MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1030: Spm. om regeringen har udarbejdet et oplæg, der sætter rammerne for en ny kemiindsats, hvor udgangspunktet er, at forbrugerne skal udsættes for mindre skadelig kemi m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

17. november 2017

Politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Oplyste forbrugere, fair vilkår for virksomhederne, reduktion af sundheds- og

miljøbelastningen og styr på den mest skadelige kemi

–

det er hovedlinjerne i den nye aftale

om kemi i produkter og fødevarer.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti vil værne danskerne og miljøet mod skadelige kemiske

stoffer. Vi udsættes for kemiske stoffer, uanset hvor og hvordan vi færdes i verden. Det er

derfor vigtigt, at der er fokus på både beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet samt på

en ansvarlig produktion og anvendelse af kemiske stoffer. Vi skal have fordelen af kemien

uden at blive udsat for skadevirkningerne.

Vi skal have ekstra fokus på de grupper, der er mest sårbare over for kemiske stoffer

–

ufødte,

børn og unge

–

for kemiindsatsen peger ud i fremtiden. Derfor er der brug for en vedvarende

indsats i forhold til forbrugerprodukter og fødevarer og for løbende at oplyse forbrugerne, så

vi kan foretage et trygt valg.

Vi har brug for mere viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af anvendelsen af kemi i

de produkter, vi omgiver os med. Derfor skal der være fokus på at gennemføre

risikovurderinger af forbrugerprodukter mv. Der skal gennemføres risikovurdering af kemi i

forbrugerprodukter, ikke mindst til de sårbare grupper, og hvis det viser sig, at produkterne

indeholder stoffer, der kan udgøre en risiko, skal der sættes ind. Der skal være fuldt fokus på,

at forbrugerprodukterne overvåges, undersøges og kontrolleres. I forhold til vores fødevarer

og emballage til fødevarer skal beskyttelsen af forbrugere prioriteres højt, så alle danskere

kan være trygge ved, at deres fødevarer ikke indeholder skadelig kemi. Risikovurdering er et

administrativt værktøj, som anvendes til at fastsætte krav til det enkelte produkt eller

fødevares indhold af kemiske stoffer med farlige egenskaber.

Sigtelinjen

for den fælles kemiindsats er den langsigtede vision i EU’s 7.

Miljøhandlingsprogram om et ikke-giftigt miljø, hvor borgerne beskyttes mod miljørelaterede

belastninger og risici for deres sundhed og trivsel, som forudsætter en særlig indsats i

forbindelse med kemikalier i produkter og fødevarer. Danmarks position som et land, hvor

innovation, miljø og sikkerhed går hånd i hånd med en fair konkurrence, skal derfor styrkes.

Produktion og handel med kemiske stoffer og produkter sker globalt. En ambitiøs regulering

af kemiområdet skal derfor som udgangspunkt fastlægges i EU og så vidt muligt globalt.

Danmark skal målrettet arbejde for at få en stærk EU-regulering af de skadelige stoffer og

aktive indspil til udviklingen

af EU’s kemikaliepolitik,

så vi får den bedste

forbrugerbeskyttelse og de mest lige konkurrencevilkår. Vi skal være med til at sikre et højt

beskyttelsesniveau for alle borgere og miljøet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1030: Spm. om regeringen har udarbejdet et oplæg, der sætter rammerne for en ny kemiindsats, hvor udgangspunktet er, at forbrugerne skal udsættes for mindre skadelig kemi m.m., til miljø- og fødevareministeren

Sammenlægningen af Miljø- og Fødevareministerierne giver helt nye muligheder for en

tværgående beskyttelsesindsats på kemiområdet, så en ny fælles aftale kan omfatte både

industrikemikalier, forbruger- og biocidprodukter, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer.

Indsatsen favner også forskning og videnopbygning, EU regulering, information og

vejledning, samt tilsyn og kontrolopgaver. Vurdering af effekten af kemikalieindsatsen 2014-

17 giver det overordnede billede, at gevinsterne af indsatsen væsentligt overstiger

omkostningerne. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønsker derfor at videreføre og

udbrede den hidtidige stærke indsats. Vi skal være med til at sikre alle borgere og miljøet et

højt beskyttelsesniveau.

Oplyste forbrugere

Forbrugere skal være trygge, når de køber produkter og fødevarer. Det stiller høje krav til

oplysningernes troværdighed. Ærlig information om kort- og langtidseffekter af kemiske

stoffer i forbrugerkommunikation medvirker hertil. Særligt sårbare grupper i befolkningen

har krav på et ekstra fokus. Beskyttelsen af ufødte, børn og unge skal derfor i højsædet.

Styrket, enkel, sammenhængende og forebyggende information om kemi i produkter og

fødevarer og fødevarekontaktmaterialer skal hjælpe forbrugerne til at træffe et oplyst valg,

eksempelvis ved miljømærker. Indsatsen vil også på et overordnet niveau omfatte gode råd til

forbrugere, som ønsker at være ekstra forsigtige. Der skal være øget adgang til viden om

kemiske stoffer i fødevarer og forbrugerprodukter gennem udnyttelse af digitale muligheder.

Fair vilkår for virksomheder

Danske virksomheders styrkepositioner skal udnyttes. Skrappe EU-regler sikrer fair

konkurrence, og virksomheder, der går forrest, får gode vilkår for vækst ved tidligt at

substituere til grønnere alternativer og træde ind i den cirkulære økonomi. Kemiindsatsen

skal bidrage med indspil til implementering af EU's plaststrategi . Det skal samtidig sikres, at

der er tilstrækkeligt gode data til at sikre forsvarlig brug og undgå substitution til stoffer, der

ikke er bedre. Danmark skal arbejde for, at kvaliteten af virksomhedernes REACH-

registreringer forbedres , herunder blandt andet vedrørende data om anvendelser og

eksponering og information om stoffers farlighed ved vurdering af registreringer og

testforslag, så tilstrækkelig viden er til rådighed. Virksomhederne, især de små og

mellemstore virksomheder, skal vejledes om lovgivning, risikovurdering og -håndtering. Det

gælder også nethandelsvirksomheder, som i stigende grad gør sig gældende på markedet. Der

skal arbejdes for at sikre, at produkter med skadelige stoffer ikke kan importeres fra

tredjelande til Danmark og EU, herunder også i forhold til de importerede produkters

genanvendelighed i den cirkulære økonomi. For at hjælpe virksomheder til at overholde

reglerne og undgå uønskede kemiske stoffer i fødevarer og fødevarekontaktmateriale

udvikles vejledningsmateriale til brancher og virksomheder.

For virksomhederne skal have de rette værktøjer og sikres forbedrede rammevilkår, som

sætter dem i stand til at agere konkurrencedygtigt i Danmark og internationalt. Vi skal

medvirke til at øge væksten og samtidig sikre beskyttelsen af forbrugerne og miljøet.

De fem skadevirkninger i fokus

De værste kemiske stoffer skal ud af de produkter, danskerne møder i deres hverdag, og de

skal ligeledes undgås i fødevarer, hvis mængderne udgør en risiko for menneskers sundhed.

Ikke mindst for de særligt sårbare - ufødte, børn og unge. Den danske indsats skal fokuseres

inden for de mest skadelige og problematiske kemiske stoffer i forbruger- og

biocidprodukter, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. Der skal udarbejdes en strategi for

håndtering af allergi, herunder i EU, som sikrer en styrket, koordineret regulering af

allergifremkaldende stoffer.

Der skal fortsat fokuseres på hormonforstyrrende stoffer, herunder arbejdes for en

opstramning af kriterierne og sikres fortsat forskning og vidensopbygning på området og

påvirkning af EU-lovgivningen. Eventuelle nye sammenhænge mellem kemi og de såkaldt

nye sygdomme skal undersøges. Der skal også være fortsat fokus på udvikling og forbedring

af testmetoder og på forskellige relevante eksponeringsveje. Der skal ses på mulighederne for

vurdering af grupper af stoffer i stedet for af enkelte stoffer og herunder vurdering af

stofgruppers cocktaileffekt og eventuelle nye sammenhænge mellem kemi og sygdomme. Der

skal være aktiv dansk deltagelse i det fælles arbejde i EU med at identificere stoffer til

regulering under REACH og CLP baseret på nyeste viden.

Forbrugerne skal særligt beskyttes mod stoffer, der:



giver kræft, skader arveanlæg eller vores forplantningsevne (CMR-stoffer)



påvirker hjernens udvikling,



er hormonforstyrrende,



kan give allergi, eller



udgør en risiko for miljøet.

Forskning og vidensopbygning

Der er behov for at udbygge viden og dataindsamling om kemiske stoffer, så vi kan sætte ind,

hvor og når en indsats er påkrævet for de mest skadelige og problematiske stoffer. Forskning,

udvikling og vidensopbygning skal derfor fortsat prioriteres. Det gælder bl.a.

allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer herunder deres betydning for nye

sygdomme som f.eks. fedme, diabetes, kronisk træthed og effekter på hjernens udvikling. Der

skal også mere fokus på de enkelte stoffers effekt i kombination med hinanden.

Formålet med indsatsen er at begrænse udsættelsen for den skadelige og problematiske kemi

samt øge substitution til mindre skadelig kemi og til fremme af den cirkulære økonomi uden

utilsigtede miljø- og sundhedsproblemer. Ny viden og pålidelig dokumentation er en vigtig

forudsætning for gennemslagskraft i EU og internationalt og Danmark vil styrke vigtige

områder, hvor vi i forvejen er internationalt førende, fx på hormonforstyrrende stoffer.

Aftaleparterne er enige om at styrke forskning i hormonforstyrrende stoffer, bl.a. i

sammenhæng med fertilitet og ved biomonitorering. Primo 2018 forelægges der et konkret

forslag til faglig konstruktion til aftalekredsen inden den konkrete udmøntning. Der bygges

videre på de kompetencer, som allerede findes på de nuværende viden- og forskningscentre

Hormoncenteret (CeHoS) og EDMaRC.

EU-strategi

Danmark skal presse på og medvirke til fremdrift i EU med henblik på en stærk fælles

kemiregulering, hvor de værste kemiske stoffer forbydes. Danmark skal gå forrest og udnytte

vores styrkepositioner, når der er et fagligt grundlag baseret på solid videnskabelig

dokumentation for stoffers farlighed og den risiko, der er forbundet med anvendelse af

stofferne. Derfor skal klassificering og begrænsning være styret af videnskabelig

dokumentation, så ressourcerne bliver anvendt på en regulering af de stoffer, som udgør en

væsentlig risiko. Der arbejdes også for at regulere hele stofgrupper i stedet for udelukkende

at regulere stoffer et ad gangen. Når Danmark arbejder for, at der indføres EU-regulering,

skal det baseres på alliancer og samarbejder med de andre lande med samme tilgang til

problematiske stoffer som Danmark. Danmark skal spille stærkt ind til EU's Non Toxic

Environment Strategi med udgangspunkt i 7. Miljøhandlingsprogram og opfølgning på

Kommissionens REACH Review. Danmark vil i perioden arbejde for

–

i samarbejde med

kommende EU formandskaber

–

at afholde en konference på højt niveau og om muligt med

deltagelse af ministre om en udbygget og forstærket kemikaliepolitik og kemikalieregulering.

