Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1029 (MOF alm. del) stillet den 21.
september 2018 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1029
Vil ministeren oplyse, om regeringen har forhøjet bevillingen til Miljøteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram (MUDP) på de seneste 3 års finanslove sammenholdt med årene før?
Endvidere bedes ministeren redegøre for de seneste 5 års bevillinger til MUDP.
Svar
På finansloven for 2016 blev bevillingen til MUDP i 2016 forhøjet med 48,5 mio. kr. som led i
udmøntning af forskningsreserven. Endvidere blev bevillingen opjusteret med 0,3 mio. kr. i 2016 og
0,2 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 som led i pris- og lønopregning, og bevillingen i 2016 er yderligere
forhøjet med 21,7 mio. kr. på lov om tillægsbevilling til en bevilling på 122,7 mio. kr. i 2016.
På finansloven for 2017 blev bevillingen til MUDP i 2017 forhøjet med 60,1 mio. kr. i 2017 som led i
udmøntning af forskningsreserven og opjusteret med o,2 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 som led i pris-
og lønopregning til en bevilling på i alt 102,6 mio. kr.
På finansloven for 2018 blev bevillingen til MUDP i 2018 forhøjet med 44,3 mio. kr. i 2018 og 24,6
mio. kr. årligt i 2019 og 2020. Endvidere er bevillingen forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2018 og 2,0 mio. kr.
i 2019 til måling af lattergas fra spildevand og 0,2 mio. kr. årligt som led i pris- og lønopregning til en
bevilling på i alt 86,7 mio. kr. i 2018.
På forslag til finansloven for 2019 er bevillingen opjusteret med 0,3 mio. kr. i 2019 og 0,2 mio. kr. i
2020 som led i pris- og lønopregning. Endvidere er tilført 24,8 mio. kr. i 2021. Bevillingen er således i
2019 på 26,9 mio. kr. og i 2020 og 2021 i alt 24,8 mio. kr. årligt.
De afsatte midler med finansloven for 2018 og forslaget til finansloven for 2019 for perioden 2018-
2021 sker af hensyn til en mere effektiv og langsigtet planlægning. MUDP vil stadig kunne modtage
ekstra midler i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven de kommende år.
De årlige bevillinger for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har siden
2014 været følgende:
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København
K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk