17. november 2017
Politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21
Oplyste forbrugere, fair vilkår for virksomhederne, reduktion af sundheds- og
miljøbelastningen og styr på den mest skadelige kemi
–
det er hovedlinjerne i den nye aftale
om kemi i produkter og fødevarer.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti vil værne danskerne og miljøet mod skadelige kemiske
stoffer. Vi udsættes for kemiske stoffer, uanset hvor og hvordan vi færdes i verden. Det er
derfor vigtigt, at der er fokus på både beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet samt på
en ansvarlig produktion og anvendelse af kemiske stoffer. Vi skal have fordelen af kemien
uden at blive udsat for skadevirkningerne.
Vi skal have ekstra fokus på de grupper, der er mest sårbare over for kemiske stoffer
–
ufødte,
børn og unge
–
for kemiindsatsen peger ud i fremtiden. Derfor er der brug for en vedvarende
indsats i forhold til forbrugerprodukter og fødevarer og for løbende at oplyse forbrugerne, så
vi kan foretage et trygt valg.
Vi har brug for mere viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af anvendelsen af kemi i
de produkter, vi omgiver os med. Derfor skal der være fokus på at gennemføre
risikovurderinger af forbrugerprodukter mv. Der skal gennemføres risikovurdering af kemi i
forbrugerprodukter, ikke mindst til de sårbare grupper, og hvis det viser sig, at produkterne
indeholder stoffer, der kan udgøre en risiko, skal der sættes ind. Der skal være fuldt fokus på,
at forbrugerprodukterne overvåges, undersøges og kontrolleres. I forhold til vores fødevarer
og emballage til fødevarer skal beskyttelsen af forbrugere prioriteres højt, så alle danskere
kan være trygge ved, at deres fødevarer ikke indeholder skadelig kemi. Risikovurdering er et
administrativt værktøj, som anvendes til at fastsætte krav til det enkelte produkt eller
fødevares indhold af kemiske stoffer med farlige egenskaber.
Sigtelinjen
for den fælles kemiindsats er den langsigtede vision i EU’s 7.
Miljøhandlingsprogram om et ikke-giftigt miljø, hvor borgerne beskyttes mod miljørelaterede
belastninger og risici for deres sundhed og trivsel, som forudsætter en særlig indsats i
forbindelse med kemikalier i produkter og fødevarer. Danmarks position som et land, hvor
innovation, miljø og sikkerhed går hånd i hånd med en fair konkurrence, skal derfor styrkes.
Produktion og handel med kemiske stoffer og produkter sker globalt. En ambitiøs regulering
af kemiområdet skal derfor som udgangspunkt fastlægges i EU og så vidt muligt globalt.
Danmark skal målrettet arbejde for at få en stærk EU-regulering af de skadelige stoffer og
aktive indspil til udviklingen
af EU’s kemikaliepolitik,
så vi får den bedste
forbrugerbeskyttelse og de mest lige konkurrencevilkår. Vi skal være med til at sikre et højt
beskyttelsesniveau for alle borgere og miljøet.