Aftalekredsen bag kemiindsatsen 2018-21 vil mødes primo 2018 med henblik på at drøfte,

hvordan Danmarks styrkepositioner kan bruges aktivt til at påvirke reguleringen i EU. Hvis

der ikke kan eller bør etableres yderligere EU regulering fx pga. mangel på dokumentation,

skal der iværksættes andre initiativer, hvis der er mistanke om miljø- eller sundhedsskadelige

effekter. Danmark arbejder fortsat sammen med REACH-UP-landene.

Kontrol og overvågning

Kontrol og håndhævelse herunder sanktioner samt kortlægning og overvågning er

nødvendig, og forventningerne til kontrol øges med øget import via e-handel og de nye

forpligtelser bl.a. på biocidområdet. Sanktionspraksis i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

vil blive evalueret i aftaleperioden med henblik på mulig skærpelse af sanktionerne overfor

ikke mindst gentagne overtrædelser af regler. Der vil være en øget importkontrol, herunder

evt. også fysisk kontrol ved grænseovergange af forbrugerprodukter. Kontrollen skal

tilrettelægges risikobaseret og skal anvende de virkemidler, som tilskynder til en vedvarende

regelefterlevelse i virksomhederne. Overvågning skal give viden om kemiske stoffers

tilstedeværelse og skal omsættes til vejledning og læring i virksomhederne. Dette er med til at

sikre et højt beskyttelsesniveau for danskerne og miljøet. Virksomheder skal ikke kunne få

konkurrencefordele ved at overtræde reglerne og udsætte befolkningen og miljøet for

unødvendige risici. Vi sætter ind med målrettet kontrol af fødevarer,

fødevarekontaktmaterialer, biocider og andre forbrugerprodukter. Overvågningen skal

udbygges, så vi bedre kan prioritere myndighedernes kontrolindsats og

fødevarevirksomhederne kan styrke deres egenkontrol. Vi skal styrke kontrollen, hvor

risikoen er størst, og anvende de metoder og værktøjer, der opnår den største effekt. Vi skal

også samarbejde med de europæiske kontrolmyndigheder, og kontrolindsatsen skal

koordineres bredt i EU. Det er vigtigt for danske virksomheders konkurrenceevne, at alle

virksomheder overholder kemireglerne på lige vilkår.

Økonomi

Der afsættes 284,8 mio. kr. til den nye fælles kemiindsats 2018-21.

Tabel 1

Finansiering af ny fælles kemiindsats 2018-2021 (mio. kr.)

Mio. kr., 2018 priser

I alt pr. år

2018

71,2

2019

71,8

2020

70,9

2021

70,9

I alt

284,8

Aftalen om en ny kemiindsats 2018-21 finansieres af:

Eksisterende bevillinger på Miljø-og Fødevareministeriets område

Yderligere 20,0 mio. kr. fra Aftale mellem Regeringen, Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer

af 12. november 2017

En reduktion af friplads/stipendier til udenlandske studerende

Afskaffelse af zone 4-censorrejser

Aftaleparterne vil mødes årligt for at følge op på aftalen. Der udarbejdes årligt en kort

redegørelse for status.

Bilag til politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Oplyste forbrugere

Indsatser i MFVM

Forbrugerinformation og kampagner

Informationen skal generelt hjælpe forbrugerne, så det bliver nemmere for dem at

navigere i valget af hverdagsprodukter og vaner i hjemmet med hensyn til

”hverdagskemi”.



Der gives konkrete råd via sociale medier, nyheder og hjemmesider om hvordan man

nedsætte sin udsættelse for f.eks. mistænkte hormonforstyrrende stoffer i hverdagen

eller på andre områder, hvor der er grund til at anlægge en forsigtig tilgang.

Målgrupper vil primært blive fastlagt ud fra hensynet til at beskytte ufødte, børn og

unge, da disse grupper generelt er mest følsomme overfor udsættelsen af kemiske

stoffer.



Der kan gennemføres to større enkeltstående kampagner som eksempelvis kunne

være en kampagne, målrettet unge, der flytter hjemmefra eller et børnerådsmøde om

kemi. Disse kampagner kan suppleres med anden fokuseret information, på de sociale

medier, hjemmesider eller partnerskaber med andre aktører. Andre styrelser

inddrages i udarbejdelsen af informationsaktiviteterne

–

fx Lægemiddelstyrelsen og

Sundhedsstyrelsen. Der udvikles en løsning, der bygger bro mellem kemioplysningen

på hovedhjemmesiderne for Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen.



Tjek kemien app’en,

der giver forbrugerne mulighed for at fravælge produkter med

kandidatlistestoffer, vil blive fremmet og udbredt i EU.

Viden om biocider/sikker brug af biocider på jobbet

Med Miljøstyrelsens fortsatte informationsindsats vedr. biocider ønskes det sikret, at

både forbrugere og professionelle anvender biocider korrekt.



Forbrugere skal informeres om alternative bekæmpelsesmetoder, herunder giftfri

løsninger samt indsatser for at undgå resistensudvikling i forbindelse med

bekæmpelse af skadevoldere i hus og hjem - især ift. desinfektions-, insekt-, alge- og

træbeskyttelsesmidler.



Professionelle skal have undervisning og brancherettede vejledninger om korrekt og

bæredygtig anvendelse af biocider, især skadedyr- og insektbekæmpere, skadeservice

ved skimmel/fugt/vandskader, tagrensere, pleje- og ældresektoren m.fl.



Derudover skal bekæmpelsesmiddeldatabasen udbygges, så det bliver nemmere at

orientere sig om, hvilke biocidprodukter der er lovlige at besidde og bruge.

Allergistrategi

Der skal udarbejdes en allergistrategi med det formål at styrke indsatsen over for

allergifremkaldende kemikalier for at øge beskyttelsesniveauet og reducere antallet af

personer, som udvikler hudallergi. Indsatsen skal styrke Danmarks indflydelse i det

europæiske samarbejde på området, herunder sikre påvirkning af ny regulering og

fastsættelse af internationale guidelines til vurdering af kemikaliers allergifremkaldende

egenskaber.



Strategien og herunder Allergicentrets forskning og overvågning vil give input til

forbrugerinformation om allergi, som særligt vil omfatte børn og unge.



Strategien vil bl.a. omfatte kortlægning af hvor mange eller få personer, der påvirkes i

nogen eller høj grad. De mest allergifremkaldende stoffer identificeres bl.a. gennem

Videncenter for Allergi’s patientregistreringer

og/eller befolkningsundersøgelser.

Disse stoffer skal håndteres via REACH eller produktspecifikke lovgivninger afhængig

af, hvor stofferne anvendes.



Strategien omfatter også initiativer til, at de mest allergifremkaldende stoffer

klassificeres efter den strengeste kategori, hvis der er tilstrækkelige data hertil, hvilket

vil medføre et klart øget beskyttelsesniveau for både forbrugere og arbejdstagere.

Arbejdet omfatter også metoder til at teste og vurdere kemiske stoffer for deres

hudallergene egenskaber.

Miljømærker

Forbrugerne skal inspireres til at efterspørge miljømærkede produkter og udbuddet skal

øges, der hvor der er et lille udbud af miljømærkede produkter, fx babyprodukter, legetøj,

elektronik, tekstiler og tøj. Det kan ske ved, at fx Miljømærkning Danmark står for fx

tematiserede kampagner og oplysningsindsats fx i samarbejde med detailhandlen og

relevante myndigheder.



Med henblik på at få flere produkter omfattet af miljømærkeordningen, samtidig med

at er skabes øget kendskab til ordningen, afsættes der 4 mio. kr. heraf afsættes 3,5

mio. kr. til Miljømærkning Danmark.



Der er i forvejen afsat godt 1 mio. kr. til en miljømærketilskudsordning uden for

aftalen. Denne ordning får yderligere 0,5 mio. kr.

Fair vilkår

Indsatser i MFVM

REACH og CLP

De danske bidrag til REACH og CLP med vurdering og regulering af stofferne vil have særlig

fokus på beskyttelsen af sårbare grupper

–

ufødte, børn og unge.



Arbejde for at forbedre kvaliteten af industriens REACH-registreringer ved

vurdering af registreringer og testforslag, og udarbejde stofvurderinger for

strategisk prioriterede stoffer (de fem i fokus) for at afklare, om yderligere

testning eller regulering er nødvendig.



Deltage i arbejdet med at finde den mest hensigtsmæssige EU-regulering af

prioriterede stoffer og udarbejde forslag til EU regulering:

harmoniseret klassificering af farlige stoffer

optag af relevante særligt problematiske stoffer på REACH-kandidatlisten

anvendelsesbegrænsning af stoffer, som udgør en risiko for mennesker

og/eller miljø

Der arbejdes på at fremme reguleringen af hele stofgrupper i stedet for at

regulere stoffer et af gangen. Det kunne fx være grupper fluorerede stoffer,

bromerede flammehæmmere, bisphenoler og ftalater.

Arbejdet med fælles stofgruppevurderinger vil blive søgt fremmet i regi af

REACH Up og andre relevante EU alliancer.



Deltage i ECHA-komitéerne som fastsat i REACH-forordningen og EU-

beslutningsprocesser, inkl. indhentning af mandat fra regeringen og Folketing.



Virksomheder vejledes og rådgives gennem Help-desk om REACH og CLP.



Indspil til anden relevant EU-lovgivning, herunder forordningerne om kosmetik

og legetøj.

Cirkulær økonomi og plast



Styr på kemikalierne er afgørende for at få en cirkulær økonomi til at fungere. Det

gælder f.eks. i plast.

Indsatsen er rettet specifikt mod EU’s plaststrategi, som kan

supplere øvrige indsatser, der skal fremme cirkulær økonomi i Danmark.



Der arbejdes med at udvikle konkrete initiativer vedrørende PVC.

Innovation i kemi



Indsatsen understøtter virksomhedernes innovation for at erstatte uønsket kemi i

produktion og produkter med bedre alternativer

–

green chemistry. Den bygger

videre på det eksisterende substitutionspartnerskab ”Kemi i kredsløb”.



Miljøstyrelsen udarbejder en redegørelse for, hvordan det undgås, at sundheds-

og miljøskadelige kemikalier udgør en barriere for cirkulær økonomi, herunder vil

der blive set på, om det er relevant at inddrage enkelte brancher som fx

tekstilbranchen.

Information til virksomheder om og tilskud til biocider



Miljøstyrelsen vil udarbejde korte, handlingsorienterede branchespecifikke

vejledninger for biocider med praktiske eksempler i samarbejde med

biocidpanelet, som fortsættes. Helpdesk og deltagelse i informationsmøder

prioriteres desuden.



Miljøstyrelsen vil tage principelle biocidspørgsmål fra virksomheder op med

andre EU-lande for at sikre harmoniserede løsninger.



Derudover ydes der fortsat tilskud til virksomheder, der har udviklet mindre

belastende biocider og har brug for støtte til produktgodkendelse efter den

markant mindre omkostningskrævende og forenklede godkendelsesprocedure,

der samtidig giver nemmere adgang til de øvrige EU landes markeder eller til

godkendelse af mindre belastende aktivstoffer.

Vejledning til virksomheder om kemi i fødevarer



For at hjælpe virksomheder til at overholde reglerne og undgå uønskede kemiske

stoffer i fødevarer udvikles vejledningsmateriale til brancher og virksomheder.

Materialet målrettes virksomhedernes behov for konkret viden om regler og

risikoparametre for kemiske stoffer i fødevarer. Materialet udarbejdes i

samarbejde med brancher og tilsynsførende, hvilket bidrager til fælles forståelse

af krav og øget brugervenlighed. Materialet skal ligeledes bruges af

Fødevarestyrelsens tilsynsførende, og vil dermed øge ensartetheden i kontrollen.

PVC-indsats

Indsatsen over for skadelige stoffer i PVC skal styrkes, herunder ses på substitution til andre

materialetyper.

Der vil blive udarbejdet en række konkrete forslag, som vil blive forelagt aftalekredsen i 2018.

De fem skadevirkninger i fokus

Indsatser i MFVM

Globale konventioner

Kemikalier handles og spredes globalt, og Danmark vil være synlig i arbejdet for at få en

stærk regulering globalt.



Danmark vil i forhold til Minamatakonventionen (kviksølv), særligt bidrage til

arbejde med evaluering af indsatsens effektivitet og håndtering af kviksølv i affald og

sikker opbevaring og rapportering.



Danmark er i 2017 indtrådt i Stockholmkonventionens (POP'er

–

persistente

organiske miljøgifte) centrale videnskabelige komite (POPRC), som udarbejder

anbefalinger om optagelse af stoffer under Stockholmkonventionen.



Vigtigheden af sikker håndtering af kemikalier er understreget i FN’s 2030 Dagsorden

og dens verdensmål for bæredygtig

udvikling (SDG’erne).

I perioden 2018-21 prioriteres aktiv dansk deltagelse i udformningen af et SAICM

post 2020 regime, for sikker håndtering af kemikalier og affald globalt efter 2020, og

opfølgning på de nye verdensmål ift. kemikalier og affald. Danmark vil desuden i

2018-19 yde en særlig indsats for at understøtte processer til at nå 2020

målsætningen.

Biocider

En aktiv dansk deltagelse i biocid EU-arbejdet er afgørende for vores muligheder for at sikre

at brugen af biocider i Danmark er sikker for både miljø og sundhed.



Miljøstyrelsens arbejde har desuden væsentlig betydning for de mange danske

virksomheder og brancher inkl. landbruget, der er berørt af biocidreglerne. Dansk

deltagelse i arbejdet sikrer bedre vejledning og information til danske virksomheder

om reglerne.



De vigtigste EU-opgaver er risikovurdering af biocidaktivstofferne, udvikling og

vedtagelse af harmoniserede vejledninger for national godkendelse af biocidmidlerne

samt unionsgodkendelse af et stigende antal biocidmidler, der kan markedsføres i

hele EU uden særlig national risikovurdering. I takt med, at flere aktivstoffer

godkendes, og der ansøges om flere forskellige typer produkter og nye anvendelser,

skal der udvikles vejledninger for godkendelsesarbejdet. Målet for Miljøstyrelsens

aktive deltagelse i EU-arbejdet på biocidområdet er at sikre danske interesser vedr.

sundhed, miljø og danske virksomheders muligheder for vækst og beskæftigelse.



En målrettet indsats i EU-arbejdet med særlig fokus på aktivstoffer og

unionsgodkendte produkter, som sårbare grupper kommer i kontakt med (f.eks.

desinfektionsmidler, insektmidler og biocidbehandlede artikler) vil især have effekt

for disse grupper.

Forberede regulering af CMR, hormonforstyrrende, neurotox og PBT/POP

Med dette initiativ fokuseres på at forberede regulering af stoffer, der kan skade hjernens

udvikling, virker hormonforstyrrende, er CMR (kræftfremkaldende, mutagene eller

reproduktionsgiftige) eller skader miljøet. Vi er nået lang med ftalat-indsatsen, som vi har

haft gode erfaringer med. Vi vil derfor bygge videre på de erfaringer i forhold til regulering af

nye stoffer som fx flourerede stoffer, bromerede flammehæmmere, bisphenoler. Disse

stofgrupper forventes at være relevante i en systematisk reguleringstilgang.

Ud fra en løbende vurdering af, hvor der er det største behov kan rammen disponeres til

indsatser inden for følgende områder:



En liste over hormonforstyrrende stoffer udbygges sammen med andre lande med

henblik på indspil til EU-regulering. Der kan udvikles værktøjer til at hjælpe

forbrugere med at undgå uønsket kemi.



Der udvikles og forbedres computermodeller (QSAR), for at forudsige, hvordan

kemiske stoffer påvirker mennesker og miljøet, og derved bidrage at identificere og

regulere særligt bekymrende stoffer.



Initiativer vedrørende andre særligt problematiske stoffer, såsom CMR stoffer, stoffer

der skader hjernens udvikling (med særlig fokus på beskyttelse af gravide/fostre),

stoffer der er svært nedbrydelige og som kan ophobes i mennesker og andre levende

organismer.



Bedre regulering og bedre information til forbrugerne om at undgå uønsket kemi har

fokus på beskyttelse af de særligt sårbare grupper, bl.a. gravide og småbørn.

Nano

Som led i aftale om finansloven for 2012 blev der afsat 24 mio. kr. i alt i 2012-15 til "Bedre

styr på nano". Som en del af denne indsats blev det danske nanoproduktregister oprettet for

at holde øje med udbredelsen af nanoprodukter i Danmark. Registeret forpligter producenter

eller importører af en række forskellige forbrugerprodukter med nanomaterialer til at

indberette oplysninger om produkter, som frigiver nanomaterialer. Den tidligere indsats på

området skal følges op.



Når resultatet af det igangværende nabotjek af nanoregistret foreligger, vil det blive

drøftet i aftalekredsen, om der er behov for ændringer af det danske nanoregister.

Forskning og vidensopbygning

Indsatser

Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på effekter hos

mennesker

Det foreslås at samle viden om hormonforstyrrende stoffer og styrke forsknings- og

vidensopbygningen vedrørende observationer af hormonforstyrrende stoffer i mennesker,

herunder bl.a. belyse hormonforstyrrende stoffers betydning for nye sygdomme som f.eks.

fedme, diabetes og effekter på hjernens udvikling og effekter sent i livet.

Der ønskes et bredere fokus end udelukkende humane studier for at sikre det bedst mulige

udgangspunkt for efterfølgende fælleseuropæisk regulering. Derfor vil arbejdet med

dyremodeller og effekter i miljøet ligeledes indgå.

Formålet er at skabe den nødvendige viden og sikre kompetencer, der muliggør ny regulering

af hormonforstyrrende stoffer. Der bygges således videre på de eksisterende kompetencer,

som allerede findes på de nuværende viden- og forskningscentre Hormoncenteret (CeHoS)

og EDMaRC.

Aktiviteter under indsatsen kan fx være følgende:



Samle ekspertise vedrørende undersøgelser i mennesker, effekter i cellekulturer og

dyremodeller og effekter i miljøet for at sikre en helhedsbaseret tilgang til vurdering

af hormonforstyrrende stoffer og deres effekter.



Undersøge forekomsten af hormonforstyrrende stoffer ved biomonitering og deres

effekter/kombinationseffekter i den danske befolkning.



Tilvejebringe viden om sammenhængen mellem niveauer målt i mennesker og risiko

for skadelige effekter.



Opbygge ny viden om hormonforstyrrende stoffer som understøtter myndighedernes

forebyggende arbejde for at undgå effekter i mennesker og miljø, herunder viden der

kan bidrage til:

identificering af mistænkte hormonforstyrrende stoffer,

vurdering af om stofferne er hormonforstyrrende og hvordan de kan

grupperes,

risikovurdering som basis for regulering af de identificerede

hormonforstyrrende stoffer.



Udvikle metoder til vurdering af hormonforstyrrende stoffer.



Yde videnskabelig rådgivning til myndighederne.



Dele informationer om hormonforstyrrende stoffer med andre forskere, myndigheder

og offentligheden, fx ved konferencer, informationsdage eller lign.

Allergicenter



Allergicenterets videreføres de næste fire år. Formål med centeret er at forebygge

allergi over for kemiske stoffer. Centerets primære aktiviteter er vidensopbygning i

form af forskning, allergiovervågning med registrering af tilfælde af allergi over for

kemiske stoffer i en national database, formidling af centrets viden og uddannelse,

samt rådgivning af nationale og internationale myndigheder.



Allergicenterets forskning i kemikaliers allergifremkaldende egenskaber og

forbrugernes udsættelse for disse stoffer er med til at skabe den nødvendige viden,

der muliggør ny regulering af allergifremkaldende kemikalier.



Forskere fra centeret sidder som eksperter i EU, WHO og OECD, hvor de er udvalgt

på baggrund af deres videnskabelige indsats. Centerets indsats kan derfor ad flere

kanaler være med til at styrke Danmarks indflydelse på diskussioner og

beslutningsprocesser i EU på allergiområdet.



Allergicentrets forskning og overvågning vil give input til forbrugerinformation om

allergi, som særligt vil omfatte børn og unge, da mange allerede udvikler allergi tidligt

i teenageårene.

Forskningsprojekterne mellem DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen

Forskningsprojekterne i rammeaftalen mellem DTU Fødevareinstituttet og

Fødevarestyrelsen er en væsentlig forudsætning for al regulering, kontrol og vejledning om

kemi i fødevarer, miljø og forbrugerprodukter og udgør solide risikovurderinger baseret på

viden om toksicitet og eksponering.

