Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. november 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 108 alm. del stillet af udvalget den 1. novem-
ber 2017 efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse de aktuelle sagsbehandlingstider i Miljø- og Føde-
vareklagenævnet opdelt på afdelinger, samt hvad ministeren agter at gøre
for at imødekomme regeringens egen målsætning om en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på under 6 måneder?
Svar:
Miljø- og Fødevareklagenævnet blev etableret 1. februar 2017 efter lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet
overtog sagsområder fra det nu nedlagte Natur- og Miljøklagenævn og
det nedlagte Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Sekretari-
atsbetjeningen af Miljø- og Fødevareklagenævnet varetages af Nævnenes
Hus, der blev etableret som en styrelse under Erhvervsministeriet fra den
1. januar 2017.
Med oprettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet blev nævnet i over-
ensstemmelse med lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet inddelt i ni
nævnsafdelinger, herunder otte afdelinger med 16 faste sagkyndige med-
lemmer samt én afdeling med læge medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet overtog ved etableringen en betydelig
mængde sager fra hhv. Natur- og Miljøklagenævnet samt Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som allerede ved overdragelsen havde
en væsentlig liggetid. Nævnenes Hus har oplyst, at de sager, som er over-
taget fra det nu nedlagte Natur- og Miljøklagenævn samt det nedlagte
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke er registreret med
tilknytning til de nye afdelinger i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Da Miljø- og Fødevareklagenævnet fortsat er i gang med at afvikle de
sager, som nævnet har overtaget fra hhv. klagecentret og Natur- og Mil-
jøklagenævnet, giver en opdeling af sagsbehandlingstiden fordelt på Mil-
jø- og Fødevareklagenævnets afdelinger ikke et retvisende billede af
sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at en sagsbehandlingstid opdelt på
afdelingerne alene medtager de relativt få sager, som er modtaget og af-
gjort i perioden fra februar til november 2017. Nævnenes Hus oplyser, at
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk