MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1061: Spm. om kommentar til notatet fra SEGES i forhold til lodsejeres etablering af naturprojekter m.m., jf. MOF alm. del - bilag 690, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg

Christiansborg

1 240 København K

Den 8. nov ember 2018

Miljø- og fødev areministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 061 (MOF alm. del), stillet 26. s e p t e m be r

201 8.

Spørgsm ål 1061

V il ministeren kommentere notatet fra SEGES, jf. MOF alm. del - bilag 690, udarbejdet i forbindelse

med Miljø- og Fødev areudvalgets studietur den 1 9. september, hvor SEGES oplister en række

udfordringer og budskaber ift. lodsejeres etablering af naturprojekter og herunder bl.a. besvare

følgende spørgsmål:

- V il ministeren oplyse, hvorfor de fire v interhårdføre kvægracer som fx , Galloway ikke kan undtages

fra krav om læskur ift. helårsgræsning, når der ikke er krav om læskur for heste?

- V il ministeren oplyse, hvorfor det ikke er muligt for ansøger at få en forhåndsgodkendelse af, at der

findes tilstrækkelig med naturligt læ til, at der kan foregå helårsafgræsning uden læskure?

- V il ministeren oplyse, om støtteordningerne til landbruget understøtter, at der etableres

naturområder med ekstensiv pleje, hv or der er fokus på stor artsrigdom

–

herunder helårsgræsning?

Der er fx tilfælde, hv or støtte til etablering af naturområder med ekstensiv pleje er i modstrid til eks.

grundbetaling.

- V il ministeren oplyse, om støtteordningerne til naturprojekter hos private lodsejere er skruet sådan

sammen, at de tilgodeser projekter med fokus på en stor artsrigdom?

- Ser ministeren barrierer i støtteordningerne, som v anskeliggør naturprojekter, og hidrører diss e

barrierer i giv et fald fra gennemførelse af EU retsakter eller fra selvstændig dansk lovgivning?

Sv ar

Jeg har forelagt spørgsmålet v edrørende tilskud for Landbrugsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Den

eksisterende landdistrikts-tilskudsordning til pleje af græs- og naurarealer (PLG) prioriterer

arealer med høj biodiversitet. Det v il sige arealer beliggende i Natura 2000-områder, samt arealer

udenfor der har en høj naturværdi. Det er ofte arealer, der har haft en lang kontinuitet med ekstensiv

drift. PLG er en generel arealordning, der kompenserer for tab i forbindelse med en giv en aktivitet

(pleje v ed slæt eller afgræsning med husdyr) hen ov er sommeren. Da PLG er en generel arealordning,

er den ikke tilpasset enkelte specifikke naturområder, hvor man f.eks . ønsker kompensation for

helårsafgræsning. Selv om der er krav om afgræsning i sommerperioden, er helårsafgræsning tilladt

under ordningen. I praksis kan krav et om afgræsning i sommerperioden ikke altid forenes med

helårsgræsning. Det bemærkes i tilkny tning hertil, at Miljø- og Fødevareministeriet i regi af det

integrerede LIFE projekt Landmanden som naturforvalter (IP LIFE) arbejder med et pilotprojekt til

afprøv ning af effektbaserede kontrolindikatorer til eventuel anv endelse i en effektbaseret areal -

tilskudsordning, hvor der blandt andet er fokus på helårsafgræsning.

Mi l jø-

og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1061: Spm. om kommentar til notatet fra SEGES i forhold til lodsejeres etablering af naturprojekter m.m., jf. MOF alm. del - bilag 690, til miljø- og fødevareministeren

Tilskud til etablering af v ådområder, udtagning af lav bundsjorder, skovrejsning, biodiversitetsskov og

udlægning af urørt skov er også eksisterende tilskudsordninger som er med til at fremme

biodiv ersiteten på arealerne.

Det er muligt at opretholde grundbetalingen på landbrugsarealer, så længe der kan udføres en

landbrugsaktivitet på disse, herunder også en ekstensiv naturvenlig drift. Hv is en landbrugsmæssig

drift ikke er mulig, f.eks. v ed omlægning til v åd natur, v il det v ære muligt at opretholde grundbetaling

på arealerne, hvis formålet med omlægningen er implementering af habitat - eller

v andrammedirektivet, f.eks.i forbindelse med etablering af ny e v ådområder. En v igtig forudsætning

for at opretholde grundbetaling på disse direktivimplementerende arealer er, at der er søgt og

modtaget støtte under enkeltbetalingsordningen i 2008. EU-retsakter understøtter således omlægning

til natur i nogle tilfælde. Hv is omlægningen ikke er direktivunderstøttende og det ikke er muligt at

opretholde en landbrugsmæssig drift, v il grundbetaling ikke kunne opretholdes.

”

Jeg har forelagt spørgsmålet v edrørende hold af udegående dyr for Fødevares ty r els en , s o m o p ly s er

følgende:

”Det

fremgår af dy reværnslovens § 3, stk. 1 , 3. pkt., at dy r skal sikres mod v ejr og v ind i

ov erensstemmelse med deres behov. Dy reværnsrådet og Det V eterinære Sundhedsråd har udarbejdet

en fællesudtalelse

, der danner grundlag for Fødevarestyrelsens og Landbrugsstyrelsens fortolkning af

dy reværnslovens bestemmelse. Af fællesudtalelsen fremgår, at dyr, der er udegående hele døgnet i

v interperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal hav e adgang til læskur eller bygning, hvor

alle dy r samtidigt kan hv ile på et tørt, strøet leje, eller de naturlige forhold på arealet, hv or dy rene

holdes, skal v ære af en sådan beskaffenhed, at der kan y des dyrene en beskyttelse, der i v idt omfang

sv arer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne giv e. I lov om hold af heste er der

endv idere fastsat en bestemmelse om, at heste, der holdes ude i mere end 1 2 timer i døgnet om i

v interperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal hav e adgang til læskur eller bygning, men

krav et om læskur/bygning kan frav iges for heste af bestemte r acer. I bekendtgørelse om udegående

heste er der således fastsat regler om, at v isse hårdføre hesteracer kan gå ude om v interen uden adgang

til læskur eller by gning. Dette forudsætter dog, at de naturlige forhold på arealet, hv or hestene holdes,

y der hestene en høj grad af både læ og besky ttelse mod nedbør mv. Der er ikke fastsat tilsv arende

regler for kv æg. Den grundlæggende bestemmelse om, at dyr skal sikres mod v ejr og v ind, gælder for

kreaturer såvel som heste uanset race.

Det fremgår endv idere af fællesudtalelsen fra Dy reværnsrådet og Det V eterinære Sundhedsråd, at alle

dy r, der er udegående hele døgnet i v interperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal v ære

forberedt på at skulle v ære udegående. Det v il sige, at det enkelte dy r skal v ære tilv ænnet til at gå ude,

hav e udv iklet et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjerdragt, og de skal v ære v ed godt huld.

På forespørgsel fra Fødevarestyrelsen har Det V eterinære Sundhedsråd den 1 5. juni 2018 sv aret, at

man finder, at alle kv ægracer skal opfy lde de samme krav til hårdførhed og robusthed, for at krav et om

læskur om v interen kan frav iges. Fødevarestyrelsen tolker rådets svar således, at det ikke alene er

kv ægracen, men de enkelte kreaturers egnethed til at gå ude, der har bety dning for, om kravet k an

frav iges. Det er således ikke muligt at v urdere kv ægs hårdførhed og robusthed alene på baggrund af

deres race.

Fødev arestyrelsen skal endv idere gøre opmærksom på, at Aarhus Univ ersitet har udført et

forskningsprojekt om design af læskure til udegående kvæg

i 2017 , som v iser, at kreaturerne

–

i dette

Fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder m ed vinterlignende vejr

https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/2012/faellesudtalelse-om -hold-af-dyr-der-gaar-ude-hele-doegnet-i-

v interperioden-og-i-perioder -med-vinterlignende-vejr/

Dim ensioner og design af læskure til udegående kvæg i vinterperioden, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus

Univ ersitet 2 017

tilfælde Anguskvæg - beny tter læskurene mest i de mørke timer. Dette kan forklare, at dy reholdere, der

ty pisk tilser dyrene i dagstimerne og ofte i forbindelse med fodring, ikke oplever, at dyrene bruger

læskure.

Med hensy n til spørgsmålet om forhåndsgodkendelse af, om et areal har tilstrækkelig med naturligt læ

og ly til, at der kan foregå helårsafgræsning uden læskure, vil det ikke v ære forsvarligt at

forhåndsgodkende arealer, da arealers bevoksning og læforhold samt vejrliget kan ændre sig ov er tid,

og der stadig skal tages hensy n til de enkelte dy rs tilstand.

For så v idt angår regler om mærkning af udegående dy r i naturplejen kan Fødevarestyrelsen oplyse, at

mærkningsreglerne for kv æg er fastlagt i EU forordning nr. 17 60/2000 af 1 7 . juli 2000 om indførelse

af en ordning for identifikation og registrering af kv æg

, hv orfor reglerne er umiddelbart gældende i

Danmark. Ifølge mærkningsreglerne skal alle kreaturer v ære identificerbare for at sikre sporbarhed en

af dy rene både af hensy n til dy resundheden og fødevaresikkerheden. Derfor skal alle kreaturer , som

indgår i fødev arekæden, v ære mærket med 2 øremærker senest 20 dage efter fødslen. Den eneste

dispensationsmulighed ifølge EU-reglerne er for besætninger, der afgræsser ekstensivt, og her kan

Fødev arestyrelsen meddele dispensation til, at dy rene først mærkes senest 6 måneder efter fødslen.

Der skal i den forbindelse føres et årligt gebyrbelagt tilsyn.

De nuv ærende regler v il i april 2021 blive afløst af reglerne i EU forordning nr. 2016/429 af 9. marts

201 6 om overførbare dy resygdomme (»dyresundhedsloven«)

og de dertil hørende retsakter.

Dy resundhedsloven er allerede v edtaget, mens retsakterne er under forhandling. Fødevarestyrelsen

har i 201 8 kommenteret på udkast fra Kommissionen i forbindelse med udformningen af de ny e

retsakter. Det har i den proces v æret tydeligt, at Kommissionen ikke ønsker at indføre yderligere

lempelser af reglerne om mærkning af produktionsdyr udover de eksisterende. Kommissionen har

oply st, at udkastet til regelsættet forventes sendt i høring hos erhvervet i samtlige medlemslande inden

udgangen af 201 8.

”

For så v idt angår

SEGES’ bemærkninger om tilskudsfordring kan jeg

henv ise til min samtidige

besv arelse af spørgsmål 1057 (MOF alm. del), punktet om foderstand og helårsgræsning.

Jakob Ellemann-Jensen

Sofus Rex

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for

identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 820/97.

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 2016/429 af 9. m arts 2 016 om overførbare dyresygdomme

og om ændring og ophævelse af visse retsakter på om rådet for dyresundhed (»dyresundhedsloven«).