Den viden, der er tilvejebragt under Fødevareforlig 3, skal anvendes i praksis. De

igangværende projekter under Fødevareforlig 3 afsluttes i 2018. For at få det fulde udbytte af

indsatsen og sikre en vis kontinuitet af Danmarks indsatsområder vedr. kemiske stoffer, er

der behov for at bygge videre på disse resultater. Indsatsen forventes at komme til at omfatte

fire områder:



Videreudvikling af metoder til risikovurdering af kombinationseffekter af kemiske

stoffer fra miljø- og fødevare-eksponeringer. Forbedring og anvendelse af modeller til

risikovurdering af kemiske stoffer, herunder kombinationseffekter.



Kvantificering af skadelige sundhedseffekter og økonomiske konsekvenser forårsaget

af kemiske stoffer ved brug af forskellige

mål (”metrics”), herunder økonomiske.

Udarbejdelse af helhedsvurderinger for flere fødevaretyper (risk-benefit).



Udvikling af strategier til identifikation og risikovurdering af nye risici i

fødevarekontaktmaterialer og evt. andre forbrugerprodukter. Screening af flere

kemiske stoffer samtidigt fx ved brug af nye sensorteknikker.



Ny viden om hvordan tarmens mikroflora påvirker den enkeltes reelle eksponering

for kemiske stoffer. Indsatsen fører til bedre risikovurdering for sårbare grupper fx

børn og gravide.

Årlig screening af forskningsindsats

Der vil i forlængelse af den almindelige forskningsindsats blive foretaget en årlig screening

om ny viden om stoffers farlighed, der gør, at der skal tages nye initiativer.



I forbindelse med den årlige statusdrøftelse mellem aftaleparterne vil dette være et

tilbagevendende punkt.

Kontrol og overvågning

Indsatser i MFVM

Kontrol i forhold til REACH og CLP



REACH-forordningen medfører en række kontrolforpligtelser, fx registrering af

stoffer over 100 tons, godkendelser af brug af særligt problematiske stoffer samt

anvendelsesbegrænsninger. Fra juni 2018 skal alle stoffer, der produceres eller

importeres i mængder mellem 1-100 tons, være registreret. Dette medfører en

yderligere kontrolforpligtelse i den kommende handlingsplanperiode.



CLP-forordningen medfører ligeledes en række kontrolforpligtelser, der også øges i

den kommende aftaleperiode, idet de fælles harmoniserede CLP-regler er trådt fuldt

og helt i kraft medio 2017.

Kontrol i forhold til biocidforordningen



Også på biocidområdet vil der i aftaleperiode være nye produktkategorier, som bliver

omfattet af godkendelseskravet, og som dermed skal kontrolleres (antifouling,

veterinærhygiejne, desinfektionsmidler til fødevare- og foderindustrien, hygiejne for

mennesker og desinfektionsmidler). Virksomheder, som bevidst ikke overholder

kravene om godkendelse (”free riders”), har stort incitament til at finde vej til

markedet. Herudover er der kontrol med de nye krav, som gælder for behandlede

artikler (tekstiler, beklædning m.m.), om at de kun må indeholde godkendte

aktivstoffer.

Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol



En del af den proaktive kontrolindsats (kontrolkampagner) vil have særlig fokus på

varer og produkter fra ikke EU-lande. I det omfang det er muligt, tilrettelægges den

proaktive kontrolindsats med henblik på, at produkterne ikke når ud i butikkerne.

Indsatserne prioriteres bl.a. ud fra på hvilke områder, der vurderes at være størst

risiko.



Der vil være en styrket importkontrol, herunder evt. også fysisk kontrol ved

grænseovergange af forbrugerprodukter. Kontrollen skal tilrettelægges risikobaseret

og skal anvende de virkemidler, som tilskynder til en vedvarende regelefterlevelse i

virksomhederne.



Miljøstyrelsen vil evaluere sin praksis for indberetninger til RAPEX-systemet.

Aftalekredsen vil blive orienteret om evalueringen.

Sanktionspraksis i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion på ovenstående områder vil blive

evalueret i aftaleperioden med henblik på evt. skærpelse af sanktionerne, herunder også

være fokus på gentagne overtrædelser.

Undersøgelse af forbrugerprodukter



Indsatsen indeholder en fortsættelse af indsatsen om systematisk kortlægning af

kemiske stoffer i udvalgte forbrugerprodukter og genererer viden om, hvilke stoffer

(primært stoffer der er omfattet af de 5 i fokus) der findes i produkter, hvor det

primære fokus vil være produkter til børn og unge. Undersøgelserne giver en unik

viden om, hvilke kemikalier forbrugere kan udsættes for, og resultaterne er vigtigt

input til udarbejdelse af råd til forbrugere/industri/brancher og til forslag til ny EU-

lovgivning. Indsatsen dækker udover ca. fire projekter også deltagelse i

standardiseringsarbejde og afholdelses af informationsdage for fx legetøjs- og

kosmetikbranchen.

Kontrol og kompetenceudvikling af tilsynsførende mv.



Fødevarevirksomhederne finder det fortsat svært at inkludere kemiske stoffer i deres

egenkontrol pga. manglende viden. Indsatsen fra Fødevareforlig 3 med kontrol af

uønskede kemiske stoffer i fødevarer fortsættes. Der fokuseres på, om ’kemi’ indgår i

fødevarevirksomhedernes egenkontrol

–

fx om der er taget stilling til risikoen for

dannelse af procesforureninger, anvendelse af fødevarekontaktmaterialer og indhold

af naturlige toksiner.



De tilsynsførendes viden om kemi skal øges. Der vil blive udviklet interaktive kurser,

hvor de tilsynsførende undervises i reglerne og ud fra cases og øvelser opbygger viden

til at kunne vejlede og kontrollere virksomhederne på et fagligt højt niveau. Der vil

blive afholdt ”road-shows” i fødevarekontrolenhederne om relevante og aktuelle

emner indenfor kemilovgivningsområdet.

Ny kontrol af biocidrester i fødevarer

Der skal fastsættes grænseværdier for rester af biocider i fødevarer, hvor det er relevant, og

der skal føres kontrol med mærkningen og anvendelsen af biocider.

EU-strategi (foruden midlerne under de øvrige overskrifter

finansieres aktiviteterne af MFVMs FL-bevilling)

Indsatser i MFVM



Den danske kemiindsats, der vedrører forskning og vidensopbygning målrettes og

anvendes aktivt, så den bidrager til fremdrift i EU-reguleringen af fx allergifremkaldende,

hormonforstyrrende eller neurotoksiske stoffer. Det faglige grundlag er baseret på

videnskabelig dokumentation, som giver belæg eller væsentlige indicier for skadelige

effekter på mennesker eller i miljøet.



Hvis der findes et fagligt grundlag, vil Danmark arbejde for at være på forkant gennem

forslag til EU-regulering, herunder også arbejde for at få relevante særligt problematiske

stoffer optaget på begrænsningsbilaget samt at begrænse produktion, markedsføring eller

anvendelse af stoffer, der udgør en risiko for mennesker eller miljø (godkendelseslisten).

’



Det danske pres for at tage hånd om de problematiske ftalater skal opretholdes og EU

processen skal påvirkes. Der arbejdes fortsat med at fremme regulering af ftalater i

forbrugerprodukter og tekstiler.



For at understøtte arbejdet med EU regulering af de særligt problematiske stoffer vil

Miljøstyrelsen i 2018 udarbejde et oplæg til en strategi for, hvilke stoffer der skal sættes

ind over for, som der følges op på i forbindelse med den årlige screening af

forskningsindsatsen.



Når Danmark arbejder for, at der indføres EU-regulering skal det baseres på alliancer og

samarbejder med andre lande med samme tilgang til problematiske stoffer som

Danmark. Danmark arbejder fortsat sammen med REACH-UP-landene samt andre

relevante samarbejdsparter.



Danmark skal spille stærkt ind til EU's non-toxic environment strategi med

udgangspunkt i 7. Miljøhandlingsprogram samt opfølgning på Kommissionens REACH

review, som forventes ultimo 2017.



Miljø- og fødevareministeren indkalder aftaleparterne til en drøftelse af det danske

indspil til EU-Kommissionen om non-toxic environment strategi i januar 2018.



Mulighederne for afholdelse af en europæisk/international kemikonference på højt

niveau/ministerkonference afsøges.



Miljø- og Fødevareministeriet har i en årrække støttet specifikke projekter udført af EEB

(European Environmental Bureau), da det er den NGO i EU, som vi er tættest i kontakt

med og drager størst fordel af at samarbejde med i forbindelse med politikudvikling og

konkrete sager.



Miljø- og Fødevareministeriet yder også tilskud for et år ad gangen til 92-gruppen, som er

et netværk af 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der siden 1991 med

udgangspunkt i Rio-konferencen i 1992 har koordineret miljø- og

udviklingsorganisationers arbejde.

Økonomioversigt for ny Fælles Kemiindsats 2018-2021

Tabel 1

Økonomioversigt for ny Fælles Kemiindsats 2018-2021

Mio. kr., 2018-priser

1. Oplyste forbrugere

1.1

Forbrugerinformation og kampagner

1.2 Viden om biocider/sikker brug af biocider på jobbet

1,3

Allergistrategi

1.4 Miljømærker

2. Fair vilkår

2.1 REACH og CLP

2.2 Cirkulær økonomi og plast

2.3 Innovation i kemi

2.4 Information til virksomheder om og tilskud til biocider

2.5 Vejledning til virksomheder om kemi i fødevarer

2.6 PVC-indsats

3. De fem skadevirkninger i fokus

3.1 Globale konventioner

3.2 Biocider

3.3 Forberede regulering af CMR,hormonforstyrrende, neurotox og

PBT/POP

4. Forskning og vidensopbygning

4.1 Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med

styrket fokus på effekter hos mennesker

4.2 Allergicenter

4.3 Forskningsprojekterne mellem DTU Fødevareinstituttet og

Fødevarestyrelsen

5. Kontrol og overvågning

5.1 Kontrol i forhold til REACH og CLP

5.2 Kontrol i forhold til biocidforordningen

5.3 Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol

5.4 Undersøgelse af forbrugerprodukter

5.5 Kontrol og kompetenceudvikling af tilsynsførende mv.

5.6 Ny kontrol af biocidrester i fødevarer

I alt

16,6

4,3

3,3

5,0

4,0

67,0

46,1

4,1

6,1

5,7

1,0

4,0

32,3

6,5

20,7

5,1

107,6

34,3

18,9

54,4

61,3

13,3

7,2

7,8

18,0

13,0

2,0

284,8