Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1816675_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 126 (MOF alm. del) stillet 7. november 2017
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 126
”Med henvisning til artikel i Berlingske Tidende d. 28. oktober 2017 ”Omdiskuteret sprøjtegift splitter
EU landene”, hvor kontorchef Lea Frimann udtaler ”Vi har fundet, at det er sikkert at bruge glyfosat.
Vi mener ikke, der er risiko for kræft, og vi mener heller ikke, der er risiko for hormonforstyrrende
effekter”, bedes ministeren redegøre for det faglige grundlag Miljøstyrelsen baserer sig på, når de
vurderer, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende og ministeren bedes tilkendegive, om han er enig med
Miljøstyrelsen.”
Svar
Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at redegøre for de faglige vurderinger af glyphosat:
"Glyphosat er blevet vurderet i EU. Der foreligger en meget omfattende vurderingsrapport, som
eksperterne fra medlemslandene, herunder fra Miljøstyrelsen har kommenteret. Den europæiske
fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har vurderet rapporten og udarbejdet en "konklusions rapport",
som blev oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget i november 2015. Rapporten konkluderer at
glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende.
EFSA's konklusioner om glyphosat kan findes her:
https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4302
Denne vurdering afveg fra en tidligere vurdering
fra WHO’s internationale kræftforskningsinstitut
(IARC), der vurderede, at glyphosat sandsynligvis er kræftfremkaldende.
Endvidere har Joint FAO/WHO Meeting of Pesticide Residues (JMPR) i 2016 vurderet, at glyphosat
sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, når det indtages ved at spise fødevarer som indeholder rester
af glyphosat. JMPR er en anden komite end IARC under WHO.
EFSA’s (og JMPR’s) vurdering er baseret på et mere omfattende datamateriale med betydeligt flere
undersøgelser end det IARC havde til rådighed. Det kan forklare, at konklusionerne er forskellige.
Desuden er EFSA’s vurdering alene baseret på undersøgelser af det rene stof og ikke de tilsatte
hjælpestoffer. IARC udtaler sig på basis af data på både glyphosat og glyphosat-holdige sprøjtemidler,
og de samler det hele i deres overordnede konklusion. I modsætning hertil, har EU vurderet de
iboende egenskaber af glyphosat alene i tråd med lovgivningen for klassificering af stoffer.
Det europæiske kemikalieagenturs komite for risikovurdering har i marts 2017 vurderet, at glyphosat
ikke skal klassificeres som kræftfremkaldende. Vurderingen kan læses her:
https://echa.europa.eu/da/-/echa-s-opinion-on-classification-of-glyphosate-published
./.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om det faglige grundlag Miljøstyrelsen baserer sig på, når de vurderer, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende, til miljø- og fødevareministeren
1816675_0002.png
Miljøstyrelsen er enige med de andre europæiske eksperter i at glyphosat sandsynligvis ikke er
kræftfremkaldende.
EU vurderingen konkluderer, at glyphosat ikke er skadeligt for forplantning, frugtbarhed og heller ikke
er fosterskadeligt. Siden den oprindelig EFSA vurdering har ansøger indsendt yderligere undersøgelser
til endeligt at afkræfte, at glyphosat er hormonforstyrrende. EFSA har vurderet disse data og
konkluderet, at glyphosat ikke er hormonforstyrrende.
Denne EFSA vurdering fra august 2017 findes her:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2017.4979/epdf
.//.
I vedlagte notat fra besvarelsen af spørgsmål 458 fra 2016 er der en uddybet gennemgang af
vurderingen af glyphosat."
Jeg har tillid til Miljøstyrelsens faglige vurdering.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2