Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1950426_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1027 (MOF alm. del) stillet d. 21. september
2018 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1027
”Vil
ministeren oplyse, om regeringen har opdateret den danske natur-kanon, jf. regeringsgrundlaget
fra 2016 ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”? I bekræftende fald bedes
ministeren oversende
den opdaterede natur-kanon.”
Svar
Den 22. august 2018 blev processen med at opdatere den danske naturkanon skudt i gang. Frem til
den 23. september 2018 har danskerne haft mulighed for at foreslå natursteder via naturkanon.dk. I
perioden er der kommet 1670 forslag til natursteder. En nedsat jury for naturkanonen har primo
oktober 2018 valgt 30 natursteder, som alle danskere nu kan stemme på ved at dele deres personlige
oplevelser fra de 30 valgte natursteder. Processen forventes i november 2018 at resultere i, at 15 steder
offentliggøres som den opdaterede danske naturkanon.
Juryen for naturkanonen vil i foråret 2019 lave en formidlingsindsats, så der kommer fokus på
naturkanonens 15 natursteder forud for forårs- og sommersæsonen, hvor flere danskere besøger den
danske natur.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
• Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk