Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1950466_0001.png
17. november 2017
Politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21
Oplyste forbrugere, fair vilkår for virksomhederne, reduktion af sundheds- og
miljøbelastningen og styr på den mest skadelige kemi
–
det er hovedlinjerne i den nye aftale
om kemi i produkter og fødevarer.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti vil værne danskerne og miljøet mod skadelige kemiske
stoffer. Vi udsættes for kemiske stoffer, uanset hvor og hvordan vi færdes i verden. Det er
derfor vigtigt, at der er fokus på både beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet samt på
en ansvarlig produktion og anvendelse af kemiske stoffer. Vi skal have fordelen af kemien
uden at blive udsat for skadevirkningerne.
Vi skal have ekstra fokus på de grupper, der er mest sårbare over for kemiske stoffer
–
ufødte,
børn og unge
–
for kemiindsatsen peger ud i fremtiden. Derfor er der brug for en vedvarende
indsats i forhold til forbrugerprodukter og fødevarer og for løbende at oplyse forbrugerne, så
vi kan foretage et trygt valg.
Vi har brug for mere viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af anvendelsen af kemi i
de produkter, vi omgiver os med. Derfor skal der være fokus på at gennemføre
risikovurderinger af forbrugerprodukter mv. Der skal gennemføres risikovurdering af kemi i
forbrugerprodukter, ikke mindst til de sårbare grupper, og hvis det viser sig, at produkterne
indeholder stoffer, der kan udgøre en risiko, skal der sættes ind. Der skal være fuldt fokus på,
at forbrugerprodukterne overvåges, undersøges og kontrolleres. I forhold til vores fødevarer
og emballage til fødevarer skal beskyttelsen af forbrugere prioriteres højt, så alle danskere
kan være trygge ved, at deres fødevarer ikke indeholder skadelig kemi. Risikovurdering er et
administrativt værktøj, som anvendes til at fastsætte krav til det enkelte produkt eller
fødevares indhold af kemiske stoffer med farlige egenskaber.
Sigtelinjen
for den fælles kemiindsats er den langsigtede vision i EU’s 7.
Miljøhandlingsprogram om et ikke-giftigt miljø, hvor borgerne beskyttes mod miljørelaterede
belastninger og risici for deres sundhed og trivsel, som forudsætter en særlig indsats i
forbindelse med kemikalier i produkter og fødevarer. Danmarks position som et land, hvor
innovation, miljø og sikkerhed går hånd i hånd med en fair konkurrence, skal derfor styrkes.
Produktion og handel med kemiske stoffer og produkter sker globalt. En ambitiøs regulering
af kemiområdet skal derfor som udgangspunkt fastlægges i EU og så vidt muligt globalt.
Danmark skal målrettet arbejde for at få en stærk EU-regulering af de skadelige stoffer og
aktive indspil til udviklingen
af EU’s kemikaliepolitik,
så vi får den bedste
forbrugerbeskyttelse og de mest lige konkurrencevilkår. Vi skal være med til at sikre et højt
beskyttelsesniveau for alle borgere og miljøet.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0002.png
Sammenlægningen af Miljø- og Fødevareministerierne giver helt nye muligheder for en
tværgående beskyttelsesindsats på kemiområdet, så en ny fælles aftale kan omfatte både
industrikemikalier, forbruger- og biocidprodukter, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer.
Indsatsen favner også forskning og videnopbygning, EU regulering, information og
vejledning, samt tilsyn og kontrolopgaver. Vurdering af effekten af kemikalieindsatsen 2014-
17 giver det overordnede billede, at gevinsterne af indsatsen væsentligt overstiger
omkostningerne. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønsker derfor at videreføre og
udbrede den hidtidige stærke indsats. Vi skal være med til at sikre alle borgere og miljøet et
højt beskyttelsesniveau.
Oplyste forbrugere
Forbrugere skal være trygge, når de køber produkter og fødevarer. Det stiller høje krav til
oplysningernes troværdighed. Ærlig information om kort- og langtidseffekter af kemiske
stoffer i forbrugerkommunikation medvirker hertil. Særligt sårbare grupper i befolkningen
har krav på et ekstra fokus. Beskyttelsen af ufødte, børn og unge skal derfor i højsædet.
Styrket, enkel, sammenhængende og forebyggende information om kemi i produkter og
fødevarer og fødevarekontaktmaterialer skal hjælpe forbrugerne til at træffe et oplyst valg,
eksempelvis ved miljømærker. Indsatsen vil også på et overordnet niveau omfatte gode råd til
forbrugere, som ønsker at være ekstra forsigtige. Der skal være øget adgang til viden om
kemiske stoffer i fødevarer og forbrugerprodukter gennem udnyttelse af digitale muligheder.
Fair vilkår for virksomheder
Danske virksomheders styrkepositioner skal udnyttes. Skrappe EU-regler sikrer fair
konkurrence, og virksomheder, der går forrest, får gode vilkår for vækst ved tidligt at
substituere til grønnere alternativer og træde ind i den cirkulære økonomi. Kemiindsatsen
skal bidrage med indspil til implementering af EU's plaststrategi . Det skal samtidig sikres, at
der er tilstrækkeligt gode data til at sikre forsvarlig brug og undgå substitution til stoffer, der
ikke er bedre. Danmark skal arbejde for, at kvaliteten af virksomhedernes REACH-
registreringer forbedres , herunder blandt andet vedrørende data om anvendelser og
eksponering og information om stoffers farlighed ved vurdering af registreringer og
testforslag, så tilstrækkelig viden er til rådighed. Virksomhederne, især de små og
mellemstore virksomheder, skal vejledes om lovgivning, risikovurdering og -håndtering. Det
gælder også nethandelsvirksomheder, som i stigende grad gør sig gældende på markedet. Der
skal arbejdes for at sikre, at produkter med skadelige stoffer ikke kan importeres fra
tredjelande til Danmark og EU, herunder også i forhold til de importerede produkters
genanvendelighed i den cirkulære økonomi. For at hjælpe virksomheder til at overholde
reglerne og undgå uønskede kemiske stoffer i fødevarer og fødevarekontaktmateriale
udvikles vejledningsmateriale til brancher og virksomheder.
For virksomhederne skal have de rette værktøjer og sikres forbedrede rammevilkår, som
sætter dem i stand til at agere konkurrencedygtigt i Danmark og internationalt. Vi skal
medvirke til at øge væksten og samtidig sikre beskyttelsen af forbrugerne og miljøet.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0003.png
De fem skadevirkninger i fokus
De værste kemiske stoffer skal ud af de produkter, danskerne møder i deres hverdag, og de
skal ligeledes undgås i fødevarer, hvis mængderne udgør en risiko for menneskers sundhed.
Ikke mindst for de særligt sårbare - ufødte, børn og unge. Den danske indsats skal fokuseres
inden for de mest skadelige og problematiske kemiske stoffer i forbruger- og
biocidprodukter, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. Der skal udarbejdes en strategi for
håndtering af allergi, herunder i EU, som sikrer en styrket, koordineret regulering af
allergifremkaldende stoffer.
Der skal fortsat fokuseres på hormonforstyrrende stoffer, herunder arbejdes for en
opstramning af kriterierne og sikres fortsat forskning og vidensopbygning på området og
påvirkning af EU-lovgivningen. Eventuelle nye sammenhænge mellem kemi og de såkaldt
nye sygdomme skal undersøges. Der skal også være fortsat fokus på udvikling og forbedring
af testmetoder og på forskellige relevante eksponeringsveje. Der skal ses på mulighederne for
vurdering af grupper af stoffer i stedet for af enkelte stoffer og herunder vurdering af
stofgruppers cocktaileffekt og eventuelle nye sammenhænge mellem kemi og sygdomme. Der
skal være aktiv dansk deltagelse i det fælles arbejde i EU med at identificere stoffer til
regulering under REACH og CLP baseret på nyeste viden.
Forbrugerne skal særligt beskyttes mod stoffer, der:
giver kræft, skader arveanlæg eller vores forplantningsevne (CMR-stoffer)
påvirker hjernens udvikling,
er hormonforstyrrende,
kan give allergi, eller
udgør en risiko for miljøet.
Forskning og vidensopbygning
Der er behov for at udbygge viden og dataindsamling om kemiske stoffer, så vi kan sætte ind,
hvor og når en indsats er påkrævet for de mest skadelige og problematiske stoffer. Forskning,
udvikling og vidensopbygning skal derfor fortsat prioriteres. Det gælder bl.a.
allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer herunder deres betydning for nye
sygdomme som f.eks. fedme, diabetes, kronisk træthed og effekter på hjernens udvikling. Der
skal også mere fokus på de enkelte stoffers effekt i kombination med hinanden.
Formålet med indsatsen er at begrænse udsættelsen for den skadelige og problematiske kemi
samt øge substitution til mindre skadelig kemi og til fremme af den cirkulære økonomi uden
utilsigtede miljø- og sundhedsproblemer. Ny viden og pålidelig dokumentation er en vigtig
forudsætning for gennemslagskraft i EU og internationalt og Danmark vil styrke vigtige
områder, hvor vi i forvejen er internationalt førende, fx på hormonforstyrrende stoffer.
Aftaleparterne er enige om at styrke forskning i hormonforstyrrende stoffer, bl.a. i
sammenhæng med fertilitet og ved biomonitorering. Primo 2018 forelægges der et konkret
forslag til faglig konstruktion til aftalekredsen inden den konkrete udmøntning. Der bygges
videre på de kompetencer, som allerede findes på de nuværende viden- og forskningscentre
Hormoncenteret (CeHoS) og EDMaRC.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0004.png
EU-strategi
Danmark skal presse på og medvirke til fremdrift i EU med henblik på en stærk fælles
kemiregulering, hvor de værste kemiske stoffer forbydes. Danmark skal gå forrest og udnytte
vores styrkepositioner, når der er et fagligt grundlag baseret på solid videnskabelig
dokumentation for stoffers farlighed og den risiko, der er forbundet med anvendelse af
stofferne. Derfor skal klassificering og begrænsning være styret af videnskabelig
dokumentation, så ressourcerne bliver anvendt på en regulering af de stoffer, som udgør en
væsentlig risiko. Der arbejdes også for at regulere hele stofgrupper i stedet for udelukkende
at regulere stoffer et ad gangen. Når Danmark arbejder for, at der indføres EU-regulering,
skal det baseres på alliancer og samarbejder med de andre lande med samme tilgang til
problematiske stoffer som Danmark. Danmark skal spille stærkt ind til EU's Non Toxic
Environment Strategi med udgangspunkt i 7. Miljøhandlingsprogram og opfølgning på
Kommissionens REACH Review. Danmark vil i perioden arbejde for
–
i samarbejde med
kommende EU formandskaber
–
at afholde en konference på højt niveau og om muligt med
deltagelse af ministre om en udbygget og forstærket kemikaliepolitik og kemikalieregulering.
Aftalekredsen bag kemiindsatsen 2018-21 vil mødes primo 2018 med henblik på at drøfte,
hvordan Danmarks styrkepositioner kan bruges aktivt til at påvirke reguleringen i EU. Hvis
der ikke kan eller bør etableres yderligere EU regulering fx pga. mangel på dokumentation,
skal der iværksættes andre initiativer, hvis der er mistanke om miljø- eller sundhedsskadelige
effekter. Danmark arbejder fortsat sammen med REACH-UP-landene.
Kontrol og overvågning
Kontrol og håndhævelse herunder sanktioner samt kortlægning og overvågning er
nødvendig, og forventningerne til kontrol øges med øget import via e-handel og de nye
forpligtelser bl.a. på biocidområdet. Sanktionspraksis i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion
vil blive evalueret i aftaleperioden med henblik på mulig skærpelse af sanktionerne overfor
ikke mindst gentagne overtrædelser af regler. Der vil være en øget importkontrol, herunder
evt. også fysisk kontrol ved grænseovergange af forbrugerprodukter. Kontrollen skal
tilrettelægges risikobaseret og skal anvende de virkemidler, som tilskynder til en vedvarende
regelefterlevelse i virksomhederne. Overvågning skal give viden om kemiske stoffers
tilstedeværelse og skal omsættes til vejledning og læring i virksomhederne. Dette er med til at
sikre et højt beskyttelsesniveau for danskerne og miljøet. Virksomheder skal ikke kunne få
konkurrencefordele ved at overtræde reglerne og udsætte befolkningen og miljøet for
unødvendige risici. Vi sætter ind med målrettet kontrol af fødevarer,
fødevarekontaktmaterialer, biocider og andre forbrugerprodukter. Overvågningen skal
udbygges, så vi bedre kan prioritere myndighedernes kontrolindsats og
fødevarevirksomhederne kan styrke deres egenkontrol. Vi skal styrke kontrollen, hvor
risikoen er størst, og anvende de metoder og værktøjer, der opnår den største effekt. Vi skal
også samarbejde med de europæiske kontrolmyndigheder, og kontrolindsatsen skal
koordineres bredt i EU. Det er vigtigt for danske virksomheders konkurrenceevne, at alle
virksomheder overholder kemireglerne på lige vilkår.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0005.png
Økonomi
Der afsættes 284,8 mio. kr. til den nye fælles kemiindsats 2018-21.
Tabel 1
Finansiering af ny fælles kemiindsats 2018-2021 (mio. kr.)
Mio. kr., 2018 priser
I alt pr. år
2018
71,2
2019
71,8
2020
70,9
2021
70,9
I alt
284,8
Aftalen om en ny kemiindsats 2018-21 finansieres af:
1.
2.
3.
4.
Eksisterende bevillinger på Miljø-og Fødevareministeriets område
Yderligere 20,0 mio. kr. fra Aftale mellem Regeringen, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer
af 12. november 2017
En reduktion af friplads/stipendier til udenlandske studerende
Afskaffelse af zone 4-censorrejser
Aftaleparterne vil mødes årligt for at følge op på aftalen. Der udarbejdes årligt en kort
redegørelse for status.
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0006.png
Bilag til politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21
Oplyste forbrugere
Indsatser i MFVM
Forbrugerinformation og kampagner
Informationen skal generelt hjælpe forbrugerne, så det bliver nemmere for dem at
navigere i valget af hverdagsprodukter og vaner i hjemmet med hensyn til
”hverdagskemi”.
Der gives konkrete råd via sociale medier, nyheder og hjemmesider om hvordan man
nedsætte sin udsættelse for f.eks. mistænkte hormonforstyrrende stoffer i hverdagen
eller på andre områder, hvor der er grund til at anlægge en forsigtig tilgang.
Målgrupper vil primært blive fastlagt ud fra hensynet til at beskytte ufødte, børn og
unge, da disse grupper generelt er mest følsomme overfor udsættelsen af kemiske
stoffer.
Der kan gennemføres to større enkeltstående kampagner som eksempelvis kunne
være en kampagne, målrettet unge, der flytter hjemmefra eller et børnerådsmøde om
kemi. Disse kampagner kan suppleres med anden fokuseret information, på de sociale
medier, hjemmesider eller partnerskaber med andre aktører. Andre styrelser
inddrages i udarbejdelsen af informationsaktiviteterne
–
fx Lægemiddelstyrelsen og
Sundhedsstyrelsen. Der udvikles en løsning, der bygger bro mellem kemioplysningen
på hovedhjemmesiderne for Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
Tjek kemien app’en,
der giver forbrugerne mulighed for at fravælge produkter med
kandidatlistestoffer, vil blive fremmet og udbredt i EU.
Viden om biocider/sikker brug af biocider på jobbet
Med Miljøstyrelsens fortsatte informationsindsats vedr. biocider ønskes det sikret, at
både forbrugere og professionelle anvender biocider korrekt.
Forbrugere skal informeres om alternative bekæmpelsesmetoder, herunder giftfri
løsninger samt indsatser for at undgå resistensudvikling i forbindelse med
bekæmpelse af skadevoldere i hus og hjem - især ift. desinfektions-, insekt-, alge- og
træbeskyttelsesmidler.
Professionelle skal have undervisning og brancherettede vejledninger om korrekt og
bæredygtig anvendelse af biocider, især skadedyr- og insektbekæmpere, skadeservice
ved skimmel/fugt/vandskader, tagrensere, pleje- og ældresektoren m.fl.
Derudover skal bekæmpelsesmiddeldatabasen udbygges, så det bliver nemmere at
orientere sig om, hvilke biocidprodukter der er lovlige at besidde og bruge.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0007.png
Allergistrategi
Der skal udarbejdes en allergistrategi med det formål at styrke indsatsen over for
allergifremkaldende kemikalier for at øge beskyttelsesniveauet og reducere antallet af
personer, som udvikler hudallergi. Indsatsen skal styrke Danmarks indflydelse i det
europæiske samarbejde på området, herunder sikre påvirkning af ny regulering og
fastsættelse af internationale guidelines til vurdering af kemikaliers allergifremkaldende
egenskaber.
Strategien og herunder Allergicentrets forskning og overvågning vil give input til
forbrugerinformation om allergi, som særligt vil omfatte børn og unge.
Strategien vil bl.a. omfatte kortlægning af hvor mange eller få personer, der påvirkes i
nogen eller høj grad. De mest allergifremkaldende stoffer identificeres bl.a. gennem
Videncenter for Allergi’s patientregistreringer
og/eller befolkningsundersøgelser.
Disse stoffer skal håndteres via REACH eller produktspecifikke lovgivninger afhængig
af, hvor stofferne anvendes.
Strategien omfatter også initiativer til, at de mest allergifremkaldende stoffer
klassificeres efter den strengeste kategori, hvis der er tilstrækkelige data hertil, hvilket
vil medføre et klart øget beskyttelsesniveau for både forbrugere og arbejdstagere.
Arbejdet omfatter også metoder til at teste og vurdere kemiske stoffer for deres
hudallergene egenskaber.
Miljømærker
Forbrugerne skal inspireres til at efterspørge miljømærkede produkter og udbuddet skal
øges, der hvor der er et lille udbud af miljømærkede produkter, fx babyprodukter, legetøj,
elektronik, tekstiler og tøj. Det kan ske ved, at fx Miljømærkning Danmark står for fx
tematiserede kampagner og oplysningsindsats fx i samarbejde med detailhandlen og
relevante myndigheder.
Med henblik på at få flere produkter omfattet af miljømærkeordningen, samtidig med
at er skabes øget kendskab til ordningen, afsættes der 4 mio. kr. heraf afsættes 3,5
mio. kr. til Miljømærkning Danmark.
Der er i forvejen afsat godt 1 mio. kr. til en miljømærketilskudsordning uden for
aftalen. Denne ordning får yderligere 0,5 mio. kr.
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0008.png
Fair vilkår
Indsatser i MFVM
REACH og CLP
De danske bidrag til REACH og CLP med vurdering og regulering af stofferne vil have særlig
fokus på beskyttelsen af sårbare grupper
–
ufødte, børn og unge.
Arbejde for at forbedre kvaliteten af industriens REACH-registreringer ved
vurdering af registreringer og testforslag, og udarbejde stofvurderinger for
strategisk prioriterede stoffer (de fem i fokus) for at afklare, om yderligere
testning eller regulering er nødvendig.
Deltage i arbejdet med at finde den mest hensigtsmæssige EU-regulering af
prioriterede stoffer og udarbejde forslag til EU regulering:
o
harmoniseret klassificering af farlige stoffer
o
optag af relevante særligt problematiske stoffer på REACH-kandidatlisten
o
anvendelsesbegrænsning af stoffer, som udgør en risiko for mennesker
og/eller miljø
o
Der arbejdes på at fremme reguleringen af hele stofgrupper i stedet for at
regulere stoffer et af gangen. Det kunne fx være grupper fluorerede stoffer,
bromerede flammehæmmere, bisphenoler og ftalater.
o
Arbejdet med fælles stofgruppevurderinger vil blive søgt fremmet i regi af
REACH Up og andre relevante EU alliancer.
Deltage i ECHA-komitéerne som fastsat i REACH-forordningen og EU-
beslutningsprocesser, inkl. indhentning af mandat fra regeringen og Folketing.
Virksomheder vejledes og rådgives gennem Help-desk om REACH og CLP.
Indspil til anden relevant EU-lovgivning, herunder forordningerne om kosmetik
og legetøj.
Cirkulær økonomi og plast
Styr på kemikalierne er afgørende for at få en cirkulær økonomi til at fungere. Det
gælder f.eks. i plast.
Indsatsen er rettet specifikt mod EU’s plaststrategi, som kan
supplere øvrige indsatser, der skal fremme cirkulær økonomi i Danmark.
Der arbejdes med at udvikle konkrete initiativer vedrørende PVC.
Innovation i kemi
Indsatsen understøtter virksomhedernes innovation for at erstatte uønsket kemi i
produktion og produkter med bedre alternativer
–
green chemistry. Den bygger
videre på det eksisterende substitutionspartnerskab ”Kemi i kredsløb”.
Miljøstyrelsen udarbejder en redegørelse for, hvordan det undgås, at sundheds-
og miljøskadelige kemikalier udgør en barriere for cirkulær økonomi, herunder vil
der blive set på, om det er relevant at inddrage enkelte brancher som fx
tekstilbranchen.
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0009.png
Information til virksomheder om og tilskud til biocider
Miljøstyrelsen vil udarbejde korte, handlingsorienterede branchespecifikke
vejledninger for biocider med praktiske eksempler i samarbejde med
biocidpanelet, som fortsættes. Helpdesk og deltagelse i informationsmøder
prioriteres desuden.
Miljøstyrelsen vil tage principelle biocidspørgsmål fra virksomheder op med
andre EU-lande for at sikre harmoniserede løsninger.
Derudover ydes der fortsat tilskud til virksomheder, der har udviklet mindre
belastende biocider og har brug for støtte til produktgodkendelse efter den
markant mindre omkostningskrævende og forenklede godkendelsesprocedure,
der samtidig giver nemmere adgang til de øvrige EU landes markeder eller til
godkendelse af mindre belastende aktivstoffer.
Vejledning til virksomheder om kemi i fødevarer
For at hjælpe virksomheder til at overholde reglerne og undgå uønskede kemiske
stoffer i fødevarer udvikles vejledningsmateriale til brancher og virksomheder.
Materialet målrettes virksomhedernes behov for konkret viden om regler og
risikoparametre for kemiske stoffer i fødevarer. Materialet udarbejdes i
samarbejde med brancher og tilsynsførende, hvilket bidrager til fælles forståelse
af krav og øget brugervenlighed. Materialet skal ligeledes bruges af
Fødevarestyrelsens tilsynsførende, og vil dermed øge ensartetheden i kontrollen.
PVC-indsats
Indsatsen over for skadelige stoffer i PVC skal styrkes, herunder ses på substitution til andre
materialetyper.
Der vil blive udarbejdet en række konkrete forslag, som vil blive forelagt aftalekredsen i 2018.
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0010.png
De fem skadevirkninger i fokus
Indsatser i MFVM
Globale konventioner
Kemikalier handles og spredes globalt, og Danmark vil være synlig i arbejdet for at få en
stærk regulering globalt.
Danmark vil i forhold til Minamatakonventionen (kviksølv), særligt bidrage til
arbejde med evaluering af indsatsens effektivitet og håndtering af kviksølv i affald og
sikker opbevaring og rapportering.
Danmark er i 2017 indtrådt i Stockholmkonventionens (POP'er
–
persistente
organiske miljøgifte) centrale videnskabelige komite (POPRC), som udarbejder
anbefalinger om optagelse af stoffer under Stockholmkonventionen.
Vigtigheden af sikker håndtering af kemikalier er understreget i FN’s 2030 Dagsorden
og dens verdensmål for bæredygtig
udvikling (SDG’erne).
I perioden 2018-21 prioriteres aktiv dansk deltagelse i udformningen af et SAICM
post 2020 regime, for sikker håndtering af kemikalier og affald globalt efter 2020, og
opfølgning på de nye verdensmål ift. kemikalier og affald. Danmark vil desuden i
2018-19 yde en særlig indsats for at understøtte processer til at nå 2020
målsætningen.
Biocider
En aktiv dansk deltagelse i biocid EU-arbejdet er afgørende for vores muligheder for at sikre
at brugen af biocider i Danmark er sikker for både miljø og sundhed.
Miljøstyrelsens arbejde har desuden væsentlig betydning for de mange danske
virksomheder og brancher inkl. landbruget, der er berørt af biocidreglerne. Dansk
deltagelse i arbejdet sikrer bedre vejledning og information til danske virksomheder
om reglerne.
De vigtigste EU-opgaver er risikovurdering af biocidaktivstofferne, udvikling og
vedtagelse af harmoniserede vejledninger for national godkendelse af biocidmidlerne
samt unionsgodkendelse af et stigende antal biocidmidler, der kan markedsføres i
hele EU uden særlig national risikovurdering. I takt med, at flere aktivstoffer
godkendes, og der ansøges om flere forskellige typer produkter og nye anvendelser,
skal der udvikles vejledninger for godkendelsesarbejdet. Målet for Miljøstyrelsens
aktive deltagelse i EU-arbejdet på biocidområdet er at sikre danske interesser vedr.
sundhed, miljø og danske virksomheders muligheder for vækst og beskæftigelse.
En målrettet indsats i EU-arbejdet med særlig fokus på aktivstoffer og
unionsgodkendte produkter, som sårbare grupper kommer i kontakt med (f.eks.
desinfektionsmidler, insektmidler og biocidbehandlede artikler) vil især have effekt
for disse grupper.
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0011.png
Forberede regulering af CMR, hormonforstyrrende, neurotox og PBT/POP
Med dette initiativ fokuseres på at forberede regulering af stoffer, der kan skade hjernens
udvikling, virker hormonforstyrrende, er CMR (kræftfremkaldende, mutagene eller
reproduktionsgiftige) eller skader miljøet. Vi er nået lang med ftalat-indsatsen, som vi har
haft gode erfaringer med. Vi vil derfor bygge videre på de erfaringer i forhold til regulering af
nye stoffer som fx flourerede stoffer, bromerede flammehæmmere, bisphenoler. Disse
stofgrupper forventes at være relevante i en systematisk reguleringstilgang.
Ud fra en løbende vurdering af, hvor der er det største behov kan rammen disponeres til
indsatser inden for følgende områder:
En liste over hormonforstyrrende stoffer udbygges sammen med andre lande med
henblik på indspil til EU-regulering. Der kan udvikles værktøjer til at hjælpe
forbrugere med at undgå uønsket kemi.
Der udvikles og forbedres computermodeller (QSAR), for at forudsige, hvordan
kemiske stoffer påvirker mennesker og miljøet, og derved bidrage at identificere og
regulere særligt bekymrende stoffer.
Initiativer vedrørende andre særligt problematiske stoffer, såsom CMR stoffer, stoffer
der skader hjernens udvikling (med særlig fokus på beskyttelse af gravide/fostre),
stoffer der er svært nedbrydelige og som kan ophobes i mennesker og andre levende
organismer.
Bedre regulering og bedre information til forbrugerne om at undgå uønsket kemi har
fokus på beskyttelse af de særligt sårbare grupper, bl.a. gravide og småbørn.
Nano
Som led i aftale om finansloven for 2012 blev der afsat 24 mio. kr. i alt i 2012-15 til "Bedre
styr på nano". Som en del af denne indsats blev det danske nanoproduktregister oprettet for
at holde øje med udbredelsen af nanoprodukter i Danmark. Registeret forpligter producenter
eller importører af en række forskellige forbrugerprodukter med nanomaterialer til at
indberette oplysninger om produkter, som frigiver nanomaterialer. Den tidligere indsats på
området skal følges op.
Når resultatet af det igangværende nabotjek af nanoregistret foreligger, vil det blive
drøftet i aftalekredsen, om der er behov for ændringer af det danske nanoregister.
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0012.png
Forskning og vidensopbygning
Indsatser
Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på effekter hos
mennesker
Det foreslås at samle viden om hormonforstyrrende stoffer og styrke forsknings- og
vidensopbygningen vedrørende observationer af hormonforstyrrende stoffer i mennesker,
herunder bl.a. belyse hormonforstyrrende stoffers betydning for nye sygdomme som f.eks.
fedme, diabetes og effekter på hjernens udvikling og effekter sent i livet.
Der ønskes et bredere fokus end udelukkende humane studier for at sikre det bedst mulige
udgangspunkt for efterfølgende fælleseuropæisk regulering. Derfor vil arbejdet med
dyremodeller og effekter i miljøet ligeledes indgå.
Formålet er at skabe den nødvendige viden og sikre kompetencer, der muliggør ny regulering
af hormonforstyrrende stoffer. Der bygges således videre på de eksisterende kompetencer,
som allerede findes på de nuværende viden- og forskningscentre Hormoncenteret (CeHoS)
og EDMaRC.
Aktiviteter under indsatsen kan fx være følgende:
Samle ekspertise vedrørende undersøgelser i mennesker, effekter i cellekulturer og
dyremodeller og effekter i miljøet for at sikre en helhedsbaseret tilgang til vurdering
af hormonforstyrrende stoffer og deres effekter.
Undersøge forekomsten af hormonforstyrrende stoffer ved biomonitering og deres
effekter/kombinationseffekter i den danske befolkning.
Tilvejebringe viden om sammenhængen mellem niveauer målt i mennesker og risiko
for skadelige effekter.
Opbygge ny viden om hormonforstyrrende stoffer som understøtter myndighedernes
forebyggende arbejde for at undgå effekter i mennesker og miljø, herunder viden der
kan bidrage til:
o
identificering af mistænkte hormonforstyrrende stoffer,
o
vurdering af om stofferne er hormonforstyrrende og hvordan de kan
grupperes,
o
risikovurdering som basis for regulering af de identificerede
hormonforstyrrende stoffer.
Udvikle metoder til vurdering af hormonforstyrrende stoffer.
Yde videnskabelig rådgivning til myndighederne.
Dele informationer om hormonforstyrrende stoffer med andre forskere, myndigheder
og offentligheden, fx ved konferencer, informationsdage eller lign.
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0013.png
Allergicenter
Allergicenterets videreføres de næste fire år. Formål med centeret er at forebygge
allergi over for kemiske stoffer. Centerets primære aktiviteter er vidensopbygning i
form af forskning, allergiovervågning med registrering af tilfælde af allergi over for
kemiske stoffer i en national database, formidling af centrets viden og uddannelse,
samt rådgivning af nationale og internationale myndigheder.
Allergicenterets forskning i kemikaliers allergifremkaldende egenskaber og
forbrugernes udsættelse for disse stoffer er med til at skabe den nødvendige viden,
der muliggør ny regulering af allergifremkaldende kemikalier.
Forskere fra centeret sidder som eksperter i EU, WHO og OECD, hvor de er udvalgt
på baggrund af deres videnskabelige indsats. Centerets indsats kan derfor ad flere
kanaler være med til at styrke Danmarks indflydelse på diskussioner og
beslutningsprocesser i EU på allergiområdet.
Allergicentrets forskning og overvågning vil give input til forbrugerinformation om
allergi, som særligt vil omfatte børn og unge, da mange allerede udvikler allergi tidligt
i teenageårene.
Forskningsprojekterne mellem DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen
Forskningsprojekterne i rammeaftalen mellem DTU Fødevareinstituttet og
Fødevarestyrelsen er en væsentlig forudsætning for al regulering, kontrol og vejledning om
kemi i fødevarer, miljø og forbrugerprodukter og udgør solide risikovurderinger baseret på
viden om toksicitet og eksponering.
Den viden, der er tilvejebragt under Fødevareforlig 3, skal anvendes i praksis. De
igangværende projekter under Fødevareforlig 3 afsluttes i 2018. For at få det fulde udbytte af
indsatsen og sikre en vis kontinuitet af Danmarks indsatsområder vedr. kemiske stoffer, er
der behov for at bygge videre på disse resultater. Indsatsen forventes at komme til at omfatte
fire områder:
Videreudvikling af metoder til risikovurdering af kombinationseffekter af kemiske
stoffer fra miljø- og fødevare-eksponeringer. Forbedring og anvendelse af modeller til
risikovurdering af kemiske stoffer, herunder kombinationseffekter.
Kvantificering af skadelige sundhedseffekter og økonomiske konsekvenser forårsaget
af kemiske stoffer ved brug af forskellige
mål (”metrics”), herunder økonomiske.
Udarbejdelse af helhedsvurderinger for flere fødevaretyper (risk-benefit).
Udvikling af strategier til identifikation og risikovurdering af nye risici i
fødevarekontaktmaterialer og evt. andre forbrugerprodukter. Screening af flere
kemiske stoffer samtidigt fx ved brug af nye sensorteknikker.
Ny viden om hvordan tarmens mikroflora påvirker den enkeltes reelle eksponering
for kemiske stoffer. Indsatsen fører til bedre risikovurdering for sårbare grupper fx
børn og gravide.
13
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0014.png
Årlig screening af forskningsindsats
Der vil i forlængelse af den almindelige forskningsindsats blive foretaget en årlig screening
om ny viden om stoffers farlighed, der gør, at der skal tages nye initiativer.
I forbindelse med den årlige statusdrøftelse mellem aftaleparterne vil dette være et
tilbagevendende punkt.
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0015.png
Kontrol og overvågning
Indsatser i MFVM
Kontrol i forhold til REACH og CLP
REACH-forordningen medfører en række kontrolforpligtelser, fx registrering af
stoffer over 100 tons, godkendelser af brug af særligt problematiske stoffer samt
anvendelsesbegrænsninger. Fra juni 2018 skal alle stoffer, der produceres eller
importeres i mængder mellem 1-100 tons, være registreret. Dette medfører en
yderligere kontrolforpligtelse i den kommende handlingsplanperiode.
CLP-forordningen medfører ligeledes en række kontrolforpligtelser, der også øges i
den kommende aftaleperiode, idet de fælles harmoniserede CLP-regler er trådt fuldt
og helt i kraft medio 2017.
Kontrol i forhold til biocidforordningen
Også på biocidområdet vil der i aftaleperiode være nye produktkategorier, som bliver
omfattet af godkendelseskravet, og som dermed skal kontrolleres (antifouling,
veterinærhygiejne, desinfektionsmidler til fødevare- og foderindustrien, hygiejne for
mennesker og desinfektionsmidler). Virksomheder, som bevidst ikke overholder
kravene om godkendelse (”free riders”), har stort incitament til at finde vej til
markedet. Herudover er der kontrol med de nye krav, som gælder for behandlede
artikler (tekstiler, beklædning m.m.), om at de kun må indeholde godkendte
aktivstoffer.
Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol
En del af den proaktive kontrolindsats (kontrolkampagner) vil have særlig fokus på
varer og produkter fra ikke EU-lande. I det omfang det er muligt, tilrettelægges den
proaktive kontrolindsats med henblik på, at produkterne ikke når ud i butikkerne.
Indsatserne prioriteres bl.a. ud fra på hvilke områder, der vurderes at være størst
risiko.
Der vil være en styrket importkontrol, herunder evt. også fysisk kontrol ved
grænseovergange af forbrugerprodukter. Kontrollen skal tilrettelægges risikobaseret
og skal anvende de virkemidler, som tilskynder til en vedvarende regelefterlevelse i
virksomhederne.
Miljøstyrelsen vil evaluere sin praksis for indberetninger til RAPEX-systemet.
Aftalekredsen vil blive orienteret om evalueringen.
Sanktionspraksis i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion på ovenstående områder vil blive
evalueret i aftaleperioden med henblik på evt. skærpelse af sanktionerne, herunder også
være fokus på gentagne overtrædelser.
15
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0016.png
Undersøgelse af forbrugerprodukter
Indsatsen indeholder en fortsættelse af indsatsen om systematisk kortlægning af
kemiske stoffer i udvalgte forbrugerprodukter og genererer viden om, hvilke stoffer
(primært stoffer der er omfattet af de 5 i fokus) der findes i produkter, hvor det
primære fokus vil være produkter til børn og unge. Undersøgelserne giver en unik
viden om, hvilke kemikalier forbrugere kan udsættes for, og resultaterne er vigtigt
input til udarbejdelse af råd til forbrugere/industri/brancher og til forslag til ny EU-
lovgivning. Indsatsen dækker udover ca. fire projekter også deltagelse i
standardiseringsarbejde og afholdelses af informationsdage for fx legetøjs- og
kosmetikbranchen.
Kontrol og kompetenceudvikling af tilsynsførende mv.
Fødevarevirksomhederne finder det fortsat svært at inkludere kemiske stoffer i deres
egenkontrol pga. manglende viden. Indsatsen fra Fødevareforlig 3 med kontrol af
uønskede kemiske stoffer i fødevarer fortsættes. Der fokuseres på, om ’kemi’ indgår i
fødevarevirksomhedernes egenkontrol
–
fx om der er taget stilling til risikoen for
dannelse af procesforureninger, anvendelse af fødevarekontaktmaterialer og indhold
af naturlige toksiner.
De tilsynsførendes viden om kemi skal øges. Der vil blive udviklet interaktive kurser,
hvor de tilsynsførende undervises i reglerne og ud fra cases og øvelser opbygger viden
til at kunne vejlede og kontrollere virksomhederne på et fagligt højt niveau. Der vil
blive afholdt ”road-shows” i fødevarekontrolenhederne om relevante og aktuelle
emner indenfor kemilovgivningsområdet.
Ny kontrol af biocidrester i fødevarer
Der skal fastsættes grænseværdier for rester af biocider i fødevarer, hvor det er relevant, og
der skal føres kontrol med mærkningen og anvendelsen af biocider.
16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0017.png
EU-strategi (foruden midlerne under de øvrige overskrifter
finansieres aktiviteterne af MFVMs FL-bevilling)
Indsatser i MFVM
Den danske kemiindsats, der vedrører forskning og vidensopbygning målrettes og
anvendes aktivt, så den bidrager til fremdrift i EU-reguleringen af fx allergifremkaldende,
hormonforstyrrende eller neurotoksiske stoffer. Det faglige grundlag er baseret på
videnskabelig dokumentation, som giver belæg eller væsentlige indicier for skadelige
effekter på mennesker eller i miljøet.
Hvis der findes et fagligt grundlag, vil Danmark arbejde for at være på forkant gennem
forslag til EU-regulering, herunder også arbejde for at få relevante særligt problematiske
stoffer optaget på begrænsningsbilaget samt at begrænse produktion, markedsføring eller
anvendelse af stoffer, der udgør en risiko for mennesker eller miljø (godkendelseslisten).
’
Det danske pres for at tage hånd om de problematiske ftalater skal opretholdes og EU
processen skal påvirkes. Der arbejdes fortsat med at fremme regulering af ftalater i
forbrugerprodukter og tekstiler.
For at understøtte arbejdet med EU regulering af de særligt problematiske stoffer vil
Miljøstyrelsen i 2018 udarbejde et oplæg til en strategi for, hvilke stoffer der skal sættes
ind over for, som der følges op på i forbindelse med den årlige screening af
forskningsindsatsen.
Når Danmark arbejder for, at der indføres EU-regulering skal det baseres på alliancer og
samarbejder med andre lande med samme tilgang til problematiske stoffer som
Danmark. Danmark arbejder fortsat sammen med REACH-UP-landene samt andre
relevante samarbejdsparter.
Danmark skal spille stærkt ind til EU's non-toxic environment strategi med
udgangspunkt i 7. Miljøhandlingsprogram samt opfølgning på Kommissionens REACH
review, som forventes ultimo 2017.
Miljø- og fødevareministeren indkalder aftaleparterne til en drøftelse af det danske
indspil til EU-Kommissionen om non-toxic environment strategi i januar 2018.
Mulighederne for afholdelse af en europæisk/international kemikonference på højt
niveau/ministerkonference afsøges.
Miljø- og Fødevareministeriet har i en årrække støttet specifikke projekter udført af EEB
(European Environmental Bureau), da det er den NGO i EU, som vi er tættest i kontakt
17
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
med og drager størst fordel af at samarbejde med i forbindelse med politikudvikling og
konkrete sager.
Miljø- og Fødevareministeriet yder også tilskud for et år ad gangen til 92-gruppen, som er
et netværk af 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der siden 1991 med
udgangspunkt i Rio-konferencen i 1992 har koordineret miljø- og
udviklingsorganisationers arbejde.
18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om regeringen har styrket informationsaktiviteterne på kemiområdet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1950466_0019.png
Økonomioversigt for ny Fælles Kemiindsats 2018-2021
Tabel 1
Økonomioversigt for ny Fælles Kemiindsats 2018-2021
Mio. kr., 2018-priser
1. Oplyste forbrugere
1.1
Forbrugerinformation og kampagner
1.2 Viden om biocider/sikker brug af biocider på jobbet
1,3
Allergistrategi
1.4 Miljømærker
2. Fair vilkår
2.1 REACH og CLP
2.2 Cirkulær økonomi og plast
2.3 Innovation i kemi
2.4 Information til virksomheder om og tilskud til biocider
2.5 Vejledning til virksomheder om kemi i fødevarer
2.6 PVC-indsats
3. De fem skadevirkninger i fokus
3.1 Globale konventioner
3.2 Biocider
3.3 Forberede regulering af CMR,hormonforstyrrende, neurotox og
PBT/POP
4. Forskning og vidensopbygning
4.1 Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med
styrket fokus på effekter hos mennesker
4.2 Allergicenter
4.3 Forskningsprojekterne mellem DTU Fødevareinstituttet og
Fødevarestyrelsen
5. Kontrol og overvågning
5.1 Kontrol i forhold til REACH og CLP
5.2 Kontrol i forhold til biocidforordningen
5.3 Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol
5.4 Undersøgelse af forbrugerprodukter
5.5 Kontrol og kompetenceudvikling af tilsynsførende mv.
5.6 Ny kontrol af biocidrester i fødevarer
I alt
I alt
16,6
4,3
3,3
5,0
4,0
67,0
46,1
4,1
6,1
5,7
1,0
4,0
32,3
6,5
20,7
5,1
107,6
34,3
18,9
54,4
61,3
13,3
7,2
7,8
18,0
13,0
2,0
284,8
19