Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1823810_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 152 (MOF alm. del) stillet den 15.november
2017 efter ønske fra Christian Raabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 152
”Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er taget større hensyn til forpagteren af Vejer Strandhotel
gennem 60 år i forbindelse med salget af grunden?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det
har blandt andet trukket ud med en endelig beslutning om grundens fremtid, da arealet i 2015
blev omfattet af en ansøgning fra Varde kommune til forsøgsordningen for kyst- og naturturisme.
Inden der var afklaring om, hvorvidt grunden skulle indgå i projektet, havde Naturstyrelsen vanskeligt
ved at disponere over grunden. I den mellemliggende periode har der endvidere været et stigende
fokus på, hvilke ejendomme Naturstyrelsen skal eje fremadrettet.
Naturstyrelsen har ved flere lejligheder tilkendegivet, at udgangspunktet for et eventuelt salg ville blive
offentligt udbud
Endvidere har det fremgået af lejekontrakterne, også da den nuværende hotelejer selv overtog
kontrakten i 1997, at den ville ophøre, og at hotelejeren efter lejekontraktens ophør havde pligt til at
fjerne hotellet, der ellers ville overgå til Naturstyrelsen uden betaling og hæftelse.
Arealet er nu overdraget til Freja Ejendomme A/S, der må tage stilling til, hvad der skal ske med
grunden, herunder hvordan de kontraktlige forpligtigelser skal håndteres.”
Esben Lunde Larsen
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk