Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-10722
Den 14. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1046 (MOF alm. del) stillet 24. september
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1046
”Hvor
meget skal de nuværende pesticidafgifter og husdyrsafgifter sættes op for at frigøre 1,6 mia. kr.
om året til politiske prioriteter?”
Svar
Indledningsvis skal jeg oplyse, at pesticidafgiften er en afgift, der fastsættes af staten på baggrund af,
hvor meget pesticidet belaster miljøet og er således en afgift, som indbetales til statskassen.
Husdyrsafgifterne er derimod en afgift, der indbetales til landbrugets produktionsafgiftsfonde, som
indbetales af de enkelte landmænd, når der f.eks. slagtes eller eksporteres dyr. Det er således ikke
staten, der opkræver og oppebærer husdyrsafgifterne.
Ifølge landbrugsstøtteloven har fondene til formål at finansiere projekter vedrørende forskning,
forsøg, afsætningsfremme, produktudvikling mv. Miljø- og Fødevareministeren har endvidere
bemyndigelse til at give tilladelse til andre foranstaltninger, som har landbrugsstøttemæssige formål.
Fondenes bestyrelser administrerer fondenes forvaltning og fastlægger inden for formålet, hvilke
projekter der skal modtage støtte, ligesom fondene selv indstiller afgiftsniveauet hvert år. Det er ikke
inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer muligt for fondene at opkræve afgifter med
henblik på finansiering af initiativer, som ikke vedrører landbrugsstøttemæssige formål.
Hvis det lægges det til grund, at der med husdyrsafgifter, menes afgifter, der opkræves via kvæg-,
svine-, fjerkræ- og hesteafgiftsfondene, kan det oplyses, at der i 2017 blev opkrævet ca. 137 mio. kr. i
produktionsafgifter for husdyr. Hvis der skal tilvejebringes 1,6 mia. kr. til produktionsafgiftsfondenes
arbejde, vil der således skulle opkræves yderligere 1,463 mia. kr. Det vil kræve en nærmere analyse at
vurdere, hvordan en så kraftig stigning i afgifterne vil påvirke produktionen.
Den differentierede pesticidafgift indført i 2013 er evalueret i 2018 og rapporten ”Evaluering af den
differentierede pesticidafgift” er publiceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Den differentierede
pesticidafgift blev indført med det formål, at nedbringe de anvendte pesticiders belastning af miljø og
sundhed. I rapporten fremgår det, at for årene 2014-2017 er provenuet for bekæmpelsesmidler opgjort
til gennemsnitligt ca. 520 mio. kr. Bekæmpelsesmidler omfatter både pesticider og biocider. Provenuet
stammer dog hovedsageligt fra pesticidafgiften og i langt mindre grad fra værdiafgiften på biocider.
Den tidligere værdiafgift på pesticider resulterede i et gennemsnitligt provenu på ca. 500 mio. kr. om
året i 2012-niveau. Før 2014 blev provenuet fra pesticidafgiften blandt andet brugt til finansiering af
tilskud til landbrugets fonde, samt til finansiering af aktiviteter i forbindelse med pesticidindsatser.
Fra og med FL14 er tilskuddet til landbrugets fonde samt finansieringen af pesticidindsatser m.v.
finansieret ved en forhøjelse af Miljø- og Fødevareministeriets nettoramme. Afgiftssatserne blev
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk