidmidler til rådighed. Det
gør, at der kan være behov for dispensationer til
1
2