Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1043 (MOF alm. del) stillet 24. september
2018 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Nick Hækkerup (S).
Spørgsmål nr. 1043
”Vil
ministeren oplyse, om en virksomhed, der er påbudt driftsvilkår, fordi den er vurderet at forurene
væsentligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 42, kan opnå opsættende virkning af påbuddet ved at påklage
det? Såfremt der besvares bekræftende, bedes ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at
undgå, at virksomheden anvender klageadgang til at trække sagen i langdrag, og om ministeren finder
disse tilstrækkelige.”
Svar
Jeg kan oplyse følgende:
Ud fra miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om klageadgang og om en klages opsættende virkning på
en bebyrdende afgørelse, jf. lovens § 78, fremgår, at det er reglen, at adressaten for eksempelvis et
bebyrdende § 42 påbud ikke skal efterkomme afgørelsen før end at klagemyndigheden enten har
truffet afgørelse om at klagen ikke har opsættende virkning eller stadfæster den bebyrdende afgørelse.
Myndigheden kan i forbindelse med udstedelse af påbuddet vurdere og træffe afgørelse om, at
påbuddet skal efterkommes, uanset at påbuddet påklages, jf. lovens § 78. Det drejer sig i
udgangspunktet om tilfælde af akut sundhedsfare eller forhold, som kan sidestilles hermed.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Nis Christensen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk