MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 9/11-17 om overførslen af fiskeriområdet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens ressortområde til ministeren for ligestilling og minister for nordisk samarbejde, til statsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Samråd den 9. november 2017 kl. 15.00-16.00

Besvarelse af samrådsspørgsmål E fra Miljø- og Fødevareudvalget:

”

Statsministeren bedes redegøre for baggrunden for overførslen af

fiskeriområdet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens

ressortområde til ministeren for ligestilling og minister for nordisk

samarbejde, hvilket er statsministerens prærogativ. Statsministeren bedes

samtidig redegøre for, hvordan han forventer, at Folketinget vil kunne

udfylde sin rolle med hensyn til kontrol af regeringsførelsen, når

statsministeren på baggrund af ikke offentliggjorte oplysninger

gennemfører en ministerrokade, der indebærer, at Folketinget forhindres i

at stille en minister til ansvar for sit eventuelle medansvar for fejl, mangler

og misinformation af Folketinget. Statsministeren bedes ligeledes forholde

sig til statsrevisorernes kritik af hans offentlige omtale af:

”Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentration i dansk fiskeri”

(august, 2017), før Statsrevisorerne fik adgang til denne.”

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme her i dag. Det har jeg set frem til.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, har regeringen en vision om

vækst og udvikling i hele Danmark. Fordi vækst og udvikling er

forudsætningen for velfærd. Regeringen har stort fokus på, hvordan vi får

skabt de bedst mulige rammer for en bæredygtig styrkelse og udvikling af

fiskerierhvervet til gavn for væksten i Danmark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 9/11-17 om overførslen af fiskeriområdet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens ressortområde til ministeren for ligestilling og minister for nordisk samarbejde, til statsministeren

Derfor lægger regeringen også afgørende vægt på, at der tages hånd om de

forskellige kritikpunkter med hensyn til forvaltningen af fiskerikvoter, som

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har rejst i sin beretning. Det er en

bunden opgave at få bragt kvoteforvaltningen i orden. Og Karen Ellemann

er i samarbejde med Folketingets partier allerede godt i gang med at løfte

denne væsentlige opgave.

Men det er jo ikke det, som vi skal tale om i dag. Udvalget har nemlig bedt

mig om at komme og redegøre for baggrunden for ressortoverførslen af

fiskeriområdet den 7. august. Herunder det forhold, at jeg fandt anledning

til at nævne en på det tidspunkt kommende beretning fra Rigsrevisionen i

generelle vendinger [i min pressemeddelelse af samme dato] i forbindelse

med ressortomlægningen.

Samrådsspørgsmålet består af tre delspørgsmål.

[Om baggrunden for overførslen af fiskeriområdet fra Miljø- og

Fødevareministeriet]

Der spørges for det første til baggrunden for overførslen af fiskeriområdet

fra miljø- og fødevareministeren til ministeren for fiskeri og ligestilling.

Som bekendt følger det af grundloven, at det er statsministeren, som

udnævner ministrene og bestemmer ministrenes antal og forretningernes

fordeling imellem dem.

Og lad mig starte med at slå fast, at der sådan set ikke kan stilles nogen

krav til begrundelsen, når statsministeren vælger at benytte sig af sit

prærogativ efter grundloven til fx at ændre forretningernes fordeling

imellem ministrene.

Men når jeg som statsminister bruger mit prærogativ efter grundloven til at

træffe beslutning om at gennemføre en ressortændring, sker det selvsagt

efter nøje overvejelser. Og efter en samlet vurdering af, hvordan

regeringsarbejdet bedst varetages.

Og som det fremgik af den pressemeddelelse, som jeg udsendte den 7.

august i anledning af ressortomlægningen, fandt jeg det af flere grunde

hensigtsmæssigt at flytte ressortansvaret for fiskeriområdet fra miljø- og

fødevareministeren til ministeren for fiskeri og ligestilling

–

og samtidig

oprette en selvstændig fiskeristyrelse.

Først og fremmest var der en beretning fra Rigsrevisionen på vej. Den

tegnede et alvorligt billede af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning

af fiskekvoter siden indførslen af omsættelige kvoter i 2002. Der har i den

undersøgte periode været ni ministre, som har haft ansvaret for

fiskeriområdet.

Rigsrevisionens kritik angik grundlæggende to forhold:

For det første at der ikke var fastsat regler, der understøtter, at kvoterne

ikke koncentreres på for få hænder. Og desuden ikke fastsat konkrete mål

for, hvornår kvoterne var koncentreret på for få hænder.

For det andet var der ikke etableret et system, der sikrer en forvaltning,

hvor ministeriet kan opgøre den enkelte fiskers kvoteandele korrekt. Det

betød, at fiskere i nogle tilfælde har overskredet loftet for deres kvote.

[Af konklusionen i Rigsrevisionens beretning fremgår bl.a. følgende:

”Samlet set vurderer Rigsrevisionen, at ministeriet i en årrække har anvendt

ufuldstændige data, skiftende beregningsgrundlag og forkerte registreringer af

kvotehandler og kvoteejerskab ved opgørelsen af koncentrationen for IOK-kvoterne.

Samtidig er det blevet muligt at bytte kvoter væk, der burde have talt med ved

opgørelsen af kvotekoncentrationen via internationale kvotebytter. Dette har medført,

at hverken ministeriet eller offentligheden har fået et retvisende billede af

kvotekoncentrationen.”]

Det var derfor min vurdering i begyndelsen af august, at der var et

presserende behov for at få ryddet op. Og at et skærpet og vedvarende

politisk fokus var en afgørende forudsætning for det arbejde. Et politisk

fokus, som jeg er overbevist om, at ministeren for fiskeri og ligestilling

kan give området.

Et andet vigtigt formål med ressortomlægningen

–

og placeringen i

Udenrigsministeriet under ministeren for fiskeri og ligestilling

–

var, at

dansk fiskeri er udfordret af Brexit, idet der landes store mængder fisk i

britisk farvand. Et formål var derfor også at styrke fokus på de

internationale alliancer, så hele rigsfællesskabet kommer stærkt ud af

Brexit-forhandlingerne

–

også på fiskeriområdet.

Og så muliggjorde ressortomlægningen en frisk start på samarbejdet med

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Et samarbejde der i den seneste tid

for ud for ressortomlægningen

–

tror jeg de fleste vil kunne se

–

ikke

havde været tilstrækkeligt tillidsfuldt. Det var ikke en situation, som

hverken regeringen, Folketinget eller dansk fiskeri var tjent med.

Og jeg er meget tryg ved, at Karen Ellemann er godt i gang med at løfte

den væsentlige opgave med at få bragt orden i fiskekvoteforvaltningen og

formidle

tillidsfuldt

samarbejde

med

Folketingets

Miljø-

Fødevareudvalg. Så vi kan arbejde sammen om at sikre de bedst mulige

rammer for en styrkelse og udvikling af fiskerierhvervet til gavn for

væksten i hele Danmark. Samtidig kan Karen Ellemann give området et

vedvarende og stærkt politisk fokus.

Så for at opsummere i forhold til det første spørgsmål var der altså flere

gode grunde til, at jeg som statsminister traf beslutningen om

ressortoverførslen af fiskeriområdet. Og det redegjorde jeg for i den

pressemeddelelse, som blev udsendt den 7. august.

[Statsministeren

har afskåret Folketinget fra at kunne føre kontrol med

regeringen]

Der spørges for det andet til, hvordan jeg forventer, at Folketinget vil

kunne udfylde sin rolle med hensyn til kontrol af regeringsførelsen, når jeg

på

baggrund

ikke-offentliggjorte

oplysninger

gennemfører

ministerrokade, der indebærer, at Folketinget forhindres i at stille en

minister til ansvar.

Spørgsmålet forekommer mig at bygge på en antagelse om, at jeg som

statsminister burde have afholdt mig fra at gennemføre ressortoverførslen

af fiskeriområdet, indtil Rigsrevisionens beretningsudkast var blevet

færdigbehandlet af Rigsrevisorerne, behandlet

af Statsrevisorerne,

oversendt til Folketinget og herefter offentliggjort

–

og eventuelt vente et

tidsrum til Folketinget havde overvejet sagen.

Det er naturligvis ikke en holdbar antagelse.

Grundlovens ordning er som allerede nævnt den, at det er statsministerens

prærogativ at bestemme ministrenes antal og forretningernes fordeling

imellem dem. Det gælder ubetinget.

I forbindelse med overvejelser om en mulig ressortændring vil jeg som

statsminister naturligvis kunne inddrage al til rådighed værende viden.

Herunder også oplysninger modtaget inden for rammerne af den kutyme,

som har dannet sig med, at Rigsrevisionen sender beretningsudkast i

høring inden afgivelse til Folketinget.

Dét spørgsmål skal jeg vende tilbage til om lidt.

Samtidig står jeg uforstående over for synspunktet om, at min beslutning

om at overføre ressortansvaret for fiskeriområdet på det pågældende

tidspunkt skulle have forhindret Folketinget i at føre kontrol med

regeringen. Det mener jeg ganske enkelt ikke er en rigtig påstand at

komme med.

Nu er jeg udmærket godt opmærksom på, at det er mig, som er kaldt i

samråd, og som derfor også forventes at besvare udvalgets spørgsmål, men

jeg får egentlig lyst til at stille et enkelt modspørgsmål: Hvilke

kontrolredskaber er det helt præcist, som spørgeren mener, at Folketinget

skulle være forhindret i at gøre brug af som konsekvens af beslutningen

om at flytte fiskeriområdet?

Sagen er jo den, at Folketinget både før og efter ressortoverførslen af

fiskeriområdet har haft fuldstændig de samme muligheder for at føre

kontrol med regeringen. Så Folketinget er efter min opfattelse ikke blevet

forhindret i at kunne føre kontrol med regeringen som følge af min

beslutning om at ressortoverføre ansvaret for fiskeriområdet.

Folketinget er fx ikke afskåret fra at stille uddybende spørgsmål til

ministeren for fiskeri og ligestilling om Miljø- og Fødevareministeriets

forvaltning af området siden 2002, hvor ni ministre har haft ansvaret for

fiskeri. Ligesom ressortomlægningen ikke forhindrer Folketinget i at følge

op på Rigsrevisionens beretning og det helt nødvendige oprydnings-

arbejde, som Karen Ellemann er i gang med.

Og ressortomlægning rokker selvsagt ikke ved, at Esben Lunde Larsen

–

som var minister for fiskeriområdet på tidspunktet, hvor beretningen kom

–

har et ansvar for ministeriets håndtering af kvoteforvaltningen i sin

ministerperiode. Helt ligesom alle de øvrige [otte] ministre på området

gennem årene har haft et ansvar for ministeriets mangelfulde forvaltning af

området.

[Statsrevisorernes kritik af statsministerens omtale af beretningsudkastet

fra Rigsrevisionen]

Den tredje og sidste del af samrådsspørgsmålet knytter sig til den

omstændighed, at jeg fandt anledning til at nævne den på det tidspunkt

kommende beretning fra Rigsrevisionen i generelle vendinger [i min

pressemeddelelse af 7. august] i forbindelse med overførslen af

ressortansvaret for fiskeriområdet.

Som jeg anførte over for Præsidiet [i et brev af 29. september 2017 til

Folketingets formand], er jeg enig med Statsrevisorerne i, at kutymen med,

at Rigsrevisionen sender beretningsudkast i høring hos ministeriet forud

for beretningens afgivelse til Folketinget, er velfungerende. Kutymen

bidrager til at sikre, at de endelige beretninger, som Statsrevisorerne

afgiver, fremstår retvisende og fuldstændige. Det har alle parter

–

herunder

Folketinget og regeringen

–

en fælles interesse i.

Jeg er også enig i, at der til den nævnte kutyme knytter sig en almindelig

praksis om, at beretningsudkastet behandles fortroligt af ministeriet, som

modtager udkastet i høring.

Og efter min mening falder det inden for rammerne af kutymen, at en

minister eller et ministerium i relevant omfang drøfter

–

herunder eventuelt

også udveksler

–

et beretningsudkast med andre ministre eller ministerier.

Det var også tilfældet i den konkrete sag, hvor Statsministeriet modtog

beretningsudkastet fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Som sagt er det statsministerens prærogativ at bestemme ministrenes antal

og forretningernes fordeling imellem dem, ligesom jeg som statsminister i

forbindelse med overvejelser om en mulig ressortændring kan inddrage al

til rådighed værende viden. Det gælder også i forhold til det

beretningsudkast, som Statsministeriet modtog fra Miljø- og Fødevare-

ministeriet inden for rammerne af kutymen.

Når jeg i forbindelse med min beslutning om at overføre ressortansvaret

for fiskeriområdet fandt anledning til at nævne den på det tidspunkt

kommende beretning fra Rigsrevisionen i generelle vendinger, var det

sådan set fordi, jeg mente, at det var mest redeligt også at nævne den, når

den nu

–

sammen med de andre forhold, som jeg har beskrevet

–

rent

faktisk var medvirkende til beslutningen.

Jeg har også med tilfredshed noteret mig, at Folketingets Præsidium over

for Statsrevisorerne [i et brev af 26. oktober 2017 til Peder Larsen] har

anført, at

det er ”en naturlig del af en regerings funktionsmåde,

at der kan

udveksles oplysninger mellem de forskellige ministerier om aktuelle

sager”.

Og at det derfor

ikke ”i sig selv bør føre til kritik”,

Statsministeriet blev gjort bekendt med de foreløbige konklusioner i

Rigsrevisionens beretning.

Samtidig medgiver Præsidiet, at

”det

efter grundloven tilkommer

statsministeren at bestemme ministrenes antal og forretningernes fordeling

imellem dem”. Og at der

”næppe

kan opstilles nogen begrænsninger i

forhold til, hvilke foreliggende oplysninger statsministeren må gøre brug

af ved sine beslutninger herom”.

Endelig er jeg glad for, at Præsidiet har den opfattelse, at

”det

generelt er

ønskeligt, at de begrundelser, som statsministeren offentligt fremfører for

sine beslutninger, stemmer overens med de virkelige bevæggrunde”. Det

er jeg helt enig i

–

og det var som bekendt også baggrunden for, at jeg i

generelle vendinger valgte at henvise til den på det tidspunkt kommende

beretning fra Rigsrevisionen.

Og så er vi vel egentlig tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt selve den

omstændighed, at jeg som statsminister

–

i øvrigt inden for rammerne af

den etablerede kutyme

–

er blevet bekendt med Rigsrevisionens

beretningsudkast, burde have afholdt mig fra at udøve mit prærogativ efter

grundloven til at ændre på fordelingen af ressortområderne mellem

ministrene, når jeg finder det nødvendigt.

Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Der kan ikke med rimelighed stilles krav

om, at jeg skulle vente med at tage hånd om udfordringerne ved ikke at

gennemføre ressortændringerne på fiskeriområdet, indtil det grundige

revisionsarbejde med forvaltningen af fiskekvoter var helt afsluttet. Når nu

det stod klart for mig, at Rigsrevisionens foreløbige konklusioner krævede

handling.

Lad mig slå fast, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne efter min opfattelse

indtager en central rolle i den parlamentariske kontrol med den til enhver

tid siddende regering. Og regeringen har intet ønske om at foretaget sig

noget, som skulle kunne bidrage til at underminere den kontrol med

regeringsførelsen, som både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne udfører på

vegne af Folketinget.

Men det mener jeg heller ikke, at der har været tale om i den konkrete sag.

Rigsrevisionen

har

afgivet

sin

beretning

til

Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne har på baggrund af beretningen udtalt kritik af Miljø- og

Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter. Og ressortoverførslen har

ikke forhindret nogen i at kunne forholde sig til Rigsrevisionens beretning

eller i øvrigt følge op på den.

Og så er det vigtigt for mig at understrege, at regeringen jo heller ikke

forud for offentliggørelsen af beretningen om forvaltningen af fiskekvoter

på nogen måde offentligt har forsøgt at imødegå konklusionerne i

beretningsudkastet.

Tværtimod har regeringen lyttet til den kritik, som er blevet rejst. Og

resolut draget de fornødne konsekvenser ved at omlægge ressortansvaret

for fiskeriområdet

–

og oprette en selvstændig fiskeristyrelse. Netop det er

faktisk grunden til, at vi sidder her i dag.

[Afslutning]

Sammenfattende er det min opfattelse, at beslutningen om at overføre

ressortansvaret for fiskeriområdet

–

under de givne omstændigheder

–

blev

truffet på den mest hensigtsmæssige måde. Og at beslutningen ikke har

medvirket til at underminere Folketingets kontrol med regeringen eller den

parlamentariske kontrol, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne udfører

på Folketingets vegne.

Tak for ordet.