Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1028 (MOF alm. del) stillet d. 21. september
2018 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1028
”Vil
ministeren oplyse, om regeringen har gjort en særlig indsats for, at formidling og oplysning om
vores rige danske natur når ud til alle, herunder særligt de unge, jf.
regeringsgrundlaget fra 2016 ”For
et friere, rigere og mere trygt Danmark”? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for indsatsen.”
Svar
I arbejdet med at opdatere den danske Naturkanon, er danskerne blevet inddraget ved at alle danskere
har haft mulighed for at foreslå natursteder via naturkanon.dk. Inddragelse af danskerne er indtænkt i
hele processen for opdatering af den danske naturkanon.
Processen for at opdatere den danske naturkanon er igangværende, og en opdateret naturkanon
forventes præsenteret i november 2018. Der henvises desuden til svar på spørgsmål nr. 1027 (alm.del).
Herudover har regeringen igangsat projektet Kend dit land, hvor skoleelever i fjerdeklasse fra ni
kommuner i efteråret 2018 sendes på busture rundt i Danmark, blandt andet for at opleve den danske
natur.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk