Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug
Ref. PETFJ
Den 31. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 (MOF alm. del) stillet den 4. oktober 2017
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 11
”Af
COWI-rapporten fremgår det vedrørende vandrammedirektivet, at Danmark undlader at foretage
det sidste led i vejledningens ”guidance no.18”-anbefaling,
der beskriver, at der skal foretages en
nærmere vurdering af resultatet for grundvandsforekomster, som på baggrund af den valgte metode
vurderes at være i ringe tilstand. COWI skriver, at denne vurdering ikke har fundet sted, da man bl.a.
endnu ikke har haft en egnet vurderingsmetode, der kunne give sammenlignelige og reproducerbare
vurderinger på tværs af landet. Hvorfor lægger COWI til grund, at der skal udvikles en metode for at
opfylde EU's vejledning?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet COWI, som oplyser at:
"COWI vurderer, at det er afgørende, at man for at sikre transparens og reproducerbarhed og en
ensartet håndtering på tværs af landet udvikler en vurderingsmetode, der kan benyttes til vurdering af
grundvandsforekomsternes kemiske tilstand i hele landet. COWI vurderer, at der vil være en risiko for
tilfældighed og udokumenteret variation mellem vurderingerne, hvis de konkrete vurderinger af
enkelte grundvandsforekomster ikke bygger på en velbeskrevet og reproducerbar metode."
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk