Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 127 (MOF alm. del) stillet 7. november 2017
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Trine Bramsen (S).
Spørgsmål nr. 127
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor indkøb af katamaranfartøjer til Naturstyrelsen ikke tilfaldt et af
de danske værfter, der bød ind på opgaven, men i stedet endte med indkøb af brugte skibe fra England,
som nu viser sig at være markant dyrere at bygge om end nybyg af tilsvarende skibe på de danske
værfter havde været?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har overtaget opgaven i 2017. Miljøstyrelsen
oplyser, at:
”Naturstyrelsen
modtog primo 2013 fire tilbud på den udbudte nybygning af to miljøskibe i størrelsen
15-17 meter. Da ingen af de indkomne tilbud var konditionsmæssige, kunne styrelsen ikke umiddelbart
tildele ordren til et værft.
I forlængelse af udbuddet var styrelsen, i henhold til udbudsreglerne, i dialog med de fire bydende
værfter, der fik mulighed for at supplere de afgivne tilbud, så de opfyldt konditionerne. Tre værfter,
heraf to danske og et engelsk, leverede konditionsmæssige bud i anden runde i august 2013. Det
engelske værft Alnmaritec vandt efter forhandlingsrunden med et bud på 26,5 mio. kr., og der blev
indledt konkrete design- og projektforhandlinger.
Da Alnmaritec under de afsluttende kontraktforhandlinger før byggestart i august 2014 ikke vil vedstå
eget tilbud, og øgede byggesummen med 5 mio. kr. til 31,5 mio. kr., afbryder Naturstyrelsen
samarbejdet. Det blev vurderet, at det i henhold til udbudsreglerne ville kræve fornyet udbud at indgå
aftale med et andet værft på dette tidspunkt i processen.
I efteråret 2014 viste det sig, at der var egnede skibe til salg i markedet pga. ændrede kapacitetsbehov
inden for Offshore Marine Services. Naturstyrelsen besluttede derfor at indkøbe brugte skibe i stedet
for nybygning. Efter et udbud indkøbes to brugte aluminiumskatamaraner i november 2015. Skibene
skulle ombygges for at kunne løse opgaven. Købssummen var 16,8 mio. kr., og det var styrelsens
eksterne rådgivers vurdering, at en ombygning ville beløbe sig til 8 mio. kr. Med en samlet pris på 24,8
mio. kr. for to driftsklare skibe var dette en attraktiv og prisbillig løsning ift. det forudgående udbud.
Efter købet af de to fartøjer viser det sig, at ombygning vil blive dyrere end først antaget af styrelsens
eksterne rådgiver, hvis kravet til skibenes topfart skal opfyldes - bl.a. fordi skibene er tungere end
oplyst ved købet. Da det ikke er ualmindeligt, at skibe pga. eftermonteret udstyr mv. i praksis er
tungere end de originale skibspapirer indikerer, var det den juridiske vurdering, at der ikke kunne
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk