Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1946095_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 03. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1034 (MOF alm. del) stillet d. 21. september
2018 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1034
”Vil
ministeren oplyse, hvor langt Danmark er fra at have opfyldt de 20 Aichi biodiversitets mål, som
Danmark i 2010, sammen med 192 andre lande, forpligtede sig til at nå inden 2020?”
Svar
Danmark har tilsluttet sig FN’s strategiske plan for biodiversitet 2011-2020.
Planen indeholder et
globalt mål om at standse tabet af biodiversitet i 2020 og 20 delmål, de såkaldte Aichi-mål, som alle
parterne i FN’s Biodiversitetskonvention bidrager til.
Der gennemføres i FN-regi
løbende status for opfyldelse af FN’s strategiske plan for biodiversitet.
Danmark bidrager hertil ved at rapportere status for biodiversiteten hvert 4. år i en landerapport til
FN’s biodiversitetskonvention.
Danmark bidrager sammen med de øvrige EU-
lande til opfyldelse af FN’s strategiske plan for
biodiversitet 2011-2020
hovedsageligt gennem implementering af EU’s biodiversitetsstrategi.
Derfor
udarbejder Danmark ikke nationale opgørelser over status for opfyldelse af FN målene.
Regeringen prioriterer indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten, og har iværksat en lang
række af initiativer, som bidrager til at nå målene i FN’s
strategiske plan. Med Aftale om Naturpakken
fra 2016 gennemføres blandt andet en markant indsats for biodiversiteten i de danske skove. Det vil
bl.a. komme mange truede arter til gode. Naturpakken er et vigtigt skridt mod at styrke biodiversiteten
i Danmark, fordi indsatsen lægges dér, hvor der i forvejen er naturværdier at bygge videre på.
Regeringen har desuden med sit finanslovsforslag for 2019 afsat en reserve til grønne initiativer på 1
mia. kr. i perioden 2019-2022. Heraf forventes 200 mio. kr. at gå til indfrielse af nye ambitiøse
naturmål.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk